1. No category

Novembernyt
Slottet i
Smørmosen
Selvforsyning til husbehov
Sæsonslutning
Dette nyhedsbrev er sendt fra vores vinterhi. Sæson 2014 er
sluttet. Det betyder ikke at vi ikke kommer på Slottet, men at vi
ikke bor der. Vi skal stadigvæk passe høns og se til huset,
vande planter og gøre en masse andre gøremål.
Det har været en fantastisk sæson. En skøn sommer som godt
nok krævede sin vanding, men resultatet blev fantastisk
Høstresultaterne taler for sig selv.
Nyhedsbrevet vil selvfølgelig fortsætte fra vinterhiet, og vi skal
nok prøve at gøre det så spændende som muligt, for der er jo
nok at skrive om. Der vil stadigvæk være sæsonbetonede
opskrifter, og beskrivelser af eventuelle gøremål i haven.
Hønsene vil også blive nævnt, og der vil, som senere i dette
nummer være beskrivelser af metoder og haveanlæg. Det
håber vi i stadigvæk gider læse om.
skal bruges til foråret når de
igen spirer og gror.
Komposten er blevet vendt i
oktober, så den er klar til
brug om foråret.
Fra oktober til november
Oktober er den første rigtige efterårsmåned, og der
er normalt muligheder for nattefrost. Det er
måneden hvor vi pakker kolonihaven sammen og
flytter i vinterhi. I oktober bor vi stadigvæk på
Slottet, og ind i mellem tager vi ind til Hillerødgade
med ting der skal være der om vinteren, men det er
ikke hjemme.
I november bor vi i vinterhiet, og tager ud til Slottet
for at passe hønsene, og så tager vi det med vi
mangler.
Vi er nu bymennesker i stedet for havemennesker.
I haven fortsætter naturen sin gang. Stauderne
forfalder mere og mere. Saften trækker fra stilke og
blade ned til rødderne og tilfører dem energi, som
Derfor skal stauderne ikke klippes ned om
efteråret, men først i det tidlige forår.
Nede i jorden sker der noget meget vigtigt. Så
længe der er lunhed i jorden, og den er over 4 - 5
grader, vil regnorme og mikroorganismerne
fortsætte det meget vigtige arbejde at omsætte den
kompost og det jorddække der er lagt ud. Er
jorddækket godt nok vil de fortsætte arbejdet langt
ind i november, og der har været år, hvor det er
fortsat ind i december, og det er jo godt for så er
der megen god næring i jorden til næste år. Det er
det vi mener med at foråret begynder om efteråret.
Uden disse små væsners arbejde, ville økologisk
dyrkning slet ikke kunne finde sted.
side 1 af 6
Ekstremregns problemløsning
- Eller Lokal nedsivning af regnvand
Store oversvømmelser i byerne var noget vi så i
fjernsynet fra andre lande, men i de senere år har
vi haft nogle tilfælde hvor halvdelen at hovedstaden
og andre byer har stået under vand. En del af dette
problem skyldes at vi oftere og oftere oplever dette
og at denne situation i høj grad er menneskeskabt
gennem vores måde at forvalte kloden på gennem
de seneste halve århundrede. Det er derfor
indlysende at vi også selv skal ud og forebygge
følgerne af situationen.
Vi har opbygget en tro på at ‘det offentlige’ klarer
det hele for os, og meget af det er da også et
fælles ansvar, men vi kan ikke som enkeltpersoner
sige os fri for også at have et ansvar. Vi har alle
brugt for megen energi, produceret for megen CO2.
Der skal mange ting til for at løse følgerne, som
bla. er ekstrem regn ind i mellem. Mange
kommuner er godt igang med at bygge
opsamlingsbassiner og andre foranstaltninger.
Hvis nogen forestiller sig at det kan løses ved at
der lægges større kloakledninger kan de godt
glemme det, det er alt for dyrt.I virkeligheden kan vi
der har en stump jord selv gøre en masse.
Når jeg cykler en tur gennem villakvartererne her i
Gladsaxe ser jeg den ene flisebelagte forplads efter
den anden, de er blevet meget større de senere år,
og de skråner let ud mod gaden, så vandet løber
ud og ned i kloakken. Man har altså overladt det
problem man selv har skabt til kommunen og
naboerne hvis kældre bliver fyldt med vand fordi
kloakkerne ikke kan tage de store mængder regn.
På Slottet i Smørmosen udsættes vi også for at det
regner voldsomt, og vi har ingen kloak at fylde
vandet ned i, vi har i stedet for indrettet os med et
LAR bed, eller lokal afledning ar regnvand. Det kan
alle haveejere gøre.
Vi samler hele tiden regnvand i beholdere til at
vande haven med, og det fungerer fint til dagligt,
men når det regner voldsomt og vandbeholderne er
fyldte skal regnvandet fra taget ledes væk, og det
viser vi nu hvordan.
Nedsivning via et blomsterbed
Der er planter der kan gro i lang tids tørke, og som
også tåler stående vand hvor de gror. Det er den
slags planter vi benytter. Vi har gravet to halve
tønder ned. De har store huller i bunden så vandet
kan sive ud, og under dem er der sandet jord, og
lerlaget under dem er gennembrudt. Der er sandet
muld i dem så planterne har noget at gro i.
Regnvandet løber fra tagnedløbet gennem renden
ned i det første regnvandsbed.
Regnen
fylder
bedet og
så løber
det
videre
via en
vandleding
under
jorden til
næste
bed.
Her løber
vandet
ned i bed
2. det
fyldes
op.
Når
tønden
er fyldt
løber det
via en
stenbeklædt
rende
ned til
søen
som bare
bliver
fyldt.
Søen tager imod og når
regnen stopper siver
vandet ud i jorden hvor
træer og buske bruger
vandet.
Det virker, det har vi nu set
flere gange.
side 2 af 6
Mad fra haven
Det kan stadigvæk lade sig gøre at spise direkte fra
haven, det drejer sig om rodfrugter som rødbeder,
selleri, pastinak og gulerødder. Det afhænger ikke
kun af frosten også af hvordan man har sikret
afgrøderne.
Sellerisalat med soltørrede tomater er også godt.
http://www.slottet-i-smoermosen.com/mad/salat/
salat021.html
Rodfrugterne opbevares bedst når de de er i
berøring med jorden, de kan sagtens samles
sammen så de ikke fylder hele bedet, det er sådan
vi gør. Når så frosten bliver vedvarende tager vi det
ind i drivhuset, og dækker det til der. Der kan det
ligge en hel del. På den måde klarer vi os langt hen
på vinteren.
I
virkeligheden
er der et
helt
måltid
bare i
salaten,
men
spis den
til hvad
som
helst
Gulerødder kan også opbevares i fugtigt sand i en
flamingokasse i et køligt sted, det samme kan
andre rodfrugter også.
Jordskok kommer i november
Æbler har vi i plastikkasse som står under et
halvtag indtil der bliver frost, så kommer de ind i
skuret som er frostfrit ved lave grader. Bider frosten
sig fast, tager vi dem ind i huset, indtil frosten igen
forlader os.
Husk lige at salater eller råkost af rodfrugter er
proteinfyldte og så er det klimavenlig CO2 neutral.
Der er kun en opskrift med dem på hjemmesiden,
men det vil vi råde bod på, den er til gengæld god.
http://www.slottet-i-smoermosen.com/mad/salat/
salat009.html
Inden frosten tager over, dækker vi det hele til. Et
lag plastik over og så et tykt lag halm. jo tykkere jo
længere holdes frosten uden. Halmen kan senere
bruges i kompostbeholderen.
Rødbederne er meget fine nu, og efter en
sommer med masser af bladsalat, trænger vi til lidt
mere bastante sager for at holde varmen. Så
rødbedesalat er meget på banen nu.
Rødbeder med frugter er en lækker salat nu når
appelsinerne igen bliver værd at spise. Æblerne
har vi endnu selv:
http://www.slottet-i-smoermosen.com/mad/salat/
salat030.html
Der er i øvrigt 8 opskrifter med rødbedesalat her:
http://www.slottet-i-smoermosen.com/mad/
salat_02.html
Vi har fine jordskok, men vi ved ikke hvor gode de
er, men vi har en mistanke om at de er gode. Det er
i virkeligheden vinterens guld.
Vi bruger også jordskokker sammen med rødbeder,
selleri, gulerødder når vi laver rodfrugter bagt i ovn.
Der er en fin opskrift med det, man kan selv
bestemme hvilke rodfrugter der skal i: http://
www.slottet-i-smoermosen.com/mad/middag/
middag016.html
Her er Jordskokkesuppe: http://www.slottet-ismoermosen.com/mad/suppe/suppe005.html
Selleribøf gør nogen forskrækkede, men rigtig
tilberedt er det en delikatesse, vi spiser det tit:
http://www.slottet-i-smoermosen.com/mad/middag/
middag064.html
side 3 af 6
Husdyrene er vinterklar
Hønsene går ikke i vinterhi. Uanset vejret går de
På slottet har vi 2 slags dyr som vi er ansvarlig for,
og det er hønsene og bierne.
Bierne er affodret i september og lige ind i
oktober. Langt hen i oktober samlede de selv pollen
og nektar i havens blomster, men de er ikke så
aktive ude mere, kun i meget fint vejr.
udenfor og så længe de kan for frosten kradser de i
jorden. De lægger æg hele året, måske knap så
mange, men det er nu ikke så stor forskel på
sommer og vinter med de høns vi har. Isabrown
lægger året rundt, men vi er lidt spændte på om
den skovhøne vi har også gør det. Hun er
myreflittig nu, snyder aldrig.
De er blevet fodret med en sukkeropløsning som vi
selv fremstiller, for at erstatte den honning som vi
har taget fra dem.
Inde i deres stade, som deres hjem kaldes har
familien det tilsyneladende godt, der kommer ikke
nævneværdigt med yngel mere, men dronningen er
klar til at gå igang til næste forår.
Dronerne som er hanner, er smidt ud, det har
arbejderbierne, som også er hunner sørget for. Til
foråret vil dronningen starte med at producere
droner for at nye dronninger kan blive parret. Selv
er hun parret en gang for alle og lægger æg de
næste par år -forhåbentligt da, for man ved aldrig
med bier.
Skovhønen er den sorte i midten, hun ser lidt
ramponeret ud i nakken, det er fordi Hansen har
været vild med hende, men da hun ikke altid vil stå
til rådighed, så bliver han grov og hakker hende.
Den ene af de brune er en gammel høne, og hun
lægger ikke æg mere, så hun har mistet hovedet.
Hønsene skal have mad og vand. Vi cykler ud og
fodrer dem flere gange om ugen. Så tager vi
æggene med hjem. For at sikre at vandet ikke
fryser, har vi en lille varmeplade som holder det
optøet.
Høns er meget vinterhårdføre, de tåler ned til 35
minusgrader, og når vi kommer derud, er de altid
ude uanset vejret, men selvfølgelig går de beskyttet
og kan gå ind når det passer dem.
Inde i stadet er der en temperatur der er ret
konstant på 34 - 35 grader. Det sker ved at de
spiser det sukkervand som de har lavet om til
honning og lagt ind i tavlerne.
Vi er glade for isabrown, og vil fortsat have nogle
stykker af dem til at sikre tilstrækkeligt med æg,
men vi pønser på at få nogle flere forskellige racer,
måske gør vi det til foråret.
Nu skal der ikke gøres mere ved dem før vi har en
lun dag i marts, så kan vi se ned til dem om der er
foder nok til de igen kan hente ude i blomsterne.
De starter allerede på lune dage når erantis og
vintergæk er sprunget ud, Så flyver de lavt over
jorden, for at blive varmet af jordens tilbagestråling,
og besøger flittigt de lave blomster. Det nyder vi for
så er foråret på vej.
Hønsegården de opholder sig i er rotte- og
rævesikret. Der er gravet volieretråd ned og støbt
sokkel sådan som kommunen foreskriver. Vi synes
det er god ting. Folk der ikke rottesikrer deres
hønsehus sætter alle os andre hønseavlere i
miskredit fordi der kommer rotter, og så er det folk
siger: “Høns tiltrækker rotter”. Det er bare ikke
rigtigt det gør hønsefoderet, så derfor rottesikrer vi
så rotterne ikke kan komme til foderet.
side 4 af 6
Novembers opgaver i haven
Hvis jorden er dækket af eller der gror
grøntgødningsplanter eller afgrøder i bedene er det
meget beskedent hvad der er at lave.
Vi mangler at vaske nogle potter af og stable dem
så de sikres til næste år. Også nogle plastpotter
skal gøres rene, så de ikke bærer smitte med
videre.
Vi har vasket drivhuset grundigt og gjort det klar til
at starte foråret. I drivbænken er de lidt sartere
planter placeret, de skal have en lille slat vand ind i
mellem.
Dahliaerne tages op efter den første frost.
Grunden til at vi venter til den første nattefrost er, at
så stopper væksten og de er klar til
vinteropbevaringen. De tørres og lægges i
flamingokasser, indpakket i hver sit stykke
avispapir, så de ikke overfører smitte til hinanden.
Selvom jeg har skrevet om det før, og det også står
i mindst en af vore bøger, så gentager jeg lige at
det er vigtigt at fjerne så megen jord som muligt, og
at de er tørre inden de pakkes ned.
Der er ikke så meget der ellers skal gøres, for vi
skal jo ikke feje sne, så vi vil fundere over årets
gode resultater, og se om vi ikke kan gøre det lidt
bedre næste år.
Der kommer selvfølgelig nyhedsbreve hver måned
hele vinteren.
Her kommer nogle billeder fra den seneste sæson i
haven og livet i den .
side 5 af 6
Nye opskrifter på www.slottet-ismoermosen.com
Det har regnet en del på det sidste, og det har givet
Slotsfruen tid til at få suppleret opskrifterne på
hjemmesiden.
Grøn tomatchutney som har grønne tomater som
hovedpart, men der er en del andre gode ting i, den
er god til ost og meget andet, se her hvordan den
laves:
http://www.slottet-i-smoermosen.com/mad/syltning/
sylt061.html
Tomatchutney har også masser af tomater. Vi
bruger blandede sorter, og modsat Grøn
tomatchutney er tomaterne modne: http://
www.slottet-i-smoermosen.com/mad/syltning/
sylt061.html
Tomatchotny friskplukkede tomater og en masse
andre gode ting
Råsyltede "Svenske agurker” er en anden måde at
sylte agurker på, den er faktisk mere enkelt, men
de smager dejligt. http://www.slottet-ismoermosen.com/mad/syltning/sylt060.html
Jungleagurker, hvidløgssyltede forudsætter at at
man kan få fat i jungleagurker, så husk at køb frø til
dem næste år. Det er virkelig delikatesse: http://
www.slottet-i-smoermosen.com/mad/syltning/
sylt064.html
Æblepeberrod Østrigsk “Kren” er godt til svinekød,
men også til kylling og kalkun. Der er masser af
æbler, så gå bare igang: http://www.slottet-ismoermosen.com/mad/syltning/sylt062.html
Chokoladekage med bønner og chili hører til i den
søde afdeling, men også med lidt spræl i, nyd den
til søndagskaffen: http://www.slottet-ismoermosen.com/mad/kager/kager072.html
Solkylling er søndagsmad, eller mad til gæster. Det
er Morten vores søn og webmaster der har leveret
den: http://www.slottet-i-smoermosen.com/mad/
middag/middag088.html
Lidt lækkert til søndagskaffen, med eller uden
gæster. Den er helt uden mel.
elig
der selvfølg
il
v
t
re
e
m
m
u
å
I decembern
er, at vi ogs
is
v
m
o
s
g
n
ti
om
være visse
opskrifter s
re
æ
v
il
v
r
e
D
og
fejrer julen.
lemenuen,
ju
i
s
e
d
n
men
e
v
kan an
l julegaver,
ti
s
p
ti
r
a
p
t
e
selvfølgelig
en månedm
o
t
rs
fø
jo
det er
Mange hilsner fra Slottet i Smørmosen
Sølva og Jens
side 6 af 6