Modulbeskrivelse Mastermodul Sted: AUB, Langagervej 2, 9220 Aalborg Øst Masterprojekt Som afslutning på uddannelsen udarbejdes et masterprojekt med et omfang på 12 ECTS. Masterprojektet kan udarbejdes af maksimalt 2 studerende i fællesskab. Masterafhandlingen må være på maksimalt 50 normalsider eller 80 normalsider i de tilfælde, hvor to studerende går sammen om at skrive en afhandling. Afhandlingen skal indeholde et projektresumé på to sider affattet på engelsk. Målbeskrivelse Formålet med masterprojektet er, at den studerende på grundlag af egen uddannelsesplan og de tidligere gennemførte uddannelsesmoduler skal demonstrere kompetence i at udarbejde en eller flere problemformuleringer, analysere/bearbejde problemformuleringen/-erne og afrapportere resultaterne af projektarbejdet. Masterprojektet skal demonstrere, at den studerende kan reflektere over problemstillingens relation til egen rolle som leder og/eller til egen organisation. Kriterier for målopfyldelse 1. Den studerende kan opstille en problemformulering, der omfatter konkret analyse af en selvvalgt ledelsesmæssig kontekst. 2. Den studerende demonstrerer overblik over kontekst, relevante teorier, analyseformer og metoder til behandling af problemformuleringen. 3. Den studerende demonstrerer kompetence i at beskrive og analysere den valgte organisatoriske kontekst for projektet. 4. Den studerende dokumenterer og analyserer egen ledelsesmæssige udvikling i relation til den konkrete udformning af masterprojektet Projekt og prøveformer – tre typer af masterprojekter Ud fra kriterierne for målbeskrivelsen og de prøveformer, der er angivet i studieordningen, vil dette notat søge at beskrive, hvordan et masterprojekt på MPG vil kunne struktureres. 1 Som udgangspunkt vælger den/de studerende en ledelsesmæssig kontekst for analyse og udformer herudfra en problemformulering. Det er vigtigt her at gøre opmærksom på, at en sådan problemformulering detaljeres og eventuelt omformuleres flere gange i løbet af arbejdet med analysen. Problemformuleringen skal give mulighed for, at der i arbejdet med afhandlingen bruges analysemetoder og inddrages teorier, så der kan skabe resultater af analysen af den organisatoriske kontekst, der er fastlagt i problemformuleringen. Herunder skal analysen tillige kunne give materiale til en skriftlig eller mundtlig diskussion af den/de studerendes egen udvikling som ledere. Det er en forudsætning i udformningen af masterafhandlingen, at der såvel udvælges en kontekst, problemformuleres, analyseres, kobles til relevant teori og præsenteres resultater i en afhandling. Det er samtidig et krav, at dette gøres på en måde, så sammenhængen mellem de enkelte elementer fremstår klart og systematisk. De prøveformer, der beskrives i det følgende, lægger forskellig vægt på de ovenfor beskrevne krav. Det betyder, at den studerende i valget mellem disse kan vægte disse elementer, så det passer bedst til den valgte kontekst og til de interesser for ledelsesudvikling, den/ de studerende har med uddannelsen. De beskrevne prøveformer bygger på disse overordnede krav, samtidig med, at de hver for sig peger i retning af afhandlinger, der på visse punkter afviger fra hinanden. Men det vil tillige være muligt at få godkendt en masterafhandling, der kombinerer elementer fra flere af disse former, så længe de generelle krav bliver opfyldt. Projekttype 1 Denne prøveform lægger op til en afhandling, som har betegnelsen: strategisk-organisatorisk læringsprojekt. Et sådant projekt tager udgangspunkt i en konkret organisation, f.eks. den studerendes egen institution/sektion/afdeling. Projektet skal omfatte en analyse af den kontekst, organisationen fungerer i set i sammenhæng med den måde, den fungerer internt. Denne strategisk-organisatoriske analyse skal føre til en bestemmelse af den måde, institutionen håndterer forholdet til sin kontekst (sine nære omgivelser), til hvilke behov, der er for forandring, til hvilke handlemuligheder, der findes, og til, hvorledes disse handlemuligheder kan skabe den nødvendige forandring. Afhandlingen fokuserer på væsentlige ledelsesudfordringer i organisationen og på mulige løsninger af disse. Der lægges i udprøvningen vægt på studerendes ledelsesræsonnementer i relation til diagnose, analyse, overvejelser om handlemuligheder, løsninger og implementering Projekttype 2 Denne prøveform har betegnelsen: et ledelsesudviklingsprojekt. Denne form har karakter af et action learning forløb, hvor et igangværende udviklingsforløb analyseres. I afhandlingen udfoldes en projektbeskrivelse, som fastlægger det løbende forandringsarbejde, og dette forandringsarbejde følges gennem, at den/de studerende arbejder med at indsamle empiri om forandringsprojektet og samler dette i en logbog. Denne logbog er et instrument til at fastholde iagttagelser, teori, metodemæssige refleksioner, delkonklusioner og vurderinger af ledelsens håndtering af forandringsprocessen. Logbogen danner på den måde grundlaget for de analyser, der i afhandlingen foretages af den igangværende udvikling, og ledelsens rolle heri. Som afslutning på afhandlingen foretages en evaluering af forandringsprojektet. Denne evaluering præsenteres i 2 afhandlingen. Denne prøveform tager på den måde udgangspunkt i arbejdet med en organisatorisk forandringsproces. Projekttype 3 En tredje mulighed er at vælge en mere forskningsorienteret prøveform i form af en empirisk undersøgelse baseret på samfundsvidenskabelige metoder i lighed med klassiske kandidatafhandlinger, hvor formålet er at undersøge en problemstilling, udforske et fænomen eller teste hypoteser og eventuelt udvikle nye teoretiske aspekter. Det kunne f.eks. være en undersøgelse af vidensmedarbejderes oplevelse af indførelse af performance measurement eller mellemlederes reaktioner på fusioner. Det er vigtigt at være opmærksom på, at også denne form for afhandling skal indeholde overvejelser, der demonstrerer at den/de studerende kan reflektere over problemstillingens relation til egen rolle som leder. Alle prøveformer omfatter en mundtlig ud prøvning på grundlag af afhandlingen, som vurderes ud fra de generelle kriterier og som inddrager den studerendes funktion som leder i den dialog, som finder sted. Vejledning Den/de studerende får tildelt en vejleder, som vil have hovedansvaret for vejledningen, men andre undervisere vil tillige på forskellig vis blive involveret i den samlede vejledningsopgave. Vejledningen vil blive fordelt på tre former for aktiviteter. Umiddelbart ved starten af semesteret vil der blive afholdt et obligatorisk masterprojektseminar, der dels præsenterer eksempler på afhandlingstyper, dels omfatter input om metode, håndtering af empiri og analyse og af ontologiske og paradigmatiske problemstillinger. Som forberedelse til dette seminar udformer den studerende i stikordsform en problembeskrivelse til masterprojektet. Denne problembeskrivelse bliver behandlet i løbet af seminaret gennem et arbejde mellem mindre grupper af studerende (3- 4) og deres vejleder. Umiddelbart efter dette seminar godkendes de enkelte problemstillinger af studielederen. De mindre grupper af studerende, der enten har samme vejleder eller deler to vejledere agerer som diskussionsgrupper for det enkelte projekt, og en del af vejledningen finder sted i forbindelse med gruppens møder med vejlederen. Anden vejledning finder sted ved møder eller elektronisk kommunikation mellem en (eller to studerende, som danner en projektgruppe omkring en afhandling) og vejlederen fordelt hen over semesteret. Midt i perioden samles alle afhandlingsskrivende studerende til et seminar, som dels behandler problemstillinger af teoretisk og metodisk art på tværs og dels arbejder som gruppe sammen med deres vejleder. 3