GRUNDUDDANNELSE I NARRATIV PRAKSIS FOR SOCIALARBEJDERE UDDANNELSESFORLØB 2013-2014 I en narrativ ramme arbejder man med socialt udsatte unge og deres familier ved at arbejde med de fortællinger, som de unge og familierne har om sig selv. De unge, som vi arbejder med i Socialforvaltningen, har ofte dominerende negative fortællinger om, hvem de er, og hvad de formår. Det er dog en narrativ grundtanke, at der altid findes alternative og mere foretrukne selvfortællinger. Det er ved at finde frem til disse og udvikle dem til klare og detaljemættede selvfortællinger, at vi baner vejen for alternative og mere konstruktive handlemuligheder. Den Korte Snor er en forebyggende og intervenerende indsats for kriminalitetstruede unge i Københavns Kommune. Siden sin start i 2006 har indsatsen været funderet på narrativ tænkning, og Den Korte Snors medarbejdere er løbende blevet uddannet og superviseret inden for den narrative ramme. Nu tilbyder Den Korte Snors centrale enhed narrativ grunduddannelse for andre socialfaglige medarbejdere i Københavns Kommunes Socialforvaltning. Den narrative praksis er under stadig udvikling, men den så dagens lys hos Michael White og hans samarbejdspartnere i en psykoterapeutisk sammenhæng i Australien tilbage i 1980erne. Fordi det narrative således i sin rene form er udviklet til terapeuter og psykologer, kræver det et ”oversættelsesarbejde” at bruge det narrative i det socialfaglige felt. Denne oversættelse har Den Korte Snor foretaget, og meldingerne fra Den Korte Snors so- cialfaglige medarbejdere er til stadighed, at det for dem er en meningsfuld måde at arbejde med lige netop socialt udsatte unge på. Grunduddannelsen henvender sig til følgende fagpersoner ansat i Københavns Kommune •De ansatte på CUKUs institutioner, som udfører socialpædagogisk arbejde med unge under 18 •Fastansatte kontaktpersoner i Børnefamiliecenter København, som udfører socialpædagogisk arbejde med unge under 18 Uddannelsens sigte Uddannelsen sigter mod, •at deltagerne får grundlæggende teoretisk og metodisk indføring i narrativ praksis •at omsætte de narrative tanker til konkret hverdagspraksis i det socialfaglige felt •at deltagerne opnår træning i narrativ praksis og herunder tilegner sig grundlæggende narrative færdigheder til samtale og samvær med unge og deres familier •at deltagerne opnår kompetencer inden for narrativ dokumentation •at deltagerne opnår narrative kundskaber inden for arbejdet med særlige problemstillinger, herunder arbejdet med unge med traumer, med psykiatriske udfordringer og med kriminalitetsproblematikker Uddannelsens praktiske udformning og forløb 1 4 Magt, normer og identitetsskabelse Narrativ dokumentation 7 Unge og traumer 2 Rig historiefortælling 3 Gen-medlemgørelse og bevidning 5 At skabe samarbejde – mellem unge og forældre og mellem sociale myndigheder og familier 8 Unge og kriminalitet 6 Unge og psykiatri UDGIVET AF DEN KORTE SNOR © 2013 1 MODUL 1: MAGT, NORMER OG IDENTITETSSKABELSE På årets første modul vil vi dykke ned i de overordnede teoretiske ideer, som den narrative tilgang er vokset ud af. Her vil vi se på poststrukturalismens genintroduktion af interessen for magt og dominerende sandheder og Michel Foucaults forståelse af, hvordan menneskers handlemuligheder og identitet påvirkes af normer og diskurser. Vi vil også blive klogere på socialkonstruktionismens forståelse af selvet som konstruerende og konstrueret. Herunder vil vi særligt interesse os for den amerikanske psykolog Jerome Bruner og hans ideer om selvet som historiefortæller. I denne forbindelse vil vi tale om selvet som ”multi-storied” og faren ved kun at have én (problem)fortælling om sig selv. Første modul er således det teoretisk tungeste modul, men der vil ligesom på de øvrige moduler være øvelser og gruppediskussioner med udgangspunkt i praksis. Vi skal også se en video om betydningen af identitetens ”flere historier”, og i en konkret øvelse undersøger vi nærmere, hvilke normer der har betydning for socialarbejderens dagligdag og handlemuligheder. På dette modul vil vi arbejde med spørgsmål som: •Hvordan er normer afgørende for vores handlemuligheder? •Hvad er identitet for en størrelse – og hvorfor skal vi forholde os til den som socialarbejdere? •Hvorfor er sociale relationer vigtige for en sund udvikling? MODUL 2: RIG HISTORIEFORTÆLLING 2 Andet modul fører os et spadestik dybere ned i det narrative univers. På disse to undervisningsdage vil vi se nærmere på, hvordan man kan hjælpe de unge med at ”tykne” nogle af de andre historier om sig selv, som de også har, men som den dominerende problemhistorie har skubbet i baggrunden; hvordan vi kan hjælpe dem med at gøre disse historier rigere på detaljer og eksempler hen over tid. Det handler om at styrke historier om det foretrukne liv med alle de eksempler, der er på noget andet end alt det problematiske. Det handler derfor om at lytte efter undtagelser. Det er dette, som den narrative tilgang kalder ”dobbelt-lytning”: Imens den unge fortæller om problemerne og deres indflydelse, lytter den narrative praktiker efter ”sprækker af noget andet”. Den narrative tilgang har en række metoder, som kan hjælpe disse sprækker og andre fortællinger vej, bl.a. eksternalisering. Nogle af de spørgsmål, vi på dette modul vil dvæle ved, er: •Hvordan kan vi arbejde med de fortællinger, de unge har om sig selv? •Hvilke delelementer indgår i en ”rig” eller ”tyk” selvfortælling? •Hvordan kan man lære dobbelt-lytning, og hvilke effekter har den? •Hvordan kan eksternalisering og andre specifikke narrative samtale-tricks hjælpe de unge med at fortælle andre identitetsfortællinger? •Hvordan taler man med de unge om et problem, uden at de selv ”bliver” problemet? •Hvad er ”det fraværende med implicitte”, og hvordan kan vi bruge det i arbejdet med de unge? MODUL 3: GEN-MEDLEMGØRELSE OG BEVIDNING En af grundtankerne i den narrative tilgang er, at menneskers identitet og selvopfattelse skabes og udvikles i relationerne mellem mennesker. Identitet skabes og fastholdes igennem at have et publikum til sin historie, et publikum, der kan bevidne den. Det er derfor vigtigt at generere vidner til de alternative, foretrukne identitetsfortællinger, som vi hjælper de unge med at udvikle og forstørre igennem vores arbejde med dem. To narrative måder at gøre dette på er at arbejde med ”gen-medlemgørelse” og ”bevidning”. I gen-medlemgørelsen forbindes den unge med sine sociale relationer i fortid og nutid, og i bevidningen bruger man sig selv som menneske og forbinder sig med den unge. På disse dage 3 skal vi diskutere skellet mellem den personlige, den private og den professionelle sfære, og om dette skel overhovedet giver mening, når man arbejder med unge i det socialfaglige felt. Vi vil på dette modul således arbejde med udgangspunkt i overvejelser som: •Hvorfor er det så vigtigt med vidner, genkendelse og fællesskaber? •Hvordan hænger det med vidner sammen med identitet og handlemuligheder? •Hvordan kan vi bruge det netværk og fællesskab, som de unge allerede er en del af? •Hvordan kan vi som professionelle gøre os selv til vidner og fællesskab for de unge? MODUL 4: NARRATIV DOKUMENTATION Hvis man skal gøre sig fri af de problematiske historiers indflydelse, rækker det ikke blot at finde på en alternativ historie. Der er brug for måder, hvorpå disse alternative historier kan fortælles ”righoldigt”. Narrativ dokumentation er en sådan måde. Narrativ dokumentation udvikler, fastholder og forstærker de foretrukne fortællinger, fordi den fungerer som ”publikum” til de unges fortællinger. Dokumentationen kan tage mange former, f.eks. breve, sms’er, billeder og film, men fælles for dem er, at de sætter fokus på positive undtagelser, muligheder og handlemønstre, som ikke ville kunne forventes i rammerne af den negative dominerende fortælling. Dette modul trækker direkte tråde tilbage til tredje modul om sociale relationers betydning for identitet, idet narrativ dokumentation bl.a. kan være en bevidning af, hvordan man selv er blevet berørt af den unge. Dokumentationen kan dog også være en simpel tilkendegivelse af, at man har set eller hørt den unge gøre noget, som passer til de alternative identitetsfortællinger. På disse dage skal vi bl.a. se eksempler på andre socialarbejderes narrative dokumentation, og vi bruger også tid på selv at producere narrativ dokumentation til nogle af de unge, som deltagerne aktuelt arbejder med. 4 Dette modul vil kredse om spørgsmål som: •Hvordan virker narrativ dokumentation? •Hvad vil det sige, at dokumentation bidrager til kontinuitet og sammenhængende fortælletråde mellem den unges livsrum? •Hvordan udvælger man det, som man dokumenterer? •Hvordan kan konkret dokumentation se ud for en socialarbejder? MODUL 5: AT SKABE SAMARBEJDE – MELLEM UNGE OG FORÆLDRE OG MELLEM SOCIALE MYNDIGHEDER OG FAMILIER Her vender vi tilbage til det første moduls optagethed af magt, idet vi bl.a. ser på, hvordan den medfødte magtforskel i relationerne mellem familie og Socialforvaltning kan håndteres. Vi vil forholde os til, hvordan ethvert begreb, vi bruger om hinanden, er et potentielt overgreb, og hvordan ansvarlighed og etik således indebærer, at man konstant er opmærksom på effekterne af den magt, man udøver blot via sin professionelle uddannelse og position. Vi skal dykke ned i Maturanas forståelse af domæneteori, og så skal vi se nærmere på den narrative forståelse af at arbejde ”decentreret men indflydelsesrigt” – ”decentreret” fordi der er en evig opmærksomhed på at bringe familiernes egen viden og erfaring i spil, men ”indflydelsesrigt” fordi der samtidig er en fastholdt opmærksomhed på at ”ville noget” med denne viden. Vi vil også komme ind på, hvordan den narrative praksis peger på måder, hvorpå man kan håndtere konflikter og mediere mellem stridende parter. Nogle af de spørgsmål, vi vil forsøge at besvare på dette modul, er: •Hvordan kan vi sikre et respektfuldt møde, når præmissen er en magtforskel? •Hvordan kan vi invitere til en positiv samarbejdsrelation? •Hvilke positioner er mulige, og hvad betyder de for samarbejdet? •Og er positioner noget, man kan give andre? •Hvordan laver man lovpligtige skrivelser – eller samtaler i det hele taget – uden at komme til at udøve ”et overgreb” med sine ord? •Hvordan kan vi hjælpe forældrene med at få øje på de små gode historier og initiativer, som deres børn gør? •Kan vi være med til at klæde andre professionelle på til opgaven med ”vores unge” og til at øge deres lyst til vores unge? 5 MODUL 6: UNGE OG PSYKIATRI Mange socialarbejdere giver løbende udtryk for et ønske om at beskæftige sig mere indgående med de psykiatriske diagnoser. Flere og flere unge har kontakt med socialpsykiatrien og får stillet diagnoser som ADHD, Aspergersyndrom eller Borderline. På dette modul skal vi se nærmere på, hvordan vi kan forstå diagnoser og de betydninger, de kan få for de unge, og vi skal også se på, hvordan vi som professionelle aktivt kan arbejde med diagnoserne. Vi vil desuden diskutere diagnosernes kulturelle og sociale indlejring i en undersøgelse af, hvordan diagnoser har ændret sig gennem tiden. Her stiller vi bl.a. spørgsmålet: Hvad siger nutidens diagnoser om nutiden? Dette modul stiller desuden skarpt på spørgsmål som: •Hvad er ADHD, og hvordan kan vi arbejde med unge, der har fået denne diagnose? •Hvordan kan vi forstå diagnoser som Borderline og angst og medfølgende symptomer som bl.a. selvskadende adfærd? •Hvad er de unges oplevelser af diagnoser? •Hvordan kan vi arbejde med diagnoser på en måde, som er meningsfuld for de unge selv? •Hvordan kan man forstå relationen mellem de unges livskontekster og diagnoserne? 6 7 MODUL 7: UNGE OG TRAUMER På dette modul ser vi nærmere på psykologiske traumer og deres effekter. Mange af de unge, vi arbejder med, har forskellige former for traumatiske oplevelser med sig i bagagen. Oplevelser, som måske ligger langt tilbage i tid, eller som måske stadig pågår. Fælles for dem er, at disse oplevelsers effekter måske stadig er at spore i den unges liv. Vi skal både arbejde med ”de store” omfattende traumer, herunder bl.a. ”omsorgssvigt”, men vi skal også se på betydningen af de små ”hverdagstraumer” såsom skænderier, mobning, nedgørelse og lignende. På disse to dage vil vi også hente teori ind fra hukommelsesog hjerneforskningen i et forsøg på at forstå, hvorfor traumer kan have så gennemgribende effekter på børns og unges liv. På dette modul arbejder vi med spørgsmål som: •Hvordan kan man forstå traumer i en narrativ optik? •Hvordan påvirker traumer unges udvikling, trivsel og handlemuligheder? •Hvilke effekter har massivt omsorgssvigt, og hvilke behandlingsmæssige udfordringer stiller det? •Hvordan kan man som professionel hjælpe med til en opløsning af hverdagstraumatiserende oplevelser som f.eks. mobning? •Hvordan kan man tale med unge om de traumatiske oplevelser og erindringer? MODUL 8: UNGE OG KRIMINALITET 8 Mange unge, som modtager en foranstaltning i Socialforvaltningen, har enten begået kriminelle handlinger eller er kriminalitetstruede på den ene eller anden måde. I de tilfælde vil det som regel stå øverst i deres handleplan, at målet med foranstaltningen bl.a. er, at de skal ud af kriminalitet. Hvordan kan vi støtte dem i det? Igen hjælper det narrative fokus på normer og diskurser os i forståelsen af de unges handlemuligheder, og igen giver de narrative grundideer os masser af muligheder for at arbejde ”rundt om” kriminaliteten. Det handler om at gå på opdagelse i den unges små bitte handlinger, som afspejler andre værdier, intentioner og håb, end en dominerende problemfortælling om kriminalitet ville diktere. Vi vil også se nærmere på de dilemmaer, som opstår for socialarbejderen i forhold til arbejdet med den unges kriminalitet, herunder dilemmaet ”underretningspligt og fortrolighed”, når den unge f.eks. fortæller sin kontaktperson om kriminelle aktiviteter. Her vil vi bl.a. diskutere, hvordan man som socialarbejder kan bruge sin ”vidneposition” på en konstruktiv og transformerende måde. Disse dage vil tage udgangspunkt i spørgsmål som: •Hvordan kan vi arbejde med at få de unge ud af kriminalitet, hvis de tilsyneladende ikke selv ønsker det? •Hvilke dilemmaer støder vi ind i, når vi hører om begået kriminalitet, og hvordan positionerer vi os i de tilfælde? •Hvordan forholder vi os til kriminaliteten, og hvordan taler vi med de unge om den? •Hvordan kan de unge tage ansvar for deres handlinger, hvis man eksternaliserer problemet? •Hvordan kan vi arbejde konstruktivt med følelser som skyld og skam? Fælles for alle 8 moduler Teori og litteratur Alle moduler består af to undervisningsdage á 3,5 Deltagerne forventes at læse litteratur til hvert untime samt en læsegruppedag (se beskrivelse ne- dervisningsmodul. Litteraturen er på dansk. Det denfor). forventes, at kursisten selv anskaffer de bøger, der fremgår af programmet. Der vil desuden være arUddannelsen vil have et vedvarende fokus på, at tikler, som forventes læst. Disse vil blive udleveret undervisningen baserer sig på genkendelig praksis i kopi. fra deltagernes egen hverdag. Således inviteres deltagerne til at præsentere cases, dilemmaer og Følgende bøger anskaffes inden kursusstart: lignende, som de teoretiske og metodiske pointer kan hægtes op på. Alice Morgan: Narrative samtaler – en introduktion, Hans Reitzels Forlag (2005) Der vil også være forberedelse til alle undervisningsdage i form af litteraturlæsning samt små Michael White: Kort over narrative landskaber, opgaver, såsom udvælgelse af citater fra litteratu- Hans Reitzels Forlag (2008) ren og små én-siders essays om pointer, som man særligt inspireres af qua litteraturen. Undervisningen vil således være en blanding af oplæg, øvelser og gruppediskussion, og der vil være en udtalt forventning om, at deltagerne som beskrevet deltager aktivt i processerne og bl.a. tager praksiseksempler med fra egen praksis og præsenterer dem i små oplæg. Der vil også være videofremvisninger og øvelser, herunder fremstilling af narrativ dokumentation. Endelig vil der blive sat tid af til individuelle refleksioner og arbejdet med egne læringsmål. Undervisningsdagene vil derfor hver gang i grove træk bestå af de samme genkendelige elementer, nemlig: Læringsbøger, opsummeringer fra sidst, praksisoplæg, teoretiske oplæg og øvelser/video. Læsegrupper Ud over holdundervisningen mødes deltagerne også i fastsatte læsegrupper uden underviser én gang mellem hvert modul, dvs. i alt 7 gange. Læsegruppemødet forventes at være 3 timer. Fortsættelse på 2.-året Efter at have gennemført ”Grunduddannelse i Narrativ Praksis for Socialarbejdere” er det muligt at forsætte på 2.-året ”Videregående uddannelse i Narrativ praksis for socialarbejdere”. Grupperne etableres af underviserne på 1. modul, og deltagerne aftaler selv mødested og tid. Der vil Adgangskriterier blive udleveret øvelser og opgaver til brug i læse- Deltagerne skal søge deres nærmeste leder om kursusbevilling. Betalingen sker direkte til Den Korgrupperne. te Snor. Det er et krav, at man er ansat som pædagogisk medarbejder i en af CUKUs institutioner Forberedelse og afsluttende opgave eller som kontaktperson i BFCK. Grunduddannelsen afsluttes med en mindre skriftlig opgave på 5 A4-sider, hvor et eller flere eksempler fra kursistens egen praksis forbindes med den Tilmelding Der er tilmeldingsfrist den 15. juli 2013 og der er lærte teori og metode. tale om først-til-mølle-princippet ved overtegnelse. Uddannelsesbevis For at kunne erhverve sig et bevis på gennemført Undervisere ”Grunduddannelse i Narrativ Praksis for Socialar- Der vil være to undervisere på hver undervisningsdag. Undervisere er: Mikkel Krog-Toft, Rosa Vikbejdere”, skal kursisten opfylde følgende: mann Pedersen, Mette Helweg Andersen (psy•Haft max 3 dages fravær på de 16 undervisningsdage kologer og supervisorer i Den Korte Snor) samt •Have deltaget i 5 ud af 7 læsegruppemøder Steven Bendtsen (psykolog og leder af Den Korte •Have bidraget aktivt med casemateriale fra egen Snor) praksis til en af undervisningsdagene •Have afleveret to essays af én A4-side •Have deltaget i øvelser og drøftelser på undervisningsdagene og i læsegruppen •Have afleveret og fået godkendt afsluttende skriftlig opgave Praktisk information Datoer: Modul 1: 12. og 13. september 2013 Modul 2: 23. og 24. oktober 2013 Modul 3: 18. og 19. november 2013 Modul 4: 18. og 19. december 2013 Modul 5: 20. og 21. januar 2014 Modul 6: 27. og 28. februar 2014 Modul 7: 25. og 26. marts 2014 Modul 8: 12. og 13. maj 2014 Tid: Alle dage kl. 9-12.30. Sted: Den Korte Snor Suhmsgade 4, 3. sal 1125 København K Deltagerantal: Minimum 12. Pris: 12.000 kr. inkl. morgencroissant, kaffe, te og frugt. For nærmere information: Uddannelsesansvarlig Mette Helweg Andersen [email protected] telefon 5168 0118