1. No category

Argang 5, nr. 2
ISSN 1397-0488
Slagterens bil var en del af bybilledet i 1920.
Slagterimuseets slagterbil er fra Falster.
Det har været af stor betydning for Slagterimuseet, at museet
fik en af de mange slagterbiler, der fra begyndelsen af 1900
var så almindelige på landevejene. Slagterbilen er en Ford-T
fra 1923 der har kørt som slagterbil på Falster. Slagterbilen har
deltaget i udstillinger i Bella Centret, Lyngby Storcenter, på
Brøndbyøster, Humlebæk og Roskilde Torve. Endvidere hos
lnco i Øksnehallen og i Kødbyen. Slagterbilen deltog i 1000 års
veteranløbet i Roskilde i juli mdr. og klarede turen fint. Overalt
hvor vognen har været udstillet har der været stor interesse for
beretningerne fra den tid da Slagtervogne var almindelige.
Slagtermester Axel Didrichsen, Stege 1920.
Slagtermester Axel Didrichsen er født juli 1884 i Lendemarke.
Han stod i lære hos Chr. Olsen i Stege 1898 - 1902. Fik egen
forretning i 1914 i Storegade i Stege. Fra denne adresse drev
han slagterforretning og kreaturhandeL Didrichsen kørte landtur
med den flotte slagtervogn, en Ford -T med dansk bygget karosseri. Ford eksporterede på den tid bilerne fra Amerika uden
karosseri. På de importerede chassis byggede karetmagerne
vognene til det ønskede formål som personvogne , varevogne
med lad eller kasse. Vognene var derfor i begyndelsen af 1900
meget forskellige i udseende og indretning .
Slagtermestre Brd. Devantier, Hornbæk.
Slagtermester Jean Frederik Devantier i sin slagtervogn 1925,
vognen er bygget med en løs slagterkasse der står på et lad.
Kassen kan tages af og der kan transporteres levende grise i
en tremme kasse eller slagtekroppe der blev lagt på vognbunden tildækket med lærred. På skilte foran baghjulet står at
største tilladte hastighed er 30 km i timen og største belastning
er 125 kg. Læg mærke til at slagtermesteren bære kasket. Det
var den almindeligste hovedbeklædning for slagtere på den tid.
Bowlerhatten var den almindeligste hovedbeklædning for
mænd og var ikke på den tid knyttet specielt til slagterfaget
Slagtermester Søren Thorup, Alborg.
Lige som byfester er almindelige i dag, var håndværkeroptog
tidligere en almindelig festlig indslag i bylivet. Alle håndværksfag pyntede store hestetrukne ladvogne med grene og blomster
og midt på ladet stod mester, svende og lærlinge i et optrin der
viste en arbejdssituation fra faget, tømrene f. eks. med et lille
tagværk, murerne med et stykke murværk, bødkerne med
baljer og tønder under bearbejdning . Alle håndværksfag deltog
i optoget med fantasifulde vogne. Slagtermester Thorup deltog
et år i optoget med sin slagtervogn pyntet med slagtervarer,
højt opsat på taget, og med pølser som egeme på bilens hjul.
Kunsten at køre en Ford -T slagtervogn fra 1923, ifølge Sim. Hans A. Haar
Bagenden, den vigtigste !
Du skal være en god fagmand, en
rigtig slagter og sælger. Det er ved
lågen i bagenden af slagterkassen , kundernes tillid skal vindes.
Her skal det vise sig om du er god
til at køre slagterbiL
Du skal kunne starte bilen i alt
slags vejr. Du kan bruge selvstarteren eller startsvinget. Om nødvendigt må du sætte en donkraft
under bagakslen så baghjulene
kan dreje frit når du starter.
l frostvejr skal din hakkede fars
deles op i portioner og medisterpølse være i passende portioner,
ellers fryser det hele sammen. Om
sommeren kan du lægge store
rabarberblade over kødet så det
holdes køligt.
Slagtedyr og Slagtervogne
vurderes bagfra.
Du skal være velklædt, med ren
kittel , bov.Aerhat, flot bælte med
knivskede og strygestål. Din vogn
skal være ren ude og inde. Brug
dit gode humør overfor kunderne
og overfor bilen så komme du
længst
Leare6org fl.((J .130 ....,...
4000 !l(oslij f. •.
'Iefejon 46 35 61 40
Sæt dig nu op i din flotte Slagtervogn , selv om du savner hesten ,
vis du er stolt af dit nye køretøj ,
og gode varesortiment Se efter
vand , olie og benzin. Husk termokanden. Det er koldt i det åben
førerhus.
Slagteren er børnenes og
hundenes ven !
Bliv ven med konerne , deres børn
og hunde. Tag pølsestykker med
til børnene og ben til hundene. Så
vil børn og hunde strømme til
slagterbilen , når de høre dig
kommer på vejen eller ind i gården. Og konerne v il følge efter.
Dansk køleteknisk Museum -en integreret del af Slagterimuseet
Dansk køleteknisk Museum blev
stiftet i foråret 1980 på initiativ af
en personkreds som i en årrække
havde arbejdet med tanken om at
bevare nogle af de ofte meget
smukke eller kuriøse apparater og
komponenter, som i tidens løb har
været anvendt i køleteknikken.
Museet blev offentlig tilgængeligt i
foråret 1981 forbindelse med
Nordisk Kølemøde.
Kulsyrekompressor
fra 1904 af fabrikat
Sabroe.
Samme type har
været opstillet på
Christiansborg .
Den indgår nu i
museets køletekni-
ske samling.
Dansk køleteknisk Museum har til
formål at erhverve og konservere
maskiner, automatik, anlægsdele ,
tilbehør m.m. til køleanlæg af
enhver art, som sammen med
bøger, tidsskrifter, billeder og tryksager kan tjene til oplysning om
køleteknikkens udvikling og vilkår.
Endvidere er det museet formål at
gøre samlingerne tilgængelige for
forskning og undervisning for interesserede i almindelighed .
Museet blev i 1980 placeret på
Danmarks Tekniske Universitet i
bygning 402 på Lundtoftesletten. l
1996 blev det besluttet at flytte
museet til Slagterimuseet i Roskilde og gØre det til en integreret del
af museet sådan at sammenhængen mellem frysningen og kølingens anvendelse i levnedsmiddelindustrien kan belyses i sit naturlige sammenhæng .
Dansk køleteknisk museums formål er stadig det samme. Slagterimuseet modtager meget gerne
henvendelser fra personer og
firmaer som kunne tænke sig at
overlade bevaringsværdige genstande , arkivalier og billeder m.v .
af køleteknisk oprindelse. Henvendelse om besøg , aflevering af
effekter, arkivalier kan ske til
Slagterimuseet i Roskilde eller til :
Direktør Morten Arnvig
Postboks 6, Kirkevej 57.
4070 Kirke Hyllinge
"De kom hjem til æ gammel land" men de kom ikke med tomme hænder ?
Slagtertruget en bog om Haderslev og Ornegens Slagtermesterforening af Hans A. Haar'.
Bogen om Haderslev og Omegns
Slagtermesterforening skrevet af
Hans A. Haar bringer blandt meget andet en skildring af hjemkomsten til »æ gammel land«.
l tiden før Genforeningen i 1920 er
den faglige og organisatoriske
orientering mod syd , mod det store Tyskland . l bogen skildres det,
hvordan denne forbindelse mod
syd skabte et særligt højt fagligt
niveau på såvel det slagterfaglige
område, som på forædlingsområdet, - her særligt indenfor pølseog pålægsfremstilling .
De sønderjyske slagtere kom ikke
med tomme hænder tilbage til
Danmark i 1920, de gav hele landet del i deres faglige kunnen.
Utallige er de mestre og svende
fra Sønderjylland, der rejste til
andre dele af Danmark og blev
mestre , fik selvstændige forretninger og arbejdede med en faglig
ballast fra deres sønderjyske fortid. Bogen om Haderslev og Omegns Slagtermesterforening giver
på en glimrende måde indblik i de
sønderjyske slagteres baggrund
og arbejdsmetoder. Beskrivelsen
af uddannelsen af slagterne er en
værdifuld del af bogen.
Slagterlaugel i Haderslev er oprettet i 1634 og er således blandt
Danmarks ældste laug. Det har
givet forfatteren baggrund for en
skildring af laugsforsamlingernes
virke fra deres oprettelse i middelalderen og frem til vore dages
faglige foreninger, bl. a. Slagtermestrenes Landsforening . Det er
en nyttig repetition af organisationsudvikling set i sammenhæng
med det lokale organisationsarbejde i en købstad med dens omegn , og i et landsdækkende samarbejde i indkøbsforeninger og
fælles slagteri m.m.
Bogen fortæller om tiden under
tysk overherredømme og den
lykkelige Genforening i 1920. Et
særligt afsnit af bogen er en meget personlig skildring af forfatterens oplevelse af besættelsen den
9. april 1940. Her får vi en detaljeret og levende beskrivelse af
tildragelserne for de soldater, der
betjente den enlige danske kanon
på hjørnet af Hertug Hansgade i
Haderslev. Soldaterne havde få
minutter før angrebet fået morgenkaffe sammen med forfatteren
og hans familie . Forbindelsen med
soldaterne og de efterladte fortsatte mange år efter befrielsen. Det
er svært helt at glemme besættelsen og samtidigt tænke på etableringen af en fælles dansk-tysk
region i grænselandet. Men bogen bekræfter, at der er meget at
vinde ved et samarbejde over
grænsen og i regionen. En skildring af Danske Slagtermestres
Landsmøde i Haderslev i 1967
med deltagelse fra Slesvig , Holsten og Hamburg er beskrevet
som en stor succes.
Bogen rummer et stort persongalleri . Omtalen af de mange slagteres indsats for fællesskabet er en
hyldest til de , der har udført en
stor uegennyttig indsats for slagterstanden. Det går som en rød
tråd gennem bogen , at fremskridt
og resultater er opnået bl.a. fordi
foregangsmænd tog initiativer og
viste ansvarsfølelse overfor fællesskabet. Bogen bliver derfor et
godt opslagsværk, hvor kommende slægter vil kunne orientere sig
om deres forfædres indsats for
udvikling og fællesskab indenfor
slagterstand en.
Bogen vil med fordel kunne anvendes i fagskolernes undeNisning i samfundsforhold og fagets
historie. Der er mange steder i
bogen henvisninger til udviklingen
i det øvrige land sammenlignet
med forholdene i Haderslev og
Sønderjylland , hvilket gør bogen
meget anvendelig til undeNisnings brug og i studiekredse.
Forfatterens virke som privat
slagtermester, organisationsmand
og senere ansat i Slagteriregion
Syd har givet ham en mulighed for
at se forholdene i slagterfaget fra
mange vinkler, en kendsgerning ,
der præger bogens saglighed og
balance mellem de forskellige
former for kødhandeL
Der er grund til at takke forfatteren
Hans Haar, hans medarbejdere og
rådgivere for udgivelsen af bogen.
Det er et meget nyttigt stykke faglig historieskrivning Slagtermester
Hans A. Haar har gennemført.
ISBN 87-90077-06-7
Hans A. Haar: Slagtertruget. Historien om Haderslev og Ornegens Slagtermesterforening er
udgivet af Forlaget Gammelting
Haderslev, i samarbejde med foreningen Slagtermestrenes Venner,
Haderslev.
Bogen koster kr. 150,- + porto.
Forlaget Gammelting
Haderslev Museum
Dalgade 7, Postboks 122
6100 Haderslev
Telefon 74 52 75 66
Telefax 74 53 40 14
Billede fra bogen: Markedsdag i Haderslev 1906. Malet af Fr. Jørgensen.
1 forgrunden Sim. Val/stedt. l baggrunder får en kunde vejet sit indkøb
Museumsforeningen for
Slagterimuseet i Roskilde
Ledrebarg Alle 130
4000 Roskilde
B
Telefon 46 35 61 40,
Telefax 46 35 61 42
Giro 325 - 3945
IS SN 1397-0488
"nyt om gammelt"
Mindeord om Bent Rolsted
Næstformand i Museumstorningen
Bibliotekar og næstformand for Museumsforeningen Bent Rolsted , Svinninge døde den 16 juli 1998. Bent Ralsted døde en måned før sin 71 års
fødselsdag den 14 august.
l Roskilde vil hans arbejde med oprettelsen og driften af Slagteriskolens
mediatek, være det han er bedst kendt for. Bent Ralsted blev ansat på
Slagteriskolen den 14. februar 1966, to år efter skolens start, han fratrådte den 31 marts 1993.
Arbejdet med dokumentation gav Bent Ralsted en naturlig indfaldsvinkel
til fagenes historie, han blev derfor en af de første der sikrede at historiske arkivalier fra de brancher der er repræsenteret på Slagteriskolen
blev tilgængelige for ansatte og elever. Det var derfor naturligt at Bent
Ralsted blev en af initiativtagerne til oprettelsen af Slagterimuseet i
Roskilde. l april 1993 blev Bent Ralsted valgt som næstformand i Museumsforeningen og medlem af Styrelsen for Slagterimuseet .. Han nåede
at udføre et grundlæggende arbejde med Slagterimuseets registreringssystem og arkiv. Ære være Bent Ralsteds minde.
"nyt om gammelt"
nr. 215 er sponsoreret af
Unibank Roskilde
Kom indenfor
i Danmarks
mest rummelige
pc-bank.
Udgivet af:
Museumsforeningen for
Slagterimuseet i Roskilde .
Udkommer 4 gange årligt.
Sendes til Museumsforeningens
medlemmer. Gengivelse efter
aftale med redaktionen .
Løssalg kr. 10,1 redaktionen
K. Teglmand ( ansv. )
Tryk:
Elsgaards Bogtrykkeri , Roskilde
Foreningens bestyrelse
K. T eg l mand , formand
Vagn Mortensen, kasserer
Jørgen Madsen, sekretær
Benny Svarre Jensen
Carsten Larsen
Mogens Christensen er indtrådt i
stedet for Bent Rolsted. Bestyrelsen konstituere sig ved bestyrelsesmødet den 22. september
1998 med ny næstformand .
Støttebeløb 1998.
Slagterbutikken anno 1920
Ringstedgade 8
åben lørdag kl. 10:00 - 14:00
Museet takker for nedennævnte
støttebeløb modtaget i 1998.
Bestilvoresnye
hjemmebank,
PC bank.
De kan vælge
mellem diskerter
og cd-rom.
Køleindustrien .. .... .. ...
GaNerforeningen ......
Hudefonden ..............
Landsforening ..........
kr. 10.000,kr. 20.000,kr. 20.000,kr. 8.000,-
Støt museet bliv medlem!
Medlemskontingent:
Husstandsmedlem
kr. 100,Forretningsmedlem
kr. 500,Virksomhedsmedlem kr. 1.500,-
Unibank
giro 325 - 3945
Slagterimuseet i Roskilde
Ledrebarg Alle 130
åben mandag og onsdag
kl. 19:00 - 22 :00
og efter aftale