1. No category

From non reader to reader
ADR – En udfordring
LLES
Lithuanian Labour Education Society
Forord
Påstanden for denne undersøgelse og projekt ”From non reader to reader” er at transportsektoren i Sverige,
Litauen og Danmark har relativt mange medarbejdere og arbejdsgivere, der har læse- og stave vanskeligheder (herunder også dysleksi). Kravene til de professionelle chaufførers evne til at kunne læse og skrive er
steget markant i takt med EU’s fokus på transport og trafiksikkerhed. Udover den almindelige teori- og køreprøve er det nødvendigt at kunne erhverve en række certifikater og efteruddannelsesbeviser for at kunne
ernære sig som erhvervschauffør.
I 2003 introducerede EU et nyt direktiv for at regulere erhvervschaufførernes grundlæggende kvalifikationer
og deres efteruddannelse. Det blev besluttet, at alle nuværende og fremtidige erhvervschauffører, der kører
godstransport eller buskørsel skal gennemføre efteruddannelse hvert femte år. Kravene til et efteruddannel1
sesbevis blev indført samtidigt i 30 EES lande .
I daglig tale kaldet et CUB-bevis i DK
YKB bevis i SE
Et andet eksempel er transport af farlig gods på tværs af grænser,
som er reguleret af "Den europæiske konvention om international
transport af farligt gods ad vej" i daglig tale "ADR-konventionen"
eller blot "ADR" for "Accord européen relatif au transport international des marchandises Dangereuses par Route."
Der er dyretransport kompetencebevis og mange andre. Gældende for dem alle er at både certifikater og
efteruddannelsesbeviser skal fornyes hvert 5 år.
Formålet med undersøgelsen og projektet er at få en fornemmelse af problemets omfang og hvordan chauffører med læse-og staveproblemer kan få den nødvendige hjælp til at erhverve eller forny beviser og ADRcertifikater eller bestå en forberedende teoriprøve, så de kan fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
Undersøgelsen har ikke defineret hverken grænsen for ordblindhed eller niveau for opfattelsen af at have
problemer med at læse- og skrive.
1
EU’s 27 medlemsstater samt Norge, Island og Liechtenstein
2
At være læse- og stave svag
Der har været forsket i ordblindhed i godt 100 år og i voksnes problemer med at læse, stave og skrive i næsten lige så mange år, alligevel er der stadig mange myter og fordomme. En af de mest sejlivede opfattelser
er, at mennesker der har læsevanskeligheder nok er lidt dumme og dovne.
Som ”læsende” kan det være svært at sætte sig ind i, hvor svært det kan være at være læse- og stave svag.
Små praktiske opgaver som at skrive en huskeseddel, følge en madopskrift, anvende en brugsanvisning,
finde en tog tid, eller de større ting som at læse breve fra stat og kommune eller informationer på en opslagstavle, er for en stor gruppe læsesvage et uoverkommeligt dagligt problem.
Mange klarer sig nogenlunde igennem en hverdag ved at optræne en imponerende hukommelse, opfinde
små ”strategier” og få hjælp fra de nærmeste i familien eller kolleger på arbejdspladsen, men i et samfund,
som konstant stiller krav til forandringsparathed og omstilling til nye arbejdsfunktioner, er det blevet vanskeligere end nogensinde at være læsesvag.
For mange er det at være læse- og stave svag så tabubelagt at de forsøger at skjule vanskelighederne. Det
er meget krævende at skulle skjule sine vanskeligheder, man skal hele tiden sno sig for ikke at blive opdaget.
For mange voksne med læse og stave problemer var skolen præget af nederlag og følelsen af ikke at slå til.
De er blevet stemplet som urolige, adfærdsvanskelige, dumme, dovne og meget mere. Det er derfor også
svært at få dem tilbage på skolebænken igen.
Samfundsmæssigt er der tale om et enormt spild af ressourcer, når så mange voksne får indskrænket deres
udfoldelsesmuligheder på grund af manglende færdigheder med skriftsproget. Førhen kunne man som ” ikke
boglig” altid vælge et praktisk arbejde, men kravene til at kunne læse og skrive er steget markant de sidste
10 år. Evnen til at kunne læse, skrive og tilegne sig information, er blevet en ufravigelig del af et moderne liv.
Som rengøringsassistent skal man kunne læse etiketter og kende forskel på dunke med gulvrens, som maskinarbejder skal man kunne håndtere avancerede computerstyrede anlæg og en social- og sundhedsassistent skal kunne skrive rapporter om patienterne, så også på arbejdspladsen er kravene til den enkeltes
læsning og skrivning skærpet. Dermed bliver det mere og mere handicappende at have læsevanskeligheder,
og det betyder, at mange voksne med læsevanskeligheder ikke får en uddannelse eller et arbejde, der modsvarer deres øvrige evner.
2
Nordiske undersøgelser vurderer, at 2 - 5 procent af befolkningen er ordblinde, alt efter hvor man sætter
grænsen for ordblindhed og at ca. 20% af den voksne befolkning i Norden har læse- og stave problemer. En
dansk befolkningsundersøgelse har vist, at 12-46% af alle voksne danskere har utilstrækkelige læsefærdigheder - alt efter om man måler læseforståelse af forholdsvis simple hverdagstekster (12%), eller om man ser
3
på læsekravene på uddannelser eller efteruddannelser (46%)
En anden befolkningsundersøgelse viser at 7 procent af voksne danskere opfatter sig selv som ordblinde
4
5
(Elbro m.fl., 1991). Det betyder at 230.690 i alderen 18-69 år opfatter sig selv som ordblinde.
6
I en undersøgelse af Munch-Hansen & Albæk (1994) blev 206 AMU -kursister spurgt, om de oplevede at
have vanskeligheder med forskellige typer af hverdagstekster, fx brugsanvisninger, køreplaner og bykort.
Generelt var der kun få deltagere, der sagde at de havde vanskeligheder med de forskellige teksttyper. Det
mærkelige var, at det primært var kursister fra landstransportområdet (dvs. bus- og lastbilchauffører), der
sagde at de havde vanskeligheder med f.eks. køreplaner. 14 % af deltagerne fra landtransportområdet oplevede vanskeligheder med læsning af køreplaner, mens det kun gjaldt for 7 % af hele gruppen. Forklaringen
skal ifølge rapportens forfattere søges i det fravalg af vanskelig læsning, som mange voksne med læse- og
stave problemer bevidst eller ubevidst foretager.
7
Projektets mini undersøgelse ser ud til at bekræfte denne antagelse idet 8,7% svarer, at de har problemer
med at læse og skrive, 15,9% at de har lidt svært ved det. 7,6% svarer ja til spørgsmålet ”Er du ordblind” og
16,3% svarer, at de ikke ved det.
Som det kan ses af tabel 1 er der forskel på de nationale besvarelser. 9,9% af de danske chauffører svarer
ja til at have problemer med at kunne læse og skrive og kun 7,6% af de litauerske chauffører svarer ja. Hele
12,6% af de danske chauffører svarer ja til at de er ordblinde og 14,4% at de ikke ved det medens kun 3,5%
af de litauerske chauffører svarer ja, men 18,1% at de ikke ved det.
2
Kilde: Rapport til Nordisk råd ”Forbedring af læse- skrive- og IT færdigheder for kortuddannede voksne – en nordisk undersøgelse”
februar 2007
3
Kilde: Martin Hauerberg Olsen Faglig konsulent, ordblindhed - Servicestyrelsen
4
Kilde: Videnscenter for handicap og socialpsykiatri – Enheden for ordblinde
5
Kilde Danmarks statistik 2011
6
AMU Arbejdsmarkedsuddannelser
7
276 chauffører fra Danmark, Litauen og Sverige 266 mænd og 10 kvinder
3
Danmark
Ja
Nej
Har du problemer med at læse
og skrive?
9,9%
70,3%
Er du ordblind?
12,6%
73,0%
Ved du hvor du kan få hjælp til
at blive bedre til at læse og
skrive?
65,8%
29,7%
Ved
ikke
14,4%
Litauen
Sverige
Ved
ikke
Ved
ikke
Lidt
Ja
Nej
18,9%
7,6%
77,8%
3,5%
78,5%
38,2%
61,8%
18,1%
Lidt
Ja
Nej
14,6%
9,5%
81,0%
9,5%
76,2%
34,8%
60,9%
14,3%
Total
Lidt
Ja
Nej
9,5%
8,7%
75,0%
7,6%
76,1%
49,1%
49,1%
Ved
ikke
15,9%
16,3%
Man kan ikke tage et førerbevis i LT, hvis man er diagnosticeret ordblind. Det medfører at det at være ordblind er forbundet med rigtig mange fordomme og tabuer. Det bliver for rigtig mange et livslangt handicap,
som forsøges skjult på alle mulige måder.
Kædes tallene sammen med svarene på spørgsmålet ”tror du det bliver svært for dig at forny dit EUefteruddannelsesbevis” svarer kun 10,8% af de danske chauffører ja, hvorimod 34,7% af de litauerske
chauffører svarer ja. Også her kan der være en sammenhæng, idet de selv skal betale både uddannelse og
tiden, der skal bruges på uddannelsen, men adspurgt om hvordan de oplevede uddannelsen svarer 52,8%
fra LT at det var lidt svært og 11,8% at det var meget svært, medens 27% i DK svarer bekræftende på om
det var lidt svært og kun 3,6% svarer, at det var meget svært.
I både DK og SE er der en overordnet politik og en lovgivning på området, der er på plads. Tilbudene til læse- stave svage voksne er mange og gratis. I Litauen har vi ikke kunnet finde det store udbud af undervisning for læse- og stave svage voksne. Det virker ikke som om der ligger en overordnet politik på området.
Tiltagene er spredte og forholdsvis ukendte for den almene litauer.
Både I DK, SE og LT har det været endog meget svært at trænge igennem tabuer og fordomme omkring det
at være læse- og stave svag. Alle forsvarsværker har været oppe. Ikke kun hos de chauffører, der har problemet, men også hos udbydere af uddannelse for chauffører og uddannelse i læsning og skrivning.
På udbyder siden er der en tendens til at sige at ”vi har en masse tilbud til læse- og stave svage, de skal
bare komme”.
For den læse- og stave svage voksne er det derimod ikke ”bare at komme”. Det med at skulle tilbage på
skolebænken er for nogen forbundet med en enorm ballast af nederlag og smerte. De læse- og stave svage
voksne, der kommer tilbage på skolebænken, er dem, der har fået hjælp til det, eller dem der er så stærke,
at de kan ”tage sig sammen” til at gøre noget ved det.
Rigtig mange af de læse- og stave svage voksne tager ikke fat i deres problem før de selv får børn, der måske også får problemer med at læse- og skrive. Den sociale arv er også her meget stærk.
Som det kan ses af diagram 2 er der 11% af chaufførerne, der tror det bliver et problem at tage det nye EU
uddannelsesbevis, selvom de ikke skal til en
egentlig prøve i det gennemgåede stof.
Vi har spurgt 59 kursister på 2 efteruddannelses kurser om hvordan de oplevede undervisningen og 13,6% svarede, at det var
lidt svært ingen svarede, at det var meget
svært.
Men bekymringen for ikke at kunne klare det,
når de om 5 år skal generhverve efteruddannelsesbe-viset er der.
Vi spurgte et par stykker på holdet hvorfor:
”Fordi jeg har haft en kollega siddende på
hver side af mig, der hjælper mig, når jeg
ikke kan finde ud af det. Det har jeg måske
ikke næste gang.”
”Uden hjælp fra lærerne var det ikke gået.
Lærerne er rigtig gode til at hjælpe os, der har lidt svært ved det boglige, men hvem siger de kan hjælpe
næste gang?”
4
Lidt
Valg af metoder
Vi har i undersøgelsen spurgt: ”Hvilken metode virker bedst på dig?”. Svarene er ikke entydige. Der var 5
svar muligheder og de måtte sætte mere end et kryds.
1. En blanding af teori og praktiske opgaver?
2. At få læst teksten højt?
3. At læse teksten selv?
4. At der er billeder der forklarer teksten?
5. En blanding af alle metoder?
På spørgsmål 1 svarer 42,1% (DK) og
36% (SE) at det virker bedst for dem,
hvorimod kun 26,5 % fra LT giver denne
metode et kryds.
19,5% LT vil gerne have billeder der forklarer teksten medens dette kun gør sig
gældende for h.h.v 8,3% fra DK og 9% fra
SE.
Svarene på spørgsmål 5 er også meget
forskellige 30,6% af de danske chauffører
vil gerne have en blanding af alle metoderne medens 55% af de SE chauffører
svarer bekræftende på denne metode. LT
ligger lige i mellem med 40,5%.
5. En blanding af alle metoder er top scorer både samlet og for Litauen og Sverige. Hvorimod Danskernes topscorer er 1. En blanding af teori og
praktiske opgaver.
Spørgsmål 1 og 5 ligner hinanden for meget til, at der kan drages en endegyldig konklusion, men at blande
metoder og teoretiske og praktiske opgaver så meget som muligt ser ud til at være de foretrukne metoder i
alle 3 lande. Alle de undervisere vi har været i kontakt med siger det samme.
På CBSI (Center for beskæftigelse, sprog og integration)
underviser man bl.a. kommende buschauffører med dansk
som andet sprog. Underviser Bendt Schimmell, der underviser på transport området, understreger: ”at undervise
deltagere med læse- og skrivevanskeligheder kræver metoder, der matcher den enkelte deltagers behov. De rigtige
metoder er helt afgørende for deres læreproces, så de kan
bestå de krævede test”.
BS fortsætter: Praktisk læring bruges som én metode til at
gøre komplicerede ting forståelige. Rundt omkring i vores
klasseværelser finder man alle mulige reservedele / indre
dele af forskellige køretøjer. Deltagerne kan få dem i deres
hænder, kigge på dem, huske dem og finde ud af hvor de
hører til, og hvad deres funktion er osv. Det er en særdeles nyttig genvej til læring for deltagere med begrænsede læsefærdigheder.
I Sverige er der mulighed for at få indlæst en tekst via TPB (tal-och punktskriftsbiblioteket) og i nogen lærebøger ligger en CD med teksten indlæst. Hvis ikke dette findes kan man selv scanne teksten og få den læst
op med talesynthesizer.
På Malmö Folkhögskola gennemgår de teksterne individuelt og i grupper. Sammen med diskussioner om
ordenes mening og betydning øger det sikkerheden og ordforrådet for den enkelte. F.eks. diskuteres forskellige situationer i trafikken for at få en bedre forståelse af de data der bliver læst. Det øger også deltagernes
tro på egne evner.
På Malmö Folkhögskola er en af de metoder, der bruges meget oplæsning via IT værktøjer, og netop muligheden for at kunne lytte til det indtalte materiale igen og igen giver deltagerne en større sikkerhed så de tør
stille spørgsmål både til teksten og de forskellige tekniske termer.
Men metoden at få læst teksten højt bliver ikke vurderet særligt højt af de adspurgte. Kun 5,8% og 5,9% fra
DK og LT, ingen fra SE synes om metoden. Om det er fordi der tænkes på at teksten bliver læst op af en
lærer i klassen, medens de andre arbejder selvstændigt, og det dermed bliver en nedværdigende situation
eller hvad årsagen kan være, ved vi ikke rigtig.
5
Og det er interessant, hvis man sammenligner
svaret fra spørgsmålet ”hvilken hjælp fik du til
testen?” hvor 4,8% af svenskerne, 6,7% af litauerne og 10,6% af danskerne får teksten læst
højt til ADR-testen.
At metoden virker og at deltagerne har stor
nytte af at få læst teksten op, er der, trods svarene, ingen tvivl om, men det er vigtig for den
enkelte deltager, at situationen ikke bliver forbundet med nederlagsfølelsen. Det er svært at
lære, når man føler sig dum.
Netop det med nederlagsfølelsen og følelsen af
at være mindre godt begavet er så stor en faktor for voksne med læse- og stave problemer, at det for manges vedkommende gør læreprocessen endnu
sværere end den behøver at være.
Det er rigtig svært at stille spørgsmål, når man tror man ikke kan forstå, hvad der bliver sagt eller læst, fordi
man føler sig dummere end de andre.
At tale om det at være læse og stavesvag er, specielt for chaufførerne i aldersgruppen over 30 år, fyldt med
tabuer og fordomme. Mange af dem har skoleoplevelser med i ”rygsækken”, som gør det rigtig svært for dem
at sætte sig på skolebænken igen. De har oplevet folkeskolen som en lang række af nederlag. Mange af
dem oplever næsten dagligt, at deres læse- og skrive kompetencer ikke slår til og at problemet bliver større
og større i takt med at kravene til deres evne til at kunne læse og skrive øges.
Reaktionerne er forskellige, men rigtig mange resignerer og giver op. Andre bliver vrede og skælder ud over
læreren, lokalet, frokosten og meget andet. Hverken den resignerede eller den vrede deltager beder om
hjælp eller opsøger et voksenuddannelses center frivilligt.
Chaufførerne tilbydes faktisk hjælp på transportuddannelserne i alle 3 lande i form af oplæsning, mere tid, IT
redskaber mv., hvis underviserne ved det, men alt for ofte fortæller den læse- og stavesvage først at hun har
problemer, når hun dumper 1. gang eller lige før en test eller eksamen.
Mange af underviserne siger ”bare de dog ville sige det, når vi går i gang med undervisningen, i stedet for
når det er eller næsten er for sent. De gør det jo bare meget sværere for sig selv”.
Der skal et opsøgende og diskret arbejde til fra uddannelsesinstitutionerne og undervisere til før de kan ændre adfærd. Diskret selvom det eneste der hjælper de læse- og stave svage med at blive bedre til at læseog skrive er at sige højt, at det ”er jeg ikke særlig god til”, men for hovedparten er det forbundet med år tiers
vane med at dække over at være læse- og stavesvage, at det ikke bare lige er noget man gør.
Modstanden mod at ændre eller gøre noget andet end det vi plejer er stor. Hverken de læse- stave svage
voksne eller udbyderne af undervisning for voksne har været rigtig engageret i at komme i dialog om problemet.
Før projektet startede, havde vi tilsagn fra adskillige læse- og stavesvage chauffører om at deltage på seminarerne med deres viden om det at være læse- og stavesvag. Adskillige var tilmeldt, men med undtagelse af
et par enkelte deltagere mødte de
ikke op.
Udover de meget engagerede undervisere på området har institutionerne generelt været sikre på, at de
gør, hvad de kan. ”De kan jo bare
kontakte os” er en sætning vi er
løbet ind i rigtig mange gange. Forståelsen af, at man ikke bare kontakter en skole, hvis man er læseog stavesvag er lille.
Vi har desværre også oplevet, at
det blev vigtigere for eksperterne at
få defineret, hvor vi i spørgeskemaundersøgelsen, havde lagt
grænsen for ordblindhed, i stedet for at interessere sig for, hvorfor så mange i branchen har problemer med
at læse og skrive, og hvad der skal til for at afhjælpe problemet.
6
Den enkelte underviser gør et stort og fantastisk arbejde med at undervise den enkelte, der har fundet vej
tilbage på skolebænken, men de har hverken tid eller økonomisk mulighed for at gøre det opsøgende arbejde som er så nødvendigt for lige præcis denne målgruppe.
I målgruppen svarer 25% enten ja eller ja lidt til spørgsmålet ”har du problemer med at læse og skrive”. Det
er derfor betænkeligt og også deprimerende at 49% af de adspurgte ikke ved, hvor de skal gå hen for at
forbedre deres læse- og stave kompetencer. Både i SE og Litauen er det over 60% af de adspurgte, der ikke
ved, hvor de kan blive bedre til at læse- og skrive i DK er det 35%.
Samfundsmæssigt har vi ikke råd til at mellem 10-20% af alle voksne får sværere og sværere ved at forbedre deres faglige kompetencer og dermed fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet, fordi de har problemer med at læse og skrive. Vi er nødt til at få dem tilbage på skolebænken. For at det kan ske, er vi nødt til i
fællesskab, at kunne tale om
ansvar for egen læring
underviserkompetencer og
ændring af tilgangen til læse- og stavesvage
uden at være bange for at støde nogen, og uden at de mange kommercielle interesser, der er på området i
alle 3 lande, spænder ben.
7