Nyhedsbrev Danmarks Bløderforening September 2011 Bestyrelsen er konstitueret Af Maria Christensen og Thilde Skaanning Danmarks Bløderforenings bestyrelse konstituerede sig i juni. Efteråret skal blandt andet bruges til at sætte fokus på forholdet mellem bløderpatienter og centrene. På bestyrelsesmødet den 24. juni 2011 konstituerede bestyrelsen sig. Terkel Andersen blev igen valgt som formand, og Tem Folmand og Jacob Bech Andersen fortsætter begge som næstformænd. Mikael Frausing blev genvalgt som kasserer. Nyt medlem af bestyrelsen Forud for mødet havde bestyrelsesmedlem Gitte Hassaine meddelt, at hun ville trække sig fra bestyrelsesarbejdet. Beslutningen er truffet som følge af, at familien rejser til udlandet. På bestyrelsesmødet blev det besluttet, at suppleant Palle Skovby skal overtage hendes plads i bestyrelsen. Efterårets primære opgaver Nu efter sommerferien er bestyrelsen igen klar til at tage fat på de mange opgaver, fortæller næstformand Jacob Bech Andersen. “Efter endnu en succesrig sommerlejr for bløderbørn og unge blødere har vi taget et aktivitetsmæssigt pusterum i sommerferien. Men umiddelbart efter ferien byder vi på flere medlemsaktiviteter, og vi håber selvfølgelig på, at mange medlemmer tager imod tilbudene. I begyndelsen af september afholdes der blandt andet forældre/børn-seminar, og senere samme måned er der weekendtur for 50+-gruppen og far/søntur”, siger han og fortsætter: “Fra det tidlige efterår vil bestyrelsen sætte yderligere fokus på forholdet mellem bløderpatienter og centrene. I første omgang vil vi gerne mødes med repræsentanter fra hæmofilicentrene. Blandt andet skal et nyt kommende registreringssystem af bløderpatienter - i første omgang på Rigshospitalet - drøftes. Et effektivt registreringssytem af bløderpatienternes sygdomshistorik, behandling med mere har længe stået højt på foreningens ønskeliste, og vi glæder os over, at der er udvikling på vej på dette område. Den lægevidenskabelige komités arbejde og videre skæbne er også til diskussion. ” Se oversigt over bestyrelsesmedlemmer på www.bloderforeningen.dk/bestyrelse Støt din forening med 50 kroner Det er lidt teknisk. Og det lyder ikke så spændende, når man siger “§8 A-godkendelse”. Men det har stor betydning for Bløderforeningens offentlige anerkendelse og støttemuligheder. Vi har brug for, at et bestemt antal mennesker over en periode på tre år giver os et bidrag på mindst 50 kroner, for at Danmarks Bløderforening kan blive godkendt som almennyttig forening. Med godkendelsen følger bl.a. muligheder for at søge fonde og sponsorater, som er lukket land uden. Derfor: Støt os med 50 kroner – gerne årligt Har du allerede støttet os, så få et familiemedlem, en ven eller en kollega til at gøre det samme. Jo flere, jo bedre ... Bank 7040 - 1106847 eller giro 4 18 16 97. Husk at angive minimum dit navn. Tak for din støtte! Danmarks Bløderforening Livet med hepatitis C Af Jacob Bech Andersen 177 blødere blev i 1980’erne smittet med hepatitis C gennem deres faktormedicin. Det vides ikke præcist, hvor mange af de hepatitis C-smittede blødere, der lever med smitten i dag, men tallet er formentlig et godt stykke under 100. En af de ting, der fylder meget, er spørgsmålet om, hvordan man skal forholde sig til de behandlings tilbud, der p.t. er på området. I tre nye web tv-indslag, produceret for Danmarks Bløderforening, fortæller Poul Erik Bach-Andersen, 35 år, Laurids Bagger, 63 år, og Tem Folmand, 39 år, der alle tre er hepatitis C-smittede, om deres overvejelser omkring deres liv med virusset og ikke mindst deres holdning til behandling eller ej. Se web tv-indslagene på bloderforeningen.dk/hepc eller foreningens facebookgruppe, hvor du også kan dele filmene med dine venner. Hepatitis C er af gode grunde stadig en sygdom, der bekymrer de smittede blødere, og spørgeundersøgelser blandt foreningens medlemmer viser da også, at hepatitis C hører til blandt de største udfordringer i hverdagen for de blødere, der er smittet. Projekt “Bløderliv under forandring” afsluttes Af Thilde Skaanning Danmarks Bløderforening afsluttede i juni sit projekt om aldrene blødere. Blødernes livsforløb er under forandring. Bedre behandlingsmuligheder og større indsigt i mestring af blødersygdom gør, at vi i dag står med den første generation af aldrende blødere. Med den øgede levealder følger en række nye udfordringer i hverdagen. Projekt “Bløderliv under forandring” Danmarks Bløderforening har derfor i 2008-2011 gennemført projektet “Bløderliv under forandring”, finansieret af satspuljemidler. Projektet har resulteret i ny viden om de aldrende Spørgsmål og svar om nye led Af Birgitte Dreyer Sørensen Danmarks Bløderforening har udvidet den virtuelle værkstøjskasse for ældre blødere med et interview med speciallæge i ortopædisk kirurgi, overlæge, professor, dr. med. Ivan Hvid. Mange blødere lever med smerter, nedsat bevægelighed eller decideret ødelagte led. Nogle gange er løsningen at få et eller flere led bløderes livssituation samt en række aktiviteter og nye initiativer inden for områderne helbred, arbejdsliv og hverdagsliv. Resultaterne skal bidrage til, at ældre blødere får bedre muligheder for at leve et aktivt liv så længe som muligt. Ny pjece Danmarks Bløderforening har med en ny pjece “Bløderliv under forandring” gjort den ny viden fra projektet tilgængelig for alle interesserede. Pjecen er sendt til en række rele– vante samarbejdspartnere samt social- og sundhedspolitikere med håb om, at de kan bruge foreningens arbejde og måske vil byde ind på partnerskaber om videre arbejde. Download eller bestil pjecen på www.bloderforeningen.dk/pjecer udskiftet. Men med muligheden for en operation følger mange spørgsmål. Overlæge, professor, dr. med. Ivan Hvid har været speciallæge i ortopædisk kirurgi siden 1989 og overlæge på Ortopædisk Privathospital Aarhus siden 1991. Han har i mange år arbejdet med ortopædkirurgi hos blødere. Se værktøjskassen på www.bloderforeningen.dk/50plus og få svar på en række af de spørgsmål, man typisk kan have i forbindelse med en ledoperation. Fremtidens ITP-behandling Af Thilde Skaanning Rangordenen for ITP-behandlingen står ikke for fald inden for den nærmeste fremtid, men der er en faldende tendens til miltfjernelse og en stigende tendens til en mere konservativ behandling. Det fortæller overlæge, dr. med. Ove Juul Nielsen. ”Vi skal ikke tage fejl; Vi har en ret veletableret behandling af ITP (Immun Trombocytopeni), sådan som det er nu. Derfor står den rangorden for behandling, som eksisterer i dag ikke for fald sådan lige med det samme. Sygdommen har det med at blusse op, ja. Men patienterne overlever, og de fleste har rigtig god livskvalitet. Derfor er der, i mine øjne, ingen grund til at ændre på rangordenen”, indleder overlæge dr. med. Ove Juul Nielsen fra hæmatologisk klinik, Rigshospitalet, da han bliver spurgt til, hvad der står på hans ønskeliste for fremtidens behandling af ITP. Læs det fulde interview med overlæge, dr. med. Ove Juul Nielsen på bloderforeningen.dk/itp under behandling. Landsindsamling 2011 Snart er det igen tid til Danmarks Bløder– forenings årlige landsindsamling. Vi håber, at du vil hjælpe os med at gøre indsamlingen til en succes. Rekord mange medlemmer valgte i 2010 at støtte op om Danmarks Bløderforening ved at sælge lodder til landsindsamlingen. Knap 100 medlemmer valgte at støtte op om indsamling– en enten ved at sælge eller købe lodder! Danmarks Bløderforening håber, at medlemmerne i lige så høj grad vil melde sig til Landsindsam– lingen 2011. Meld dig som lodsælger Har du ikke meldt dig til endnu, kan det stadig nås. Der er altid brug for flere lodsælgere. Sælger du bare 25 lodder, gør du en stor forskel. Køb lodder Hvis du er forhindret i at sælge lodder under landsindsamlingen, kan du støtte op om foreningens arbejde for blødere, ITP’ere, von Willebrand’er og deres familier i Danmark ved at købe fem skrabelodder for 100 kroner. Behold dem selv eller brug dem som værtinde– gave, kalendergave, mandelgave eller noget helt fjerde. Kontakt sekretariatet på telefon 3314 5505 eller via mail [email protected]. Landsindsamlingen løber fra 1. oktober til 31. december 2011. Se www.bloderforeningen.dk/landsindsamling Frivillig Fredag Over hele landet fejres frivilligt arbejde fredag den 30. september unde navnet Frivillig Fredag. Mærkedagen er en anerkendelse af det store arbejde, der dagligt bliver gjort – og en opfordring til alle om at være frivillige for en dag. Du kan på Frivillig Fredag give en hånd med i Bløderforeningen. Har du en time den 30. september om eftermiddagen, har vi en konkret opgave. Ring eller skriv til Susan Langklide og meld dig til eller hør nærmere på tlf. 33 14 55 05 eller [email protected]. Frivillig fredag bliver afholdt første gang i år i anledning af, at 2011 er frivillighedsår, men det er meningen, at det er en tradition, der skal fortsætte. Læs mere på www.frivilligfredag.dk Bløderlejr 2011 Endnu en Bløderlejr er vel overstået. For de 21 unge mellem 7 og 17 år var programmet lagt efter de otte vigtige S´er: Sol, Stikke, Sport, Slik, Sodavand, Socialt Samvær og masser af Spas. Lige fra dag ét var der fuld fart på flokken, og mulig– hederne var mange på skolen. Der blev bl.a. spillet fodbold, badminton, billard og bordtennis. Ugen bød også på større aktiviteter i form af fx bowling, gokart, natløb, handicap OL, Egeskov Slot og bløderkrig. Fredag aften bød på en ny udgave af ”Midt om natten” og sjov topunderholdning. Netværk for livet For mange af deltagerne er det en tilbagevendende begivenhed at være med på Bløderlejr. Desværre var det slut for fire store knægte i år, som alle er blevet 17 år. Det var tydeligt at se, hvor meget lejren har betydet for dem. De var meget kede af at sige farvel. Stikkeskole Udover et livslangt netværk får deltagerne på Bløderlejr noget ligeså vigtigt med hjem i bagagen: Mange af dem lærer at stikke sig selv. Marcus på 10 år prøvede at stikke sig selv for første gang i år og ramte! Det var en kæmpe sejr og hans første skridt til at stå på egne ben. Se billeder på Facebook Otte dage går hurtigt i hyggeligt selskab. Alle har moret sig, unger som voksne, og mange af de hyggelige stunder kan nydes på Facebook-siden ”Bløderlejr”. Læs Tems dagbog for Bløderlejren 2011 på www.bloderforeningen.dk Nyt fra lægerne – kom til Haemophilia Day Danmarks Bløderforening indbyder alle interesserede til en debat- og oplysningsdag om hæmofili og von Willebrand d. 12. november i Odense. Mød bl.a. læger fra hæmofilicentrene og hør nyt om forskning og registrering. Læs mere om arrangementet på vedlagte infoark Nyt fra sekretariatet Ane Lind Møldrup ([email protected], tlf. 3345 5514) er per 1. juli 2011 blevet fastansat som akade– misk medarbejder i Danmarks Bløderforening. Ane vil primært beskæftige sig med patientuddannelse for sjældne familier og sundhedspolitiske opgaver. Kalender 2011 - 2012 EFTERÅR • 50+-seminar, 23.-25. september Hotel Kronprins Frederik, Fredericia • Far/søn-tur, 24.-25. september, Jylland Lærke Gade Bjerregaard ([email protected], tlf. 3355 4512) er tilbage som kommunikationsmedarbejder efter endt barsel. Hendes vikar, Thilde Marie Skaanning, er nu selv gået på barsel. Katrine Sølyst Heinild ([email protected]) er tilbage i sekretariatet per 1. september 2011, da hun er ansat som projektleder af Sjældne-dagen 2012. VINTER • Landsindsamling 2011, 1. oktober-31. december • Haemophilia Day, 12. november • Kvindetur, 5.-6. november • Bestyrelsesmøde, 3. december 2011 FORÅR • Årsmøde, 21.-22. april, Kobæk Strand
© Copyright 2024