Aktiviteter i forbindelse med jubilæet:

6
November 1999
DAK Roskilde- stiftet 1933- lukket 1999
Oprettelsen:
Opstarten:
De gode år for DAK!
l 30erne var det vanskelige tider for
dansk animalsk landbrug, og det var
naturligt at kigge på mulighederne for
en større samlet produktion af forædlede kødprodukter.
Den 19. maj 1932 nedsatte sjællandske slagterier et udvalg, der skulle
undersøge mulighederne. l tiden indtil den 6. december 1933 blev der afholdt adskillige møder med det endelige resultat at følgende 1O slagterier : Frederikssund: Haslev, Hillerød,
Holbæk, Kalundborg, Køge. Masnedssund, Nykøbing Sj. , Slagelse og
Sorø , på nævnte dato holdt stiftende
generalforsamling for:
l årene frem til 1980'erne voksede
DAK til en betydende virksomhed
med stor eksport af skinker og andre
kødkonservesprodukter - specielt til
USA - med mere end 400 medarbejdere og med egen salgsafdeling og
opskæringafdeling i USA.
Danske Andelsslagteriers Konservesfabrik A.m.b.A. (Roskilde slagteri kom først til umiddelbart efter stiftelsen)
Fusionerne
Konservering af kødprodukter var ik. e noget nyt, da der faktisk allerede i
850 var konservesproduktion i Danmark. Den største udenlandske produktion var et produkt, der blev kaldt
"Comed beef', et hakket nærmest
farsagtigt produkt fremstillet på decideret kødkvæg, og da dansk kvæg
hovedsageligt var beregnet på malkekvæg var kvaliteten ikke til Corned
beef.
Selvom der ikke var de store afsætningsmuligheder for konserves i
Europa i førkrigsperioden (grundet
indførselsforbud og høje toldsatser i
mange europæiske lande) , mente
man , at f. eks. spædekalve - der
nærmest var blevet værdiløse, samt tunger, kunne danne basis for
en produktion. Spædekalvekød kune konserveres som en slags "kalve_ylte", der især på det engelske marked kunne sælges under navnet
"Jellied veal " (=kalv i gele!!).
Dertil kom , at man også påregnede
salgsmuligheder på oversøiske markeder for konserverede skinker og
bove. Af disse grunde mente man,
der var muligheder for en sammenslutning omkring en fælles opskærings- og konservesfabrik.
En anden vægtig grund til overvejelser omkring projektet var også, at
udover de slagterier, der allerede
havde en mindre konservesproduktion, var der intentioner fra andre slagterier om, at man selv ville påbegynde konservesproduktion.
....t samlet pro;ekt var vigtigt for ikke
at få mange små, uratiooelte fabrikker.
Og hvorfor så i Roskilde når nu ikke
engang Roskilde Slagteri var med
som stiftende medlem? Jo, det daværende bystyre stillede nemlig en
tre tønder land stor grund GRATIS til
rådighed!
Udvidelse af ejerkredsen
Af samme grunde som ved starten ,
hvor man ville undgå, at en række
slagterier investerede i egen konservesproduktion , blev ejerkredsen i
1944 udvidet med Svendborg , Fåborg, Bogense, Hjørring Frederikshavn , Sæby, Brønderslev og Vraa.
Denne udvidelse blev også foretaget
for at sikre råvaretilførslerne.
JAKA
DAK havde fra starten i 1935 til først
i 90'erne kun 2 direktører: Marius
Lundberg og Chr. Hviid.
l 90'erne startede de store fusioner
og DAK blev overtaget af Vestjyskeslagterier og i 1999 af DANISH
CROWN . Senere i samme år blev
DAK lukket.
Historisk materiale
Ved lukningen har Slagterimuseet
heldigvis fået rådighed over alle arkiver og en del udstyr.
Der arbejdes nu med registrering af
alle disse fakta om DAK 's betydning
for afsætning af slagteriernes råvarer
i de 64 år virksomheden eksisterede.
l disse år skiftede forholdene ustandseligt på grund af alternative afsætningsmuligheder på eksportmarkederne, hvilket stillede store krav til
medarbejdere og ledelse om hurtig
omstillingsevne.
En kreds af andre jyske slagterier
diskuterede i 1950 stiftelsen af en
fælles konservesfabrik, og der blev
ført forhandlinger med DAK om evt.
optagelse i DAK.
Dette kunne man ikke blive enige
om , og JAKA (Jyske Andelsslagterier's Konservesfabrik) blev stiftet. På
slagterimuseet findes referater fra
forhandlinger om det mislykkede forsøg på samarbejde.
Dette er et uddrag af en artikel skrevet af Vagn Schmidt Møller- tidlige-
re eksportdirektør på DAK.
Brødrene Olsen i Stege
Slagterforretninger:
Opkøb af dyr :
Huseren
Slagterimuseet råder over en lang
række samlinger af historisk materiale i form af inventar og udstyr samt
arkivalier fra nedlagte slagterforretninger
Brødrene Olsen overtog forretningen efter deres far i 1879.
l gamle dage foregik en stor del af
handlen med kød ved "Husaren."
Fra jubilæumsskriftet fortælles
om de 2 brødre, at de i starten
drev deres forretning fra en tor.,.._ _...".,_ _ _ _ _...,..,_ _ _""' vebod opstillet på torvet onsdag og lørdag.
Teltfon Nr. 17
Grundlagt
Juni 1819
Når kødet hjemme i slagtehuset
var udhugget i passende stykker,
blev det lagt på slagtertruget og så
gik slagtersvendene fra hus til hus
og falbød det.
1~ .
BRODRENE OLSEN
~.
... ,1.-1._, , •;·~·., ~- , ,,,.• :, " v•·•
- - Kirkestrædes Kod-Udsalg
-w
for det mønskt Landbrug-5 Produktionstvne paa KedmiTkedet
..,. CKSPORT-FORRCTIIIIIIJ 'W
SPECIALITET:
Direkte Eksport til Tyskland af stort Hornkvæg
... IAiclekøe1' kØea Oll
-~ae·
FORRETNINGSPRINCIP:
Hurtig Om-tnlng
~-
--
Herfra foregik det meste af salget til byens folk de nævnte dage. Ugens øvrige dage var helliget handlen på landet.
De første år kørte de to brødre
ud med hver sin vogn, og solgte kød samtidig med at de foretog opkøb af kalve, kreaturer
og lam .
Hen mod aften kom de hjem
med vognene belæssede med
kreaturer, og i aftentimerne begyndte slagtningen.
Ringe Awance
Sla.gteheste,
Kølerum:
10m maa ekaporteraleveøde, atiMbaiN hver OD.Idal
Var der ikke udsolgt lørdag eftermiddag, fortsatte de søndag morgen, "thi udsolgt skulle man have."
?;:2QS0:%2QS;sr.;~;z;;v,;c:v:~;::%;'•;:;;2QScsz;",::;:;;sr;Ci
~
id
8\J
En strålende varm junidag blev
isen kørt hjem i ishuset, og
"sommeren var reddet".
~
,~] ~BRØDRE"'!
G
PRIS
LIsTE .
-
b
~f~x::;··;~':"""'1t;{J""':;t'J"(1""'"m"''""f·.
~
~
!
Slagtningen i deres eget slagBRØDRENE OLSEN
----~-------~------' tehus skete i primitive lokaler
uden mekanisk køling. Fra
Annonce fra 1913
1921 berettes det: Vinteren havde være så mild, at det ikke var
Et godt eksempel er Brdr. Olsen
muligt at opdrive is. Det var skaStege.
de for et slagterfirma, der endnu
ikke havde fryseværk. Da det var
Forretningen blev grundlagt i 1819
ganske umuligt at købe is på det
og de forskellige slægtled drev forhjemlige marked, måtte man forretningen indtil 1984, som byens føskrive en last is fra Norge.
rende slagterforretning med eget
slagtehus.
Endelig kort før pinse kom det
ventede skib fra Norge. Intet unJ 1944 fejrede man 125 års jubilæder om man frygtede , at den goum med udgivelse af et jubilæumsde is ville være smeltet, da vejret
skrift hvorfra vi citerer:
var varmt, men det viste sig, at
isen var "indpakket" i savsmuld
og lå i store blokke a 150 kg og
var så frisk og god som tænkes
kunne.
n
e;r g~os
T yk Spegepelu med L" g
do .
::J
~
do.
e~~~ai l
~ ~,a
Tynd
d o.
udt•n Løg
; ~ Kogl Flæfikerullepelse.
do. K n lv erull e pel se . .
>J
~
::: !:~~~=Ise
\J,
Malakoffpelse
~.~1
Sorte BlfHIJMI Ile r
f~j ~;ev:;:;:;:e
>
i{] Lcve rpet toe
Blod : BwUdittg
f Si
:j:1
R o~d
Sv htefilct
d o.
NakkelUet
~
:::
~;::net . ~
'(\
do.
~
Bry •tfl~eøk ude u Ben. i St rin1ler
s tort Bryst flæsk
do.
~;.~: 5!;~~~buk
>J :::
;51
do .
Ben:S klnke .
~
::: :::~~~OV
:;:>\
d o. !'alt Okse "Bryst. let presset
~::~ Kdo0~1 ::~e~=:~nke
~ !~;~::?;::; S:mkt')
10
. . .
:.;.;:~ Leverpo~Jtej nlt'd TrA ffel og Sk y
((
do,
uden TrRffel
~ Kryckkrte•t
, t'>
Fedt
1
1
Spand('
Blærl.'
.:=
~ ~:::E~~.
0 F~'!..
ke*" Fars
Prislisten , der er fra 1931 viser, at
firmaet både sælger engros og detail. Den vejledende udsalgspris gi-
ver en avance der varierer meget
tor de enkelte varer - fra 20-50 %
på indkøbsprisen.
2
Skivtr
udcu L øg
~ -:
~
.
Brødrene Olsen i Stege (fortsat)
Ny butik og pølsemageri:
Siden 1899 havde brødrene haft
en rigtig butik, men i 1923 skriver
man, at den nye slagterbutik, der
var den hidtil mest elegante og
moderne på disse breddegrader,
er indviet.
Publikum behøvede nu ikke mere selv lave deres pålæg. Alt til
såvel middags- som frokostborde kunne købes tilberedt i den ny
butik, der var forsynet med moderne skæremaskiner og vægte,
og frembød de mest "sanitære"
forhold.
l en sidebygning blev indrettet et
moderne pølsemageri og røgeri
hvorfra billedet til højre stammer.
Juleudstilling
ARKIBAS:
Ikke alle slagtermestre gjorde
så meget ud af marketing
som Brødrene Olsen .
Julehandlen var meget vigtig
for branchen , og man satte
en stor ære i at vise den flotteste juleudstilling i butiksvinduerne med et orgie af pølser og andre delikatesser.
Det gjaldt også Brødrene Olsen . Museet råder over en
stor samling af billeder, der
viser kunstværkerne.
Billedet til
1939.
venstre
er fra
Slagterimuseet har Brødrene
Olsen's julebilleder fra årene
1925 - 1940 og i øvrigt billeder fra 20'erne og 30'erne visende interiørs fra forretningen.
Det største klenodie er dog
borgerskabsbrev fra 1819 for
ikke at glemme jubilæumsskriftet fra 1944, som giver
en grundig gennemgang af
slægtens historie ..
L_
3
De mange arkiver og udstyr modtaget
fra nedlagte slagterforretninger ordnes
og registreres, så interesserede kan finde frem til oplysninger gennem databasen "ARKIBAS".
Denne opgave varetages bl. a. af en af
museets frivillige medarbejdere Eigil
Nydarn - tidligere direktør for FDB's
kød- og viktualieafdeling, som i øvrigt
selv er ud af en gammel slagterslægt fra
Tommarup på Fyn. Han ses her sammen med Karl Teglmand.
Museumsforeningen for
Slagterimuseet i Roskilde
Ledreborg Alle 130
4000 Roskilde
Telefon 46 3 5 61 40
Telefax 46 35 61 42
B
Giro 325-3945
ISSN 1397-0488
Oprettelse af database:
26 andelsslagterier:
"nyt om gammelt"
Med støtte fra Norma og Frode
Jacobsen's fond arbejdes for tiden med et projekt,· der har til
formål "at registrere alle betydende data for samtlige andels- og
privatslagterier i Danmark."
1887
1888
1888
1888
1888
1888
1888
1889
1889
1889
1889
1889
1890
1890
1890
1894
1894
1896
1896
1896
1896
1896
1896
1896
1896
1899
Udgives af:
Museumsforeningen for Slagterimuseet i Roskilde.
Oplysninger i denne del af databasen vil skabe grundlaget for en
beskrivelse af fusionsforløbet for
slagterierne frem til år 2000.
Det er formålet at udgive oplysningerne om fusionsforløbet i en
journalistisk redigeret bog med
arbejdstitel "Hvornår var det nu
det var''.
Slagterimuseet har netop udsendt et udkast til databasen,
der indeholder stamdata over
den enkelte virksomhed , der har
eksisteret eller i dag fortsat eksisterer indenfor slagteribranchen .
Udkastet er foreløbig sendt til en
række formænd og direktører,
der var med i fusionsprocessen
indenfor slagterierne. Formålet er
at de skal hjælpe med at få databasen så korrekt som mulig.
Interesserede kan rekvirere udkastet på 46 35 61 40.
Databasen indeholder foruden
de 62 andelsslagterier også private svineslagterier og tilknyttede
virksomheder.
Horsens Andels-Svineslagten
Esbjerg Andelssvineslagteri
Faaborg Andels-Svineslagten
Holbæk Amts-Svineslagten
Andels-Svineslagteriet i Kolding
Odder Andels-Svineslagten
Slagelse Andels-Svineslagten
Køge Andels-Svineslagten
Løgstør Andels-Svineslagten
Andels-Svineslagteriet i Masnedsund
Lolland-Falster Andels-Svineslagten
Randers Andels-Svineslagten
Hjørring Amts Andels-Svineslagten
Andelssvineslagteriet for Aalborg Amt
Bornholms Andels-Svineslagten
Frerikssund Andels-S vineslagten
Roskilde Andels-Svineslagten
Andelssvi neslagteriet i Bogense
Haslev Andels-Svineslagten
Kalundborg Andels-Svineslagten
Andelsselskabet Maribo Svineslagteri
Landmændenes Andels-Eksports!.
Andelsselskabet Odense Eksports!.
Ringsted Andels-Svineslagten
Svendborg Andels-Svineslagten
Skanderborg Andels-Svineslagten
Sendes til Museumsforeningens
medlemmer.
l redaktion :
K. Teglmand (ansv.)
Mogens Christensen
Layout: Mogens Christensen
Tryk. Steff-Houlberg
Af de 62 andelsslagterier startede
26 - som det ses - for mere end
100 år siden. Alle er nu nedlagt
som selvstændige selskaber.
Slagterbutikken anno 1920
Registreringsarbejdet
Jørgen Madsen - tidligere økonomidirektør på DAK er ansvarlig for
arbejdet, medens det praktiske arbejde herunder oprettelse af databasen "ARKIBAS" varetages af
Mogens Christensen tidligere Inspektør på Slagteriskolen.
Ringstedgade 8
Aben lørdage
Kl. 10.00 - 14.00
Arbejdet forventes afsluttes ved
udgangen af år 2000.
"nyt om gammelt nr
2/1999
Slagterimuseet i Roskilde
Ledrebarg Alle 130
4000 Roskilde
Aben mandag og onsdag 19 - 22
er sponsoreret af:
samt efter aftale.
4