Maskinmester
Master of Public Health-uddannelsen Københavns Universitet Januar 2015 Notat om udarbejdelse af synopsis, vejledning og evt. bivejledning Synopsis Det er en del af målet med MPH-uddannelsen at lære at skrive en masterafhandling og at lære at skrive en synopsis. En synopsis er en sammenfattende oversigt over, hvad man vil med sit projekt, og synopsis minder på mange måder om en klassisk ansøgning til et forskningsråd eller andre fonde. Uanset hvilket masterprojekt, man skal gennemføre, er der en række punkter, der skal gennemtænkes omhyggeligt inden igangsætningen. Dette notat angiver retningslinjerne for udarbejdelse af synopsis. Synopsis tjener flere formål: Den skal overbevise studieledelsen om, at man har gennemtænkt sit projekt tilstrækkeligt grundigt inden det gennemføres; den skal overbevise studieledelsen om, at projektet kan gennemføres med en rimelig investering af tid; den skal være et styringsredskab for én selv i forbindelse med projektet; og den skal kunne anvendes som orientering af andre, fx samarbejdspartnere, Videnskabsetisk Komité, instanser som leverer data, og fonde som søges om finansiel støtte. En synopsis skal være kortfattet, maksimalt fem A4 normalsider (ekskl. referenceliste og evt. bilag) a ca. 2400 anslag (inkl. mellemrum), 12 punkt skrift, 1½ linjeafstand. Den skal rumme en redegørelse for de vigtigste trin i projektfasen. Vejlederen er den studerendes første diskussionspartner og rådgiver i forbindelse med udarbejdelse af synopsis og dernæst i forbindelse med gennemførelsen af afhandlingsprojektet. En synopsis, som ikke overholder de nedenfor beskrevne krav til indhold og omfang, vil ikke blive vurderet af Afhandlingsudvalget (AU). Synopsis skal indeholde følgende punkter: Titelblad, baggrund, problemformulering, teoretisk grundlag, materiale og metoder, godkendelse og etik, tidsplan, budget. 1. Titelblad med dato, navn og uddannelse på den studerende, navn på vejleder samt arbejdstitel for projektet. Titlen kan siden justeres. 2. Baggrund: Dette afsnit skal kortfattet (max. 1,5 side) præsentere det emne, man arbejder med, og det skal være tydeligt, at det er et folkesundhedsvidenskabeligt emne. Afsnittet skal rumme en kort og foreløbig litteraturgennemgang, som i korte træk redegør for, hvad man videnskabeligt ved om emnet, samt hvad der for tiden er uklart eller ukendt i forbindelse med udforskningen af emnet. Baggrundsafsnittet fungerer som et fagligt eller videnskabeligt rationale for ens eget projekt, det vil sige en begrundelse for formålet. AU vurderer, om afhandlingen behandler et folkesundhedsvidenskabeligt problem, om den studerende demonstrerer et tilfredsstillende kendskab til relevant og god videnskabelig litteratur og evt. anden faglitteratur, og om baggrundsafsnittet leverer et tilfredsstillende fagligt /videnskabeligt rationale for det påtænkte projekt. 3. Problemformulering: Problemformuleringen angiver fokus for ens projekt. En problemformulering er et eller flere sammenhængende spørgsmål, der skal besvares, eller et eller flere sammenhængende udsagn, der skal redegøres for, analyseres eller vurderes. Problemformuleringen skal formuleres klart og på få linjer og rummer projektets formål og eventuelle delformål. Formålet kan formuleres på flere måder. Man kan benytte vendingen: Formålet med projektet er at ...... Man kan formulere det som spørgsmål: Dette projekt skal besvare følgende spørgsmål: …… Og/eller som hypoteser: I dette projekt vil jeg teste følgende hypotese(r): ...... 1 Master of Public Health-uddannelsen Københavns Universitet AU vurderer, om afhandlingen har et klart formål, og om det er realistisk at belyse formålet med ca. et halvt års fuldtids arbejdsindsats. Projekter, der er alt for omfattende, bliver ikke godkendt som masterprojekter. Derimod kan masterprojektet godt udgøre en mindre, afgrænset del af et større projekt, hvis det er klart beskrevet hvilken del af projektet, der omhandler masterprojektet. Endvidere vurderes, om problemformuleringen er tilstrækkelig til at sikre en afhandling med et interessant indhold. Rene deskriptive problemstillinger vil i almindelighed ikke blive accepteret. 4. Teoretisk grundlag: Punktet beskriver kortfattet projektets planlagte teoretiske grundlag, og der beskrives konkret, hvorledes den enkelte teoretiske tilgang planlægges anvendt i projektet (fx som styringsredskab i forbindelse med udarbejdelse af interviewguide, til analyser, til at diskutere resultater i forhold til). For nogle af de epidemiologiske projekter vil det teoretiske grundlag fx være en biomedicinsk model for processer i kroppen, og beskrivelsen af modellen kan være ganske kortfattet og kan evt. fremgå af baggrundsafsnittet. AU vurderer, om det teoretiske grundlag er relevant i forhold til det planlagte masterprojekt. 5. Materiale og metoder: Synopsis skal redegøre for projektets data- eller kildemateriale. Der skal være en omtale af design (tværsnitsundersøgelse, follow-up undersøgelse, eksperimentelt studie med før- og eftermåling, sundhedsøkonomisk analyse, policyanalyse, litteraturreview osv.). Hvis man skal anvende empiriske data eller gennemføre et litteraturstudium, skal udvælgelsesmetode samt inklusions- og eksklusionskriterier fremgå. Såfremt det drejer sig om et kvantitativt empirisk projekt, skal det være muligt at vurdere, om projektets problemstilling kan belyses tilstrækkeligt med de tilgængelige data, f.eks. på basis af en styrkeberegning. Endvidere inddrages overvejelser om generaliserbarhed. Såfremt det drejer sig om et kvalitativt empirisk projekt, skal der suppleres med overvejelser om materialets planlagte omfang, og hvor det er muligt om generaliserbarheden af de indsamlede data. Synopsis skal også redegøre for metoder til indsamling af data, og de emner eller variable, der indsamles data om. Endelig skal man gøre rede for den påtænkte analyse. Hvis man analyserer kvantitative data, hvad er da uafhængige og afhængige variabler? Hvilke analyser planlægges (f.eks. bivariate, stratificerede, multiple regressionsanalyser)? Hvad er analysestrategien (f.eks. hvilke confoundere tænkes inddraget)? Hvis man analyserer kvalitative data, hvilken metode skal da anvendes? Og hvordan skal data analyseres? Hvis man gennemfører et litteraturstudium, hvilke principper vil man da anvende til at vurdere kvaliteten af den indsamlede litteratur? Hvis der skal udføres statistiske analyser, skal den studerende præcisere, hvad hun eller han selv kan gennemføre og i hvilken udstrækning, der er brug for fagstatistisk vejledning. AU vurderer, om design, materiale og metode er velegnet til at belyse formålet med afhandlingen, om det har et realistisk omfang, og om det er beskrevet så tilpas detaljeret, at en fagfælle i princippet vil kunne gennemføre undersøgelsen. 6. Godkendelse og etik: Projektet skal være etisk forsvarligt. De videnskabsetiske forhold såsom anonymitet, datasikkerhed, frivillighed, informeret samtykke, information til deltagere skal overvejes. Endvidere skal det overvejes om projektet kan medføre utilsigtet besvær eller skade på individ- eller populationsniveau. En del projekter kræver særlige godkendelser, fx fra en registermyndighed, Videnskabsetisk Komité og/eller Datatilsynet. Projekter med lægelig deltagelse skal overholde Helsinki-deklaration II. Studerende, som anvender andres data, skal dokumentere samarbejdsaftaler eller tilladelse til at benytte data. 2 Master of Public Health-uddannelsen Københavns Universitet AU vurderer om projektet er etisk forsvarligt, og om der er tilstrækkelig redegørelse for eventuelle tilladelser og samarbejdsaftaler. 7. Tidsplan, budget og publiceringsplan: Synopsis skal rumme en tidsplan for projektets gennemførelse med angivelse af varighed af de enkelte projektfaser (fx til dataindsamling, analyser, udarbejdelse af afhandling). Der skal være et budget, hvoraf det fremgår, hvilke ressourcer projektet kræver, og hvordan udgifterne finansieres. Uanset om den studerende oppebærer løn eller ej, skal budgettet rumme en realistisk vurdering af den studerendes tidsforbrug. Endelig kan der udarbejdes en plan for formidling af resultaterne, fx en flerstrenget strategi med artikel, foredrag og populær formidling. For mange projekter kan det være relevant at formidle projektets resultater i flere forskellige publikationer til de forskellige relevante videnskabelige, professionelle og ikke-professionelle målgrupper. AU vurderer, om tidsplanen og budgettet er realistisk. 8. Litteratur: Synopsis skal rumme en referenceliste, som dokumenterer kendskab til relevant (men ikke nødvendigvis al foreliggende) videnskabelig litteratur og evt. anden faglitteratur samt kendskab til relevant metodelitteratur. Det er en hovedregel 1) at der skal indgå udenlandsk videnskabelig litteratur, og et krav at 2) en del af den benyttede litteratur skal være bedømt videnskabelig litteratur, fx akademiske afhandlinger, artikler fra tidsskrifter med videnskabelige bedømmere, såkaldt peer-reviewede tidsskrifter og fagbøger som kan forventes anmeldt i videnskabelige tidsskrifter. Benyt en anerkendt systematik ved litteraturhenvisninger og benyt den konsekvent. Der kan fx anvendes Vancouver-reglerne (se fx Manuskriptvejledningen fra Ugeskrift for Læger) eller APA-systemet (se Publication Manual of the American Psychological Association). AU vurderer, om listen er tilstrækkelig mht. nye, gode og relevante referencer. Vurdering af synopsis. I AU fremlægges synopsis af et af medlemmerne, hvorefter hele udvalget diskuterer synopsis. Tilbagemelding til den studerende og vejleder sker gennem et vurderingsark, hvor AU har mulighed for at skrive kommentarer til den studerende. Det er op til den studerende og vejlederen at tage kommentarer til efterretning og finde ud af, hvilke konsekvenser de skal have for projektet. Vejledning og evt. bivejledning Ved indsendelse af emneforslag skal den studerende anføre, hvilken vejleder og evt. bivejleder, der er taget kontakt til, og om denne/disse har accepteret at være vejleder(e). Hovedvejleder skal acceptere, at der knyttes en bivejleder til projektet. AU godkender vejleder(e) i forbindelse med udvalgets godkendelse af den studerendes emne for masterprojektet. Vejledere skal findes blandt Institut for Folkesundhedsvidenskabs faste professorer, lektorer og adjunkter. Vejleders opgave er at rådgive og være diskussionspartner i forbindelse med den studerendes udarbejdelse af synopsis og gennemførelse af masterprojektet. Vejleder diskuterer og rådgiver således i forbindelse med afgrænsning af problemformuleringen, med valg af materialer og metoder og påtænkte analyser. Endvidere rådgives om relevant litteratur samt om udformning af synopsis ud fra retningslinjerne i nærværende notat. Der er afsat i alt 5 timer (af i alt 60) til vejledning i forbindelse med den studerendes udarbejdelse af synopsis. Disse timer omfatter både møder og anden kontakt med den studerende samt vejlederens forberedelse som gennemlæsning af synopsis og evt. orientering i litteratur. Vejleder/hovedvejleder er diskussionspartner og rådgiver i hele processen med at gennemføre masterprojektet og udarbejde masterafhandlingen og evaluerer løbende den studerendes arbejdsproces og fremskridt. Vejlederen diskuterer og rådgiver således om de i projektet valgte materialer, metoder til dataindsamling og analyser og den i projektet anvendte litteratur. Endvidere rådgives om disponering og formulering af afhandlingen ud fra retningslinjer om Udarbejdelse af Masterafhandling. 3 Master of Public Health-uddannelsen Københavns Universitet En evt. bivejleder er valgt med udgangspunkt i denne persons særlige kendskab til masterafhandlingens genstandsfelt, datagrundlag eller metoder. Bivejleder kan fx være sparringspartner m.h.t. dataindsamling og analyser. Bivejleder er ikke ansvarlig for, at afhandlingen belyser en relevant folkesundhedsvidenskabelig problemstilling og er heller ikke ansvarlig for at rådgive om afhandlingens udformning. Der er samlet afsat i alt 60 timer til vejledning, bivejledning og afholdelse af eksamen. Disse timer omfatter møder og anden kontakt (fx telefonsamtaler, besvarelse af e-mails) med den studerende, forberedelse med gennemlæsning af udkast til synopsis og afhandling, vurdering af analyser, samt forberedelse til og afholdelse af eksamination. Maksimalt 1/3 af tiden anvendes til kontakt med den studerende. Den MPH-studerende er ansvarlig for at kontakte vejlederen og aftale forløbet af vejledning. Det er den studerendes ansvar at gennemføre arbejdet med afhandlingen, herunder at foretage de valg som kræves ved gennemførelsen af projektet og udformningen af afhandlingen. Den studerende skal jævnligt holde vejlederen orienteret om, hvorledes det går med projektet, og det er den studerendes ansvar, at afhandlingen indleveres inden for tidsrammen. Materiale fra den studerende skal være vejlederen i hænde senest 48 hverdags timer inden vejlederen skal mødes med/kommentere materialet, med mindre andet er aftalt med vejlederen. Erfaringen viser, at det kan være svært for de MPH-studerende, der har en fuldtidsansættelse, at skaffe sig tilstrækkeligt med tid til arbejdet med afhandlingen. AU anbefaler derfor, at den MPH-studerende om muligt sørger for klare og skriftlige aftaler med arbejdsgiver om, hvor stor del af arbejdstiden den MPH-studerende kan anvende til arbejdet med afhandlingsprojektet. Arbejdet med afhandlingen er normeret til 1/2 årsværk svarende til 5 måneders fuldtidsarbejde. Rammer for bivejledning i forbindelse med MPH-afhandlinger I forbindelse med udarbejdelse af MPH-afhandlinger kan der udover hovedvejleder tilknyttes en bivejleder. Bemærk venligst, at det er en undtagelse, og at der skal være eksplicitte og gode begrundelser for at tilknytte en bivejleder. Det er en betingelse for tilknytning af bivejleder, at hovedvejleder har accepteret, at der er to vejledere tilknyttet MPH-afhandlingsprojektet. Ansøgning om og tildeling af bivejleder Den studerende må gerne forhøre sig hos en eventuel bivejleder, om vedkommende vil være bivejleder, men den studerende kan ikke indgå aftale om bivejledning, før hovedvejleder er informeret og har accepteret, at bivejleder tilkobles. Opgaver som bivejleder En evt. bivejleder er valgt med udgangspunkt i denne persons særlige kendskab til masterafhandlingens genstandsfelt, datagrundlag eller metoder. Bivejleder kan fx være sparringspartner m.h.t. dataindsamling og analyser. Bivejleder er ikke ansvarlig for, at afhandlingen belyser en relevant folkesundhedsvidenskabelig problemstilling og er heller ikke ansvarlig for at rådgive om afhandlingens udformning. Bivejleder deltager ikke i selve eksaminationen af den studerende, men er velkommen til at overvære den mundtlige eksamen. Omfang Der er samlet afsat i alt 60 timer til vejledning, evt. bivejledning og eksamen. Heraf kan bivejledning udgøre op til 20 timer. Det samlede antal timer på 60 omfatter møder og anden kontakt (fx telefonsamtaler, besvarelse af emails) med den studerende, forberedelse med gennemlæsning af udkast til synopsis og til afhandling, vurdering af analyser og eksamen. Maksimalt 1/3 af tiden anvendes til kontakt med den studerende. 4 Master of Public Health-uddannelsen Københavns Universitet Såfremt der er spørgsmål eller tvivl om noget kan studiesekretær Gitte Hansen kontaktes. E-mail: [email protected], tlf.: 35 32 79 69. Vedtaget af Afhandlingsudvalget september 2011, opdateret januar 2015 5
© Copyright 2024