----
- -- - - - - - - - - - - - - - -- - - - -
September 1994
Årgang 1, nr. 3
temberloktaber etablere en arbejdsgruppe, der skal udarbejde
rapporten.
DANSKE SLAGTERIER har givet
tilsagn om at stille den tidligere
svineforsøgsstation Sjælland til
rådighed for Slagterimuseet . De
nærmere betingelser vil blive forhandlet i nærmeste fremtid .
Slagterimuseet fortsætter
sin
indsamlingsvirksomhed og driften af museumsbutikken ved
hjælp af frivillig arbejdskraft fra
Museumsforeningen samt enkelte ledige på jobtræning.
Slagterimuseet vil være repræsenteret på lnterfair med en stand
i hal L. Her vil der være mulighed
for at tegne sig som støttemedlem i Museumsforeningen for
Slagterimuseet og høre om museumsaktiviteterne samt se enkelte ting fra Slagterimuseet i
Roskilde.
Udsnit af Erik Henningsens maleri fra Nytorv i København, 1884.
Efter xylografi af F. Hendriksen i "Ude og Hjemme" 25. maj 1884.
Slagterimuseets styrelse
24. juni 1994 var der stiftende styrelsesmøde i den selvejende institution "Siagterimuseet i Roskilde". Slagterimuseet er hermed en
realitet, og arbejdet med at få
etableret museumsfaciliteter og
få organiseret arbejdet med indsamling og registrering kan for alvor begynde.
Styrelsen fik følgende sammensætning:
DANSKE SLAGTERIER, formand
Bent Sloth
Danske Slagtermestres Landsforening , formand Leif Broe
NNF, sekretær Lund B. Andersen
Norma og Frode Jacobsens Fond,
professor Frode Slipsager
Roskilde byråd, overlærer
Hanne Eisen
Roskilde Museum,
museumsinspektør Frank Birkebæk
Museumsforeningen, formand
Karl Teglmand, næstform.
Bent Rolsted,kass. Bent Ellevang
Formanden for Museumsforeningen for Slagterimuseet, Karl
Teglmand, blev valgt til formand
for Styrelsen og professor Frode
Slipsager til11æstformand.
Styrelsen ·besluttede at udarbejde en samlet rapport om Slagterimuseets formål, arbejdsmetoder,
fysiske rammer og organisation
m.m . Rapporten skal danne
grundlag for Styrelsens beslutninger i forbindelse med indretningen af Slagterimuseet samt
driftsforhold og økonomi. Styrelsen vil ved sit næste møde i sep-
Bliv medlem
Et specialmuseum kan kun fungere, hvis det støttes af de brancher, som er knyttet til de områder, specialmuseet dækker.
Støtten kan gives gennem direkte sponsorstøtte til Slagterimuseet; men også gennem medlemskab af Museumsforeningen kan
der gives såvel moralsk som økonomisk støtte til etablering og
driften.
Medlemskab af Museumsforeningen har tre medlemssatser for
det årlige kontingent.
Husstandsmedlemskab
kr. 100,Mindre virksomheder
kr. 500,Større virksomheder
kr. 1.500,Museumsforeningen modtager
meget gerne evt. gavebeløb og
kontingent på giro 325-3945 .
l
Træk af slagtertrugets historie
af Halvor Petersen
Slagteriskolen i Roskilde har i
sit bomærke et slagtertrug og et
tandhjul.
Truget
symboliserer
slagterhåndværket, og tandhjulet
står for den industrielle oparbejdning af kød .
Slagtertruget blev fra gammel
tid brugt, når kødet skulle bringes
ud til kunderne. l sin oprindelige
udformning synes det at have
været et ret dybt trug uden håndgreb. l sin senere skikkelse får
det karakter af et trugformet bræt,
et slagterbræt, med håndgreb i
begge ender. En vippe, der var almindelig på legepladser i trediverne, blev kaldt et slagterbræt
fordi dens bræt lignede et slagtertrug, hvori børnene hang i armene under vipningen.
Udbringning af kød på trug
G.L. Lahdes stik 1817
Håndgrebene, der gjorde truget
bedre egnet til bærebrug, mangler på Lahdes billede fra begyndelsen af 1800-tallet, hvor en københavnsk slagtersvend traver af
sted i sine lange støvler med tru get på skulderen.
Han er iført grønne knæbukser,
gul vest og rød hue. Strygestålet
hænger ned foran forklædet, og
piben stikker op af jakkelommen.
Vi vil nok opfatte ham som et
festligt indslag i gadebilledet.
Men på den tid var slagtersvende,
som bar kød omkring, en plage
for mange . Herom vidner flere
indlæg i ugebladet " Politieven nen".
29. november 1817 klagede en
indsender således over uforskammede slagtersvende, der
stak deres trug lige op i næsen
på folk for at få dem til at gå af
vejen. Blev et honnet og velklædt
menneske tvunget til at forlade
fortovet af en skiden slagtersvend
- som indsenderen skriver - risikerede han at få prygl, hvis han
spærrede fortovet. Så hvis man
ville undgå at blive oversmurt på
tøjet eller få en smøre i ansigtet
af et stykke blodigt kød eller en
skank, der hang uden for truget,
måtte man hurtigt trække ud på
gaden. Indsenderen slog t il lyd
for, at enhver slagtersvend fik
malet et stort og tydeligt nummer
på sit trug. Blev man fornærmet
af en slagtersvend, kunne man
melde ham til politiet ved at opgive nummer og vidne r til optrinet.
l et indlæg i " Politievennen " 29.
juli 1826 fortalte en om, hvorledes
han blev truet med tæsk, da han
efter at have fået et vådt dask i
ansigtet af en lunge, der hang ud
over et slagtertrug, havde været
så ubetænksom at tage fat i truget og transportere slagtersvend
og trug over rendestenen ud på
gaden. Han mente, at det køben havnske politi måtte kunne sætte
grænser for den mageløse kådhed , som slagterdrenge ofte udø-
kastede ham og truget ud på ga-
vede mod agtede personer, der
den . Ofte gik to med hver sit
kødtrug ved siden af hinanden og
ikke hurtigt nok gik af vejen for
dem på fortovene .
2
Garnborgs tegning fra 1880 illustrerer slagteren med t ruget
som håndværker og t eatergæn ger. l slagtersy mbolet med oksehoved, strygestål og økse har
tegneren erstattet hovedern e af
får og svin med de to klassiske
teatermasker. Tegningen findes i
første del af " Fra det gamle Kon gens Kj øbenhavn ", hvori J. Davidsen fortæller om, hvorledes slagtermestre i forrige århundrede optrådte som kunstdommere i den
københavnske teaterverden.
Nicolai Neiiendam ser i sin erin dringsbog " En V ildfarendes Veje"
fra 1943 tilbage på tiden, da han
som femtenårig slagterdreng blev
sendt i byen med slagtertruget af
sin tyrraniske far. Han indleder
bogen med at berette om en
regnfuld novemberaften i 1880,
hvor han stod i den dunkle kolon nade bag Det kongelige Teater.
K. Garnborgs tegning i "Fra dt.
gamle Kongens Kjøbenhavn " 1880
Tegning på omslaget til "En Vildfarendes Veje " 1943 af slagterbutikkerne på Gråbrødretorv
Fra .Dansk
Slagteri -Tidende"
særll~re
Korrespondenter.
Storm Petersens tegning i "Dansk
Slagteri- Tidende"
bragt
første
gang 9. november 1902
Han havde stillet sit tomme kødtrug fra sig, taget kasketten af,
foldet sine hænder og bedt til
Gud om engang at blive skuespiller. Da han lidt senere ankom til
farens slagterbutik på Gråbrødretorv, suste en stor afpillet knogle
imod hans hoved, og faren overøste ham med skældsord, fordi
han havde været for længe væk.
Derpå lagde faren et forklæde
over et tungt læsset trug til beskyttelse mod vejret, stak regninger ned i drengens bukselomme,
hjalp ham truget op på skulderen
og sendte ham igen af sted ud til
kunderne med besked om at rubbe sig.
Nicolai Neiiendam blev skuespiller. Endda en af de kendte. Nicolai Neiiendams 15 år yngre bror,
der også blev skuespiller, mindes
i sin erindringsbog "Robert Neiiendam fortæller" fra 1953 faren på
en betydelig mildere måde.
l midten af 1890erne kunne man
i København se en anden dreng
gå i byen med kød på truget . Det
var Robert Storm Petersen . Efter
konfirmationen begyndte han
1896 som slagterlærling hos sin
far, der havde udsalg i slagterbutikkerne på Nikolaj Plads. Men ligesom Nicolai var Robert heller
ikke glad for slagterfaget. Han
lagde kniven og blev kunstner.
Storm P. debuterede i 1902 som
bladtegner i Dansk Slagteri-Tidende. Han tegnede bl.a. hoveder
til to af bladets faste rubrikker
"Provinsen" og "Ugens Ekko". Det
første v iser en slagter, der med
trug på skulderen sindigt skrider
gennem en provinsbys stille gader. Det andet har hentet sit motiv fra det travle liv ved indgangen
til de offentlige slagtehuse i København. "Opmærksomme Iagttagere vil straks opdage, at den,
der har tegnet det, findes blandt
de afbildede Personer", skrev bladet. Og ganske rigtigt. l nederste
højre hjørne går Storm P. med sin
tegneblok under armen forbi ind gangen til slagtehusene. Nu er
han ikke længere slagter, men
tegner. l "Bogen om Storm P.
skrevet af hans venner" gengives
hans vidunderlige skitse af en
slagter fra " Maven ", som københavnerne havde døbt slagterbutikkerne på Nikolaj Plads .
Storm Petersens skitse af en
slagter fra "Maven"
Falbydning af kød på trug
l ældre tid hændte det, at slagtersvendene fik kød på truget og
gik ud og falbød det i byen. Det
kaldtes, at de "huserede".
l sin erindringsbog fortæller Nicolai Neiiendam om, hvordan faren jævnlig sendte ham i byen
med et trug kød, som han skulle
gå rundt og falbyde i husene.
Denne måde at afsætte kød på
blev af bedrestillede mestre betragtet som uværdigt, og for drengen var disse vandringer en sand
plage .
3
Museumsforeningen for
Slagterimuseet i Roskilde
Ledrebarg Alle 130
4000 Roskilde
Telefon 42 35 61 40
" NYT OM GAMMELT"
Museumsforeningens
bestyrelse 1994-95
Slagtermester Poul T.
Lyngby
Ved generalforsamlingen 19. april
1994 blev nedennævnte bestyrelse valgt:
K. Teglmand, formand
Bent Rolsted,næstformand
Bent Ellevang, kasserer
Bodil Petersen, sekretær
Hans Tranekjær
Vagn Mortensen
H. K. Madsen
Carsten Larsen , revisor
Slagtermester Poul T. Olsen er ud
af en betydningsfuld slagterfamilie, der bl.a. tæller afdøde slagtermester Poul Olsen , født 13/ 4 1891
og død 8/ 1 1973.
Poul Olsen kaldte sig "blyantslagter" og fortalte i en avisartikel i
1960, at "blyantslagter " var en betegnelse, som af branchens folk
blev hæftet på en slagter, der vurderede, at det er vigtigere at kalkulere end at slagte og skære
op.
Slagtermester Pou l Olsen drev
på et tidspunkt tre forretninger i
København og var bl.a. medlem
af bestyrelsen for Slagtermesterforeningen.
Nu har hans brodersøn, Poul T.
Olsen, afleveret en række genstande og artikler om et langt liv i
slagterbranchen.
Slagterimuseet har bl.a. modtaget et laugskrus, et laugsmærke
og et slagtertrug med en omhyggelig beskrivelse af, hvordan det
hvide klæde blev lagt over kødet
på slagtertruget og bundet på en
ganske bestemt måde.
Slagterimuseet er, som det
fremgår af ovenstående, meget
interesseret i at modtage personhistorier fra alle slagterfamilier
over hele landet.
Ordinær generalforsamling tirsdag 25 . april 1995 på Slagterimuseet i Roskilde, Ledrebarg
Alle 130.
En sang for damerne
Slagtermesterforeningen for København og Omegn afholdt 26.
februar 1918 en selskabelig sammenkomst med fællesspisning og
bal. Sangen for damerne gik på
melodien "Droslen slog", og et af
versene handlede om slagterkonen i butikken:
Hun kan hakke, save, hun kan skære,
hun partere kan en gris, og hun
til at hugge rigtig flink kan være,
når hun ej af skuffen hugger kun;
hun kan veje, hun kan ekspedere,
lave rullepølser pænt i stand kære venner, der er meget mere,
meget mere, som hun også kan.
DAT-SCHAUB
4
DAT-SCHAUB
Flæsketorvet 41
1711 København V
Olsen,
Udgivet af:
Slagterimuseet i Roskilde
l redaktionen :
K. Teglmand {ansv.)
Halvor Petersen
Tryk:
Elsgaards Bogtrykkeri, Roskilde
Bladet udgives fire gange om
året og sendes til medlemmerne af Museumsforeningen .Gengivelse er tilladt efter
aftale med redaktionen.
Slagterbutikken anno 1920
Ringstedgade 8
åben lørdag
kl. 09:00- 13:00.
Telefon: 31 31 20 33
Telefrue 31 31 13 43
Telex: 27100 tripas dk
Slagterimuseet i Roskilde
Ledrebarg Alle 130
åbent mandag og onsdag
kl. 19:00- 22:00.