Er du den nye praktikant i Tambourhinoceros` PR

Velkommen på Risskov Skole
Det er vigtigt for os,
at både børn og
forældre føler sig
velkomne på Risskov
Skole.
Vi har derfor, som en del
af velkomsten på
Risskov Skole, udarbejdet
denne pjece med information om Risskov Skole.
Risskov Skole.
Risskov Skole er en skole for alle børn i skoledistriktet, og vi har fokus på
fællesskab for alle. Det betyder, at alle børn skal mødes der, hvor de er i deres udvikling.
Derfor arbejder undervisning og skolefritidsordning (SFO) på Risskov Skole
tæt sammen om at skabe en rigtig god dag for de børn, der går på Risskov
skole.
Dagligdagen på skolen bygger på tillid – fællesskab – glæde og demokrati.
I samarbejdet med børn og forældre tager vi udgangspunkt i:
· at børn gerne vil lære og udvikle sig og gør det
på forskellige måder.
· at børn gerne vil tage et medansvar.
· at børn lærer bedst, når de trives.
· at alle, dvs. børn, forældre og personale, viser
gensidig respekt og forståelse.
· at hvert enkelt barn skal opleve sig som en
værdifuld del af fællesskabet.
Nyt i skoledistriktet.
I år har vi den store fornøjelse at kunne byde
velkommen til 2 nye veje i vores skoledistrikt.
Det drejer sig om Tjelevej og Tranekærvej.
Rigtigt hjerteligt velkommen i Risskov Skoles
skoledistrikt. Vi glæder os til samarbejdet med jer,
om hvordan vi bedst muligt kan være med til at
styrke jeres børns trivsel og udvikling.
Indskrivning på Risskov Skole.
I forbindelse med indskrivning på skolen afholder
vi møde for de kommende 0. kl. forældre torsdag
den 20. december kl. 18.30 – 21.00.
Vi vil fortælle om:
o undervisning og SFO
o samarbejde mellem lærere og pædagoger
o forældresamarbejde
o at være skoleparat.
(se på hjemmesiden – www.risskov-skole.dk)
Forældresamarbejde.
Det er vigtigt for os at have et godt og konstruktivt samarbejde med jer forældre
om, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe hinanden med at skabe et godt skoleliv
for jeres børn.
Derfor holder vi det første møde for de kommende forældre torsdag den 20. december kl. 18.30 –
21.00, som nævnt ovenfor.
Vi afholder skolestartsbesøg for kommende
forældre og børn onsdag den 9. eller torsdag den
0. 10. januar kl. 16 – 18.
Vi inviterer til Åbent Hus i 0. kl. for kommende børn
og forældre i juni måned (dato meldes ud på hjemmesiden)
- og i SFO den 19. juni fra kl. 15.00.
Fra børnehave til skole/SFO.
Vi har i mange år haft et tæt og godt samarbejde med børnehaverne i skoledistriktet om at sikre, at børnene får en god skolestart. Vi mødes med lederne i november for at tale om arbejdet med skolestarten til det kommende skoleår, og i maj måned kommer børnene og deres pædagoger på besøg
på skolen til områdedag, hvor der er åbent i 0. kl. / 1. kl. og i SFO.
Efter skolestarten afholder vi et farvelbesøg - sammen med børnene - i de
børnehaver, de har gået i.
Samarbejde mellem lærere og pædagoger - undervisning / SFO.
Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen
på Risskov Skole. Pædagogerne deltager i alle
undervisningstimer fra og med begyndelsen
af 4. lektion – dvs. fra kl. 11.50. Desuden har
de timer til deltagelse i studieugerne og til
særlige aktiviteter (f.eks. ture ud af huset).
Vi afholder fælles forældremøder og fælles
forældresamtaler. På den måde tror vi på, at vi
bedst kan styrke børnenes alsidige udvikling.
Vi har i år indført en ny måde at tilrettelægge undervisningen på Risskov
Skole. Dagen begynder med et morgenbånd på 20 minutter, og resten af
dagens lektioner er på 40 minutter. På den måde sparer lærerne lidt tid op,
som kan bruges til at sætte ind der, hvor der er brug for lidt ekstra. Vi tror
på, at skoledagen for børnene bliver bedre, når dagen er organiseret på den
måde – og vi tror på, at det bliver nemmere for børnene at lære sig det, de
skal lære i skolen på den måde.
Skoleparat.
Vi ved, at både børn og forældre glæder sig til, at børnene skal begynde i
skole. Vi ved også, at der er stor forskel på at gå i børnehave og at gå i skole/SFO. Vi har erfaring for, at nogle af de følgende ting er vigtige at kunne,
når nu børnene skal til i højere grad at kunne klare sig selv i skolen.
Det kan f.eks. være:
o at vaske hænder i forbindelse med
måltider og efter toiletbesøg,
o kaste og gribe en bold,
o at kunne stå på tæer,
o at kunne tåle at tabe i spil.
Det er også vigtigt at kunne:
o kende forskel på op og ned, og
forskellen på kort/lang, og stor/lille,
o genkende og sætte ord på at være glad, sur, ked af det osv.
o stå på ét ben, og samtidig kunne tale med en anden,
o
o
o
o
være med til at løse konflikter.
vise hensyn til og hjælpe andre,
spise ordentligt, og rydde op omkring sig,
holde på en blyant med 2 fingre – et såkaldt pincetgreb,
o vente på at blive hørt, og komme til, - foreslå og
deltage i lege og aktiviteter i større eller mindre
grupper,
o klæde sig selv på, knappe knapper op og i og lyne lynlåsen, tage støvler
og sko på, snøre dem o.s.v, - i et vist tempo, f.eks. i forbindelse med
gymnastik, og det at skulle på legepladsen.
Gode råd til forældrene.
Vi har erfaring for, at forældrene kan være med til, at børnene får en god
skolestart ved bl.a. at øve følgende med børnene:
o gøre ting færdige.
o læse for dem dagligt.
o hjælpe dem med at holde orden i deres tasker.
o lære dem, at i spil er der både vindere og tabere.
o lade børnene blive sikre i af- og påklædning / sløjfer.
o vænne dem til at lytte, når andre taler – ikke afbryde.
o lære dem at acceptere, at ikke alle børn kan det samme.
o give dem gode vaner for omgang med andre - tage hensyn.
Kalender – m.h.p. skolestart 2013.
o 20. december (2012) kl. 18.30 – 21.00 - informationsmøde for kommende forældre til
0. kl. børn.
o 9. eller 10. januar kl. 16 – 18 - skolestartsbesøg - for kommende forældre og 0. kl.
børn.
o 3. maj - områdedag – for daginstitutioner med skolebørn.
o Maj måned - klassepædagogerne besøger daginstitutioner med skolebørn.
o 6. eller 7. juni kl. 9 – 11 - Åbent Hus i 0. kl. – for kommende forældre og 0. kl. børn.
o 19. juni kl. 15.00 - Åbent Hus i SFO – for kommende forældre og 0. kl. børn.
o September/oktober måned - klassepædagogerne besøger de daginstitutioner, børnene kom fra, sammen med børnene.
April 2013 – med venlig hilsen Skoleledelsen på Risskov Skole.