1. No category

November 1995
Argang 2, nr. 3
Pølsevognene kommer
til Danmark i 1920
af Allan Mylius Thomsen
l maj 1995 udgav forfatteren
Allan Mylius Thomsen bogen
"Cafe Fodkold - Eventyret om
den danske pølsevogn". l den
anledning har han til Museumsforeningen for Slagterimuseet
skrevet et sammendrag.
1907. Københavnske Kvinders Kaffevogne var model for pølsevognene
Pølsevognen fylder 75 år
l år kan vi fejre , at det er 75 år
siden Københavns Borgerrepræsentation den 4. marts 1920, gav
den første tilladelse til salg af
varme pølser på gaden. Men forud
for denne tilladelse var gået mange forgæves forsøg .
Ideen om pølsevogne kom til os
ude fra . Allerede før første verdenskrig var der pølsevogne på
gaden i tyske byer bl.a. Berlin.
Grundlaget for denne ydmyge
restaurationstype var opfindelsen
af primusapparatet Ved hjælp af
denne lille petroleumsbrænder
kunne man mobilt opvarme kar og
beholdere. Det havde medført at
en gruppe afholdskvinder, med fru
Lene Silferberg i spidsen, havde
etableret Københavnske Kvinders
Kaffevogne. Her kunne man for 8
øre købe en kop stærk kaffe med
sukker og fløde.
Herudover har vi i Danmark en
gammel tradition for gadehandel
fra faste stader, eller fra "løse"
kræmmere, der for en krone kunne løse vandrebrev hos kommunen. Torve- og stadehandel var
stramt reguleret under de kommunale myndigheder. l København
var det under Magistratens 2. afd .
\arme
)il~ r Rf'
25
Pol rr Ore
Fra Berlin over Gøteborg i
Sverige til Kristiania i Norge
Fra Berlin bredte pølsevognene
sig , først til Gøteborg i Sverige og
derefter til Oslo, der på den tid
hed Kristiania. Heroppe havde en
dansk kapelmester ved navn
Charles Svendsen Stevns slået
sig ned. Udover sin musiceren for
bl.a. den danskfødte Kong Håkon,
havde Stevns gang i 7 pølsevogne
i byens gader. Den ide ville han
gerne overføre til København. Så i
1910 søgte han første gang om
tilladelse til at sælge pølser på
gaden i København , efter restauranternes lukketid til kl 02.30 nat.
Københavns daværende politidirektør var Eugen Pedersen. Han
var et udpræget levn fra enevældens dage, og havde bl.a. været
vicepolitidirektør under det herostratisk berømte slag på Fælleden.
Eugen Pedersen afslog Svendsen
Stevns ansøgning , men det fik
ikke kapelmesteren til at give op.
Han blev ufortrøden ved med at
søge.
Kedeligt syn med pølsespisende folk på gaden !
De første pølser fra danske pø/sevgne kostede 25 øre foto: Kgl. Bibliotek
l 1917 skiftede magten i København, og Socialdemokratiet får
flertal i byen. Det medfører en
række ændringer i bystyret, det får
betydning for pølsevognssagen.
Den hidtidige konservative borgmester i Magistratens 1. afdeling .
Theodor Dybdal udnævntes som
ny politidirektør. Han afløses i
borgmesterstolen af Ernst Kaper.
Allerede den 8. marts 1917 indfører København folkekøkkener
og i Århus ansøges om tilladelse
til salg af varme pølser på
gaderne. Ansøgningen afslås, bl.a.
med en begrundelse fra byrådsmedlem dr. Bramming, at det "ville
være et kedeligt syn at se folk stå
på gaden og spise pølser".
Svendsen Stevns har ikke opgivet. Han fortsætter med at søge ,
og får nu uventet en allieret i Københavns konservative borgmester for Magistratens 1. afdeling,
Ernst Kaper. Den 23. oktober 1919
fremlægger Ernst Kaper sagen i
Københavns Borgerrepræsentation , med anbefaling fra Magistraten, der er det samlede kollegium
af borgmestre i København. Han
var nu også ude i et andet ærinde.
Kaper havde nemlig i længere tid
ligget i strid med de københavnske restaurationsejere , der ikke
ville acceptere hans forslag om
"Standard prislister". Kaper syntes
simpelthen at de Københavnske
restaurationer var for dyre. Her
kunne han bruge pølsevognene
som pressionsmiddeL Med henvisning til gode erfaringer i Tyskland, Sverige og Norge, anbefalede Ernst Kaper Borgerrepræsentationen at give Svendsen Stevns
tilladelse til opstilling af pølsevogne på de ansøgte stadepladser.
Lovgivningen var sådan skruet
sammen, at da det drejede sig om
en person, der ville sælge færdig
tilberedt mad fra flere stader i
byen , skulle det først godkendes
af kommunalbestyrelsen , og herefter skulle Indenrigsministeriet dispensere fra beværterloven af 1O.
maj 1912, paragraf 6. Det blev
ikke så ligetil at få sagen igennem.
!ingen, og med hvad der skete
med de ikke solgte pølser.
Herefter går sagen i udvalg , og
4. marts 1920 kan Borgerrepræsentationen endelig give Charles
Svendsen Stevns sin stadebevilling. Indenrigsministeriet dispenserer, og mandag den 17. januar
1921 præsenteres de første vogne
for pressen.
Stauning måtte ringe med
klokken og bede om at man
holdt sig til pølsesnakken.
l forhold til vore dages rullende
teknologiske vidundere , var de
første pølsevogne , efter tysk model , meget primitive. De var bygget omkring en kobberkedel, der
blev opvarmet med en primus.
Omkring kedlen var bygget en
trækasse, der indeholdt bl.a. pølsebrød , der dengang var et rundstykke. Kassen , der var hvidmalet,
var monteret på et understel med
to store hjul og trækstænger. Understellet og hjulene var malet
røde. Pølserne kostede 25 øre og
brødet 5 øre. Taget i betragtning
at en arbejdsmand i hovedstaden
på det tidspunkt tjente 2 kr. i timen , var det et luksusmåltid.
Restaurationsbranchen havde
mange venner i Københavns Borgerrepræsentation, som kæmpede
en tapper kamp mod pølsevognene. De forudså trafikkaos ved
vognene, at de ville blive konkurrenter til kommunens egne folkekøkkener, samt at stadehandlen i
øvrigt var af det onde. Formanden
for Borgerræpræsentationen , den
senere Statsminister Th. Stauning ,
ringede idelig med sin klokke, og
bad de ærede medlemmer om at
holde sig til "pølsesnakken".
Et enkelt indlæg i debatten, fik
dog næsten profetiske overtoner,
set med eftertidens øjne. Det var
den socialdemokratiske forstanderinde Marie Christensen der
udtalte: "Der kan jo puttes en hel
del i en pølse". Så hun anbefalede
både streng hygiejne med vognene men, også med pølsefremstil-
Pølsevognen, en avanceret
trækvogn med indlagt varme
Charles Svendsen Stevns
startede med 6 pølsevogne
Svendsen Stevns startede med 6
vogne der henholdsvis fik stade
på Rådhuspladsen , Nørrebros
Runddel , Christianshavns Torv ,
Gammeltorv , Nørreport, og Vesterbros T arv
Pølserne til Stevns vogne blev
leveret af firmaet Søren Houlberg
A/S, som oprindelig var startet i
Lille Strandstræde 8, og senere
havde flyttet virksomheden til det
gamle svine- og fjerkræslagteri i
Syndergaardsgade, som i dag er
Semstoftsgades forlængelse fra
Polititorvet ned til havnen.
Pølsevognene breder sig til
hele Danmark
Nu begynder pølsevognene at
brede sig ud i landet. Århus var
stadig ubøjelig i sin modstand
mod pølsevogne. Men allerede i
Steff-Houlberg i 1936- 40, Pølsemændene Aage og Georg Mortensen
2
1922 er de med oppe i Nordjylland, hvor der som bekendt lever
en stolt pølsetradition. l Ålborg
byråd behandler man den 24. april
1922 en ansøgning fra repræsentant Sven Julius Carlsen, Kjellerupgade 10, om tilladelse til salg
af varme pølser på Ålborgs gader.
Den tilladelse gav byrådet. Nu
skulle sagen , som i København en
tur over Indenrigsministeriet for at
få dispensation fra beværterloven.
Den fik han uden problemer, så
byrådet den 21 august 1922 kunne
give Carlsen sin tilladelse. Næste
dag bekendtgjorde "Nordjyllands
Socialdemokrat" i en notits; "De
varme pølser- nu kommer de"
Arhus opgiver al modstand
den 8. oktober 1922
Nu gik det slag i slag rundt om i
Danmark. l Odense havde en
københavner allerede i 1921 søgt
om stadetilladelse til pølsevogne,
men havde fået afslag . l 1926
forsøger en indfødt odenseaner
sig igen , det var Georg Willadsen
fra Sadolinsgade. Han får sin tilladelse , som naturligvis udløser en
harmdirrende protest fra fællesudvalget for Odense Detailforening .
Men nu var pølsevognen også
kommet til Odense.
l Århus var der stadig hårdnakket
politisk modstand. Borgmester
Jacob Jensen kunne overhovedet
ikke se behovet, selvom afholdsmanden Larsen-Ledet var blandt
ansøgerne , og med anbefalinger
fra både Odense og Ålborgs
borgmestre , ville han sælge kaffe
og varme pølser til fordel for afholdsbevægelsen.
Omsider må selv Århus byråd
overgive sig. En kendt lokal journalist og redaktør, Louis C. Andersen får omsider fredag den 8.
oktober pølsevogne ud i Århus
gader. Han fik fremstillet sine pølser specielt til formålet hos kgl.
hof Slagtermester Anton Ovesen,
som lod sin pølsemester fremstille
den særlige "Marselis-pølse" til
Louis Andersens vogne. På dette
tidspunkt var det grosserer der var
ejerne af pølsevognene , og pølsesælgerne var ansat hos disse. Det
gav visse gnidninger. Ugelønnen
for en pølsesælger lå i København
på omkring 25 kroner. l trediverne
lå omsætningen ved en pølsevogn
fra 6 til 20 kroner om dagen. De
bedste vogne kunne komme op på
100 kr. Lønnen var 5. kr. om dagen, og dertil skulle lægges en
provision
Pølsemændene
selvstændige
vil
være
Under krigen , i 1942 går en delegation af ansatte københavnske
pølsemænd til byens overborgmester H.P. Sørensen, og beder
ham om at revidere stadeprincippet for pølsevogne. Fremover
ønsker de ansatte pølsemænd
individuelle stadetilladelser. Det
medførte at man i København
indførte kravet om , at en pølsemand skulle være invalid , og dokumenteret ude af stand til passe
et normalt arbejde. Den sociale
pølsevogn er født.
Denne praksis breder sig ud
over Danmark i forskellige varianter. l Århus og Ålborg fik f. eks.
Børnenes Kontor retten til at sælge pølser, og i andre kommuner
havde man lignende kollektive
ordninger.
Fra åben trækvogn til lukket
gadecafe
Under krigen var der mangel på
petroleum , så pølsemændene
blev tvungen til at bruge trækulsbækkener, som gav en temmelig
ukontrollabel varme. Pølserne var
rationerede , og pølsebrødene blev
ofte kun til en skive franskbrød
eller en humpel rugbrød . At pølsemændene blev selvejere ændrede radikalt den danske pølsevogn. Nu ville pølsemændene ikke
stå ude i al slags vejr, og bl.a.
stoppe gamle aviser under skjorten for at holde varmen. Man begyndte at bygge et lille læskur
udenom pølsekedlen , så pølsemanden kunne komme i rimeligt
tørvejr og læ. Det blev starten på
den særlige danske pølsevogn. l
folkemunde kaldet "Cafe Fodkold"
"Cafe Fodkold" i kamp med
Mac. Donald's og Grillbarer
Gennem halvtresserne og tresserne havde pølsevognen sin
storhedstid , hvor begrebet Cafe
Fodkold blev født. Enhver by ,
købstad og station havde sin pølsevogn , og salget var forrygende .
Vognene skiftede deres primusbrændere ud med gas, flagermuslygterne blev afløst af batteridrevet lys. Vognene blev større og
mere moderne, men fik flere problemer. Nymodens fast-food i grillog burgerbarer tog deres bid af
pølsen. Det medførte bl.a. at de
århusianske pølsemænd strejkede
i protest i 1973.
Kommunerne begyndte også at
fravige kravet om dokumenteret
invaliditet, og overgik til almindelig
næring. Det er kun København,
Odense , Slagelse og Hørsholm
kommuner, der har fastholdt kravet om invaliditet, samt reglen om
at vognene skal køres i garage
hver aften. l resten af landet er det
nu mere eller mindre faste pølsekiosker, der står for salget af varme pølser, det total salg er på
omkring 116 millioner stk. om året.
Danske pølsevogne står i
Rusland, Sverige, Spanien
og England
l Danmark er "Cafe Fodkold" på
retur. Alene i København er antallet af pølsevogne faldet fra over
400 omkring 1950, til omkring 130
i dag , en udvikling man også oplever i det øvrige af Danmark.
Selv om pølsevognen er på
retur her i landet, eksporteres
pølsevognskonceptet med succes.
Steff-Houlberg i Ringsted har placeret vogne i Rusland , Sverige ,
Spanien og England . Så måske vil
"Cafe Fodkold" alligevel overleve ,
og brede sine pølsevognstraditioner ud over hele verden
Bogen om pølsevognene
"CAFE FODKOLD"
A 5 format 128 sider 40 ill.
Slagterimuseet har leveret mange
illustrationer til bogen
ISBN 87 90189 159
Forlag Sommer og Sørensen
Boghandlen kr. 148,Medlemspris kr. 130,Kan bestilles pr. telefon
42 35 61 40 eller pr. brev
3
Museumsforeningen for
Slagterimuseet i Roskilde
Ledrebarg Alle 130
4000 Roskilde
Telefon 42 35 61 40
Giro 325-3945
Etnolog Mag. Art. Anette Tonn Petersen er ansat som projektmedarbejder på Slagterimuseet
Postbesørget blad
( 4105 RGC)
Bladnr. 54156
Ekstraordinær Generalforsamling i Museumsforeningen for
Slagterimuseet
Tirsdag den 28. november 1995
kl. 19.00 på Ledreborg Alle 130
Generalforsamlingen er en indkaldt ekstraordinært af bestyrelsen. Formålet er bl.a. at ændre
vedtægten og vælge bestyrelsesmedlem m.m.
Dagsorden
1. Valg af dirigent
Anette Tonn-Petersen tiltrådte den
18. September 1995, hovedopgaven er at udvikle planerne for
indretning og udviklingen af Slagterimuseet Arbejdet skal udføres i
snævert samarbejde med den
nedsatte arbejdsgruppe og brancherne bag Slagterimuseet
Anette Tonn-Petersen har i en
årrække været museumsinspektør
på Grindsted-Billund lokalmuseum. Som freelance kulturhistorisk
konsulent har hun i 1993 udarbejdet perspektivplaner for Øregård Museum . l 1994 har Anette
Tonn-Petersen i samarbejde med
en interessentgruppe i Aabenraa
videreudviklet
ideerne
til
et
"Formidlingscenter for Identitet og
Kultur i Slesvig" , Anette TonnPetersen har endvidere for Forsvarsministeriet udarbejdet de
meget omtalte og spændende
planer for udvikling af et museums- og besøgscenter på Middelgrundsfortet Det er således en
meget erfaren museumskonsulent
med praktisk museums- og udstillings erfaring Slagterimuseet nu
har knyttet til det vigtige arbejde
med udviklingen og permanent
etablering af museet.
2. Orientering om baggrunden for
den ekstraordinære
generalforsamlingen.
"nyt om gammelt"
Udgives af:
Museumsforeningen for
Slagterimuseet i Roskilde.
Udkommer 4 - 6 gange årligt,
sendes til museumsforeningens
medlemmer. Gengivelse efter
aftale med redaktionen .
Løssalg kr. 10,1 redaktionen :
K. Teglmand (ansv.)
Tryk:
Elsgaards Bogtrykkeri, Roskilde
3. Orientering om arbejdet med
etablering af Slagterimuseet
4. Orientering om medlemstal og
økonomi m.m.
5. Forelæggelse af forslag til nye
vedtægter.
6. Valg til bestyrelsen af et nyt
bestyrelsesmedlem der vælges for
to år. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter for henholdsvis et og to år.
7. Valg af revisorsuppleant, for
perioden frem til den ordinære
generalforsamling i maj 1996
8. Indkomne forslag. Forslag skal
indsendes til bestyrelsen senest 3
dage før generalforsamlingen
Slagterbutikken anno 1920
Ringstedgade 8
åben lørdag
kl. 09:00- 13:00
9. Eventuelt
Orientering om udviklingsplanerne
for Slagterimuseet i Roskilde
v/ Museumskonsulent
Anette Tonn-Petersen
unyt om gammelt" nr 312 er sponsoreret af Steff-Houlberg
Lykken er en Steff-Houlberg med det hele ...
Slagterimuseet i Roskilde
Ledrebarg Alle 130
åben mandag og onsdag
kl. 19:00 - 22:00
Ferielukket 3. juni- 22. juli 1996
Steff-Houlberg, Postbox 120,4100 Ringsted, 53 61 62 63