Oktober 2001
Hakning af kød -fra vugge til hurtighakker
Da maskinerne holdt deres indtog i
pølsemagarierne havde man som regel kun een elmotor, som så gennem
remtræk trak alle maskinerne. l dag
ville de sikkert uhygiejniske remme
sikkert ikke kunne godkendes af hygiejniske grunde og i øvrigt ikke af sikkerhedsmæssige grunde, hvilket tydeligt vil fremgå af billedet nedenfor.
..--..~
Hurtighakkere
Slagtermuseet råder over en del mekaniske hurtighakkere, hvor klenodiet
er hurtighakkeren overfor, som blev
drevet af en elmotor placeret ovenover hurtighakkeren, der trak knivene
ved remtræk.
Museets medarbejderne har lige lagt
sidste hånd på renoveringen og er her
i gang med afprøvningen
Kramer-Grebe
Fra Steff-Houlberg har vi netop modtaget 300 liters hurtighakker af fabrikatet Kramer-Grebe.
Hurtighakkeren har stået i afdelingen
for fremstilling af leverpostej.
~-A"'~
Museet råder ikke over en mekanisk
vuggekniv, men har dog en 2 mands
manuel vuggekniv. Vuggeknivens
1ngde er ca. 1 m.
Vi håber stadig på, at der står en mekanisk vuggekniv et eller andet sted.
Så hermed denne efterlysning
Slagterimuseets medarbejdere er her
i gang med at bugsere den tunge maskine ind på museet.
Før køling blev almindeligt
Atlas kølamasklna lnstaUaret pA
KoldinO Ande/s$vlnaslagterll
I dag kan vi ikke forestille os en
kødindustri uden kølemuligheder,
men omkring århundredeskiftet
var den eneste kølemulighed, at
skære isblokke ud på søerne og
transportere dem til slagteriets ishus, som var placeret ved svalehallen som det ses fra nedenstående
billede fra Masnedsund. Hvis man
kikker nøje efter, kan man se svinene hænge i den åbne svalehaL
Ishuset var velisoleret og kølevirkningen fra isblokkene kunne holde
sig hen på sommeren
Men hvis det blev en varm sommer, så kneb det.
Kølemaskiner
Slagtermuseet råder over en af de
ældste kølemaskiner nem maskinen på ovenstående tegning, som
for øjeblikket er under renovering
af museets medarbejde ..
Arbejdet kræver sin mand, idet
svinghjulet er ca. 3 meter i
diameter. Kølemaskinen vil blive
opstillet i museets forhal, når det
er færdigrenoveret
.. .
"1812
...
• Svlnghj~ ar 3•.5 "!: l,~~etør.
..
.
·· ; .
Takket være nu afdøde ingeniør
Morten Arnvig blev Dansk Køleteknisk Museum flyttet til Slagterimuseet i 1995, og i dag har museet en meget repræsentativ samling af kølekompressorer, hvoraf
en del er gennemskåret så man kan
se hvordan en kompressor virker.
Senest har museet dels modtaget
en
kompressor - Sabro type
43A500 som stammer fra Esbjerg
Frysehus renoveret af medarbejdere fra Sabro i Århus.
Ligeledes fra Sabro klubben i Århus er ankommet en moderne
skruekompressor ca. l m lang,
som har større kapacitet en Atlasmaskinen fra Kolding Andelssvineslagteri
2
•
Køling i detailhandlen
Om dette emne skriver slagtermester Hans Chr. Olsen fra slagterdynastiet i Stege følgende:
"Vinteren 1921 havde været så
saa mild, at det ikke var muligt at
opdrive is, og det var Skade for et
Slagterfrrma, der endnu ikke havde et fryseværk Da det var ganske umuligt at købe is paa det
hjemlige marked, maatte man
foreskrive en Last Is fra Norge.
Hver morgen gik Olaf Olsen til
Havnen for at se, om Is-Skibet
skulle være i sigte.
Endelig kort før Pinse kom det
ventede Skib i Havn."
På et senere tidspunkt kom kølerummene og begrebet "Hvad De
ikke ser i butikken har vi i køle-
Isskab/Køleskab
Den almindelige forbruger fik
først køleskabe i 50eme. Indtil da
måtte man klare sig med is købt
på et "krystalisværk".
Museet har en samling af isskabe
og køleskabe hvor klenodiet er et
rundt isskab, der har været i brug
på en dansk herregård.
3
•
Museumsforeningen for
Slagterimuseet i Roskilde
Ledreborg Alle 130
4000 Roskilde
Telefon 46 3 5 61 40
Telefax 46 35 61 42
B
Giro 325 - 3945
ISSN 1397-0488
Slagtermestre
Museet råder over mere uddybene arkiver fra en række
slagtermestre
Disse er:
+ Slagterfirmaet Brd. Olsen Stege
Poul Thierback, Skelmosevej 5,
Valby
+ Henry Jacobsen, Kødcentralen
Tåstrup
+ Hans M. Mathiesen, Storegade,
Lunderskov
+ Peter Egon Petersen, Slotsgade, Hillerød
+ Egon Pedersen, Gilleleje.
+ Hans Haar, St. Strandstræde,
København
+ Steffen Olsen, Aaløkkevænget,
Odense
+ Niels Hansen, Haslev
+ Carl Petersen og Søn, Vejle
+ Viggo og Aage Weinberg,
Ny Carlsbergvej, Kbh
+ Bent Christensen, Hoptrup
+ Welander Jørgensen, Odense
+ Knud Christensen Odense
+ Fisehers Slagteri og Pølsefabrik
København
+Henning
Svendsen ,
Fakse Ladeplads
+ Johannes Petersen & Søn,
Slagelse
+ Chr. Pedersen, Glamsberg
+ Frank Nielsen, Svendborg
+ Gunnar Nielsen, Kalundborg
+ H. C. Pedersen, Odense
+ Hans P. Rasmussen, Odense
+ Morten Thostrup, Hvalsø
+ Sloth Nielsen, Fredericia
+ Yde Henrik Lauersen, Århus
+
Museet modtager løbende arkivalier
fra Slagtermestre. En del af disse
er endnu ikke EDB registreret.
Mindeord ved Direktør
Morten Arnvigs bortgang
Direktør Morten Arnvig afgik
ved døden den 10. september
2001 62 år. Morten Arnvig var
medlem af Slagterimuseets
Styrelse siden maj 1996 valgt
af Dansk Køleforening.
"nyt om gammelt"
Udgives af :
Museumsforeningen for Slagterimuseet i Roskilde.
Sendes til Museumsforeningens
medlemmer.
l redaktion:
K. Teglmand (ansv.)
Morten Arnvig var i mange år
det samlende midtpunkt for
hele den danske og skandinaviske Kølebranche. Dynamisk,
konstruktiv og visionær var tre
fremtrædende karaktertræk
ved Morten Arnvig.
Morten Arnvig var initiativtageren til oprettelsen af Dansk
køleteknisk Museum der blev
stiftet i 1980. Museet havde
fra starten lokaler på Laboratoriet for Køleteknik på Danmarks Tekniske Universitet. l
1995 tog Morten Arnvig initiativet til at Køleteknisk Museum
blev en integreret del af Slagterimuseet i Roskilde.
Han arbejdede utrættelig på at
sikre Kølemuseet værdifulde
effekter fra en kølebranche
under hastig udvikling og desværre med afvikling af en
række kendte danske kølefirmaer.
På Slagterimuseet har vi mange gode og værdifulde minder
om Morten Arnvig virke.
K. Teglmand
Mogens Christensen
Layout: Mogens Christensen
Slagterbutikken anno 1920
Ringstedgade 8
Aben lørdage
Kl. 10.00-14.00
Slagterimuseet i Roskilde
Ledrebarg Alle 130
4000 Roskilde
mandag og onsdag 19 - 22
samt efter aftale.