ÅRBOG 2009/2010 Synergi – fra erfaring til metode 11 13 15 26 Børn og ældre under samme tag Diakonisser hjælper sosu-elever Ældre i et nyt perspektiv Et værdifuldt fællesskab INDHOLD Side 03 04-05 06-07 08-09 10 11 11 12 13 14 15 16 17 17 En styrket organisation På vej mod de 150 år Synergi må man lytte sig til Vi lærer af hinanden Projekt Livets Afslutning Børn og ældre under samme tag UC–Diakonissestiftelsen ønsker synergi Bliv professionsbachelor på ’Diakonissen’ Diakonisser hjælper sosu-elever Byggeri baseret på international forskning Ældre i et nyt perspektiv Budget Mad med følelse Danmarks eneste alterbrødsbageri 18-19 20 21 22 23 24 25 26-29 29 30 31 32 33 34 34-35 Et døgn på Diakonissestiftelsen Vedbygaard i vækst Cafe Kram vil hjælpe... Der er brug for dig De fælles rammer er guld værd Ny visuel identitet Hjælp os med at hjælpe andre Et værdifuldt fællesskab Året der gik Færdiguddannede i 2009 Diakonifællesskabet Mindeord Diakonissestiftelsens delegeretforsamling Bestyrelse Navne & kontaktinformation Synergi der bringer håb Temaet for årets årbog er ’Synergi – fra erfaring til metode’, og handler om de unikke muligheder, som vi har ved at udnytte synergien mellem vores mange forskellige institutioner og fagligheder. Synergi opstår, når helheden bliver større end enkeltdelene, og her på Diakonissestiftelsen tror vi på, at vi forbedrer vores omsorg for døende, syge, ældre og børn, når vi deler erfaringer, arbejder sammen, udvikler fælles metoder og alle bidrager med input til hinanden. God læselyst! Hanne Thomsen Årbog 2009-2010 Redaktionen afsluttet 15. marts 2010 Diakonissestiftelsen Peter Bangs Vej 1D – 2000 Frederiksberg Tlf. 3838 4100 [email protected] – www.diakonissen.dk Giro: 0261 - 200 0032 Bank: (4180) 4250 210 019 Protektor Hendes Majestæt Dronningen Redaktion Hanne Thomsen (ansvarshavende) Anja Klemp Vilgaard (redaktør) Kontakt: [email protected] Foto & Grafisk produktion Design: Designit A/S Foto: Simon Klein-Knudsen ISS 1604-5378 Oplag: 5000 Formand for bestyrelsen Mogens Madsen Direktion Hanne Thomsen, generalsekretær Erik Jensen, vicedirektør Tak til Sosu-elev Ann-Sofie Mikkelsen, søster Erna Lauridsen og klinisk sygeplejespecialist Rita Nielsen (forside). Mogens Madsen / Diakonissestiftelsens bestyrelsesformand. En styrket organisation Det seneste år har været præget af forandring. Vi har set nedskæringer, fået en ny uddannelse og en ny grafisk linje. Og så har vi lagt en dugfrisk strategi: Vi vil vise omverdenen, at vi lærer af hinanden – og lærer fra os. På Diakonissestiftelsen blander vi os i, hvordan vi som telsens Døgnenhed ophører. Allerede ved udgangen af 2010 kirke og samfund tager os af mennesker, der har det svært. flyttes cirka halvdelen af døgnpladserne og dermed arbejds- Vi udnytter synergien, der opstår hvor ældrepleje, syge- pladserne – i 2015 forventer vi, at alt er afviklet. Vi har måttet pleje, pædagogik, tro og etik krydser hinanden. Og vi øn- spare og foretage afskedigelser i centrale funktioner, men er sker at gøre det gennem uddannelse og metodeudvikling. også motiveret til at fokusere på muligheder og styrker. 2009 har været et travlt år for Diakonissestiftelsen. Store be- Synlighed, uafhængighed og fælles fokus slutninger, store udfordringer og store udviklingsprojekter Vi skal styrke Diakonissestiftelsens økonomi, og gøre os mere har præget året. Efter mere end 30 års indsats for at skabe en uafhængige af offentlige midler. Visionen om at skabe et miljø offentligt anerkendt og finansieret uddannelse i sognediakoni på Diakonissestiftelsen, hvor der er synergi mellem at bo, leve og religionspædagogik fik vi lige før nytår godkendelsen af den og lære bliver nu konkret i planer på ældre- og uddannelsesom- nye professionsbacheloruddannelse ’Kristendom, Kultur og rådet. Vi er i forhandlinger om at bygge 72 nye plejeboliger, og Kommunikation’. Samtidig er mere end 17 års indsats på reha- det fælles uddannelsescenter ’UC-Diakonissestiftelsen’ tilfø- biliteringsområdet på vej mod sin foreløbige afslutning. rer planer om flere uddannelser, flere studerende og ny kursusvirksomhed. På sundhedsområdet ønsker vi i de kommende år Farvel og goddag at udvikle nye tilbud i tilknytning til hospice. Ved årsskiftet er 34 medarbejdere flyttet ud sammen med Der er ingen tvivl om, at Diakonissestiftelsen er på rette kurs og Sundhedscentret, og Frederiksberg Kommunes beslutning om fortsat spiller en vigtig rolle. Det kommende år markerer fort- selv at etablere Den ny Døgnenhed betyder, at Diakonissestif- sat vores styrke og vilje til at kæmpe for samfundets svageste. DIAKONISSESTIFTELSEN / JUBILÆUM 2013 4-5 Diakonissestiftelsen – på vej mod de 150 år I 2013 fylder Diakonissestiftelsen 150 På Diakonissestiftelsen ønsker vi at skabe synergi mellem år, og det giver anledning til selvran- på kristne værdier, og i 2010 lægger vi kimen til ’mere af sagelse. På de følgende sider vil du møde en organisation, der lever, lærer og bor sammen. En organisation, der er det at bo, leve og lære. Det sker i et fælles miljø med fokus det hele’. Vi vil være et sted, hvor man har lyst til at komme – både som barn, ung, voksen og gammel. Ifølge generalsekretær Hanne Thomsen betyder alt dette, at Diakonissestiftelsen vil udfordre kvaliteten i ældreplejen og klar til at runde et skarpt hjørne i fuld komme med nye tilbud om at bo i et fællesskab. fart – men også med fællesskabet og nomi og indsatsområder. Den vil satse på udvikling af sine seks erfaringerne i behold. Organisationen vil i stigende grad selv tage ansvaret for økotønder land for at skabe et sted, hvor der både bor studerende, forskere og aktive ældre med mod på fællesskabet. Stærk, faglig og frigjort For Diakonissestiftelsen drejer det sig om at drage omsorg og bringe håb. At have medmenneskelig forståelse, en høj grad af faglighed og et konstant fokus på udviklingen af det liv, der bliver levet i organisationens insitutioner, boliger, skoler og afdelinger. Den 150 årige historie forpligter – og det er vigtigt at føre de stærke værdier videre. ”Diakonissestiftelsen er en stærk, faglig og frigjort kvinde, for hvem tro er noget helt naturligt. Hun er veluddannet og engageret i sit arbejde, synes, hun gør en forskel og videreuddanner sig gennem hele livet.” Hanne Thomsen, generalsekretær I 2010 hedder indsatsområderne uddannelse, ældre og sund- sestiftelsen også gjort det – ud fra kærligheden til formålet,” hed. Det er hér, Diakonissestiftelsen har sine rødder og sin erfa- siger Hanne Thomsen og tilføjer: ring – og det er hér, der er størst mulighed for at præge samfun- ”Denne årbog handler om synergi og fremtidens krav til virk- dets udvikling, sætte faglige standarder, tjene flere penge og få somheden. På de følgende sider viser vi, hvad det er, der gør os flere midler til uddeling. til noget særligt; at Diakonissestiftelsen har en organisation Når generalsekretær Hanne Thomsen beskriver Diakonissestif- og en opbygning, der både gør den i stand til at arbejde for det telsen som en person, siger hun, at organisationen er en stærk, offentlige og fungere som forretning samtidig med, at den som faglig og frigjort kvinde, for hvem tro er noget helt naturligt. frivillig organisation kan mobilisere frivillige ressourcer på Hun er veluddannet og engageret i sit arbejde, synes hun gør områder, hvor der er særlige behov. Og vi viser, at den gør det.” en forskel og videreuddanner sig gennem hele livet. Hun er velorienteret i kirke og samfund, men især i sit fag. Og så er Indsamling og vidensdeling hun også lidt af en rødstrømpe. Hun er selvbevidst og kender På Diakonissestiftelsen bliver der samlet penge ind for at kun- sit eget værd – hun går op i at bruge sine erfaringer til metode- ne hjælpe ældre, døende og syge mennesker, der har brug for udvikling og nyder at være en del af et fællesskab. det. Organisationen indeholder pensionister, studerende, diakonisser og borgere med og uden fuldtidsarbejde, der donerer Væk fra glansbilledet timevis af frivilligt arbejde. Den har hospice-sygeplejersker, I denne beskrivelse er ’uniformerede kvinder’ glansbilledet af der øser af deres erfaring med døden til plejepersonale på an- diakonisser, der lever efter ’omsorg’ som hovedord og har ’kat- dre af de tilknyttede institutioner. I denne årbog præsenterer ten i fodenden’, billeder, der er alt for gode til at fjerne fokus fra Diakonissestiftelsen en række eksempler på fællesskabets be- det, Diakonissestiftelsen i virkeligheden er. tydning. Årsagen er, at det netop er dette helt unikke faglige ”I diakonien beskriver vi ofte os selv som ’de hænder’, der hand- fællesskab, der gør organisationen konkurrencedygtig, giver ler, når mennesker er i nød. Og derfor er det vigtigt, at vi har den mulighed for at arbejde på tværs, pulje sin viden og dag- dygtige hænder og satser på faglighed, erfaring og metode- ligt kæmpe for mennesker i udsatte situationer. Årbogen har udvikling. Ligesom Diakonifællesskabet har ændret sin form synergien som fokus, fordi det er den, der skal bringe organisa- og fremtoning, siden det hele begyndte i 1863, har Diakonis- tionen godt ind i dette og de kommende år. DIAKONISSESTIFTELSEN / INPUT UDEFRA 6-7 Hør nøden – og reagér på den / Teolog Hans Raun Iversen giver sit bud på, hvad synergi er og indebærer i Kristi forbillede. Her ses sygeplejerske Jesper Grud med en patient på Hospice. ”Der er mange, der lytter meget til mennesker med hver deres nød (...) på Diakonissen. Men der er også behov for, at medarbejdere af alle slags lytter til hinanden.” Synergi må man lytte sig til ”Alice havde været syg i cirka fire år, da hun døde. Og når man kommer fra et presset hospitalsvæsen og ud til roen på Diakonissestiftelsens Hospice, så er det som at lande i himlens forgård. Der er tid til at se og høre mennesker, tid til pleje. Der er kærlighed nok til at udføre mirakler.” “En lærende virksomhed må begynde med at være lyttende” siger dette års klummeskribent lektor i praktisk teologi Hans Raun Iversen. Gunnar Vosgerau, 70 år. Gift med Alice, der døde på Hospice i 2009. Hvad er synergi? Det kan man læse om i Det nye Testamen- I livet som i mødet med døden er den kristne altid kaldet til at te. Gud og mennesker kan samvirke eller synergere (Mark. være det medmenneske, i hvis dragt Kristus kan komme til et 16,20), tro og gerninger kan samvirke hos et menneske menneske – hver dag og i den sidste nattevagt. (Jak. 2,22). Ja, alt kan virke sammen til det gode for dem, der Som mennesker kan samvirke med Gud til bedste for deres elsker Gud (Rom. 8,28). medmennesker, kan vi også samvirke med hinanden. Metoden er først og fremmest intensiv lytning. Overalt i dia- Begyndelsen til synergi er, at man lytter til andre – ud fra kri- konien gælder det, at det er den virkelige nød, der skal forstås. stendommens synergistiske menneskesyn. Det er den tjeneste, der virkelig er behov for, der skal udføres: ”Du må ganske nøiagtigt finde det Sted, hvor den Anden er, og Ethvert menneske er enestående begynde der…”, som Kierkegaard udtrykker det. For kristendommen gælder det, at ethvert menneske er skabt i Guds billede og lighed. Som sådan er ethvert menneske et bud- Lyt og lær af hinanden skab fra Gud til os og derfor enestående og uerstatteligt. Der er mange, der lytter meget til mennesker med hver Det er ingen selvfølge i dagens samfund, hvor et elitært men- deres nød hver dag på Diakonissen. Men der er også behov for, neskesyn baner sig vej, blandt andet i kraft af nye biomedicin- at medarbejdere af alle slags lytter til hinanden – og lærer af ske muligheder, så mennesker gradueres efter deres grad af hinandens erfaringer som lyttere. perfektion – målt ud fra tidens målestokke. En lærende virksomhed må begynde med at være lyttende. I den situation er det afgørende, at diakonien – samtidig med Jeg har gennem de sidste par år haft lejlighed til at lytte til 17 at konkret nød afhjælpes – lytter sig ind på mennesker. På den patienter med den dødelige sygdom Kronisk Obstruktiv Lun- måde kan den være med til at udtrykke og fastholde det men- gelidelse (KOL). neskesyn, at ethvert menneske har uendelig værdi på for- Det skyldes, at jeg er vejleder for Ingeborg Ilkjærs Ph.D.-projekt hånd, uanset kvalifikationerne. om KOL-patienters eksistentielle åndenød. Det gælder også på det samfundspolitiske plan: Kun ved at Når man lytter til mennesker i nød, er verden ikke længere den leve meget tæt med og hver dag lytte til mennesker af enhver samme. For så hører man også, hvad man selv kan og bør gøre art (handicappede, misbrugere, døende etc.) kan man med fuld i ens eget virke – som medmenneske, plejer, lærer, præst eller styrke gøre gældende, at alle mennesker virkelig er så ligevær- leder og beslutningstager. Først da har vi hørt den nød, som dige og værdifulde, som kristendommen siger. Jesus Kristus har hørt. I Kristi forbillede Det nye Testamentes billede af Jesus Kristus som den diakon, der ved sig sendt til mennesker for at udtrykke Guds kærlighed til dem, koste hvad det vil – til og med døden på et kors – er uafrysteligt. Derfor er den kristne altid udfordret til at møde og tjene Jesus i ”en af disse mine mindste” (Matt. 25,40), men også til selv at blive en Kristus for sin næste. Først ved at lytte til mennesker, som Jesus gjorde, og så give skikkelse til noget af Kristus og hans kærlighed til medmennesket. Teolog Hans Raun Iversen / “I diakonien gælder det, at det er den virkelige nød, der skal forstås”. DIAKONISSESTIFTELSEN /TEMA 8-9 Livsglæde i centrum / Vi kan lære af hinanden, og små hverdagsprojekter kan blive grundlaget for større viden og nye metoder. Det oplevede børn, ældre og personale på Louisegården og Søster Sophies Minde i 2009. Vi lærer af hinanden på tværs af faggrænser Vi skal skabe rammer for samarbejde, idéudvikling og fælles projekter. De første skridt er allerede taget fra flere forskellige sider på Diakonissestiftelsen. Få inspiration fra nogen af dem, der oplevede synergi-effekter i 2009. Pædagoger, plejepersonale, sygeplejersker og studerende har arbejdet sammen på kryds og tværs i 2009, og det er der kommet rigtig meget reflektion, lærdom og metode ud af. Louisegården og Søster Sophies Minde tog i 2009 initiativ til at lade deres børn og ældre mødes. Det betød livsglæde og værdifuld læring for alle. Projekt ’Livets Afslutning’ bød på erfarings- og vidensdeling mellem Hospice og det plejepersonale, der har med ældre at gøre andre steder i organisationen. Nu bliver erfaringerne udgivet på bog. Det nye uddannelsescenter er en realitet, og kræfterne på de sundheds- og kirkefaglige uddannelser bliver samlet. Der er ingen tvivl om, at faglige fælleskaber er i centrum på Diakonissestiftelsen i disse år. ”Jeg er meget glad for Louisegården. Den er rummelig og personlig, pædagogerne er meget opmærksomme og ens barn forsvinder aldrig i mængden. Og så kan jeg godt lide ånden på Diakonissestiftelsen ; jeg kan godt lide historien, og at der er plads til næstekærlighed – uden at det skal lyde kristent og frelst.” Line Thit Klein-Knudsen, 32 år. Mor til Vega og Filuka, der går i Louisegården. Vidste du / At der i november 1980 blev samlet 188.331 underskrifter ind i protest mod, at Diakonissestiftelsens Hospital skulle lukkes – og at det virkede. / At søstre har kunnet gifte sig uden at udtræde af søsterfællesskabet siden 1965. ”De ældre får lys i øjnene, når de ser børnene, de minder dem pensionerede bedsteforældre og derfor ikke rigtig ved, hvad om deres egen barndom, giver dem livsglæde og nogen at være det vil sige at være gammel og bo på plejehjem. noget for,” siger Søster Sophies Mindes forstander Arne Kol- Derfor vil hun rigtig gerne fortsætte samarbejdet med Søster sum med et smil, da han bliver spurgt til det samarbejde, som Sophies Minde og er lige nu i færd med at udvikle og evaluere han og Børnehuset Louisegården indledte i efteråret 2009. projektet. For ham er der ingen tvivl om, at de ældre finder det livsbekræftende at have besøg af børn – og at børnene har godt af at Lær døden at kende være sammen med den meget ældre generation. Også klinisk sygeplejespecialist Rita Nielsen fra Hospice er i ”De børn vil jo ikke være fremmede over for gamle og syge fuld gang med erfaringsindsamling baseret på et frugtbart mennesker. De vil have nogle billeder med sig af vores ældre, samarbejde på Diakonissestiftelsen. som de vil kunne nyde godt af senere i livet,” siger han og ram- Hun har deltaget som underviser på projektet ’Livets Afslut- mer dermed direkte ned i årsagen til, at Louisegården har lyst ning’ – hvor plejepersonale fra Salem, Søster Sophies Minde og til at udvidde samarbejdet. Døgnenheden blev undervist i at pleje døende og deres pårørende samt håndtere deres egne følelser i forbindelse med det Det sociale barn sidste farvel fra en beboer – og nu arbejder hun på en bog, der ”Vi stræber efter at skabe sociale børn, og derfor finder vi det skal fungere som opslagsværk i det daglige arbejde. vigtigt, at de forstår forskellighed, lærer, at vi ser forskellige ”De, der har fået undervisningen under projektet, siger, at de ud, har forskellige baggrunde og opfører os forskelligt afhæn- er blevet meget bedre til at drage omsorg for de døende på af- gigt af om vi er unge, voksne eller gamle,” siger Louisegårdens delingerne. De kan nu se, hvornår et menneske er døende, og konstituerede leder Anita Kleischmann. hvornår det er på tide med en anden form for pleje,” siger Rita Hun har lagt mærke til, at mange af vuggestue- og børneha- Nielsen og glæder sig over, at Uddannelsescentret på sigt vil vebørnene hovedsageligt er omgivet af raske og endnu ikke undervise i det materiale, hun i øjeblikket arbejder med. DIAKONISSESTIFTELSEN /TEMA 10-11 Projekt Livets Afslutning bliver til kursusmateriale Døden i hverdagen / Klinisk sygeplejespecialist på Hospice, Rita Nielsen, færdes til daglig blandt døende mennesker. Nu kommer hendes erfaringer i en bog, så andre kan få glæde af dem. En ny bog er på trapperne, en bog, der handler om ’Livets og tale med de døende om det åndelige, om at forberede sig til Afslutning’, om hvordan man som professionel taler med døden og begravelsen og måske endda bede en bøn med dem,” én, der er ved at dø, italesætter sorgen hos de pårørende siger Rita Nielsen og tilføjer, at det nu gælder om, at få den vi- og i det hele taget forholder sig til det sidste farvel. den fastholdt – og udbredt. ”Jeg tror, at bogen vil kunne være en stor hjælp på plejehjem og Bogen bliver på cirka 50-60 sider, vil fungere som et opslags- i hjemmeplejen landet over. Der er flere, der dør på plejehjem værk og kan bruges under de kurser, som Diakonissestiftel- end på hospice i Danmark, og der er brug for en opkvalificering . sen ønsker at lancere i emnet på Uddannelsescentret. Og så er Det er noget, vi kan bidrage med,” siger hun. den opstået på baggrund af et projekt, der har fundet sted i et samarbejde mellem Diakonissestiftelsens Hospice, præsterne, skolerne og plejepersonale på henholdsvis Salem, Søster Sophies Minde og Døgnenheden. Nogle patienter skal have lov at dø ”Der er behov for en øget viden om, at man ikke nødvendigvis Nye bøger – opstået i forbindelse med projektet ’Livets Afslutning’. skal sende den ældre på sygehuset for at få et drop i armen, Rita Nielsen: hvis han eller hun ikke kan spise eller drikke længere. Når det Venteværelset – en døendes fortælling om livet er tid til at dø, har kroppen ikke brug for mad og drikke. Man dør ikke af tørst, kroppen kan bare ikke omsætte væsken, og derfor har man ikke brug for det. I sådan en situation synes jeg, at det er synd for de gamle, hvis plejepersonalet sender dem afsted til det virvar, et sygehus også er. I stedet skulle de have lov til at blive på plejehjemmet, hvor de har det trygt og godt – få en god sidste tid med de pårørende omkring sig og et personale de kender,” siger Rita Nielsen. Udkommer 10. juni 2010 på Unitas Forlag. Pris: kr. 199,Bogen er en ung mands fortælling om livet, det at være døende og at skulle tage afsked med sin søn på 3-4 år. Læsere af Diakonissestiftelsens Årbog kan få 10% i rabat ved bestilling af bogen på Unitas Forlags hjemmeside inden den 1. juni 2010. En stor hjælp for plejehjemmene Projekt Livets Afslutning opstod i sin tid, fordi der var en stor Marianne Bønløkke: del af personalet på Diakonissestiftelsen, der efterlyste mere Ord til livet viden om døende. Hospice havde erfaringen, og det virkede som en god idé at lade dem dele deres viden og erfaringer og i øvrigt samarbejde med både Sosu-skolen, Sygeplejeskolen og præsterne. ”Der er ingen tvivl om, at projektet har været en succes. Plejepersonalet har fået nogle konkrete redskaber til kommunikation og til samarbejde med de pårørende, og de tør nu gå ind Udkommer i sommeren 2010. Bogen er en samling af blandt andet salmer, sange, bibeltekster, bønner, udvalgte tekster til eftertanke og eksempler på ritualer. Den kan bruges af sundheds- og plejepersonale samt pårørende, når et ældre menneske dør. Vil du vide mere om projektet ’Livets Afslutning’ kan du klikke ind på www.diakonissestiftelsen.dk TEMA ”Jeg kan godt lide, at man kan have glæde af hinanden på tværs af alder og alting. Hvis mine børn kan bidrage til en lille solstråle i nogle ældres liv – så er det helt i orden.” Line Thit Klein-Knusen, mor til to i Louisegården. Børn og ældre under samme tag Det var et tilfældigt møde mellem en gruppe børn fra Loui- onsdag mellem klokken 9.30 og 10.30 – og det blev besluttet af segården og nogle vinkende ældre på Søster Sophies Min- gruppen af børn maksimalt skulle være på 8-10 styk, både vug- de, der skabte grobunden for et utraditionelt samarbejde. gestue- og børnehavebørn. I dag er samarbejdet under udvikling – og en faglig inspiration i det daglige for både pædagoger og plejepersonale. 104-årig leger med ”Det var rigtig, rigtig sjovt. Halvdelen af de ældre sad der bare, ”Jeg synes, at det er et fantastisk budskab, vi kommer med: den anden halvdel klappede i deres hænder og smilede i et Hvis du tænker utraditionelt, kan du ramme nogle behov, væk, En dame på 104 år legede rent faktisk med børnene nede skabe en gnist og bruge ressourcerne anderledes, end du ple- på gulvet,” fortæller Jakob Nyborg, der selv er overrasket over jer – til glæde og gavn for både børn, ældre og ansatte,” siger den succes, som besøgene er blevet og den påvirkning, de har Anita Kleischmann, der er konstitueret leder i Børnehuset haft på alle, der har været med. Louisegården. ”Forældrene føler, at vi gør en god gerning og glæder sig til, at det er deres børn, der skal afsted. Børnene, der er med I november gik en af hendes ansatte, pædagogmedhjælper i gruppen, snakker ikke om andet dagen før og dagen ef- Jakob Nyborg, en tur med en gruppe af børnehusets børn, og ter, de føler sig specielle, når de bliver udvalgt til at komme da de passerede Søster Sophies Minde, var der et par ældre be- med,” siger han og bliver bakket op af Anite Kleischmann: boere, der vinkede og smilede til dem. Det fik Jakob Nyborg til ”Der er kommet liv ind i de ældres rum – personalet bliver gla- at tænke tanken: ’Hvofor ikke give dem et besøg?’ Og dernæst dere og der opstår i det hele taget en følelse af større fælles- tog begivenhederne fart. Louisegården kontaktede Søster skab på tværs af arbejdsplajdserne. Det er imponerende, hvad Sophies Minde, besøgene blev skemalagt til at finde sted hver blot en time om ugen kan betyde for så mange ,” siger hun. UC-Diakonissestiftelsen ønsker synergi Det nye uddannelsescenter er tæt på at være en realitet. sescentret bliver samlingspunkt for mere metodeudvikling. Centrets leder Vibeke Nørholm glæder sig over den udvik- ”Eksempelvis skal vi nu på baggrund af projektet ’Livets Af- ling og synergi, der kan opstå ved at samle de sundheds- og slutning’ lave kurser til Sygeplejeskolens studerende, Sosu- kirkefaglige uddannelser fagligt og økonomisk. skolens hjælpere og assistenter. Vores styrke ligger i den måde, vi møder mennesker på – de erfaringer skal gøres til me- ”Vi samler uddannelserne, fordi vi tror på, at vi kan opnå en sy- tode,” siger hun. nergi. Sygeplejeskolen og Sosu-skolen er små skoler, og vi har manglet nogle at sparre med fagligt – det får vi nu. Det faglige Diakonissestiftelsen satser på uddannelse fællesskab bliver styrket af, at vi kommer til at bo sammen,” Også Diakonissestiftelsens generalsekretær Hanne Thomsen siger hun. glæder sig over Uddannelsescentret og det fokus, som det vil Ifølge Vibeke Nørholm er det tid til at arbejde mere sammen, give metodeudviklingen i organisationen. udnytte hinandens ressourcer og lade synergien komme til ”Uddannelse er primær for Diakonissestiftelsens arbejde og udtryk i både de formelle og uformelle sammenhænge. selvforståelse, og det nye uddannelsescenter betyder, at vi får en fast ramme at forankre dette fokus i. Vores sundheds- Fagligt fællesskab og stabil økonomi og omsorgstradition er tæt forbundet med Sosu- og Sygeple- ”Det vil blive mere udfordrende for personalet at få nogle flere jeskolerne, og nu vil Uddannelsescentret styrke vores kurser kollegaer. Det er hyggeligt at være en lille skole, hvor alle ken- og videreuddannelsestilbud yderligere,” siger hun og tilføjer: der hinanden – men vi er også nødt til at tænke i størrelse, både ”Ved at etablere et uddannelsescenter, som får synergi, sam- fordi det skaber udvikling, men også fordi det bidrager til en tænkning og metodeudvikling som omdrejningspunkt, fast- god og stabil økonomi,” siger hun. holder vi fokus på faglighed, og vi håber, at det vil inspirere Vibeke Nørholm ser desuden frem til synergieffekterne alle andre inden for sygeplejen.” steder på Diakonissestiftelsen og vil arbejde for, at Uddannel- DIAKONISSESTIFTELSEN / UDDANNELSE 12-13 ”Det er dejligt at komme fra ’Diakonissen’ – vi har et godt ry, når vi kommer ud, og vi er lidt specielle. Man ved, at der bliver taget godt hånd om os, at Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole er en af landets ældste, og at den har sjæl. Jeg er stolt af at gå her.” Navne Navnesen 01 Sygeplejestuderende, Caroline Lemb, 24 år. 6. semester Kristendom, Kultur og Kommunikation – bliv professionsbachelor på ’Diakonissen’ Til september begynder det første hold studerende på den nye professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation. Kort før nytår fik Diakonissestiftelsen den glædelige be- måske finder det svært at tro. Ifølge Ruth Bjerrum fylder den sked, at uddannelsen i Kristendom, Kultur og Kommunika- nye uddannelse et hul, der har eksisteret i årevis. tion var blevet godkendt af Undervisningsministeret. Øget viden og kommunikation Professionsbachelor-uddannelsen, der bliver udbudt på Diako- ”Præster, efterskoler og sognemedhjælpere har igennem læn- nissestiftelsen og Diakonhøjskolen i Århus, varer 4 år, er SU- gere tid efterspurgt en uddannelse, der giver dem en større berettiget og giver adgang til job som eksempelvis sognemed- viden om ungdommen i et sekulariseret samfund. Hvordan får hjælper, kristendomsunderviser eller informationskonsulent i man kristendom tilbudt, så den får relevans for unge menne- Folkekirken. sker i dag? Hvordan giver man et reelt tilbud til dem, der ikke ”Uddannelsen betyder, at vi kan uddanne kvalificerede medar- nødvendigvis er omgivet af den i forvejen?,” siger Ruth Bjerrum bejdere til Folkekirken. Mange af sognemedhjælperne mangler og fortæller, at uddannelsens færdige professionsbachelorer noget grundlæggende kristendomskundskab – ikke teologi, vil være klædt på til at formidle det kristne budskab bredt. men basiskundskaber der vil hjælpe dem til at vælge de rigtige Vibeke Nørholm, der er øverste leder af uddannelsescentret, tekster til de rigtige sammenhænge,” siger uddannelseskoor- og dermed også af den nye uddannelse, glæder sig til at se de dinator på den nye uddannelse, Ruth Bjerrum. nye studerende til efteråret. Og til den betydning som uddannelsen vil få for Diakonissestiftelsen. Ikke forkyndelse ”3K-uddannelsen passer fantastisk ind i Diakonissestiftelsens Hun understreger, at 3K-uddannelsen ikke er forkyndende visioner og værdigrundlag. Vi har altid haft uddannelse her – men derimod en professionsrettet uddannelse, der primært nu har vi så fået denne nye anerkendte, kirkefaglige uddannel- peger ind i et kirkeligt arbejdsmarked. se. Det vil give muligheder for andre uddannelser og kursusfor- Det drejer sig om at være i dialog med alle slags mennesker, løb inden for det kirkelige, og det ser vi frem til,” siger hun. hvad enten de er muslimer, kristne, budhister eller borgere, der INPUT UDEFRA Diakonisser hjælper sosu-elever En ny mentorordning på Diakonissestiftelsens Sosu-skole er blevet så stor en succes, at der nu er brug for flere mentorer. I juni mødtes 8 mentorer med 8 Sosu-elever for første gang. ordningen. Kvinder med bred sygeplejeerfaring og masser af I dag – knap et år senere – har ordningen vist sig at være en menneskeligt overskud. kæmpe succes. ”Den her ordning er udviklet sammen med de andre Sosuskoler i regionen, og regionen støtter den økonomisk. Vores ”Vores overordnede mål var at fastholde elever i uddannel- styrke ligger i det frivillige netværk, som Diakonissestiftelsen sen – på trods af de eksterne problemer, de måtte have; hvis allerede råder over – det har de andre skoler ikke, og forskellen de eksempelvis ikke trivedes, var kede af det eller havde brug er mærkbar. Vi gør virkelig en forskel,” siger han. for lidt opbakning i en svær tid. I dag viser det sig, at ordningen også appellerer til de elever, der vil benytte sig af mentorernes ”Hun giver mig styrke” erfaringer for at sikre sig det bedste udgangspunkt og de bed- Også på elevsiden møder mentorordningen rosende ord. En af ste rammer for deres uddannelse,” siger uddannelsesdirektør de elever, der har nydt godt af at have en mentor, siger således Jørgen Kløve. til mentorkoordinator Annette Helmer: Ifølge ham er det især de pensionerede søstre, som Diakonis- ”Min mentor giver mig styrke, og selvom hun ikke er med mig sestiftelsen råder over, der har været en stor hjælp i mentor- altid, tænker jeg ofte på, hvad hun ville sige, hvis hun var.” Fakta / Overvejer du at blive mentor? Så stiller vi følgende krav til dig. Kan du nikke genkendende til dem, er du meget velkommen til at kontakte Anette Helmer på: [email protected] Du skal have lyst til at være noget for et andet menneske. •Du behøver ikke nogen særlig faglig baggrund. •Du skal være villig til at binde dig i minimum et halvt år. • Du skal have lyst til at udøve et stykke frivilligt arbejde. • Du skal kunne afsætte 1-2 timer om måneden. • Elev Iben Sperling Harster og søster Merete Lynge-Nyeboe / Ifølge søster Merete er det givende og ikke nødvendigvis tidskrævende at være mentor. DIAKONISSESTIFTELSEN / ÆLDRE 14-15 Byggeri baseret på international forskning Arkitekt Rune Ulrick Madsen fra Thora Arkitekter A/S i København er en af de arkitekter i Danmark, der ved mest om ældreboliger og sociale bofællesskaber for ældre. Han skal være bygherrerådgiver for Diakonissestiftelsen og fortæller her, hvorfor kollektive boligformer fungerer så godt for ældre. ”Alle mennesker har nogle basale behov, og dér hvor de får flest opfyldt, dér trives de.” Så enkelt lyder budskabet fra arkitekt Rune Ulrick Madsen, når Diakonissestiftelsens vil i årene, der man spørger ham om menneskers valg af bolig. Og hvad enten kommer, satse på nybyggeri og en der gælder: Som menneske skal man kunne identificere sig med bedre udnyttelse af de eksisterende kvadratmeter. man er ung, voksen eller gammel, er det den samme sandhed, sin bolig og sit boligmiljø, man skal kunne lide de fysiske rammer og de sociale sammenhænge, man indgår i, for at trives. Behov for socialt fællesskab Rune Ulrick Madsen er i øjeblikket en del af forskningsprojektet ’Fremtidens kollektive boligformer for ældre’, og han mener, at et menneskes behov ændrer sig, når det bliver sygt. ”Når man er svag eller ude af balance, har man brug for et netværk, der fungerer som en familie. Et sted man hører til uden at behøve at yde hele tiden,” siger han og understreger, at det er vigtigt, at vi som samfund gør noget for ældregruppen, før plejehjemmet bliver aktuelt. Det, man gør i dag, er ikke godt nok. ”Som menneske trives man bedst med både at give og modtage – ellers bliver det ubehageligt,” siger han. Diakonissestiftelsen – et bud på fremtiden Rune Ulrick Madsen kigger mod USA, når han fremhæver eksempler på velfungerende kollektive boligformer for ældre. Ikke fordi amerikanerne er særlig gode til ældrepleje, men fordi de har udviklet en række ’communities’ for ældre, der virker. Denne kollektive boligform består ofte af ejerboliger, lejerboliger og gruppeboliger kombineret med naturskønne omgivelser, gode restauranter, fælles aktiviteter, biografer – og tilbud om at komme på en plejeafdeling, hvis behovet opstår. Det har vist sig, at bofællesskaberne bliver til en kulturel motor for lokalområdet – de bliver besøgt af borgere udefra. Og ikke nok med det – beboerne har også vist sig at blive ældre, sundere og ikke at have brug for så meget pleje som andre. ”Forudsætningen for alt dette er dog, at man kommer med på et tidspunkt, hvor man stadig kan skabe sig et socialt netværk. Måske er man lidt for dårlig til at klippe hæk, måske er man blevet mere alene, fordi venner og familiemedlemmer er døde. Måske kan man forudse, at man inden for en overskuelig fremtid får brug for støtte,” siger Rune Ulrick Madsen og tilføjer, at livet på Diakonissestiftelsen har en fin sammenhæng til ældrekollektivet og det, vi kalder ’en ordentlig alderdom’. ”Diakonissen har et aktivt miljø, kulturelle aktiviteter, en bred aldersmæssig sammensætning, trænings- og plejefaciliteter, er tæt på byen og et uddannelsesmiljø. Der er gode muligheder for at skabe fremtidens bud på et aktivt boligmiljø for ældre,” siger Rune Ulrick Madsen. Arkitekt Rune Ulrick Madsen / Diakonissestiftelsens bygherrerådgiver. Forstander Arne Kolsum / “Nutidens ældre ser ikke sig selv som gamle, de vil være en del af fællesskabet og have indflydelse på deres eget liv.” Ældre i et nyt perspektiv Moderne ældre stiller krav. De ønsker at have indflydelse på deres eget liv, er mere globale, mere digitale og langt mere individuelle end de var for 10 år siden. Det er en udfordring, vi er nødt til at møde og tage alvorligt, siger forstander på Søster Sophies Minde, Arne Kolsum. Arne Kolsum er forstander på ældreinstitutionen Søster Sophies Minde. Igennem de senere år har han bemærket, hvordan beboerne har ændret sig fra at være en mere eller mindre homogen gruppe til individer med særlige behov og ønsker. Og det stiller krav til personalet og de ressourcer, der er til rådighed, siger han. ”Mange af de ældre vi får ind i dag, stiller krav på en måde de ikke har gjort tidligere. De vil have mere indflydelse på deres hverdag og mere individuel behandling. Og så ønsker de at fastholde et mere aktivt liv. De rejser, går til foredrag og ud at spise,” siger Arne Kolsum, der anser udviklingen for at være naturlig og helt i tråd med det samfund, vi omgiver os med. Det stiller dog nye krav til ældreplejen, personalet skal være Kræftplejepladser Diakonissestiftelsen har mange års erfaring i at pleje mennesker med kræft. Disse erfaringer skal nu bringes i spil i forbindelse med byggeriet af 72 nye plejeboliger dér, hvor Døgnenheden ligger i dag. mere åbne for beboernes personlige ønsker, og det vil være fornuftigt at tænke lokalområdet mere ind i dagligdagen, Den geografiske synergi ”Jeg kan helt klart set muligheder i at kopiere den amerikanske model, som vores arkitekt taler om (se modsatte side, red.). I den vision vi har, skal Café Kram ligge tæt på den nye plejeinstitution, så vores ældre får et naturligt netværk her. Et sted, hvor de kan møde nye mennesker,” siger han. Planen er, at Diakonissestiftelsen, integreret med de ny boliger, vil udvikle 12 kræftplejepladser for mennesker, der kan drage nytte af organisationens ekspertise, pleje og viden på kræftområdet. Det er et tilbud om en professionel hjælp til kræftramte, der har brug for et par ekstra hænder i hverdagen. I det hele taget mener Arne Kolsum, at Diakonissestiftelsen skal blive bedre til at udnytte den synergieffekt, der er i et hus, hvor der er så mange forskellige aldersgrupper. Et hus, hvor vi geografisk set kan færdes på kryds og tværs – både socialt og fagligt. Og han vil gøre, hvad han kan for at realisere det via det nye Søster Sophies Minde. ”Det at kunne dele vores interesser med hinanden er vigtigt. For så bekræfter vi hinanden som medmennesker. Det er vigtigt at kunne give tilbage til fællesskabet – også selvom man er blevet gammel og svækket fysisk,” siger han. DIAKONISSESTIFTELSEN / BUDGET 16-17 Budget 2010 Figur 1 Diakonissestiftelsens samlede udgiftsbudget er i 2010 på Øvrige: 600 i alt knapt 278 mio. kroner. Fordelingen fremgår af figur 1. Psykiatri: 10.338 Tværgående aktiviteter: 38.680 Ældre: 103.864 Finansieringen sker gennem en række forskellige kilder afhængig af aktiviteten. En væsentlig del af finansieringen kommer gennem driftsoverenskomster med det offentlige. Finansieringen fremgår af figur 2. Børn: 34.629 Gæstfrihed: 12.068 Sundhed: 44.629 Uddannelse: 33.880 Fondsbudgettet for 2010 Fondsbudgettet er opdelt i en del, hvor indtægter og udgifter er formålsbestemte, og hvor bestyrelsen principielt ikke kan ændre ved uddelingen. En anden del, den ikke formålsbestemte, er udtryk for bestyrelsens prioritering. Fondsindtægterne Figur 2 fremgår af tabel 1 og uddelingerne af tabel 2. Udviklings- og projektbudget Salemfonden: 1.400 Egenfinansiering: 73.162 Vedbygaard: 6.640 Frederiksberg kommune: 73.162 Professionshøjskolen: 18.015 Undervisningsministeret: 14.749 Diakonissestiftelsens udviklingsbudget for 2010 er på i alt 1,774 mio. kr., og finansieres alene af Diakonissestiftelsens egne midler. Det samlede udviklingsbudget fremgår af tabel 3. Projektbudgettet er, bortset fra Ph.D.-projekterne, eksternt finansieret af forskellige puljer og fonde. Det samlede projektbudget er på 1,256 mio. kr. Fordelingen fremgår af tabel 4. Region Hovedstaden: 22.300 Gentofte Kommune: 32.473 Tabel 1 FondsIndtægter Renter, legater og gaver med ”bestemte” formål Renter, legater, gaver og andre indtægter i alt Resultat af indtægtsskabende virksomhed 5,2 % tilbageholdes til senere disposition Til særlige formål, jvf. ovenfor I alt til ikke formålsbestemt uddeling Tabel 3 4.233 6.445 1.917 12.594 -660 11.934 -4.233 7.701 Tabel 2 Uddelinger Gæstfrihed ELIM Emmauskirken Søsterhjemmet inkl. kantinen Café Kram inkl. Frivillighedskoordinator Kvindenødherberget Præster Diakoniår Kirkefaglig videreuddannelse Bestyrelsesbesluttede uddelinger Udviklingsbudget Generel udvikling Jubilæumsprojekt Diakonal profil Masterplan Fundraising aktiviteter PR-udvikling Lønsystem Elektronisk fakturering Udvikling i alt 254 40 100 400 250 350 130 250 1.774 Tabel 4 -1.743 -34 -542 -1.264 -1.096 -200 -1.397 -307 -1.117 -7.701 Projekter Forskning (erhvervs ph.d.) Søster Sophies Minde ”Det 3. øje” Ph.D.-jubilæumsprojekt Livsmestring og livskvalitet Sundhed for frivillige Udvikling af frivillighed på Diakonissestiftelsen Åben rådgivning i Café Kram Projekter i alt Alle tal i figurer og tabeller er angivet i 1.000 kr. 60 102 100 556 197 182 59 1.256 Køkkenchef Majken Alexander / Mad skal laves med smil og arbejdsglæde – så bliver den bedre. Mad med følelse Diakonissens Køkken laver kvalitetsmad, krydret med arbejdsglæde og spædet op med kulturel forskellighed. Jo mere kolorit, jo bedre, siger køkkenchefen der lægger vægt på, at hendes personale lærer af hinanden. ”Vi skaber god mad gennem arbejdsglæde og folk fra for- ”Nogle køber Mercedes andre Skoda – men det betyder jo ikke, skellige kulturer. Det smitter alt sammen af på maden.” at man ikke kan få solgt en Mercedes,” som hun siger. I øjeblikket har Majken Alexander og hendes medarbejdere fo- Sådan lyder den smilende besked fra køkkenchef Majken kus på at dygtiggøre sig på det konkurrenceprægede marked. Alexander, der mener, at Diakonissestiftelsens kristne vær- De skal blive endnu bedre til at markedsføre Køkkenets mad, dier om omsorg og pleje har smittet af på Køkkenet og gør det der sætter fokus på kvalitet, sundhed og variation. unikt på et marked, hvor fokus hovedsageligt ligger på indtje- ”Lige i øjeblikket kører vi en masse forsøg med varm mad, al- ning og overskud. dersbestemte madpakker til reduceret pris og nye bestillings- ”Hér er det værdierne, der styrer indtjeningen. Vi vil ikke gå på systemer. Vi vil gerne lægge vægt på værdierne og give vores kompromis med kvaliteten,” siger hun og tilføjer, at det på kort kunder en høj grad af individuel behandling. Det er oven i kø- sigt kan betyde, at Diakonissestiftelsen taber nogle udbud, bet et godt forretningskoncept – ja, det er vel i grunden bare men at det på længere sigt er en god investering. det, der hedder god service,” siger hun. Danmarks eneste alterbrødsbageri Maskinens mange rør og stempler fylder det lille hvidma- ”Vi har travlt hernede, det kører hele dagen,” forklarer han, og lede kælderlokale under plejehjemmet Søster Sophies Min- lader en hånd glatte en fold i det hvide arbejdstøj, mens han de på Diakonissestiftelsen. Klatterne med alterbrødsdej endnu engang kaster et blik over på den store maskine. af mel, rismel, vand og olie sprøjtes ud på en plade, bliver mast flade, bagt og spyttet ud som færdige oblater med et 134 år med alterbrød tryk af Kristus i den sprøde overflade. Maskinen er Johnny Brinkmanns ansvar, og han tager sit arbejde alvorligt. Overskuddet fra alterbrødsproduktionen går Lyden er øredøvende og alterbrødsbager Johnny Brinkmann til driften af Diakonissestiftelsens kirke, Emmauskirken, og på 55 år er nødt til at have ørepropper i hele dagen. har gjort det siden kirken blev indviet nytårsaftensdag i 1876. ”Hvad?! hvad siger du?,” råber han over larmen, mens den fuld- Dengang modtog Diakonissestiftelsen et hostiejern i gave fra automatiske maskine bag ham knokler derudaf, og radioen nogle katolske søstre i Tyskland. Et hostiejern med en påtrykt spiller endnu et hit på fulde drøn for at overdøve infernoet. figur af Kristus, som det sig hør og bør i den katolske verden. Hver dag byder på cirka 20.000 oblater, der bliver sendt ud fra Dette er årsagen til at brødene den dag i dag, bærer den selv- Frederiksberg til menigheder over hele Danmark, på Grønland, samme figur. Traditionen blev holdt i hævd, selvom det i Dan- Færøerne og til flere sømandskirker verden over. mark var de protestantiske diakonisser, der tog sig af produkti- ”Det er et sjovt arbejde, fordi det er specielt og fordi, det er no- onen, og ikke de katolske nonner. I dag er det i Danmark – som i get, som mange har glæde af,” siger Johnny Brinkmann, mens de øvrige nordiske lande – det ældste diakonissehus, der bager han stryger sig over panden. alterbrød til den protestantiske kirke. DIAKONISSESTIFTELSEN / DØGNUR 18-19 Et døgn på Diakonissestiftelsen Diakonissestiftelsen sover aldrig. Der er medarbejdere på arbejde døgnet rundt, aktiviteter morgen, middag, aften og nat. Mød nogle af de mennesker som lever dele af deres liv side om side i løbet af døgnets 24 timer. kl . 01.15 Hospice-sygeplejerskerne Anni Nissen og Karin Castberg går ind på Stue 8, vender den sovende patient, giver mundpleje og veksler et par ord med hans kone, som hviler på en drømmeseng ved siden af sin mand. kl . 02.00 Bager Morten Frandsen møder ind og slår den dej sammen, som senere skal blive til brødene i skolemaden. Køkkenet leverer til 12 skoler i Hvidovre, Gentofte og på Frederiksberg. kl . 07.30 Pædagogmedhjælper Grazyna Dara fra Louisegården tager imod nogle af de første vuggestuebørn ved morgenbordet. Børnene nyder den stille morgenstund, før dagen går i gang. kl . 08.00 kl . 05.00 Kantineansvarlig Lis Simonsen sætter boller i ovnen og gør klar til, at de studerende fra Sygeplejeskolen og eleverne fra Sosu-skolen indfinder sig for at hente dagens første ration af kaffe og morgenbrød. Rengøringsmedarbejder Miguel del Pino går ned på rengøringskontoret for at hente diverse nøgler og fylde vand i sine spande. Han begynder at vaske gulve og tørre støv af. kl . 06.30 Produktionsansvarlig Johnny Brinkmann starter alterbrødsmaskinen og gør klar til dagens produktion af oblater. Når maskinen er varm går den i gang med at spytte de første af dagens 20.000 alterbrød ud. kl . 08.30 Receptionist Lise Lünell fra receptionen i Indgang 1D begynder morgenens sortering af post. Alt skal være lagt i de rette dueslag før klokken 9.00. kl . 17.00 kl . 08.45 Vicedirektør Erik Jensen forlader værelse 216 på gæstegangen, hvor han har overnattet for at være klar til dagens morgenmøder. kl . 10.00 Maria ’Gosia’ Grau fra Søster Sophies Minde åbner vinduet og tænder et stearinlys hos en afdød beboer, hun har gjort i stand. Næste dag bliver den døde kvinde hentet, efter at familie og personale har ’sunget hende ud’ med en salme og en bøn. Præst Henny Kvists mobiltelefon ringer, netop som hun er gået ud af døren. Årsagen er, at nogle pårørende på Døgnenheden gerne vil have hende til at tale med en døende patient. kl . 19.30 Beboer Inger Hansen ryger en cigaret i Salems sansehave før sengetid, en vane hun dyrker året rundt uanset vejr og vind. kl . 20.30 Marthagårdens medarbejdere pakker sammen efter et tre timer langt personalemøde, hvor børnenes dagligdag og diverse pædagogiske principper er vendt og diskuteret livligt. kl . 12.30 Køkkenansvarlig Fie Luna Brisson serverer frokosten sammen med beboere og medlemmer i Det Hvide Hus i Gentofte. De 14 spisende taler sammen hen over den sunde mad. kl . 23.00 Aftenvagt Junnye Stilling reder sin seng i De Psykiatriske Bofællesskaber på Dronningensvej. Hvis nogen skulle føle angst eller blive dårlig i nattens løb, er hun tilstede og parat til at hjælpe. DIAKONISSESTIFTELSEN / LIVSMESTRING 20-21 Vedbygaard i vækst Diakonissestiftelsens vestsjællandske herregård fra 1200-tallet, Vedbygaard, er nu åben året rundt. Fokus ligger på kurser i livsmestring for ældre, der har mistet deres livs partner – og det skorter ikke på interesse. Der har været fem livsmestrings-kurser i 2009, og det har har fået fred. I stedet får man dårlig samvittighed over den skabt grobund for flere. Derfor slog Vedbygaard fra årsskif- magtesløshed og vrede, man følte, og det savn, man nu har tet 2010 dørene op for endnu flere af slagsen – og holder nu svært ved at leve med. I sådan en situation hjælper det ikke, åbent året rundt. at omgivelserne siger, at man må se at komme videre. Det gør simpelthen for ondt,” siger hun. ”Det savn og den meningsløshed som opstår i kølvandet på at miste sin livsledsager er til at tage at føle på – og alt for man- Samværet med andre ge ældre står alene med den,” siger Vedbygaards direktør Pia For at opnå en psykisk balance, er det vigtigt med en kontakt Thøgersen. til andre mennesker. Og så er det vigtigt med ro og tryghed. Efter hendes mening er der ingen tvivl om, at det er en mangel Vedbygaard råder over 12 herskabelige værelser, og der er i vores velfærdssamfund, at vi ikke er bedre i stand til at tage maksimalt 8-12 personer på livsmestringskurserne. Årsagen hånd om ældre, der har mistet, og derfor er hun glad for at være er, at det ellers bliver for voldsomt og noget af den nærhed, der med til at gøre noget ved det. er alfa og omega på kurserne, forsvinder. ”Vi holder livsmestringskurser for disse mennesker, fokuserer ”På Vedbygaard er der en helt unik bygning, en unik historie på kost, motion, sorgbehandling, sociale relationer og vigtig- og en unik mulighed for fordybelse. De mennesker, der allerede heden af at skabe netværk med andre, når man pludselig bliver har været på livsmestringsophold her, fortæller, at kurserne alene,” siger hun og understreger at det især kan være svært har bragt dem glæde, og at de aldrig har været et sted, hvor de at komme videre, hvis ens elskede har været igennem et langt har følt så meget omsorg,” siger Pia Thøgersen. sygdomsforløb. ”Det bliver sværere, fordi det ikke er en lettelse, at ens partner For yderligere information: Ring venligst 20 83 25 50. ”Jeg savner min kone men accepterer, at hun er væk – hun blev 83 år. Jeg tror, at det er vigtigt, at man ikke går i stå, når sådan noget sker. Sætter man sig i stolen alene, så stopper livet. Vi er skabt til at lave noget, helst sammen med andre mennesker, derfor deltog jeg i kurset på Vedbygaard.” John Christensen, 85 år. Mistede sin kone gennem 55 år i 2009 og var deltager på kurset ’Ældre, der har mistet’ på Vedbygaard. Cafe Kram vil hjælpe de kronisk syge Flere patientforeninger har allerede fået øjnene op for Café Krams unikke rammer, fællesskaber og netværk. Nu vil caféleder Kirsten Astafanos udbrede kendskabet og samarbejdet med foreningerne endnu mere. Gigtforeningen, Høreforeningen, Diabetesforeningen, parkinsonsforeningen og Kræftens Bekæmpelse er der allerede – nu skal caféens gode faciliteter, store kontaktflade med kronisk syge borgere og fokus på livskvalitet blive til gavn for endnu flere patientforeninger. Eller det er i hvert fald caféleder Kirsten Astafanos’ drøm – som hun håber, at caféen får økonomisk støtte til. ”Mennesker, der er berørt af de her forskellige diagnoser, kan få noget ekstra ud af at komme her hos os. Derfor vil vi gerne i kontakt med endnu flere patientforeninger, end vi allerede er,” siger hun. Som Kirsten Astafanos ser det, vil et øget samarbejde give foreningerne mulighed for at komme i kontakt med nogle mennesker, de ellers ikke når. Caféens gæster er nemlig i vid udstrækning også deres målgruppe. ”Ved at lægge deres møder og kurser her hos os, får de kronisk syge noget ekstra viden om deres sygdom og møder mennesker, der har prøvet det på egen krop. Det drejer sig om en unik mulighed for erfaringsudveksling – og så er der selvfølgelig også den sociale dimension,” siger hun. Under alle omstændigheder ser cafélederen det som rigtig vigtigt, at de kronisk syge får et tilbud ud over det sundhedsfaglige. ”På hospitalet er det sygdommen, der er i centrum, men her hos os kan det sociale også komme det. Det giver bedre livskvalitet, og vi er af den overbevisning at netværk er lige så vigtigt som medicin. Vi mennesker har brug for sociale relationer for at mestre livet – og i visse tilfælde kan man skrue helt ned for medicinen i takt med at ens sociale velfærd stiger,” siger Kirsten Astafanos. Caféleder Kirsten Astafanos / Netværk og sociale kontakter er lige så vigtigt som medicin, når man er syg, mener Kirsten Astafanos. Interesseret i at høre mere? Kontakt Kirsen Astafanos på telefon: 38384144/2559 0138 DIAKONISSESTIFTELSEN / FRIVILLIGHED 22-23 Dorte Schønning Andersen / Arbejder som frivillig, selvom hun har fuldtidsarbejde ved siden af. ”Der er brug for dig” Mød Dorte Schønning Andersen og hør, hvorfor hun mener, at man bliver en rigtig borger af at hjælpe andre som frivillig. Man behøver ikke at være uden for arbejdsmarkedet for at selv har været med til at forme sin rolle som frivillig ud fra de være frivillig – man skal bare have lyst til at hjælpe andre evner og erfaringer, hun har. mennesker, være interesseret i at bidrage til fællesskabet ”Jeg er frivillig i min folkekirke også – dér deler jeg raslebøsser og kende en organisation, man kan identificere sig med. Så- ud til sogneindsamling, bager kage, laver mad og sælger kaffe. dan lyder budskabet fra en af Diakonissestiftelsens frivil- Men jeg tænkte, at jeg måske kunne bidrage med noget andet lige medarbejdere, der har fuldtidsjob ved siden af. her på Diakonissestiftelsen. Jeg er jo god til at arbejde organisatorisk, til at formidle og til at få gode idéer, som bliver ført ud ”Samfundet hænger ikke sammen uden frivilligt arbejde. I det i livet,” siger hun. frivillige arbejde bliver jeg til en borger, én der løfter mit ansvar over for andre borgere i samfundet. Uden det er der ingen Lykkeligere med frivilligt arbejde sammenhængskraft. Så kan vi alle sammen bare gå rundt med Og det var da også, hvad Dorte Schønning Andersen kom til at en t-shirt, hvor der står ’MIG’ på, uden at have øje for at livet bidrage med. I dag er hun involveret i at arrangere foredrag og går op og ned, og at alle bliver ramt af skæbne, ulykke og uret- andre offentligt rettede aktiviteter i samarbejde med Venne- færdighed på et eller andet tidspunkt i deres liv,” siger Dorte kredsen – og hun nyder det. Schønning Andersen, der er arbejds- og organisationspsyko- Som hun ser det, er det overhovedet ikke svært at få den frivil- log i sit arbejdsliv og frivillig på Diakonissestiftelsen. lige indsats til at hænge sammen med et aktivt arbejdsliv ved Siden hun var 20 år, har hun arbejdet frivilligt i flere forskel- siden af. lige sammenhænge, for Dannerhuset, Dansk Kvindesamfund ”Jeg kan jo altid tage en telefon hjemmefra, gå til møde om afte- og Hyltebjerg Kirke i Vansløse. nen eller sidde og skrive på noget i en weekend,” siger hun og op- ”Jeg har det ligesom Obelix med trylledrikken – jeg faldt i gry- fordrer andre til at involvere sig i det frivillige arbejde: den med frivillighed, da jeg var ganske ung – og så har jeg lavet ”Jeg tror, at alle mennesker, der laver frivilligt arbejde, bliver lyk- frivilligt arbejde lige siden,” siger Dorte Schønning Andersen keligere af det. De opdager, at der er brug for dem og noget af det med et smil, mens hun tilføjer, at det dog er første gang, hun bedste, man kan gøre for et menneske, er at bede det om hjælp.” Jan Nilsson, teologisk medarbejder / Synergien ved at være i samme hus giver samarbejde og nye idéer. Kirkelige naboer: De fælles rammer er guld værd Jan Nilsson, der er teologisk medarbejder i Folkekirkens mellemkirkelige Råd er ikke i tvivl om, at det er værdifuldt for hans organisation at bo i Diakonissestiftelsens bygninger på Frederiksberg. Det faglige og kollegiale fællesskab med andre kirkelige organisationer er guld værd, siger han. Folkekirkens mellemkirkelige Råd varetager Folkekirkens officielle kontakt til andre kirkesamfund i ind- og udland, og derfor er Jan Nilssons hverdag præget af mange internationale besøg. Han og hans kollegaer får ofte besøg af udenlandske præster der bor i København, er på gennemrejse eller blot vil forbi og høre lidt om Folkekirken. Det drejer sig typisk om kristne kirkeledere af en eller anden art, og derfor betyder det en hel del at bo i de historiske omgivelser, som Diakonissestiftelsen stiller til rådighed. ”Rammerne betyder meget for os. Når vi har repræsentative besøg, er vi glade for at kunne præsentere dem for det her store, charmerende sted med lange kirkelige traditioner,” siger Jan Nilsson og tilføjer, at flytningen fra Vestergade i København City for godt seks år siden har haft mange positive effekter. ”Alle der bor her på vores gang er internationale og mellemkirkelige. Før skulle vi ringe til dem eller ud og mødes med dem, hvis vi ville udveksle idéer og erfaringer. I dag ser vi hinanden på gangen eller til frokost, og det gør alting meget nemmere,” siger han. Vi gør hinanden rigere Faktisk passer fællesskabet og det at udveksle idéer og erfaringer perfekt til den vision, som Folkekirkens mellemkirkelige Råd arbejder efter. ”Jeg tror, at alle kirker og traditioner har noget at lære af hinanden, og at vi bliver rigere i mødet med det fremmede. Der er udfoldelsesmuligheder for kirken, som vi ikke kender endnu, og ”Jeg var bange for at komme på plejehjem. Det betød jo, at den tid, hvor man skal væk, nærmede sig – døden kom tættere på. Det har dog været dejligt at flytte ind på Salem, det er blevet mit hjem og jeg føler mig tryg. Jeg kan mærke, at jeg betyder noget – det er slet ikke et stift system, som jeg frygtede.” Ingelise Jensen, beboer på Salem, 82 år. som det kan være godt og sundt at se for os,” siger Jan Nilsson. Og netop derfor glæder han sig både over de mange fælles arrangementer, der finder sted på Diakonissestiftelsen, og over det fælles omdrejningspunkt som eksempelvis Emmauskirken udgør. ”Diakonissestiftelsen er et kirkeligt sted, hvor der altid sker noget. Og fra tid til anden bliver det en magnet for de kirkelige. Synergien ved at være i samme hus er simpelthen guld værd,” siger han. DIAKONISSESTIFTELSEN / VISUEL IDENTITET 24-25 Typografi med seriffer Typografi uden seriffer Farvepaletten & typografien / De valgte farver skal understøtte Diakonissestiftelsens nye ansigt udadtil. Kombinationen af blå (grundfarverne) og de assisterende farver tilfører liv. Den karakteristiske typografi er valgt, fordi den blandt andet signalerer professionalisme (stram grundform) og menneskelighed (blød afrunding). Den anvendes i to udgaver for at skabe variation. Ny visuel identitet Duen er opdateret, farver og skrifttyper skiftet ud, og alle på Diakonissestiftelsen har fået et nyt udtryk i deres kontakt med omverdenen. Som den opmærksomme læser nok allerede har bemærket, hos os med olivengrenen i næbet og signalerer dermed vores ser denne årbog ikke ud, som den plejer. Der er kommet ny vilje og styrke til at gå ud og kæmpe for værdige løsninger for typografi, nye farver og et nyt logo, og det skal altsammen mennesker i udsatte situationer. Og den er altid i umiddelbar være med til at understrege det fællesskab, Diakonisse- nærhed af vores navn. Ind i mellem flyver den ud, letter fra Dia- stiftelsen består af. konissestiftelsen og svæver omkring blandt vores historier og budskaber – på siderne i vores publikationer, pjecer og annon- Det er fortsat duen fra Noahs Ark, der binder os sammen og un- cer. Men den lander altid igen – sørger altid for at håbet er til- derstreger vores kristne fundament. I modsætning til tidlige- stede, og at det er det, vi altid vil have at bidrage med. re favner den nye due indsatsen og signalerer det håb, vi skal Hvad enten det er håbet om et bedre samfund, håbet om en let- give det enkelte menneske i vores varetægt. Duen lander hér tere hverdag eller håbet om en fremtid uden smerte. Hjælp os med at hjælpe – ensomme, syge, døende & ældre, der er blevet alene SMS: ’diakon’ til 1231 – så støtter du Diakonissestiftelsen med 100 kroner ”Jeg er glad og stolt over, at så mange mennesker ønsker at støtte vores arbejde med ældre, ensomme og døende.” Sygeplejerske på Hospice, Jesper Grud Diakonissestiftelsen hjælper mennesker i udsatte situationer og gør det i en mangfoldighed af liv med fokus på ældre, uddannelse og sundhed. Læs mere om Diakonissestiftelsen og hvordan du støtter vores arbejde på: www.diakonissestiftelsen.dk Sådan gør du: • Indbetal dit bidrag via netbank på (4180) 4250 210019 el. postgiro 200-0032. • Hvis du ønsker at støtte over en længere periode, kan du oprette et gavebrev. • Ønsker du at oprette testamente til fordel for Diakonissestiftelsen, kan du få en folder til hjælp. • Gaver til Diakonissestiftelsen er fradragsberettigede, hvis du støtter med over 500 kr. pr. år. Dog kan du maksimalt få fradrag for 14.000 kroner om året. Ægtefæller har hvert deres fradrag, og derfor skal du huske at indberette dit cpr-nummer til os, hvis du ønsker fradraget. Dit cpr-nummer vil kun blive brugt til dette formål. DIAKONISSESTIFTELSEN / VÆRDIER 26-27 Som vi har forsøgt at vise på de foregående sider, består Diakonissestiftelsen af et væld af forskellige institutioner, afdelinger og fagligheder. Alligevel er der mange fælles værdi- Et værdifuldt fællesskab er i organisationen – hvad enten man arbejder med it, mennesker eller mad. Det enkelte barn er i centrum / I Diakonissestiftelsens børnehuse går personalet op i ‘det hele menneske’ og individuelle løsninger for børnene. Helle Tingrupp, hospicechef / Hospice Pia Thøgersen, direktør / Vedbygaard Hospice er livsbekræftende, det umulige bliver muligt hér, Du kommer ikke mange andre steder, hvor personalet kun og vi forsøger at fokusere på de små sikre succeser. På Ho- helliger sig dig, har lyst til en personlig relation med dig og spice bliver du set og hørt som menneske. hvor din mening og dine behov altid betyder noget. Jeg går op i, at vi løser opgaven dygtigt og med høj faglighed, og Der går ikke 200 mennesker gennem vores system om ugen, og jeg synes, at Diakonissestiftelsens historie og fællesskab gør det kan vores gæster mærke. Vi fokuserer på næstekærlighed os til noget unikt. Vi har personale på Hospice, der er uddannet og nærvær, der begge er en del af vores kristne fundament. Det her på stedet – og vi har patienter, der måske er født her. Det ser er ikke vigtigt, hvad du tror på, men vi vil have, at du kan mær- man ikke andre steder, det er noget særligt kendetegnende for ke nærværet og næstekærligheden i vores personlige engage- Diakonissestiftelsen. ment, og i den plads, vi har tid til at give dig.Heidi Larsen, souschef / Mariagården INPUT UDEFRA Heidi Larsen, souschef / Mariagården Kate Jensen, leder / Rengøringsafdelingen Diakonissestiftelsens børnehuse vil gerne være kendte for For mig er det vigtigt, at der er rent i huset, og at jeg hjælper at være rummelige, at have plads til alle og at have en evne mit internationale personale med at få familie- og arbejds- til at se og høre barnet, hvor det er. liv til at hænge sammen. Billedet af ’det hele menneske’ ligger til grund for vores bør- Jeg er leder for 25 mennesker fra vidt forskellige lande og kun nesyn, og det hænger nok til dels sammen med vores kristne få forstår og taler dansk perfekt. Det stiller store krav til kom- grundsyn: At vi alle er noget særligt hver især. Personalemæs- munikationen, og det bliver i højere grad vigtigt, at både fami- sigt giver vi folk lov til at være forskellige, handle forskelligt og lie- og arbejdsliv spiller sammen for den enkelte. Jeg vil gerne styre stuerne individuelt. Der er plads til at tage bestik af den tage folk ind, som ikke nødvendigvis kan få job andre steder. aktuelle børnegruppe og give den præcis, hvad den har behov Det er en medmenneskelighed, jeg lærte at lægge vægt på, da for. Over for børnene er vi meget nærværende i nuet. jeg begyndte på Diakonissestiftelsen for 25 år siden. Harald Pless, leder / Teknisk Afdeling Minna Hegner, forstander / Salem Vi går op i, at de forskellige afdelinger er tilfredse, men det Den individuelle pleje er i fokus hos os – vi strækker os er smilene, sammenholdet og loyaliteten, der styrer. langt for at følge den enkeltes ønsker. Det skal være sjovt at gå på arbejde, og det er vigtigt, at der er Når mennesker flytter ind på Salem, flytter de også ind i deres smil på læben, både når du møder, og når du går hjem. Hos os er sidste hjem, og derfor er det vigtigt, at de har mulighed for at der frihed under ansvar, og det giver en høj grad af medmen- være sig selv og have det så godt som muligt. Derfor lytter vi neskelighed med i vores arbejde – vi gør mange ting uden at meget til både beboere og pårørende, de kan tage deres hund nogen ved det, vi kommer alle sammen hinanden ved. Fælles- med, hvis de vil – og de kan ryge på egen stue. Desuden er der skabsånden og diakonien får os til at føle, at vi gør noget i en en åndelig dimension hos os, vi er en kristen institution, og vi god sags tjeneste. Det giver mere overskud i hverdagen. tilbyder gudstjeneste hver tredje tirsdag. Henny Kvist, præst / Emmauskirken Lone Heiberg, leder / Det Hvide og Gule Hus Diakonissestiftelsen er et sted, hvor man mærker histori- Når man befinder sig hos os, har man både fysiske og psyki- ens vingesus – her er masser af levet liv, og vi er alle forplig- ske lidelser, men det er ikke sådan, mennesker forstår sig tet på traditionerne og værdigrundlaget. selv. Derfor kigger vi meget på de raske sider – det hjælper. Jeg synes, at værdierne og traditionerne udgør et relevant ind- Putter man mere på et menneske af det, det allerede kan, så spark til tidens søgen efter mening. Derfor har vi også et an- styrker du selvtilliden, og derfor er en hverdag hos os præget svar for, at ånden bliver båret videre – blandt andet i den måde, af oplevelser, udvikling og udveksling af erfaring. Vi ynder at som vi behandler hinanden på. Som præst er det en spændende se på det hele menneske, yde omsorg og næstekærlighed. Alt ramme at arbejde i, fordi opgaverne er så forskelligartede. Her det, der er Diakonissestiftelsens grundholdninger. De smitter er en stor berøringsflade, jeg har dagligt kontakt til mennesker af på medarbejderstaben, giver os troværdighed, arbejdsglæ- med forskellige kulturer og religiøse baggrunde. de og en følelse af både at høre til og gøre en forskel. Henning Mentz, it-chef / It-enheden Kodeordene for vores afdeling er kvalitet, driftssikkerhed, samarbejde og hjælp. Vi skal have et system, der giver os færrest mulige kvaler. It-enheden skal sørge for, at it-systemerne virker, så de enkelte medarbejdere kan yde den omsorg, Diakonissestiftelsen er god til. Vi skal desuden have en fortståelse for, at ikke alle er lige dygtige til it, og det betyder, at der også er plads til ’mennesket bag maskinen’ her hos os. Peter Knub, afdelingschef / Økonomi & Plan Kodeordene for vores afdeling er troværdighed, god service og kvalitet. Derudover er det alfa og omega, at der er forståelse mellem de funktioner, der er på stedet. Talverdenen og omsorgsverdenen møder hinanden, og det kan være svært at køre et professionelt talhierarki ned over en frivillig organisation. Omvendt skal tallene respekteres: Er der ikke styr på dem, så kommer aktiviteterne jo i fare. Vedbygaard, herregård fra 1200-tallet / På Diakonissestiftelsens herregård kan man holde kurser af både professionel og personlig karaktér. DIAKONISSESTIFTELSEN / VÆRDIER 28-29 Sosu- og Sygeplejeskolen / Der er pt cirka 800 studerende og elever fordelt på henholdsvis Sosu- og Sygeplejeskole. Kirsten Astafanos, leder / Café Kram Anne-Marie Boile, koordinator / Diakoniåret På Café Kram er der fokus på gæstfrihed og livskvalitet, og Kulturmøde, socialt og politisk ansvar og en viden om at det kommer til udtryk i den måde, vi møder mennesker på. det, du gør, ofte er vigtigere end det, du siger. Tændte stearinlys, hygge og kaffe på kanden. Det vil du kunne Det er nogle af de vigtigste værdier, som de unge volontører, finde hos os. Vi ønsker at møde mennesker på en åben og til- der deltager i Diakoniåret får med sig hjem i bagagen. De lærer lidsfuld måde og give dem en følelse af at komme ind i et hjem sig selv at kende under deres ophold i Danmark, finder ud af at og at have en personlig relation. Vi har tid, mere nærvær og man kun kan hjælpe andre ved at støtte og ’stå ved siden af’. mere omsorg for det enkelte menneske. Vi er på mange måder Her er fællesskabet vigtigt, man skal kunne lytte og have tid ’diakoni bredt ud’ – her er der plads til alle. til kontakt. Det er de små ting, der skaber forandring. Majken Alexander, chef / Køkkenet Arne Kolsum, forstander /Søster Sophies Minde Vi skaber god mad gennem arbejdsglæde og med hjælp fra Vi går meget op i åbenhed, tillid og gensidig respekt. Og så ansatte, der har en baggrund i andre kulturer. tager vi udgangspunkt i, at vi arbejder ud fra et kristent Man kan ikke være smaddersur og lave god mad. Så enkelt er værdigrundlag. det. Hvad enten du er kok, smørrebrødsjomfru eller bager, så Hos os er kristendommen eksplicit, vi vedkender os den som en arbejder vi sammen. Synergien mellem de forskellige faggrup- del af den danske kultur og grundlaget for samfundets lovgiv- per gør det samlede produkt bedre og er fundamentet for den ning. Alle her er individulle mennesker med deres egne særeg- høje kvalitet og den ernæringsrigtige sammensætning. Og det ne behov og interesser, vi har en præst, foretager ritualer ved gør os unikke på marked, hvor indtjening og overskud kommer dødsfald og beder bønner. Der er en synlig åndelig dimension først. Hos os er det værdierne, der skaber indtjeningen. på Søster Sophies Minde. Søster Merete Pelle Poulsen, forstanderinde / Gæstfrihed Vibeke Nørholm, rektor / Sygeplejeskolen Vores værdier kommer til udtryk gennem den måde vi mø- Vi skal alle sammen have det godt, og det får vi, når vi mø- der andre mennesker på. Samarbejde, omsorg og nærhed der venlighed, imødekommenhed og respekt. spiller en væsentlig rolle hos os. Som medarbejder får man det godt, når man har nogle gode På Sygeplejeskolen er det vigtigt, at vi arbejder sammen, er i rammer at arbejde under og arbejder i frihed under ansvar. Ge- stand til at udnytte hinandens ressourcer og sørge for, at der nerelt fungerer det sådan, at viser vi andre mennesker tillid, så kommer en synergi ud af vores faglige fællesskab. Vi går op i, spreder det sig. Hos os møder man mange forskellige menne- at der er en kort kommunikationsvej mellem lærer og stude- sker, samarbejdspartnere, gæster og personer, der er sat uden- rende, leder og personale. Vi er lyttende og omsorgsfulde – og for normen. Det er vigtigt at møde alle, dér hvor de er. det er vores elever også. Året der gik Væsentlige begivenheder i 2009 Jytte Flesborg, leder / Psykiatriske Bofællesskaber De mennesker, der bor her, føler sig hjemme på Diakonissestiftelsen, er en del af det hele og trygge i hverdagen. To af vores beboere arbejder som frivillige på Diakonissestiftelsen og flere benytter sig af de tilbud, der er på Café Kram. Selvom Diakonissestiftelsen er en stor organisation med mange mennesker, føler både beboere og personale sig genkendt og en del af det store hele. Det er vigtigt for os, at bofællesska- 4. februar / 75 medarbejdere fra Døgnenheden, Salem og Søster Sophies Minde begynder projektet ’Livets Afslutning’, der viser sig at have stor effekt på organisationen. 27. februar / Café Kram ophører som udviklingsprojekt ved udgangen af marts og inviterer derfor til temadag under overskriften ’Det særlige ved Café Kram’. 23. marts / Vedbygaard slår dørene op for både ekstern og intern kursusvirksomhed. 1. juli / Mariagården udvider med en børnehavegruppe på 25 børn på anden sal, og der etableres elevator. Frederiksberg Kommune finasierer ombygningen til 4,3 millioner kroner. berne er et hjem og ikke bare en arbejdsplads, et sted hvor man er tryg og kan slappe af – også selvom man lider af en psykisk 24. juli / Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole oplever sygdom. et boom i antallet af ansøgere. Faktisk har skolen landets højeste stigning i antallet af ansøgninger – hele 58,8 procent flere end sidste år. Finn Pedersen, leder / Gartnerafdelingen Hos os er det grønne en værdi i sig selv. Vi går op i at få det til at se pænt ud, at haven blomstrer. Grønt giver livsglæde, og det er det, som Diakonissestiftelsen står for: Livsglæde. Det betyder meget for os, at vores gæster har det godt, mens de opholder sig her i vores lille ’smørhul’ midt i København. Her er mange syge mennesker, og det er godt for dem at have adgang til et sted, der inspirerer til livsglæde. Der er en sjæl i området, i bygningerne, i historien. Anne-Charlotte Finderup Berg, leder / Søsterhjemmet Hos os er gæstfrihed, imødekommenhed, næstekærlighed og omsorg i centrum. Det gælder om at yde en god service. 12. august / Salems indvier sin nye sansehave. 1. september / Frederiksberg Kommune udmelder, at den selv vil opføre Den Ny Døgnenhed. Dermed ophører Diakonissestiftelsens Døgnenhed endeligt omkring år 2015. 8. november / Diakonifællesskabet indvier to nye diakoner og to nye diakonisser i Emmauskirken. 16. november / Frederiksberg Sundhedscenter flytter fra Diakonissestiftelsen til Stockflethsvej. 28. december / Diakonissestiftelsen modtager besked fra Undervisningsministeriet om, at den nye professionsbachelor Kristendom, Kultur og Kommunikation er blevet godkendt. Dermed kan de første studerende begynde til september 2010. Her kommer pårørende til døende, syge mennesker og mennesker i krise, ligesom der kommer studerende og forældre til små børn. Som ansat i min afdeling skal man være forberedt på lidt af hvert, og på at følelsesregistret bliver taget i brug. Arbejdet på Diakonissestiftelsen er personligt, man er aldrig anonym, og oplevelserne går under huden på én. Derfor er det vigtigt, at mit personale kan omgås mennesker – give og modtage efter behov. Jørgen Kløve, udd. direktør / Sosu-Skolen Vi tager afsæt til vores værdier i diakonien og oversætter det til: Omsorg, ansvarlighed og hensyn. Vi sætter den enkelte elev i centrum og tager udgangspunkt i individet, ikke i flertallet. Vi har tilbud om ekstra dansk, mentorhjælp, lektiehjælp og meget mere. Hos os italesætter vi problemerne, og eleverne kan mærke, at det er ’deres skole’. For os er det vigtigt at rumme, anerkende og give plads. Vi skaber håb ved at vise eleverne, at vi tror på dem, og ved, at de er værdifulde for os, deres familie, dem selv og samfundet. ”Det er virkelig fedt, at bo her på Diakonissestiftelsen. Vi er i øjeblikket 14 unge mennesker, der bor på nogle af udlejningsværelserne, og der sker altid noget, vi er aldrig alene. Både det frivillige arbejde og de mange kulturoplevelser giver os følelsen af at være meget heldige.” Moritz Dolinger, 20 år & Nils Grashorn, 19 år. Fra Tyskland og elever på Diakoniåret. DIAKONISSESTIFTELSEN / NAVNE 30-31 Færdiguddannede i 2009 Diakonissestiftlsens Sygeplejeskole Line Klitgård Aaberg Laura Haugsted Jedrzejowska Mette Pernille Christensen Marta Kramer Mikkelsen Teis Kjær Amundsen Marianne Kirstine Jensen Signe Hassing Grønbæk Ida Vinsand Naver Sandra Djekic Arent Andersen Heidi Møller Kaas Helena Guðmundsdóttir Louise Lykke Olsen Jóhanna Akraberg Andreasen Janne Klitgaard Ane Hylleberg Pernille Huusfeldt Strenov Caroline Voss Bendixen Julia Kjær Nielsen Mette Ellegaard Johansen Katrin Elisa Sørensen Mette Susanne Bjerkhof Line Nielsen Stine Holm Jørgensen Charlotte Louise Thomsen Lukas Per Brink Henriette Dyring Quakernaat Maja Kibshede Sarita Maria L. Thomsen Hanne Broerson-Nielsen Anne Borgbjerg Skjødt Charlotte Krogh Carolina Vestergaard Mathilde Nete Christensen Jeanette Steffin Mai Kruse Anna Schønheyder-Vitek West Anne Kristine S. Fredslund Agata Fabich Takayama Rikke Wibeke Laigaard Maja Wulff Signe Nors Hansen Caroline Stenum Thyssen Stina Laursen Lange Erla Øregaard Berit Hardonk Bjørg Berg Vallée Katrine Larsen Nikita Siemsen Hemmingsen Stine Madsen Yde Pernille Hørling Liboriussen Signe Hjuler Søs Bjerrum Camilla Marie Madsen Diakonissestiftelsens Sosu-skole Najat Mambi Amerdo Bita Khahani Helle N. Pedersen Signe Moore Morten Bjarke Bengtson Mahbuda Khiri Sophia Salum Pernille Møller Susan Debek Özlem Köse Zenaida Sode Dorrah Nabumba Nabila El Amrani Trine Lund Martha Andersen Naziha Hanine Ann- Sofie Mikkelsen Maria Boye Assistenter Fatou Jah Olga Nielsen Karina H. Christensen Maria Andersen Preety Kaur Banoo Nussrit Pervaiz Katrine N. Christensen Maria Bech Sabrina Salaroli Lindseth Ruchell Angat Victorino Ljiljana Ducic Christine Bønnelykke Anja Mortensen Isabella Bresemann Huda Falah Katja Broby Camilla A. Møller-Christensen Kate Bruun Martha Andersen Nina Caft Katja Søby Lykkedal Olsen Anja Christiansen Maria Boye Marie Christensen Eman Osman Priscilla Didrichsen Karina H. Christensen Louise Christiansen Marianne Rasmussen Sigurd Rolf Elm-Larsen Katrine N. Christensen Natasha Dybdahl Nora Visande Taganahan Pia Flytkjær Ljiljana Ducic Michael Gasbjerg Anne Kathrine von Bülow Rebecca Hansen Huda Falah Nina Johnsen Marika Babisho Cecilia Jensen Abeer Jamal Hamid Henny Konradsen Maria Balle Stine Jensen Sidsel Hildebranner Kirsten Larsen Salma Banaras Rene Kofod Kaia Hjøllund Malene Marx Georgy René Wagid Gatas Louise Korf Hanne Hybschmann Lene Nielsen Houda Hardani Marie Claire Laraignou Juliana Jakobsen Søsse Persson Nadia El Abdi Jensen Rikke Madsen Julie Kjærulff Nathalie Solano Nora Joualy Mie Lyhne Møller Christina Lund Nana Thau Jeanette B. Jørgensen Crisanta Nielsen Trine Lund Nadja Vilberg Bintu Kamara Charlotte W. Olsen Sultan Mahmoud Kirkefaglig Videreuddannelse Paul-Erik Bork Maertens Al Christensen Solveig Andreasen Ester Nybo Søderberg Trine Tøndering Heidi Olsen Jette R. Arendrup Kurt Bjerregaard Tine Frost Nielsen Diakonifællesskabet Diakonifællesskabet ved Diakonissestiftelsen pr. 31. december 2009 Ulla Ackermann 2005 Leif Jensen Søster Lene Elbirk Pedersen 1983 Søster Ruth Andersen 1949 Søster Iben Bierrings Jensen 1985 Søster Gunny Petersen 1956 Søster Britta M. Andersen 1998 Søster Ane-Lise B. Espersen 1944 Søster Erna Dagmar Petersen 1945 Ketty Askgaard 1997 Søster Dagmar Johansen 1947 Søster Merete Pelle Poulsen 1978 Helle Agathe Bejerholm 2007 Søster Marie Just 1951 Søster Grete Rod 1944 Annalise Binderup 2003 Søster Magda Jørgensen 1947 Hanne Rørbæk 2007 Arne Bjerre 2003 Randi Jul Jørgensen 2003 Søster Jørdis Sandqvist 1948 Ruth Bjerrum 2007 Søster Ruth Jørgensen 1954 Søster Jytte Schou 1965 Elise Bjørnholt 1995 Arne Kolsum 1999 Annette Skytte 1995 Søren Van Deurs Brix 2005 Søster Emma S. Kristensen 1968 Birgit Stidsen 1991 Elsa Berg Brix 2005 Eva Kruse 1995 Harald M. Stoltenberg 2008 Søster Maiken Buddig 1991 Finn Laugesen 1995 Søster Karoline Sørensen 1955 Finn Christiansen 1998 Søster Erna Lauridsen 1951 Søster Susanne Tholle 1969 Søster Elisabeth Dahl 1949 Karen Laustsen 1981 Søster Mette Thoms 1995 Søster Merete Dige 1990 Helle Johanna Lerke 1999 Kirsten Thomsen 1993 Mariann Ditlevsen 1999 Henny Liljengren 1995 Mariann Bjerg Toftlund 2003 Søster Elin Edfort 1949 Annie Lindstrøm 2001 Edel Vesterlund 1997 Ulla Ertner 1988 Søster Merete Lynge-Nyeboe 1987 Steen Barnechow Vognsen 2003 Jeanett Lone Fiddler 2005 Holger Madsen 1995 Michael Wæver 2003 Søster Ruth M. Frederiksen 1956 Søster Gerda Lykke Madsen 1957 Søster Edith Zinck 1953 Søster Gudrun Frederiksen 1934 Paul-Erik Bork Maertens 2007 Poul Østergaard 1984 Søster Annelise Frisk 1962 Michiru M. Mathiesen 1994 Ulla Frydkjær 1995 Else Marie Melgaard 1997 Jubilarer: Allan Gustavussen 1998 Susan Michelsen 2001 65 år Søster Erna Petersen Nina Gustavussen 1994 Mette Mogensen 1987 60 år Søster Marie Just Else Hansen 1982 Søster Lillian Krog Møller 1981 60 år Søster Erna Pedersen Søster Brita Hansen 1951 Søster Marie Møller 1950 25 år Diakon Poul Østegaard Anne Gro Hansen 1982 Søster Karen M.Najbjerg 1981 Ulla Hartelius 1996 2007 Birgitte Nerlov 1987 Inviede: Diakonisse Heidi Olsen Noriko Morimoto Hermansen 1998 Søster Erna Nielsen 1948 Diakon Harald M. Stoltenberg Søster Elisabeth Holtegaard 1960 Lydia Nielsen 1994 Diakonisse Helle Agathe Bejerholm Søster Anna Lisa Høy 1943 Henning Nielsen 2000 Diakon Paul-Erik Bork Maertens Aase Trøllund Jakobsen 1981 Ester Oehlenschläger 1991 S. Bente Birkmose Jakobsen 1972 Søster Anna Margrethe Olsen 1952 Søster Marie Dalgaard Jensen 1958 Heidi Olsen 2008 Søster Annie Wulff Jensen Søster Erna Pedersen 1950 1983 Vidste du ... / At det var søstre fra Diakonissestiftelsen, som ydede H.C. Andersen omsorg og pleje i den sidste tid inden hans død. / At kong Christian den 10. var indlagt på Diakonissestiftelsens Hospital to gange, i 1943 og 1945. ”Vi er en familie på 4, og vi spiser Diakonissens mad 5-6 aftener om ugen. Det sparer os både tid og penge – og så er vi rigtig glade for variationen i retterne, den høje kvalitet og det fantastiske service niveau. Vi bruger en time mindre på mad om dagen, og det er dejligt.” Ken Tellefsen, 40 år. Bruger af Køkkenets aftensmadtjeneste. DIAKONISSESTIFTELSEN / NAVNE 32-33 Mindeord I det forløbne år har vi mistet to diakonisser og to diakoner. Alle fire har hver på deres måde, gennem deres liv og arbejde, været med til at bringe håb og gøre Diakonissestiftelsens navn kendt. Vi savner dem i Diakonifællesskabet og vil mindes dem med taknemlighed og respekt for, hvad de gav, Gud til ære og mennesker til gavn og glæde. Diakon Gunhild Jacobsen Diakonisse, søster Else Sørensen Søster Else Sørensen blev født 22. april 1916 i Sadserup, Diakon Gunhild Jacobsen blev født 31. december 1944 i Søstrup Sogn, Holbæk Amt. Hun kom til Diakonissestiftelsen Astrup Sogn, Arden Kommune. Hun havde i mange år arbej- 1. september 1937 og blev efter uddannelsen indviet 1. oktober det inden for servicefaget og som hjemmehjælper, da hun kom 1944. Hendes arbejdssteder var herefter 31 år på Diakonisse- som elev på Sogne-Diakonien i 1994. Efter uddannelsen blev stiftelsens Hospital, hvor hun var afdelingssøster, og senere hun indviet 19. november 1995. Herefter arbejdede Gunhild i syv år som leder af Plejeafdelingen på Søster Sophies Minde. otte år som kirketjener og sognemedhjælper ved Nathanaels Søster Else blev pensioneret i juni 1982 og blev boende i sin lej- Kirke på Amager, derefter næsten to år som leder af Diakonis- lighed på Frederiksberg til februar 2007, hvor hendes helbred sestiftelsens alterbrødsbageri og senest som kirketjener ved tvang hende til at flytte på plejehjem. Hun valgte plejehjem- Eliaskirken på Vesterbro. Hun boede privat på Søster Sophies met Ingeborggården på Frederiksberg og boede der, til hun Minde indtil hun døde kun 64 år gammel, den 22. maj 2009. døde, 92 år gammel. Søster Else blev bisat fra Flintholm Kirke, og hendes urne nedsat i Fællesgraven på Søndermarkens Kir- Gunhild Jacobsens indvielsesord var: ”Søg først Guds rige og hans kegård, Frederiksberg. retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.” Matt. 6, 33. Søster Elses indvielsesord var: ”Herren har Velbehag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.” Sl. 147, 11. Diakonisse, søster Elly Hansen Diakon Benkt Lundquist Diakon Per Benkt Lundquist blev født 19. juli 1927 i Lands- Søster Elly Marie Agnete Hansen blev født 15. oktober 1917. krona, Sverige. Han var uddannet inden for tekstilbranchen, Hun kom til Diakonissestiftelsen i moden alder, 1. april 1970. da han kom til Diakonissestiftelsen i 1986. Han gennemførte Forinden havde hun siden 1946 arbejdet på Diakonissestiftel- Sogne-Diakoniens uddannelse 1986-87 og blev 13. novem- sens rekreationshjem Willsbo i Farum. Søster Elly blev indviet ber 1988 indviet til diakon i Indvielsesfællesskabet af 1979. til diakonisse 28. november 1971. Herefter fortsatte hun arbej- Herefter fortsatte han sit virke i tekstilbranchen til sin pen- det på Willsbo, indtil hun fik ansættelse som husmor på Søster sionering. Benkt Lundquist boede privat i Vejringe ved Stub- Sophies Minde. Søster Elly boede efter sin pension privat på bekøbing indtil 2001, hvor han flyttede tilbage til Diakonisse- Søster Sophies Minde til sin død, 91 år gammel, 6. august 2009. stiftelsen. Benkt Lundquist døde 81 år gammel, 17. april 2009. Søster Ellys indvielsesord var: ”Se, Gud er min frelse, jeg er trøBenkt Lundquists indvielsesord var: ”Da vi nu er retfærdiggjorte stig og uden frygt; thi Herren er min styrke og min lovsang.” af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus.” Rom. 5, 1. Esajas 12, 2. ”fdsfds Itia dolorporem dolo volorep udipsam quam hiti cus, ”Vi har vores eget hyggelige samfund på Diakonissestiftelsen.sit Skolen er lille fuga. og overkommelig, alle kender hinanden og der er søde, hjælpsomme lærere, Et dolent, te volup” der gør meget ud af at samle os. Det er dejligt, at være fra en skole, der bliver talt godt om, en skole med masser af tradition og et godt ry.” Navne Navnesen 06 Ann-Sofie Mikkelsen (th.), 19 år & Katrine Nyrand Christensen, 18 år. Assistentelever på Diakonissestiftelsens Sosu-skole. Diakonissestiftelsens delegeretforsamling Diakonissestiftelsens bestyrelse Mogens Madsen, formand Finn Vejlgaard, næstformand Lisbet Christoffersen Søster Merete Dige Kim Hølmer Anette Jensen Anne-Marie Elgkjær Larsen Heidi Paakjær Martinussen Torben Rechendorff Lisbeth Rindom Edel Vesterlund Bestyrelsen for Salem Niels Peter Pedersen, formand Erik Jensen Stig Knutzen Ida Seehusen Søster Jytte Schou Institutionsbestyrelserne: Mariagården Søster Merete Dige, formand Erik Jensen, næstformand Søster Merete Pelle Poulsen Lene Riberholdt, forældrerepræsentant Louisegården Søster Merete Dige, formand Erik Jensen, næstformand Søster Merete Pelle Poulsen Jette Plesner Dali Masja Sander, forældrerepræsentant Marthagården Søster Merete Dige, formand Erik Jensen, næstformand Søster Merete Pelle Poulsen Line Thornbjerg, forældrerepræsentant Administrationskomitéen for Vedbygaard Nick Neergaard, formand Finn Vejlgaard Hanne Thomsen Fællesskabsrådet Arne Bjerre Ruth Bjerrum Ulla Hartelius Søster Elisabeth Holtegaard Arne Kolsum Else Melgaard Søster Merete Pelle Poulsen Søster Jytte Schou Edel Vesterlund Direktion og ledergruppe Generalsekretær Hanne Thomsen Vicedirektør Erik Jensen Leder Rita Albertsen Køkkenchef Majken Alexander Caféleder Kirsten Astafanos Søsterhjemsleder Anne-Charlotte F. Berg Leder Jytte Flesborg Forstander Minna Hegner Leder Lone Heiberg Leder Ingrid Fuglseth Jensen Udd.-direktør Jørgen Kløve Afdelingschef Peter Knub Forstander Arne Kolsum Afdelingschef Hanne Nørgaard Rektor Vibeke Nørholm Konst. leder Anita Kleischmann Forstanderinde s Merete Pelle Poulsen Forstander Lisbet Reuter Direktør Pia Thøgersen Hospicechef Helle Tingrupp Hoved MED-udvalg – medarbejerrepræsentanter Præst Marianne Bønløkke Underviser Lone Withen Erdmann Smørrebrødsjomfru Anne-Liese Kahl Sygehjælper Max Kyneb Montør Henrik Lammert Underviser Jette Lind Sekretær Anne-Marie Møller Sosu-assistent Carina Olsen Sosu-assistent Bent Tvangsø Repræsentanter fra Diakonissestiftelsens Frivillighed Jonna Bendtsen, Hospice Anne-Lise Hoffmann, Café Kram Anette Jensen, Emmauskirken Kathe Nordberg, Loppeshoppen Kvindenødherberget, mangler repr. Henriette Lunn Pedersen, Salems venner Bestyrelsen for Diakonissestiftelsens Vennekreds Edel Vesterlund, formand Kurt Bierbum, næstformand Folmer Lynggaard (kasserer) Benedicte Ott Ove Henning Scheel Lene Sørensen s. Merete Pelle Poulsen Fagbestyrelse for Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole Generalsekretær / Hanne Thomsen, formand 2. viceborgmester, rådmand / Karin Dubin 1. viceborgmester, rådmand / Margit Ørsted FOA Marianne Jensen Underviser Jytte Widsell Souschef, SSM, Pia Arlien-Søborg Lægesekretær Bente Winkel Bestyrelse for Kirkefaglig videreuddannelse (Ophørt) Lektor Hans Raun Iversen, formand Generalsekretær Kaj Bolmann Generalsekretær Kirsten Laursen Sognemedhjælper Ragna Lollike Præst Helle Krog Madsen Sognemedhjælper Joan Pierre Generalsekretær Hanne Thomsen Provst Finn Vejlgaard Klinisk følgegruppe ved Diakonissestiftelsens Hospice Sygeplejedirektør Helen Bernt Andersen Projektleder Inger Hee Praktiserende læge Tom Simonsen Hospitalspræst Christian Juul Busch Generalsekretær Hanne Thomsen DIAKONISSESTIFTELSEN / KONTAKT 34-35 1 2 4 3 5 6 11 9 13 7 8 10 12 1 Finn Vejlgaard (næstformand) 6 Heidi Paakjær Martinussen 11 Mogens Madsen (formand) Cand. theol. fra Århus Universitet. Provst for Valby/Vanløse Provsti. Udpeget af Københavns biskop. Kommunikations- og projektmedarbejder i Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Valgt af bestyrelsen. Civilingeniør samt HD i regnskab. Direktør og partner i Capacent A/S. Valgt af bestyrelsen. 3 Anette Jensen 7 Søster Merete Dige Sygeplejerske. Valgt som repræsentant for Diakonissestiftelsens frivillighed. Valgt på delegeretmødet. Socialpædagog og supervisor. Formand for Diakonissestiftelsens børnehuse. Valgt på delegeretmødet. 4 Torben Rechendorff 8 Anne-Marie Elgkjær Larsen Lærereksamen, Frederiksberg Seminarium. Fhv. kirke- og kommunikationsminister. Valgt af bestyrelsen. Vicerektor for Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole, Valgt af Diakonissestiftelsens personale. 12 Lisbet Christoffersen Cand. jur., Ph.D (jur), lektor på RUC, Institut for Samfund og Globalisering, og adjungeret professor ved teologi, KUA. Valgt af bestyrelsen. 13 Kim Hölmer 5 Lisbeth Rindom Ernærings- og husholdningsøkonom, cand.pæd fra DPU, chefkonsulent i KL. Valgt af bestyrelsen. Økonomimedarbejder, overassistent i Økonomi og Plan. Valgt af Diakonissestiftelsens personale. 9 Diakon Edel Vesterlund I Bestyrelsens møder deltager direktionen: Bankuddannet, merkonomstudiet, Valgt af Diakonifællesskabet. 2 Vicedirektør Erik Jensen 10Generalsekretær Hanne Thomsen Navne & kontaktinformation Diakonissestiftelsen Direktionssekretariatet Peter Bangs Vej 1 D 2000 Frederiksberg Chefsekretær Pastor Tlf: 38 38 41 00 Aase Trøllund, Hanne Scmidt mail: [email protected] tlf: 38 38 41 80 38 38 41 53 www.diakonissestiftelsen.dk mail: [email protected] mail: [email protected] HR-konsulent Pastor Mette Fjording, Henny Kvist tlf. 38 38 41 85 38 38 41 83 mail: [email protected] mail: [email protected] Præster Direktion Generalsekretær Hanne Thomsen, Kommunikationskonsulent Pastor tlf: 38 38 41 81 Anja Klemp Vilgaard, Marianne Bønløkke mail: [email protected] tlf: 38 38 41 88 38 38 41 21 mail: [email protected] mail: [email protected] Vicedirektør Organisationskonsulent Erik Jensen, Lotte Hviid Dhyrbye, tlf: 38 38 41 87 tlf. 38 38 41 84 mail: [email protected] mail: [email protected] Økonomi & Plan Søster Sophies Minde, tlf: 38 38 46 00 Afdelingschef Forstander diakon Peter Knub, Arne Kolsum Uddannelsesdirektør tlf: 38 38 42 01 tlf: 38 38 46 00 Jørgen Kløve, mail: [email protected] mail: [email protected] tlf: 38 38 47 74 mail: [email protected] Social- og sundhedsskolen tlf: 38 38 47 70 Gæstfrihed IT-enheden Kirkefaglige Uddannelser, IT-chef Henning Mentz,tlf: 38 38 41 83 mail: [email protected] Ejendomme Driftsleder (pt. vakant) tlf. 38 38 43 43 Forstanderinde tlf: 38 38 41 20 søster Merete Pelle Poulsen, tlf: 38 38 41 14 Uddannelseskoordinator mail: [email protected] Ruth Bjerrum, tlf: 38 38 41 22 mail: [email protected] Diakonifællesskabet tlf: 38 38 41 40 Emmauskirken tlf: 38 38 41 54 Frivillighed Sundhed Gartnerafdelingen Frivillighedskoordinator Leder Finn Pedersen, tlf: 38 38 43 75 Ida Marie Vestergaard Diakonissestiftelsens Hospice mail: [email protected] Petersen tlf: 38384154 tlf: 38 38 49 49 mail: [email protected] Hospicechef tlf: 38 38 43 70 Kvindenødherberget i Valdemarsgade Helle Tingrupp, Leder Kate Jensen, tlf: 28 10 74 15 tlf: 33 24 50 50 tlf: 38 38 49 90 (kl. 7.00-14.00) Loppeshoppen tlf: 38 34 39 27 (hverdage kl. 8.00 – 9.00) mail: [email protected] og 38 10 31 97 mail: [email protected] Teknisk Afdeling Café Kram tlf: 38 38 41 44 Diakonissens Køkken Leder Harald Pless, tlf: 38 38 43 79 mail: [email protected] Caféleder Køkkenchef Kirsten Astafanos, Majken Alexander, tlf: 38 38 41 43 tlf: 38 38 47 50 mail: [email protected] mail: [email protected] Rengøringsafdelingen Psykiatri Dagcenter Det Hvide Hus, tlf: 39 75 60 30 Bofællesskaberne Diakonissestiftelsen Diakoniåret tlf: 38 38 47 97 og 38 38 47 95 Vedbygaard tlf: 58 26 10 03 Koordinator Direktør Leder Anne Marie Boile, Pia Thøgersen, Jytte Flesborg tlf: 38 38 41 26 tlf: 20 83 25 50 tlf: 38 38 47 97 mail: [email protected] mail: [email protected] mail: [email protected] Søsterhjemmet Børn Bofællesskaberne Det Hvide og Gule Hus, tlf: 39 67 60 30 Søsterhjemsleder Anne Charlotte Finderup Leder Berg, tlf: 38 38 41 31 Lone Heiberg mail: [email protected] tlf: 39 75 60 30 mail: [email protected] Børnehuset Louisegården tlf: 38 38 47 00 Konst. leder Anita Kleichmann Kurser og konferencer på tlf: 38 38 47 01 Diakonissestiftelsen tlf: 38 38 41 30 mail:[email protected] Kantine tlf: 38 38 41 32 Ældre Reception tlf: 38 38 42 00 Børnehuset Mariagården tlf: 38 38 47 20 Alterbrødsbageriet tlf: 38 38 41 61 Døgnenheden Alterbrødsbestilling, hverdage kl. 9.00 – Leder tlf: 38 38 45 00 12.00, tlf: 38 38 41 60 Rita Albertsen, tlf: 38 38 47 20 Uddannelse mail: [email protected] Forstander Lisbet Reuter tlf: 38 38 45 59 UC Diakonissestiftelsen tlf:38 38 44 44 Børnehuset Marthagården 10 mail: [email protected] Rektor Vibeke Nørholm tlf: 38 38 44 11 tlf: 38 38 40 40 Børnehuset Marthagården 12 SALEM, tlf: 39 75 01 90 Sygeplejeskolen tlf: 38 38 44 44 tlf: 38 38 43 41 Forstander Rektor Leder Minna Hegner Vibeke Nørholm, Ingrid Fuglseth Jensen tlf: 39 75 01 91 tlf: 38 38 44 11 tlf: 38 38 40 40 mail: [email protected] mail: [email protected] mail: [email protected] Diakonissestiftelsen Peter Bangs Vej 1D, 2000 Frederiksberg Diakoni Diakonissestiftelsen arbejder mest med at inspirere til, udføre og udvikle diakoni. Det gør vi i en mangfoldighed af liv med fokus på: ældre , uddannelse og sundhed. imødekommenhed • gæstfrihed • hjem • psykiatriske bofællesskaber • faglighed • hvide og gule hus • glæde • kvalitet • børn • døgnenhed • andagt • tryghed • synergi • uddannelse • frivillige • søster sophies minde • erfaring • tro • salem • omsorg • diakonifællesskabet • sundhed • søsterhjemmet • besøg • hjælp • frivillighed • bøn • café kram • fællesskab • gamle • samfund • emmauskirken • mennesker • social- og sundhedsskole • unge • metodeudvikling • sygeplejeskole • studerende • håb • psykiatri • efter- og videreuddannelser • pleje • historie • diakoniåret • hospice • sorg • vedbygaard • næstekærlighed • smil • medarbejdere • marthagården • død • nærvær • ældre • udsatte • samarbejde • louisegården • syge • behov • mariagården • familie • hensyn • kirkefaglige uddannelser • overskud • sang • venlighed • respekt • livsglæde • imødekommenhed • gæstfrihed • hjem • psykiatriske bofællesskaber • faglighed • hvide og gule hus • glæde • kvalitet • børn • døgnenhed • andagt • tryghed • synergi • uddannelse • frivillige • søster sophies minde • erfaring • tro • salem • omsorg • diakonifællesskabet • sundhed • søsterhjemmet • besøg • hjælp • frivillighed • bøn • café kram • fællesskab • gamle • samfund • emmauskirken • mennesker • social- og sundhedsskole • unge • metodeudvikling • sygeplejeskole •studerende • håb • psykiatri • efter- og videreuddannelser • pleje • historie • diakoniåret • hospice • sorg • vedbygaard • næstekærlighed • smil • medarbejdere • marthagården • død • nærvær • ældre • udsatte • samarbejde • louisegården • syge • behov • mariagården • familie • hensyn • kirkefaglige uddannelser • overskud • sang • venlighed • respekt • livsglæde • imødekommenhed • gæstfrihed • hjem • psykiatriske bofællesskaber • faglighed • hvide og gule hus • glæde • kvalitet • børn • døgnenhed • andagt • tryghed • synergi • uddannelse • frivillige • søster sophies minde • erfaring • tro • salem • omsorg • diakonifællesskabet • sundhed • søsterhjemmet • besøg • hjælp • frivillighed • bøn • café kram • fællesskab • gamle • samfund • emmauskirken • mennesker • social- og sundhedsskole • ældre • unge • metodeudvikling •studerende • mennesker • familie • håb LIV
© Copyright 2024