Offentliggørelse af EAN-numre

Den 19. december 2013
Tildelingskriterier for puljen til digitale læremidler 2014
Tildelingskriterierne for 2014 består af en række krav og anbefalinger. De er i vidt omfang en
videreførelse af tildelingskriterierne for 2013. Bemærk, at de digitale læremidler, der var
tilskudsberettigede i 2013, fortsat er tilskudsberettigede i 2014.
De digitale læremidler, der overholder kravene og dermed er tilskudsberettigede, er markeret på
UNI•Cs onlinekatalog over læremidler Materialeplatformen® med et flueben-symbol.
Der er nogle typer af digitale ressourcer, der som følge af kravene i tildelingskriterierne ikke kan opnå
tilskud. Der er udarbejdet en liste med eksempler på disse typer af digitale ressourcer. Listen er ikke
udtømmende, men bidrager til at eksemplificere og konkretisere kriterierne. Listen kan findes på
Materialeplatformens informationsside om it i folkeskolen:
http://materialeplatform.emu.dk/itifolkeskolen.html
Ændringer i tildelingskriterierne for 2014
For nye digitale læremidler gælder et præciseret krav om betydelig grad af interaktivitet (krav nr. 4) og et
nyt krav om tilgængelighed for læse- og skriveteknologi (krav nr. 7). Med nye digitale læremidler menes
i denne forbindelse digitale læremidler, der registreres på Materialeplatformen fra 1. januar 2014.
Endvidere gælder en ny anbefaling om understøttelse af de nye, forenklede Fælles Mål (anbefaling nr. 1)
for alle digitale læremidler.
Krav til de digitale læremidler og kommuner/skoler i 2014
1. Det digitale læremiddel skal være målrettet den tilskudsberettigede fagrække
Det digitale læremiddel skal være målrettet et eller flere af nedenstående fag for at kunne opnå tilskud.
Fagrækken gælder alle klassetrin (0.-10. klasse).
Humanistiske
Dansk
Dansk som andetsprog
Engelsk
Tysk
Fransk
Kristendomskundskab
Historie
Samfundsfag
Naturfaglige
Matematik
Natur/teknik
Geografi
Biologi
Fysik/kemi
Naturfag
Praktiske/musiske
Idræt
Musik
Billedkunst
Håndarbejde/sløjd (håndværk
og design fra skolestart 2014)
Hjemkundskab (madkundskab
fra skolestart 2014)
2. Det digitale læremiddel skal være produceret til anvendelse i læringsøjemed i grundskolen
Der kan kun opnås tilskud til digitale læremidler, der er målrettet læringssituationer i grundskolen.
3. Det digitale læremiddel skal være online-baseret
Der kan kun opnås tilskud til digitale læremidler, der kan afvikles via Internettet eller downloades og
afvikles lokalt.
4. Det digitale læremiddel skal have en betydelig grad af interaktivitet
Det digitale læremiddel skal have en betydelig grad af interaktivitet, så det understøtter elevens aktive
læreproces og tilegnelse af faglig viden og færdigheder. Bemærk, at kravet er præciseret for nye digitale
læremidler i 2014. Se den supplerende beskrivelse af interaktivitet i betydelig grad på
Materialeplatformens informationsside om it i folkeskolen:
http://materialeplatform.emu.dk/itifolkeskolen.html
Undtaget fra kravet om den betydelige grad af interaktivitet er digitale læremidler, som i sig selv er
læse- og skriveteknologi, eller digitale læremidler, hvis hovedintention er bredt at understøtte elever
med læse- og skrivevanskeligheder.
5. Digitale læremidler, der købes på licens- eller abonnementsvilkår, skal kunne indkøbes for
perioder ned til en måned og må maksimalt købes for en periode på tre år
Det skal være muligt at købe det digitale læremiddel i korte perioder helt ned til en måned. Samtidigt kan
der kun opnås tilskud til digitale læremidler indkøbt på licens- eller abonnementsvilkår, hvis perioden er
på maksimalt tre år. Det betyder endvidere, at der ikke gives tilskud til digitale læremidler indkøbt på
abonnements- eller licensordninger, hvor aftalen overstiger en periode på tre år uanset, hvornår aftalen
er indgået. Det gælder også den andel af prisen, der dækker adgangen op til tre år, og betaling af rater på
aftaler, hvor der resterer betaling af tre år eller mindre.
Muligheden for at købe det digitale læremiddel i perioder ned til en måned reguleres i forholdet mellem
køber og producent. Den maksimale varighed på tre år reguleres i forbindelse med udbetaling af
tilskud, hvorfor længden på en abonnements- eller licensperiode skal fremgå af den dokumentation,
som kommunen indsender til UNI•C.
6. Det digitale læremiddel skal være registreret på UNI•C’s online katalog
Materialeplatformen® med en række oplysninger
Der kan kun opnås tilskud til digitale læremidler, der er registreret på Materialeplatformen med et unikt
ID-nummer. Det betyder f.eks., at særskilte undervisningsforløb, der ”tilhører” et digitalt læremiddel,
skal være registreret i sig selv for at kunne opnå tilskud.
Herudover skal der fremgå oplysninger om:





Hvilke typer af enheder (smart-phones/tablets/pc’er) og styresystemer det digitale læremiddel
kan afvikles i
Om der er særlige krav til enheder (f.eks. kamera, video, gps) for, at det digitale læremiddel
fungerer efter hensigten
Hvilke webbrowsere det digitale læremiddel kan afvikles i (hvis der er tale om et læremiddel, der
downloades og afvikles lokalt, vil det fremgå, at der er tale om ”desktop software”)
Hvilket autentifikationssystem (f.eks. UNI-login eller et andet udbredt system) det digitale
læremiddel anvender
Hvilke brugsrettigheder der er til det digitale læremiddel udover dem, som følger af dansk
ophavsret
Ovenstående oplysningskrav skal bidrage til at skabe gennemsigtighed. Oplysningerne fremgår på
læremidlets bogkort på Materialeplatformen under fanebladet ”Yderligere oplysninger”. Bemærk, at der
ikke er tale om krav til konkrete styresystemer, webbrowsere mv., men alene krav til, at oplysningerne
fremgår. Rigtigheden af de angivne oplysninger reguleres i forholdet mellem køber og producent.
7. Det digitale læremiddel skal tillade anvendelse af læse- og skriveteknologi
Digitale læremidler skal være tilgængelige for læse- og skriveteknologi. Det betyder, at det digitale
læremiddel skal tillade anvendelse af værktøjer til dette. Se den uddybende beskrivelse på
Materialeplatformens informationsside om it i folkeskolen:
http://materialeplatform.emu.dk/itifolkeskolen.html
Bemærk, at kravet om læse- og skriveteknologi kun gælder for digitale læremidler, der er registreret på
Materialeplatformen fra 1. januar 2014. Som køber skal du være opmærksom på, at det kun fremgår af
læremidlets bogkort på Materialeplatformen under fanebladet ”Yderligere oplysninger”, om det digitale
læremiddel tillader anvendelse af læse- og skriveteknologi.
8. Kommuner og skoler skal deltage i undersøgelser af effekten af digitale læremidler
Der sker løbende undersøgelser af effekten af at anvende digitale læremidler i undervisningen med
henblik på at opnå yderligere viden om de faglige, pædagogiske og ressourcefrigørende effekter.
For at opnå tilskud fra puljen til digitale læremidler skal kommuner, skoler og lærere deltage i f.eks.
spørgeskemaundersøgelser og interviews. Der kommer direkte information om undersøgelser, som
kommuner, skoler og lærere er forpligtet til at deltage i, men kommuner, skoler og lærere har ingen
initiativforpligtigelse i denne forbindelse.
Anbefalinger til de digitale læremidler i 2014
De digitale læremidler skal ikke leve op til anbefalingerne for at blive tilskudsberettigede, men
anbefalingerne skal ses som råd til kommuner og skoler i forhold til indkøb, og som input til
producenternes fremtidige udvikling af digitale læremidler.
1. Det digitale læremiddel skal understøtte de præciserede og forenklede Fælles Mål
Det indgår i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål forenkles og præciseres, og at it
indgår i alle fag på de kerneområder, hvor det er relevant. Samtidigt skal de nye Fælles Mål understøtte
bl.a. øget brug af it-baseret læring.
Målene træder i kraft ved skolestart 2014, og bl.a. for at rette fokus på målene anbefales det, at de
digitale læremidler understøtter Fælles Mål. Udformningen af de forenklede og præciserede Fælles Mål
vil fremadrettet give mulighed for en mere tydelig angivelse af, hvilke mål et givent digitalt læremiddel
understøtter.
2. Det digitale læremiddel skal kunne understøtte tværfaglig anvendelse
I det omfang, det er relevant, skal det digitale læremiddel understøtte tværfaglig anvendelse, så
undervisningsforløbet f.eks. tager udgangspunkt i en problemstilling eller et emne, som kan belyses på
forskellige måder ved, at flere relevante fagligheder inddrages og bringes i anvendelse.
3. Det digitale læremiddel skal kunne afvikles fra gængse enheder, styresystemer og
webbrowsere
Det digitale læremiddel skal kunne afvikles fra forskellige typer af f.eks. smart-phones, tablets og
bærbare pc’er. Endvidere skal det digitale læremiddel kunne afvikles i gængse styresystemer til de
forskellige typer af enheder f.eks. Windows, Linux, Android og MacOS/iOS. Endvidere skal de
webbrowserbaserede digitale læremidler kunne afvikles i gængse webbrowsere som f.eks. Internet
Explorer, Google Chrome, Safari og Mozilla Firefox.
Anbefalingen skal ses i sammenhæng med kravet om, at oplysninger om enheder, styresystemer mv.
skal fremgå af Materialeplatformen®. Endvidere skal det ses i sammenhæng med BYOD (bring your
own device)-strategien, idet eleverne må forventes at medbringe mange forskellige typer enheder til
brug i undervisningen.
4. Det digitale læremiddel skal kunne tilgås via UNI-login eller andet udbredt
autentifikationssystem
Tilgang via UNI-login eller andet udbredt autentifikationssystem sikrer en enkel og simpel adgang.
Anbefalingen skal ses i sammenhæng med kravet om, at det skal fremgå af registreringen på
Materialeplatformen, om læremidlet kan tilgås via et autentifikationssystem, og evt. hvilket system eller
systemer der kan anvendes.
5. Digitale læremidler, der købes på licens- eller abonnementsvilkår, skal indkøbes for en
periode på maksimalt ét år
Markedet for digitale læremidler er under udvikling, hvorfor det anbefales, at man binder sig til
konkrete digitale læremidler for en begrænset periode på maksimalt ét år.
Anbefalingen skal ses i sammenhæng med kravet om, at der skal være mulighed for at indkøbe det
digitale læremiddel i korte perioder ned til en måned, og at der ikke gives tilskud til indkøb af licenser
eller abonnementer, hvor varigheden overstiger tre år.
6. Det digitale læremiddel skal kunne købes som delelementer/enkeltdele
Kommuner og skoler skal kunne købe delelementer og enkeltdele som f.eks. enkelte kapitler, temaer
eller lignende fra et digitalt læremiddel, så lærerne selv kan sammensætte undervisningsforløb efter
gældende retningslinjer (jf. krav 6 om, at brugsrettigheder skal oplyses i registreringen på
Materialeplatformen).
7. Det digitale læremiddel skal kunne lagre data i et format, der muliggør, at data kan trækkes
ud og gemmes
Nogle typer af digitale læremidler indeholder tests, opgaver eller andre funktionaliteter, der lagrer data
om elevernes arbejde og progression. Disse data skal kunne trækkes ud og gemmes på skolens egne
platforme. Derfor skal data have et format, der muliggør dette. Egnet format afhænger af typen af data.