1. No category

-
-
-
-
-
- - - - - - - - --
Marts 1996
Argang 3, nr. 1
Udviklingsplanen for Slagterimuseet i Roskilde
Der er udarbejdet et samlet plan for udviklingen af Slagterimuseet
Planerne skal nu ud til høring i Styrelsen, brancheorganisationerne,
myndigheder,sponsorer og foreningens medlemmer.
Museumskonsulent Anette TonnPetersen har nu færdiggjort udviklingsprojektet der skal danne
grundlag for det videre arbejde
med etablering af Slagterimuseet
Rapporten der er på 83 sider, er
baseret på samarbejdet med en
arbejdsgruppe og branchekontakter. Det eksisterende arkiv , samlingen af maskiner, udstyr og
håndværktøj skal bl.a. danne
grundlaget for det videre arbejde.
Rapporten tager bl. a udgangspunkt
i at der har vist sig en stor interesse
for museet blandt besøgende , familier, foreninger og naturtigvis
blandt de repræsenterede branchers medarbejdere og folkevalgte ,
udenlandske gæster og branchernes forretningsforbindelser. Der har
været mange besøgende fra folkeskoler, gymnasier, erhvervsskoler
og universiteterne.
Rapporten kan købes for kr. 60,-
Hvad rummer Slagterimuseet i dag og hvilke ting efterlyser vi?
Dette nr. af "nyt om gammelt" er en gennemgang af nogle de områder Slagterimuseet
forventer at skulle dække. Vi beskriver nogle af de ting vi har og hvilke ting vi efterlyser.
Danske Slagterier har som det
er bekendt stillet forsøgsstationen
"Sjælland 1" vederlagsfrit til rådighed for museums- og arkivformåL
blev
Svineforsøgsstationerne
oprettet flere steder i landet fra
1950, formålet var at forstærke
indsatsen i avlsarbejdet Midlerne
til etablering af forsøgsstationerne
kom bl.a. fra det fond der oprettedes for midler der havde været
indefrosne i England under anden
verdenskrig .
Vildsvinet blev tæmmet, da
mennesket blev fastboende og
regelmæssigt
dyrkede
kom.
Tæmningen foregik i Grækenland
7000 f. Kr. og bredte sig derfra
langsomt i alle retninger. l norden
fandtes tamsvin fra omkring 3.500
f.Kr. Der er således en lang og
spændende historie at fortælle om
svinet fra vildsvin til højt forædlet
tamsvin. Mange betydningsfulde
personer har lagt livs arbejde i at
sikre udviklingen af de bedst egnede slagtesvin. Den historie skal
Slagterimuseet naturligvis fortælle
i de bygninger der tidligere var
forsøgsstation "Sjælland 1".
Men også udviklingen af vore
andre slagtedyr, oksen, fåret, geden, fjerkræet og måske også de
mere utraditionelle slagtedyr som
hjorten, strudsen og pelsdyret bør
have deres plads i beretningen om
dansk dyrebrug. Anvendelsen som
føde og klæder, anvendelse i
medicinalindustri og som foderstoffer skal belyses.
Staldsystemernes udvikling er et
andet interessant emne som vi
gerne vil give en plads på Slagterimuseet i Roskilde.
På museet har vi meget litteratur
og arkivmaterialer der belyser udviklingen "fra jord til bord" , "fra stald
til steg", "fra hud til handske" , " fra
fadebur til kummefryser''.
Vi EFTERLYSER billeder og
materialer fra avlsgårde og alm.
landbrug der viser arbejdet med
slagtedyrene. Stamtavler og dagbøger fra stald og mark. Fra staldfirmaer ønske v i os kataloger over
de staldtyper der i tidens løb har
været anvendt. Alle oplysninger om
dyrehold har interesse , beretninger
om slagtningen på landet, oplysninger der knytter sig til svinehold ,
kvæghold , slagterier og forædlingsvirksomhed har stor interesse.
De der evt. har materiale kan henvende sig på Slagterimuseet, vi
kommer gerne og henter overalt i
landet.
Museets placering på forsøgsstation "Sjælland 1" gør det naturligt at fortælle om udviklingen af avlsarbejdet
BEDØVNING-STIKNING-SKOLDNING-HARDSTØDNING- SORTOG HVIDSKRABNING -SLAGTNING - OPSKÆRING -SALTNING
Hele "Slagteriet " i en i trækassen
Ovennævnte funktioner blev alle
ordnet uden store problemer af
hjemmeslagter
Johannes Friis
Andersen, Næstved f. 1916.
Johannes nåede at aflevere sit
"slagteri" til museet inden han
døde 78 år gammel. Han kunne
have hele "slagteriet" på bagagebæreren på cyklen. Alt det værktøj
han skulle bruge kunne være i
trækasse bag på cyklen.
Blliltfllii:: : : :=: ::: : : ::: : : : : :I::::::::::: : : : : : : : : : : ::: ::
Johannes klarede bedøvningen
med en boltpistol. På museet har
vi ingen tænger til el-bedøvning
og vi ville også gerne have et C0 2
anlæg oval- eller elevatortypen.
Vi er dækket godt ind med beog
bedøvdøvningspistoler
ningskøller og -økse. Også elbedøvnings udstyr til kreaturer
mangler museet.
TRANSPORT TIL SLAGTERIET- OVER FORVÆRKET OP PA
LASTBILEN- BADEKARET BLIVER OPFUNDET
På vej til slagteriet, Storm P 1923
På museet har vi mange billeder
af svin der leveres til slagtning på
enspændervogn med en enkelt
eller to grise på hver vogn , vi har
også eksempler på afregningsbøger 1909 -31 der viser en enkelte
landmands levering til Bogense
Slagteri fra 1 -10 svin om året.
Svinene blev løftet op i vognen af
et par stærke karle og fik ofte
skrammer på vejen til slagteriet.
lfll.III.Yf.lf.ll!i!f i:!: : : : : : : : : =: : : : : ==:: : :=: : : : : : lit
Museet vi l gerne have en enspænder af den type som billedet
viser, med en tremmekasse.
Da Lastbilen overtog transporten
opfandt man en lift "badekaret" der
løftede et enkelt svin ad gangen
op på vognen. Mon der findes
eteksemplar af "badekaret" så
museet kan vise den positive udvikling ved læsning og transport.
HARDT MANUEL ARBEJDE PASLAGTEGANGEN - SKRABNING
OPLUKNING- UDTAGNING AF TARME - MIDTFLÆKNING.
Flækning med håndøkse, Sundby 1966
På slagtegangen var der tid ligere
meget hårdt manuel arbejde fra
stikkere der oprindelig selv hejsede grisene op i bagbenene til opskæring og udtagning af tarmsæt
og flommer. Opridsningen og
midtflækningen med håndøkse
var et meget krævende arbejde.
Flækningen af hovedet var ligeledes håndarbejde. Tidligere blev
grisene skubbet fra mand til mand .
l f:tt'I.R4.D.N.WØ:M!i!i!i!i!i!i!i!'il!i!i i !i i!i]!i]!iijij!jij'j]j]i ji!i@!i!i]ft
Vi vil gerne have et eksemplar af
den midtflækkemaskine som lnstituttet opfandt og som var den
første "robot" på slagtelinien. Vi
har ledt alle vegne og kan ikke
finde en maskine. Måske læserne
kan. Vi mangler også eksemplar
af hovedflækkeren. Oplysninger
om de tidligste klassificeringsregler er også velkomne.
DYRLÆGEKONTROL - TRIKINKONTROL - STEMPLER -VEJNING KLASSIFICERING- DANISHBRÆNDING- HÆNGEJERN
Diagram af Trikiniskop, Struers 1938
2
Museet har en del dyrlæge udstyr
fra dyrlægelaboratorier på Slagterierne. Trikinkontol mikroskoper
bl.a med kulbuelys. Vi har også
en del dyrlægestempler. Baconkontrollen har overladt os en del
kontroludstyr bl.a. kontrolvægt til
hængejern m.m. Danishbrændin-
l fiiii.J.I.i.N.J.Nilif !i!i!i!]!i]i]i]i'j]!j!i j @jij]jij ji =: : : : : : : : : : : : : : : :
gen var tidligere en manuel ope-
bruge
ration men blev afløst af danishbrændemaskinen.
mere til brug ved renoveringen af
den maskine vi allerede har.
Vi vil gerne have vejemærker,
vejeprotokoller, dyrlægeudstyr fra
slagtegang og laboratorier, analyseforskrifter, dyrlægevejledninger,
personhistorie
om
dyrlæger,
klassificeringsredskaber, målepinde , spækkikkerter. Vi kan godt
en
danisbrændemaskine
KREATURSLAGTNING-OPRIDSNING-H UDEAFTRÆKKERUDTAGNING AF TARMSÆT- OPSKÆRING AF OKSEKØD
Afbankningshammer og h udeklemmer
Kreaturslagterne betragter sig
selv som de rigtige slagtere, der
arbejder med baggrund i det oprindelige håndværk. Det er heller
ikke meget teknik der er kommet
ti l i tidens løb, liggende slagtning
er blevet afløst af hængende,
operationerne er blevet delt op bl.
a. af hensyn til hygiejnen og
båndslagtning er indført på de
større slagterier.
elf.ltil-!!i!!iii!i~!ir!:i:!ii!ii!i!i!i!!i! !i!i!i!i!i !i!i!~i!i!i!i !i~!i!i!i!i!i!i!i
Vi efterlyserat billeder fra ældre
kreaturslagterier, spilepinde af
træ, rygmarvstøder, afbankningshamre,
hudeklemmer,
afhudningsknive.
Billeder af gæve
kreaturslagtere ved Svendeprøven
med kreaturet før og efter slagtningen. Tegninger af indretningen
af slagtehuse på landet med både
kreatur - og svineslagtning.
BEHANDLING AF SVINETARME-OKSETARME-MAVER-BLÆRER
SORTERING- KONTROL- SYNING AF TARME
Tarmmaskiner af dansk fabrikat
Som det fremgår af billedet har
vi 11 gamle tarmmaskiner anvendt af DAT og Schaub. Vi har
også overført en hel del arkivalier
fra det tidligere DAT hovedkontor i
Glostrup. Fra Esbjerg har vi modtaget nogle festlige skildringer fra
arbejdet på Schaubs afdeling i
Esbjerg omkring 1930. De ældste
og første lærerbøger om tarmbehandling har vi også
Bf.I.I4Y.$.1(1§'!il !i i: : : : : : : : : : ::: : : : : : :: : : : : : : : : : : : : :
Vi har brug for flere gamle tarmmaskiner og tarmudstyr. Endvidere savner vi tegninger og beskrivelser af de ældste maskiner.
Sorteringsudstyr i form af kalibreringsblokke og målebrædder m.m.
bør også indgå i samlingen af
materialer fra tarmafdelingerne.
Billeder fra tarmafdelingerne og
produktionsrapporter er velkomne.
TILSKÆRING AF BACON -OPSKÆRING l HELE STYKKER
OPSKÆRING TIL PØLSEMAGERI
Bovbladssele, Roskilde Slagteri 1896
Baconproduktionen har været en
dominerende produktion på Slagterierne. Bacontilskæring , saltning
dræning og forsendelse af bacon
er et omfattende område. Billedet
viser opskæringsborde fra Odder
Svineslagteri
med
baconside,
bovbladssele og andet udstyr til
tilskæring , Udstyr til baconsprøjtning har vi en del af bl. a. multistiksprøjten udviklet af Instituttet.
:gf=ffilltMII.J.ifj§ii!J.i i i i : : : : :t·: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :
Det har været mere en svært at
finde Wrappers, men efterhånden
har vi fundet nogle stykker, og kan
bruge flere . Balleskilte mangler vi
helt, balleborde står også på ønskesedlen. Spisrygsave anvendt
ved tilskæringen indgår heller ikke
i samlingen i dag , men mon ikke
der ligger en på et maskinværksted et sted i landet.
FREMSTILLING AF PØLSER- VUGGEKNIV-HURTIGHAKKERPØLSESTOPPER- RULLEPØLSE- OG SKINKEFORME
HurlkJhakkere fra slaUferforretninger
Hurtighakkere til butiksbrug har
vi en hel del af. Pølsestoppere
ligeledes. Der har været mange
typer heriblandt flere danskproducerede. De tidligste maskiner i
pølsemageriet var enten håndtrukne eller blev trukket over et
remsystem med en centralaksel
under loftet. Vi vil gerne rekonstruere et sådan pølsemagen med
remtrukne maskiner i bagbutikken.
~-!llfl@!i!~!i!~!i: : : : ~I: : : :~: : :~: : : :!i! ~i!:i! i :i: : :!i! i i !i!i!i!
Vi mangler butikshakkere , !ndustrimaskiner til brug i pølsemageriet og konservesfabrikken. Det er
vores største ønske at finde en
vuggekniv med roterende blok,
vuggekniven er forgængeren for
hurtighakkerne. Vuggekniven er
dansk produceret og er en maskine der viser en tidlig udvikling fra
håndværk til maskine.
3
KONSERVESPRODUKTION-ETIKETTER-DASEPØLSER-SKINKER
TUNGER l EGEN SAFT- LUNCHEON-MEAT- LEVERPOSTEJ- M.M.
Remtruken lukkemaskine fra ca 1910
Konservesindustrien har været
gennem mange omvæltninger.
Der har været flere store private
konservesproducenter. På et tidspunkt var bl.a. skinkeeksporten til
USA af stor betydning for den
danske valutaindtjening. Nu er der
kun få konservesvirksomheder
tilbage men historien om Plumrose, Hafnia , JAKA, DAK, m. fl. bør
bevares.
&BIIIB::f!i!i::::::: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : ::: :=
Vi har en lille etiketsamling fra den
tid hvor dåserne var med papiretiketter, vi vil gerne have mange
flere etiketter. Vi har en enkelt
gammel remtrukken lukkemaskiner og søger efter flere af de første lukkemaskiner og andet kenservesudstyr. Produktkataloger og
varebeskrivelser og udstyr til kenservesproduktion efterlyses.
•
DISKE- BUTIKSUDSTYR-DEKORATIONSTING TIL BUTIKKEN OG
UDSTILLINGSVINDUER- VÆGTE - HOVEDER AF SLAGTEDYR
Viktualiedisk fra ca 1930
Butiksdiske fra f ør 1925 kunne
ofte være hele mesterværker i
snedkerarbejde med dekoreret
forside med træudskæringer og
fyldninger. desværre er der ikke
bevaret ret mange. Forsiderne er
blevet beklædt med plader. Det
lykkes dog at finde enkelte med
fyldninger og terazzoplade. det
viste eksemplar er fra Slagtermester Ketty Popp i Bramming.
lt.'t ti.i.tf.lift'I MI@i!iti!i!i!i!i!i!i!i!i!: : : : : : : ; : : : : :! ! ! i!i!i!i!i!: ;: : : : : : :
Vi vil fortsat gerne hører om butiksudstyr af ældre dato diske,
dekorationsting til butikken , hoveder af slagtedyr, gamle vægte ,
butikshakkere , osteskabe og træhylder til konserves. Belysningen i
de gamle butikker kunne være
meget dekorative med giaskærme
og lysarme i svungne og dekorative former.
•
CAFE FODKOLD- PØLSEVOGNE- GADEHANDEL -TORVEHANDEL.
"Cafe Fodkold" = Pølsevognen
Slagterimuseet er Danmarks
pølsevognsmuseum med i alt 6
pølsevogne vi mangler dog de
ældste fra 1923 som var udformet
som en trækvogn der efterhånden
forbedres med påbygget læskærm
og senere blev helt lukkede.
l sidste nr. af "nyt om gammelt".
fortalte vi historien om pølsevognenes fremkomst og virke i Danmark. Pølsevognene var ikke ene
om at sælge kød på gaden.
Torvehandlen fandt i mange år
sted fra
primitive torvestader.
Museet har en enkelt gammel
torvebod fra omkring 1900 den
stammer fra en Jydsk købstad . Vi
vil gerne vide mere om gadehan- •
del fra slagtertruget og fra torveboder, fra hestevogne og pølsevogne. Alle billeder og beretninger
om gadehandel er velkommen ,
samlingen af pølsevogne må gerne vokse.
SLAGTERBILER-HESTEVOGNE-SLAGTERTRUG-HANDLE VED
DØREN - SLAGTERRUTER OG SLAGTERGARDE.
Sim. Devantier, Holbæk 1925
4
Danmark har været gennemtrukket af mange hundrede slagterruter for omkringkørende slagtere der solgte kød fra hestevogne
og slagterbiler. Slagteren var
kendt i by som på land når han
kørle ind på gårdspladsen, gennem gaden eller ind i sommerhus-
~~i(g({ij;f,f.$.lf.!.J.M§!: {:!: :: :; :: :: : : ::::::::::::::!!!:!:::::::::::: ::;:;:;:;:;: : : : : :
Slagterimuseet ønsker sig brændende en Ford -T slagtervogn som
den på billedet. Slagtervognen
kunne blive et godt blikfang for
museet ved udstillinger og dyrskuer på torve og gader. Vi har vegnen på hånden og søger en spon-
områder. Frisk kød og pålæg og
sor der vil hjælpe os ud at køre
en frisk tone mellem Slagter og
kunderne.
med et godt budskab om Slagterfaget, Pris ca. 70.000
Kataloger er vigtige hjælpemidler
KATALOGER- BROCHURER -TEGNINGER- BESKRIVELSER
PATENTANSØGNINGER - BILLEDER- UDKLIP FRA AVISER
Desværre findes der ikke, som for
Ef.N.4.!ilf.l§:!j!!:!: : :~:!:!i!:!~: ~: :!:!i!i~!i:!:i!~i!:!~!~@@!i~'!~!~!~!:!i!~!:
frimærker, et samlet katalog over
Vi efterlyser derfor gamle kataloger, annoncer, tegninger, beskrialle de maskiner, udstyrsgenstande og håndværktøj der anvendes
velser, patentansøgninger, billeder
og har været anvendt indenfor de
og oplysninger af enhver art der
gør det muligt for os at beskrive
brancher Slagterimuseet repræsentere, måske vil der engang
alle de materialer branchefolkene
har omgivet sig med gennem tikunne udgives et sådan katalog ,
men det forudsætter at museet får
derne. Det vist Dich-katalog fra
hjælp fra alle interesserede med1926 over datidens udstyr er en
lemmer og branchefolk.
fremragende hjælp.
FORENINGSFANER OG FORENINGSARKIVER- DIPLOMER
NÆRINGSBREVE- REGULATIVER- REKLAMEMATERIALE
Fane fra København ved butiksindvielse
Museet har et antal foreningsfaner. Fanen på billedet er fra
Siagtermesterforeningen for København og omegen. Billedet. er
taget ved indvielsen af Museumsbutikken 6. nov. 1993. Fra Københavns slagterl aug har vi modtaget
et par spændende standarder der
er blevet båret ved bisættelser af
laugsbrødre. Slagterlaugel har
deponeret sit arkiv på museet.
§lf.I.B.I.!tJ.lf.N§!:~i!i~i:i:i~i:i~i!i:!i~i!~!i!~!i:i~i:i!i!i: ~!:i:i!i:i!i!i:i!i!i!~i~!i!:i:!i!~
Museet modtager gerne arkivmateriale fra lokale foreninger. Med
strukturændringer f ølger nedlæggelse af NNF-afdelinger og afdelinger af Slagtermesterforeningen.
Det er vigtigt at dette materiale
ikke går tabt, det bør afleveres til
lokalarkiverne eller til Slagterimuseet. Vi efterlyser oplysninger om
hvor arkiverne befinder sig.
BØGER- BREVE- REGNSKABSBØGER- OPSKRIFTER- FILM
VIDEOER- TIDSSKRIFTER- LYDBAND-SLÆGTSHISTORIER
Der er allerede nu trængsel i arkivet
Slagterimuseet skal være mere
en et udstillingsvindue med skiftende udstillinger, maskiner og
udstyr. Et levende museum kræver at der er samlet oplysninger
om branchernes udvikling der gør
det muligt at gennemfører undersøgelser af arkivalier. Der er allerede en stor samling i arkiver der
kan suppleres med andre arkivers
materialer. Det er derfor meget
vigtigt at der opbygges et arkiv af
branchens materialer fra de enkelte virksomheder og fra fællesvirksomheder. Dette materiale suppleret med hvad der allerede findes
på lokalarkiver, erhvervsarkivet,
Det kgl. bibliotek og andre museer
skal kunne stilles til rådighed for
studerende og forskere. Forskningsresultaterne giver mulighed
for løbende af forny udstillingerne.
TORVEHANDEL- HANDELSMÆND- KØDKOMMISIONÆRER
PRIVATE EKSPORTØRER OG -SLAGTERIER
Salgsstand fra ca 1900
Torvehandlen er for1 ø ber for
faste butikker. Der har udfoldet sig
et spændende liv på byens torve.
Handlen er blevet reguleret af de
offentlige myndigheder og af Iaugene. På museet har vi en del
materiale der belyser torvehandlen og en enkelt torvestand fra
1900. Kødhandlen foregik også
med trug på nakken og med
salgsvogne rundt i by og på land.
f.t.fiml:liX~lf.flf:@i'ii'i'i'''i'i'i'i''i'i'i'iii!'ii!., :i:);~;=;=;=:!;';('i'i''';
Fra Andelsslagteriernes opståen
i 1887 og indtil nu eksisterer der
en omfattende dokumentation.
Men for tiden før 1887, med handelsmænd og slagtere , private
slagterier og handel med levende
slagterdyr er det lidt mere tyndt
hvad museet er i besiddelse af,
derfor efterlyser vi materialer der
kan belyse forholdene før 1887.
5
formål i forhold til køleindustrien, •
som slagterimuseet har i forhold til
slagteribranchen. Der vil ingen
vanskeligheder være ved at slå de
to museumsområder sammen, der
er overlapninger som giver gode
muligheder for at støtte hinanden i
beskrivelsen af udviklingen. Styrelsen for slagterimuseet har derfor inviteret køleteknisk Museum
til samarbejde om opbygningen af
et fælles museum.
Før kom Kunderne i slagterbutikken hver dag, men
så kom kølekæden !
l 1858 lagde Slagtermester F. O.
Plambock Maribo grunden til kølerummets opfindelse. Senere udviklede hele kølekæden sig fra slagtningen til husholdningerne med
rivende hast. Og nu komme kunden
kun i slagterbutikken engang hver
uge.
Af K. Teg/mand, Roskilde
Slagterimuseet
Det første Sabro-kø/eskab med C02""
kompressor 1910 -11
Køleforeningen hædrer Sim. F.
o. Plambock.
l Qvartalsberetningen fra Industriforeningen i Kjøbenhavn 1859
kan man læse følgende : Slagtermester PlambOck i Maribo: Model
til en Slagterbutik med Apparat til
at frembringe en lav Temperatur.
Ved Kjødets Opbevaring er det
naturligviis en væsentlig Betingelse, at bevare en meget lav Temperatur, hvorfor det ogsaa, som
bekjendt, meget bedre staar sig
om Vinteren end om Sommeren.
For ogsaa om Sommeren at bringe Temperaturen ned til et lavt
Punkt, har Hr. Plambock anvendt
en meget sindrig Indretning. Naar
man nemlig bringer Vand i et Kar
af en porøs Masse f eks. uglaseret leer, saa vil Overfladen af Karret bestandig holde sig fugtig og
denne Fugtighed vil ved sin Fordampning afkøle Vædsken i Karret. Dette Princip, som allerede i
flere Aar har været anvendt ved
de saakaldte Vandkølere, har fundet en ny Anvendelse ved oven
nævnte Model, i det der langs med
Væggene i Rummet er anbragt
lodret staaende Drain-Rør, der
fyldes alle paa een Gang til en vis
Høide med Vand. Dette Vand vil
paa oven nævnte Maade holde sig
køligt i længere Tid, og derved
afkøle Rummet, hvori de staae.
Fornyelsen af Vandet behøver kun
at skee een eller høist to Gange
daglig og paa denne Maade skal
det være lykkedes at bringe Temperaturen i Modellen fra 24° til
7°. Principet kan maaskee, naar
det ved videre Prøvelse i det større vise sig at være heldigt, ogsaa
anvendes i flere andre Øiemed.
6
Ovennævnte citat kan læses i
Dansk Køleforenings jubilæumsbog 1911 - 1986 der fortsætter. : Vi
må derfor tilskrive Lolland æren for
at have fostret vor første køle- og
luffkonditioneringstekniker, Slagtermester F. O. Plambock . Og det
blev for øvrigt ogsaa på Lolland,
Danmarks første kølemaskinfabrikation så dagens lys. Der var i
Tuxen & Hammerichs virksomhed
i Nakskov. Virksomheden var forløberen for kølefirmaet Atlas.
Køleindustriens udvikling skabte strukturændringer
Køleindustriens udvikling ændrede produktionen og oplagringen
radikalt på alle virksomheder. Med
kølerum i slagterforretninger og
senere i husholdninger blev kølekæden skabt. Varer kan sendes
over store afstande , indkøb kan
foretages når køleskabet eller
fryseren er ved at blive tom. Indkøbsvanerne ændrede sig med
opbevaringsforholdene hos virksomhederne, slagtererne og kunderne. Ingen ønsker ændringer i
de muligheder kølingen har givet
os, og Slagtermester F. O. Piamback bør huskes for sin evne til at
anvende den naturlov der siger,
fordampning kræver varme og
dermed skabes nedkøling i de
omgivende materialer.
Køleindustrien vil gerne være
med i Slagterimuseet i Roskilde
Køleindustrien har et køleteknisk
museum der p.t. er placeret på
Danmarks tekniske Universitet.
Museet er en selvejende institution, der har næsten det samme
Køleteknisk Museum har en
spændende samling.
Køleteknisk Museum har en
spændende samling af maskiner
og materialer der viser udviklingen fra Slagtermester F. O. Plambock, til nutidens energibesparen- •
de og miljørigtige kølemaskiner.
Samlingen flyttes til Slagterimuseet, materialerne og alle forhold
vedrørende køleindustriens udvikling skal i sammenhæng med
museets øvrige hovedområder.
Velkommen til Køleindustrien
På Slagterimuseet har vi planlagt
at en Atlas kølemaskine fra Danish Crown i Kolding, der blev
installeret i 1912, skal stå i forhallen og vise udviklingen fra naturis
til køleindustri . Placeringen kan
opfattes som et velkommen til den
nye samarbejdspartner, køleindustrien, og til sin tid når museet
åbner, et velkommen til Slagterimuseets gæsterne , der indbydes
til at se hvorfor de ikke længere •
behøver at gå til slagteren hver
dag , men trygt kan overlade til
fagfolk at opbevare og behandle
kødprodukterne i længere tid under frys og på køl uden tab af
kvalitet og næringsværdi.
Ammoniakkølean/øg fra Tuxen og
Hammerich, Nakskov 1894
Behandling af huder og
læderfremstilling er et af
de ældste håndværk.
Efter afholdelse af et garverkursus
på teknologisk Institut i 1926 blev
erfaringerne samlet i 1. udgave af
"Garverbogen" der udkom i 1927,.
Fra denne bog, som blev lærerbog
for garverfaget, gengiver vi i forkortet form afsnittet om garverfagets
historie.
Af Civilingeniør Lennart Klenow
Allerede de ældste skriftlige
beretninger om menneskenes liv
og færden, indeholder fortællinger
om lædertilvirkning. Garverne kan
med sikkerhed føre håndværkets
oprindelse endnu længere tilbage,
nemlig til forhistorisk tid. Inden
vore forfædre havde lært at dyrke
jorden , ved vi at de levede af jagt
og gik klædt i skind af de dyr de
dræbte . Skindene blev underkastet en konserverende (garvende)
behandling for at kunne tjene som
beklædning, heraf kan vi slutte at
skindberedning har været kendt af
mennesket, allerede da de levede
på jægerstadiet, Garvemes håndværk er således et af de ældste.
Dette bekræftes også af biblens
beretning , i 1. Mosebog kap. 3
v.21 står: "Derpå gjorde Gud Herren skindkjortler til Adam og hans
hustru og klædte dem dermed".
l de ægyptiske pyramider har man
fundet læder omtalt som et materiale , der i værdi blev sidestillet
med guld , sølv , ibenholt og andre
sjældne træsorter, og disse beretninger antages at være ca. 5000
år gamle. At ægypterne har forstået at barkgarve og farve skind ,
har man fuldt bevis for i velbevarede lædergenstande , der er fundet ved ægyptiske udgravninger.
Alle gamle kulturfolk har haft betydeligt kendskab til kunsten at
garve , og man finder både i indisk,
persiske, arabiske , kinesiske , jødiske , græske og romerske skrifter
garveren og hans håndværk omtalt, om end på højst forskellig vis.
Hos jødeme var garverhåndværket ikke videre agtet, f.eks. siger
"Rabbi Judah": "En mand kan ikke
undvære hverken en parfumeur
(barber) eller en garver; lykkelig er
den, hvis kunst består i at parfumere .- men ve den , hvis kunst
består i at garve", Endvidere var
der lov hos hebræerne, at kvinder,
der var gift med garvere, havde
ret til skilsmisse, dersom deres
mænd bragte dårlig lugt med sig
hjem fra garveriet.
Grækerne og rorneme agtede
garveren højere. Den græske
digter Homer besynger i sit store
digt "lliaden"" , der er skrevet ca.
1200 å f. kr.. , semsgarvningen, og
da læder hos grækerne fandt anvendelse i udstrakt grad både til
beklædning ,
smykker
boliger,
hjælme, og skjolde , så var garveren en agtet person. Garveren har
spillet en fremtrædende rolle inden for den oldgræske stat bl.a.
som ledende politiker.
Den allerældste garvermetode
er uden tvivl fedtgarvningen , der
udføres på den måde , at det friske flåede , rå skind blev indsmurt
med fedt og bearbejdet ved gnidning, indtil fedtet langsom trængte
ind i skindet og konserverede og
blødgjorde det ved en lignende
proces som ved semsgarvningen.
Næsten lige så gammel som fedtgarvning er konserveringen af skin
ved røgning , en metode der også
blev anvendt af indianerne.
Barkgarvningen er en del yngre.
garvemetoden stammer fra forhistorisk tid og det er sandsynligt at
man har lært plantestoffernes
garvende evne at kende under
forsøg på at farve med dem.
Garvning med Alun og Salt er
opstået i egne hvor alun har været let tilgængeligt naturprodukt,
denne metode er indført i Europa
med maurerne da de trængte ind i
Spanien år 700 ef. Kr.
Kromgarvningen, der skyldes
kemikernes indsats i garveriet,
stammer fra slutningen af det
nittende århundrede. Det første
kromgarvningspatent blev ganske
vist udtaget allerede i 1858 af en
tysk Professor Knapp. Først i 1884
da amerikaneren Schultz fik meddelt patent på tobadskromgarvemetoden, begyndte kromgarvningens sejrsgang.
Omtrent på samme tid fremkom
de første ekstrakter. En fransk
garver erhvervede sig omkring
1860 en formue ved at hurtiggarve
med kastanieekstrakt 1867 var
quebrachoekstrakt
sommerens
seværdighed udstillet i Paris, men
ført i 8o'eme og 90'eme opstod
der en virkelig ekstraktindustri .
Herefter tog garveriets udvikling
stærk fart og det er uomtvisteligt,
at de 50 år fra 1880 til 1930 har
været en fremgangsperiode uden
sidestykke i garveriets historie.
Foruden kromgarvningen og
ekstraktgarvning stammer også de
kunstige bejtser ( som erstatning
for hundegødning) , de syntetiske
garverstoffer, anslinfarverne og
dæk- eller pigment-farverne fra
disse år. ligesom indførelsen af
tidsbesparende maskiner gradvis
bidrog til det gamle håndværks
industrialisering.
Alle disse fremskridt var en
direkte følge af, at kemiens og
teknikkens resultater blev nyttiggjort i garveriet, og garverfaget
nåede derved en sådan udvikling ,
at der nu ikke mere i det praktiske
garveri udelukkende kan bygges
på hævdvundne erfaringer og
recepter.
Lohgarveri 1775. A. Huderne skylles B. Hår og kød fjernes C. Tre kalkekar
D. Strøes med bark E. Lobfarve F. Kedel til bejtsen G. Kedel til varmt vand
7
Museumsforeningen for
Slagterimuseet i Roskilde
Ledrebarg Alle 130
4000 Roskilde
Telefon 46 35 61 40
Giro 325-3945
Velkommen til nye
Styrelsesmedlemmer
Med Dansk Køleforening og Garverforeningens indtræden i samarbejdet om etablering af Slagterimuseet , kan vi byde velkommen
til to nye Styrelsesmedlemmer
Direktør Morten Arnvig
Aut. Kølefirmaer
Postbesørget blad
( 4105 RGC)
Bladnr. 54156
Styrelsen for Slagterimuseet
1. januar 1996 har Styrelsen følgende sammensætning.
Danske Slagterier, Bent Sloth
Slagtermestrene , Mogens Koppel
NNF, Lund Børge Andersen
N.&F. Jacobsens fond,F.Siipsager
Roskilde Byråd , Hanne Eisen
Roskilde Museum , F. Birkebæk
Museumsforeningen, K. Teglmand
Bent Rolsted og Bent Ellevang
"nyt om gammelt"
Udgives af:
Museumsforeningen for
Slagterimuseet i Roskilde.
Udkommer 4 - 6 gange årligt,
sendes til museumsforeningens
medlemmer. Gengivelse efter
aftale med redaktionen.
Løssalg kr. 10,1 redaktionen:
Museumsforeningens Bestyrelse.
K. Teglmand (ansv.)
Bent Rolsted
K. T eg l mand , formand
Bent Rolsted , næstformand
Bent Ellevang , kasserer
Vagn Mortensen
Carsten Larsen
Foto: l b Glaser
Tryk:
Elsgaards Bogtrykkeri , Roskilde
Ved den ordinære generalforsamling den 7. maj 1996 skal der vælges yderligere et bestyrelsesmedlem.
Konsulent Ove Rasmussen
Garverforeningen
Bliv Medlem
Museumsforeningen har tre medlemssatser for årskontingentet
Husstandsmedlemskab kr. 100,Mindre virksomheder kr. 500,Større virksomheder kr. 1.500,-
Generalforsamling 1996
Der indkaldes til ordinær generalforsamling
tirsdag den 7. maj 1996 kl. 19.00
Dagsorden if vedtægterne
Slagterbutikken anno 1920
Ringstedgade 8
åben lørdag
kl. 09:00 - 13:00
på Slagterimuseet i Roskilde,
Ledrebarg Alle 130
"nyt om gammelt" nr. 113 er sponsoreret af Danish Crown
DANISH CROWN
8
Slagterimuseet i Roskilde
Ledrebarg Alle 130
åben mandag og onsdag
kl. 19:00-22:00
samt efter aftale