Den digitale årgang 12 - evaluering januar 2013

2013
Lyshøjskolen – 1. klasse
Evaluering januar 2013
[DEN DIGITALE ÅRGANG]
1:1 mobilitet skaber digital læring
Indholdsfortegnelse
Kort status og evaluering af det første halve år med 1:1 mobilitet årgang 2012. ............................................. 3
Tekniske forhindringer ................................................................................................................................... 3
Brugen af digitale læremidler ......................................................................................................................... 3
Motivation med 1:1 mobilitet set fra lærernes vinkel ................................................................................... 3
Elever med særlige forudsætninger ............................................................................................................... 4
Udvikling af lærerkompetencer ...................................................................................................................... 4
Nye elever – hvad så? ..................................................................................................................................... 4
Vikaren i den digitale årgang .......................................................................................................................... 5
Kommentarer fra specialundervisningen ....................................................................................................... 5
Forældrene siger: ........................................................................................................................................... 5
Testresultater ................................................................................................................................................. 5
Afsluttende bemærkninger. ............................................................................................................................... 6
2
Kort status og evaluering af det første halve år med 1:1 mobilitet årgang
2012.
Tekniske forhindringer
Generelt har computerne virket godt og uden problemer. De største problemer har været forbundet med at
koble computerne på nettet med de forskellige browsere, eleverne har installeret. Det vil på sigt være godt
med en særlig tilknyttet it-hjælp til1. årgang. Batterierne på computerne har vist sig at være rigtig gode og
holder til en arbejdsdag. Eleverne husker at lade computeren op, så stor ros til forældre og elever fra
lærerteamet. DropBox er endnu ikke taget i brug, hvorfor popup – vinduet kan være generende for
eleverne. Elevintra har været valgt som gemmedrev, og det fungerer fint. 5 computere er på nuværende
tidspunkt defekte. Vi oplever, at etuiet betyder computeren glider ud, når det ikke er lynet helt til. Desuden
sker der skader med dels vand/saft eller blyanter, der ligger mellem skærm og tastatur, når computeren
lukkes. Det har kostet en del defekte skærme. Som skole ser vi en udfordring i reparationer på den lange
bane. Der er kommet en del nye elever, hvorfor de ekstra indkøbte computere er taget i brug. Det har været
en stor hjælp at sponsorgruppen tog højde for netop den situation.
Brugen af digitale læremidler
Mikroværkstedets programmer har vist sig at være særdeles gode og anvendelige, især
danskprogrammerne. Programmet ”på Banen” fra EMU har været super godt, men er nu nedlagt på EMU.
Det har ellers været et godt trænested. I matematik viser brugen af digitale læremidler en større grad af
differentiering og samtidig en udfordring i at følge den enkelte elevs faglige udvikling, når der bruges diverse
gratisprogrammer. Teamet vil gerne på sigt anvende Skolemat. samt ”Fun for The Brain”. Lærerteamet vil
spørge 2. årgangs kolleger til råds omkring matematik og overblik over den enkelte elevs udvikling. I forhold
til eleverne ses, at træningslektier på computeren er et hit, ligesom det nu ses, at lektier med blyant også
trækker! Interessant, at det modsatte af det digitale også bliver en motivation for læring. Fokus: Målet er
læring, og så handler det om at vælge det rette redskab.
Motivation med 1:1 mobilitet set fra lærernes vinkel
Udsagn fra lærerteamet:
”Jeg har udelukkende positive erfaringer med det digitale arbejde, men ser den største force i forhold til at
kunne differentiere.”
”Jeg savner dog, at vi bruger penge på at købe licens til eksempelvis Skolemat. Det vil nemlig give mulighed
for, at man som lærer kan følge med i, hvad eleverne får lavet m.m. Det kan jeg ikke nu på de gratis
hjemmesider, vi benytter.”
”Jeg synes, den digitale dimension er rigtig god at differentiere undervisningen med, specielt når vi har
arbejdet i bogen og skal arbejde videre med/uddybe emnet.”
3
”Eleverne fanges af computerens muligheder og kan arbejde koncentreret”
Elever med særlige forudsætninger
Generelt er alle elever uanset forudsætninger topmotiverede til at arbejde med computeren som redskab.
Eleverne giver den gas, og især drengene skriver med stor energi, fordi motorikken med blyanten ikke stiller
sig i vejen for skrivelysten. Lærerteamet ser en positiv begejstring hos eleverne og er samtidig meget
opmærksomme på, at især variationen mellem computer, bevægelse, skrivning og lytning er det største
aktiv for læring.
Udvikling af lærerkompetencer
Lærerteamet udtaler: Vi ville ikke undvære den læringsmulighed, der ligger i 1:1 mobilteten. Vi har lært
sammen med eleverne, og det er godt. Vi kan fortsat udvikle på brugen af det interaktive element i tavlerne
ligesom både tavlebøger og digitale programmer generelt er væsentlige at udforske. Forlagene har meget at
indhente i forhold til den ”levende digitale lærebog”, fremfor bare en kopi af den fysiske elevbog omsat til
brug for gengivelse på den interaktive tavle. Lærerteamet er generelt opmærksomme på at skulle videndele
på tværs af afdelinger, ligesom brugen af CD-Ord bør præsenteres også for elever på mellemtrinnet. CD-Ord
vil kunne hjælpe mange elever på vej, ikke kun elever i specialundervisningsregi, men alle uanset klassetrin.
Nye elever – hvad så?
Nye elever modtager en pc., og går tilsyneladende til opgaven med ildhu. Erfaringerne på dette område ses
først til foråret, når de nye elever er indsluset. Nye tilkomne elever i 2012 har været meget begejstret for at
modtage en computer på første skoledag. Vi skal være særligt opmærksomme på, at tydeliggøre ansvaret
for computeren ift. at undgå skader både i skoletiden og hjemme.
4
Vikaren i den digitale årgang
Eleverne kan ofte selv gå i gang med det samme med træningsprogrammer og i øvrigt selv bidrage til at
hjælpe vikaren på vej med målet for den enkelte time. Computeren er med til at sikre en opkvalificering af
en vikarpåsat lektion. Vi får tilbagemeldinger fra vikarerne generelt, at det er en dygtig årgang at komme til,
og at der altid er relevante opgaver, eleverne kan tilgå på internettet.
Kommentarer fra specialundervisningen
Topmotiverede elever, der har god gavn af såvel computer som blyant og som fortsat profilerer af den tætte
kontakt til spec.læreren.
Forældrene siger:
Fra spørgeskemaundersøgelse til forældregruppen (som resten af skoleåret kan tilgås i Forældreintra):
Eleverne bruger computeren til læring hjemme. Der arbejdes mest på computeren hjemme om
eftermiddagen. Forældrene hjælper med dels tekniske forhindringer og dels med faglig hjælp på
computeren hjemme. Eleverne klarer selv opladning og ilægning i etuiet hjemme. Det gør en forskel at
barnet har computeren med hjem i forhold til læring og samtidig udtrykker en forældregruppe, at de ikke
kan vurdere effekten. Programmet Superbog roses af forældrene. Lektierne er blevet lettere at gå til
hjemme med computeren som redskab. Det betyder noget for barnet, at det har egen computer i hjemmet,
hvor man typisk ellers skal dele med resten af familien.
Øvrige forældrekommentarer fra undersøgelsen:
Vi så gerne flere computerrelaterede lektier hjemme. Skoletasken er tung. Vi vil gerne have flere
informationer om, hvordan computeren inddrages i undervisningen og hvilke programmer, vi kan hjælpe
med at træne hjemme. Computeren er en gave til læring. Vi vil gerne som forældre fortsat bakke op
omkring digitaliseringen og vil i den forbindelse gerne have mere info fra lærerteamet om projektet.
Testresultater
Der er ikke taget særlige test på årgangen. Til foråret vil klassens læring med computeren generelt blive
beskrevet og dokumenteret.
”Min avis:I fase se a da be la en
Rakæd. dæ sa fyve eb
Te planed saj.
Sajene sa lar e rane”
(Børnestavning 1.kl. efterår
2012)
5
Afsluttende bemærkninger.
Ingen tvivl om at computeren med denne digitale årgang er blevet mere ”almindelig”. Eleverne har set det
hos 2. årgang og går til computeren som redskab mere end som en helt særlig ting. De anvender
computeren uden frygt og med stort gåpåmod. Deres hverdag indeholder naturligt en pc, som i elevens øjne
ikke er anderledes end hvilket som helst andet læremiddel. Denne tendens viser, hvordan it generelt er
blevet en del af et barns hverdag i skolen som hjemme. Elever fra 1. klasse arbejder let også på en Ipad.
Fra skolens ledelsesteam:
Den øvrige del af skolen har fået fokus på hele den digitale læring, og lærerteamet på mellemtrinnet
er begyndt at forberede sig mentalt på at overtage en digital årgang. Vi er opmærksomme på, de
skal klædes digitalt på efter næste skoleår.
Kommende børnehaveklasseforældre har allerede nu oprettet ny sponsorgruppe – de har gennem
forældre erfaret, at den digitale tilgang virker på læring!
Vi oplever et engageret lærerteam omkring den digitale årgang og dialog mellem dem og det andet
digitale team på 2. årgang.
Vi har jævnligt dialog med mange interessenter omkring digital læring (andre skoler, UC,
forvaltninger, konsulenter m.fl.) Det giver os nye input og fokus på udvikling af projektet.
Vi ser, at nye digitale devices er på vej ind i skolen og forventer os at fremtidens læring kan inddrage
mange former for devices, hvor det giver mening for læringen.
Vi ser en stigende økonomisk udfordring i at servicere hele skolens itpark. Skolens budget vil på sigt
ikke kunne rumme at vedligeholde 1:1 mobilitet. Derimod vil vi i stigende omfang skulle sætte fokus
på indkøb og abonnementer på digitale læremidler. I den sammenhæng inddrages skolens
Læringscenter som sparringspartner.
Det er et ønske fra lærerteamet, at også de udstyres med en arbejdscomputer, der svarer til
elevernes.
6
”På lyshei solen hat Ale fosde klasene
fåd en kempjde. På gased sde en
kæmbe kempjde mæd rakame
Fe dæm dæe hat sgafed pæe”. ”Un fo
min sgol er da lev en sdo kompude
Ale fosdeklse ha fov en kompude.”
(Børnestavning efterår 2012 1.klasse)
Evalueringsresultaterne imødegås i skoleåret 2012 – 2013 på følgende måde:
Den digitale fremtid på Lyshøjskolen: Vi kan se tydelige resultater, når eleven medbringer computer i
skoletiden, og vil generelt opfordre alle elever, der har den mulighed, til at medbringe egen computer i
skoletiden. Der skal være stort fokus på digitale læremidler. Der skal være en høj grad af information til
forældrene omkring den digitale læring. Der skal udarbejdes tydelige procedurer for erstatning og
reparationer af computerne på den digitale årgang.
Lyshøjskolen januar 2013
Afdelingsleder Annette Hartøft
7