N Y H E D S B R E V N R . 4 , 2 7 . F E B R UA R 2 0 1 2 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Projekt til 100 mio. kr. i Hirtshals side 2 Forureningsfri akvakultur side 3 Kæmpemarked for opdrættet fisk side 4 EU-information side 5 Formanden mener Henrik Willadsen, formand for Erhverv Hjørring Det er med ublandet glæde, at vi kan konstatere, at et storstilet akvakultur-projekt nu ser ud til at blive til virkelighed i Hirtshals. 100 mio. kr. skal investeres i anlægget, der forventes at stå færdigt allerede i år, og som ved udgangen af 2013 kan levere de første laks til slagtning. Ethvert erhvervs-initiativ i den størrelsesorden er selvsagt velkomment her i Hjørring Kommune. Det skaber arbejdspladser – ikke blot på selve anlægget, men også i de virksomheder, der skal bygge og senere servicere virksomheden. Det globale marked for fisk som fødevare er stadigt voksende, men der er ikke udsigt til, at efterspørgslen kan imødekommes gennem øget fiskeri i havene. Danish Salmon er specielt velkommen, fordi det er en type virksomhed, som efterlyses overalt i dansk erhvervsliv i disse år. Den udnytter nemlig på en innovativ måde ny og avanceret viden. Derfor vokser akvakultur-produktionen på verdensplan støt. Der er således ikke alene tale om en værdifuld produktion, men også om en teknologi, som i sig selv kan blive en salgbar vare. Tilmed er det grøn teknologi i en branche, der i årevis har kæmpet med forureningsproblemer. Perspektiverne i ikke-forurenende akvakultur er store. 1 Men det samme gør problemer med miljø og sygdomme også i den traditionelle akvakultur. Anlæg som det, der nu kommer i Hirtshals, kan være løsningen. Derfor er Danish Salmon-projektet utrolig spændende. N Y H E D S B R E V N R . 4 2012 Hirtshals-projekt til 100 mio. kr. er en akvakultur-verdensnyhed Danish Salmon-anlæg vil stå færdigt i år og levere den første laks til julen 2013 Til jul næste år er den første laks klar til at blive sendt ud på verdensmarkedet fra Danish Salmons akvakultur-anlæg i Hirtshals. Hvor der i dag er bar mark sydøst for Nordsøen-komplekset, vil der i løbet af de kommende måneder rejse sig en 10.000 kvadratmeter stor bygning, som skal rumme intet mindre end en verdensnyhed inden for akvakultur. Nemlig et fuldt integreret produktionsanlæg, der er så godt som forureningsfrit. Bag projektet står Danish Salmon A/S, der har Søren Frandsen som direktør. Formand for bestyrelsen er Ole Hattlebak fra O. H. Fiskeeksport i Hirtshals. Alle tilladelser til virksomheden er på plads. Byggeriet er sendt i udbud som totalenterprise til et antal entreprenører. Fristen for at afgive tilbud udløber i næste uge. Umiddelbart herefter kan byggeriet sættes i gang. Byggepladsen er allerede ved at blive gjort klar. Produktionen af 2000 ton laks årligt skal foregå i en bygning på 100 gange 100 meter. Bygningen vil rumme et stort antal tanke, som passer til de forskellige stadier af laksens udvikling fra æg over larve til smolt og slagteklar laks. På kortet ses placeringen af det kommend akvakultur-anlæg Danish Salmon A/S har tidligere under navnet Læsø Laks søgt at virkeliggøre et lignende projekt på Læsø, men stødte ind i tidkrævende problemer med at få de nødvendige tilladelser, så Hirtshals blev valgt i stedet. Projektet er støttet med 24 mio. kr. fra Fødevareministeriet og EU. Den øvrige finansiering er skaffet via investorer fra lokalområdet samt Spar Nord og Sparekassen Vendsyssel. På basis af en VVM-screening, der fastslog, at produktionen med stor afstand overholder alle miljø-regler, har virksomheden fået grønt lys fra Hjørring Kommune til at gå i gang. Der har kun været enkelte indsigelser, som vedrører detaljer, og som ikke har opsættende virkning. Af den samlede projektramme på 100 mio. kr. går cirka 75 pct. til investering i bygninger og maskineri. Resten er driftskapital, der er nødvendig, fordi der er omkostninger fra dag 1, mens der først kommer indtægter, når de første laks er slagteklare efter 13-14 måneder. 2 Tilbage til forsiden Danish Salmon vil give direkte beskæftigelse til en halv snes personer, men der vil desuden blive tale om afledede arbejdspladser i de virksomheder, som skal servicere Danish Salmon. Umiddelbart er det målet med Danish Salmon at få virksomheden i gang med at producere. Direktør Søren Frandsen ser dog også muligheder for, at den viden, der ligger bag grøn integreret akvakultur, kan blive en salgbar vare. N Y H E D S B R E V N R . 4 2012 - Vi rydder op efter vore husdyr Det kommende akvakultur-anlæg i Hirtshals lever op til den nationale strategi Hvis filosofien bag Danish Salmons kommende akvakultur-anlæg i Hirtshals skal beskrives meget kort, kan det gøres med direktør Søren Frandsens ord: Sådan har det ellers ikke forekommet. Traditionel akvakultur i Danmark er dambrug, og det område har en lang og problematisk historie med forurening og stadigt strengere miljøkrav bag sig. Ét har alle former for husdyropdræt til fælles: De sviner vores miljø til, med mindre der ryddes op efter dem. I den henseende er laks faktisk nemmere at have med at gøre end de traditionelle husdyr. i Danmark, men på verdensplan. I udlandet med Norge og Chile som de mest fremtrædende eksempler foregår opdræt af laks i bure i havet med meget ringe mulighed for at kontrollere påvirkningerne af miljøet. FREA-princippet består i gennem avanceret teknologi og driftsledelse at sikre, at vandet i anlægget i stort set fuldtomfang kan genanvendes i kraft af løbende rensning. Det sker dels internt i anlægget, dels gennem nedsivning i et udendørs sandfilter og efterfølgende tilbagepumpning. Hirtshals-projektet er helt anderledes. Det bygges som et FREA-anlæg, hvor FREA står for ”Fully REcirculated Aquaculture ”. Denne type anlæg er en del af Danmarks nationale strategi for akvakultur fra 2007. Anlægget i Hirtshals bliver det første af sin art. Ikke blot Anlægget er opført indendørs for at give optimale betingelser for at styre forhold som temperatur og lys, der er af afgørende betydning for laksenes trivsel. Desuden giver det beskyttelse mod sygdomme, som er et stort problem i de åbne akvakulturer. ”Vi rydder op efter vore husdyr!” At beskrive laks som husdyr er umiddelbart overraskende. Men i princippet er der ingen forskel på at opdrætte traditionelle husdyr som kyllinger eller svin og at opdrætte laks. FREA-anlæg planlægges ikke kun i Danmark. På billedet ses et israelsk projekt. 3 Tilbage til forsiden N Y H E D S B R E V N R . 4 2012 Enormt marked for akvakultur-fisk Produktionen af opdrættet fisk er snart lige så stor som fangsten af fisk i havet Når Danish Salmon i Hirtshals om knap to år sender sin første opdrættede laks til slagtning, venter der et enormt og stadigt voksende marked på at aftage den. Ifølge FAO, FN’s organisation for fødevarer og landbrug, vil produktionen af fisk i akvakultur på verdensplan i løbet af få år være næsten lige så stor som fangsten af vilde fisk i havene. FAO venter, at havfiskeriet på grund af overfiskeri af bestandene vil falde fra 95 mio. ton i 2007 til 90 mio. ton i 2030. Til gengæld vil produktionen af fisk fra akvakultur stige fra 45 til 85 mio. ton i samme periode. I Danmark er opdræt af regnbueørred helt dominerende på akvakultur-området. De danske dambrug producerer årligt omkring 40.000 ton til en samlet værdi af 900 mio. kr. På internationalt plan er markedet for ørrederne imidlertid lille i forhold til markedet for laks (i fagsproget kaldet Atlantic Salmon). I 2009 blev der solgt cirka 200.000 ton ørred, men næsten 1.400.000 ton laks. Forholdet mellem fiskeri i havet og akvakultur på verdensplan. I vores naboland, Norge, har akvakultur siden 1980’erne udviklet sig til et betydningsfuldt erhverv. I 2010 blev der produceret cirka 1 mio. ton fisk. Langt hovedparten var laks. Erhvervet eksporterede for 30.7 mia. kr. Til sammenligning var den samlede danske landbrugseksport sidste år på 72 mia. kr. I forhold til lakseproducenterne i de store akvakulturlande som Norge og Chile vil Danish Salmon have den fordel, at produktet har en stærk og dokumenterbar miljøprofil. Det er en kvalitet, som efterspørges i stigende grad på eksportmarkederne. Desuden kan Danish Salmon garantere en ensartet produktion i kvalitet og mængde gennem hele året, fordi det lukkede produktionsmiljø er uafhængigt af vejr og årstider i modsætning til havbrugene. Udviklingen i mængde og værdi af den norske produktion af laks Danish Salmon skal alene producere laksene. Slagtning, forarbejdning og pakning skal foregå hos O. H. Fiskeeksport i Hirtshals, og afsætningen foregår via O. H. Fiskeeksport og Nordic Seafood. 4 Tilbage til forsiden Verdensmarkedspriserne på laks er meget svingende. Med den aktuelle pris vil den årlige produktion fra Danish Salmon på 2.000 ton have en markedsværdi på cirka 70 mio. kr. N Y H E D S B R E V N R . 4 2012 Erhverv Hjørrings nyhedsbrev vil for eftertiden i hvert nummer informere om EU-forhold af interesse for virksomhederne. Baggrunden er, at der i EU-regi er utrolig mange tilbud og muligheder, som virksomhederne kan have gavn af at udnytte. For at få udbytte af de mange muligheder, anbefales det, at virksomhederne indledningsvis tager kontakt til enten Hjørring ErhvervsCenter eller NordDanmarks EU-kontor. Maritim konference i Göteborg Göteborg afholder den 21.-22. maj i samarbejde med EU en to dages konference om maritim bæredygtig udvikling under navnet ”Sustainable growth from the oceans, seas and the coasts” med bl.a. deltagelse af erhvervsminister Ole Sohn. Konferencen er for den maritime sektor i maritime regioner i EU. Nordjyske virksomheder med beskæftigelse inden for havne, fiskeri, bølge- og vandenergi, spatial planning etc. har mulighed for at deltage i workshops om fremtidige udviklinger inden for områderne, styrke og udvide deres netværk med andre stakeholders fra europæiske regioner samt lære af best-practices inden for maritim udvikling. For registrering og programoversigten følg venligst følgende link: http://ec.europa.eu/maritimeaffairs/maritimeday/index_en.htm Tilskud til forskning og innovation projekterne har en maksimumlængde på to år. At være konkurrencedygtig på internationalt plan, ja endda bare på nationalt og regionalt plan, kan være svært for små og mellemstore virksomheder. At være selvsamme i finansielle krisetider er selvsagt en endnu større udfordring. 2) som outsourcende smv-organisation eller smv’er som outsourcer til de deltagende forskningspartnere. Til forskel fra ansøgning nr.1, skal projekterne ikke have en bestemt længde. Men hvis man formår at lede de rigtige steder, er der finansiel hjælp at hente til at få sine ideer søsat. EU har som målsætning at skabe vækst i de små og mellemstore virksomheder, da man længe har anerkendt vigtigheden i udviklingen af disse virksomheder. Et af disse områder er netop SMV’er med fokus på forskning og innovation. Det er netop blevet anerkendt, at Danmark er med i top 4, når det gælder iværksætteri og finansiering af iværksættere. Men der er ingen grund til at stoppe her. FP7 forskningsprogrammet har tildelt en undersektion COOPERATION til større fremme af SMV’ers vilkår. Fra 2011 til 2012 skete en stigning på 14.4 - 15, 9 pct., men Der tildeles fondsmuligheder inden for nordjyske interesseområder som fiskeri, transport, miljø og energi. der er stadig mangel på virksomheder, som melder sig under fanerne. Interesserede virksomheder kan søge inden for to områder: 1) som outsourcende virksomhed, hvor man outsourcer forskningsdelen i projektet til universiteter, forskningscentre eller større virksomheder. Til forskel fra andre programmer, er varigheden relativ kort, da 5 Tilbage til forsiden Som ved andre EU-projekter er det ligeledes reglen, at projektet skal indeholde partnere fra minimum 3 medlemslande. For yderligere oplysninger om projektdeltagelse er interesserede velkomne til at kontakte Hjørring ErhvervsCenter på telefon 9623 2600 eller tage kontakt til Norddanmarks EU-kontor i Aalborg på telefon 9931 1530, Ansøgningsfristerne er i udgangspunktet løbende fra efteråret til foråret efter opslag i den foregående juli måned.