1. No category

Inspirationshæfte
aktiv rundt
ISkolernes
danmark
sundhedsuger
24. september til 12. oktober 2012
2.-4.
KLassetrin
Faget Idræt
arrangører:
s2
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Forord
Forord
Dette hæfte er lavet til lærerne i forbindelse med aktivitetsprojektet ”Aktiv rundt
i Danmark 2012”. Hæftet kan bruges som inspiration i forbindelse med projektet,
men også i skolens normale hverdag og undervisning.
Aktiv rundt i Danmark søger at bidrage til, at alle danske skolebørn får en sundere
hverdag – på en sjov måde! Temaet er sunde vaner med omdrejningspunkt i fysisk
aktivitet, sunde spisevaner, søvn samt at komme mere ud i naturen. For de ældste
elever inddrages desuden alkohol, rygning m.m.
Der er lavet fire inspirationshæfter, der henvender sig til henholdsvis 0.-1. klassetrin, 2.-4. klassetrin, 5.-6. klassetrin samt 7.-10. klassetrin. De første tre hæfter er
bygget op af kapitler med forskellige forfattere, som beskriver aktiviteter med fokus på fysisk aktivitet på en sjov og motiverende måde og giver forslag til, hvordan
du i undervisningen kan arbejde med sunde kostvaner. For at kvalificere og målrette
aktiviteterne mest muligt har vi, hvor det er muligt, valgt at tage udgangspunkt i
Fælles Mål.
Materialet til 7.-10. klassetrin er noget anderledes og indeholder inspiration til totre undervisningslektioner i det lovpligtige, men timefrie fag ”sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab”, som er beskrevet i Faghæfte 21 under Fælles
Mål 2009. Konceptet er i forhold til materialet 0.-6. klasse mere fokuseret på debat
og refleksion blandt eleverne. Eleverne får, ligesom på de øvrige klassetrin, udleveret en aktivitetsfolder,, men har mulighed for selv at definere, hvilke sundhedsfremmende aktiviteter/vaner de ønsker at arbejde med i de tre uger, projektet varer.
Vi håber, du vil få et godt udbytte af hæftet til din undervisning!
Venlig hilsen
Anders Flaskager
Projektleder, Aktiv rundt i Danmark
UC Syddanmark
s3
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
AKTIV RUNDT I DANMARK 2012
INSPIRATIONSHÆFTE
2.-4. KLASSETRIN
ARRANGØRER
University College Syddanmark
ARLA
LAYOUT OG GRAFISK ARBEJDE
OddFischlein
Vanedyr og KARLA-ILLUSTRATIONER
Julie Flansmose
Indholdsfortegnelse
Faget idræt – fokus på eleverne, der ikke har lyst til idræt!
6
Bevægelse, eventyr og natur i dansk
18
Matematik i det fri
32
Vildt frikvarter
42
Et sundere valg med Nøglehullet
50
Vaner – ven eller fjende?
68
Faget Idræt
Faget idræt
fokus på eleverne,
der ikke har lyst
til idræt!
Anders flaskager
Lektor UC Syddanmark
Projektleder, Aktiv rundt i Danmark
Uddannet folkeskolelærer med linjefag i bl.a. idræt og biologi
Master i Idræt og velfærd, Institut for IDRÆT, KBH. Universitet
Kontakt: [email protected]
s6
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Faget Idræt
Indledning
Opbygning af artiklen
I denne artikel rettes fokus mod de elever, der ikke har lyst til idræt og bevægelse.
Artiklen kommer på baggrund af teoretiske og praktiske erfaringer med nogle generelle pædagogiske, psykologiske og didaktiske anbefalinger til din idrætsundervisning, så du undgår at bidrage til polarisering i dine idrætstimer. Artiklen rummer
desuden flere konkrete ideer til din praksis. Jeg modtager gerne mails vedr. artiklen. Rigtig god fornøjelse.
Polarisering af elever i faget idræt
Tidligere undersøgelser har vist, at udfordringen omkring børn og unges idrætsdeltagelse handler om en polarisering, hvor gruppen af fysisk inaktive bliver større,
mens de aktive børn bliver mere og mere aktive. Den netop udkomne SPIF-rapport
(rapport om idrætsfaget status 2012 – se hjemmeside www.vicekosmos.dk) rummer også data, der kan bekræfte denne udfordring. Udfordringen med polarisering
skal ses i sammenhæng med, at nogle idrætsaktiviteter er karakteriseret ved, at
det er de børn, der i forvejen er dygtige, der lærer mest, samt at lysten til bevægelse falder hos de ikke idrætsstærke elever. Det medfører, at forskellen mellem de
idrætsstærke og de idrætsusikre elever vokser yderligere. I denne artikel sætter jeg
fokus på målgruppen, der ikke har lyst til idræt.
”… formålet er, at eleverne skal have
mulighed for at opleve glæde ved og
lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af
livslang fysisk udfoldelse …”
Uddrag af formål stk. 2 Faghæfte 6 for faget idræt
s7
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Faget Idræt
Elevens mestringsforventning er essentiel:
Kan jeg / kan jeg ikke?
Når elever fravælger idræt, mener jeg, fokus bør rettes mod elevernes selvopfattelse samt deres ofte manglende kropslige kompetencer. Ifølge teoretikeren Bandura
er der en stærk sammenhæng mellem elevernes forventninger (mestringsforventning) om at mestre en given aktivitet og deres valg af aktiviteter. Bandura understreger, at forventninger om mestring ”kan jeg” har stor betydning for adfærd,
tankemønster og motivation. Derved bliver mestring bestemmende for valg af
aktiviteter, indsats og udholdenhed i bl.a. idrætstimerne, frikvartersaktiviteter efter
skoletid m.m.
Stillet over for udfordringer vil eleven, som tvivler på sin kompetence, reducere
indsatsen eller opgive. ”Self-efficacy belief is a vital personal ressource”
(Albert Bandura).
”Vi har en tendens til at undgå situationer
og aktiviteter, som vi tror, vi ikke kan indfri”
Albert Bandura
”Forventningerne er
stærkt påvirket af de
erfaringer, børnene har
gjort livet igennem”
Albert Bandura
Elevgruppen, der fravælger idrætslige aktiviteter, er ofte præget af de negative erfaringer, som de tidligere har gjort sig med idræt og bevægelse. De fravælger dermed
ofte idræt og bevægelse. Situationen bliver yderligere forværret af, at disse elever
over tid udvikler et ”lavt” samt mindre varieret kropsbillede (teori af Merleau-Ponty).
I kompetenceudtryk kaldet mindre ”kropslig kompetence”. Et mindre varieret kropsbillede resulterer i, at elevens mestringsforventning ofte udvikler et ”jeg kan ikke”
inden for idræt, så idræt og bevægelse fravælges – den onde cirkel er dannet!
s8
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Faget Idræt
Hvad kan jeg gøre som underviser?
På baggrund af ovennævnte teoretiske og praktiske erfaringer mener jeg, at undervisningen over for denne særlige elevgruppe kræver nogle specielle pædagogiske,
psykologiske og dermed didaktiske tilgange.
Derfor gives der i dette afsnit nogle punkter, jeg mener, har afgørende betydning for,
om du via din undervisning er med til at øge lysten til bevægelse hos de elever, der
ikke har lyst til idræt!
Målet med nedenstående anbefalinger er en ændret praksis. En praksis, der er med
til at bryde elevens ”onde cirkel” ved at øge elevens mestringsforventning. Elevens
mestringsforventning øges ved at styrke elevens self-efficacy belief; at eleven oplever en følelse af, at ”jeg kan”! Lykkes din undervisning, vil eleven udvikle et mere
varieret kropsbillede samt opnå øget kropslig kompetence.
Jo flere kompetencer man har inden
for idræt, jo større er chancen for, at
man er motiveret til at blive ved
s9
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Faget Idræt
Nedenstående punkter er umiddelbart ikke ”raketvidenskab”, men afgørende for,
at din praksis med målgruppen lykkes. Vær parat fra lektion ét – jeg mener, at første lektion har afgørende betydning for, om du får succes med din inkluderende
undervisning – reelt har du ”et skud i bøssen”! Jo længere du når i opbyggelsen af
elevens selv-efficacy belief, des mere kan du ”slække” på nogle af nedenstående
anbefalinger.
Generelle anbefalinger:
• M
estringsforventning bør være et fokuspunkt i valg af
indhold til alle undervisningsområderne. Benyt legen som
omdrejningspunkt i valg af aktiviteter. Legen er central i
idrættens egen grundværdi. Legen et godt middel til at
få eleverne til at opleve glæde ved idræt. Legen er ifølge
egenværdien drivkraft og motivation til den idrætslige
handling. Det er min opfattelse, at børnenes oplevelse af
frihed er en af flere afgørende forudsætninger for, at vi kan
kalde en aktivitet for ”leg”. I praksis betyder det, at der skal
bevares en vis frihed i gennemførelsen af den enkelte leg.
Børn har i legen ikke brug for detaljerede instruktioner. Facitlisten over normale og korrekte bevægelser er ophævet.
Der er ikke en god og en dårlig bevægelse. Tværtimod vil
et ikke reflekterende barn opleve en frigørende tilstrækkelighed i relation til omverdenen. Det vil opleve en følelse
af, at ”jeg kan”, og selv stå for at udføre detaljerne. Hermed vil aktiviteten være med til at skabe mestringsforventning hos det enkelte barn.
• K
onkurrenceaktiviteter med taber/vinder er bandlyst! Eleverne har lidt mange nederlag. De vil ofte ”gå i baglås”.
• S
tart niveaumæssigt lavere, end du forventer – elevens
Self-efficacy belief ER lavt! Du oplever det gennem elevens sprogbrug – ofte ”kører” en random-sætning ”jeg kan
ikke” selv ved selv de mindste udfordringer. Ofte bruger vi
den tilgang til eleven, at ”selvfølgelig kan du godt”. Rosende ord inden aktiviteten kan være med til at styrke elevens
self-efficacy belief men ifølge Bandura stykes elevens selfefficacy belief mere ved, at du påtager dig en coachrolle/
stiller spørgsmål til eleven. Du skal stille spørgsmål, så
eleven selv reflekterer sig frem til ”jeg kan godt”. I dit valg
af aktiviteter er det vigtigt at være opmærksom på at elevernes forudsætninger skal matche børnenes evner (selfefficacy belief). Her kan du hente yderlige teoretisk inspiration hos Csikzentmihalyis teori.
• L
øbende feedback er vigtig for elevens opbygning af selfefficacy belief. Eleven mærker, at det lykkes for ham/hende.
Brug sætninger som ”Flot, du kunne”, ”hvor er du sej” m.m.
s10
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
• Lad også eleverne i slutningen af timen reflektere over aktiviteterne. Se, om du kan være med til at styre elevernes
refleksion jf. coachrollen. En positiv refleksion i slutningen
af timen har stor betydning for, om din lektion har været
med til at styrke elevens self-efficacy belief. Refleksion er
også vigtigt for at udvikle et positivt kropsbillede.
• Benyt andre bevægelsesarenaer end de gængse idrætsarenaer. At benytte de gængse steder vil ofte resultere i, at
eleven associerer til tidligere nederlag. Det er derfor en
god ide at benytte andre anderledes steder, til hvilke der
ikke er knyttet nogle (negative) erfaringer. Benyt flere rum
som skolegårde, parker eller skoven.
• Undgå at inddele din lektion i idrætsstærke og idrætssvage børn. Det fremmer ikke elevens self-efficacy belief. Søg
i stedet aktiviteter, der kan rumme alle elever
• Forbliv troværdig over for idrætten. Fasthold, at legen er
motivation og tilgang til dine aktiviteter. Legen må ikke
misbruges pædagogisk – legen må ikke i børnenes opfattelse være middel til korrekte bevægelser eller sundhed.
• Vær opmærksom på børnenes signaler – om de er med;
griner, hopper, synger osv. Du skal hurtigt kunne ændre i
aktiviteten.
• Stimuler børns fantasi.
• Vær alsidig i valg af idrætsområder og spil ikke de
færdige spil.
• Vær aktivt deltagende! Vis dit engagement og fremstå
som en positiv rollemodel (yderligere inspiration kan hentes i bogen ”Den autentiske lærer” af Per Fibæk Laursen).
Din aktive deltagelse øger muligheden for at styre aktiviteterne hen mod, at eleverne får en positiv oplevelse.
•Skabe et ekstra trygt læringsmiljø.
Faget Idræt
Aktiviteterne og
fælles mål for
faget idræt
Alle fag i skolen skal ifølge lovgivningen leve op til Fælles Mål. Derfor kobles nedenstående aktiviteter op til Fælles Mål for faghæftet for idræt (faghæfte 6). Nedenstående artikler lever op til følgende trinmål efter 5. klassetrin:
Kroppen og dens muligheder
• sammensætte grundlæggende bevægelser som løb – spring, løb – kast, afsæt –
landing, rulle – hop og hop – fald
• beherske flere former for løb, spring og kast
• indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre
Idrættens værdier
• udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter
Idrættens kultur
• kende lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse
s11
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Faget Idræt
Ideer til indhold i
undervisningen
Redskabsbaner
Klassetrin: 0.-5.
Varighed: 1-2 lektioner
Materialer: Gymnastiksal/hal med mange idrætsredskaber
Beskrivelse
Redskabsbaner er en fantastisk aktivitet, da børnene selv differentierer undervisningen i legen på banerne. Uanset om det
enkelte barns kropslige kompetencer er høje eller lave, finder
barnet mening og udfordringerne i redskabsbanen. Børnene
kan afpasse udfordringer til egne evner, da valget af kropslige
løsningsmuligheder er alsidigt og ret frit. De kropsligt ikke
erfarne elever finder løsningsmuligheder, som bevægelsesmæssigt er knap så krævende, mens de kropserfarne finder
mere krævende løsninger. Således differentierer børnene selv
aktiviteter i undervisningen, hvilket er en stor didaktisk kvalitet, som kan være vanskelig at honorere.
s12
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Opstil en redskabsbane, som eleverne skal bevæge sig rundt
på. Benyt så mange redskaber som muligt. Lav redskabsbanen, så eleverne skal benytte mange forskellige bevægelser.
De skal kravle, svinge, hoppe, strække sig m.m. Lav så mange
”stier” rundt i salen som muligt – dermed undgår man kødannelse. Lav forskellige sværhedsgrader, men husk, at der
skal være en ”sti” for eleven med svageste kropskompetencer. Gulvet må naturligvis ikke røres - pir gerne til elevernes
fantasi: ”Jorden er giftig”, ”der er en dyb afgrund, I falder ned
i”. I begyndelsen kan eleverne blot bevæge sig frit omkring
på banen.
Faget Idræt
Vandløbet: diverse redskaber med afstand imellem
– evt. på en lang rullemåtte
Indianer til hest: nedspringsmåtte, tove, måtte, lille
skumplint med halv combirulle som top
Gør redskabsbanen mere og mere
interessant:
• F
alder eleven ned på gulvet, skal eleven
starte forfra
• Lad eleverne selv lave en redskabsbane
Herunder er nævnt andre motiverende redskabsbanelege
• Dynamitbold: Hver elev skal have en dynamitbold (bold) med rundt på redskabsbanen. Falder bolden på gulvet, dør eleven og må starte forfra.
• Sanse-leg: Eleverne er sammen tre og tre. En elev i hver gruppe får bind for
øjnene og føres gennem banen af de to andre. Her arbejdes især med sansning
og tillid, tryghed og kommunikation. Det anbefales, at eleverne kender banen,
når denne øvelse igangsættes. Det er samtidig vigtigt, at banens stationer er
bløde og lave (dvs. ufarlige). Indskolingsbørn har ikke en fuldt udviklet fornemmelse for, hvor meget støtte en blind kammerat har brug for, ligesom de har
vanskeligt ved selv at vurdere, hvor meget det betyder for deres udfoldelser, at
de pludselig er blinde.
• Bombetransport: I grupper a tre-fire elever transporterer eleverne en større
”bombe” rundt på banen. Øvelsen udfordrer eleverne i at samarbejde.
• Sørøverleg: En person er sørøver. Sørøveren skal fange de andre. Eleven dør,
når eleven bliver fanget eller ”falder i havet”. Eleven genoplives, når eleven har
rørt et bestemt sted i salen (som du vælger).
• Sørøverleg med kanonkugler: Legen er som ovennævnte, men udvides
ved, at sørøveren fodres med kanonkugler (skumbolde) af to hjælpere. Sørøverens hjælpere må naturligvis røre gulvet. Eleverne dør, når de rammes af skumbolde. Du kan udvide legen med et ”helle”.
• Red en såret soldat: Eleverne skal være sammen to og to. De skal holde
hinanden i hånden rundt på banen. Afgræns et område på banen, som er hospital.
• Kongens efterfølger: Opstil en redskabsbane og opdel eleverne parvis eller tre og tre. Den forreste bestemmer, hvordan man skal komme igennem banen. ”Kongen” byttes efter en omgang. Her udfordres børnene, da de hele tiden
har lyst til at vise nye måder at komme gennem banen på.
s13
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Faget Idræt
Dyrenes stopdans
Klassetrin: 0.-3.
Varighed: 1-3 lektioner
Materialer: Musik
Beskrivelse
At benytte musik i idrætsundervisningen er et fantastisk middel til aktivitet og bevægelse. I ”Dyrenes stopdans” kan eleverne uanset kropslige kompetencer være
med. Der er ikke nogle rigtige eller forkerte bevægelser; løsningsmulighederne er
alsidige og frie for hver elev. Temaet er musik, bevægelse og udtryk. Teoretisk kan
du bl.a. hente yderligere inspiration i Labans bevægelsesteorier.
Find musik, der kan pirre elevernes fantasi med skiftende puls. Når du stopper
musikken, siger du, hvad eleverne skal forestille sig og bevæge sig som. Her er
et par ideer:
•
•
•
•
•
•
•
be
a
løve
dinosaur
slange
ørn
hund
kat
Du kan evt. lade eleverne på skift stoppe musikken og lade dem vælge det næste
dyr. En anden mulighed er, at du har opbygget en historie med forskellige dyr , som
du kan læse for dem. Når du læser et dyrenavn op, udløser det en bevægelse hos
eleverne. Du kan også benytte andre emner end dyr (fx mennesket som omdrejningspunkt: sur, træt, fuld af energi). En aktivitet med mulighed for tværfagligt
samarbejde med faget dansk.
s14
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Faget Idræt
Basis boldøvelser med fodbold og håndbold
Klassetrin: 0.-3.
Varighed: 1-2 lektioner
Materialer: 1 bold pr elev, bedst med meget plads (hal, stor plads)
Beskrivelse
Når man arbejder med fx fodbold og håndbold, er det vigtigt ikke at spille de færdige spil. Lav i stedet forskellige boldbasisøvelser (for-øvelser) til de færdige spil,
hvor hver elev har en bold. Igen er det vigtigt at have fokus på, at der ikke er nogle
rigtige eller forkerte bevægelser; det handler om legen med bolden! Som i øvelsen
beskrevet ovenfor i ”Dyrenes stopdans” er du i begyndelsen af aktiviteten ”fortælleren” og bestemmer, hvad der skal ske. Pir igen elevernes fantasi og interesse ved at
dramatisere. Husk at være aktivt deltagende. Alle elever dribler rundt med en bold
(og holder den tæt på kropppen – som en hund i snor). Herunder er der nogle ideer:
• skyd ørne ned (skyde ”højdere” fem gange)
• der er hajer (drible hurtigt ind i midtercirklen)
• der er en dyb afgrund (stå fx på hallens streger)
• der er ild i gulvet (dribl hen til ribben og kravl op)
• der kommer flyvemaskiner (hurtigt ned at ligge på gulvet)
• der kommer krokodiller (ned for endevæggen)
• du skal slå en prut :-) (sid på bolden)
• din bold er træt (giv den energi ved at hoppe over den
ti gange = bolden vil rulle igen)
Find selv på flere øvelser (øret mod bolden, næsen mod bolden, løb rundt om, skyd
mod væggen, head til bolden, fuld fart på m.fl.). Musik kan med fordel benyttes.
Lad også eleverne bestemme, hvad der skal ske, når der ”stoppes” – kun fantasien
sætter grænser.
s15
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Faget Idræt
Fangelege
Klassetrin: 0.-6.
Varighed: 1 lektion
Materialer: bedst med meget plads (hal, skolegård, stor plads)
Beskrivelse
Fangelege er et område med spænding og er altid motiverende for eleverne. Det
handler om leg! Der er ikke nogle rigtige eller forkerte bevægelser!
Vælg en eller flere elever, der er ”fangere” (dramatiser), og som skal fange de andre
elever. Undgå at vælge en elev, der ikke kan fange de andre (specielt, hvis der kun
er én ”fanger”).
Ståtrold
En almindelig fangeleg. Bliver en elev fanget, skal en eleven
stille sig med spredte ben. Eleverne bliver befriet ved, at en
anden elev kravler gennem benene. Når en elev er ved at befri
en fanget elev, har man ”helle”.
Kædetik
En almindelig fangeleg. Bliver en elev fanget, bliver eleven
selv ”fanger”. Fangerne skal holde hinanden i hænderne.
Fangekæden bliver derved længere og længere. Indfør evt.
et/ flere ”hellesteder”. Du kan også indføre en max-længde
på fangekæden på fx tre elever.
s16
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Tandemfange
Skaf cykelslanger og lad eleverne være sammen to og to med
cykelslangen omkring sig (du får dem altid gratis hos den
lokale cykelforretning). Find en eller flere ”fangere”. Bliver en
elev fanget, bliver eleven forvandlet til ”fanger”. Har du ikke
cykelslanger, kan du lade eleverne holde hinanden i hånden.
Fange haler
Alle elever starter med et bånd, en snor eller en overtrækstrøje, som de putter halvt ned bag i deres bukser. Legen er på tid,
fx fire minutter. Når tiden starter, gælder det om at fange så
mange haler som muligt. Når en elev har fanget en hale, skal
den nye hale også halvt ned i bukserne. En elev kan godt have
fx fire haler på én gang. Når tiden er gået, tælles der haler.
Faget Idræt
Dogmeatletik
Klassetrin: 0.-3.
Varighed: 2-4 lektioner
Materialer: Natur (evt. en park)
Grundtanken i dogmeatletik er at bringe atletikkens idrætsdiscipliner fra stadion og ud i naturen. De eneste hjælpemidler
er de materialer, naturen byder på. Dogmeatletik har mindre
fokus på rigtige og forkerte bevægelser end den normale atletik. Dogmeatletik er en kreativ aktivitet i naturen, hvor deltagerne i grupper opfinder eller sammensætter atletikøvelser uden brug af hjælpemidler – bortset fra de tilgængelige
rekvisitter i naturen. Start med at introducere eleverne for
konceptet. Del derefter eleverne op i små grupper og lad dem
eksperimentere i naturen. Herunder er der nogle ideer, du evt.
kan benytte.
• kastebolde; benyt grene eller sten
• spydkast; benyt lange grene
• stangspring; find en lille grøft og benyt en stor
gren/lille stamme
• hækkeløb; benyt gamle stammer
• højdespring; hop op ad en stamme
• længdespring; hop over grøft/vandløb
Børnene kan i dogmeatletik afpasse udfordringerne efter egne
evner, da valget af kropslige løsningsmuligheder er alsidigt og
ret frit. De kropsligt ikke erfarne elever finder løsningsmuligheder, som bevægelsesmæssigt er knap så krævende, mens
de kropserfarne finder mere krævende løsninger.
Ovennævnte aktiviteter er bl.a. testet i praksis
gennem et større projekt med inaktive elever,
”Projekt Sportmix”, samt mine erfaringer som
underviser i folkeskolen. Jeg håber, at du finder
artiklen interessant, samt at du har mod på at
tage udfordringen op med eleverne, der ikke
finder idræt og bevægelse sjovt
God fornøjelse
s17
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Bevægelse, eventyr og natur i dansk
Bevægelse,
eventyr og
natur i
dansk
Ole Laursen
Cand.pæd. og leder af skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening
s18
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Bevægelse, eventyr og natur i dansk
Indledning
Årets tema for Aktiv rundt i Danmark er vanedyr. Undervisere kan også være vanedyr. Mange af os har en tendens til at gøre tingene på den samme måde lektion efter lektion, år efter år – klasse efter klasse. Naturligvis fordi vi ved, at det virker, og
at børnene får noget ud af undervisningen. Men måske skal vi også en gang imellem prøve noget nyt og finde en balance i undervisningen mellem ”når for meget er
for meget og for lidt er for lidt”.
H.C. Andersen og eventyret i naturen
I 2005 fik mange af os for meget af H.C. Andersen. Nu er det
tid til at dosere vores gamle digter i en række aktiviteter, der
tager udgangspunkt i dansk, men som samtidig lægger op til
tvær- og flerfaglig undervisning med en hel del naturfag.
H.C. Andersen gav i sine eventyr naturen en stemme, og hans
brug af naturen i eventyret kan hjælpe os med at opdage
eventyret i naturen. I mange af H.C. Andersens eventyr beskæftiger han sig direkte eller indirekte med menneskets forvaltning af naturen. Han bruger naturen som ”den store værdimåler” og skildrer det store i det små. H.C. Andersen havde
en sjælden evne til at kunne begejstres, forundres og glædes
ved naturen – ja, ved hele verden. Han kunne samtidig skrive
og fortælle, så begejstringen og forundringen blev formidlet
videre til alle dem, der havde lyst til at høre på eller læse
med. Han gjorde det med et åbent, barnligt sind, naturfaglig
indsigt, humor og eftertanke.
Derfor kan (dele af) undervisningen om den store, danske digter og eventyrgenren ideelt set foregå udendørs – helst helt
ude i naturen, hvor god undervisning, læring, naturoplevelser og andre gode vaner kan smelte sammen til noget nyt og
spændende.
Bevægelse og læring i naturen
At bevæge sig og lære samtidig, er ikke modsætninger, men
nærmere forudsætninger. Når vi bevæger os, er flere sanser
i spil, og læringsrummet forandrer sig med os. Særligt hvis vi
bevæger os fra et undervisningsmiljø til et andet. I mine aktiviteter foreslår jeg, at I bevæger jer ud i naturen – ikke nødvendigvis altid med høj puls, fart og tempo. Bevægelsen skal
støtte og underbygge undervisningen og forandre læringsrummet i processen, så der hele tiden er fysiske rammer, der
på den ene eller anden måde støtter læringen.
Kanon Natur i undervisningen
”Kanon Natur” er en række små undervisningsbøger, der
tager afsæt i Danmarks Naturkanon. Med udgangspunkt i
kategorier fra Danmarks Naturkanon sættes der fokus på oplevelser, undersøgelser af og læring i Danmarks forunderlige
natur. Materialet er målrettet grundskolens undervisning i natur/teknik, udeundervisning samt tvær- og flerfaglige forløb.
Til hver bog hører en undervisningsvejledning med kopisider,
som kan downloades gratis sammen med bogen. Foreløbig
er der udkommet tre bøger om insekter, om svampe samt
om padder og krybdyr. Den fjerde kommer i efteråret 2012
og handler om fisk.
Jeg foreslår, at I bruger de tre sidste aktiviteter i kapitlet her
sammen med bøgerne til at arbejde med faglig læsning i flerfaglige forløb med dansk, natur/teknik og evt. også andre fag.
Skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening
I Danmarks Naturfredningsforening har vi en skoletjeneste,
hvor vi forsøger at få flere børn mere ud i naturen. Det gør vi,
fordi børn har brug for naturen. De bruger meget mindre tid i
naturen end tidligere generationer. Naturen har også brug for
børnene, for børn, der får mange naturoplevelser, vokser op
som både benyttere og beskyttere af naturen, når de bliver
voksne. At kende naturen og vide, at naturen er vores livsgrundlag, er naturligvis vigtigt.
Mød os på www.dn.dk/skoletjenesten.
s19
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Bevægelse, eventyr og natur i dansk
Fælles mål
I august 2009 kom en ny udgave af Fælles Mål for undervisningen i folkeskolen.
Her blev det slået fast, at faglig læsning er en vigtig del af de fleste fag. Som undervisere skal vi undervise i kendskabet til de faglige tekster, udtryk, formuleringer,
fortællemåder og begreber.
I dansk skal eleverne blandt andet kunne
• beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og
nye ord i forskellige teksttyper
• læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier
• læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert
med god forståelse og indlevelse
• kende betydningen af tekniske og abstrakte ord og fagtermer
• forklare samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation
• vise kendskab til både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg
• kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i
I natur/teknik skal eleverne blandt andet
• formidle – mundtligt og skriftligt – egne og andres data fra undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog og brug af forskellige medier
s20
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Bevægelse, eventyr og natur i dansk
s21
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Bevægelse, eventyr og natur i dansk
Eventyr 1 - Hurtigløberne
Arbejde med H.C. Andersens eventyr
Arbejdet kan tilrettelægges som et enkelt forløb, hvor I bruger et par timer i naturen med et af eventyrene. Det kan også
være en del af et længere forløb omkring eventyr som genre
eller med udgangspunkt i faglig læsning. Aktiviteten tilpasses
naturligvis elevernes alder og viden om eventyr og natur. Aktiviteten kan følges op med andre danskaktiviteter, der tager
udgangspunkt i eventyret.
Resume af eventyret
Der er udskrevet en konkurrence om, hvem der er
hurtigst i naturen. Ikke kun hurtigst i et enkelt løb, men
hurtigst sådan set over et helt år. I eventyret diskuteres, hvem der har vundet, hvem der skal have andenpladsen og hvorfor. Svalen, haren, sneglen og fluen er
med i opløbet, og mulæslet og et landmålermærke har
været blandt dommerne. Den vilde rose tænker sit.
Aktivitet
• Tag på gå- eller cykeltur til et område med mark, skov,
lysåben natur og grøftekanter.
• Find et sted med ro og plads og slå jer ned.
• Lad børnene komme med nogle bud på, hvem de ville give
præmien, hvis de skulle finde en vinder i en konkurrence
om, hvem der er hurtigst i naturen.
• Læs eventyret ”Hurtigløberne” højt for børnene.
• Lad børnene forklare, hvad de tror/synes, eventyret
handler om.
• Sæt børnenes hurtighed på prøve i en række løbelege og/
eller stafetlege i naturen. I første omgang bare med løb.
Derefter med små danskopgaver, der skal løses, inden
man løber videre/tilbage. Opgaverne afpasses alder og
det, I arbejder med lige nu, men skal helst understrege,
at hurtighed kan være kropslig (haren), men at det også
kan handle om en hurtig hjerne eller om at have et mål og
gøre sit bedste (sneglen), være grundig eller måske bare
konkurrere med sig selv.
s22
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
• Landmålermærket bruger alfabetet til at bestemme,
hvem der skal vinde. Næste gang skal førsteprisen efter
pælens mening gå til nogen, der starter med bogstavet
i, og andenprisen til nogen, der starter med bogstavet r.
Hvem kunne det være? Er det en retfærdig måde at afgøre konkurrencen på? Hvem kunne vinde om tre, fire eller fem år?
• Slut eventuelt af med en leg, hvor I finder ting i naturen
omkring jer, der begynder med forskellige bogstaver.
Tal om
• Er Hurtigløberne et eventyr? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Kan I høre i eventyret, at H.C. Andersen ved noget om
naturen?
• Er udpegelsen af vinderne retfærdig? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Hvor kan I se på sproget, at eventyret ikke er helt nyt?
• Er der ord, I ikke forstår?
• Er der ord, der staves anderledes end i dag?
• Hvordan bruger H.C. Andersen sproget til at beskrive deltagerne (dyr, planter og ting)?
Supplerende aktiviteter
Insektvæddeløb. Alle fanger/finder forsigtigt et insekt eller et
andet smådyr, giver det et navn og en kort beskrivelse (personkarakteristik). På jorden tegnes en cirkel på en meter i diameter. Alle dyrene slippes på én gang fri midt i cirklen. Hvem
kommer først ud til kanten?
H.C. Andersen har også skrevet et eventyr, der hedder
Springfyrene. Der konkurreres om, hvem der kan hoppe højest. Deltagerne er en loppe, en græshoppe og en springgås.
Springgåsen vinder, fordi den hopper skævt hen i skødet på
prinsessen. Men en springgås er ikke et rigtigt dyr. Det er et
stykke legetøj, man i gamle dage lavede af brystbenet fra et
gåseskelet, når man havde spist gåsen. Læs og sammenlign.
Læs den græske fortæller Æsops fabel om haren og skildpadden, der skulle løbe om kap, og sammenlign.
Bevægelse, eventyr og natur i dansk
Tekster til faglig læsning
I er meget velkomne til at klippe og redigere i nedenstående
tekster, så de passer til målgruppen.
Noget om haren
Haren er en rigtig god løber. Den kan løbe op mod 80 kilometer i timen på korte strækninger. Farten bruger den til at løbe
fra fjender som ræve eller store rovfugle. Haren har lange
ører, og den hører fantastisk godt. Dens øjne sidder på siden
af hovedet, så den kan se næsten hele vejen rundt, og den
har også en fin lugtesans. Haren er en gnaver. Det betyder,
at dens tænder er bygget til at gnave græs og andre planter
med. Gnavernes tænder vokser hele tiden. Det er smart, fordi
tænderne slides af at gnave i de seje planter. Haren spiser sin
mad to gange. Den spiser faktisk sin egen lort, og det er helt
nødvendigt for haren. Første gang planterne kommer ned i
harens mave, bliver de opløst af bakterier. Anden gang kan de
så fordøjes.
Verdens hurtigste dyr
Et af verdens hurtigste dyr lever faktisk i Danmark. Det er en
vandrefalk, der kan komme op på omkring 200 kilometer i
timen, når den dykker efter et bytte. Den lever først og fremmest af andre fugle, som den fanger i luften. En rigtig luftakrobat. Vandrefalken er sjælden i Danmark, men de sidste år
har der været vandrefalke blandt andet på Møns Klint. De har
endda fået unger. Reden er bygget på den hvide kalkklint.
For 100 år siden var der mange flere harer i Danmark, end
der er i dag. Det har først og fremmest ændret sig, fordi landbruget er helt anderledes end dengang. Der er ikke så meget
græs, kløver og roer, og der er brugt meget gift på markerne.
Mange harer bliver slået ihjel af traktorer, jægere, høstmaskiner eller af biler på vejene.
s23
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Bevægelse, eventyr og natur i dansk
Eventyr 2 – Hyldemor
Resume af eventyret
En lille dreng bliver forkølet. Han har leget i rendestenen og har fået våde
fødder. Hans mor lægger ham i seng og laver te til ham af blade fra hyldebusken. En gammel mand kommer på besøg og fortæller historien om
hyldemor. Han fortæller først om to gamle mennesker, der holder guldbryllup under den hyldebusk, de plantede som børn. Derefter eventyret
om Hyldemor, som bor i hylden. Hyldemor tager drengen med rundt på
en eventyrlig flyvetur i Danmark. Gennem landet og gennem årstiderne.
Drengen drømmer om hyldebuske og hyldeblomster og vågner først, da
den gamle mand er gået.
Aktivitet
• Materialer: Et eksemplar af eventyret til hver elev, post-it
sedler, 40 paptallerkner.
• Tag på gå-, løbe- eller cykeltur til et område med en eller
flere hyldebuske.
• Læs eventyret ved en større hyldebusk.
• Lad børnene forklare, hvad de tror/synes, eventyret
handler om.
• Læs det eventuelt igen og lad børnene lægge mærke til,
hvem der er fortæller gennem historien, og hvordan Hyldemor beskriver sig selv (erindring).
• Gå en tur to og to og tal om, hvad I ved om hylden, og hvilke ord I kommer til at tænke på først, hvis I skal beskrive
Hyldemor. Skriv hver tre ord på post-it. Skriv også tre ord,
som beskriver hyldebusken.
• I mødes igen ved hyldebusken og laver med post-it og
paptallerkner to vendespil med ti ordpar. Det ene med
beskrivelser af Hyldemor og det andet med beskrivelser
af hyldebusken. Er der forskel på de to spil? Sæt sedlerne
på tallerknerne og vend tallerknerne på hovedet. Spil mod
hinanden i hold og aftal fx, at man løber hen til et træ og
tilbage, hvis man ikke finder to ord, der passer sammen.
Finder man et ord-par, løber de andre (eller laver mavebøjninger, englehop, armstrækninger osv.).
• Læs fagteksten om hyldebusken. Måske får I også tid til at
lave hyldefløjter, hyldebøsser, hyldesaft, små hyldetræer
eller pusterør.
• Prøv at sidde helt stille med lukkede øjne ved siden af hyldebusken i ca. ti minutter. Hvad tænkte I på? Hvad oplevede I, og hvilke sanser brugte I? Fornemmede I Hyldemor?
s24
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Tal om
• Er Hyldemor et eventyr? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Kan I høre i fortællingen, at H.C. Andersen ved noget
om naturen?
• Hvilke forskelle er der på en fagtekst og en skønlitterær
tekst?
• Hvor mange fortællere er der i eventyret?
• Hvordan beskriver H.C. Andersen de fire årstider i
eventyret?
• Hvordan ville I beskrive de fire årstider i Danmark ud fra
jeres erindringer?
• Find flere eksempler på væsner fra myter, sagn, eventyr
og religioner, som er tæt knyttet til naturen.
Bevægelse, eventyr og natur i dansk
Supplerende aktiviteter
Tekster til faglig læsning
Få din egen hyldebusk
Hvis I gerne vil have en hyld derhjemme, er det ikke særligt
svært. Skær et par grene på cirka 30 centimeter af busken
(husk verset til Hyldemor) og stik dem i fugtig muldjord. Det
er bedst sent på foråret. Lad 5-10 centimeter rage op over
jorden. Så er det bare at vente – pludselig har grenene fået
små grønne blade, og en ny busk er på vej.
Om hyld
Hyld er en busk, som kan blive op til ti meter højt. Blomster
og frugter dufter dejligt og kan spises. Blomsterne kan bruges til hyldesaft, hyldete eller dyppes i dej og frituresteges.
De sorte frugter kaldes hyldebær. De er modne i september.
De er sorte, blanke og kugle-runde. Hyldebær er stenfrugter.
Inde i bærret er der tre små sten. Den rødviolette saft kan
være svær at få af fingrene og tøjet. Hyldebærrene kan bruges til saft eller suppe. Hyldeblade, bark og de grønne frugter
indeholder blåsyre, som er en svag gift. De har en skarp lugt.
Lav en hyldebøsse
En hyldebøsse var et almindeligt legetøj, da H.C. Andersen
levede. I kan lave jeres egen hyldebøsse af en hyldegren på
30 centimeter. Inden i grenen er der en blød ”marv”, der ligner
skumgummi. Den skubbes ud med en tynd pind, så du får et
rør. Pinden skal bruges som ”ladestok”, når I skal skyde hyldebøssen af. Lav nogle små kugler af papir eller marven fra
hyldegrenen. Ælt dem evt. med lidt vand. Brug pinden til at
skubbe en kugle frem til rørets åbning. En anden kugle sættes fast i rørets bagende. Denne kugle skubbes med pinden
hurtigt ind i røret. Der dannes et lufttryk mellem de to kugler
og den forreste skydes ud af røret med et knald.
Hyldebærsaft
Find en god opskrift på hyldebærsaft på internettet. Hyldebær og hyldebærsaft er fyldt med c-vitaminer, som er gode
for immunforsvaret.
Mennesker har altid plantet hylden tæt på huset. Både fordi
den giver blomster og bær, og fordi man troede, at der boede
gode ånder i træet. I gamle dage lettede man på hatten og
hilste, når man gik forbi en hyldebusk. Den mest kendte af
ånderne er Hyldemor. Hun er god, men passer godt på hyldebusken. Derfor skal man ikke bare skære eller brække grene
af busken. Det bringer uheld og ulykke at skade træet uden at
spørge først.
Du må gerne, hvis du husker at sige dette vers tre gange,
imens du går baglæns væk fra træet:
”Hyldemor, Hyldemor om forlov,
må jeg tage en bid af din skov”.
Pusterør
Tag en ny, lige hyldegren og skub marven ud, så der er hul
hele vejen igennem grenen. De grønne hyldebær er glimrende
ammunition.
s25
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Bevægelse, eventyr og natur i dansk
Eventyr 5 – De små grønne
Resume af eventyret
Fortælleren står ved et rosentræ, der har fået besøg af bladlus, og som derfor ikke
ser for godt ud. Han taler med en af de besøgende – en lille grøn fyr, som fortæller
om bladlusenes liv og om, hvordan de bliver kaldt for mange ting, de ikke bryder
sig om. Fortælleren får meget at vide om de små grønnes liv og betydning og ender
med at blæse sæbebobler af det sæbevand, han ellers havde tiltænkt bladlusene.
Eventyrmor blander sig til sidst.
Aktivitet
• Tag på gå-, løbe- eller cykeltur til en have, en eng, mark
eller hegn, hvor I kan møde bladlus.
• Læs eventyret.
• Lad børnene forklare, hvad de mener, eventyret
handler om.
• Find en plante, der har bladlus boende.
• Læs fagteksterne om bladlus og kig på bladlusene med en
lup eller i en stereolup.
• Bladlusene i eventyret om de små grønne er meget optaget af, hvad vi mennesker kalder dem.
• Prøv to og to at fange eller samle to dyr og to planter.
Tænk ikke på, hvad de hedder, men prøv at give dem et
helt nyt navn – et navn, som I synes passer til planten eller dyret. Det kan være, det fortæller noget om, hvordan
dyret ser ud, hvor planten gror, eller hvordan den dufter.
• Vis derefter dyrene og planterne til nogle kammerater og
giv dem listen med dine navne. Kan de sætte planter og
dyr sammen med de rigtige navne? Prøv også, om I kan
finde dyrene og planternes almindelige danske navne ved
at bruge opslagsbøger. Er navnene bedre end jeres, og
hvor kommer de fra?
• De første naturforskere spekulerede på, hvordan de kunne
give planter og dyr gode navne, som også fortalte noget
om, hvilken plads dyret har i naturen.
s26
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
• Den svenske biolog Carl von Linné udtænkte et system,
hvor han gav alle dyr og planter et latinsk dobbeltnavn –
altså et fornavn og et efternavn. Det system bruger man
endnu, men vi har også danske navne for de fleste dyr og
planter.
• Kig på navnene fra nogle bøger om dyr og planter. Kan
man altid gætte, om det er en fugl, en fisk, et insekt eller
en plante, når man hører navnet? Hvad er for eksempel en
hyrdetaske, en læderløber, en regnløje eller en munk?
• Tal lidt om dyrenavne, øgenavne og kælenavne. Giv jeres
dyr og planter et eller flere øgenavne og kælenavne.
Tal om
• Hvor mange forskellige navne får bladlusene i eventyret?
• Kan I komme i tanke om dyr, der har fået navne, vi opfatter
som negative?
• Kan I komme i tanke om dyr, der har fået navne, vi opfatter
som positive?
• Viser H.C. Andersen i eventyret, at han ved noget om
naturen?
• Hvorfor tror I, forfatteren blæser bobler af sæbevandet?
Bevægelse, eventyr og natur i dansk
Supplerende aktiviteter
Lav jeres eget rosenvand
Find først nogle roser, der dufter kraftigt. Hybenroser er fine. Pluk en håndfuld
rosenblade. Pres dem mellem fingrene og læg dem i et glas vand natten over. Om
morgenen har I en stærkt duftende ”rosenparfume”. Den holder kun en dags tid. I
oldtiden lagde man rosenblade i olivenolie og trak på den måde duften ud i olien.
Den brugte man så til vellugtende salver.
Tekster til faglig læsning
I er meget velkomne til at klippe og redigere i nedenstående tekster, så de passer
til målgruppen.
Roser
Rosen er en smuk blomst, der dufter dejligt, og som findes i
mange forskellige størrelser og farver. Mennesker har dyrket
roser i mange tusinde år. Der er flere slags vilde roser i den
danske natur. Klitrose og hunderose er de eneste, der stammer fra Danmark. Æbleroser ligner hunderoser, men dufter
godt af æbler. Rynket rose eller hybenrose vokser mange steder ved strande. Den breder sig hurtigt og er svær at udrydde.
Hyben kan bruges til marmelade.
Myrer
Myrer er insekter. Du kender sikkert bedst de store, røde
skovmyrer, der laver tuer i skovbunden, men der er cirka 50
forskellige slags myrer i Danmark. Flere forskellige slags myrer malker bladlusene for honningdug oppe i træer og buske.
Den gule engmyre har et særligt tæt forhold til bladlusene.
Bladlusenes æg bæres ind i tuen, hvor de beskyttes mod vind
og vejr. De holdes som myrenes små malkekøer.
Bladlus
Der findes mange forskellige slags bladlus. Alene i Danmark
har vi over 400 forskellige slags. Der er grønne, grå, sorte,
og nogle er nærmest gennemsigtige. Bladlusene er en meget vigtig del af naturens kredsløb. Små dyr som mariehøns,
ørentvister, guldøjer og rovtæger guffer mange af bladlus.
Heldigvis får bladlusene masser nye unger hele tiden.
s27
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Bevægelse, eventyr og natur i dansk
Kanon Natur - Insekter
Aktivitet
• Tag på gå-, løbe- eller cykeltur til en skov, en strand, en
have eller et andet sted i naturen, hvor der er gode chancer for at møde insekter.
• Læs uddrag af fagteksterne om insekter fra Kanon Naturbogen.
• Sæt fælder op for insekterne eller forsøg at fange forskellige insekter med fingre og net. Se, om I kan genkende
nogle af insekterne fra teksterne eller opslagsbøger.
• Leg en myldre-bogstavleg, hvor alle børnene får en post-it
med et bogstav i panden. Vokaler er røde, og konsonanter
er blå. Sørg for at have mange sedler, så bogstaverne kan
byttes eller skiftes ud mellem de forskellige omgange. Gå
eller løb rundt blandt hinanden på et afgrænset område.
Dan ord med de andre. I må gerne se jeres egen seddel,
når legen starter, men I må ikke tage den af panden, før
tiden stopper. Når man har et ord, løber man hen til læreren, der tjekker og skriver ordet ned. Måske kan I tælle
points. Hvor lange ord kan I lave? Hvor mange forskellige
ord kan I lave? Kan nogen lave en sætning?
• Tøm fælderne og kig på insekter og andre smådyr. Lav
eventuelt en beskrivelse af dyrene til en logbog. Hvad
skal med i en god beskrivelse? Sæt dem forsigtigt ud, før
I tager hjem.
s28
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Tal om
• Hvad er forskellene på insekter og andre smådyr?
• Hvordan kan man hjælpe insekter?
• Er insekter skadedyr eller nyttedyr?
• Kan I finde eksempler på insekter, som hjælper mennesker?
• Kan I finde eksempler på insekter, som skader mennesker?
Supplerende aktiviteter
• Byg en insektbolig ved skolen, så I får lidt vildere omgivelser.
• Lav en insektvold eller en billebank.
• Plant et bed med blomster til sommerfuglene.
• Lav jeres eget system, hvor I kan registrere og beskrive de insekter, I finder. Måske skal det være elektronisk og med fotos.
Bevægelse, eventyr og natur i dansk
Eksempler på tekster fra bogen til
faglig læsning
I er meget velkomne til at klippe og redigere i nedenstående
tekster, så de passer til netop jeres børn.
Hvad er et insekt?
Insekter er små dyr med vidt forskellige former, farver, levemåder og levesteder. De kryber, kravler, svømmer, flyver og
løber omkring, og I kender sikkert både irriterende, farlige,
smukke og hjælpsomme insekter. Der er nemlig rigtig mange
af dem. Otte ud af ti kendte dyrearter er insekter. Vi har opdaget over en million forskellige arter på jorden, og vi finder
hele tiden nye. I Danmark har vi ca. 20.000 arter.
Spot et insekt
Insekter har tre særlige kendetegn, som adskiller dem fra
andre dyr.
1.Det voksne insekt har seks ben
2. Dyret har udvendigt skelet
3.Hos det voksne insekt er kroppen tydeligt inddelt i hoved,
forkrop og bagkrop
Luften siver ind og ud af insekterne
Insekter har ingen lunger som os eller gæller som fisk. De har
nogle små huller i huden. Herfra siver luften ind og ud gennem nogle fine rør til insekternes indre. Insekterne skal bruge
ilt fra luften. Deres ånde-system kaldes tracheer. Det er ikke
effektivt for større dyr. Derfor findes der ikke kæmpeinsekter.
Kroppen
Insekter er leddyr. Deres krop er delt op i hoved, bryst og bagkrop.
På hovedet findes øjne, mund og antenner.
Forkroppen har vinger og ben. De fleste insekter har to par
gennemsigtige vinger.
Bagkroppen kan have en brod, der kan bruges til at stikke eller lægge æg med.
Kun dyr med alle tre kendetegn er helt sikkert insekter. De
fleste insekter kan flyve på et tidspunkt i deres liv.
Udvendigt skelet
Insekterne bærer skelettet uden på deres bløde krop. Det
svarer næsten til, at man gav dig en ridderrustning på, limede
den fast til din hud og derefter hev dit skelet ud. Det kan
virke lidt klodset, men insekternes skelet er både stærkt, let
og smidigt. Det er lavet af et stof, der hedder kitin, og insekternes muskler sidder fast på indersiden af skelettet. Der er
også mange andre dyr, der har udvendigt skelet – for eksempel krabber og edderkopper. Hvordan kan man se, at de ikke
er insekter?
s29
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Bevægelse, eventyr og natur i dansk
Litteratur og links
• Faglig læsning i fagene – Temahåndbog
Skafte Jespersen, Lone og Risum Kamp, Anne
Akademisk Forlag 2010
• Kanon Natur – Insekter
Laursen, Ole og Langebæk, Susie
Danmarks Naturfredningsforening 2011
Kan hentes gratis på www.naturkanon.dk sammen
med undervisningsvejledninger
• Eventyrene Hurtigløberne, Hyldemor og
De små grønne
Andersen, Hans Christian
• Vanddråben og tre andre eventyr
Andersen, Hans Christian
Carlsens Forlag 2005
• Alle H.C. Andersens eventyr kan hentes på
www.hcandersen-homepage.dk
• Hjælp til at komme ud i naturen www.udinaturen.dk
• Hent flere ideer hos www.naturkatapulten.dk
s30
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Bevægelse, eventyr og natur i dansk
s31
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Matematik i det fri
Matematik
i det fri
Hjørdis Gade-Jørgensen
Uddannet agronom og læsevejleder for erhvervsskolerne.
Arbejder som faglærer på Skovskolen, blandt andet med undervisning i
matematik for EUD Skov- og Naturtekniker elever
s32
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Matematik i det fri
Indledning
”Det er slet ikke så svært!”
Jo mere aktive børn er, jo mere lærer de! Der er kun godt at sige om at flytte matematikundervisningen udenfor. Det er lettere at aktivere eleverne, når de kommer
ud, og det er lettere at gøre undervisningen levende. Udendørs undervisning giver
mulighed for at lade eleverne lære på andre måder, og deres læring bliver mere
kropslig, end når de sidder indenfor i et klasselokale. At rykke undervisningen udenfor giver også eleverne mulighed for at arbejde med matematikken på andre måder
end til daglig – og jo flere måder man arbejder med nyt stof på, jo bedre lærer man.
Talforståelse kan fx gøres meget mere praksisnær, når eleverne kan se, føle og røre
matematikken!
Så hvorfor flytter vi ikke oftere undervisningen udenfor? Blandt andet, fordi vi har
en travl hverdag, hvor det kan være svært at finde tiden til at udvikle nye aktiviteter.
Derfor vil jeg i dette kapitel dele mine erfaringer med at flytte undervisningen udenfor – også med de mere almindelige matematikemner. Jeg vil give eksempler på,
hvor let det egentlig er - uden at man tager vigtig tid fra den egentlige undervisning.
For disse aktiviteter er egentlig undervisning. Jeg vil også gerne vise, at det ikke
behøver være en ekspedition til den nærmeste skov, når man laver udendørsmatematik. Skolegården, boldbanen eller den nærmeste park kan nemt gøre det ud for
et udendørs klasseværelse.
Aktiviteterne er beskrevet som selvstændige enheder eller forløb, der let kan lægges ind i en eller to lektioner. Men man kan også tage på matematikskovtur og
bruge flere af aktiviteterne på en dag.
God fornøjelse – det er slet ikke så svært!
s33
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Matematik i det fri
Målsætning
Jeg har i beskrivelsen af aktiviteterne taget udgangspunkt i
Trinmålene for Fælles Mål Matematik. Ved hver aktivitet har
jeg skrevet, hvilke(t) matematiske emner under Trinmålene,
der arbejdes med i netop den aktivitet.
Trinmål efter 3. klasse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet
sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
• indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence)
• løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der
giver mulighed for intuitiv tænkning, inddragelse af konkrete materialer eller egne repræsentationer (problembehandlingskompetence)
• opstille, behandle og afkode enkle modeller, der gengiver
træk fra virkeligheden, bl.a. vha. regneudtryk, tegninger og
diagrammer (modelleringskompetence)
• ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter
(ræsonnementskompetence)
• bruge uformelle repræsentationsformer sammen med
symbolsprog og arbejde med deres indbyrdes forbindelser
(repræsentationskompetence)
• afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags
sprog (symbolbehandlingskompetence)
• udtrykke sig og indgå i dialog om enkle matematiske problemstillinger (kommunikationskompetence)
• kende og anvende hensigtsmæssige hjælpemidler, herunder konkrete materialer, lommeregner og it, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge
(hjælpemiddelkompetence)
s34
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Trinmål 6. klasse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet
sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
• formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for, hvilke typer af svar
der kan forventes (tankegangskompetence)
• løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der
giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen (problembehandlingskompetence)
• opstille, behandle, afkode og analysere enkle modeller, der
gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegninger, diagrammer (modelleringskompetence)
• udtænke og gennemføre uformelle og enkle formelle matematiske ræsonnementer og følge mundtlige og enkle
skriftlige argumenter (ræsonnementskompetence)
• bruge uformelle og formelle repræsentationsformer og
forstå deres indbyrdes forbindelser (repræsentationskompetence)
• afkode og anvende matematiske symboler, herunder variable og enkle formler samt oversætte mellem dagligsprog
og symbolsprog (symbolbehandlingskompetence)
• sætte sig ind i og udtrykke sig såvel mundtligt som skriftligt om fremgangsmåder og løsninger i forbindelse med
matematiske problemstillinger (kommunikationskompetence)
• kende, vælge og anvende hensigtsmæssige hjælpemidler,
herunder konkrete materialer, lommeregner og it, bl.a. til
eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge (hjælpemiddelkompetence)
Matematik i det fri
Hop og spring
Klassetrin: 2.-4.
Varighed: 20-30 minutter
Materialer: Målebånd og kridt, bånd eller pinde til at tegne
i jorden med
Sted: Hvor som helst udenfor
Beskrivelse
• Del klassen op i grupper a tre-fire.
• I hver gruppe måler eleverne, hvor langt de kan hoppe.
• Derefter tegner eleverne en streg på jorden, der viser, hvor
langt de kan hoppe.
• Lad grupperne ggætte, hvor langt de tror, at en frø, kat og
loppe kan hoppe. Eleverne skal tegne streger på jorden,
der viser, hvor langt tror, de tre dyr kan hoppe.
• Fortæl eleverne, at en kat kan springe 1,50 m, en loppe
30 cm og en frø to m.
• Lad eleverne tegne dette ind ved siden af deres egne gæt
– og måle, hvor stor forskellen er.
Progression og variation
• Aktiviteten kan udvides med, at eleverne måler deres egen
højde og tegner den. Derefter tegner de højderne ind på de
tre dyr.
Matematikemner brugt i øvelsen
3. klasse
• Løse konkrete problemer ved hjælp af hovedregning, lommeregner, it og enkle skriftlige beregninger.
• Foretage enkel måling af afstand, flade, rum og vægt
• Forbinde tal og regning med geometriske repræsentationer og konkrete materialer.
6. klasse
• Anvende de fire regningsarter til antalsbestemmelse
ved hjælp af hovedregning, lommeregner, it og skriftlige
beregninger.
• Kende grundlæggende geometriske begreber som linjer,
vinkler, polygoner og cirkler.
s35
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Matematik i det fri
Klassens eget stjerneløb
Et undervisningsforløb
Klassetrin: 2.-4.
Varighed: To lektioner a 45 minutter
Materialer: snor, plastiklommer. Evt. pc og printere.
Sted: Hvor som helst udenfor – men da det er et forløb over 2 lektioner,
er det en god ide at lade det foregå på eller i nærheden af skolen
Beskrivelse
Lektion 1. Forberedelse af løbet
• Klassen deles ind i grupper a 3-4 elever. Hver gruppe får et nummer.
• Hvis I skal holde stjerneløbet på skolen, så tag grupperne med ud og vis dem,
hvor det skal holdes.
• Hver gruppe skal udarbejde matematikopgaver, der skal bruges på en post (med
samme nummer som gruppen) i stjerneløbet. Opgaverne skal kunne løses,
uden at der er nogen fra gruppen tilstede. Man kan enten lade det være helt frit,
hvilke opgaver de laver, eller vælge et emne som fx ”plus og minus”. Lad først
eleverne lave en kladde og selv løse opgaverne.
• Eleverne skriver opgaverne ind (evt. på pc). Vær sikker på, at alle gruppernes opgaver kan løses, og at sværhedsgraden passer til klassens niveau.
Lektion 2. Løbet
• Holdene lægger deres opgaver i en plastiklomme og skriver deres holdnummer
på bagsiden. Hver gruppe hænger deres opgave op, hvor deres post skal være.
• Læreren placerer sig centralt i stjerneløbet. Grupperne sendes først af sted til
deres egen post (altid godt med en succesoplevelse).
• Når en gruppe er færdig med den første post, løber de tilbage til læreren, der
sender dem hen til den næste post. Er eleverne nogenlunde lige lang tid om at
løse opgaverne, kan det være en fordel at sende grupperne rundt i nummerrækkefølge. Hvis ikke dette er tilfældet, og der kommer for meget trængsel ved en
post, må grupperne sendes rundt til posterne efter, hvor der er mest plads.
• Når løbet er færdigt, skal eleverne rette deres opgaver. Dette kan gøres ved, at
hver gruppe giver resultatet til deres egen opgave, og de andre elever tjekker
svaret i deres kladdehæfter.
• Tal med klassen om løbet og opgaverne.
Har stjerneløbet taget en hel lektion, kan de sidste to punkter gøres i næste matematiktime.
Progression og variation
• Er klassen stor, kan man nøjes med at lade grupperne besøge nogle af posterne.
• Læreren (eller grupperne) kan have forberedt ekstra poster til de grupper, der er
hurtigt færdige med løbet.
Matematikemner brugt i øvelsen
Afhænger af, hvilke emner der er valgt til stjerneløbet.
s36
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Matematik i det fri
Børneformer
Klassetrin: 2.-4.
Varighed: 15-20 minutter
Materialer: Eleverne skal medbringe penalhus og kladdehæfte
Sted: Hvor som helst udenfor
Beskrivelse
• Alle i klassen tager hinanden i hånden.
• Lad først børnene danne en lige linje. Lad børnene gøre linjen længere og kortere ved at flytte sig længere fra og tættere mod – uden dog at slippe hinandens
hænder!
• Lad derefter første og sidste mand tage fat i hinandens hænder.
• Lad elever danne en firkant. Lad eleverne gøre den større og mindre.
• Lad herefter eleverne danne en cirkel. Lad eleverne gøre den større og mindre.
• Lad derefter eleverne danne en trekant. Lad eleverne gøre den større og mindre.
• Lad eleverne slippe hinandens hænder og svinge lidt med armene.
• Del eleverne ind i to grupper, der tager hinanden i hånden. De to grupper skal stå
lidt fra hinanden.
• Råb i vilkårlig rækkefølge forskellige former, som grupperne skal danne. Lad
grupperne skifte former oftere og oftere.
• Lad børnene tegne de forskellige former i deres kladdehæfte.
• Tal bagefter om de forskellige former. Hvilke var sværest/sjovest at lave? Hvor
meget større kunne grupperne lave formerne?
Progression og variation
• Eleverne kan se tegninger af formerne, før de laver aktiviteten.
• Eleverne kan danne andre former som ovaler, rektangler, trapezer, retvinklede
trekanter, ligebenede trekanter osv.
• Man kan lade de to grupper spejle figurer.
Matematikemner brugt i øvelsen
3. klasse
• Tale om dagligdags ting og billeder i et uformelt geometrisk sprog med udgangspunkt i former, størrelser og beliggenhed.
6. klasse
• Benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af fysiske objekter fra
dagligdagen.
• Undersøge og konstruere enkle figurer i planen.
s37
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Matematik i det fri
Plus minus
Hvor mange gange kan jeg?
Klassetrin: 2.-4.
Varighed: 20 minutter
Materialer: Eleverne skal medbringe penalhus
og kladdehæfte
Sted: Hvor som helst udenfor – tør grund dog
at foretrække
Klassetrin: 2.-4.
Varighed: 30 minutter
Materialer: Kopier af ”hvor mange gange kan jeg ”
skemaet. Stopur eller mobiltelefoner. Ternet papir
(evt. elevernes kladdehæfter)
Sted: Hvor som helst udenfor
Beskrivelse
• Saml klassen og tæl, hvor mange I er.
• Lad eksempelvis tre børn gå et sted hen. Tal om, at der nu
står tre børn fra klassen der.
• Lad derefter eksempelvis fire børn gå hen til de andre.
Hvor mange børn står der nu derhenne? Gentag øvelsen
flere gange.
• Tal sammen om, hvad det er, I har gjort, og hvad man kalder det. Hvis børnene har hørt om addition, kan de selv
fortælle det – hvis ikke, så fortæl, hvad det er, I laver, og
hvordan man skriver det op med + og =.
• Lad børnene skrive plusstykker ned i deres kladdehæfter.
• Lad derefter hele klassen stå samlet. Bed en elev om at
gå væk fra gruppen. Hvor mange er der nu tilbage?
• Lad eleven gå tilbage og bed tre andre elever om at gå
væk. Hvor mange elever er der nu tilbage? Gentag øvelsen
flere gange.
• Tal sammen om, hvad det er, I har gjort, og hvad man kalder det. Hvis børnene har hørt om subtraktion, kan de selv
fortælle det – hvis ikke, så fortæl, hvad det er, I laver, og
hvordan man skriver det op med - og =.
• Lad børnene skrive minusstykker ned i deres kladdehæfter.
Beskrivelse
• Del klassen ind i grupper a to-tre.
• Eleverne skal se, hvor mange gange de kan henholdsvis
løfte knæene op (skiftevis det ene og det andet), klappe
over hovedet (armene skal helt ned mellem hvert klap)
samt klappe bagved ryggen (armene skal helt foran ryggen mellem hvert klap) på 15 sekunder.
• Hver elev skriver sine egne og de andre gruppemedlemmers resultater ind i kopiarket.
• Herefter går eleverne rundt og spørger resten af klassen
om deres resultater og fører dem ind i skemaet.
• Hver gruppe finder ud af, hvor meget de tilsammen præsterede i hver disciplin.
• Eleverne laver et søjlediagram i deres kladdehæfte med
gymnastikøvelserne på x-aksen og samlede antal præstationer på y-aksen.
Progression og variation
• Man kan bruge ting – fx sten eller kogler – i stedet for
børn. Godt, hvis det er større tal, der skal adderes.
• Aktiviteten kan udvides til at omfatte addition af flere end
to tal.
• Aktiviteten kan let bruges til at illustrere minusstykker eller plus og minus sammen i regnestykker.
Matematikemner brugt i øvelsen
• Kende de naturlige tals opbygning og ordning, herunder
titalssystemet.
• Bruge tælleremser og arbejde med talfølger og figurrækker.
• Deltage i udvikling af metoder til addition og subtraktion
på baggrund af egen forståelse.
• Bestemme antal ved hjælp af addition, subtraktion samt
enkel multiplikation og division inden for de naturlige tal.
s38
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Progression og variation
• Tiden kan gøres længere eller kortere – alt efter hvor meget eleverne kan tælle/regne.
• Gymnastikøvelserne kan gøres sværere.
• I stedet for, at eleverne går rundt og spørger hinanden om
deres resultater, kan de skrives samlet på tavlen.
• Beregningerne kan udvides til statistik – hyppighed, gennemsnit og frekvens.
Matematikemner brugt i øvelsen
3. klasse
• Deltage i udvikling af metoder til addition og subtraktion
på baggrund af egen forståelse.
• Bestemme antal ved hjælp af addition, subtraktion samt
enkel multiplikation og division inden for de naturlige tal.
• Løse konkrete problemer ved hjælp af hovedregning, lommeregner, IT og enkle skriftlige beregninger.
• Indsamle, ordne og behandle data.
6. klasse
• Indsamle, behandle og formidle data, bl.a. i tabeller og
diagrammer.
Matematik i det fri
Hvor mange gange
kan jeg?
Navn:
Løfte knæ:
Klappe over
hovedet:
Klappe bag
ryg:
I alt:
s39
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Matematik i det fri
Matbold
Klassetrin: 2.-4.
Varighed: 20 minutter
Materialer: Tre bolde. I mangel af bolde kan I bruge andre ting
– bare de ikke er for tunge, skarpe eller hårde
Sted: Hvor som helst udenfor
Beskrivelse
• Del klassen op i tre grupper
• Hver gruppe stiller sig i rundkreds, og en elev fra hver gruppe får en bold.
• Eleven med bolden siger et regnestykke, fx 3+1, og kaster bolden hen til en af de
andre elever.
• Denne elev siger svaret. Eleven må godt få gentaget stykket en gang.
• Svarer eleven rigtigt, siger denne elev et nyt regnestykke og kaster bolden til en
anden i rundkredsen.
• Kan en elev ikke svare rigtigt, gentages regnestykket. Giver eleven stadig ikke
det rigtige svar, sendes bolden rundt, indtil der er en elev, der kan svare. Denne
elev får så lov til at sige et nyt regnestykke, før bolden kastes videres.
Progression og variation
• Elever vil typisk finde på regnestykker med noget, de lige har beskæftiget sig
med – men man kan styre aktiviteten og fx sige, at det kun må være plusstykker.
• Aktiviteten kan også gå ud på, at eleverne skal lægge tx to til det tidligere tal
hver gang de får bolden.
• Man kan lade de elever, der ikke kan svare rigtigt, gå ud af gruppen og danne en
ny gruppe af disse elever.
• Aktiviteten kan bruges som en powerpause.
Matematikemner brugt i øvelsen
• Kende de naturlige tals opbygning og ordning, herunder titalssystemet.
• Bruge tælleremser og arbejde med talfølger og figurrækker.
• Deltage i udvikling af metoder til addition og subtraktion på baggrund af egen
forståelse.
• Bestemme antal ved hjælp af addition, subtraktion samt enkel multiplikation
og division inden for de naturlige tal.
s40
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Matematik i det fri
Litteratur og Links
• www.skoven-i-skolen.dk
• Motion I klassen:
www.faglighedforalle.kk.dk
• Utematte
Olsson, Ingrid
www.sea-mist.se
• www.lemvig.dk
s41
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Vildt frikvarter
Vildt
frikvarter
Thomas Neumann
Cand.pæd. og naturvejleder, ansat i Danmarks Naturfredningsforenings
afdeling for Børn og Unge
s42
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Vildt frikvarter
Indledning
Vildt kvarter
Børn bevæger sig meget mere, når de leger udenfor end indenfor, og børn bevæger
sig endnu mere, når de er ude i naturen.
Børn, der opholder sig ude i et naturrigt miljø, har en bedre koncentrationsevne, en
bedre motorik, er mindre syge og har en mere udviklet leg, konkluderer den svenske professor Patrik Grahn.
Hvis skolegården og skolens udeområder kan gøres grønnere med fx flere buske og
bakker, øger man både kvaliteten af legen og børnenes legeintensitet. Hvis der blot
er ti ekstra ting i skolegården – fx bakker, buske og træer – så stiger børns fysiske
aktivitet med otte-ni procent, viser et dansk forskningsprojekt ved Glen Nielsen, Københavns Universitet.
Når der er mulighed for det, så flyt gerne frikvarteret ud af skolegården. Brug skolens øvrige udeområder, fx krattet eller boldbanen. Brug også gerne den lokale
park, en eng, strand eller skov, hvis skolen skulle være placeret tæt på et af disse
områder.
Børn lærer en masse af uorganiseret leg, og de bevæger sig lige så meget som ved
organiseret leg eller sport. Udefrikvarteret er for det meste den gode, uorganiserede leg. Sådan skal det også fremover være. Ofte er det godt for børnene at blive
inspireret til at lege nye lege eller genopdage allerede kendte lege. Gode lege er ofte
nemme at gå til og med mange muligheder for differentiering. Gode lege kan både
rumme drengene og pigerne og dermed øge den sociale forståelse for fællesskabet.
Det vilde frikvarter kan startes af læreren ved at introducere en af de vilde lege.
Måske kunne der et par gange om ugen introduceres en ny vild leg. Alle legene er
udvalgt med det udgangspunkt, at eleverne selv kan organisere og gennemføre legene efter en kort instruktion. Legene er sikkert gammelkendte lege i forklædning.
Men de giver en lille præsentation af de spændende kampe og overlevelsesstrategier, der hver dag udspiller sig i naturen lige uden for vores dør.
Skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening
I Danmarks Naturfredningsforening har vi en skoletjeneste, hvor vi forsøger at få
flere børn mere ud i naturen. Det gør vi, fordi børn har brug for naturen. De bruger
meget mindre tid i naturen end tidligere generationer. Naturen har også brug for
børnene, for børn, der får mange naturoplevelser, vokser op som både benyttere og
beskyttere af naturen. At kende naturen og vide, at naturen er vores livsgrundlag,
er naturligvis vigtigt.
s43
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Vildt frikvarter
Fælles mål
Vildt frikvarter kan relateres til Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.(faghæfte 21)
Trinmål efter 3. klasse
• Lytte til egen krop og dens reaktioner
• Fortælle om egne grænser og acceptere andres grænser
• Opstille ideer til en sund klasse og en sund skole
• Opstille ideer til et godt socialt miljø i klassen
Trinmål efter 6. klasse
• Have kendskab til, hvordan miljøet på skolen, i klassen og i
fritiden kan påvirke sundhed
• Aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner
• Beskrive den daglige livsstils betydning for sundheden,
herunder mad og måltider, stimulanser, bevægelse og
fysisk aktivitet
• Alle legene kan gennemføres alle
steder og næsten uden remedier
• Alle legene kan leges på fem minutter, men kan sagtens vare længere
• Alle legene kan tilpasses klassens
sammensætning og niveau
s44
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Vildt frikvarter
Høns og krager – en løbequiz
Lærerstyret evaluering eller blot en sjov quiz
Legen
Eleverne deles tilfældigt i to lige store grupper, hvor den ene
udnævnes til høns og den anden til krager. Der laves en bane
på fx 30 meter. Brug en snor, kridt, en pind eller et stykke tøj
til at markere enden/stregen i begge ender af banen. Kragerne og hønsene stiller sig op over for hinanden midt på banen
med ca. to meters mellemrum. Læreren kommer med et udsagn – fx fra dagens lektion – som enten er sandt eller falsk.
Hvis lærerens udsagn er rigtigt, skal kragerne prøve at fange
hønsene – og hønsene skal prøve at fange kragerne, hvis udsagnet er forkert. Der løbes ned til den bagerste streg (hønsegården eller krageskolen). Læreren siger fx ”haner lægger
æg”, og dermed skal hønsene fange kragerne. Læreren siger
”ræven spiser mus”, og da det er rigtigt, skal kragerne prøve
at fange hønsene.
Fakta
Er dyr kloge? Som udgangspunkt er alle dyr fra pattedyr til
insekter perfekt tilpasset netop den niche, som de lever i. Så
alle nulevende arter har mange tusinde eller mange millioner
års tilpasning bag sig og er eksperter i overlevelse. Men måler man på dyrs evne til at lære af erfaring og deres sociale
interaktion, er krager meget klogere end høns. Kragefugle
(ravne, skader, råger, alliker og krager) hører til de virkelig
kloge fugle. I film og litteratur gøres ugler til kloge fugle, ofte
de klogeste blandt dyr, men de er langt fra så kloge, som de
gøres til. I tusinder af år er der lavet fabler, hvor dyrene får
menneskelige egenskaber; ræven er snu, uglen er klog, og løven er modig. Det hedder antropomorfisme.
Justér banestørrelse efter elevernes alder og specielt afstanden mellem de to rækker – eleverne må ikke stå for tæt, da
løberiet kræver lidt plads, så de ikke løber ind i hinanden. Når
quizzen er ved at være slut, kan udsagnet gøres lidt uklart, fx
”rød er pænere end blå”.
Der kan også ændres på startmåden. Eleverne kan ligge ned
på forskellig vis, hvilket giver god motion og grin. Afstandene
skal justeres ind imellem, så det passer. Husk også at lave
lidt plads mellem eleverne, så de kan vende sig/rejse sig op.
• Eleverne ligger på ryggen, hvor fødderne næsten rører
hinanden.
• Eleverne ligger på ryggen, hvor hovederne er fx en meter
fra hinanden.
• Eleverne ligger på maven og ser hinanden ind i øjnene,
fx med to meters mellemrum.
• Eleverne ligger på maven, og fødderne er helt tæt på
hinanden.
s45
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Vildt frikvarter
Spurve versus spurvehøgen
– en fangeleg
Legen
En eller to udnævnes til spurvehøge. Resten af klassen fordeler sig i ”buske” i et område på fx 15x15 meter. Buskene
kan være kridtcirkler i skolegården, cirkler, tegnet i jorden,
eller små stykker snor, der er bundet sammen og lagt ud som
cirkler. I skoven eller parken bruges naturligvis træstammer,
der står tæt. Nu skal spurvene flyve fra busk til busk uden at
blive fanget af spurvehøgen. Hvis buskene er for tæt på hinanden, har spurvehøgen ikke mange chancer, så skal de flyttes længere væk fra hinanden. Der er helle under busken. Der
kan laves en række regler, hvis man fanges af spurvehøgen.
Den tilfangetagne fugl kan blive ny spurvehøg eller hjælpehøg. Det er hårdt løbearbejde at være høg, så hjælp eller udskiftning er godt. En anden sjov regel: Hvis man bliver fanget,
mister man et par fjer og flyver ikke så hurtigt. Så skal man
humpe-hinke-hoppe med samlede ben eller løbe med armene
ned langs siden. Man skal måske ”tages” tre gange, før man
er spist eller blevet til en ny høg. Der kan desuden laves en
række regler for buskene: Buskene må benyttes af x antal ad
gangen – er der fx to spurve i en busk, kan den nytilkomne
ikke søge ly/helle. Har man forladt sin busk, kan det aftales,
at man ikke må flyve tilbage. Spurvene kan med fordel prøve
at få øjenkontakt med hinanden og aftale et buskskifte, ”dyt,
skift busk – båt, det kan vi godt”.
Hvis det er svært for spurvehøgen at fange nogen, eller hvis
for mange spurve putter sig under busken, kan der kommanderes et ”alle løb-eller flyv”, for spurvene skal ud for at finde
mad, ellers dør de af sult.
Fakta
Spurve, mejser og andre småfugle lever et farligt liv. Spurvehøgen jager en lang række fugle fra solsortstørrelse og
nedefter. Småfuglene er nødt til at hvile og gemme sig i tæt
buskads, men skal naturligvis ofte ud for at finde føde. En
spurvehøg skal gerne fange flere småfugle om dagen for at
have mad nok til sig selv og ungerne i reden. Et spurvehøgepar skal bruge en fredfyldt del af skoven til deres rede, men
vil som jagtområde bruge hele landskabet omkring sig for at
have et tilstrækkeligt fødegrundlag. En spurvehøg lægger ca.
fem æg, som udruges på 35 dage. Ungerne forlader reden en
måned efter, præcis på samme tidspunkt som småfuglenes
unger er flyvefærdige og dermed et let bytte for begynderrovfuglene.
s46
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Vildt frikvarter
Flagermus og møl
– en lytte- og fangeleg
Egernet og skovmåren
– fangeleg med skiftende helle
Legen
Klassen danner en cirkel med en diameter på ca. fem meter.
En af eleverne skal være flagermus. Vedkommende går ind i
midten og får bind for øjnene. Derefter vælges der to elever,
der skal være møl, de går også ind i cirklen. Nu skal flagermusen prøve at fange møllene, som skal forsøge at flygte:
gå – ikke løbe. Det gøres ved. at hver gang flagermusen siger
”flagermus” (eller blot ”mus” ) ligesom et radarsignal, så siger
møllene ”møl”, hvilket er retursignalet. Flagermusen forsøger
nu at fange møllene ved at lytte efter deres svar. Resten af
klassen skal hjælpe, så hverken flagermus eller møl træder
ud af lege-cirklen, og så de ikke falder over noget.
Legen
Eleverne stiller sig i par med et par meters mellemrum i en
stor rundkreds eller blot tilfældigt spredt, men stadigvæk
med et par meter imellem parrene. Et par vælges til at være
skovmår og egern – de andre par er træer med et egern i.
Egernet skal nu prøve at slippe væk fra skovmåren ved at
løbe hen og stille sig tæt op ad et træ/egernpar. Da der kun
må være et egern i træet, skal den elev, der står yderst på
den anden side, løbe. Hvis skovmåren fanger egernet, byttes
der straks roller. Legen gør, at ingen kan føle sig sikker, da
alle pludselig kan ”skubbes” ned fra træet til den sultne
skovmår. Legen kan sagtens leges på et lille område på
ti x ti meter.
Legen kan ændres lidt. Cirklen kan gøres større, og der kan
være flere møl. Møllene kan også have bind for øjnene.
Fakta
Flagermus er de eneste pattedyr, der kan flyve. I Danmark er
der 17 arter af flagermus – det betyder, at næsten 1/3 af alle
vores pattedyr er flagermus (29 procent). Vores flagermus
lever helt og holdent af insekter, som de fanger, flyvende i
luften. Flagermus er blinde. De orienterer sig ved at udsende
skrig på samme måde, som en ubåd udsender sonarlyde. Flagermusene lytter til ekkoet af deres eget skrig. Flagermusens
to store ører giver den et tredimensionelt lydbillede, så den
meget præcist kan jage et insekt. Flagermusens skrig – såkaldte ultralyde – kan vi ikke høre med vores ører. Flagermusen kan ofte opleves på sommeraftener, når man kigger op
mod den lyse himmel. Flagermus er bestemt ikke farlige for
os mennesker, dog skal man ikke samle levende flagermus
op. De kan bide, og der er risiko for, at man derigennem kan
blive smittet med hundegalskab.
Legen kan ændres ved at lave en regel om, at kun den venstre side giver helle, og at den, der står til højre, altid skal
løbe. Hvis legen leges på græs, kan eleverne sidde eller ligge
ned i par, så det bliver lidt sværere at være egern.
Fakta
Egernets værste fjende er skovmåren. Den klatrer lige så hurtigt og godt i træerne som egernet. Den går også i rederne,
så egernet er ikke sikker nogen steder. Egernet findes overalt
i Danmark, dog ikke på en række øer, heriblandt Amager ved
København. Egernet er generalist, hvilket vil sige, at den lever af et meget bredt spektrum af føde. Nåletræsfrø, bog og
agern er dog vigtige dele af kosten. Heri indgår også dyrisk
føde, eksempelvis fugleunger.
Skovmåren er omtrent på størrelse med en kat. Den er et
nataktivt rovdyr – derfor har meget få mennesker set den.
Den er yderst adræt og kan ubesværet suse op og ned ad
træstammerne. Skovmåren er fredet i modsætning til dens
fætter husmåren, som godt må jages.
s47
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Vildt frikvarter
Frøen og snogen
– en hoppe-fangeleg om samarbejde
Legen
Der vælges en snog og to frøer. Resten af eleverne danner en kreds og holder hinanden i hænderne. De to frøer er inde i kredsen, og snogen er uden for. Frøerne skal
hoppe ud af kredsen og ind igen uden at blive spist af snogen. Kredsen skal åbne for
frøerne ved at løfte armene op – og lukke ved at sænke armene, når snogen prøver
at komme ind. For at gøre det lidt nemmere for snogen kan der laves en regel om,
at frøen skal ud og rundt om en eller flere af eleverne, så frøen ikke blot hopper tilbage samme sted. Bliver frøen taget/spist, bliver den snog, eller der byttes med en
fra kredsen.
Fakta
Snogen er vores største slange. Den kan blive op til 1.20 meter og er ikke giftig.
Snogen lever i og ved vandhuller, åer og søer og lever af frøer. Den kendes let på, at
den er sort og har gule nakkepletter (huskeregel: Med gult går det godt). Snogens
lillebror og eneste slægtning i Danmark, hugormen, er mindre. Dens farve går fra
lysebrun til mørk, ofte med zigzag striber, og den har ikke gule nakkepletter. Den lever i skov og på hede og spiser mus. Den er giftig og må ikke samles op. Både hugorm og snog er fredede og må ikke fanges.
Vi har otte forskellige frøer og tre slags tudser i Danmark. De er alle fredede, men
fra grøn frø, butsnudet frø og spidssnudet frø må man godt tage æg og haletudser
med hjem i klassen i akvariet og følge deres spændende udvikling til frøer. Derefter
skal de sættes ud i præcis det vandhul, hvor de blev taget.
s48
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Vildt frikvarter
Den travle myretue
– en udviklingsleg
Legen
Går ud på at udvikle sig fra æg til larve til puppe og til sidst til myre. Hele klassen
starter med at være myreæg. Æggene skal gå/vralte rundt og stoppe et af de andre
æg, og de to skal så lave sten-saks-papir med hinanden. Bliver den dyst uafgjort,
må æggene prøve lykken hos andre æg. Den, der vinder, går et udviklingstrin op.
Derefter skal man forsøge igen hos andre individer i myretuen med sten-saks-papir
for at komme videre til puppe og dernæst til myre. Legen slutter, når alle er blevet
til myrer. Der kan laves en række forskellige ekstra regler.
På hvert stadie skal eleverne bevæge sig forskelligt, det kunne være:
• Æg-stadie: bevæge sig rundt med samlede knæ
• Larve-stadie: bevæge sig rundt uden at løfte fødderne – tøffe af sted
• Puppe-stadie: hoppe rundt
• Myre: løbe rundt og sige: ”Jeg er en super tisse-myre”
Legen slutter, når alle er blevet myrer, eller når x antal er blevet myrer.
Ekstra
En elev kan være spætte (de spiser ind imellem myrer), og hvis man møder en
spætte og taber sten-saks-papir, ryger man et udviklingstrin ned.
Fakta
En række insekter – deriblandt myrerne – har fuldstændig forvandling: æg-larvepuppe-voksen. Alle kender nok stadierne hos sommerfuglen. Andre har ufuldstændig forvandling: æg-larve-voksen. Det gælder fx guldsmeden. Der findes ca. 50 arter af myrer i Danmark. De fleste har set skovmyrernes tuer i skoven. Myrer tisser
faktisk ikke på deres fjender og ofre, men de bider og sprøjter myresyre ind, som
selv på os mennesker kan svie.
s49
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Et sundere valg med Nøglehullet
Et sundere
valg med
Nøglehullet
Pia Rosenlund & Christine Bendix
Konsulenter for Fødevarestyrelsen. Uddannede
folkeskolelærere med bachelor i hjemkundskab
s50
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Et sundere valg med Nøglehullet
Indledning
Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Landbrug,
Fødevarer og Fiskeri. Ministeriets vision er, at børn og unge
får sunde mad-, måltids- og bevægelsesvaner. I Fødevarestyrelsen gøres der en særlig indsats for at gøre maden i
skoler og institutioner sundere. Fødevarestyrelsens portal
www.altomkost.dk oplyser om den nyeste viden inden for
ernæring og sundhed, og her kan du downloade og bestille
materialer til brug i undervisningen i folkeskolen.
Kapitlets opbygning
Kapitlet er inddelt i fem overordnede afsnit:
• kom godt i gang med Nøglehullet
• spar på fedt
• spar på sukker
• spar på salt
• spis flere kostfibre og fuldkorn
Som indledning til hvert afsnit er der et kort teoriafsnit, henvendt til dig, som skal undervise.
Til hver opgave er der opstillet konkrete læringsmål i forhold
til emnet sundhed, hvilke alle kan relateres til trinmålene i
faghæfte 21.
Nøglehullet – nemt at vælge sundere
Nøglehullet er Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke, der kan hjælpe alle med at træffe sundere valg. Hvis
et produkt på hylden i supermarkedet er mærket med Nøglehullet, betyder det, at det lever op til et eller flere krav for
indholdet af fedt, sukker, salt og kostfibre og fuldkorn sammenlignet med andre fødevarer af samme type.
Der er fire råd bag Nøglehullet:
• s par på fedt
• s par på sukker
• s par på salt
• s pis flere kostfibre og fuldkorn
Endvidere er der til hver opgave opstillet dansk- eller matematikfaglige mål, som ligeledes kan kobles til trinmålene for
disse fag. Bagerst i kapitlet finder du de udvalgte trinmål.
Under hver opgave er der henvisninger til hjemmesider, hvor
du kan få mere viden om det konkrete emne.
Kopisiderne, som der løbende henvises til i opgaverne, finder
du på www.aktivrundti.dk og på www.altomkost.dk → Materialer og undervisning. Bagerst i kapitlet er et uddrag af kopisiderne vist i lille format.
God fornøjelse!
Formålet med kapitlet
Formålet med kapitlet er, at eleverne tilegner sig viden, færdigheder og holdninger om ernæring og sundhed. At eleverne
får sat deres egne ord på, hvad sund mad er, og bliver i stand
til at træffe valg, der fremmer deres egen sundhed.
Kapitlets indhold
I kapitlet skal du og dine elever arbejde med Nøglehullet og
Fødevarestyrelsens anbefalinger for ernæring og sundhed. I
de forskellige opgaver vil der være fokus på henholdsvis fedt,
sukker, salt, kostfibre og fuldkorn. Afslutningsvis er der idéer
til opsamlende opgaver og evaluering af kapitlet. Ved at arbejde med kapitlet får eleverne indsigt i Nøglehullet samtidig
med, at de tilegner sig viden om fedt, sukker, salt, kostfibre og
fuldkorn. Denne indsigt og viden kan inddrages i en klassediskussion om valg og vaner i elevernes hverdag.
s51
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Et sundere valg med Nøglehullet
Kom godt i gang
med Nøglehullet
Spar på
fedt
Spis flere
kostfibre og
fuldkorn
Spar på
sukker
Spar på
salt
Hvad gemmer der sig bag Nøglehulsmærket?
Fødevarer med Nøglehullet lever op til et eller flere krav for indholdet
af fedt, sukker, salt eller kostfibre - derfor gør Nøglehullet det nemt at
vælge sundere og bruge kostrådene i hverdagen.
• spar på fedt
• spar på sukker
• spar på salt
• spis flere kostfibre og fuldkorn
Nøglehullet kan hjælpe os med at vælge sundere produkter – men
Nøglehullet gør det ikke alene. Det er vigtigt at spise varieret, det vil
sige at spise frugt, grønt, kød, magre mejeriprodukter, fisk og forskellige typer af brød og kornprodukter. Et sundt liv hænger ikke kun sammen med, hvad man spiser, men også hvor meget man bevæger sig.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn og unge er fysisk aktive mindst
60 minutter om dagen.
Læs mere på www.noeglehullet.dk.
s52
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Et sundere valg med Nøglehullet
Hvilke fødevarer kan få Nøglehullet?
Fødevarerne, der kan få Nøglehullet, består af i alt 25 produktgrupper. Produktgrupperne kan overordnet inddeles i
ni grupper:
• mejeriprodukter
• margarine og madolie
• kød og kødprodukter
• fisk og skaldyr
• færdigretter
• brød, mel, korn og pasta
• frugt og bær
• kartofler, rod- og bælgfrugter samt andre grøntsager
• vegetabilske produkter
Læs mere om kravene på www.noeglehullet.dk.
Mærkning med Nøglehullet er frivillig
Nøglehulsmærket er et myndighedsmærke, men det er frivilligt for fødevareproducenterne, om de vil sætte Nøglehullet
på deres produkter. Det kan betyde, at den samme fødevare,
fx minimælk, har et Nøglehulsmærke hos én producent, men
ikke hos en anden.
I februar 2012 lancerede Fødevarestyrelsen ”Nøglehullet på
spisesteder” til kantiner, restauranter, catering, hoteller, kursussteder. En frivillig certificeringsordning for spisesteder,
som skal gøre det nemmere for danskerne at træffe et sundere valg, når de spiser i kantinen på jobbet, på restaurant eller på farten. Læs mere på www.nøglehulletpåspisesteder.dk.
I april 2012 lancerede Fødevarestyrelsen nøglehulsmærkede
opskrifter. På www.noeglehullet.dk/opskrifter (også på mobilen) kan forbrugeren hente opskrifter på sundere måltider,
som gør det nemt at spare på fedt, sukker og salt og få flere
kostfibre og mere fuldkorn i madlavningen derhjemme.
s53
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Et sundere valg med Nøglehullet
Sundhed og Nøglehullet
Sundhedsmål: At vække elevernes forforståelse
af Nøglehullet
Klassetrin: 2.-4.
Varighed: 10 min
Materialer: Billede af Nøglehullet (kopiark 1)
Beskrivelse af øvelse
1.Det er langt fra sikkert, at eleverne har de samme forestillinger om, hvordan og hvornår de er sunde. Start derfor
med en fælles snak i klassen om, hvad eleverne mener, er
sundt og usundt.
2.Introducer bagefter eleverne for Nøglehullet. Lav en brainstorm om Nøglehullet. Vis eleverne et billede af Nøglehullet og spørg dem, om de kender Nøglehullet, og hvad de
forbinder det med.
s54
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Et sundere valg med Nøglehullet
wagawaga.DK
På jagt efter Nøglehullet
Sundhedsmål: At eleverne får kendskab til Nøglehullet.
Danskfagligt mål: At eleverne øves i at udtrykke deres
tanker ud fra tidligere erfaringer og forestillinger
Klassetrin: 2.-4.
Varighed: 20-30 minutter
Materialer: 2 x ark med Nøglehullet (kopiark 1 – print to
kopiark – sæt et kryds over det ene Nøglehul/ark), forskellige produkter/emballager med og uden Nøglehulsmærket,
fx en mælkekarton med mærkningen (minimælk) og en uden
mærkningen (letmælk).
Beskrivelse af øvelse
1.Produkterne/emballagerne med og uden Nøglehullet
placeres rundt omkring på et afgrænset område, fx
legepladsen.
2.Eleverne får til opgave at finde produkterne og tage dem
ind i klassen. Hver elev må kun tage et produkt ad gangen.
I klassen skal produktet anbringes på arket med eller uden
Nøglehullet.
3.Når alle produkter er samlet ind, mødes alle i klassen.
Tag fat i udvalgte produkter og stil eleverne følgende
spørgsmål i forhold til alle produkterne: ”Hvordan kan
det være, der er et Nøglehul på den ene, når der ikke er
på den anden?”
4.Forklar kort om årsagen til Nøglehulsmærkningen.
Plakat_547x840mm_v4.indd 1
29-02-2012 17:06:26
Eventuelt:
Bed eleverne gå på jagt efter Nøglehullet derhjemme.
Link: www.noeglehullet.dk → Forbruger.
s55
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Et sundere valg med Nøglehullet
Spar på fedt
Foto: Lars Bahl
Ikke lige fedt
Alt fedt er ikke lige sundt. Spis helst fedt fra planteriget (vegetabilsk, umættet fedt) og fra fisk og
spar på fedt fra kød og mejeriprodukter (animalsk,
mættet fedt). Fedt i maden bidrager til, at kroppen får livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige
vitaminer. Men man skal ikke have for meget, fordi
fedt indeholder mange kalorier. Spiser man flere
kalorier end man forbrænder, øger det risikoen for
at blive overvægtig og få livsstilssygdomme som
hjertekarsygdomme og diabetes. For voksne og
børn over to år bør maks. 25-35 procent af det daglige energiindtag komme fra fedt.
Spar på fedtet ved at vælge mager mælk, yoghurt
og ost. Vælg magert kød og skær det synlige fedt
væk fra kødet på tallerknen. Undlad eller skrab
smørret på brødet og smid stegefedtet væk.
Spis fisk
I de følgende opgaver er der fokus på fisken. Den
er vigtig i vores kost, da den indeholder fiskeolier,
D-vitamin, jod og selen – stoffer, man ikke får så
meget af i anden mad. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser 200-300 g fisk om ugen, både
fede (fx makrel) og magre (fx torsk). Det svarer til,
at man spiser to fiskemåltider om ugen. Eller et
fiskemåltid om ugen og fisk som pålæg næsten
hver dag.
Link:
www.altomkost.dk → Fedt.
Spar på fedt – hvordan?
Sundhedsmål: At eleverne opnår viden om vegetabilsk fedt
og animalsk fedt, at eleverne får mulighed for at diskutere,
hvordan de kan spare på/spise mindre fedt i deres hverdag og
bliver i stand til at vurdere, hvordan de ændrer på deres vaner
Danskfagligt mål: At eleverne giver udtryk for deres erfaringer, lytter til andres ytringer og argumenterer i fællesskab
Klassetrin: 2.-4.
Varighed: 15 - 20 minutter
Materialer: ”Mødes på midten” – ark (kopiark 2)
Beskrivelse af øvelse
1.Spørg ud i klassen, hvad for noget mad eleverne mener
indeholder fedt?
2.Spørg eleverne, om de mener, fedt er sundt eller usundt?
3.Fortæl, at det er bedst at få fedt fra planteriget (fx rapsolie, avokado, nødder) og fra fisk frem for fra kød og
mejeriprodukter.
4.Eleverne inddeles i grupper på fire og får udleveret et
”Mødes på midten”-ark.
5.Arket er inddelt i fire felter og et midterfelt. Der er et felt
til hver elev, hvori den enkelte elev skal skrive punkter om,
hvordan man kan spare på fedt i sin hverdag.
Giv eleverne en tidsramme, fx tre minutter.
(Fx: Smid stegefedtet ud, vælg minimælk i stedet for letmælk, kom mindre smør på brødet, vælg planteolier frem
for fedt fra mejeriprodukter).
6.Når tiden er gået, skal hver elev på skift fremlægge sine
punkter for gruppen. Herefter skal gruppen sammen finde
tre punkter, som de er enige om, og skrive dem ind i midterfeltet.
7.Grupperne fremlægger deres tre punkter for klassen.
Link:
www.altomkost.dk → Fedt.
s56
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Et sundere valg med Nøglehullet
Fisk hele ugen
Sundhedsmål: At eleverne præsenteres for forskellige
fisk og fiskeretter, så de får lyst til at spise mere fisk. Endvidere, at de selv tager stilling til, hvordan de kan ændre deres
vaner og få fisk i dagligdagen, hvis de ikke allerede spiser fisk.
De skal desuden opnå en forståelse for, hvorfor det er sundt
at spise fisk
Danskfagligt mål: At eleverne øves i at udtrykke deres,
og lytte til andres, viden og ideer ud fra tidligere erfaringer og
forestillinger
Klassetrin: 2.-4.
Varighed: 20 minutter
Materialer: Fiske-madplan (kopiark 3)
Beskrivelse af øvelse
1.Skriv i fællesskab en brainstorm på tavlen med:
– Alle de fisk, I kender (fx ål, torsk, tun).
– Alle de fiskeprodukter, I kender (fx makrel i tomat).
– Alle de fiskeretter, I kender (fx fiskefrikadeller).
2.Snak med eleverne om, hvorfor fisk er sundt.
3.Eleverne udfylder deres egen fiske-madplan for en uge.
De skal have fisk én gang til aftensmad og fire gange til
frokost.
4. Fiske-madplanerne kan hænges op i klassen.
Foto: Line Falck
Eventuelt:
• Læs ”Ruth og Rasmus fanger fisk” på: www.fvst.dk → Publikationer → Søg på Ruth og Rasmus.
• Aftal at lave en fiskemadpakke sammen en af dagene i
forløbet, hvor hver elev laver deres bedste fiskemad. Læg
eventuelt billeder ud på Intra.
• Gå ind på Nøglehullets hjemmeside under opskrifter og se,
hvilke fiskeopskrifter eleverne kunne have lyst til at lave
derhjemme med deres forældre. De kan tage et billede af
retten derhjemme og uploade billedet med en kommentar
på Nøglehullets facebookside.
Links:
www.altomkost.dk → Fakta → Fødevarer → Fisk.
www.2gangeomugen.dk.
www.noeglehullet.dk/opskrifter.
www.facebook.com/noeglehullet.
s57
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Et sundere valg med Nøglehullet
Spar på sukker
Søde børn
Seks ud af ti børn og unge spiser for meget sukker. Næsten halvdelen af sukkeret kommer fra slik, kager og is.
Mere end en tredjedel kommer fra sodavand og forskellige slags saftevand. Søde sager indeholder ofte mange
kalorier og kun få vitaminer og mineraler.
Op til ti procent af madens samlede energi kan komme fra sukker, uden at kosten af den grund kan kaldes usund.
Denne mængde svarer til maks. 30 g sukker om dagen for et børnehavebarn, for et skolebarn 45-55 g og for unge
55-65 g sukker. Til sammenligning er der ca. 15 g sukker på en spiseske med top og 50 g sukker i ½ liter sodavand.
Spar på sukkeret ved ikke at drikke sodavand og spise slik og kager hver dag. For mange søde sager giver mindre
plads til sund mad og medfører risiko for at blive overvægtig og få livsstilssygdomme som diabetes.
Sluk tørsten i vand
Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn og unge maksimalt drikker ½ liter sodavand og saft om ugen. Drikker man
meget af de søde drikke, øger det risikoen for at tage på i vægt. Sukkeret kan også give huller i tænderne. Det er
ikke meget bedre at drikke sodavand uden sukker, fordi syren også er med til at skade tænderne.
Frugt til den søde tand
I de følgende opgaver er der sat fokus på frugt og grøntsager. Al frugt er sund og indeholder kostfibre, vitaminer
og mineraler. Frugt er et sundt mellemmåltid i stedet for andre fristelser som kage, chokolade og slik. Drik ikke
for meget juice, det indeholder lige så mange kalorier som sodavand og saft. Spis også masser af grøntsager. Alle
grøntsager er sunde, og de indeholder kun få kalorier. Det er godt, hvis mindst halvdelen af grøntsagerne er grove
som fx rodfrugter, kål og bønner. De indeholder mange kostfibre, som mætter og holder maven i gang.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn mellem fire og ti år spiser 300 - 500 g frugt og grønt om dagen, mens børn
og unge over ti år bør spise 600 g frugt og grønt om dagen.
Links:
www.altomkost.dk → Fakta → Sukker.
www.sukkerspionen.dk.
www.maksenhalvliter.dk.
s58
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Et sundere valg med Nøglehullet
Sukkerspionen
Sundhedsmål: At eleverne bliver bevidste om, hvor meget
sukker de indtager, og får en viden om, hvad der kan ske, når
man spiser for meget sukker
Danskfaglige mål: At eleverne giver udtryk for deres erfaringer, lytter til andres ytringer og argumenterer i fællesskab
Matematikfagligt mål: At eleverne i fællesskab opstiller
og behandler et diagram, der viser klassens indtag af sukker
ift. anbefalingen
Klassetrin: 2. -4.
Varighed: 60 minutter
Materialer: Sukkerspion-ark (kopiark 4), sukkerdiagramark (kopiark 4a), computere
Beskrivelse af øvelse
1.Eleverne tester sig selv på: www.sukkerspionen.dk og skriver sukkertallene ind på det tilhørende kopiark.
2.Lav på klassen et fælles søjlediag, der viser, hvor meget
sukker eleverne hver især indtager dagligt. Tegn en vandret linje, der viser anbefalingen om 45 g sukker pr. dag for
de syv-ti-årige (se eksempel på kopiark 4a).
3.På klassen tages en snak om:
– Hvor meget sukker indtager vi i klassen sammenlignet
med anbefalingen?
– Har kroppen brug for sukker?
– Hvad kan der ske, når vi spiser for meget sukker?
– Hvornår er det i orden at spise slik og kager og drikke
sodavand?
– Hvad kan vi spise i stedet for slik og søde sager? (Fx
vælge Nøglehullet, spise sundere snacks).
Links:
www.noeglehullet.dk → Forbruger → Spar på sukker.
www.altomkost.dk → Fakta → Sukker.
Eventuelt:
Køb plakaten ”Sukkerspionen” på www.sundkom.dk og hæng
den op i klassen. Plakaten kan også downloades på www.altomkost.dk → Materialer og undervisning → Publikationer.
Foto: Line Falck
Smoothie på en sundere måde
Sundhedsmål: At eleverne oplever og tilegner sig viden
om, at sukker kan erstattes med frugt og grøntsager, og at de
får en idé til en sundere læskedrik
Danskfagligt mål: At eleverne afkoder opskriften, som
er en fagtekst
Matematikfagligt mål: At eleverne kan afkode mængdebetegnelserne i opskriften og gøre brug af disse, når de laver
læskedrikken
Klassetrin: 2.–4.
Varighed: 45 minutter
Materialer: Opskrift (kopiark 5), blender, knive, skærebrætter, råvarerne ifølge opskriften
Beskrivelse af øvelse
1.Gå i skolekøkkenet og lav smoothies.
2.Snak med eleverne om, hvorfor denne læskedrik er sundere end andre (fx sodavand).
Link:
www.maksenhalvliter.dk.
Eventuelt:
Læs ”Ruth og Rasmus opdager nyt om frugt og grønt” på:
www.fvst.dk → Publikationer → Søg på Ruth og Rasmus.
s59
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Et sundere valg med Nøglehullet
Spar på salt
Salte vaner
Vi spiser for meget salt. Vores spisevaner og madlavning medvirker til, at vores mad ofte indeholder
alt meget salt. For meget salt kan være medvirkende
årsag til livsstilssygdomme som forhøjet blodtryk,
hjertekarsygdomme og blodpropper.
Det anbefalede daglige maksimumsindtag afhænger
af alder og energibehov. Fødevarestyrelsen anbefaler,
at saltindtagelsen for børn i alderen seks-ni år ikke
overstiger 3,9 g salt pr. dag (1,5 g natrium). Det svarer
til ca. en tsk. groft salt og 2/3 tsk. fint salt.
Salt i fødevarer
Nogle fødevarer har altid et højt saltindhold på grund
af den måde, de produceres på. Andre fødevarer som
brød og morgenmadsprodukter kan også bidrage med
meget salt, fordi vi spiser meget af dem. De største
kilder til salt i danskernes kost er brød og kødpålæg,
men fx ost, færdigretter og morgenmadsprodukter
bidrager også med en del.
Spar på saltet ved at spare på de fødevarer, der indeholder meget salt. Gå efter Nøglehulsmærkede
produkter, når du handler, og spar på soja, sovse og
dressinger, som kan indeholde meget salt.
Link:
www.altomkost.dk → Salt.
s60
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Et sundere valg med Nøglehullet
Tv-spot: Spar på saltet
Sundhedsmål: At bringe elevernes
elevernes viden om salt i spil
Klassetrin: 2.-4.
Varighed: 5-10 minutter
Materialer: Computer og projektor
Beskrivelse af øvelse
1.Snak med eleverne om, hvornår de bruger salt.
2.Se tv-spottet ”Spar på saltet” på: www.altomkost.dk →
Fakta → Salt → Spar på saltet (i højre side).
3.Snak med eleverne om, hvilke fødevarer og produkter der
indeholder meget salt.
Foto: Colourbox
Smæk salt
Sundhedsmål: At eleverne får indsigt i, hvilke fødevarer
der indeholder meget salt og overvejer, hvordan man kan
spare på salt i hverdagen
Klassetrin: 2. – 4.
Varighed: 15 minutter
Materialer: To plancher (kopiark 6), fødevarekort
(kopiark 7), to fluesmækkere
Beskrivelse af øvelse
1.Start med at se ovenstående tv-spot.
2.Plancherne ”Meget salt” og ”Uden/lidt salt” hænges op ved
siden af hinanden, fx på tavlen eller på en mur udenfor.
3.Eleverne deles i to grupper, som hver får en fluesmækker
og stiller sig i den modsatte ende af plancherne.
4.Vend et fødevarekort fra bunken og læs fødevaren højt
for eleverne. Den forreste elev fra hver række løber op til
plancherne og slår med fluesmækkeren på den planche,
der passer til fødevaren (fx passer spegepølse til ”Meget
salt”, mens æble passer til ”Uden/lidt salt”).
5.Det hold, der rammer den rigtige planche først, får et point.
6.Punkt 3 og 4 gentages, til alle fødevarekort er brugt – eller
til alle elever har været igennem minimum én gang.
7.Med udgangspunkt i tv-spottet snakkes om, hvad salt gør
ved kroppen, og hvordan man kan spare på salt i hverdagen.
Regn med salt
Sundhedsmål: At eleverne bliver opmærksomme på, hvor
meget salt der er i udvalgte fødevarer, og sammenligner dem
med anbefalingerne for det daglige saltindhold
Matematikfagligt mål: At eleverne kan afkode en oplysning og bruge denne i beregninger
Klassetrin: 2.-4.
Varighed: 30 minutter
Materialer: Vægt, salt, ”Janne og Mortens måltid”
(kopiark 8), lommeregnere
Beskrivelse af øvelse
1.Fortæl eleverne, at anbefalingen for det daglige saltindtag
er 6g. Hos børn fra seks-ni år er anbefalingen max. 3,9 g.
Vis evt. eleverne de 5-6 g salt på en vægt.
2.Eleverne skal beregne saltindtaget for ”Janne og Mortens
måltid” (se kopiark).
3.Snak med eleverne om deres resultater.
Svaret på Janne og Mortens saltindtag:
6,56 g salt tilsammen i alle måltiderne
s61
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Et sundere valg med Nøglehullet
Spis flere kostfibre
og fuldkorn
Fuld af korn
Brød og kornprodukter er vigtige i dagens måltider, da de er fedtfattige og bidrager med mange
næringsstoffer – især hvis man vælger fuldkorn.
Med fuldkornslogoet er det nemt at vælge fuldkorn
først. Fuldkornslogoet er garant for at produkterne indeholder masser af fuldkorn og det findes på
en lang række varer inden for brød, knækbrød, ris,
pasta, mel, gryn og morgenmad. Fødevarestyrelsen er med i Fuldkornspartnerskabet, der står bag
fuldkornslogoet.
Hvad er kostfibre?
Kostfibre er kulhydrater fra korn, frugt og grønt.
Mad med et højt indhold af kostfibre fremmer fordøjelsen, og er med til at forebygge forstoppelse.
Undersøgelser har vist, at kostfibre nedsætter risikoen for udvikling af type 2-diabetes og hjerte-karsygdomme. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man
får 25–35 g kostfibre dagligt gennem maden.
Hvad er fuldkorn?
Fuldkorn er hele kernen. Fuldkorn kan både være
hele og forarbejdede kerner – for eksempel knækkede, skårne eller malet til fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele af kernen er taget med, også
skaldelene og kimen. Det er nemlig her, de fleste
af vitaminerne, mineralerne og kostfibrene findes.
Fuldkorn bliver brugt i mange produkter, fx rugbrød, lysere fuldkornsbrød, havregryn, müsli og
fuldkornspasta. Og faktisk er det vigtigt at spise
fuldkorn fra forskellige produkter og variere sine
kilder til fuldkorn.
Den officielle anbefaling for fuldkorn er mindst 75 g
om dagen. For at få den anbefalede mængde er fx
en portion havregryn og en-to skriver rugbrød om
dagen nok. Kun seks procent af den danske befolkning spiser de anbefalede 75 g om dagen. I gennemsnit spiser danskerne 30 g fuldkorn om dagen. Børn
mellem fire og ti år skal have 40-60 g om dagen.
Link:
www.fuldkorn.dk.
s62
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Frøhvide
Har et højt indhold af stivelse.
Hvedemel er lavet af frøhviden.
Skal/klid
Indeholder hovedparten
af kornets fibre.
Kim
Er rig på B- og E-vitaminer
samt protein og sunde
fedtstoffer.
Klid (aleuronlag)
Koncentration af
mineraler, proteiner
samt B-vitaminer
Foto: Dalhoff Design
Et sundere valg med Nøglehullet
Find fuldkorn med Ruth og Rasmus
Sundhedsmål: At eleverne tilegner sig viden om, hvorfor
fuldkorn er sundt, og hvilke fødevarer og produkter der kan
indeholde fuldkorn. Eleverne skal desuden få kendskab til
fuldkornslogoet
Danskfagligt mål: At eleverne lytter og er i stand til at
huske centrale oplysninger i den oplæste tekst
Klassetrin: 2.-4.
Varighed: Oplæs evt. historien a flere omgange
Materialer: ”Ruth og Rasmus finder fuldkorn” (undervejs i
historien er der informationer til læreren)
Beskrivelse af øvelse
1.Download ”Ruth og Rasmus finder fuldkorn” på:
www.fvst.dk → Publikationer → Søg på Ruth og Rasmus.
2.Læs historien for eleverne.
3.Tal med eleverne om følgende:
– Hvorfor er det sundt at spise fuldkorn?
– Hvordan kan du let se, om et produkt indeholder
fuldkorn?
– Hvilke madvarer kan indeholde fuldkorn? (se side 16 i
”Ruth og Rasmus finder fuldkorn”).
Kend dit mel
Sundhedsmål: At eleverne bliver i stand til at skelne mellem hvede-, grahams- og fuldkornshvedemel og tilegner sig
en viden om, hvad der er sundest
Danskfagligt mål: At eleverne lytter og er i stand til at
huske centrale oplysninger
Klassetrin: 2.-4.
Varighed: 20 minutter
Materialer: Almindeligt hvedemel, grahamsmel, fuldkornshvedemel, sier, tre glasskåle x antal grupper, billede af
hvede og af et korn (kopiark 9)
Beskrivelse af øvelse
1.Eleverne deles op i små grupper. Meltyperne hældes op
i hver sin skål og stilles ud på bordene.
2.Lad eleverne mærke på de tre meltyper og beskrive forskellene.
3.Hold et kort oplæg om de tre meltyper med fokus på, hvilke typer der er sundest – uden at fortælle eleverne, hvad
der er i de enkelte skåle. Vis billedet af et korn (se kopiark). (Almindeligt hvedemel: Hvede uden kim og skaldele.
Grahamsmel: Hvede med alle kim og skaldele, men malet
fint. Fuldkornshvedemel: Hvede med alle kim og skaldele,
men groft malet).
4.Lad eleverne sigte melet, så kan de se, om der er skaldele,
der ligger tilbage i sien. Eleverne skal nu komme med et
bud på, hvilket mel der er hvad.
Link:
www.arla.dk/leksikon → Vælg guide (i højre side) → Korn, mel
og gryn.
Smæk kostfibre
Sundhedsmål: At eleverne får indsigt i, hvilke grøntsager
der indeholder mange kostfibre
Klassetrin: 2.-4.
Varighed: 15 minutter
Materialer: To plancher (kopiark 10), grøntsagskort
(kopiark 11), to fluesmækkere, computer og projektor
Beskrivelse af øvelse
1.Spørg eleverne, hvad deres yndlingsgrøntsag er
2.Tal med eleverne om, at alle grøntsager er sunde, men at
de grove grøntsager indeholder mange kostfibre. Hold et
kort oplæg om grove grøntsager ved at vise eleverne billeder af grove grøntsager på: www.samvirke.dk/billedgallerier/gallerier/laer-grove-groentsager-kende.html.
3.Plancerne ”Grov og ”Fin” hænges op ved siden af hinanden, fx på tavlen eller på en mur udenfor.
4.Eleverne deles i to grupper, som hver får en fluesmækker
og stiller sig i den modsatte ende af plancherne.
5.Vend et grøntsagskort fra bunken, og læs grøntsagen højt
for eleverne. Den forreste elev fra hver række løber op til
plancherne og slår med fluesmækkeren på den planche,
der passer til grøntsagen. Fx passer blomkål til ”Grov”,
mens salat passer til ”Fin”.
6.Det hold, der rammer den rigtige planche først, får et point.
7.Punkt 3 og 4 gentages, til alle grøntsagskort er brugt – eller til alle elever har været igennem minimum én gang.
Eventuelt
Lad eleverne smage på grove grøntsager og føle fibrene i
munden. Sammenlign evt. med fine grøntsager, og lad dem
beskrive forskellene.
Link:
www.altomkost.dk → Fakta → Fødevarer → Frugt og grønt.
s63
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Et sundere valg med Nøglehullet
Opsamling og
evaluering
Svar til
Tip en 13’er:
1: x
2: 1
3: 1
4: 1
5: x
6: 2
Beskrivelse af øvelse
Som opsamling på arbejdet med Nøglehullet kan klassen
sammen lave et nøglehulsmåltid. Gå ind på www.noeglehullet.dk/opskrifter. Snak med eleverne om, hvorfor dette måltid
er et nøglehulsmåltid. Inddrag de fire råd bag Nøglehullet:
• spar på fedt
• spar på sukker
• spar på salt
• spis flere kostfibre og fuldkorn
7: 2
8: x
9: 2
Skriv til forældrene, at de kan gå ind på www.noeglehullet.
dk/opskrifter (også på mobilen) og hente nøglehulsmærkede
opskrifter på sundere måltider, som gør det nemt at spare på
fedt, sukker og salt og få flere kostfibre og fuldkorn i madlavningen derhjemme.
13: 1
Nøglehullet på opskrifter
10: x
11: x
12: 1
Tip en 13’er
Beskrivelse af øvelse
Som evaluering på arbejdet med Nøglehullet kan du lave Tip
en 13’er med eleverne (se kopiark 12). Læs tipssedlen højt for
eleverne og lad dem svare løbende på deres egen seddel.
Som alternativ:
1. Udpeg tre hjørner i klassen (1, x, 2).
2. Læs et spørgsmål op fra tipssedlen.
3.Eleverne skal nu gå til det hjørne, de mener, er det rigtige
svar.
4.Snak om det rigtige svar.
5.Eleverne skal gå ind i midten, inden næste spørgsmål
kommer.
Foto: Line Falck
s64
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Et sundere valg med Nøglehullet
Et uddrag af
kopiarkene til
opgaverne
Kopiarkene finder du på:
www.aktivrundti.dk og på www.altomkost.dk
→ Materialer og undervisning.
2. – 4. klassetrin
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Et sundere valg med Nøglehullet
etrin
2. – 4. klass
Aktiv rundt i
Danmark 2012
| Et sundere
valg
KOPIARK 3
ti
Aktiv rund
Danmark
Et
2012 |
valg
sundere
DIN FISKEMADPLAN
FOR EN UGE
ehullet
med Nøgl
EN
Å MIDT
ØDES P
med Nøgleh
ullet
KOPIARK 4A
SUKKERTAL-
2. – 4. klasset
rin
DIAGRAM
2
KOPIARK
M
200
SUKKERTAL
Foto: Jes Busmann
180
160
140
MÅLTID – EKSEMPEL
GØRE
N MAN ?
ET
HVAD KA
PÅ FEDT
SPARE
120
FISKERET
FISK
100
FOR AT
80
Makrel i tomat på rugbrød
Makrel
Frokost
60
40
20
FISKERET
FISK
MÅLTID
0
1
2
Aftensmad
3
4
5
6
7
ELEVER
Frokost
Tegn sammen
med eleverne
klassens sukke
på tavlen.
rtal-d
iagram
Frokost
Klass
ens sukkertal
kan vises vha.
et søjlediagram
ovenstående.
Stregen ved
som
sukkertal =
anbefalede maks
45 gram viser
imale sukke
det
rindtag pr. dag.
Frokost
Frokost
Frokost
etrin
2
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Et sundere valg med Nøglehullet
Kopiark
Kan hentes på www.aktivrundti.dk og på www.altomkost.dk → Materialer og undervisning
Kopiark 3
2. – 4. klass
st.dk →
.altomko
på www let
ti.dk og
.aktivrund med Nøglehul
es på www
ere valg
Kan hent
| Et sund
ark 2012
t i Danm
Aktiv rund
2. – 4. klassetrin
Kan hentes
KOPIARK 8
på www.aktivrund
ti.dk og på www.al
Aktiv rund tomkos
t i Danmt.dk → Materialer
og undervisning
ark 2012
| Et sund
ere valg
med Nøgl
ehul
JANNE OG MORTENS
MÅLTID
ing
rvisn
r og unde
Materiale
N
SPIONE
UKKER
4
KOPIARK
S
NR.
Janne og Morten leger sammen en hel dag. De spiser alle måltider sammen.
1
Foto: Jes Busmann
I skemaet kan du se, hvor meget salt der er i maden, som de spiser.
2
4
• 1portionhavregrynmedminimælk
SU
BA
ER
KK
onen.dk
ukkerspi
: www.s
Gå ind på
ROMETE
RE
T
,
nu at vide
”. Du får
sninger
”Dine oply
.
udfylde
e dagligt
med at
du må spis
1. Start
et sukker
hvor meg
_
___
___
k på
et her: ___
i går. Try
Skriv tall
du spiste
,
et sukker,
nu at vide
. Du får
e hvor meg
mesiden
l nu test
er på hjem
2. Du ska
i går.
sager, der
de søde
du spiste
et sukker
hvor meg
_
______
r
et her: ___
gule elle
Skriv tall
grønne,
du i det
eret. Er
aromet
sukkerb
3. Se på
?
røde felt
0,1 g
• 1æble
0,1 g
•
•
•
•
•
2,56 g
1skiverugbrødmedleverpostejogagurk
½skiverugbrødmedmakrelitomat
skiverugbrødmedspegepølse
½
1gulerod
½litervand
7
• 1stykkesandkage
0,6 g
• Frysepizzamedgulerods-ogagurkestænger
3,1 g
• Chokolade
5
6
8
0,16 g
9
Spiser de for meget salt i forhold til, hvad der anbefales?
11
12
13
Kan hentes på www.aktivrundti.dk
og på www.altomkost.dk → Materialer og undervisning
4
Kopiark
st.dk →
.altomko
på www
r og
Materiale
Minimæ
lk
Spar på
fedt, suk
ker,
kostfibre
og fuldkorn
og spis
mere salt
Letmæ
lk
Sødmæ
Skrab smø
rret på
brødet, væl
g minimæ
lk i
stedet for
letmælk
lk
Spis tan
dsmør på
brødet
Vælg letm
ælk i sted
for min
et
imælk
Smør
80-100
Kød
gram
med frug
t
Kakao
10-20 gra
m
45-55 gra
m
Chokola
de
Slik
Frugt og
Kroppe
n stopper
med
at vokse
Man risik
erer at
blive ove
rvægtig
og få suk
kersyge
1-2 gra
m
m
Appelsi
ner og æbl
er
5-6 gra
m
Kød og
ost
Mælk og
Hvidt hve
demel
Fuldkorn
shvede
mel
Kål og gule
rod
grønt
Kroppe
n vokser
dobbelt
så hurtigt
i forhold
til,
hvad den
ellers gør
20-30 gra
Salat og
Kostfib
re
agurk
yoghurt
Hvidt hve
demel og
fuldkorn
shvede
mel
er et lige
sundt valg
Tomat
Sukker
og peberfr
ugt
Fedt
ti.dk og
ti.dk og
2
Smoothie
Kopiark 8
es på www
.aktivrund
.aktivrund
es på www
X
Spar på
fedt, suk
ker
og salt
og spis
flere
kostfibre
og fuldkorn
Cola
Kan hent
ing
undervisn
1
Hvilken
drik inde
holder
flest kos
tfibre?
I hvilke
grønsager
er der
især man
ge kostfib
re?
Hvad ska
l man spis
e
meget
af?
Foto: Hanne Loop
etrin
Fisk
En skoleel
ev bør mak
spise/d
s
rikke hvo
r mange
gram suk
ker om
dagen?
Hvad er
sundes
t at spis
når man
e,
er ”sliksult
en”?
Hvad gør
det ved
kroppen
hvis man
,
spiser for
meget
sukker?
Hvilken
slags mel
er
et sunder
e valg?
____
: ______
Skriv her
2. – 4. klass
Spar på
frugt,
og fuldkorn grønt
og spis
mere suk
ker
I hvilken
føde
fedtet sun vare er
dest?
Hvad ska
l den mæ
ngde salt
vi spiser
dagligt
ned på?
Hvilke føde
varer er
der isæ
meget
r
salt i?
10
Hvor meget salt spiser de hver denne dag?
SPØRGS
MÅL
Hvilken
af disse
mælketyper kan
få Nøglehu
llet?
Hvorda
n kan man
spare
på fedt
i sin hve
rdag?
SALT
Kopiark 4A
13’ER
Hvad er
de fire råd
bag
Nøglehu
llet?
3
MAD
let
KOPIARK
12
TIP EN
på www
.altomko
st.dk →
Materiale
r og unde
rvisning
Kan hent
Kopiark
12
s65
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Et sundere valg med Nøglehullet
Trinmål
Trinmål for sundheds- og seksualundervisning
og familiekundskab efter 3. klasse
Årsager og betydning:
• give eksempler på forhold, der har betydning for deres
egen og deres venners sundhed, herunder bevægelse, mad
og måltider, søvn og hygiejne
• fortælle om sundhed som et bredt og positivt begreb, fx
gode venner, familie, velvære og sund mad
Visioner og alternativer:
• opstille ideer til en sund klasse og en sund skole
Handling og forandring:
• beskrive og få ideer til handlinger i forhold til et konkret
sundhedstema, fx klasselokalets indretning eller bevægelse på skolen
Trinmål for sundheds- og seksualundervisning
og familiekundskab efter 6. klasse
Årsager og betydning:
• beskrive den daglige livsstils betydning for sundheden,
herunder mad og måltider, stimulanser, bevægelse og fysisk aktivitet
Handling og forandring:
• have kendskab til formål med aktuelle kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning inden for sundhedsområdet
s66
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Trinmål for faget dansk efter 4. klasse
Det talte sprog:
• bruge talesproget i samtale, samarbejde og diskussion og
fungere som ordstyrer i en gruppe
• give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden
Trinmål for faget matematik efter 3. klasse
Matematik i anvendelse:
• bruge matematik i relevante hverdagssituationer
Trinmål for faget matematik efter 6. klasse
Matematiske kompetencer:
• opstille, behandle, afkode og analysere enkle modeller,
der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. vha. regneudtryk,
tegninger og diagmer (modelleringskompentence)
Matematiske arbejdsmåder:
• læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk
Et sundere valg med Nøglehullet
s67
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Vaner
Vaner
– ven eller
fjende?
Lise Hostrup sønnichsen
adjunkt, Udvikling og forskning
Videncenter for Sundhedsfremme
University College Syddanmark
s68
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Vaner
Indledning
Vores vaner har stor betydning for, hvad det er for et liv, vi lever, og hvor stor succes
og livskvalitet vi får lov at opleve i det samfund, som vi nu engang er en del af.
Aktiv rundt i Danmark har i år forsøgt at visualisere nogle af de vaner, som har betydning for menneskers sundhed. Eleverne møder via fortælling nogle fantasivanedyr, som hver især repræsenterer yderpunkter inden for emnet sundhed. I 7.-10.
klasse er dyrene skiftet ud med fortællinger om jævnaldrende, mens formålet er det
samme, nemlig at få eleverne til at reflektere over, hvornår for meget er for meget
og for lidt er for lidt i forhold til sundhed. Med andre ord - finde frem til, hvad ”sund”
fornuft er for dem.
s69
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Vaner
s70
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Vaner
Hvorfor har vi vaner?
En vane er en tillært handling, der som regel udføres automatisk uden bevidst
planlægning. I dagligsproget dækker ordet vane også over adfærdsformer som fx
at bide negle. Som selvstændige mennesker er vi helt afhængige af evnen til at
kunne gøre ting ubevidst, fordi vi ellers ville blive handlingslammede af at skulle
forholde os bevidst til alt, hvad vi gjorde. Hvis du fx pludselig begynder at tænke
over, hvordan man cykler, bliver du mindre effektiv. Heldigvis er den menneskelige hjerne fantastisk til at sortere i de indtryk, vi får, så vi kun behøver at forholde
os til det, der er relevant. Som tommelfingerregel siger man, at vi for hver 11.000
signaler, vi modtager fra vores sanser, kun kan forholde os bevidst til ca. 40 af dem.
Prøv et øjeblik bare at gøre dig bevidst om, hvad din krop mærker lige nu. Hvordan
du sidder, hvordan tøjet føles, hvordan fødderne og øjnene bevæger sig, hvordan
du holder balancen osv. Ved at sortere giver hjernen os mulighed for at oparbejde
automatiske og ubevidste handlemønstre.
Det geniale ved vaner er netop, at de er ubevidste, hvilket også er det meget problematiske ved dem. Når de først er indlært, er de ikke til at slippe af med uden
kamp. Når vi fx har lært at sidde på en stol uden hele tiden at skulle tænke over,
hvordan vi gør, er det genialt, men når vi konstant sidder og hænger i ryggen i samme stilling, er det knap så genialt. Derfor er vi nødt til at gøre os bevidste om de af
vores automatiserede vaner, som ikke er til vores eget og vores omgivelsers bedste.
Kun på den måde kan vi ændre dem til det mere hensigtsmæssige.
I nogle tilfælde vil kroppen gøre os opmærksom på, at det er en god ide at ændre
vaner, fx kan det altid at hænge i ryggen på stolen give os rygsmerter. Og når vi
bliver syge af vores dårlige vaner, bliver vi nødt til at ændre dem for at blive raske.
Problemet med mange sundhedsskadelige vaner er bare, at konsekvenserne af
dem ligger et pænt stykke ud i fremtiden, hvilket ikke gør truslen om at blive syg til
en motivationsfaktor for at ændre vaner.
Det kræver vilje og tålmodighed at ændre vaner. En kirurg skrev i en bog, der udkom i 1960, at det tager 21 dage at ændre en vane. Han havde erfaring for, at det
var den tid, hans patienter var om at vænne sig til et amputeret ben. På den baggrund mente han, at livsstilsændringer generelt tager 21 dage. Andre studier har
siden vist, at det kan tage over to måneder at vænne sig til bare en lille adfærdsændring som fx at spise et stykke frugt hver dag.
s71
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Vaner
Kultur og vaner
Hvad der er sunde vaner, er i høj grad kulturbestemt. Børn tilegner sig daglige kulturrutiner gennem de aktiviteter, de præsenteres for, og de fællesskaber, som de
deltager i. Og gradvist udvikler de på den måde evnen til at aflæse meningen med
de forskellige aktiviteter og samværsformer.
Det, der betragtes som en sund vane i en kultur, kan i en anden kultur betragtes
som en yderst dårlig vane. Fx er det en almindelig sund vane at rense sin hals og
derefter spytte på gaden i Kina, mens det i Danmark betragtes som en temmelig dårlig vane. Vanen med at spytte på gaden blev nemlig aflagt af de fleste i den
vestlige verden i 1800-tallet, da man forsøgte at bekæmpe tuberkulose. I forbindelse med Ol i 2008 forsøgte de kinesiske myndigheder derfor at opdrage indbyggerne
i Peking til ikke at spytte på gaden i værtsperioden.
Betydning af rollemodeller
Som lærer vil du med rette kunne skrive tillægstitlen som kulturformidler på dit cv.
Det er godt nok primært forældrene, der indfører deres barn i kulturen, men også
andre nære voksne som fx barnets lærer og pædagog har stor indflydelse; så stor,
at vi i dag taler om, at børnene undergår en dobbeltsocialisering, bl.a. fordi børn tilbringer så meget af deres vågen-tid uden for hjemmet.
Børn efterligner og afstemmer følelser med de mennesker, som de identificerer
sig med, og som samtidig er mere erfarne, end de selv er. På den baggrund kan
man sige, at grundlaget for den livsstil, dine elever vælger i fremtiden, er tillært i
deres barndom.
Det har stor betydning, når børn ser betydningsfulde rollemodeller udøve deres
mere eller mindre sundhedsfremmende eller sundhedsskadelige vanehandlinger.
Uanset om et barn oplever sine nære voksne vise glæde ved bevægelse eller ubehag ved bevægelse, være meget stressede, være aktive i naturen, spise sundt eller
usundt, bruge fritiden overvejende foran skærmen, vaske hænder, inden de spiser
osv., er der øget sandsynlighed for, at de får vaner, der ligner.
s72
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Vaner
Sundhedsfremmende rutiner – en forløber til vanedannelse
Rutiner har stor betydning for dannelse af vaner. Så ud over at være bevidst om din
betydning som rollemodel kan du som lærer gøre en indsats for at vænne børnene
til sundhedsfremmende rutiner i løbet af en skoledag. Sundhedsfremmende rutiner
handler måske mest om alt det, der er rundt om det at lære noget fagligt.
Når en børnehaveklasseleder har lært eleverne i sin klasse at række hånden op,
inden de siger noget, selv rydde deres skrald op efter sig, tale pænt til hinanden,
vaske hænder inden frokost og når han minder dem om at de skal skifte stilling, når
de bruger computer, lærer dem at tjekke deres penalhus inden de kommer i skole,
drikke vand, få frisk luft, bevæge sig i frikvartererne og spise mellemmåltider i frikvartererne, så de er mere læringsparate i timerne, og så har han været med til at
sørge for at skabe gode betingelser for 1. klasselærerens arbejde.
I den sammenhæng er det vigtigt ikke bare at oplyse om sundhed, men også inkludere den subjektive oplevelsesdimension ved at lade eleverne selv finde frem til,
hvornår de og deres kammerater har det godt, hvad der får dem til at spise sundt
og bevæge sig, og hvad der lokker dem til at gøre noget, der efterfølgende får negativ betydning for deres velbefindende. Både du og dine elever skal anerkendes som
sundhedseksperter på hver jeres felt. Aktiv rundt i Danmark er en måde, hvorpå
man som lærer, i en begrænset periode og på en motiverende måde, kan give børnene en oplevelse af, hvordan det påvirker fysisk og psykisk at indføre sundhedsfremmende vaner.
s73
Inspirationshæfte | Aktiv rundt i Danmark 2012
Vaner
Motivation og sundhedsfremme
Vores bedste viden i dag fortæller os, at der er sammenhæng mellem et barns
forventninger om at kunne magte en opgave og hans/hendes motivation, herunder
udholdenhed i udførelsen. De fleste elever har en tendens til at undgå aktiviteter,
hvor de har forventning om nederlag. Med manglende positive forventninger og tillid til egne kompetencer vil eleven, stillet over for udfordringer, højst sandsynligt
gøre en mindre indsats eller opgive. Og da et barns erfaringer betyder meget for
dets forventninger, vil nederlag bidrage til endnu mindre tillid til egen kompetence.
Derfor er det afgørende, at man som lærer ikke slår for store brød op, når man vil
forsøge at ændre sine elevers eller for den sags skyld sine egne dårlige vaner og
sætte nogle mere sundhedsfremmende vaner i stedet for. Det er også vigtigt, at
man tager afsæt i de positive tanker omkring det, man gerne vil opnå, frem for alt
det svære ved ændre vaner. Den lille daglige øvelse med ”hvad har du været god til
eller glad for i dag” er i sig selv en sundhedsfremmende rutine. Tilsvarende er det
mest hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i en anerkendende pædagogisk tilgang i arbejdet med elevernes sundhedsfremme.
Børn og unges sundhed påvirkes af både levevilkår og livsstil, og derfor giver det
god mening at flytte fokus fra den enkelte elevs, måske problematiske, sundhedsadfærd over på de mekanismer, der er roden til denne adfærd. Sagt på en anden
måde skal man stille sig selv dette spørgsmål: Hvad kan vi som skole ændre og
påvirke, hvad kan vi som klasse, og hvad kan jeg som lærer ændre på for at fremme
gode og sunde vaner hos den enkelte elev og eleverne som gruppe?
”Sundhed handler om følelsen af livsmod og livsglæde og følelsen af at kunne mestre hverdagens og livets mange
forskellige situationer. Sundhed er at
have en følelse af sammenhæng, dvs.
en følelse af begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed.”
(Jensen & Johnsen 2004 inspireret af Antonovsky)
s74
Aktiv rundt i Danmark 2012 | Inspirationshæfte
Partnere:
Samarbejdspartnere og Sponsorer: