1. No category

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Distinkte opdragelsestilgange og
forældres sociale positioner i en dansk kontekst
- En multipel korrespondanceanalyse af det danske
opdragelseslandskab.
Rikke Nøhr
Februar 2014
Speciale ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Vejleder: Jens-Peter Thomsen
Antal tegn: 184.410
Normalsider: 76,8
Antal tegn, fodnoter: 6.996
Indholdsfortegnelse
Abstract ................................................................................................................................................ 1
1. Indledning ........................................................................................................................................ 3
Vejen til resultaterne ........................................................................................................................ 6
Specialets byggesten ........................................................................................................................ 6
2. Internationale og nordiske vidensbidrag .......................................................................................... 8
2.1. International forskning .............................................................................................................. 8
Lareaus klassedistinkte opdragelsespraksis og relaterede studier ................................................ 9
2.2. Nordiske studier ...................................................................................................................... 10
Opdragelsesværdier og socioøkonomisk baggrund ................................................................... 11
Opdragelsespraksis og ressourcer .............................................................................................. 11
Familietyper og opdragelsesmodeller ........................................................................................ 12
Opsamling på de eksisterende vidensbidrag .............................................................................. 14
3. Den teoretiske ramme .................................................................................................................... 16
3.1. Betydningen af den danske velfærdsstruktur .......................................................................... 16
Velfærdsstrukturelle træk ........................................................................................................... 16
Mobilitet og social ulighed i Danmark ...................................................................................... 17
3.2. Den teoretiske sammenhæng mellem opdragelsestilgang og social position ......................... 18
Kulturel opdragelseslogik som habitus ...................................................................................... 19
Opdragelsestilgang som praksis ................................................................................................. 20
Opdragelsesrelaterede kapitalkonfigurationer ........................................................................... 21
Lareaus koordinerede kultivering .............................................................................................. 23
Den basale vækstlogik ............................................................................................................... 24
4. Metodedesign ................................................................................................................................. 26
Videnskabsteoretisk perspektiv...................................................................................................... 26
Korrespondanceanalysen særegenskaber ....................................................................................... 27
Metodemæssige fordele ................................................................................................................. 28
Korrespondanceanalysens grundlæggende begreber ..................................................................... 29
Datagrundlag .................................................................................................................................. 31
4.1. Operationalisering ................................................................................................................... 32
Opdragelsestilgange i en dansk kontekst ................................................................................... 33
Indikatorer på social position ..................................................................................................... 37
4.2. Deskriptiv analyse ................................................................................................................... 40
Bivariate fordelinger af forældrenes sociale position og opdragelse ......................................... 41
Deskriptiv analyse opsummeret ................................................................................................. 44
5. Multipel korrespondanceanalyse.................................................................................................... 45
Fremgangsmåde i korrespondanceanalysen ................................................................................... 45
Valg af akser .................................................................................................................................. 46
5.1. Analysedel I: Opdragelsesrummet .......................................................................................... 48
Akse 1: Nærværsdimensionen ................................................................................................... 48
Akse 2: Restriktivitetsdimension ............................................................................................... 51
Akse 3: Autoritetsdimension ...................................................................................................... 53
Planvis fortolkning ..................................................................................................................... 56
Opdragelsesdimensionerne opsummeret.................................................................................... 59
Metodiske refleksioner omkring opdragelsesdimensionerne ..................................................... 61
5.2. Analysedel II: Opdragelsesdimensionerne og social position ................................................ 64
Social position i forhold til førsteaksen nærværsdimension ...................................................... 66
Social position i relation til andenaksens restriktivitetsdimension ............................................ 69
Social position i relation til tredjeaksen autoritetsdimension .................................................... 70
Opsummerende diskussion af sammenhængen mellem opdragelsesdimensionerne og social
position ....................................................................................................................................... 71
Førsteaksens nærværsdimension og social position................................................................... 71
Andenaksens restriktivitetsdimension og social position .......................................................... 75
Tredjeaksens autoritetsdimension og social position ................................................................. 76
Delkonklusion Analysedel II ..................................................................................................... 77
5.3. Klyngeanalyse – forældregrupperinger ................................................................................... 78
Forældreklynge 1: De højkulturelle, nærværsorienterede og tolerante forældre ....................... 79
Opdragelsesklynge 2: De uddannede, demokratiske og ansvarsorienterede forældre ............... 80
Opdragelsesklynge 3:De lavtuddannede, autoritære og fraværende forældre ........................... 80
Opdragelsesklynge 4: De ufaglærte, distancerede og uengagerede forældre ............................ 81
Klyngeanalysen opsummeret ..................................................................................................... 81
6. Metodiske refleksioner ............................................................................................................... 83
Reliabilitet og validitet i undersøgelsen ..................................................................................... 83
Generaliserbarheden................................................................................................................... 84
Datas kvalitet og udfoldelse i rummet ....................................................................................... 84
Fordele samt alternative tilgange ............................................................................................... 85
7. Konklusion ..................................................................................................................................... 87
8. Perspektivering............................................................................................................................... 91
Referencer .......................................................................................................................................... 93
Bilag ................................................................................................................................................... 96
Abstract
This thesis examines approaches to child rearing within a Danish context and their relation to the
social position of parents.
Four distinct approaches to child rearing are identified, a present versus an absent and a restrictive
versus a permissive, by using multiple correspondence analysis, and data material from the Danish
Child Development Study. Additionally, a child rearing dimension of authority is identified, though
only given a status as a polarizing child rearing aspect, rather than as a specific child rearing
approach.
Similarities and contrasts of characteristics of child rearing within the child rearing space of the
correspondence analysis are interpreted, with reference to the relational ontology of Pierre
Bourdieu, after which significant indicators of parents' social position are included in the analysis.
In addition to the explorative approach of this thesis, there is additionally reference to Annette
Lareaus ethnographic study (2003) of families in the United States of America, to which she
identifies two distinct child rearing logics of different social classes, where middle-class child
rearing stand out by being project-oriented and strategic in its practice. Lareaus concept of child
rearing logics is used as a source of inspiration in this study, despite the fact that the Danish welfare
society in many respects obviously differs somewhat from that of the liberal U.S.A. In this context,
the presence oriented child rearing dimension, which is characterized by presence and conversation
as well as several leisure activities, has many similarities with Lareaus notion of concerted
cultivation, while the absent child rearing approach, which is characterized by the polarizing
properties correspond to her notion of the accomplishment of natural growth.
The second child rearing dimension, to which a dual typology of child rearing also appears,
respectively a restrictive and a tolerant one, does not fall within the typology of Lareau, and can be
said to a greater extent reflect the child rearing approach found in Nordic countries, even if only
representing a small proportion of the population.
Pierre Bourdieu's concepts of cultural and economic capital and habitus are useful as analytical
tools when exploring the relationship between child rearing approaches and the social position of
parents. Significant differentiations of cultural and economic capital are observed in relation to the
child rearing dimension of presence. Here the absent child rearing approach is represented by
1
parents with only limited forms of capital, opposed to the present child rearing approach, which is
characterized by a predominance of cultural capital, including the embodied and institutionalized
sub forms of cultural capital in addition to economic capital. A pattern of differentiation which
appears homologous in the dimension of authority, in which punishment and sanctions are practiced
by families with limited resources in opposition to high status families, who tend to refrain from
punishment in their child rearing approach.
A supplementary hierarchical cluster analysis also points out that the presence-related child rearing
approach is the most predominant in a Danish context (71, 5 pct.), to which there are further three
sub patterns of child rearing, two of which are characterized by limited cultural and economic
capital. In a welfare-oriented context, this aspect ratio can be explained by virtue of the welfare
structures that provide equality of opportunity, such as equal access to education, creating scope for
a more homogeneous child rearing landscape, than can be the case in liberal societies.
In keeping with Bourdieu's notion of parental cultural and economic capital, the social positions that
parents are affiliated with, will determine their child rearing approach, and indicates overall, their
cultural dispositions in the form of differential child rearing approaches.
This thesis calls for further examination of whether high status parents are in fact practicing a
deliberate strategy to transfer resources to their offspring as part of the child rearing process.
2
1. Indledning
Er det danske opdragelseslandskab kendetegnet ved én homogen opdragelsesstil, eller kan der
identificeres flere forskellige opdragelsestypologier? Og hvilken sammenhæng har opdragelse med
forældrenes sociale position? Det er i store træk omdrejningspunktet for dette speciale.
I forbindelse med en debat i Information udtaler børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen, at
opdragelse i dag handler om selvstændighed, sociale kompetencer og ansvar i et fortravlet samfund,
hvor bedsteforældrene for længst er hægtet af, og hvor forældrene søger støtte i diverse
selvhjælpsbøger (Hansen 5/5-2012). Der er i det hele taget meget fokus på de moderne og
karrierefokuserede forældre i dagens Danmark. Et fokus der udover at virke stærkt idealiserende og
virkelighedsfjernt, kun synes at referere til de ressourcestærke familier, hvilket motiverer til at
undersøge det danske opdragelseslandskab nøjere.
Inden for særligt det seneste årti er opdragelse i stigende grad blevet et samfundsmæssigt
anliggende, i form af den stærke familiepolitik på området og institutionernes voksende rolle. Dog
peger flere undersøgelser fortsat på (Mattson et al., 2008; Ottosen et al., 2010), at det er forældrenes
ressourcer, der er afgørende for barnets muligheder i samfundet. I den forbindelse udtaler professor
i sociologi og leder af Center for Mobilitetsforskning (AUU) Martin D. Munk til Politiken, at
danske børn stadig er stærkt afhængige af deres sociale baggrund i forhold til at komme den
negative sociale arv til livs (Sølund 23/12-2012). En af grundene til dette forklares med, at de fleste
danske børn kommer fra meget velstående hjem (set ud fra et internationalt perspektiv), og den
afgørende forskel bliver derfor, de forudsætninger barnet har med sig i form af særligt den boglige
kultur, som præger hele barnets opvækst (Holst 8/9- 2011). I den forbindelse konstateres det i en
rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (fremover omtales centeret som ’SFI’)
(Mattson et al. 2008), at man ikke kan overvurdere den betydning ressourcer i barnets hjem har.
Danske børn tilbringer en stor del af deres liv i offentlige institutioner eller med fritidsaktiviteter,
der blandt andet har til hensigt at skabe lige muligheder for alle. Da den primære socialisering i
barnets hjem er så afgørende i forhold til særligt social arv, kan vigtigheden af ressourcer i barnets
hjem helt komme til at overskygge disse lighedsfremmende tiltag/bestræbelser (ibid.:11). I en
artikel i Politiken påpeges det, at den negative sociale arv i Danmark i 2012 blev målt som den
højeste i otte år, hvilket betyder, at Danmark ligger på bundens liste sammen med lande som
Tjekkiet og Slovakiet (Sølund 23/12-2012). Social arv er langt fra et entydigt begreb, men en
undersøgelse af relationen mellem opdragelse og forældres sociale position er interessant i forhold
3
til at belyse hvordan differentierende baggrundsforhold kan indvirke på forældres
opdragelsestilgang.
I den forbindelse mener Pierre Bourdieu, at overførslen af privilegier i et hvert samfund
misfortolkes, når samfundets sociale strukturer opfattes som legitime i kraft af, at fordelingen af
ressourcer anskues som resultater af det enkelte individs intelligens, talent, indsats og andre
kompetencer (Prieur & Sestoft 2006:74). Et individs sociale position er langt fra kun resultatet af
personlige egenskaber, når man ud fra Bourdieus perspektiv påviser hvordan kulturel kapital opnås
og bruges i hverdagslivet. Heri ses elementer af systematisk ulighed, blandt andet da individer
afhængigt af deres sociale position i det sociale hierarki socialiseres forskelligt (ibid.). Herunder
anskues familien som det centrale sted for akkumulering af ressourcer i dets forskellige former
(Bourdieu 1996:23).
I forlængelse heraf sætter den amerikanske etnograf Annette Lareau spørgsmålstegn ved, hvorfor
der fortsat eksisterer en klasseforskel inden for opdragelsesstrategier; for hvis man antager, at de
eksisterende retningslinjer inden for opdragelse er blevet legitimeret, hvorfor opdrager alle forældre
så ikke ens, spørger Lareau (2003:248). Hertil konkluderer hun blandt andet i sin undersøgelse, at
det især er forældres kulturelle ressourcer og særtræk, der er nøglen til forståelsen af forskelle i
opdragelsestilgange (ibid.).
Heraf er omdrejningspunktet i specialet især diskussionen om hvordan og hvorledes forældrenes
sociale position er strukturerende for mønsteret af relationer, modsætninger som ligheder, inden for
opdragelse i Danmark. Kernen i denne diskussion skal forstås ud fra en relativistisk ontologi, hvor
den sociale virkelighed skal forstås relationelt (Bourdieu & Wacquant 1996:272). De forskellige
opdragelsestilgange tildeles således mening i relation til hinanden, et perspektiv der også medfører
et socialt konstruktivistisk element, qua forståelsen af opdragelsestilgange som noget der skabes
gennem blandt andet kulturelle og historiske processer, samt, at de reproducerer sig selv gennem
praksis, og man kan således forestille sig dem helt anderledes (ibid.:273). Ud fra dette perspektiv
bliver det muligt at se hverdagsprocesser i opdragelsen som et udtryk for at udleve den sociale
position de gældende forældre indtager i samfundsstrukturen, hvortil opdragelse heller ikke kan
forstås løsrevet fra en socioøkonomisk strukturel kontekst (Gillies 2005:836).
4
I dette speciale ønsker jeg at besvare følgende problemformulering:
Hvilke opdragelsestilgange kan man identificere i en dansk kontekst?
Og hvordan er sammenhængen mellem disse opdragelsestilgange og forældrenes sociale
position?
Opdragelsestilgange henviser først og fremmest til en hverdags- og praksisorienteret del af
opdragelsen, og omfatter derfor ikke opdragelsesværdier, da disse sjældent er et validt mål for
praksis. Opdragelse berøres ikke som et isoleret fænomen, da det essentielle ligger i at forstå
hvordan opdragelsestilgange eksisterer i forhold til hinanden, jf. Bourdieu. Den danske kontekst er
repræsenteret ved en udvalgt population i SFI’s kvantitative børneforløbsundersøgelse Årgang
1995, der omfatter 6011 danske børn og deres forældre. Det er primært undersøgelsens fjerde bølge
fra 2007 der anvendes, hvor børnene er fyldt 11 år.
Med begrebet sammenhæng skal det understreges, at jeg ikke undersøger en sammenhæng i ren
statistisk forstand, men en relation, der kan identificere udbredte tendenser, hvortil der heller ikke
søges et reelt kausalforhold.
Social position skal forstås som mængden og fordelingen af forskellige strukturerende ressourcer,
som er med til at placere den pågældende forælder i samfundsstrukturen, og som både har
betydning for dennes subjektive og objektive position. Begrebet klasse anvendes ikke, hvilket der
er flere årsager til, som dog ikke vil blive nærmere uddybet her. Det skal dog kort bemærkes, at den
sociale virkelighed må forstås som en kompleks og relationel størrelse, hvortil en traditionel
klasseinddeling synes for fikserende. Her har social position den fordel, at man eksempelvis ikke
behøver at forstå en kulturel praksis som tilhørende en bestemt klasse, hvortil der åbnes op for en
mere eksplorativ tilgang til problemstillingen. Hertil går det også i tråd med Bourdieus begreber om
kapitalformer og habitus, som knyttes til den sociale position. Forældrenes sociale position i det
danske samfund forstås derfor som strukturerende for deres opdragelsestilgang, hvor opdragelse kan
anskues som en disposition, der formes i et samspil mellem de mange faktorer, der bestemmer
forælderens sociale position.
5
Vejen til resultaterne
Som nævnt tager specialet udgangspunkt i en forståelse af, at sociale fænomener skal forstås
relationelt. Det vil sige, at der i den analytiske tilgang til problemstillingen tages udgangspunkt i
relationerne frem for eksempelvis samfundsstrukturen eller det enkelte individ.
Således besvares problemformuleringen ud fra et relationelt perspektiv, hvor underliggende
opdragelsesmønstre søges afdækket ved at anvende den multiple korrespondanceanalyse1, en
metode der har den fordel, at den kan fremhæve underliggende strukturer i store datamaterialer.
Dertil bygger korrespondanceanalysen på et eksplorativt princip, der stemmer overens med
tilgangen til problemstillingen, hvor jeg ikke har lagt mig fast på et afgrænset fokus inden for
opdragelse og social position, men snarere lader data komme til orde i dets form. I analysen
konstrueres således et opdragelsesrum på baggrund af hverdagsrelaterede opdragelsesspørgsmål,
hvoraf jeg søger at identificere empiriske, relationelle forankrede opdragelsestilgange. Dernæst
undersøges hvorledes disse opdragelsestilgange korresponderer med de empiriske indikatorer på
forældrenes sociale position, for herved at kunne afdække en sammenhæng.
Korrespondanceanalysen tager udgangspunkt i forskningsspørgsmål, der vil blive præsenteret i
analysens indledning.
Specialets byggesten
I kapitel 2 placeres specialets problemfelt i en forskningsmæssig kontekst, ud fra en gennemgang af
den eksisterende viden på området. Herefter følger den teoretiske ramme i kapitel 3, der
indledningsvis rammesætter velfærdsstrukturens rolle i relation til den sociale mobilitet, hvorefter
Bourdieus analytiske begreber om især habitus og kapitalformerne præsenteres løbende med
Annette Lareaus etnografiske fund omkring klassedistinkte kulturelle opdragelseslogikker. I kapitel
4 beskrives specialets metodedesign, herunder dets metodologiske udgangspunkt; den
metodologiske relationisme. Kapitlet fortsætter med en redegørelse af korrespondanceanalysens
fordele og særegenskaber, samt metodens grundlæggende principper og egenskaber, og afsluttes
med en præsentation af undersøgelsens datagrundlag. I kapitel 4.1 beskrives operationaliseringen
for opdragelses og social position, hvorefter der følger en kort deskriptiv analyse som optakt til
analysen. Derefter følger den multiple korrespondanceanalyse i kapitel 5, der er opdelt i to
1
Programmet SPAD 7.4 anvendes i udarbejdelsen af korrespondanceanalysen.
6
analysedele med hver sit tilhørende forskningsspørgsmål. Herunder består del I af den indledende
aksefortolkning (kapitel 5.1), mens del II undersøger spredningen af de illustrative variable (kapitel
5.2), hvorefter en klyngeanalyse følger i kapitel 5.3. Herefter følger metodiske refleksioner i kapital
6, hvorefter der konkluderes på undersøgelsens resultater i kapitel 7. Afslutningsvis perspektiveres
undersøgelsens resultater i kapitel 8 i forhold til strategibegrebets betydning i relation til overførsel
af ressourcer i opdragelsen.
7
2. Internationale og nordiske vidensbidrag
I dette kapitel præsenteres den eksisterende forskning inden for feltet, der vedrører sammenhængen
mellem opdragelse og social position, hvortil Lareaus undersøgelse også introduceres. Efter en
sondering af disse tidligere studier, fremhæves denne undersøgelses fokus og bidrag hertil.
Den socioøkonomiske struktur antages at være knapt så udtalt i en nordisk kontekst som i blandt
andet det liberale USA og angelsaksiske lande. Derfor er den eksisterende viden opdelt i et
henholdsvis nordisk og internationalt afsnit.
På trods af, at specialet kun har fokus på en praksisrelateret opdragelse, medtages studier der
undersøger opdragelsesværdier, da disse forskningsresultater antages som væsentlige i forhold til at
få et overblik af den eksisterende viden på feltet.
2.1. International forskning
Tidligere forskning på feltet er generelt kendetegnet ved en konsensus omkring den stærke
sammenhæng, der eksisterer mellem forældres socioøkonomiske baggrund og de dertil tilknyttede
opdragelsestilgange (Kohn, 1969; Vincent & Ball, 2006, 2007; Chin & Phillips, 2004; Gillies,
2005). Klassernes distinkte beskæftigelsessituationer og uddannelsesbaggrunde har således en
tydelig indvirkning på opdragelsespraksis og værdier (Cheadle & Amato, 2011; Gerris et al., 1997).
Den amerikanske sociolog Melvin L. Kohn finder blandt andet, at forældres beskæftigelsesposition
er vigtig i forståelsen af opdragelsestilgange. Forældre i individualistisk orienterede
middelklassejobs prioriterer barnets selvstændighed i opdragelsen samt dets evne til at reflektere
over konsekvenser af dets handlinger, mens arbejderklasseforældre ansat i rutineprægede stillinger
vægter lydighed og disciplin højt (Kohn 1969:21).
I et lingvistisk orienteret studie bidrager britiske lingvist og sociolog Basil Bernsteins (1975) med
en undersøgelse af den intergenerationelle transmission af socialklasse, ved blandt andet at
undersøge forældres sprogbrug, hvor middelklassen typisk bruger en nuanceret sprogkode i
hjemmet, mens arbejderklassens sprogkode er karakteriseret ved et lavt abstraktionsniveau
(Bodovski & Farkas 2008:905).
I sammenhængen mellem opdragelsesværdier og klasse har der siden 1970’erne (Wright & Wright
1976 i Gerris et al., 1997:835; Bernstein, 1975; Kohn, 1969) været et gennemgående fokus på den
ressourceoverførsel, der foregår i opdragelsen, og studierne bidrager derved med et samfundskritisk
8
perspektiv i forhold til disse socialt differentierende opdragelsesmønstre. Reproduktionen af denne
sociale ulighed i forbindelse med forskelle i opdragelsen er dog ikke et primært fokus i specialets
problemstilling, og berøres derfor ikke yderligere.
Flere forskningsresultater kan sammenlignes med den amerikanske psykolog Diana Baumrinds
familiepraksismodel (1966), der beskriver to distinkte forældreskabstyper; en autoritativ type der er
typisk for middelklassen, hvor nærhed, forhandling samt mild kontrol er centralt i opdragelsen, samt
en autoritær-restriktiv type, der ses hos ressourcesvage forældre, hvor der ikke tages udgangspunkt i
barnet, hvortil der også er et følelsesmæssigt fravær samt kontrol og sanktioner (890f ).
I et hollandsk studie af Gerris, Dekovic & Janssens (1997) konstateres lignende sammenhænge,
hvor de ud fra en kritik af det dominerende fokus på værdiorientering, søger en forklaring i en
underliggende social-kognitiv struktur hos forældrene (835). Hertil opstiller de et begreb om et
forældreperspektiv2, som danner grundlag for praksis og værdier omkring opdragelse, hvor forældre
på fire hierarkisk forskellige niveauer aktivt fortolker og reflekterer over deres forælder/barn
relation (ibid.). Hertil har forældre på det højere social-kognitive niveau større tilbøjelighed til at
udvise varme og støtte samt at forstå perspektiver fra barnets position, mens forældre på et lavere
social-kognitivt niveau er restriktive, og ikke har denne form for gensidighed i relationen til deres
barn (ibid.:844). Dette dikotomiske opdragelsesaspekt støtte/kontrol er også en grundlæggende
dimension indenfor forældreadfærd på feltet (jf. Kohn og Baumrind).
I denne undersøgelse inddrages et mere nutidigt aspekt, der omhandler den koordinerede kultivering
i opdragelsen, da studier viser, at dette er stærkt relateret til forældres sociale position. Dertil er
begrebet af mere sociologisk karakter, end de tidligere nævnte studier, der ofte er domineret af den
social-psykologiske fagdisciplin.
Lareaus klassedistinkte opdragelsespraksis og relaterede studier
I Lareaus etnografiske studie Unequal childhoods (2003) fra USA undersøger hun sammenhængen
mellem klasse og opdragelsespraksis ud fra en omfattende observation af 12 familier med børn i 910 års alderen (8). I hendes fokus på overførsel af ressourcer, tilføjes begrebet kulturelle
opdragelseslogikker (min egen oversættelse af cultural logics of childrearing), der henviser til de
klasserelaterede forskelle inden for opdragelse (ibid.:272). Her identificerer hun to klassedistinkte
2
Min egen oversættelse af ’parental perspective taking’.
9
opdragelsesmønstre, hvor koordineret kultivering (min egen oversættelse af concerted cultivation),
betegner middel- og overklassens projektorienterede opdragelse, der blandt andet omfatter
organiseringen af barnets fritidsinteresser samt hyppig dialog og involvering i dets skole (ibid.:110).
Hos arbejderklassen og de ressourcesvage familier anvendes opdragelseslogikken basal vækst (min
egen oversættelse af accomplishment of natural growth), hvor man søger at imødekomme barnets
basale omsorgsbehov, såsom ernæring, lægebesøg og en tryg opvækst (ibid.:5-7). Lareaus fund har
vakt stor interesse i forskningskredse, hvortil flere studier har efterprøvet hendes resultater på
baggrund af forskellige samfundsvidenskabelige metoder, og hvoraf mange kan bekræfte hendes to
klassedistinkte opdragelsespraksisser (Vincent & Ball, 2006, 2007; Gillies, 2005; Cheadle &
Amato, 2010; Bodovski & Farkas, 2008; Chin & Phillips, 2004).
Amerikanske Bodovski & Farkas (2008) forsøger, at kvantificere Lareaus begreb om den
koordinerede kultivering, hvortil de finder en stærk sammenhæng mellem forældres
socioøkonomiske status og den koordinerede kultiveringstilgang i opdragelsen på baggrund af en
regressionsanalyse (903). Yderligere konstaterer de, at den koordinerede kultivering også har en
positiv sammenhæng med børns skolepræstationer, men at den kun forklarer en lille del af den
effekt forældrenes ressourcer overordnet har på disse præstationer i skolen (ibid.). Dette tolkes som,
at den koordinerede kultivering i højere grad skal anskues som et kulturelt indlejret mønster i de
øvre klasser, og kan derfor ikke kun beskrives som et strategisk middel til at fremme sit barns
livschancer (ibid.:912). Amerikanske Cheadle & Amato (2010) sætter spørgsmålstegn ved hvorvidt
de sociale klasseforskelle nu også er så signifikante, som Lareau plæderer for, hvortil de i et
kvantitativt studie på baggrund af Lareaus kvalitative konklusioner, søger at teste dette ved brug af
konfirmatorisk faktoranalyse. Her får de bekræftet og kvantificeret Lareaus antagelser om særligt
den koordinerede kultiveringslogik, hvor det også viser sig, at både økonomiske og kulturelle
ressourcer er relateret til forældrestrategier (Cheadle & Amato 2010:702).
2.2. Nordiske studier
De nordiske studier på feltet fremhæver særegne træk, der karakteriserer den indvirkning som
danske forældres ressourcer har på deres opdragelsestilgang, hvortil jeg forventer, at man i mindre
grad er påvirket af strukturelle begrænsninger i kraft af velfærdsstrukturen.
10
Opdragelsesværdier og socioøkonomisk baggrund
Adskillige skandinaviske studier har undersøgt sammenhængen mellem forældres
opdragelsesværdier og deres socioøkonomiske baggrund (Hestbæk et al., 1995; Andersen et al.,
1999; Schultz-Jørgensen et al., 2011). Her ses det blandt andet, at modernitetsprægede
opdragelsesværdier, såsom tolerance3 (jf. Værdiundersøgelsen, Gundelach 2011), prioriteres højt på
tværs af sociale positioner og arbejds- og familiestrukturer (Hestbæk et al. 1995:16). Desuden peger
et studie på, at værdigrundlaget blandt mange af nutidens forældre generelt set bærer præg af at
være skiftende og situationsbestemt snarere end et udtryk for en sammenhængende fasttømret
ideologi, og kan derfor generelt forklares ud fra strukturelle muligheder og begrænsninger (Hestbæk
et al. 1999:110). Mere traditionsbundne værdier såsom lydighed, hårdt arbejde og sparsommelighed
har derimod været nedprioriteret siden 1981 (jf. Værdiundersøgelsen 2011), og betegnes derfor som
stærkt aftagende (Schultz-Jørgensen et al. 2011:110).
På trods af denne generelt ensartede vægtning af opdragelsesværdier på tværs af sociale lag,
prioriterer lavressourcefamilier dog i større grad traditionsprægede værdier; eksempelvis vægter
lavt uddannede forældre pligtopfyldenhed højt (Hestbæk et al., 1999:107; Schultz-Jørgensen et al.
2011:104). Forældres socioøkonomiske status har således også en betydning for deres
værdiorientering, som det også er blevet påvist i mange af de tidligere nævnte internationale studier.
Opdragelsespraksis og ressourcer
SFI står bag adskillige undersøgelser, hvor fokus gennemgående er på børns trivsel og livschancer
afhængig af forskellige baggrundsforhold (Ottosen et al., 2010, 2012; Hestbæk et al., 2007;
Christensen 2004, Andersen et al., 2008). Tilsvarende specialets problemfelt, står forældres sociale
position og ressourcer centralt her, og ikke overraskende finder de en positiv sammenhæng mellem
social position og trivsel samt livschancer (Hestbæk et al., 2007; Ottosen, 2010). Hertil finder flere
af disse studier, at ressourcerne i hjemmet har en afgørende rolle på barnets trivsel, idet de har en
positiv indvirkning på barnets sundhed, dannelse af sociale relationer og deltagelse i
fritidsaktiviteter (Mattson et al. 2008:93; Ottosen et al. 2010:177). I tråd med Lareaus undersøgelse
(2003) er højtuddannede forældres opdragelsestilgang kendetegnet ved en høj grad af sociale og
kulturelle ressourcer, samt at de ofte støtter og involverer sig i barnets skolearbejde (Ottosen et al.
3
Forstået som social egenskab man ønsker at fremme hos barnet
11
2010:177). De finder endvidere en sammenhæng mellem mødres uddannelsesbaggrund og
fritidsaktiviteter, hvor højtuddannede mødre vægter fritidsaktiviteter højt, hvilket man mener, kan
skyldes et overskud, økonomisk såvel som mentalt, der også påvirker barnets motivation (ibid.).
Opdragelsesmæssige strafelementer eksisterer i den forbindelse i signifikant større grad i
lavressourcehjem end i de kapitalstærke hjem (Hestbæk & Andersen 1995:93).
Familietyper og opdragelsesmodeller
Karen Margrethe Dahl (2012) skaber typologier over familiepraksis i danske familier med 15-årige
på baggrund af børneforløbsundersøgelsen Årgang 1995 ud fra Baumrinds teoretiske familiemodel
(1966). Ved hjælp af en latent klasseanalyse identificerer hun tre familietyper; henholdsvis den
tolerante familie, der er karakteriseret ved følelsesmæssig tæthed, nutidsorientering og en knap så
styrende familiepraksis, den autoritative familie, der ligeledes praktiserer en følelsesmæssig tæthed,
men som i større grad er fremtidsorienteret og styrende, og den autoritære-afmægtige familie, som
er mindre følelsesmæssig tæt, mere konfliktfyldt og reaktivt straffende (Dahl 2012:123). Her
konstateres det, at familier hvor forældrene har en længerevarende uddannelse, i større grad udøver
den autoritative familiepraksis, hvorimod familier med korte uddannelser har en udbredt tendens til
at praktisere den tolerante familiestil. Således bekræftes mange af de beskrevne studiers resultater
(Lareau, 2003; Dahlgren & Claezon, 1997; Vincent & Ball, 2006, 2007; Gillies, 2005), der finder,
at forældre med lav uddannelsesbaggrund har en mere nutidsorienteret og knap så styrende
familiepraksis, mens højtuddannede er karakterisede ved en fremtidsrettet og mere styrende
familiepraksis. I forlængelse af disse resultater, understreger Dahl, at familiepraksis både omhandler
kulturelle præferencer og socioøkonomiske ressourcer (Dahl 2012:125), hvilket det følgende norske
studie også tilslutter sig.
Inspireret af blandt andet Vincent & Balls studie (2007) af engelske middelklasseforældre,
undersøger norske Stefansen & Farstad (2010) klassebetingede omsorgsstrategier i et kvalitativt
studie. Ud fra en klasserelateret logik, identificeres to markant forskellige kulturelle
omsorgsmodeller4, i forbindelse med forældres pasningsstrategier, hvor den hos
middelklasseforældre er kendetegnet ved forestillingen om et robust, fleksibelt og selvstændigt
barn, mens man hos arbejderklassen opfatter barnet som sårbart og afhængigt (Stefansen & Farstad
4
Henholdsvis tidy trajectory hos middelklassen og beskyttet omsorgsplads hos arbejderklassen (Stefansen et al.
2010:125).
12
2010:136). Dette studie har også fokus på de forskellige forældreroller i tråd med Gillies’ (2005)
begreb om moralske logikker, hvor arbejderforældrenes rolle i større grad handler om at beskytte og
drage omsorg for barnet, fremfor at kultivere det (ibid.:137). Der er således distinkte kulturelle
modeller på spil, der genererer forskellige praksislogikker, jf. Lareaus kulturelle
opdragelseslogikker (ibid.).
I det svenske studie Nya foräldrar – om kompisforäldraskap, auktotoritet och ambivalens opstiller
Dahlgren & Claezon (1997) tre forældreskabsmodeller på baggrund af svenske familiers egne
opfattelser af deres forældreskabsmæssige socialtype, henholdsvis autoritative forældre,
forældrekammerater og ambivalente forældre (92-93). I forhold til deres sociale baggrund har
mødrene i den autoritative familietype typisk en lang uddannelse og et højstatus job modsat
mødrene i forældrekammerat-familietypen, der i de fleste tilfælde kun har en grundskolebaggrund.
Hos den ambivalente familietype er der ikke den store sammenhæng mellem uddannelse og
socialtype (ibid.:96). Overordnet konkluderes det, at middelklasseforældre i højere grad end
arbejderklasseforældre ser barnet som et fremtidsprojekt, men hvad angår deres kommunikation
med - og relation til barnet, har arbejderklassen i stedet en ikke-autoritativ stil, hvilket står i kontrast
til samtlige af de internationale studiers konklusioner.
I studiet Enriching Intimacy: the role of the emotional in the resourcing of middle-class children
(2011) undersøger Stefansen & Aarseth hvordan en opdragelsesspecifik form for intimitet;
berigende nærhed5 produceres i forældre/barn relationen i hverdagsinteraktioner, på baggrund af
kvalitative interviews med norske middelklasseforældre. Inspireret af Vincent & Balls (2007)
begreb om berigelsesaktiviteter6 og Lareaus begreb om middelklassens koordinerede kultivering,
tilføjer de til dette, at forældres engagement og involvering i børnenes aktiviteter og interesser,
strækker sig ud over førnævnte studiers idé om middelklasseforældrene, der organiserer og støtter
børnenes aktiviteter (Stefansen & Aarseth 2011:392). Selv om deres data ikke kan bekræfte det
direkte, er der mange indikatorer for, at denne opdragelsespraksis er et udtalt middelklassefænomen
(ibid.:407).
Danske Dil Bach er også inspireret af Lareaus begreb om den koordinerede kultivering i sit
kvalitative etnografiske studie (2012) af 15 nordsjællandske familier. Overordnet ser hun på,
5
6
Min egen oversættelse af ’enriching intimacy’.
Min egen oversættelse af ’enrichment activities’.
13
hvilken betydning7 henholdsvis sammenhold, bedømmelser og distinktioner har for familiernes
sociale liv i relation til social kapital. Mens Lareau særligt fokuserer på kultur, anskuer Bach social
kapital som en mindst lige så vigtig ressource, der reproduceres og optimeres gennem blandt andet
fritidsaktiviteter og familiearrangementer (Bach 2012:63). Hertil udvider hun Lareaus begreb som
hun benævner koordineret civilisering idet civiliseringsbegrebet både rummer det kulturelle og det
sociale og samlet set fokuserer på det, der skal til for at blive et ’ordentligt’ menneske (ibid.:65).
I norske Kari Stefansens anmeldelse (2006) af Lareaus undersøgelse, påpeger hun, at den
overordnet er et tiltrængt pust til den nordiske forskning vedrørende ulighed i opdragelsen, der
primært kun fokuserer på køn eller trivsel, og knapt så meget de socialøkonomiske faktorer der også
skaber ulighed (Stefansen 2006:109). Dog stiller hun sig kritisk overfor, at Lareau ikke uddyber sin
klasseforståelse, samt at hun mener, at Lareau mangler en mere nuanceret diskussion af forskellene
mellem de materielle og kulturelle faktorer i forhold til opdragelse (ibid.).
Opsamling på de eksisterende vidensbidrag
Særligt de internationale studier på feltet opererer ud fra en traditionel klasseinddeling, hvortil dette
speciale i tråd med flere af de nordiske studier har en mere nuanceret tilgang i kraft af begrebet
social position, hvilket også stemmer mere overens med den velfærdsorienterede kontekst. I den
forbindelse forklarer studierne generelt forskelle i opdragelsespraksis som økonomiske og kulturelle
faktorer, på nær Bachs inddragelse af social kapital8, hvilket understøtter mit eget fokus på disse
ressourceformer.
Særegent for de nordiske studier, er at de ressourcesvage familier ofte er kendetegnet ved en
tolerant opdragelsesstil, hvortil der dog også er en tendens til at udøve en autoritær-afmægtig
opdragelse, mens de ressourcestærke er mere autoritative og fremtidsorienterede i deres
opdragelsestilgang. De gennemgående skandinaviske opdragelsestræk synes dog også at kunne
sammenlignes med Lareaus opdragelseslogikker. Hvis man kombinerer elementerne hos den
henholdsvis tolerante og autoritær-afmægtige opdragelsestilgang, synes de at svare til
7
Disse tre faktorer fungerer som en begrebsliggørelse af de mønstre, der er til stede mellem opdragelse og social status
(Bach 2012:65).
8
På trods af, at hendes begreb om social kapital rummer mange interessante aspekter, herunder hendes kontinuerte
spektrum af over- og underskudsfamilier, har det den svaghed at være afgrænset til kun at omfatte en specifik
socialklasse i samfundet. De få underskudsfamilier, der optræder i studiet får således en meget stærk og
marginaliserende rolle, hvilket synes at stereotypisere hendes resultater (Bach 2012).
14
arbejderklassens opdragelseslogik, mens den autoritative opdragelsestilgang, der udover de høje
krav der stilles, også omfatter en følelsesmæssig tæthed, ligeværdig kommunikation og
opmærksomhed på barnets behov og krav (Dahl 2012), og kan sammenlignes med middelklassens
koordinerede kultivering.
Overordnet skal man være påpasselig med at sammenligne studiers resultater på feltet, da der er
anvendt vidt forskellige metoder, hvis kvalitet ikke er behandlet her. Men samlet set inspirerer den
eksisterende forskning mig til at undersøge, hvorvidt der eksisterer lignende ressourcebaserede og
kulturelle opdragelseslogikker i Danmark. Desuden vil de opdragelsesmæssige sondringer, der
eksisterer i forskningen, være inspirationskilde til udvælgelsen af relevante spørgsmål i analysen.
15
3. Den teoretiske ramme
I det følgende kapitel præsenteres undersøgelsens teoretiske ramme. Indledningsvis redegøres der
for den kontekstuelle samfundsstruktur, hvorefter Bourdieus begreber, der fungerer som analytiske
redskaber, introduceres i relation til Lareaus begreber inden for opdragelse.
3.1. Betydningen af den danske velfærdsstruktur
Den samfundsmæssige struktur er med til at skabe rammen for forældrenes handlingsrum i forhold
til deres opdragelsestilgang, og i forlængelse heraf kan man få indblik i hvilken rolle kulturelle og
økonomiske baggrundsforhold har. Således tydeliggøres særegne træk ved den danske
velfærdsstruktur, for at afdække betydningen af denne kontekst for den sociale differentiering i
opdragelsen.
Velfærdsstrukturelle træk
Danmark kan helt overordnet kategoriseres som en socialdemokratisk velfærdsstatsmodel, med sine
rødder tilbage i folkelige bevægelser9, der bunder i en grundlæggende intention om velfærdsstaten
som middel til at fremme lighed, sikre alle lige rettigheder og dermed ikke mindst bane vej til
socialisme (Andersen & Larsen 2004:167). Idealtypisk set er den danske velfærdsstat kendetegnet
ved en universel model, hvor alle borgere uafhængigt af økonomisk situation eller øvrige
livsomstændigheder har ret til en række sociale ydelser såsom arbejdsløshedsunderstøttelse og
børnebidrag. Derudover følger også samfundsfordelte goder såsom sygehusvæsen og uddannelse. I
kraft af disse medborgerrettigheder søger staten at sikre et universelt eksistensminimum via blandt
andet en økonomisk omfordeling, der finansieres gennem et progressivt skattesystem. Både
rettigheds- og pligtelementet spiller således en essentiel rolle i velfærdsmodellen. Et andet
lighedsfremmende træk ved den danske velfærdsstat er dets historiske grundlag, der er baseret på en
klassekoalition af arbejder- og middelklassen, hvorved man har undveget en dualistisk funderet
velfærdsmodel, hvor statslige ydelser primært tildeles arbejderklassen, og middelklassen i større
grad er tilknyttet markedsbaserede ydelser (jf. det universelle) - en liberal model der er typisk i
blandt andet angelsaksiske lande og USA (ibid.:168). Sondringen mellem den socialdemokratiske
og liberalistiske velfærdsstruktur kommer også til udtryk i den aktuelle forskning på genstandsfeltet
(jf. kapitel 2), hvor de fleste undersøgelser i en britisk og amerikansk sammenhæng peger på en
9
Eksempelvis sygekasser og fagforeninger.
16
overvejende dualistisk opdeling mellem henholdsvis arbejder- og middelklasseforældre, modsat
nordiske studier, der i større grad er karakteriseret ved social udligning. Forskellene i det sociale
hierarki i en dansk velfærdskontekst er meget mindre udtalte, hvorfor andre konstellationer
vedrørende forældrenes sociale position og opdragelse formentligt bliver fremtrædende i den
forekommende analyse.
Dog ses der samtidig med den sociale udligning, imidlertid også tegn på stigende ulighed10, blandt
andet når de nederste sociale lag fastholdes i en fattigdom eksempelvis i kraft af faldende offentlige
ydelser (Holst 8/9- 2011). Således kan velfærdsstaten på trods af at have forbedret levevilkårene for
en stor del af den danske befolkning, ved helt overordnet at have medført en social udligning inden
for klasserne, siges langt fra at have opnået ligelig omfordeling mellem klasserne (Andersen &
Larsen 2004:173).
Mobilitet og social ulighed i Danmark
For yderligere at belyse det særegne ved den danske velfærdsstat belyses den sociale mobilitet, for
at tydeliggøre karakteren af den sociale differentiering i det danske samfund.
Ifølge velfærdsforsker Gösta Esping-Andersen (2005) er Danmark forgangsland hvad angår såvel
mobiliteten i uddannelse, beskæftigelse og indkomst. Dette kan forklares som, at sammenhængen
mellem en generations situation inden for disse parametre og deres forældres, generelt set er relativt
lille i et internationalt perspektiv (Esping-Andersen 2005:404). Mobilitetsmæssigt set har børn fra
nedre sociale lag imidlertid store vanskeligheder ved at bevæge sig op i det sociale hierarki, modsat
mere privilegerede børn, der ofte indtager en meget beskyttet position i hierarkiet, hvortil den reelle
mobilitet oftest er koncentreret i midten. Så på trods af den relativt høje mobilitetsrate i Danmark
eksisterer der især i de nedre sociale lag fortsat en lav mobilitet (ibid.:400). Dette kan skyldes
forhold som, at lige adgang til uddannelse ikke nødvendigvis generer mobilitet, da det i stor grad
også handler om de kulturelle ressourcer, man har med sig hjemmefra.
Danmark har en meget høj beskæftigelsesrate, som blandt andet skyldes det fleksible, danske
børnepasningssystem, der i stor udstrækning er offentligt finansieret og baseret på en national
ensartet høj standard modsat fx den privatiserede, amerikanske pasningsmodel (Esping-Andersen
10
Den øgede ulighed kan også aflæses ud fra gini-koefficienten10, hvor Danmark ligger på en sjette plads med et indeks
på 27 (2011) sammenlignet med 22 i 2001, som var den laveste placering i forhold til ulighed i de vestlige lande
(EUROSTAT).
17
2005:405). For familier, hvis indkomst er under et fastsat niveau, falder egenbetalingen endvidere i
takt med faldende indkomst. Disse forhold bevirker, at børn fra mindre privilegerede familier opnår
fordele på tværs af det sociale hierarki, blandt andet ved, at der i mindre grad foregår en
gentagelsesmekanisme af forskelle indenfor socialklasserne i dagsinstitutionsverdenen, end det
eksempelvis er tilfældet i lande med privatiserede pasningsmodeller (ibid.:406). Men på trods af, at
den sociale differentiering i den primære socialisering således i nogen grad neutraliseres, kan
velfærdsstatens lighedsfremmende daginstitutionssystem også tænkes at skabe andre uligheder som
en afledt effekt (ibid.:405). Blandt andet har ressourcestærke forældre bedre forudsætninger for at
stille krav til den pågældende dagsinstitution i forhold pædagogiske standarder, specifikke
ordninger og andre forhold, der kan være fordelagtige for netop deres børn. I den forbindelse finder
lektor for pædagogisk ledelse, Hanne Knudsen, i sin genealogi over diskurser mellem stat (skolen)
og familien, at der i den for tiden fremherskende diskurs er høje krav til forældrene om at deltage på
nogle særlige præmisser (deltagelsesdiskursen), fx det at kunne mestre samspil med skolen
(2010:98). Ydermere forventes det, at forældre i dag kan deltage og forstå logikker på skolens felt
uden at være sat ind i dem - sociale præmisser der forudsætter kulturelle fortrin (ibid.). Lareau og
flere af de engelske studier (Gillies, 2005; Vincent & Ball 2007) peger netop også på, at det er en
del af middelklassens koordinerede kultiveringstilgang at engagere sig og stille krav til børnenes
skole, herunder institutionsliv.
I redegørelsen af særegne træk ved den danske velfærdsmodel synes det derfor at stå klart, at den
sociale ulighed og differentieringsmekanismerne langt hen ad vejen er kulturelt forankrede. Samlet
set antages det, at kulturel kapital spiller en større rolle i differentieringen af opdragelse i denne
danske kontekst end økonomisk kapital, da velfærdsstaten som udgangspunkt ikke er kapitalistisk
orienteret.
3.2. Den teoretiske sammenhæng mellem opdragelsestilgang og social position
Undersøgelsens brug af korrespondanceanalysen anvendes i tråd med Bourdieus relationelle
begreber, der inddrages som analytiske redskaber i samspil med Lareaus antagelser omkring de
processer, der kendetegner de observerede klassedistinkte opdragelseslogikker. Det skal pointeres,
at Lareaus begreber og resultater kun har status som teoretiske redskaber i analysen, og målet er
derfor ikke at af- eller bekræfte hendes fund.
18
Metodisk set konstrueres et opdragelsesrum, der repræsenterer distinkte opdragelsespositioner i
relation til forældres habitus og praksis. Fordelingen af opdragelsespositioner i rummet forventes at
tegne et systematisk mønster, der på baggrund af de teoretiske antagelser kan fortolkes som at
udtrykke forskelle i praksis og habitus relateret til de givne opdragelsesegenskaber. Således
fremtræder forældrenes opdragelsesmæssige positioner i rummet, hvoraf deres positionering inden
for en given opdragelsestilgang kan fortolkes (Prieur & Sestoft 2006:169). Ligeledes anskues
forældrenes opdragelsesmæssige dispositioner (som inkorporeret habitus) i relation til deres sociale
position, som defineres ved distributionen af kapitalformer (ibid.:170).
Kulturel opdragelseslogik som habitus
Ifølge Lareau hænger klasse og opdragelsespraksis uomtvisteligt sammen; hun finder blandt andet,
at på trods af at forældre på tværs af klasser ofte udtrykker ensartede værdier og tilgange i forhold
til opdragelse, fremgår det tydeligt, at deres reelle opdragelsesadfærd er klasseorienteret (Lareau
2003:236). Derfor inddrager Lareau begrebet kulturel logik i relation til opdragelse, som peger på
summen af forældres handlinger og overbevisninger. Forældre fra forskellige sociale lag opdrager
således ud fra en divergent kulturel logik, der blandt andet afspejles i hverdagsrelaterede
opdragelsestilgange, såsom hvordan tiden prioriteres og anvendes i familien, konflikthåndtering og
dagligt sprogbrug (ibid.). En kulturel opdragelseslogik, der også kan forklares ud fra en
sammenkædning af forældres livserfaringer og ressourcer, beskæftigelsesstatus,
uddannelsesbaggrund, mm. (ibid.:250). Den kulturelle logik afspejler dermed også elementer af den
enkelte forælders habitus, som i korte træk udgør en række internaliserede dispositioner af eksterne
strukturer, der udfoldes i mange forskellige sociale sfærer. Habitus kan heraf også beskrives som en
strukturerende mekanisme det enkelte individ altid opererer ud fra; en nuværende og fortidig
position i den sociale struktur (Bourdieu & Waquant 1996:30). Habitus skal dog ikke opfattes som
deterministisk sui generis, da den indeholder et generativt princip, hvor de praksisser den
frembringer, ikke kun reproducerer de indlejrede regelmæssigheder, men også løbende tilpasser sig
den enkelte situations krav (ibid.). På baggrund af individets habitus produceres således en praksis,
som er en dialektisk relation mellem en situation og habitus, og som mere er afledt af en praktisk
sans frem for rationelle og bevidste overvejelser (Bourdieu 2000:201). I La Distinction (1979)
undersøger Bourdieu den sociale variation, primært inden for kultur, ved at se på hvordan
dispositioner på det kulturelle område er relateret til positioner, der udtrykker forskelle i den
handlingsorienterede habitus (Prieur & Sestoft 2006:115). I den forbindelse repræsenterer denne
undersøgelse et opdragelsesrum der frembringer forældrenes praksisser. Eksempelvis er
19
opdragelsestilgangen, der udspringer fra en kulturel logik hos den øvre klasse objekt for denne
gruppes habitus over længere tid, der har fasttømret sig i et felt, der virker tilbage på habitus og så
fremdeles (Bourdieu & Wacquant 1996:29).
I forhold til Lareaus anvendelse af habitus-begrebet, er hendes fokus begrænset til kun at omhandle
børns tidsforbrug i forhold til aktiviteter uden for skoletiden, sprog og dialog i hjemmet, samt
forældres involvering i barnets institutionelle liv - faktorer der tilsammen kan siges at konstituere en
række dispositioner, der er sigende for forældrenes habitus (Lareau 2003:275). Lareaus to
opdragelsestypologier; koordineret kultivering og basal tilpasning, er, som nævnt før, i denne
forbindelse udtryk for aspekter af de observerede familiers habitus (ibid.:276). Middelklassen
drager hertil adskillige fordele af, at deres kulturelle opdragelseslogik stemmer overens med det
dominerende kulturelle opdragelsesrepertoire inden for opdragelse, hvoraf denne kulturelle logik
kan siges at have en ulighedsskabende effekt (ibid.:237). Ud fra Bourdieus optik kan dette anskues
som en ulighed, der opretholdes af alle grupper i dette opdragelsesrum, men som dog ikke
accepteres bevidst af ”de undertrykte” lavressourceforældre, men mere som en del af en ubevidst
overensstemmelse i relation mellem deres habitus og det opdragelsesrum de opererer indenfor
(Bourdieu & Wacquant 1996:35).
Som begrebsmæssigt værktøj benyttes habitus i forhold til, at de opdragelsestilgange der
identificeres i opdragelsesrummet kan forstås i forhold forældrenes habitus, som forankret i en
specifik kulturel logik, og i forlængelse heraf kan man forstille sig, at det pågældende delte rum
udtrykker en gruppe habitus (Bourdieu 2000:210).
Opdragelsestilgang som praksis
Ud fra Bourdieus handlings- og praksisteori (prakseologi) kan forældres handlen i deres
opdragelsestilgang anskues som hverken rendyrket bevidst, intentionel eller utilitaristisk, da han
afviser en opdeling mellem det indre og ydre og bevidste og ubevidste (Bourdieu & Wacquant
1996:31). Forældrene forventes derfor ikke at handle strategisk i ordets bevidste betydning, da dette
afhænger af relationen mellem det pågældende felt og habitus. Bourdieus strategiske
handlingsbegreb skal dertil forstås som en spontan og praktisk rationel handlen, der udspringer fra
habitus tilpasset den sociale virkelighed (ibid.:35). Forældrenes handlinger er interesseforankrede
uden at være direkte fornuftspræget, hvilket også kan forklares ud fra, at udgangspunktet for enhver
praksis som sagt udspringer fra habitus (Bourdieu 2000:204).
20
I relation hertil observerer Lareau, at forældre generelt ikke er sig bevidste omkring deres
opdragelsespraksis, der blot snarere flyder ind i hverdagens elementer (2003:238). Eksempelvis er
middelklasseforældre, der på trods af at være stærkt engagerede i den koordinerede
kultiveringstilgang, kendetegnet ved et fravær af refleksion over de forskellige valg de træffer i
forhold til deres opdragelsestilgang (ibid.). Hos arbejderklassen stilles der ligeledes ikke
spørgsmålstegn ved den pågældende opdragelsestilgang, mens de økonomiske begrænsninger i
familien til gengæld altid er emne for diskussion (ibid.:239).
For at forstå den dominerende kulturelle logik inden for opdragelse, tager Lareau udgangspunkt i
det herskende kulturelle opdragelsesrepertoire (min oversættelse af a dominant set of cultural
repetoires), der blandt andet skabes på baggrund af en udbredt anerkendelse af forskellige eksperter
og professionelles retningslinjer på opdragelsesområdet, i forhold til hvordan man skal opdrage sit
barn (2003:5). Et repertoire der blandt andet omfatter vigtigheden af dialog og samvær med barnet,
det at udvikle dets uddannelsesrelaterede interesser, konfliktløsning gennem forhandling og dermed
et fravær af fysisk afstraffelse samt generelt at indtage en aktiv rolle i forbindelse med deres
skolegang (ibid.:4). Bernstein (1971) beskriver disse nye forældreideologier (det følelsesmæssige
intense børnecentrerede forældreskab), som et kulturelt script der afhænger af klassetilhørsforhold
(Stefansen & Aarseth 2011:392), og som går i tråd med forståelsen af, at dette opdragelsesrepertoire
har en ekskluderende effekt, da lavressourcefamilier handler ud fra en position, der ikke omfavner
denne kulturelle logik. Ifølge Lareau har dette repertoire inden for opdragelse ændret sig radikalt
gennem de sidste to århundreder, hvortil middelklasseforældre er de mest tilpasningsdygtige i
forhold til at indoptage diverse ændringer. Dette kan forklares med, at det kun er den øvre klasse,
der i kraft af deres position og dispositioner formår at mestre de herskende retningslinjer (Lareau
2003:5). En klasserelateret distinktion der ud fra Bourdieus optik kan tilskrives ulige chancer, der
udspringer fra kulturelle faktorer såsom kulturel arv (Prieur & Sestoft 2006:72). I relation hertil
mener Gullestad (1996), at man kan tale om en ny kulturel ideologi indenfor opdragelse, hvor
forældre søger at udøve en berigende nærværsopdragelse, som de forskellige klasser ikke har
samme muligheder for at efterleve grundet strukturelle begrænsninger (Stefansen & Aarseth
2011:398).
Opdragelsesrelaterede kapitalkonfigurationer
I analysens opdragelsesrum inddrages forældrenes sociale position, som indikerer de forskellige
former for kapital, som de måtte besidde. Kapitalformer er med til at definere afstande og forskelle
21
i det sociale hierarki, hvoraf der fremgår en struktur af relationer, herunder et system af ligheder og
forskelle (Bourdieu & Wacquant 1996:89).
Modsat klasseanalyser hos marxistiske og weberianske traditioner hvor det økonomiske aspekt er
omdrejningspunktet, er det hos Bourdieu i forhold til ulighed i sociale klasser en væsentlig pointe,
at samfundsstrukturen langt fra kun påvirkes af økonomiske strukturer og interesser (Bourdieu
2001:46). Derimod kan mange former for ressourcer akkumuleres, som det er tilfældet med den
økonomiske kapital. Kapital kan således antage flere former og subformer, forudsat at den
pågældende ressource gør sig gældende indenfor det specifikke felt, samt at den kan tillægges værdi
(ibid.:47). Hvert felt har sin egen fleksibilitet og historiske dynamik, og kan anskues som den
sociale virkelighed, hvor der foregår kampe om den pågældende kapitalform der har værdi på et
specifikt felt (ibid.:29). Jeg vil ikke gå mere i detaljen med dette begreb, da feltbegrebet i kraft af
sin konfliktorientering ikke er relevant i forhold til undersøgelsens fokus. Dog er det uundgåeligt
ikke at inddrage dette begreb i nogle sammenhænge for at forstå habitus og
kapitalkonfigurationerne.
Kapitalformer kan konverteres til andre former, samt at strukturen og sammensætningen er af vigtig
betydning (Bourdieu 2001:46-47). Kapitalformer anskues også som magt i et givent felts struktur,
da de eksisterer relationelt, det vil sige i kraft af en ulige fordeling, hvoraf de konkrete virkninger af
kapital udspringer (ibid.:49). Hertil antager jeg, på baggrund af den eksisterende viden, også en
differentiering af kapitalformer på baggrund af opdragelsesfeltets struktur.
Bourdieu definerer kapital som akkumuleret arbejde, der enten eksisterer i en materialiseret form
eller som ressourcer indlejret i kroppen (Bourdieu 2001:46). I forlængelse heraf, er der tale om en
kontinuerlig (dialektisk) proces, hvor habitus påvirker mængden og karakteren af den kapital, som
man arver og tager i anvendelse, når de i dette tilfælde indtræder på opdragelsesfeltet, som så virker
tilbage på habitus (Bourdieu & Wacquant 1996:84).
Kapital optræder i tre forskellige former; økonomisk, kulturel samt social kapital (Bourdieu
2001:47). Den økonomiske kapital defineres som økonomiske ressourcer, og kan fx tage form som
en ejendomsret (ibid.). Den kulturelle kapital kan forklares som viden eller evnen til at begå sig, og
kan antage tre forskellige subformer. Den kropsliggjorte form er inkorporeret i habitus som
dispositioner (ibid.), og omfatter blandt andet en evne til at begå sig kulturelt og korrekt, samt at
den omfatter et system af handlingskategorier (Prieur & Sestoft 2006:89). Denne form kan
22
sammenlignes med Lareaus koordinerede kultivering, der også forudsætter denne kropsliggjorte
forståelse af det kulturelle repertoire indenfor anerkendt opdragelse. Den objektiverede form
omfatter blandt andet ejerskabet af bøger, malerier, instrumenter, maskiner og andre såkaldte
kulturgenstande, hvorigennem man nyder symbolsk anerkendelse i det pågældende felt, samt at
kapitalen kan akkumuleres, udveksles og overføres med det forbehold, at det ofte kræver den rette
habitus (Bourdieu 2001:47). I den koordinerede kultiveringstilgang er forældrene også kendetegnet
ved denne objektiverede kapitalform, som dog ikke måles direkte i denne analyse. Den
institutionaliserede form betegnes som tingsliggjort, eksempelvis i form af officielle
uddannelsesmæssige kvalifikationer, og er derfor, modsat den kropsliggjorte kulturelle kapital, af
mere håndgribelig art (ibid.). Den tredje form, den sociale kapital, besiddes via sociale relationer og
netværk, hvorigennem man bliver i stand til at mobilisere eller gøre brug af andre menneskers
kapital (ibid.). Social kapital er ikke inkluderet i analysen, da der i datamaterialet ikke er variable til
rådighed, der kan fungere som indikatorer for denne kapitalform. Derudover antages dette aspekt
hos forældrene ikke at være centralt i forhold til sammenhængen med opdragelse.
Den symbolske kapital, der er et meget centralt begreb hos Bourdieu, erhverves når de andre
kapitalformer formår, at omsættes til anerkendelse og prestige ved at opnå en social anseelse. Hertil
afhænger den symbolske kapital af tilstedeværelsen af individer, der genkender disse dispositioner
(Prieur & Sestoft 2006:94).
Lareaus koordinerede kultivering
Lareau har et gennemgående fokus på hvordan henholdsvis arbejder- og middelklassens kulturelle
ressourcer udtrykkes som en opdragelseslogik. I den forbindelse mener Bourdieu, at barnet
socialiseres gennem familiens hverdagsforankrede rutiner og kultur, som er et produkt af familiens
historie og sociale position, og får derved en specifik kropsliggjort kulturel kapital og habitus
(Bourdieu 2001:49). Lareau bygger også på denne antagelse om, at familiens kulturelle kapital er
central i forhold til den grundlæggende socialisering, da hun overordnet mener, at kultur er
drivkraften bag forældrepraksisser (Lareau 2003:248). I den kulturelle logik, koordineret
kultivering, vægter middelklassen dialog og samvær med børnene vægtes højt. Herigennem ønsker
forældrene at lære børnene at løse konflikter gennem forhandling, og at stimulere deres udvikling
samt deres kognitive og sociale evner (ibid.). Ligeledes søges børnenes faglige interesser kultiveret
gennem organiserede fritidsaktiviteter (ibid.:238). Således er ligeværdigheden i forældre/barn
23
relationen central i denne opdragelsestypologi, som kan sammenlignes med den tidligere nævnte
opdragelsespraksis emotionally intensed child-centred parenting (Stefansen & Aarseth 2011:392).
Heraf er kulturel kapital relateret til en opdragelsespraksis, hvor forældrene har fokus på en
koordineret kultivering af barnets udvikling ved at fremkalde dets følelser, meninger og refleksioner
(Lareau 2003:241).
Forældrenes gennemgående orkestrering af barnets fritidsinteresser er som nævnt også et centralt
kendetegn ved denne kultiveringslogik, hvor barnets evner forsøges fremelsket (ibid.). Derudover
forudsætter denne opdragelseslogik også en økonomisk kapacitet, da blandt andet fritidsaktiviteter
ofte er bekostelige aktiviteter, samt medfører dyre måltider og privat transport (ibid.:242).
Den kulturelle kapital ses også mestret af forældrene, når de spiller en aktiv rolle i barnets
skolegang, herunder forældremøder og andre institutionelle sammenhænge (ibid.:248). Som
udgangspunkt drager forældrene mange fordele i et institutionelt regi, da deres opdragelsespraksis
stemmer overens med skolens kulturelle opdragelsesrepertoire (ibid.:231). Forældrenes høje
uddannelsesbaggrund giver fordele såsom sproglige kompetencer og viden generelt i forhold til fx
at kritisere skolesystemet og dermed udfordre skolens autoritet på deres børns vegne (ibid.:176). De
navigerer således ud fra en habitus, hvorfra det anses som en naturlov at kræve sin ret og forholde
sig kritisk til sine omgivelser (ibid.:248).
Den basale vækstlogik
Økonomisk kapital spiller en afgørende rolle i forhold til opdragelsestilgange, da den kulturelle
kapital også kan afhænge af denne kapitalform. Lavressourceforældre opdrager, i tråd hermed,
inden for en kulturel logik der er præget af økonomiske begrænsninger. En logik der er mere
traditionelt orienteret, da deres tilgang er præget af disciplin og lydighed (Lareau 2003:238), og
hvor forældrene ønsker at imødekomme barnets basale behov og give det en grundlæggende
omsorg. Det er således en tilgang, der har fokus på barnets spontane, fremfor styrede, udvikling
(ibid.:231). Denne opdragelsestilgang kan sammenlignes med Stefansen & Aarseths
opdragelsesmodel, beskyttet omsorgsplads, der kendetegner arbejderklassens pasningsstrategi, hvor
forældrene også indtager en beskyttende rolle, fremfor at kultivere det (2010:137). Børnenes
hverdag er præget af en mere ’naturlig’ opvækst, da deres hverdag primært består af fri leg tæt på
hjemmet, hvor de typisk omgås andre familiemedlemmer og jævnaldrende, hvilket giver dem mere
autonomi i relation til deres fritid (Lareau 2003:239). Arbejderklasseforældrene spiller således ikke
24
en aktiv rolle i organiseringen af børnenes fritid, og betragter det ikke som en vigtig del af
opdragelsen (ibid.).
I den basale opdragelsestilgang er grænsen mellem barn og forælder tydeligt markeret, blandt andet
i form af hyppige forbud og påbud samt et fravær af forhandlinger, dialog og organiseret samvær
(Lareau 2003:238). Hertil anses fysisk afstraffelse af barnet som et nødvendigt redskab i
opdragelsen (ibid.:71), en praksis der ofte afføder angst hos forældrene, da de frygter en
intervention fra skolens side, og derfor også nærer et mistillidsforhold til disse autoriteter
(ibid.:229). Fædrene er ofte passive i forhold til disciplinering, og ofte blander de sig kun i
forbindelse med den fysiske afstraffelse (ibid.:228). Disse former for disciplinering anvendes ikke i
nogen af de observerede middelklassefamilier, der derimod tager barnet til side og opfordrer det til
at reflektere over konsekvenserne af dets handlinger (ibid.:230). Derudover stiller familierne fra de
sociale nedre lag ikke store krav til skolen og dets autoriteter, da de nærer mistillid til dette system,
samt at de ikke evner at navigere inden for denne sociale sfære (ibid.:278).
Tilgangen til disciplinering i lavressourcefamilierne er ikke i overensstemmelse med det gængse
kulturelle opdragelsesrepertoire, hvilket kan forklares ud fra forældrenes lave kulturelle kapital, der
kan siges at afføde en autoritær præget opdragelsestilgang (Lareau 2003:231). Familiernes
uddannelsesbaggrund spiller ifølge Lareau også en afgørende rolle, blandt andet i forhold til, at
arbejderklassen føler sig underlegne i de fleste institutionelle sammenhænge, hvilket medfører, at de
sjældent involverer sig i institutionelle sammenhænge (ibid.:249).
I denne opdragelsestilgang hvor det tilstræbes at realisere barnets mest basale behov såsom
ernæring, beskyttelse og godt helbred, er forældrene repræsenteret ved en lav mængde af kulturel og
økonomisk kapital. Denne relation kan også sammenlignes med Dahls fund, hvor familier der
praktiserer en autoritær opdragelse, kan betegnes som afmægtige, der er karakteriseret ved en meget
lav økonomisk kapital (2012:125). Ifølge Dahl er denne opdragelsespraksis ikke udtryk for et
direkte valg, men snarere en mangel på ressourcer og midler, der er med til at skabe den autoritære
og afmægtige familie, med et følelsesmæssigt distanceret forhold, forælder og barn imellem (ibid.).
Forældrenes lave økonomiske og kulturelle kapital bidrager således i stor grad til at skabe
klasseforskellene indenfor opdragelsestilgange i Lareaus studie.
25
4. Metodedesign
I de følgende afsnit belyses undersøgelsens videnskabsteoretiske betragtninger, hvorefter der
redegøres for korrespondanceanalysens særegenskaber og metodemæssige fordele samt dets
grundlæggende geometriske egenskaber og begreber. Herefter følger en beskrivelse af
undersøgelsens datagrundlag, population samt repræsentativitet efterfulgt af operationaliseringen og
en deskriptiv analyse.
Videnskabsteoretisk perspektiv
Det sociale skal ifølge Bourdieu begribes ud fra en relationel ontologi, hvortil opdragelsesrummet i
korrespondanceanalysen klassificeres ud fra forskelle og ligheder mellem individer og grupper
(Bourdieu & Wacquant 1996:206). Således afgrænses grupper af individer, der deler karakteristika
inden for opdragelse i forhold til andre individer, der deler andre egenskaber.
Ud fra en overordnet videnskabsteoretisk betragtning betegnes denne position som en metodologisk
relationisme, da aktørernes position i rummet kan anskues som værende relationelt bestemte
(Jakobsen 2012:583). En position der kan placeres imellem den henholdsvis metodologiske
individualisme og kollektivisme. I et metodologisk individualistisk perspektiv, også kendt som et
aktørperspektiv, forklares sociale fænomener ud fra og på baggrund af enkeltindividers handlinger
og tanker, hvortil Max Weber kan nævnes som repræsentant for denne retning (ibid.:576-78). I
indeværende undersøgelse afvises denne individualistiske tilgang, ud fra en forståelse om, at sociale
fænomener og individers handlen ikke blot kan reduceres til interaktioner mellem individer. I stedet
mener jeg, at man må godtage et mere helhedsorienteret forklaringsprincip, hvor man tager højde
for de større sociale sammenhænge, fx indvirkningen fra objektive strukturer. Eksempelvis er
forældrenes habitus som handlingsled, også påvirket af eksterne strukturer der internaliseres, samt
den dynamik og værdi et givent felt har, og som dermed indvirker på forælderens praksisorientering
i et opdragelsesøjemed. I modsætning til den individualistiske metodologi skal individers
handlinger og adfærd i den metodologiske kollektivisme (holisme), et perspektiv der også kan
betegnes som strukturorienteret, forklares på baggrund af de overordnede sociale fænomener
(Jakobsen 2012:569). En tradition der stammer tilbage fra Emile Durkheim, hvor han på
funktionalistisk vis forstår samfundet som en overindividuel størrelse (ibid.:573). Den teoretiske
ramme for denne undersøgelse synes på nogle områder at nærme sig dette perspektiv, da
forældrenes opdragelsestilgang analyseres ud fra et relationelt perspektiv, og dermed søger at
afdække overordnede strukturer, der karakteriserer den sociale virkelighed, og dermed ikke
26
reducerer fænomenet til et individplan. Sagt med andre ord er deres opdragelsestilgang mere end
blot summen af deres tanker og handlinger, og opdragelse som socialt fænomen kan derfor forstås
som overindividuelt, hvilket går i tråd med den metodologiske kollektivisme (Gilje & Grimen
2002:202). I den forbindelse mener Bourdieu i forhold til hans centrale begreb om distinktion, at
individer og grupper ikke kan forstås uden den sociale kontekst de befinder sig i (samt har været i),
og handling er derfor forbundet med en relationel egenskab, der blot betegner forskelle og afstande i
det sociale rum (Prieur & Sestoft 2008:126). Ifølge Bourdieu er det samlet set ikke et spørgsmål
om, at vælge mellem struktur/aktør, da den sociale virkelighed ligger i relationerne, og sociale
fænomener får derfor kun mening, når de modstilles og sammenlignes med hinanden. Heraf har
undersøgelsen et fokus på de opdragelsesmæssige positioneringer samt fordelingen af kapitalformer
mellem forskellige grupper af individer (Bourdieu & Wacquant 1996:37).
Korrespondanceanalysen særegenskaber
Korrespondanceanalysen sættes ofte i forbindelse med Bourdieus analyser af sociale forskelle i La
Distinction (1979), hvor en af hans analytiske hovedpointer er, at det er relationerne, det vil sige
afstandene mellem elementerne der er sigende, og dermed ikke elementerne i sig selv (Prieur &
Sestoft 2006:117). Heraf kan korrespondanceanalysen forklares som en geometrisk teknik, hvor
man tænker i relationer - en metode der blandt andet kan spores tilbage til den franske statistiker
Jean-Paul Benzécri (1969), som søgte at tilføje et mere eksplorativt metoderedskab til især
samfundsvidenskaberne (Le Roux & Rouanet 2010:2). Denne geometriske tankegang af strukturer
og afstande som metoden bygger på, er som udgangspunkt eksplorativ og induktiv, modsat de
traditionelle statistiske metoder der følger en deduktiv logik (Greenacre 1993:8). I denne metode
som er en variant af den geometriske dataanalyse, undersøges strukturen i data uden forudgående
antagelser om sammenhænge, hvortil modellen må følge data og ikke omvendt (induktivt princip)
(Benzécri 1992) (Le Roux & Rouanet 2010:2). Teknikken er derfor også af deskriptiv art, da den
fremstiller et datamateriales struktur på baggrund af nogle teoretiske antagelser, hvortil modellen
heller ikke er baseret på repræsentativitet samt, at der ikke opstilles hypoteser eller antagelser om
afhængige og uafhængige variable. Metoden er således karakteriseret ved en induktiv logik, der
ikke forudsætter specifikke sammenhænge i data, men derimod søger generelle mønstre i en stor
mængde data. I praksis er metoden dog knapt så induktiv, da modelkonstruktionen i realiteten er
kendetegnet ved adskillige til- og fravalg af variable og modaliteter på baggrund af teoretiske
antagelser, som det også er tilfældet i andre kvantitative metoder. Den induktive logik kommer
27
derfor mest til udtryk i kraft af, at det er datamaterialet der danner sammenhængene i
korrespondanceanalysen. Korrespondanceanalysen i denne undersøgelse har derfor udover sin
eksplorative tilgang, også et deduktivt element, da der i valget af variable er dannet en forventning
om, hvilke opdragelsesfaktorer der kan forventes at indfanges på baggrund af især Lareaus
teoretiske antagelser. Dette er dog et deduktivt element, der aldrig helt kan undgås, da analysen
ellers ville blive af meningsløs karakter.
Helt konkret søger korrespondanceanalysen at afdække datamaterialets underliggende strukturer via
en grafisk reduktion og repræsentation, på baggrund af en geometrisk modellering hvoraf data i en
krydstabel omsættes til punkter i et geometrisk rum, der skaber to punktskyer i et multidimensionalt
rum (Le Roux & Rouanet 2010:1). Således er en af metodens grundlæggende styrker også, at den
kan tilføje og håndtere store mængder af data, samtidig med, at den på enkel vis formår at reducere
disse til en overskuelig mængde (Greenacre 1993:141). Heraf bliver metodens primære formål at
omsætte data (ofte komplekse krydstabeller) til simple grafiske fremstillinger i et koordinatsystem,
eller rettere punkter i et todimensionelt korrespondancekort, hvoraf relationerne mellem
modaliteterne (svarkategorierne) illustreres. Korrespondanceanalysens grafiske fremstillingsform
og visualisering muliggør derfor også et overblik over forskellige komplekse sammenhænge i data,
hvilket er en af metodens styrker. Det er ikke muligt at afdække kausalforhold i mellem variable,
men derimod at belyse og identificere sammenhænge imellem dem, hvorved man kan få en større
indsigt i et ellers komplekst datamateriale ved at undersøge relationerne mellem kategorierne.
Metodemæssige fordele
Når man anvender korrespondanceanalysen, er det ikke med et mål om at få bekræftet statistiske
sandsynligheder eller kausaliteter (jf. fx regressionsanalysen), det handler derimod om at analysere
mønstre, strukturer og afstande. Der er indtil flere argumenter for dette metodevalg, som her kort vil
blive berørt. Korrespondanceanalysen er af fleksibel art, da den ikke forudsætter normalfordeling af
data, samtidig med at den kan anvendes på alle typer af homogene og kategoriske typer af data og
variable. Udover, at metoden således er fleksibel, formår den også at afdække mønstre og strukturer
i et stort datamateriale, hvilket er en stor fordel, da det let bliver komplekst og problematisk at
overskue korrelationer mellem undersøgelsens mange udvalgte variable samtidig. Man skal således
ikke forholde sig til et uoverskueligt antal tabeller, da den grafiske fremstilling i form af
korrespondancekort giver et klart visuelt billede af de væsentlige samspil. Og da undersøgelsens
problemstilling handler om at søge efter en overordnet sammenhæng, er det rimeligt at antage, at
28
korrespondanceanalysen er anvendelig for at afdække underliggende strukturer og relationer
mellem analysens variable. Hvis man i stedet anvendte en lineær regressionsanalyse, ville det
kræve, at man lagde sig fast på én enkel variabel, der skulle kunne operationaliseres til et så mange
facetteret begreb som opdragelsestilgang, hvilket ikke anses for rimeligt. Ved ikke at begrænse det
analytiske blik til én sammenhæng, giver metoden derfor mulighed for at foretage analyser af mere
komplekse sociale fænomener.
Korrespondanceanalysen forventes således blandt andet, at kunne identificere oppositioner og
ligheder inden for opdragelsestilgange, ud fra de grafiske relationer som metoden anskueliggør.
Korrespondanceanalysens grundlæggende begreber
I det følgende beskrives korrespondanceanalysens grundlæggende termer og begreber efter
princippet om den multiple korrespondanceanalyse, som anvendes fremfor den simple
korrespondanceanalyse, som anvendes, når det kun er relationer mellem to variable, der er
interessant. Helt grundlæggende fremstiller korrespondanceanalysen en euklidisk punktsky, der
indeholder de givne individer og kategorier, hvorefter principalakser og bidragende variable
bestemmes (Le Roux & Rouanet 2004:180). Mere uddybende tages der udgangspunkt i den
pågældende datatabel, som i dette tilfælde udgør respondenterne og de aktive opdragelsesvariable,
en såkaldt burtmatrice, der kort forklaret er en multipel symmetrisk datatabel, hvori hver
svarkategori er tildelt sin egen kolonne, mens rækkerne udgøres af individerne (Greenacre
1993:142). Række- og kolonneværdierne omregnes til procentandele, hvortil svarkategoriernes
profil bestemmes ud fra deres geometriske afvigelse fra gennemsnitsprofilen (Benzécri 1992:412).
Disse profilpunkter transformeres til vektorer, der betegner en størrelse med en vægt/masse og en
given retning/afstand eller position. I denne kontekst defineres profilens vektor som et punkt i
rummet, der har en specifik afstand til rummets centrum, også kaldet barycenteret (aksernes
skæringspunkt). Hertil beregnes profilpunkternes vægt (masse) i forhold til hvor meget punktet
bidrager til de respektive akser (Høyen 2004:96). Disse vægtede punkters orientering i skyen måles
ud fra en euklidisk afstand, en vægtet afstand der også benævnes en χ -afstand, da denne afstand
svarer til den vægtede euklidiske afstandsberegning (Benzecri 1992:50). Heraf dannes punktskyen i
et multidimensionalt rum, ved at finde den linje hvorfra afstanden til samtlige punkter er mindst, og
dermed bedst muligt repræsenteret. Punkterne indvirker også på konstruktionen af akserne i kraft af
deres bidragsværdi, og akserne repræsenterer og forklarer derfor forskellige dimensioner af de
udvalgte variable, hvortil førsteaksen altid vil indfange den største varians på bedste vis, og dermed
29
de væsentligste strukturer (Greenacre 1993:142). Således er punktskyen fordelt i to rum – i en
individsky (individer) og en modalitetssky (svarkategorier), hvor multidimensionaliteten reduceres
ved at den vigtigste information bibeholdes med så få akser som muligt, og de to skyer projiceres
ned i et fælles rum, hvor de således korresponderer (Le Roux & Rouanet 2010:39).
Afstanden i individskyen mellem individer er defineret ud fra deres svarmønsteradfærd,
eksempelvis defineres afstanden mellem individer, der har valgt den samme svarkategori som ’0’ i
forhold til den del af afstanden der hidrører det givne spørgsmål (ibid.:35). Således skabes der
afstand mellem individer, der har valgt forskellige svar - afstandene tilsammen fastlægger
individskyen (ibid.). Modalitetsskyen er som nævnt før vægtet af modalitetspunkter, og har den
tilsvarende varians som individskyen, hvortil afstanden mellem eksempelvis to punkter bliver
mindre i takt med at flere af de samme individer har valgt disse to. Modaliteternes bidrag afhænger
af data, det vil sige den relative individfrekvens, og derfor placeres eksempelvis sjældent
forekommende modaliteter langt væk fra skyens centrum (ibid.:37). Derimod afhænger selve
variablenes bidragsværdi kun af dets antal af kategorier, så jo flere kategorier et spørgsmål
indeholder, desto mere bidrager spørgsmålet til skyens samlede varians, hvorfor man skal tilstræbe
at konstruere variable med det samme antal kategorier (ibid.:38).
Inertien er målet for punktskyens spredning og tyngde, og består af bidrag fra alle punkter, hvortil
hver akse beskriver en andel af inertien (Benzécri 1992:256). Således er inertien også et mål for
punkternes placering i forhold til barycenteret, og kan derfor også forklares som en geometrisk
aflæsning af disse punkter i rummet, på en sådan måde, at jo højere inerti en profil har desto større
er dets spredning (Høyen 2004:100). Akserne søger således at opsamle så meget af inertien
(variationen) mellem to eller flere variable som muligt, hvor den første akse repræsenterer mest
variation, den anden akse næstmest og så fremdeles. Summen af alle aksers egenværdier er derfor
lig den samlede inerti, og inerti beskriver derfor også punktskyens forklaringskraft (Le Roux &
Rouanet 2010:39).
Herefter følger tolkningen, som blandt andet omfatter valg af relevante akser, inspektion af
variablenes og modaliteternes bidrag samt punkternes placering på de grafisk illustrerede
korrespondancekort. Denne fremgangsmåde samt tolkningsprincipper uddybes i kapitel 5.
30
Datagrundlag
Korrespondanceanalysen er baseret på datamateriale11 fra SFI’s børneforløbsundersøgelse12,
Årgang 1995, hvor 6011 børn født i 1995, er blevet fulgt. Forløbsundersøgelsen er baseret på en
simpel tilfældig stikprøve.
Det er primært data fra den fjerde runde i 2007 der anvendes13, hvor børnene er fyldt 11 år, hvoraf
udvalgte spørgsmål omkring temaet opdragelse fungerer som aktive variable i analysen, mens
baggrundsvariable der indikerer forældrenes sociale position, optræder som analysens illustrative
variable.
Årgang 1995-undersøgelsen er den første panelundersøgelse i Danmark, der følger børn fra fødslen
frem til deres voksne liv, hvilket muliggør en undersøgelse af flere forskellige aspekter og
sammenhænge mellem opdragelse og social position. Herved foreligger således en unik mulighed i
dette omfattende danske datasæt. Spørgeskemaet i forløbsundersøgelsen er udformet med det
specifikke mål for øje at måle bl.a. fritid, trivsel og opdragelse, og datasættet indeholder således
mange relevante variable i forhold til specialets problemstilling.
Analysens endelige population efter endt bearbejdning og afgrænsning består af 3.067 enkelte
børneforløb, hvortil der er tilknyttet biologiske forældre, med undtagelse af 374 nye partnere der
optræder som forældre. Grundlæggende kan populationen betegnes som en etnisk og
familiestrukturelt set homogen gruppe med en profil som en dansk kernefamilie, da enlige
forsørgere samt forældre med en anden etnisk baggrund end dansk ikke er medtaget. En
afgrænsning der primært er foretaget på baggrund af begrænsninger i datamaterialet. Analysens
udsigelseskraft omfatter heraf danske samboende forældre og deres opdragelsestilgange i forhold til
11-årige børn.
I forløbsundersøgelsen er der sket et bortfald af respondenter på 22,7 pct. af de 6.011 familier, der
oprindeligt blev udvalgt i 1995, til 4.644 familier i undersøgelsens fjerde bølge i 2007, som er den
der tages udgangspunkt i. Dette bortfald kan formodes at udgøres af en bestemt gruppe i datasættet,
der heraf underrepræsenteres. Børneforløbsundersøgelsen følger en repræsentativ stikprøve af børn
(Christensen 2004:12), men når fordelingen for baggrundsforhold testes for repræsentativitet, er der
11
Datamaterialet er i sin råform bearbejdet af Dansk Data Arkiv.
Der er blevet indsamlet data i hhv. år 1996, 1999, 2003, 2007 og senest i 2011.
13
Udover 2007-runden, inddrages variable fra den forrige runde i 2003.
12
31
flere kategorier under uddannelse og indkomst der er under- eller overrepræsenterede. I
forløbsundersøgelsens tilknyttede datadokumentation gøres der også opmærksom på, at der kan
forekomme eventuelle repræsentativitetsproblemer. I denne undersøgelses population har der
således også vist sig at være en skævvridning på flere af de socioøkonomiske parametre14. I forhold
til indkomst, er forældre i de to første indkomstkategorier15 underrepræsenterede16 og dermed ikke
repræsentative for befolkningen. Ser man på uddannelseskategorierne, er både fædre og mødre der
kun har en grundskolebaggrund underrepræsenterede17 (se Bilag 1 for fordelingerne for hhv.
undersøgelsens population og den danske befolkning). Denne skæve fordeling kan overordnet
skyldes systematiske fejl såsom, at der er angivet ukorrekte oplysninger, da man kan forvente, at
mange simpelt hen ikke har en eksakt viden om deres specifikke indkomst- og uddannelsesniveau.
Hvis de pågældende under- og overrepræsentationer skyldes sådanne fejl, mener jeg, at
undersøgelsens resultater alligevel kan antages som generalisérbare, såfremt at jeg på baggrund af
dette tager visse forbehold i forhold til en generalisering til den samlede befolkning i den endelige
konklusion.
4.1. Operationalisering
På trods af at korrespondanceanalysen er kendetegnet ved primært at være eksplorativ og induktiv,
er udvælgelsen af analysens variable subjektivt præget (af forskeren), da det er strukturen i
datasættet, der er bestemmende for den fordeling og differentiering, der viser sig i
opdragelsesrummet (Harrits 2005:70). Som nævnt bygger operationaliseringen ikke på en række
teoretiske påstande, der skal testes, men derimod en kort præsentation af, hvilket af det bearbejdede
data fra børneforløbsundersøgelsen der vil blive undersøgt empirisk. Dog forudsætter
korrespondanceanalysen, at den enkelte forsker har et nært teoretisk kendskab til det objekt der
undersøges, og variablene er derfor ikke udvalgt uden et teoretisk indblik på området.
I den kommende multiple korrespondanceanalyse er variable som fungerer som indikatorer for
forældrenes hverdagsrelaterede opdragelsestilgange defineret som de aktive variable, mens deres
sociale position indgår som illustrative variable.
14
På baggrund af chi2-tests udregnet fra fordelinger fra Danmarks Statistik (dst.dk).
Hhv. Max 34.999 kr. og 35-49.999 kr.
16
9 pct. mod 30 pct. i den danske befolkning.
17
Mødre: 9,3 pct. mod 23 pct. Fædre: 11,6 pct. mod 21 pct.
15
32
Opdragelsestilgange i en dansk kontekst
I den kommende korrespondanceanalysen er der udvalgt 11 variable, der på baggrund af den
eksisterende viden på feltet (jf. kapitel 2) antages at indeholde kvalificerede og væsentlige
indikatorer på forældres opdragelsestilgange. Variablene udtrykker for så vidt muligt forældrenes
opdragelsesadfærd i praksis fremfor deres holdninger og værdiorientering, da sidstnævnte
genstandsfelt ofte er forbundet med mange komplikationer i forskningen omkring opdragelse
(Gerris et al. 1997:835), samt at forældrenes opdragelsesværdier ikke er af direkte interesse i
forhold til problemstillingen.
For at undersøge genstandsfeltet har det været nødvendigt at konstruere flere indeks, der indeholder
mere information, end der er til rådighed i en enkel variabel. Alle indeks er kodet ud fra princippet
om, at niveau 1 angiver den mindste grad inden for en variabel, mens det højeste tal på logisk vis
indikerer det største niveau. Eksempelvis indikerer kategorien samvær m far 5, at faren taler meget
hyppigt (dagligt) med barnet om alle variablens indeholdte emner. Efter redegørelsen af
operationaliseringen af opdragelsesaspektet følger en frekvenstabel med de udvalgte variable (Tabel
1).
Samvær og dialog i opdragelsen
Opdragelsesfaktorerne samvær og dialog er væsentlige elementer indenfor opdragelse, da de er
sigende for den pågældende forælder/barn relation, blandt andet fungerer de som omdrejningspunkt
i Lareaus opdragelseslogik den koordinerede kultivering.
For at indfange flest mulige aspekter i forhold til dialog mellem forælder og barn er der skabt et
indeks for henholdsvis morens og farens hyppighed af samtale med barnet på baggrund af fem
variable, der vedrører følgende hverdagsrelaterede emner; skole og klub, fysisk og psykisk helbred,
venner samt forhold til lærer (Dialog m far/mor 1-5).
I forhold til samvær i opdragelsen, er der konstrueret en variabel (Sammen om fritidsakt 1-6) der
måler graden af henholdsvis farens og morens samvær med barnet i forbindelse med
fritidsaktiviteter, da dette er et godt mål for forældrenes involvering.
33
Derudover er der skabt et indeks (Samvær m far 1-5) over barnets samvær med faren18 på baggrund
af fire variable, der måler hvor ofte faren tager på ture med barnet, engagerer sig i leg eller spil,
tager i biograf eller teater samt læser med barnet.
Forældremøde
I forlængelse af de ovenstående konstruerede variable, er der skabt et indeks (Deltagelse i
forældremøde 1-4), der indikerer omfanget af forældres deltagelse i forældremøder samt andre
arrangementer i skole - eller institutionsregi. Dette kan bidrage med relevant information om
forældrenes niveau af involvering i barnets hverdag, samt at dette aspekt afspejler Lareaus
beskrivelse af klasseforskelle i forhold til deltagelse i sådanne institutionelle kontekster. Et
differentierende forhold inden for den kulturelle opdragelseslogik der også kan tænkes at eksistere i
en dansk kontekst.
Straf og sanktioner
Afstraffelse, forbud, påbud og andre sanktionsformer der udtrykker omfanget af disciplin og
autoritet i familien spiller en vigtig rolle i forhold til at kunne definere forældres opdragelsestilgang,
da det blandt andet er en stærk indikator for kulturel kapital. For at indfange dette aspekt er der
skabt et indeks (Straf/sanktioner mor/far 1-4) for henholdsvis moren og faren, der måler hvor ofte
de hver især skælder barnet ud, giver stuearrest, sender på værelse, samt tager hårdt fat i barnet.
Pligter og huslige gøremål
For at indfange opdragelseselementer der kan indikere ansvar, deltagelse i hjemmet, fællesskab,
disciplin og regelkonformitet er der konstrueret to indeks i analysen, der kan forventes at måle disse
aspekter. Det ene indeks (Milde gøremål 1-5) omhandler hyppigheden og karakteren af barnets
huslige gøremål, og kan indikere forældrenes tilgang til ansvar og selvstændiggørelse i opdragelsen.
Det andet indeks (Antal pligter) er mere autoritærorienteret, da der her er tale om pligter fremfor
blot hyppigheden af et givent gøremål i hjemmet.
18
Det samme indeks er konstrueret for moren, men medtages ikke, da der ikke er nogen statistisk signifikante
sammenhænge mellem denne og de sociale positionsvariable, og den vurderes derfor som uvæsentlig.
34
Fritidsaktiviteter
Antallet af børns fritidsaktiviteter er medtaget som variabel (Antal fritidsakt), der måler barnets
deltagelse i fritidsaktiviteter uden for skolen. Dette kan indikere forældres position i forhold til den
koordinerede kultiveringstilgang, som hos Lareau er særligt kendetegnende ved forældrenes
organisering og tilrettelæggelse af deres børns fritid.
Medbestemmelse
Medbestemmelse i familien kan indfange et vigtigt aspekt af forældres opdragelsestilgang, da dette
blandt andet beror på forældrenes sondring mellem voksen og barn. Forældre der giver barnet
medbestemmelse, vægter ofte autonomi og selvstændighed ved at behandle barnet som et
demokratisk individ, mens forældre med en autoritær tilgang, udstikker reglerne i familien uden at
involvere barnet (Gerris et al. 1997:844). Hertil er der lavet et indeks (Medbestemmelse 1-6) der
måler, i hvilken grad barnets hjemtider og lektietid er bestemt i fællesskab, af forældrene eller af
barnet selv.
Tabel 1: Fordeling af 11 variable der indgår aktivt i konstruktionen af opdragelsesrummet.
Andel/antal.
Variable
Andel
Antal
Dialog m mor 1(meget sjældent/aldrig)
10,5 %
321
Dialog m mor 2
18,5 %
566
Dialog m mor 3
25,6 %
785
Dialog m mor 4
29,8 %
914
Dialog m mor 5 (meget ofte)
14,7 %
451
1%
30
Dialog m far 1 (meget sjældent/aldrig)
18,3 %
561
Dialog m far 2
18,1 %
555
Dialog m far 3
21,1 %
647
Dialog m far 4
24,1 %
738
Dialog m far 5(meget ofte)
15,1 %
462
Missing
3,4 %
104
Dialog med mødrene
Missing
Dialog med fædrene
35
Samvær med fædrene
Samvær m far 1 (Meget sjældent/aldrig)
6,4 %
197
Samvær m far 2
10,3 %
315
Samvær m far 3
27,1 %
831
Samvær m far 4
26,4 %
811
Samvær m far 5
16,2 %
497
Samvær m far 6 (Meget ofte)
10,5 %
322
Missing
3,1 %
94
Begge forældre dagligt/ugentligt 6
10,8 %
331
En forælder dagligt/ugentligt, den anden af og til 5
24,1 %
739
Begge forældre af og til 4
21,7 %
665
Den ene sjældent, den anden dagligt/ugentligt 3
9,3 %
285
Den ene af og til og den anden sjældent 2
23,9 %
734
Begge sjældent 1
7,2 %
222
3%
91
Ingen fritidsaktiviteter
15,1 %
464
1 fritidsaktivitet
47,7 %
1462
2 fritidsaktiviteter
24,4 %
748
Mindst 3 fritidsaktiviteter
12,8 %
393
Sammen om fritidsaktiviteter
Missing
Antal fritidsaktiviteter barnet går barnet
Forældrenes deltagelse i forældremøde og andre arrangementer i skole/institution
Deltagelse i forældremøde 1 (lav)
4,9 %
151
Deltagelse i forældremøde 2
24,7 %
757
Deltagelse i forældremøde 3
18 %
553
Deltagelse i forældremøde 4 (høj)
41,8 %
1.281
Missing
10,6 %
325
0 pligter
12 %
366
1-2 pligter
23,4 %
717
3 pligter
16,5 %
506
4 pligter
16,3 %
499
5-6 pligter
23,2 %
711
Antal pligter barnet har i hjemmet
36
7-11 pligter
8,7 %
268
Huslige gøremål 1 (meget få)
10,9 %
335
Huslige gøremål 2
19,9 %
610
Huslige gøremål 3
20,3 %
624
Huslige gøremål 4
20 %
612
Huslige gøremål 5 (mange)
9,6 %
295
Missing
19,3 %
591
Barn bestemmer selv 1
11,8 %
362
Barn bestemmer mest 2
20,5 %
629
Barn og forældre bestemmer i fællesskab 3
15,5 %
474
23 %
706
Forældre bestemmer mest 5
15,8 %
484
Forældre bestemmer helt 6
5,7 %
174
Missing
7,8 %
238
Straf/sanktioner mor 1 (lav)
48,5 %
1.488
Straf/sanktioner mor 2
25,1 %
769
Straf/sanktioner mor 3
19,1 %
587
Straf/sanktioner mor 4 (høj)
7,1 %
219
Missing
0,1 %
4
Straf/sanktioner far 1 (lav)
49,4 %
1.515
Straf/sanktioner far 2
24,4 %
748
Straf/sanktioner far 3
16,9 %
517
Straf/sanktioner far 4 (høj)
6,7 %
206
Missing
2,6 %
81
Huslige gøremål
Barnets medbestemmelse i forhold til fritid og hjemtid
Barn bestemmer en af de to 4
Mødrenes grad af afstraffelse
Fædrenes grad af afstraffelse
Indikatorer på social position
Ud fra Bourdieus antagelser om strukturer i det sociale rum, forsøges forældrenes sociale position
indfanget via væsentlige indikatorer, der rummer relevante kapitalformer, herunder økonomisk og
37
kulturel kapital, da disse menes at udgøre de primære differentieringer i det sociale rum (Prieur &
Sestoft 2006:91). Som berørt i den teoretiske ramme, dækker disse to kapitalformer over
forældrenes ressourcer, og de følgende indikatorer i form af variable forventes således at spille
sammen, så de giver et omfangsrigt billede af forældrenes sociale position (se Bilag 2 for
fordelingen). Det skal tilføjes, at disse variable kun formår at udtrykke et øjebliksbillede af
forældrenes sociale position, der er fra henholdsvis 2003 og 2007, da det ikke var muligt at få
adgang til registerdata, som ellers kunne have bidraget med akkurate fordelinger. I den forbindelse
antager jeg dog, at ændringer af social position sjældent medfører signifikante økonomiske eller
kulturelle kapitalændringer, og vurderer derfor datamaterialets indikatorer på social position som
valide, med forbehold for at enkelte kan have ændret placering i det sociale hierarki, hvilket
overordnet ikke burde skævvride resultaterne i en uacceptabel grad.
Uddannelse
I et kapitalperspektiv er forældrenes uddannelsesbaggrund en stærk indikator for deres mængde og
fordeling af formel kulturel kapital. Hertil anvendes en variabel, der måler forældrenes
uddannelsesniveau, ud fra en traditionel opdeling inden for hhv. grundskole, gymnasium, faglig
uddannelse, samt kort -, mellem – og lang videregående uddannelse.
Nedarvet kapital
I forhold til hvilken rolle nedarvet kapital spiller for forældrenes opdragelsestilgang, inddrages en
variabel, der måler bedsteforældrenes uddannelsesbaggrund. Denne binære variabel der beskriver
hvorvidt bedsteforældrene har gennemført en erhvervsuddannelse, fungerer som indikator for,
hvorvidt der er foregået en overførsel af kulturel arv i hjemmet. Dette er således sigende for
familiens sociale position, og kan være med til at forklare en variation i opdragelsestilgangen.
Mødrenes beskæftigelsesposition
En beskæftigelsesposition indeholder information der på én og samme tid peger tilbage imod
uddannelse og frem imod indkomst, og kan herved indikere en social position i rummet, der
indeholder mængden såvel som sammensætningen af kulturel og økonomisk kapital. Derudover kan
den måle arbejdets art samt den hierarkiske position på den pågældende arbejdsplads. Kulturel
kapital, som begreb, er i højere grad flertydigt i sit indhold end økonomisk kapital, hvilket denne
variabel forventes at imødekomme qua dets minutiøse kategorisering.
38
Den traditionelle og meget overordnede erhvervsklassificering19 som dette data også indeholder,
forekommer meget unuanceret, hvorved forståelsen af de sociale positioner kan gå tabt. Derfor har
jeg udarbejdet en beskæftigelsesklassificering med 35 kategorier (se Bilag 2) på minutiøs vis ud fra
arbejdets karakter, branche, status samt niveau, for at opnå så mange differentieringer som muligt.
Dette beror heriblandt på en forestilling om, at nogle beskæftigelsesområder har en
kapitalsammensætning med en overvægt af henholdsvis kulturel kapital, fx inden for formidling,
eller økonomisk kapital, fx inden for finansiering, samt, at der er brancher, der har en mere ligelig
fordeling af de to kapitaler, fx inden for servicefag. Det er derfor ikke alene relevant hvorvidt man
er faglært eller funktionær, men også interessant hvilken branche eller område man befinder sig i
(Harrits 2005:80). De fleste kategorier er relativt små, men som illustrativ modalitet har dette ingen
betydning, og man kan derved bibeholde disse. Denne konstruerede variabel indeholder derfor
meget information, og giver mulighed for at forstå flere aspekter af forældrenes sociale position.
Familiens indkomst og økonomiske vurdering
Som udgangspunkt kan husstandens samlede indkomst antages at være et relativt direkte mål for
familiens ressourcer og dermed deres økonomiske kapital. Dette kan have betydning for
forældrenes opdragelsestilgang på flere niveauer; blandt andet indikerer det helt overordnet
familiens økonomiske kapital, hvilket er sigende for den kulturelle kapital, da de to kapitalformer
ofte fungerer i samspil.
Variablen beskriver husstandens samlede månedlige bruttoindkomst, hvor grænseværdien for
lavindkomst er sat til 35.000 kr., hvilket kan forekomme en anelse lavt sat, men selvom gruppen er
relativt lille, indvirker det ikke metodisk grundet kategoriens illustrative status i
korrespondanceanalysen, hvor frekvensen ikke er af betydning, og man kan således indfange en
marginaliseret gruppering.
Ligeledes inddrages en variabel, der måler forældrenes økonomiske vurdering, da denne er et
velfunderet supplement til den foregående, da indkomstniveau også er relativt, da det ikke
indeholder information om den økonomiske situation som helhed.
19
Faglært, ufaglært, funktionær, selvstændig i landbruget, selvstændig i øvrigt samt forskellige positioner uden for
arbejdsmarkedet.
39
Kombinerede mål for økonomisk og kulturel kapital
I tillæg til de operationaliserede mål for forældrenes sociale position, er der skabt fire kombinerede
variable, der måler morens og farens uddannelsesniveau i kombination med henholdsvis deres
indkomst og økonomiske vurdering. Dette giver mulighed for at indfange større afvigelser inden for
populationen.
4.2. Deskriptiv analyse
Som optakt til den multiple korrespondanceanalyse, krydstabuleres en række af analysens
væsentligste variable i dette afsnit, hvortil statistisk signifikante sammenhænge ligeledes fremgår.
Således udforskes korrelationer mellem de aktive og illustrative variable med et formål om, at
afdække væsentlige sammenhænge der kan understøtte korrespondanceanalysens resultater. Det
skal nævnes, at det også kan være relevant at se på hvorledes de aktive opdragelsesvariable
korrelerer med hinanden. Disse tabeller er dog ikke medtaget i denne præsentation, da man her ikke
antager indbyrdes afhængighed og tabellen er derfor uoverskuelig i sit indhold (se Bilag 3 for tre
korrelationstabeller og signifikansværdier).
Som udgangspunkt er korrespondanceanalysens resultater nyttige i forhold til rummets
dimensioner, der udtrykker overordnede strukturer i data. Men da metoden er af relationel art, da
den analyserer den samlede mængde information, betyder det, at når metoden eksempelvis
indfanger nærhed mellem to modaliteter, forudsætter det ikke nødvendigvis, at der her er tale om et
stort sammenfald. Hertil kan de følgende bivariate fordelinger understøtte sammenhænge og
dermed tolkninger i den kommende korrespondanceanalyse.
På trods af at korrespondanceanalysen ikke operer med henholdsvis afhængige og uafhængige
variable, da sammenhængen som nævnt er af relationel karakter, antages der at være en
asymmetrisk sammenhæng mellem opdragelsestilgang og sociale position, da social position må
forventes at påvirke opdragelse og ikke omvendt.
De følgende bivariate fordelinger er alle statistisk højsignifikante (med samtlige p-værdier på 0,00),
dog med forbehold for den usikkerhed der altid vil eksistere i forbindelse med statistiske tests
(Hansen & Andersen 2005:205). I det følgende afsnit kommenteres de fem bivariate fordelinger
kort, da de som nævnt kun fungerer som optakt til den substantielle korrespondanceanalyse.
40
Bivariate fordelinger af forældrenes sociale position og opdragelse
Af Tabel 2 kan der aflæses en tendens til, at jo længere uddannelsesbaggrund moren har, desto mere
samvær har forældrene med barnet omkring fritidsaktiviteter. Eksempelvis er over hver tiende mor
med en folkeskole eller gymnasial uddannelse meget sjældent eller aldrig sammen med deres barn
om denne aktivitet, mens det for mødre med en mellemlang eller lang videregående uddannelse kun
er henholdsvis 5,7 pct. og 3,5 pct. der har angivet dette sjældne samvær. I forlængelse heraf, synes
forskellen ikke så stor, når man har en faglig uddannelse bag sig og opefter, og sammenhængen er
derfor tydeligst mellem de helt ufaglærte forældre kontra de faglærte. Overordnet kan man
observere, at tæt på halvdelen af mødrene placerer sig på niveau 2 og 3 indenfor dette samvær,
hvilket kan indikere det forventelige resultat; at mødre generelt set er meget sammen med deres
børn.
Tabel 2: Morens uddannelsesniveau fordelt på forældrenes samvær med barnet om fritidsaktiviteter.
Antal/andel.
Morens
uddannelsesniveau
Sammen om fritidsaktiviteter
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
1
2
3
4
5
6
I alt
Folkeskole
33 / 12,6 %
83 / 31,8 %
23 / 8,8 %
42 / 16,1 %
52 / 19,9 %
28 / 10,7 %
261 / 100 %
Gymnasium/HF
22 / 12,6 %
46 / 26,4 %
17 / 9,8 %
38 / 21,8 %
38 / 21,8 %
13 / 7,5 %
174 / 100 %
Faglig uddannelse
87 / 7,3 %
297 / 24,9 %
120 / 10,1 %
269 / 22,5 %
288 / 24,1 %
132 / 11,1 %
1193 / 100 %
KVU
25 / 8,4 %
62 / 20,8 %
26 / 8,7 %
63 / 21,1 %
79 / 26,5 %
43 / 14,4 %
298 / 100 %
MVU
38 / 5,7 %
146 / 22,1 %
61 / 9,2 %
175 / 26,4 %
170 / 25,7 %
72 / 10,9 %
662 / 100 %
LVU
9 / 3,5 %
59 / 22,8 %
25 / 9,7 %
60 / 23,2 %
77 / 29,7 %
29 / 11,2 %
259 / 100 %
I alt
214 / 7,5 %
693 / 24,3 %
272 / 9,6 %
647 / 22,7 %
704 / 24,7 %
317 / 11,1 %
2847 / 100 %
Anm.: Variablen Sammen om fritidsaktiviteter er konstrueret som et indeks, hvor 1 indikerer meget sjældent/aldrig
Kilde: Datamateriale fra SFI’s forløbsundersøgelse Årgang 1995.
Af den nedenstående Tabel 3 fremgår en tydelig tendens til, at mødre uanset uddannelsesniveau har
angivet det laveste strafniveau, hvilket peger på en udbredt norm omkring straf i et moderne
samfund. Når det er sagt, ses der tydelige sammenhænge mellem straf og uddannelse, hvor
strafniveauet stiger i takt med at uddannelsesniveauet daler. Eksempelvis er 60,2 pct. af de
højtuddannede mødre grupperet i den meget milde strafkategori, hvortil over hver tiende mor med
en folkeskole som uddannelsesbaggrund har angivet den hårdeste strafkategori.
41
Tabel 3: Morens uddannelsesniveau fordelt på morens straf-og sanktionsniveau i opdragelsen.
Antal/andel.
Morens uddannelsesniveau
Straf/sanktioner Mor
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
1
2
3
4
I alt
Folkeskole
113 / 41,7 %
75 / 27,7 %
49 / 18,1 %
34 / 12,5 %
271 / 100 %
Gymnasium/HF
72 / 40,9 %
49 / 27,8 %
49 / 27,8 %
6 / 3,4 %
176 / 100 %
Faglig uddannelse
534 / 43,5 %
333 / 27,1 %
251 / 20,5 %
109 / 8,9 %
1227 / 100 %
KVU
152 / 49,4 %
78 / 25,3 %
56 / 18,2 %
22 / 7,1 %
308 / 100 %
MVU
401 / 58,9 %
147 / 21,6 %
108 / 15,9 %
25 / 3,7 %
681 / 100 %
LVU
162 / 60,2 %
59 / 21,9 %
41 / 15,2 %
7 / 2,6 %
269 / 100 %
I alt
1434 / 48,9 %
741 / 25,3 %
554 / 18,9 %
203 / 6,9 %
2932 / 100 %
Anm.: Variablen Straf/sanktioner Mor er konstrueret som et indeks, hvor 1 indikerer meget lidt straf/sanktioner.
Kilde: Datamateriale fra SFI’s forløbsundersøgelse Årgang 1995.
Af Tabel 4 fremgår en sammenhæng mellem fædrenes vurdering af deres økonomi og graden af
dialog med deres børn, hvor tendensen er, at desto bedre økonomien vurderes jo mere stiger
hyppigheden af dialog. I kategorien særdeles god ses der dog et fald fra niveau fire til fem, hvilket
kan skyldes, at mange fædre med en meget god økonomi, ofte ikke disponerer over så meget tid
grundet en tidskrævende karriere.
Tabel 4: Farens økonomiske vurdering fordelt på farens dialog med barnet. Antal/andel.
Farens økonomiske
vurdering
Dialog med far
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Dialog far 1
Dialog far 2
Dialog far 3
Dialog far 4
Dialog far 5
I alt
Særdeles god
110 / 16,1 %
114 / 16,7 %
142 / 20,8 %
181 / 26,5 %
135 / 19,8 %
682 / 100 %
God
289 / 17,9 %
326 / 20,2 %
368 / 22,8 %
404 / 25 %
229 / 14,2 %
1616 / 100 %
Nogenlunde
146 / 24,7 %
101 / 17,1 %
115 / 19,5 %
140 / 23,7 %
88 / 14,9 %
590 / 100 %
Dårlig
11 / 20,8 %
10 / 18,9 %
18 / 34 %
8 / 15,1 %
6 / 11,3 %
53 / 100 %
I alt
556 / 18,9 %
551 / 18,7 %
643 / 21,9 %
733 / 24,9 %
458 / 15,6 %
2941 / 100 %
Anm.: Variablen Dialog med far er konstrueret som et indeks, hvor 1 indikerer meget sjældent/aldrig.
Kilde: Datamateriale fra SFI’s forløbsundersøgelse Årgang 1995.
42
Af Tabel 5 ses der en tendens til, at ufaglærte fædre taler mindre med deres børn end højtuddannede
fædre; af de fædre der kun har gennemført folkeskolen taler 22 pct. meget20 med deres barn, hvortil
61,2 pct. af de højtuddannede (LVU) har angivet en stor grad af dialog med deres barn. De fleste
fædre fordeler sig dog på de to mellemkategorier (samvær far 3 og 4) uafhængigt af deres
uddannelsesbaggrund, hvilket derfor peger på en udbredt tendens til, at fædre taler med deres barn
på et gennemsnitligt niveau.
Tabel 5: Farens uddannelsesbaggrund fordelt på farens samvær med barnet. Antal/andel.
Farens
uddannelsesniveau
Samvær med far
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Samvær far 1
Samvær far 2
Samvær far 3
Samvær far 4
Samvær far 5
Samvær far 6
I alt
32 / 12,2 %
40 / 15,2 %
61 / 23,2 %
72 / 27,4 %
29 / 11 %
29 / 11 %
263 / 100 %
Gymnasium/HF
6 / 4,2 %
11 / 7,6 %
40 / 27,8 %
49 / 34 %
25 / 17,4 %
13 / 9 %
144 / 100 %
Faglig uddannelse
72 / 7,4 %
121 / 12,4 %
284 / 29,1 %
259 / 26,5 %
161 / 16,5 %
80 / 8,2 %
977 / 100 %
KVU
7 / 3,8 %
13 / 7 %
51 / 27,4 %
61 / 32,8 %
35 / 18,8 %
19 / 10,2 %
186 / 100 %
MVU
15 / 3,7 %
35 / 8,6 %
115 / 28,2 %
106 / 26 %
90 / 22,1 %
47 / 11,5 %
408 / 100 %
LVU
16 / 4,9 %
23 / 7 %
82 / 25 %
89 / 27,1 %
61 / 18,6 %
57 / 17,4 %
328 / 100 %
I alt
148 / 6,4 %
243 / 10,5 %
633 / 27,5 %
636 / 27,6 %
401 / 17,4 %
245 / 10,6 %
2306 / 100 %
Folkeskole
Anm.: Variablen Samvær med far er konstrueret som et indeks, hvor 1 indikerer meget sjældent/aldrig.
Kilde: Datamateriale fra SFI’s forløbsundersøgelse Årgang 1995.
Af Tabel 6 fremgår det, at jo højere hustanden samlede bruttoindkomst er angivet, desto flere
fritidsaktiviteter er barnet engageret i. Dette går i tråd med Lareaus fund omkring de øvre klasser,
der vægter fritidsaktiviteter for deres børn højt, i forsøget på blandt andet at fremelske barnets
kompetencer. Det er også umiddelbart en sammenhæng der kunne forventes, da fritidsaktiviteter
primært er bekostelige i form af deltagelsesgebyrer samt andre tillægsudgifter. Men udover denne
sammenhæng, er tendensen overordnet, at omtrent halvdelen af børnene, uanset deres forældres
indkomst, går til én aktivitet, og omkring en fjerdedel går til to, en fordeling der synes at indikere en
udbredt norm, fremfor en socialt differentierende fordeling.
20
Her refereres der til de to kategorier samvær far 4 og 5.
43
Tabel 6: Morens Indkomst fordelt på antallet af barnets fritidsaktiviteter. Antal/andel.
Husstandens samlede
bruttoindkomst/md 07
Antal fritidsaktiviteter
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Ingen
1
2
Mindst 3
I alt
Max 34.999 kr.
61 / 20,6 %
133 / 44,9 %
72 / 24,3 %
30 / 10,1 %
296 / 100 %
35-49.999 kr.
170 / 16,1 %
541 / 51,4 %
231 / 21,9 %
111 / 10,5 %
1053 / 100 %
50-59.999 kr.
81 / 14,2 %
286 / 50,2 %
137 / 24 %
66 / 11,6 %
570 / 100 %
60-74.999 kr.
41 / 10,1 %
200 / 49,5 %
104 / 25,7 %
59 / 14,6 %
404 / 100 %
75.000 kr. +
43 / 12,7 %
138 / 40,8 %
99 / 29,3 %
58 / 17,2 %
338 / 100 %
Indkomst ukendt
68 / 16,7 %
164 / 40,4 %
105 / 25,9 %
69 / 17 %
406 / 100 %
I alt
464 / 15,1 %
1462 / 47,7 %
748 / 24,4 %
393 / 12,8 %
3067 / 100 %
Kilde: Datamateriale fra SFI’s forløbsundersøgelse Årgang 1995.
Deskriptiv analyse opsummeret
Denne foregående deskriptive analyse peger med dets mange statistiske højsignifikante
sammenhænge på, at der eksisterer underliggende strukturer i datasættet som
korrespondanceanalysen kan belyse. Samlet set er der tydelige sammenhænge i denne population
mellem henholdsvis forældrenes sociale position ud fra økonomiske og kulturelle mål og deres
opdragelsestilgange. Jeg har derfor en forventning om, at der i korrespondanceanalysen vil blive
indfanget væsentlige ligheder og modsætninger, hvor der i tråd med den teoretiske forventning kan
vise sig tendenser, hvor de ressourcestærke forældre benytter en koordineret kultiveringstilgang
indenfor opdragelse, mens forældre med en lav mængde økonomisk og kulturel kapital typisk
anvender den basale vækstlogik. Således er en overodnet tendens, at differentieringen primært
indeholder sociale ydergrupper.
44
5. Multipel korrespondanceanalyse
Den kommende korrespondanceanalyse har til formål at besvare følgende to forskningsspørgsmål:
1) Hvilke ligheder og modsætninger fremtræder i opdragelsesrummet, hvoraf opdragelsestilgange
kan identificeres?
2) Hvordan korresponderer forældrenes sociale positioner med opdragelsestilgangene?
Således har undersøgelsens første analysedel til formål at identificere distinkte opdragelsestilgange
på baggrund af de relationer, der fremtræder i korrespondanceanalysens indledende aksefortolkning.
I Analysedel II inddrages de illustrative kategorier for at undersøge sammenhængen mellem
opdragelsesdimensionerne og indikatorerne for social position.
Fremgangsmåde i korrespondanceanalysen
Efter en iterativ modelsøgning vurderes det, hvor mange af skyens akser der skal medtages i
analysen, med det formål at finde de dimensioner, der indfanger mest mulig information (varians) i
datatabellen ved at se på aksernes egenværdier i forhold til den samlede inerti (Le Roux & Rouanet
2004:217). Således udvælges akserne ud fra henholdsvis faldet i aksernes egenværdier, de
akkumulerede modificerede rater og ikke mindst rationalet omkring fortolkningsmulighederne i
disse akser (Le Roux & Rouanet 2010:51). Hertil tilstræbes det, at man medtager dimensioner, der
tilsammen forklarer omkring 75 pct. af den samlede inerti (Le Roux & Rouanet 2004:162). På
grund af rummets højdimensionalitet i korrespondanceanalysen, bliver de første aksers variansrate
ofte forholdsvis lav og dermed undervurderet, hvortil Benzécri anbefaler, at man anvender en
omregning af aksernes egenværdier til modificerede rater, der i større grad indfanger vigtigheden af
de første akser (ibid.:225).
Herefter inspiceres modalitetsskyen ved at rangordne variablene ud fra deres aksebidrag, da disse er
med til at forklare og definere den pågældende akse, hvoraf variable med bidragsværdier, der er
større end grænseværdien betegnes som forklarende variable (ibid.:218). Dernæst bestemmes det
hvilke modaliteter der skal indgå i analysen, ud fra den givne modalitets kontributionsværdi (Ctr),
der skal være større end gennemsnittet21 i forhold til aksens varians, hvoraf de kan betegnes som
21
Denne gennemsnitsværdi udregnes ved at dividere 100 med antallet af variablenes aktive modaliteter, som giver en
gennemsnitsværdi på 1,82 pct., (100/55).
45
forklarende punkter for den respektive akse (ibid.). Som tidligere nævnt er korrespondanceanalysen
kendetegnet ved, at sammenhængen mellem to variable udtrykkes i geometriske termer som
afstande mellem variablenes forskellige modaliteter. Således afbilder aksen de bidragende
modaliteter relationelt, hvor individer med et ensartet svarmønster (og dertil homogene egenskaber)
placerer sig tæt på hinanden på kortet, mens modaliteter med stor afstand fra hinanden er et udtryk
for heterogenitet i deres svarmønster, og således identificeres rummets positioner ud fra deres
relation til de andre positioner (Le Roux & Rouanet 2010:35). Hertil benævnes hver dimension
tematisk på baggrund af den dominerende differentiering, der indfanges i det pågældende
opdragelsesrum (ibid.:10).
Efter en tolkning af de aktive modaliteter på de givne akser, tilføjes de illustrative variable (kan
også benævnes som supplementære eller passive), der ikke er tilknyttet nogen masse, og derfor
heller ikke bidrager til aksernes inerti (Le Roux et al. 2010:42). I tolkningen tages der udgangspunkt
i de illustratives punkters koordinater, og dermed orientering langs de enkelte akser, som placerer
sig i forhold til de aktive modaliteter de måtte repræsentere (ibid.:59).
Det skal bemærkes, at missing-værdier er angivet som passive modaliteter i konstruktionen af
rummet, og disse værdier ignoreres dermed i beregningen af afstande mellem individerne (Le Roux
& Rouanet 2004:203).
Valg af akser
Af Tabel 7 fremgår de første fire aksers egenværdier og dertil udregnede modificerede rater, hvor
sidstnævnte er udtryk for en akses relative vigtighed, idet den udtrykker den procentandel af den
samlede varians, som en given akse forklarer (Le Roux & Rouanet 2004:201). I analysen medtages
de første tre akser, der tilsammen forklarer 70,8 pct. af skyens samlede inerti. Akse fire er fravalgt,
da den kun forklarer 11 pct. af variansen, og fordi ingen af de illustrative variable er væsentligt
relateret til den.
Tabel 7: Egenværdier og modificerede rater for de første fire akser.
Akse 1
Akse 2
Akse 3
Akse 4
Egenværdier (varians)
0,1630
0,1528
0,1399
0,1335
Modificerede rater (%)
0,3234
0,2371
0,1475
0,1105
46
I forlængelse hertil, illustreres i Figur 1, skyens første ni aksers fald i modificerede egenværdier for
at give et visuelt overblik over aksernes faldende forklaringskraft. Her kan der observeres et knæk
ved akse tre, hvilket understøtter fravalget af de efterfølgende akser, da de forklarer variansen i et
ringe omfang (se Bilag 4 for samtlige aksers egenværdier og modificerede værdier).
Figur 1: Graf over de første ni aksers modificerede egenværdier.
0,3500
0,3000
0,2500
0,2000
0,1500
0,1000
0,0500
0,0000
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Af Bilag 5 fremgår individskyen i de tre plan, som alle illustrerer tilnærmelsesvis cirkelformede
skyer, hvilket indikerer, at akserne strukturerer spredningen af individer (Le Roux & Rouanet
2010:31).
47
5.1. Analysedel I: Opdragelsesrummet
I denne analysedel er formålet at besvare det første forskningsspørgsmål (se side 43), og det
undersøges derfor, hvorvidt der fremtræder forskellige opdragelsestilgange i det aktive
opdragelsesrum. Af nedenstående Tabel 8 fremgår de variable, der bidrager over den fundne
tærskelværdi22, og således er de variable, der primært strukturer de udvalgte akser.
Tabel 8: Aktive variable der bidrager over tærskelværdien på de tre akser.
Bidragende variable
Akse 1
Akse 2
Akse 3
Straf/sanktioner, far
41,06
Straf/sanktioner, mor
39,18
Antal pligter
37,20
Huslige gøremål
28,98
Dialog med far
21,07
Sammen om fritidsaktiviteter
20,98
Samvær med far
19,73
Akse 1: Nærværsdimensionen
Af Tabel 9 fremgår de modaliteter, der bidrager til at forklare førsteaksens samlede varians, samt
modaliteternes orientering på aksen. Tilsammen bidrager de 15 aktive modaliteter med 75,99 pct. af
aksens varians. Derudover er der inddraget yderligere fire modaliteter (angivet i parentes i Tabel 8),
som på trods af, at de ikke formår at bidrage over tærskelværdien (de ligger dog tilnærmelsesvis tæt
på den angivne værdi)23, er medtaget af analytisk interessante årsager.
Som udgangspunkt er førsteaksen stærkt struktureret af tre variable, der indikerer samvær og dialog
i opdragelsen (se Tabel 8), som tilsammen bidrager med 66,3 pct. af aksens samlede varians. Da
dialog og samvær tilsammen indikerer et nærvær i opdragelsen, betegnes førsteaksen derfor som en
nærværsdimensionen - et opdragelsesaspekt, der især kan sammenlignes med Lareaus fokus på den
koordinerede kultiveringstilgang i opdragelsen, der i stor grad er karakteriseret ved en tæt og
nærværsorienteret forælder/barn relation.
22
23
Denne værdi er fundet ved at dividere 1000 med antallet af variablenes aktive modaliteter (1000/55= 18,2).
Modaliteterne afviger max med 0,2 % fra grænseværdien.
48
Tabel 9: Modaliteter rangordnet med bidrag over gennemsnit til inerti på akse 1 i rummet af
opdragelsestilgange. Koordinat og kontributionsværdi.
Nærvær
Fravær
Modalitet
Koordinat
Kontributionsværdi (%)
Modalitet
Koordinat
Kontributionsværdi (%)
Samvær m far 6 (høj)
0,96
5,42
Dialog m far 1 (lav)
-1,08
11,82
Dialog m far 5
0,76
4,91
Sammen om fritidsakt 1
(sjældent)
-1,61
10,41
Sammen om fritidsakt 6
(ofte)
0,82
4,07
Dialog m mor 1 (lav)
-1,02
6,03
Samvær m far 5
0,65
3,77
Ingen fritidsaktiviteter
-0,82
5,66
Huslige gøremål 5
0,84
3,82
Samvær m far 1 (lav)
-1,23
5,38
Dialog m far 4
0,51
3,44
Samvær m far 2
-0,79
3,54
Sammen om fritidsakt 5
0,44
2,57
Sammen om fritidsakt 2
-0,50
3,28
(Dialog m mor 5)
(0,46)
(1,75)
Deltagelse i
forældremøde 1 (lav)
-0,83
1,87
(Deltagelse i
forældremøde 4 (høj))
(0,27)
(1,67)
(Huslige gøremål 1 (få))
(-0,51)
(1,57)
(Går til mindst 3
fritidsaktiviteter/)
(0,45)
(1,47)
28 (32,89)
I alt
47,99 (49,56)
75,99 (82,45)
Anm.: Modaliteter efterfulgt af et tal er niveauinddelte, hvor 1 angiver det mindste niveau indenfor den pågældende variabel (eks. svarer samvær m
far 1 til meget sjælden samvær i opdragelsen).
Som det fremgår af Figur 2, indfanges de fleste modaliteter med mere end en halv standardafvigelse
fra barycenteret, hvilket indikerer, at den horisontale akse formår at indfange en differentiering
inden for denne opdragelsesdimension fremfor kun at indfange diverse mellempositioner, da
modaliteter indfanget omkring barycenteret, i ringe grad bidrager til konstruktionen af akserne, og
derved udtrykker en svag sammenhæng (Le Roux & Rouanet 2004:210).
49
Figur 2: Kort over akse 1; nærværsdimensionen.
I de øvre kvadranter på aksens negative side orienterer modaliteter24 sig, der indikerer en lav grad af
involvering i opdragelsen, herunder et fravær af samvær og dialog med barnet samt sjælden
deltagelse i forældremøder og lignende arrangementer. Modaliteten ingen fritidsaktiviteter
indfanges på samme vinkel som førnævnte modaliteter i opposition til modaliteten går til mindst 3
fritidsakt. Modaliteten huslige gøremål 1 (meget få) er orienteret tæt på ingen fritidsaktiviteter,
hvilket peger på en distanceret opdragelsestilgang, da meget få gøremål i hjemmet kan indikere en
ringe involvering af børnene i hjemmets daglige rutiner.
Samlet set peger denne gruppering af modaliteter på førsteaksens venstre side på en generel tendens
til mangel på involvering, engagement og ikke mindst nærvær i opdragelsen - en fraværende
opdragelsestilgang der også giver et indtryk af en distancering i forælder/barn relationen.
24
Henholdsvis aktiviteter m far 1 (lav), aktiviteter m far 2, sammen om fritidsakt F (meget sjældent), sammen om
fritidsakt E (sjældent), dialog m far 1 (lav), dialog m mor 1 (lav) og deltagelse i forældremøde 1 (lav).
50
I tydelig opposition til ovennævnte modaliteter indikerer de modaliteter25, der kendetegner en høj
grad af nærvær, en kultur i opdragelsen, hvor man ofte taler med barnet om personlige og
hverdagsrelaterede aspekter i dets liv, samt dyrker et hyppigt samvær. Hertil understreger
modaliteten huslige gøremål 5 (mange) også denne involverende tilgang i opdragelsen, da det kan
ses som et forsøg på at implementere en ansvarsfølelse hos barnet via huslige gøremål, hvorved en
ligeværdig forælder/barn relation kommer til udtryk. Modaliteten deltagelse i forældremøde 1 (høj)
placerer sig på tilnærmelsesvis samme vinkel som de andre nærværsrelaterede modaliteter, og
indikerer også en høj grad af engagement i barnets liv, der rækker ud over den daglige opdragelse.
Opsummerende indfanger denne akse en stor del af den samlede varians, hvoraf de strukturerende
modaliteter er karakteriseret af en polarisering mellem en nærværsorienteret opdragelsestilgang
kontra en fraværende tilgang i opdragelsen.
Akse 2: Restriktivitetsdimension
Som det fremgår af Tabel 10, forklarer de 14 bidragende modaliteter i alt 86,99 pct. af aksens
varians, hvoraf den primært er struktureret af de to tilnærmelsesvis overlappende variable,
henholdsvis huslige gøremål og antal pligter i hjemmet, der tilsammen bidrager med over halvdelen
(64,6 pct.) af denne akses varians (se Tabel 8).
25
Henholdsvis dialog m far 5, dialog m far 4, dialog m mor 5 og aktiviteter m far 6 (høj), aktiviteter m far 5samt
sammen om fritidsakt A (meget ofte), sammen om fritidsakt B (ofte).
51
Tabel 10: Modaliteter rangordnet med bidrag over gennemsnit til inerti på akse 2 i rummet af
opdragelsestilgange. Koordinat og kontributionsværdi.
Tolerance
Restriktivitet
Modalitet
Koordinat
Kontributionsværdi (%)
Modalitet
Koordinat
Kontributionsværdi (%)
Ingen pligter
-1,36
13,04
7-11 pligter
1,32
9,04
Huslige gøremål 1
-1,27
10,42
5-6 pligter
0,79
8,62
Ingen fritidsaktiviteter
-0,91
7,41
Huslige gøremål 5
1,20
8,24
1-2 pligter
-0,64
5,62
Huslige gøremål 4
0,77
6,95
Dialog m far 5
-0,58
2,97
Dialog m far 1
0,56
3,47
Sammen om fritidsakt 6
(ofte)
-0,66
2,84
Samvær m far 1
0,87
2,91
Samvær m far 5
-0,54
2,80
Huslige gøremål 2
-0,47
2,66
47,76
I alt
39,23
86,99
Anm.: Modaliteter efterfulgt af et tal er niveauinddelte, hvor 1 angiver det mindste niveau indenfor den pågældende variabel (eks. svarer samvær m
far 1 til meget sjælden samvær i opdragelsen).
Som det fremgår af korrespondancekortet (Figur 3), er den vertikale akses øvre del struktureret af
modaliteter26, der udtrykker en opdragelsestilgang, hvor barnet har mange pligter i hjemmet og
huslige gøremål samt en fraværende far i forhold til samvær og dialog.
Nederst på aksen, i opposition til førnævnte modaliteter, indfanges modaliteter27, der indikerer
meget nærvær med faren i form af, at man ofte taler sammen, og deler et samvær omkring flere
aktiviteter, samt at barnet ingen eller meget få huslige gøremål og pligter har, og ikke går til nogen
organiserede fritidsaktiviteter. I begge ender af aksen er der, ikke overraskende, en tendens til at
modaliteter inden for det samme tema orienterer sig tæt på hinanden, hvilket kan forklares ud fra at
variablene udtrykker mange af de samme opdragelsesaspekter, hvortil et homogent svarmønster
forventes at fremtræde.
26
Henholdsvis 5-6 pligter, 7-11 pligter, huslige gøremål 4, huslige gøremål 5 (mange), aktiviteter m far 1 (lav) og
dialog m far 1 (lav).
27
Henholdsvis ingen pligter, huslige gøremål 1, ingen fritidsaktiviteter, 1-2 pligter, dialog med far 5, sammen om
fritidsakt 6, Samvær m far 5 og huslige gøremål 2.
52
Figur 3: Kort over akse 2; restriktivitetsdimensionen.
Udover den tydelige differentiering af pligt og gøremål, ses der som nævnt også en polarisering
mellem forældres dialog og samvær med barnet, et bidrag der kan sammenlignes med den forrige
nærværsakse, dog i mindre grad her, da meget færre af disse variables modaliteter bidrager på
andenaksen. Om end peger det gentagne mønster på nærvær som et centralt opdragelsesaspekt.
Samlet set udtrykker denne opdragelsesdimension en polarisering mellem en opdragelsestilgang,
der er karakteriseret af opdragelseselementer såsom frie rammer, autonomi og tolerance kontra en
restriktiv, distanceret og disciplinær opdragelsestilgang. I kraft af modaliteternes relationelle
placeringer og afstande, indfanger denne akse således en polarisering, der fremover benævnes
restriktivitetsdimensionen.
Akse 3: Autoritetsdimension
Som det fremgår af Tabel 11, forklares tredjeaksen af syv modaliteter, der tilsammen forklarer
81,54 pct. af aksens varians, og er dermed den mest specifikke og homogene akse i sit bidrag, da
den kun er struktureret af to strafvariable samt en enkel anden modalitet (se Tabel 8).
53
Tabel 11: Modaliteter rangordnet med bidrag over gennemsnit til inerti på akse 3 i rummet af
opdragelsestilgange. Koordinat og kontributionsværdi.
+ Autoritet
- Autoritet
Modalitet
Koordinat
Kontributionsværdi (%)
Modalitet
Koordinat
Kontributionsværdi (%)
Straf/sanktioner far 1 (lav)
0,70
15,55
Straf/sanktioner mor 4 (høj)
-2,01
18,69
Straf/sanktioner mor 1 (lav)
0,65
13,43
Straf/sanktioner far 4 (høj)
-1,81
14,34
Straf/sanktioner far 3
-0,98
10,48
Straf/sanktioner mor 3
-0,74
6,79
Forældre bestemmer
-0,78
2,26
hjemtid/fritidsakt
28,98
I alt
52,56
81,54
Anm.: Modaliteter efterfulgt af et tal er niveauinddelte, hvor 1 angiver det mindste niveau indenfor den pågældende variabel (eks. svarer samvær m
far 1 til meget sjælden samvær i opdragelsen).
Som det fremgår af korrespondancekortet (Figur 4), placerer de to modaliteter28 for forældre der
meget sjældent anvender straf og sanktioner i opdragelsen sig på den øvre del af den vertikale akse,
i opposition til de fire modaliteter29 på aksens nedre del der indikerer, at begge forældre udøver en
relativ høj grad af straf og sanktioner. De to modaliteter der udtrykker det højeste strafniveau i
opdragelsen30, repræsenterer med deres placering relativt langt ude af aksen, et sjældent afvigende
svarmønster, hvilket også skyldes at de to modaliteter dækker over meget beskedne andele, på
omkring 7 pct. hos henholdsvis moren og faren (se også Tabel 1, side 35). Overordnet er
strafmodaliteterne for henholdsvis moren og faren tæt placeret niveaumæssigt, hvilket indikerer et
homogent svarmønster og dermed en sammenhæng i svaregenskaber. Dette stemmer overens med
en formodning om, at forældre generelt har en fælles tilgang til en så grundlæggende faktor som
straf i opdragelsen.
Det er umiddelbart ikke overraskende, at modaliteten, der udtrykker forældre, der både bestemmer
barnets hjemtid og fritidsaktiviteter indfanges på den nedre del af aksen på vinkel med
modaliteten31 for forældre, der anvender straf og autoritet i et relativt stort omfang, da denne
28
Henholdsvis straf/sanktioner far 1 (lav), straf/sanktioner mor 1 (lav).
Henholdsvis straf/sanktioner mor 4 (høj), straf/sanktioner far 4 (høj), straf/sanktioner mor 3 og straf/sanktioner far 3.
30
Henholdsvis straf/sanktioner mor 4 (høj), straf/sanktioner far 4 (høj).
31
Henholdsvis straf/sanktioner mor 3 og straf/sanktioner far 3.
29
54
relation understøttes af flere undersøgelser, heriblandt Lareaus observationer af den basale
opdragelseslogik, hvor man anser fysisk afstraffelse og forbud uden ræsonnement som en
nødvendig tilgang i opdragelsen, og hvortil barnet ikke har nogen medbestemmelse, da
barn/forælder relationen er distanceret i sit udgangspunkt (Lareau 2003:71). I modsætning hertil,
anvender man i den koordinerede kultiveringslogik dialog som middel fremfor forbud og fysisk
afstraffelse, ved fx at tage barnet til side og opfordre det til at reflektere over handlingens
konsekvenser (ibid.:230). At der ikke er nogen modpol til denne medbestemmelsesmodalitet, er
udtryk for, at det kun er dette ene medbestemmelsesaspekt, der i denne sammenhæng afviger
betydeligt, og dermed bidrager til variansen.
Figur 4: Kort over akse 3; autoritetsdimensionen.
På trods af, at denne akse struktureres af relativt få modaliteter, fremtræder der alligevel en relevant
opposition, som synes væsentlig i forhold til at kunne identificere dette opdragelsesaspekt i en
dansk kontekst. Samlet set afspejler punkternes strukturering en opdragelsesdimension, der dækker
over en lettere mild autoritetstilgang kontra en meget disciplinerende, autoritær og straforienteret
opdragelsestilgang, der heraf betegnes autoritetsdimensionen.
55
Planvis fortolkning
Afrundingsvis betragtes akserne planvist, det vil sige i kombination med hinanden, da det er et
væsentligt trin i korrespondanceanalysen, da det giver mulighed for at tolke aksernes bidrag på
tværs af opdragelsesdimensionerne. Som det fremgår af de tre følgende kort (Figur 5, 6 og 7), er det
kun første- og andenaksen, der er struktureret af bidrag fra nogle af de samme modaliteter. På de
pågældende plan er det dog snarere isolerede undergrupper, der fremtræder, end nye
sammenhænge, når akserne anskues i kombination med hinanden. En af korrespondanceanalysens
forcer er netop, at man på et eksplorativt grundlag kan udforske underliggende sammenhænge i et
stort datamateriale, der på pædagogisk vis illustreres på korrespondancekort. At der i dette tilfælde
ikke fremtræder tydelige sammenhænge på tværs af akserne, kan skyldes, at det simpelt hen
primært er førsteaksen, der forklarer de stærke opdragelsessammenhænge, hvilket også forklarer
den begrænsede udfoldelse af data generelt. Den planvise fremstilling formår dog at bidrage med ny
information vedrørende subvarianter af førsteaksen.
Som det fremgår af Figur 5, er der otte nærværsrelaterede modaliteter, der stratificerer på både
første- og andenaksen, og nærvær i opdragelsen kan derfor anskues som en gennemgående
differentierende faktor i forhold til de to dimensioner. I den nærværsrelaterede opdragelsestilgang
kan der ud fra den planvise fremstilling tænkes at være en subgruppe af forældre, der giver barnet
mange pligter og gøremål, da spredningen af disse restriktivitetsmodaliteter fra akse to, indfanges
på førsteaksens positive ende.
Hertil peger spredningen af toleranceorienterede modaliteter på nærværsdimensionen på en
subvariant af den fraværende opdragelsestilgang, hvor børn sjældent har pligter eller gøremål i
hjemmet.
56
Figur 5: Kort over bidragende modaliteter på plan 1*2.
Når tredjeaksen inddrages på førsteaksen (Figur 6), er der ingen modaliteter, der bidrager på begge
akser, og modaliteterne orienterer sig primært langs de to akser. Dette fravær af relationer
understøttes også af Tabel 1 i Bilag 3, hvor korrelationen mellem variablene straf/sanktioner, far og
samvær med far ikke er statistisk signifikant. Dog er modaliteterne for mild straf orienteret på den
nærværsrelaterede opdragelsesende, mens modaliteterne for hård straf og autoritet (undtagen
straf/sanktioner mor 3) er relateret til den fraværende opdragelsestilgang.
57
Figur 6: Kort over bidragende modaliteter på plan 1*3.
Tredje- og andenaksen viser heller ikke nogen sammenfald af bidragende modaliteter (se Figur 7).
Af Tabel 3 i Bilag 3 fremgår det, at korrelationen mellem blandt andet straf/sanktioner, mor og
antal pligter ikke er statistisk signifikant. Den planvise fremstilling peger dog på, at hård straf er
relateret til en restriktiv tilgang i opdragelsen, mens meget sjælden straf er tilknyttet en tolerant
tilgang. Autoritetsdimensionen kan altså forklare en oplagt form for subvariant af
restriktivitetsdimensionen.
58
Figur 7: Kort over bidragende modaliteter på plan 2*3.
Opdragelsesdimensionerne opsummeret
I den foregående analysedel blev de tre akser fortolket, med det formål at besvare det første
forskningsspørgsmål omkring hvilke relationer, herunder ligheder og modsætninger der fremtræder
i opdragelsesrummet, og hvilke opdragelsestilgange der heraf kan identificeres. I en kort besvarelse
af dette, kan det konstateres, at der på den første akse fremtræder en polarisering, der tolkes som en
nærværende kontra en fraværende opdragelsestilgang, mens den anden akse er karakteriseret ved et
differentieringsmønster, der betegnes restriktivitet kontra tolerance. Tredjeaksen der benævnes
autoritesaksen, karakteriseres i kraft af sit meget ensidige variabelbidrag ikke som konkrete
distingverende opdragelsestilgange, men snarere som supplerende information omkring dette
sanktionerende opdragelsesaspekt.
Mere uddybende indfanger førsteaksen (nærværsdimensionen) den største del af variansen, og
indeholder dermed også den største forklaringskraft. Forældrenes opdragelsespositioner forklares
derfor primært af et differentieringsmønster inden for nærvær og engagement, der på den positive
side af den horisontale akse repræsenteres af nærværsrelaterede modaliteter, mens den på den
negative side af aksen indfanger de diametrale modsætninger, der repræsenterer en fraværende og
59
uengageret opdragelsestilgang. Den nærværsorienterede opdragelsestilgang synes at have mange
lighedstræk med Lareaus koordinerede kultiveringslogik, hvor forældre også vægter samvær og
dialog højt, samt at de er stærkt engagerede i institutionelle arrangementer. Aspektet omkring børn
der går til mange organiserede fritidsaktiviteter, er også et centralt differentierende punkt i Lareaus
kulturelle opdragelseslogik. Hertil indfanges modaliteten, der indikerer, at barnet går til mange
fritidsaktiviteter, også på den nærværende opdragelsesende af aksen, på trods af, at bidragsværdien
ligger under tærskelværdien.
Den fraværende opdragelsestilgang deler flere fællestræk med Lareaus basale vækstlogik i
opdragelsen, hvor man også her har et distanceret forhold til barnet i forhold til samvær og dialog,
samt at forældrene sjældent deltager i forældremøder og lignende. Ligeledes er børnene som Lareau
observerer i de basale vækstfamilier ofte overladt til sig selv efter skole, og er sjældent engageret i
organiserede fritidsaktiviteter uden for skolen (Lareau 2003:242).
Akse to (restriktivitetsdimensionen) er mere beskeden i sit bidrag, og illustrerer et
oppositionsaspekt inden for restriktivitet kontra tolerance i opdragelsen primært i form af
polariserende modaliteter inden for pligter og huslige gøremål. Derudover bidrager flere af de
nærværsrelaterede modaliteter, der også bidrog på akse et. Den tolerante opdragelsestilgang kan
sammenlignes med Dahls (2012) tolerante familietypologi, der blandt andet er kendetegnet ved en
følelsesmæssig tæthed, en nutidsorientering samt en knap så styrende familiepraksis (jf. afsnit 2.2).
Den restriktive opdragelsestilgang kan betegnes som distanceret, restriktiv og autoritær.
Tredjeaksen (autoritetsdimensionen) kontrasterer opdragelsesmodaliteter inden for straf, samt
bidrag fra en enkel modalitet der indikerer, at barnet ingen medbestemmelse har, og som orienterer
sig omkring de modaliteter, der indikerer det næsthøjeste strafniveau på aksens negative ende. På
trods af, at der i dette rum nærmest kun udfoldes en binær polaritet, der ikke efterlader meget rum
til tolkning, kan denne differentiering sammenlignes med Lareaus opdragelsesstrategier, hvor man i
den koordinerede kultivering ikke anvender straf modsat den basale vækstlogik, hvor straf og
sanktioner er en væsentlig del af opdragelsen.
I forhold til den planvise tolkning, viste der sig flere subvarianter af de pågældende
opdragelsesdimensioner. I den forbindelse kan mild straf (akse tre) og meget nærvær og mange
pligter fra restriktivitetsdimensionen (akse to) anskues som subvarianter til den nærværsrelaterede
opdragelsestilgang (akse et), mens hård straf og få pligter er relateret til den fraværende
60
opdragelsestilgang. Ligeledes er tolerance (akse to) ikke overraskende relateret til mild straf, mens
hård straf er relateret til restriktivitet i opdragelsen.
Hertil peger spredningen af toleranceorienterede modaliteter på nærværsdimensionen på en
subvariant af den fraværende opdragelsestilgang, hvor børn sjældent har pligter eller gøremål i
hjemmet.
Samlet set peger tolkningen af de tre akser på, at opdragelseselementer inden for nærvær,
restriktivitet og autoritet strukturerer forskellige opdragelsesdimensioner, modsætninger såvel som
ligheder. Hvor der på akse et og to fremtræder meningsfulde distinkte opdragelsestilgange, tildeles
tredjeaksens autoritetsdimension en sekundær rolle, hvortil den kan supplere med information
omkring en enkel, dog væsentlig, egenskab i opdragelsen, et forhold der også diskuteres i det
følgende afsnit.
Metodiske refleksioner omkring opdragelsesdimensionerne
Før analysens illustrative del påbegyndes, følger nogen refleksioner i forhold til de resultater
analysen op til dette punkt har bidraget med.
Det overordnede mønster af analysens bidragende modaliteter på de tre pågældende akser er, at de
indfanges og udfolder sig i få afgrænsede grupper, hvilket begrænser tolkningen af diverse
relationer. Data synes således at folde sig ud i rummet på en måde, der ikke efterlader mange
forklaringsmuligheder. Dette kan blandt andet skyldes strukturering af data, herunder den
forudgående databearbejdelse, hvori flere forhold spiller ind i forhold til at skabe stabilitet og
validitet i modellen samt det at modellere data på en sådan vis, at der skabes et meningsfuldt rum.
Som nævnt i metodeafsnittet, afhænger en variabels bidrag til punktskyen ikke af selve dataene,
men derimod af dets antal af modaliteter. Anbefalingen om at tilstræbe variable med lige mange
kategorier er forsøgt imødekommet (Le Roux & Rouanet 2010:39), da antallet af variablenes
modaliteter kun svinger fra 4-6 kategorier. Men da det i tillæg hertil ofte anbefales, at man opererer
med mindst fem kategorier32, kan dette have forårsaget, at de pågældende variable med kun fire
modaliteter er blevet undervurderet i deres samlede bidrag, og derved kan stabiliteten være blevet
forringet. Ligeledes kan meget sjældent forekommende modaliteter i en uholdbar grad have
32
For at overholde det andet krav om mindst 5 pct. i hver kategori, anså jeg det som nødvendigt kun at tildele de
pågældende variable fire kategorier.
61
medvirket til at skabe denne simple struktur qua metodens egenskab, der øger vægten for sjældne
kategorier. Dette kan også have den ulempe, at deres bidrag overvurderes, hvorved
repræsentationskvaliteten forringes. En anden forklaring på datas begrænsede udfoldelseskapacitet
er, at der strengt taget kun eksisterer disse få distinkte opdragelsestilgange i analysens population,
hvilket også skal betragtes som et essentielt fund i sig selv.
Det skal også bemærkes, at både anden og tredje aksen umiddelbart struktureres af
disciplinorienterede modaliteter, der også fremviser ensartede differentieringsmønstre, hvilket kan
forringe forklaringsværdien. Men da der ikke er identificeret reelle opdragelsestilgange på
tredjeaksens autoritetsdimension, hvortil den kun forklarer et helt konkret opdragelseselement,
synes de ensartede ’historier’ ikke at forringe den overordnede tolkning.
I forhold til hvorvidt der på tredjeaksen kan identificeres modsætningsfyldte opdragelsestyper,
mener jeg, som tidligere nævnt, at den ikke struktureres af tilstrækkelige opdragelsesegenskaber qua
sit ensidige variabelbidrag, og det virker derfor ikke meningsfuldt at identificere
opdragelsestilgange på dimensionen. At tredjeaksen er struktureret som den er, kan skyldes flere
forhold. Som udgangspunkt synes flere af strafmodaliteterne ekstreme i deres indhold, da de er
konstruerede af strafelementer, der kan forventes sjældne i en moderne kontekst, og yderligere er
noget de fleste forældre måske ikke ynder at svare helt ærligt på, grundet en generel tabuisering
omkring emnet. Heraf kan strafmodaliteterne tænkes at være henholdsvis under- eller overvurderet i
deres bidrag på en uforholdsmæssig måde, da strafvariablens fordeling er meget ujævn.
Eksempelvis fordeler omtrent halvdelen33 af alle mødre og fædre sig på det laveste straf niveau
(straf 1) (se Tabel 1, side 35), hvortil det kun drejer sig om cirka 7 pct. af forældrene34, der i høj
grad anvender straf. Punkternes repræsentationskvalitet forringes derved, da deres vigtighed
overvurderes (Le Roux & Rouanet 2004:214), og korrespondanceanalysens projektionsprincipper af
punkter i rummet kan i dette tilfælde siges at overkomplicere problemstillingen, hvilket kan føre til
fejlfortolkninger. Man kunne have opdelt de to hyppigt forekommende strafmodaliteter, hvilket
kunne tænkes at fremvise yderligere differentieringer, og dermed øge aksens forklaringskvalitet.
Men punkterne for hård straf ville uanset hvad være udtryk for et udsnit af datamaterialet, der kun
har relevans for en meget lille andel af befolkningen, grundet dens lille andel. Overordnet udtrykker
33
34
Mødre: 48,6 %, fædre: 50,7 %.
Mødre: 7,2 %, fædre: 6,9 %.
62
strafvariablen således ikke en meningsfuld distingveret opdragelsestype, og bidrager derfor heller
ikke med en væsentlig forklaring i forhold til at identificere opdragelsestilgange. Dog kan den
stadig bidrage med information omkring forholdet mellem autoritet (straf/sanktioner) og forældres
sociale position, hvorfor den bibeholdes i analysen, dog med en mere sekundær status.
63
5.2. Analysedel II: Opdragelsesdimensionerne og social position
Den følgende analysedel har til formål at besvare forskningsspørgsmålet: Hvordan korresponderer
forældrenes sociale positioner med opdragelsestilgangene? For at undersøge denne sammenhæng
mellem forældrenes sociale position og deres opdragelsestilgang, beskrives og fortolkes det hvilke
og hvordan de illustrative sociale positionskategorier spreder sig på de identificerede
opdragelsesdimensioner, hvorved en sammenhæng kan forklares. I den forbindelse skal det
understreges, at der ikke er tale om en sammenhæng eller sandsynlighed i ren statistisk forstand,
men at man kan antyde en effekt/relation, ved metodisk at undersøge hvordan de illustrative
variable stratificerer langs de respektive akser, hvoraf det bliver muligt at forklare de
differentierende opdragelsesdimensioner qua sociale positionsfaktorer (Le Roux & Rouanet
2010:59).
Af Tabel 12 fremgår de illustrative kategorier, herunder hvilken akse de stratificerer langs, og
hvilken ende deres vægt ligger i, udvalgt på baggrund af tærskelkriteriet om signifikante
standardafvigelser. Afstanden mellem disse kategorier betegnes som standardafvigelser, hvor man
som tommelfingerregel anskuer en afvigelse på mere end 1 som en stærk sammenhæng, moderat
når den er mellem 0,5-1, og svag når den er mindre end 0,5 (Le Roux & Rouanet 2004:234).
Alle kategorier ligger mindst omtrent en halv standardafvigelse fra centrum, eller fra en anden af
spørgsmålets kategorier, hvilket indikerer en moderat sammenhæng kategorierne i mellem.
Kategorier der ikke afviger på et væsentligt plan langs akserne, og derfor ikke er inkluderet i
analysen, fremgår af Bilag 7.
Tabel 12: De udvalgte variable samt de hertil væsentlige kategorier. Koordinat, andel samt afstand
til fjerneste kategori.
Illustrativ variabel,
Kategori
Koordinat/
Afstand til
Koordinat/
Afstand til
Koordinat/
Afstand til
andel
fjerneste
andel
fjerneste
andel
fjerneste
modalitet
Nærværsaksen(akse 1)
modalitet
Restriktivitetsaksen (akse 2)
modalitet
Autoritetsaksen (akse 3)
Beskæftigelsesposition
Læge/tandlæge
0,52
1, 03
Konsulent/marketing
0,39
Kultur/kommunikation, privat
Kultur/formidling, offentlig
-0,37
0,48
1,08
0,90
-
-
0,55
1,06
0,48
1,08
-
-
0,40
1
-0,47
0,70
0,80
64
Akademisk forskning
0,42
0,93
0,47
1,07
Undervisning HØJ
0,35
0,86
0,37
0,97
Sundhedstekniske fag/HØJ
0,24
0,75
0,37
0,97
Omsorg ufaglært
-0,21
0,76
-
-
-
-
Servicesektoren, diverse, ufaglært
Håndværk/teknik
0,33
-0,33
0,80
0,88
Kommunal sektor, mellem- og højniveau
-0,25
0,55
Praktisk/på gulvet/ufaglært
-0,38
0,93
-0,46
0,94
Medhjælpende hustru/hjemmegående
-0,33
0,88
-
-
Arbejdsløs
-0,51
1,06
-0,60
1,08
Førtidspension/efterløn
-0,47
1,02
-0,30
0,78
Langtidssygemeldt/revalidering
-0,42
0,97
-
-
Begge ufaglært
-0,67
0,98
-0,51
0,85
Begge MVU/LVU
0,31
0,98
0,34
0,85
Mor, LVU
0,30
0,72
0,32
0,64
Mor, MVU
-
-
0,23
0,55
Mor, Folkeskole
-0,42
0,72
-0,32
0,64
Far, Folkeskole
- 0,39
0,59
-0,22
0,58
Far, LVU
0,20
0,59
0,33
0,58
Far, MVU
0,20
0,59
0,20
0,78
Alle bedsteforældre har en uddannelse
0,22
0,61
-
-
Tre af bedsteforældrene har en uddannelse
0,11
0,50
-
-
Ingen af bedsteforældrene har en
-0,39
0,61
-
-
Dårlig
-0,44
0,57
-
-
Særdeles god
0,13
0,57
-
-
Højindkomst; 75.000 kr. og derover
0,27
0,57
0,29
0,49
Lavindkomst; højst 35.000 kr.
-0,30
0,57
-0,20
0,49
0,32
0,79
Uddannelsesbaggrund
Bedsteforældrenes uddannelsesbaggrund
uddannelse
Farens økonomiske vurdering
Hustandens samlede månedlige indkomst
Moren og farens henholdsvis indkomst og økonomiske vurdering kombinereret med deres uddannelsesbaggrund
65
Mor; lavindkomst - ufaglært
-0,49
0,80
-0,30
0,64
Mor; højindkomst - MVU/LVU
0,31
0,8
0,34
0,64
Mor; økonomi nogenlunde - ufaglært
-0,43
0,71
-0,33
0,64
Mor; økonomi rigtig god - MVU/LVU
0,28
0,76
0,31
0,67
Mor; økonomi dårlig - ufaglært
-0,48
0,76
-0,36
0,67
Far; dårlig økonomi - ufaglært
-0,96
1,21
-0,26
0,56
Far; dårlig økonomi – faglært/KVU
-0,44
0,44
Far; økonomi rigtig god -MVU/LVU
0,25
1,21
0,22
0,79
Far; god økonomi - MVU/LVU
0,24
1,2
0,28
0,85
Far; dårlig økonomi – faglært/KVU
-0,4
0,65
-0,27
0,55
Far; dårlig økonomi – MVU/LVU
-0,46
0,71
-0,57
0,85
Far; højindkomst - MVU/LVU
0,26
0,64
0,38
0,57
Far; lavindkomst - ufaglært
-0,38
0,64
-0,19
0,57
Social position i forhold til førsteaksen nærværsdimension
Som det fremgår af Figur 8, spreder kategorierne for forældrenes uddannelsesbaggrund sig på
nærværsaksen på hierarkisk vis, da den nærværende opdragelsestilgang på førsteaksens positive
ende er repræsenteret af højtuddannede forældre, mens den fraværende opdragelsestilgang er
repræsenteret af forældre med ingen eller lav uddannelsesbaggrund.
66
Figur 8: Kort over forældrenes sociale position. Plan 1*3.
Anm.: Grundet tekniske begrænsninger er målenheden for kvadranter på dette kort angivet til 0,4, og ikke 0,5 som de tidligere kort.
Den tydeligste differentiering ses mellem kategorierne begge forældre ufaglært og begge forældre
MVU/LVU, da der her er en tilnærmelsesvis stærk (0,98) sammenhæng til nærværsdimensionen. En
polarisering der også fremtræder mellem kategorierne folkeskole og forældre med lange
videregående uddannelser, hvor der ses moderate sammenhænge35.
Kategorierne for hvorvidt forældrenes forældre har gennemført en uddannelse, spreder sig også på
nærværsdimensionen. Her fremtræder moderate36 sammenhænge mellem kategorien bedsteforældre
med ingen uddannelse, som er repræsenteret i den fraværende opdragelsesende, kontra henholdsvis
alle fire eller tre bedsteforældre har uddannelse, der er placeret på den nærværsrelaterede akseende,
hvor afvigelsen, forventeligt nok, er størst mellem kategorierne ingen uddannelse og alle har en
uddannelse.
35
Standardafvigelsen mellem mor, folkeskole og mor, LVU er på 0,72, mens den er på 0,59 mellem fædrenes.
Standardafvigelsen mellem bedsteforældre med ingen uddannelse og alle bedsteforældre har en uddannelse samt tre
bedsteforældre har en uddannelse er på hhv. 0,61 og 0,50.
36
67
Der er forholdsvis mange af de økonomisk relaterede kategorier, herunder de kombinerede
kategorier (økonomi og uddannelse), der spreder sig på nærværsaksen med afvigelser fra centrum
og mellem kategorierne af moderat eller stærk karakter (se Tabel 12). Overordnet set placerer
kategorierne sig på hierarkisk vis, i kraft af en tydelig polarisering mellem lav og høj økonomisk og
kulturel kapital. Blandt andet fremtræder en moderat sammenhæng (0,57) mellem forældre med
højindkomst, der vurderer deres økonomi som særdeles god repræsenteret på den nærværende
opdragelsesende kontra forældre med lavindkomst og en negativ vurdering af deres økonomi, som
er kendetegnet ved en fraværende opdragelsestilgang. I forhold til differentieringen mellem de
kombinerede kategorier, ses der moderate afvigelser (se Tabel 12) mellem forældre med en
højindkomst, der generelt set vurderer deres økonomi som god, og har en høj uddannelsesbaggrund
(MVU/LVU) kontra forældre med lavindkomst, ringe økonomi og ufaglært baggrund (samt en
enkel kategori for fædre med en faglært eller kort videregående uddannelse). Heriblandt fremtræder
også en sammenhæng af stærk karakter (1,21) mellem de ufaglærte fædre med en dårlig økonomi
og de højtuddannede fædre med en særdeles god økonomi. Dog orienterer kategorien af
højtuddannede fædre med en dårlig økonomi sig også på den fraværsorienterede opdragelsesende (0,46), hvilket er udtryk for, at det økonomiske aspekt her vægtes højere end det kulturelle i forhold
til sammenhængen mellem de to opdragelsestilgange. Men udover denne enkelte kategori, er
tendensen overordnet, i forhold til differentieringen af de kombinerede variable, at fordelingen og
sammensætningen af baggrundsfaktorerne for økonomi og kultur følger hinanden.
I forhold til mødrenes beskæftigelsesposition, spreder kategorierne sig på nærværsaksen med et
polariserende mønster, der overordnet er karakteriseret ved, at den nærværende opdragelsestilgang
er repræsenteret af højkulturelle beskæftigelsespositioner, mens den fraværende opdragelsestilgang
typisk omfatter mødre, der befinder sig uden for arbejdsmarkedet eller i ufaglærte stillinger.
En væsentlig differentiering ses mellem mødre der henholdsvis har læge og tandlægepositioner eller
stillinger inden for kultur- og kommunikationsområdet i det private erhvervsliv37 kontra arbejdsløse
og førtidspensionerede mødre – en polarisering der har en stærk38 sammenhæng til denne
opdragelsesdimension (se Tabel 12). Dernæst fremtræder moderate39 sammenhænge til aksen
37
Eksempelvis journalister, forlagsredaktører og kunstformidlere.
Alle afvigelserne mellem disse kategorier er >1.
39
Alle afvigelserne mellem disse kategorier er >0,5.
38
68
mellem henholdsvis konsulenter og marketingsansatte40 i det private erhvervsliv, forskning og
akademisk relaterede stillinger41 samt høje stillinger på undervisningsområdet42 og de
oppositionerende kategorier, henholdsvis langtidssygemeldte og revalideringsmodtagere,
hjemmegående mødre, positioner inden for det ufaglærte omsorgsområde43, håndværk- og
teknikfag44 samt praktiske ufaglærte stillinger45.
Det skal bemærkes, at særligt de stillingskategorier, der orienterer sig på den nærværsrelaterede
ende af aksen, udgør et relativt lavt antal mødre, der svinger fra mellem 30-103 respondenter i de
respektive kategorier (se Bilag 2). Dette forringer udsigelseskraften en anelse, men
beskæftigelsespositionernes ensartede højkulturelle egenskaber synes dog alligevel at bidrage med
en værdifuld information i den gældende polarisering.
Social position i relation til andenaksens restriktivitetsdimension
Som det fremgår af Tabel 12, er det kun meget få illustrative kategorier, der afviger væsentligt på
andenaksen, hvilket indikerer, at opdragelsesdimensionen inden for tolerance og restriktivitet ikke
er associeret med analysens indikatorer for forældrenes sociale position. Dette understøttes også af,
at der ikke er nogen statistisk signifikant sammenhæng mellem de sociale positionsvariable, og de
variable der bidrager til andenaksen, henholdsvis pligter og gøremål (se Bilag 6).
På den nedre del af aksen (Figur 9), der udtrykker en tolerant opdragelsestilgang, orienterer fædre
med en faglig eller kort videregående uddannelse sig, der vurderer deres økonomi som værende
dårlig. Med placeringen, - 0,44, på den vertikale akse har kategorien en svag dog tilnærmelsesvis
moderat relation til denne dimension. Derudover er den tolerante opdragelsesstil, der er kendetegnet
ved et tæt nærvær, typisk for mødre beskæftiget inden for kultur og formidling i den offentlige
sektor46 (- 0,47), kommunale stillinger på lederniveau47 samt læger og tandlæger (- 0,37). I
opposition hertil er den restriktive opdragelsestilgang derimod repræsenteret af mødre uden for
40
Eksempelvis marketingskonsulenter, projektledere og udviklingskonsulenter.
Eksempelvis bioanalytikere, P.hd.-studerende og forskningsdirektører.
42
Eksempelvis lektorer og skoleledere.
43
Eksempelvis dagplejere, hjemmehjælpere og handicapmedhjælpere.
44
Eksempelvis elektrikere, bygningskonstruktører og montricer.
45
Eksempelvis fabriksarbejdere, rengøringsassistenter og lagermedarbejdere.
46
Omfatter primært bibliotekarer.
47
Eksempelvis kontorfuldmægtige, afdelingsledere, overassistenter og konsulenter; (0,33).
41
69
arbejdsmarkedet48 samt mødre ansat i servicesektoren49. Polariteter der overordnet orienterer sig
med moderate sammenhænge til denne opdragelsesdimension med afvigelser mellem kategorierne
på over 0,5.
Figur 9: Kort over forældrenes sociale position. Plan 1*2.
Anm.: Grundet tekniske begrænsninger er målenheden for kvadranter på dette kort angivet til 0,4, og ikke 0,5 som på de tidligere kort.
Social position i relation til tredjeaksen autoritetsdimension
Da autoritetsaksen ikke er identificeret som en konkret opdragelsestilgang, kan den heller ikke
direkte bidrage til at besvare forskningsspørgsmålet. Derfor beskrives de illustrative kategoriers
spredning på aksen derfor også kun i korthed.
Overordnet er det gennemgående de samme kategorier, der afviger på tredjeaksen som på
førsteaksen (se Tabel 12), og jeg vil derfor ikke gå i detaljer med kategoriernes eksakte
afvigelseskraft i det følgende. Den homologe differentiering af illustrative kategorier på henholdsvis
48
49
Arbejdsløse: 0,32.
Eksempelvis kosmetolog, frisør, kropsterapeut og massør.
70
akse et og tre betyder, at opdragelsespolariteterne er repræsenteret af de samme karakteristika inden
for social position, og autoritetsdimensionen kan derfor anskues som en subdimension af den
nærværsrelaterede opdragelsesdimension.
Kort ridset op er den autoritetsprægede ende af tredjeaksen repræsenteret af forældre med en lav
uddannelsesbaggrund og en ringe økonomi, samt at mødrene typisk er uden for arbejdsmarkedet
(arbejdsløse) og ansat i ufaglærte praktiske stillinger.
Den positive ende af aksen der indikerer et meget sjældent brug af straf og sanktioner i opdragelsen,
udgøres typisk af forældre med en mellem- eller lang videregående uddannelse, og en høj
hustandsindkomst samt en generel positiv vurdering af deres økonomi. Ligeledes er mødrene ofte
ansat i høje akademiske og forskningsrelaterede stillinger, inden for kultur og kommunikation i den
private sektor eller som læger og tandlæger.
Opsummerende diskussion af sammenhængen mellem opdragelsesdimensionerne og social
position
Den foregående analysedel havde til formål at undersøge korrespondancen mellem opdragelse og
social position. Efter den følgende opsummering og diskussion vil det pågældende
forskningsspørgsmål blive besvaret.
Førsteaksens nærværsdimension og social position
Den primære identificerede opdragelsesdimension, der omfatter nærvær kontra fravær på
førsteaksen, differentierer populært sagt mellem over- og underskudsforældre. Det er særligt
kulturel kapital, der differentierer væsentligt på denne akse, hvor den overordnede tendens er, at
højtuddannede forældre bedriver en nærværsorienteret opdragelsestilgang modsat ufaglærte
forældre, der typisk har en distancerende og fraværende tilgang i opdragelsen. Kulturel kapital i
form af uddannelsesniveau er således relateret til denne opdragelsesdimension, en sammenhæng der
kan sammenlignes med Lareaus to klassedistinkte opdragelseslogikker, hvor forældrenes kulturelle
kapital er tæt forbundet med denne habitusforankrede logik (Lareau 2003:30). Lareaus koordinerede
kultiveringstilgang er særligt kendetegnet ved veluddannede forældre, hvortil forældre der udøver
den basale vækstlogik ofte ingen eller meget lidt uddannelse har (ibid.:31).
Ud fra Bourdieus optik kan uddannelseskategorierne siges at udtrykke henholdsvis konkrete
formelle uddannelsespositioner og kulturelt betingede dispositioner, og kan deraf tolkes som
71
institutionaliserede og kropsliggjorte kulturelle kapitalformer, der virker strukturende i
opdragelsesrummet. Kropsliggjorte da de respektive uddannelsespositioner også peger på
forældrenes habitusforankrede dispositioner. Eksempelvis kan de nærværsorienterede forældre i
kraft af deres høje uddannelse, tænkes at have en kropsliggjort kulturel kapital, der disponerer dem
til at opdrage som de gør.
Den kulturelle differentiering i form af uddannelsesbaggrund er hierarkisk struktureret, da den
indfanger yderpositioner i det sociale hierarki. Dette udtrykker en sammenhæng mellem forældre i
henholdsvis øvre og nedre kulturelle positioneringer og deres opdragelsestilgang, hvor den
nærværende opdragelse er repræsenteret af forældre med meget kulturel kapital og vice versa.
En indikation på nedarvet kapital i form af bedsteforældrenes uddannelsesbaggrund er også relateret
til nærværsdimensionen, hvor nærværsorienterede forældre typisk har uddannede forældre, mens de
fraværende forældres forældre ingen uddannelsesbaggrund har. Dette indikerer en polarisering
mellem forældrenes opdragelseslogik inden for nærværsdimensionen og den kulturelle kapital de er
opvokset med i hjemmet i form af forældre med en uddannelsesbaggrund. Dette peger på, at
forældrenes primære socialisering i barndommen spiller en rolle i forståelsen af sammenhængen
mellem opdragelse og social position. Man skal dog være påpasselig med at drage for mange
konklusioner omkring nedarvet kulturel kapital, da der kan være flere baggrundsforhold der spiller
ind.
Forældrenes økonomiske kapital i kombination med deres uddannelsesniveau differentierer også på
nærværsdimensionen, hvor det især er mødre med lav økonomisk og kulturel kapital der i den
fraværende opdragelsesende står i opposition til de nærværende mødre, der modsat har en stor
mængde kulturel og økonomisk kapital. Der ses også en større relation mellem mødres
kapitalmængde og fordeling i forhold til uddannelse og indkomst og opdragelse, end det er tilfældet
med fædrene. Således er det negative rum repræsenteret af fædre med en både høj og lav kulturel
kapital, hvilket kan indikere, at den fraværende opdragelsestilgang er mere økonomisk betinget
hvad fædrene angår. Her er det kun mødre med et lavt uddannelsesniveau, der orienterer sig på
akserne, og den kulturelle kapital er altså også af afgørende betydning her.
Overordnet er økonomisk kapital i mange henseender en essentiel forudsætning for at kunne
erhverve og opretholde kulturel kapital, og er derfor også en vigtig kapitalform i forhold til at kunne
afdække kulturelt betingede sammenhænge (Prieur & Sestoft 2006:88).
72
De sociale positioner, der repræsenterer den nærværsorienterede opdragelsesdimension, kan ud fra
en habitusforståelse siges at indikere forældrenes indlejrede dispositioner til at udøve den
pågældende opdragelsestilgang.
Den illustrative variabel mødrenes beskæftigelsesposition fungerer, som tidligere nævnt, som en
essentiel indikator på mødrenes sociale position, da den udover at pege på konkrete
stillingsbetegnelser, også formodes at være fællesnævner for en stor del af forældrenes samlede
kapital. Kategorierne for mødrenes beskæftigelsespositioner differentierer især på kulturel kapital,
og har en spredning med både moderate og stærke sammenhænge, hvor den nærværsrelaterede
opdragelsestilgang er repræsenteret af mødre med beskæftigelsespositioner, der kendetegner en
kulturel overvægt kontra den fraværende opdragelsestilgang, der typisk består af mødre uden for
arbejdsmarkedet. Sidstnævnte beskæftigelsesstatus indikerer et underskud af økonomisk såvel som
kulturel kapital, hvortil disse mødre kan siges at repræsentere en gruppe habitus, hvor den
fraværende opdragelseslogik er inkorporeret. Dertil kan de højkulturelle forældre, i tråd med
Lareaus begreb om det kulturelle script inden for opdragelse, antages at være kulturelt disponeret til
at følge de herskende opdragelsesanvisninger som en del af deres indlejrede habitus.
Opsummerende ses der i den illustrative analysedel adskillige sammenhænge mellem både
økonomisk og kulturel kapital og de to distinkte opdragelsestilgange på nærværsaksen. Dog synes
indikatorerne for kulturel kapital at spille en større rolle end den økonomiske, da der er færre
økonomiske kategorier der afviger væsentligt. På baggrund af de illustrative kategoriers orientering
fremtræder der således tydelige relationer mellem forældrenes kulturelle kapital og deres tilgang i
opdragelsen.
Efter at have sammenfattet relationerne mellem social position og opdragelse, sammenlignes denne
sammenhæng med Lareaus opdragelsesaspekt.
De polariteter der tilsammen udtrykker en fraværende opdragelsestilgang, tolkes som forankret i en
habitus, der er kendetegnet ved en lav kulturel kapital, hvortil den basale opdragelseslogik er
inkorporeret. En logik der også omfatter et lavt engagement i barnets institutionelle omgivelser, da
forældrene primært ikke føler sig klædt på til at navigere i disse fora, samt at de nærer en generel
mistillid til disse institutioner og derfor sjældent involverer sig (Lareau 2003:243). De forældre
Lareau betegner som tilknyttet til en koordinerende kultiveringslogik, deltager hyppigt i
institutionelle sammenhænge, da de blandt andet qua deres kulturelle kapital mestrer og til tider er
73
overlegne på dette felt (ibid.:228). En kulturel differentiering der kan tænkes også at gøre sig
gældende i nærværsdimensionens i kraft af de polariserende punkter, der udtrykker
forældremødedeltagelse. Aspektet omkring omfanget og organiseringen af børns fritidsaktiviteter,
der er et omdrejningspunkt i den koordinerede kultivering, indfanges også på modsættende vis på
nærværsdimensionen. Disse relationer kan således perspektiveres til Lareaus observation af den
nedre klasses opdragelseslogik, hvor forældre der oplever socio-strukturelle begrænsninger i
hverdagen, ikke engagerer deres børn i aktiviteter uden for skolen i så høj grad som de
ressourcestærke forældre (ibid.:238). Hertil vægter forældre i de øvre klasser organiserede
fritidsaktiviteter højt med et sigte om at fremelske barnets kompetencer via dets interesser (ibid.).
En vigtig sondring hos Lareau er imidlertid, at de ressourcesvage familiers nedprioritering af
fritidsaktiviteter i større grad skyldes den kulturelle opdragelseslogik frem for økonomiske
begrænsninger, da de ikke anser fritidsaktiviteter som en vigtig komponent i opdragelsen, hvor
barnets udvikling anskues som en mere spontan og naturlig proces (ibid.).
I forhold til sammenhængen mellem samvær og dialog i opdragelsen og forældrenes sociale
position, er der også her mange fællestræk med de opdragelsesmønstre Lareau finder hos de
henholdsvis nedre og øvre klasser. Den nærværsrelaterede ende af aksen er meget domineret af
punkter, der indikerer en meget høj grad af samvær og dialog med barnet. Udover at dette går i tråd
med den koordinerede kultiveringslogik, kan det også sammenlignes med Stefansen & Aarseth
(2011) begreb om den berigende nærhed, hvor forældrenes organisering af barnets fritid samt
samvær generelt, åbner op for et følelsesmæssigt bånd via engagement og fællesskab fra
forældrenes side (396). Ligeledes kan den identificerede nærværsrelaterede opdragelsestilgang også
sammenlignes med Baumrinds autoritative familie, der også består af forældre med en
følelsesmæssig tæt relation til barnet, samtidig med, at de nærer høje forventninger til barnet (Dahl
2012:108). Dette autoritative perspektiv understøtter også, at barnet her har mange huslige gøremål,
der peger på et motiv hos forældrene om at indgyde ansvar hos barnet på et nærværsrelateret
grundlag. Lareau observerer en distanceret forælder/barn relation hos lavressourcefamilierne,
hvilket kan sammenlignes med den fraværende opdragelsestilgang. Lareau forklarer denne afstand i
relationen med, at forældrene ikke finder det væsentligt at involvere sig i barnets private/sociale
sfærer, og der er derfor en naturlig separation mellem de voksne og børnenes verdener (Lareau
2003:98).
74
Opsummerende kan forældrenes habitus, som ifølge Lareau er relateret til en specifik kulturel logik
i forhold til deres opdragelsestilgang, siges at blive fremhævet i de polariteter, som
nærværsdimensionen indfanger, hvortil økonomisk og særligt kulturel kapital virker
differentierende inden for opdragelsestilgange i Danmark.
Andenaksens restriktivitetsdimension og social position
Som det fremgår af den foregående analyse, er det meget få af de illustrative kategorier, der
differentierer på restriktivitetsdimensionen, hvortil man kan forestille sig, at der er andre af
forældrenes baggrundsforhold, der differentierer på denne opdragelsesdimension, som eksempelvis
geografisk tilhørsforhold, der ikke indgår i denne analyse. Det skal i den forbindelse nævnes, at
følgende variable der blandt andet omhandler familiestruktur og arbejdsforhold heller ikke
differentierer væsentligt på andenaksen (ej heller på de to andre akser), og er således ikke
forklarende for restriktivitetsdimensionen: antal børn i huset, forældrenes antal underordnede på
arbejdspladsen, svært at være forældre, forældrenes netværk samt arbejdstid.
På baggrund af den illustrative analyse, repræsenteres den restriktive opdragelsestilgang, som
primært er karakteriseret ved mange pligter og gøremål samt et begrænset nærvær, af mødre der
typisk er arbejdsløse (1,8 pct.) eller ansat i servicesektoren (inden for personlig pleje og velvære)
(2,3 pct.). En anelse groft generaliseret, kan det formodes, at disse forældre er lavt uddannede samt
har en ringe økonomi, og heraf har en lav kulturel kapital samt strukturelle begrænsninger i deres
hverdag. Deraf kan deres restriktive opdragelsestilgang betegnes som værende forankret i en mere
traditionel tilgang, hvor faktorer såsom lydighed og disciplinering er i fokus (jf. Kapitel 2).
Den tolerante opdragelsestilgang der er kendetegnet ved et tæt nærvær, hvor man ikke engagerer
barnet i organiserede aktiviteter eller i huslige gøremål og pligter, er derimod repræsenteret af
mødre, der indtager relativt høje beskæftigelsespositioner, henholdsvis læger og tandlæger (1 pct.),
lederstillinger i den kommunale erhvervssektor (2,2 pct.) samt offentlige stillinger på kultur- og
formidlingsområdet (0,7 pct.). Med forbehold for, at disse kategorier dækker over relativt få mødre,
peger de samlet set på en gruppe af mødre, der typisk har høje stillinger inden for særligt den
offentlige sektor. Dertil er denne opdragelsestilgang også relateret til fædre med en faglig eller kort
videregående uddannelse bag sig, der vurderer deres økonomi som værende dårlig (0,6 %), hvilket
er en umiddelbar modsætning til mødrenes sociale position, der er karakteriseret af mere kulturel og
økonomisk kapital. Dog skal man ikke lægge for meget i disse relationer, da de som sagt omfatter
meget få forældre.
75
På trods af den begrænsede spredning af illustrative kategorier, kan denne opdragelsesdimension i
sammenhæng med forældrenes sociale position, anskues i relation til flere danske studier, der også
identificerer tolerante opdragelsestilgange i Danmark (Dahl 2012; Ottosen 2010). Dahl finder blandt
andet en tolerant familietype, også på baggrund af børneforløbsundersøgelsen, som er karakteriseret
ved nærvær (’følelsesmæssig tæthed’) og en laissez-faire relateret tilgang i opdragelsen (Dahl
2012:123). Forældrene betegnes her som lavt uddannede, hvilket understøtter
restriktivitetsdimensionens lavt uddannede fædre. Dog er der ingen statistisk signifikans i
sammenhængen mellem de bidragende opdragelsesvariable (inden for pligter og gøremål) og de
sociale positionsvariable, samt at de få illustrative kategorier, der afviger væsentligt indeholder
meget få forældre. Det er derfor kun begrænsede konklusioner man bør drage i forhold til
sammenhængen mellem denne opdragelsesdimension og forældres sociale position.
Opsummerende peger restriktivitetsdimensionen overordnet på en differentiering inden for kulturel
kapital, med forbehold for, at denne sammenhæng bunder i meget få indikatorer for social position.
Tredjeaksens autoritetsdimension og social position
I sammenhængen mellem tredjeaksen (autoritet) og forældrenes sociale position, kan det ud fra den
foregående analyse konstateres, at det typisk er de højtuddannede, der repræsenterer en meget lav
grad af strafanvendelse i opdragelsen, i modsætning til de ufaglærte, der er kendetegnet ved en
autoritær og meget sanktionerende tilgang i opdragelsen. Denne sammenhæng mellem straf og
forældrenes baggrund er også påvist i både international og nordisk forskning, hvor det typisk er i
lavressourcehjem, at disse mere utidssvarende sanktionsmidler anvendes, modsat de mere
ressourcestærke familier, der bruger dialog og forhandling i forhold til konflikter i hjemmet
(Mattsson et al. 2007:93; Lareau 2003:239).
Det sanktionerende opdragelsesaspekt, hvor barnet også har ringe medbestemmelse, kan også
forklares ud fra formodningen om en forælder/barn relation, der er præget af en autoritær distance.
Lareau observerer ligeledes, at arbejderklassen hyppigt anvender sanktionsformer som fysisk
afstraffelse og forbud samt et fravær af medbestemmelse. Lavressourcefamiliernes anvendelse af
straf, som strider imod professionelle såvel som retslige retningslinjer (det kulturelle repertoire),
antages ligeledes at praktiseres af afmægtige familier, en autoritær tilgang der, ifølge Baumrinds
familiemodel, anvendes i et reaktivt henseende på baggrund af en grundlæggende magtesløshed
(Dahl 2012:108). Hun definerer ligeledes forældre, der optræder som autoriteter uden en
følelsesmæssig nærhed som en autoritær familie (ibid.).
76
I forhold til en opsummering af denne autoritetsdimension, skal det understreges, at de to
modaliteter der for fædrene og mødrene indikerer meget straf i opdragelsen (niveau 4), kun udgør
henholdsvis 6,9 pct. og 7,2 pct.. Det er således et meget lille udsnit af populationen, man her udtaler
sig om. Dog omfatter det næsthøjeste strafniveau for fædrene og mødrene henholdsvis 17,3 pct. og
19,2 pct., hvortil udsigelseskraften øges væsentligt. Overordnet viser fordelingen af strafvariablen,
at majoriteten af danske familier ikke anvender straf i opdragelsen. Sammenhængen mellem straf og
sanktioner i opdragelsen og forældrenes sociale position kan samlet set karakteriseres som værende
betinget af økonomisk og kulturel kapital, da det typisk er ufaglærte forældre uden for
arbejdsmarkedet med en dårlig økonomi, der anvender straf i opdragelsen, modsat de ’milde’
forældre, der ofte er højtuddannede med en høj indkomst, og hvor mødrene har højkulturelle
beskæftigelsespositioner.
Delkonklusion Analysedel II
I den foregående analysedel var det overordnede formål, at besvare det andet forskningsspørgsmål
omkring hvordan forældrenes sociale positioner korresponderer med de fundne opdragelsestilgange.
Dette kan kort besvares med, at særligt kulturel kapital, i form af differentieringer inden for
uddannelsesbaggrund, bedsteforældrenes uddannelse samt mødrenes beskæftigelsespositioner, er
relateret til de to overordnede opdragelsestilgange. Den økonomiske kapital spiller også en
væsentlig rolle, da den også virker differentierende i opdragelsesrummet.
Det er dog primært ud fra førsteaksens nærværsdimension, at man kan forklare sammenhængen
mellem opdragelse og social position, da meget få af de sociale positionskategorier er relateret til
andenaksen restriktivitetsdimension, samt at tredjeaksens autoritetsdimension kun anskues som en
subdimension inden for opdragelse. I den illustrative analyse er der generelt tale om moderate
relationer mellem kategorierne inden for den gældende illustrative variabel, hvoraf
forklaringskraften kan siges at være af relativ god kvalitet.
Overordnet fremtræder et underliggende opdragelsesmønster i den foregående
korrespondanceanalyse, der belyser relationer mellem opdragelsesdimensioner og social position,
hvortil polariserende kategorier indenfor kulturel og økonomisk kapital virker differentierende.
Mere konkret er der tale om en hierarkisk stratificering af de sociale positionskategorier, da
polariteterne repræsenterer forældre fra henholdsvis høje eller lave sociale positioner. En ikke
overraskende tendens, da denne hierarkiske fordeling også observeres i den indledende deskriptive
analyse (se afsnit 4.2). Sammenhængen mellem nærværsdimensionen og forældrenes sociale
77
position er således relateret til kulturel kapital, hvortil den økonomiske kapital spiller en sekundær
rolle. Dette kan også indikere en sammenhæng mellem forældrenes habitus og den anvendte
kulturelle logik inden for opdragelse (jf. Lareau), henholdsvis den nærværende og fraværende.
Dertil har disse to identificerede opdragelsestilgange mange fællestræk med Lareaus to
klassedistinkte opdragelsestilgange, henholdsvis den koordinerede kultivering samt den basale
væksttilgang. Denne parallel til det danske samfund kan indikere, at det langt fra kun er
samfundsmæssige strukturer, der indvirker på forældres opdragelsestilgange, men at de kulturelle
distinktioner i et samfund spiller en fundamental rolle. Hvis man skal sætte nogen konkrete tal på
den nærværende opdragelsesdimension i forhold til uddannelsesbaggrund, har 31 pct. af
undersøgelsens mødre en mellem – eller lang videregående uddannelse, mens fædrene udgør 20,4
pct. – en forældregruppe der typisk opdrager med en nærværende tilgang. Omkring 9 pct. af
populationens henholdsvis mødre og fædre der kun har en grundskolebaggrund, repræsenterer
derimod den fraværende opdragelsestilgang.
5.3. Klyngeanalyse – forældregrupperinger
Efter de to foregående analysedele, følger en klyngeanalyse, der har til formål at identificere
opdragelsestypologier i relation til social position på baggrund af alle aksernes bidrag, det vil sige
hvor variansen i alle akser (55) tages i betragtning (Lebart et al. 1997: 162). Ved at konstruere et
antal grupper ud fra princippet om størst mulig homogenitet internt i de enkelte klynger og størst
mulig heterogenitet i forhold til de øvrige klynger, kan man ved at reducere og minimere data
identificere overordnede grupper (Le Roux & Rouanet 2004:106, 114). Klyngeanalysen kan således
skabe idealtypiske klynger af forældrene, ud fra de punkter hvor de ligner hinanden mest muligt og
adskiller sig mest muligt i forhold til analysens samlede variable. Hertil illustreres klyngerne i
subskyer i form af koncentrationsellipser af individer på aksen.
Efter afprøvning af et forskelligt antal mulige grupper er, et antal på fire klynger det antal hvor
grupperne forbliver mest homogene samtidig med at så meget heterogenitet som muligt bevares.
Dog fremstår denne bedst vurderede klassifikation knap så interessant, ud fra kriteriet om intern og
ekstern varians, da subskyerne er meget overlappende, og dermed ikke er så distinkte fra hinanden
som man kunne ønske sig det (Benzécri 1992:572) (se Figur 10). Således fremføres denne analyse
heller ikke i detaljer, men klyngerne kan dog alligevel bidrage med et supplerende indblik i
78
egenskaber og størrelsesforhold af forældregrupper inden for opdragelse og sociale position50. Det
er anført i fodnoter, hvor stor en andel af den pågældende klynges forældre der befinder sig i en
signifikant variabel i forhold til hvor mange der overordnet fordeler sig i den respektive kategori. Se
i øvrigt Bilag 8 for en oversigt over andelen af forældre i de pågældende grupper samt testværdier.
Figur 10: Kort over de fire klynger. Plan 1*2.
Forældreklynge 1: De højkulturelle, nærværsorienterede og tolerante forældre
Denne forældregruppe er den største, da den udgør 71,5 pct.51 af alle forældrene. Den er
kendetegnet ved en opdragelsestilgang, hvor forældrene meget sjældent anvender straf og
sanktioner52, samt at de meget ofte eller altid deltager i forældremøder og lignende arrangementer53.
Dertil har barnet typisk ingen pligter i hjemmet54, og bestemmer enerådigt over sine hjemtider efter
50
Ud fra et signifikansniveau på 5 pct. kan kategorier med en testværdi på 1,96 og derover defineres som
overrepræsenterede karakteriserende egenskaber (testværdierne angives i standardafvigelser). Dette gælder også de
kategorier der er underrepræsenterede for en klynge, der har en negativ testværdi. I denne kontekst er der dog kun
medtaget kategorier med de højeste værdier, samt at de underrepræsenterede kategorier ikke er medtaget, da dette
aspekt ikke er vurderet som væsentlige i denne korte analyse.
51
I alt 2193 familier.
52
Straf, far 1: 53,8 pct. mod 48,5 pct. Straf, mor 1: 53,4 pct. mod 49,4 pct.
53
45,6 pct. af forældrene i denne gruppe mod 41,8 pct. af alle forældrene.
54
14 pct. mod 12 pct.
79
skole samt fritidsaktiviteter55. Ligeledes er disse forældre meget ofte sammen med barnet om
diverse fritidsaktiviteter56. Forældregruppens sociale position er karakteriseret ved, at de typisk har
tre forældre med uddannelse57, en mellem eller videregående lang uddannelsesbaggrund58 samt en
mellem eller højindkomst59, hvortil deres økonomi generelt vurderes som rigtig god60. Dertil er
gruppen overrepræsenteret af mødre ansat i høje lederstillinger i et kommunalt regi61 samt på et
’business’-relateret lederplan62.
Klyngens placering i midten af rummet med en overvægt i den øvre del på den vertikale akse, i
kombination med ovenstående opdragelses- og sociale positionsindikatorer peger på, at denne
dominerende forældregruppe afspejler førsteaksens nærværsrelaterede opdragelsestilgang.
Opdragelsesklynge 2: De uddannede, demokratiske og ansvarsorienterede forældre
Den anden gruppe udgør 6,13 pct. af forældrene, og er også den mindste med et antal på kun 188
familier. Den er primært karakteriseret ved en opdragelsestilgang med mange pligter og huslige
gøremål63. Derudover er denne klynge overrepræsenteret af fædre der ofte taler med barnet 64, samt
af familier hvor der eksisterer en jævnt fordelt medbestemmelse i forhold til hjemtider og fritid65. I
forhold til deres sociale position, er den overrepræsenteret af forældre med en lavindkomst, der har
en mellem eller lang videregående uddannelse66, samt af mødre der er ansat inden for
undervisningsområdet på et mellemniveau.
Opdragelsesklynge 3:De lavtuddannede, autoritære og fraværende forældre
Den tredje gruppe udgør 8,15 pct.67 af forældrene, og er karakteriseret ved hård straf68, et lavt
samvær med moren69, meget få huslige gøremål70, samt at den ene forælder sjældent er sammen
55
13 pct. mod 12 pct.
12 pct. mod 10,8 pct.
57
27 pct. mod 25,5 pct.
58
Begge forældre, MVU/LVU: 15,8 pct. mod 14 pct.
59
Mor, MVU/LVU, højindkomst: 14,4 pct. mod 12,2 pct.
60
Mor MVU/LVU, øko god: 19,2 pct. mod 17,3 pct.
61
2,7 pct. mod 2,2 pct.
62
2,6 pct. mod 2,1 pct.
63
Næsten alle familierne i denne gruppe (93,6 pct.) placerer sig i kategorien 7-11 pligter (8,7 pct.), mens 64,9 pct. af
gruppen fordeles på huslige gøremål 5 (9,6 pct.).
64
31,9 pct. mod 24 pct.
65
21,3 pct. mod 15,5 pct.
66
6,4 pct. mod 3,1 pct.
67
I alt 250 familier.
68
Straf, far 4: 61,6 pct. mod 6,72 pct. Straf, mor 4: 61,6 pct. mod 7,1 pct. Straf, far 3: 24,8 pct. mod 16,9 pct.
56
80
med barnet om fritidsaktiviteter, mens den anden ofte er det71. Forældregruppens sociale position er
kendetegnet ved, at begge forældre typisk har en faglig uddannelsesbaggrund72, samt en
mellemindkomst73. Overordnet deler den forældregruppe flere opdragelsesmæssige karakteristika
med den autoritære og fraværende opdragelse, dog har denne gruppe en anelse mere kulturel og
økonomisk kapital.
Opdragelsesklynge 4: De ufaglærte, distancerede og uengagerede forældre
Den fjerde gruppe udgør 14,22 pct.74 af forældrene, og er dermed den næststørste forældregruppe.
Opdragelsen er her kendetegnet ved et gennemgående fravær, da der er et sjældent samvær med
forældrene75 og dialog med faren76. Dertil har barnet ingen medbestemmelse77 og forældrene
deltager sjældent eller aldrig i forældremøder78. Forældreklyngens sociale position er karakteriseret
af en grundskolebaggrund (ufaglærte)79, en lavindkomst der vurderes som nogenlunde80, ingen
bedsteforældre der har gennemført en uddannelse81, samt at mødrene typisk er ansat i ufaglærte
stillinger i servicesektoren, faglærte inden for service og salg, eller er medhjælpende
/hjemmegående82. En del af denne klynge er spredt i den øvre, venstre del af rummet; en afsondret
placering, der afspejler førsteaksens fraværende opdragelsestilgang.
Klyngeanalysen opsummeret
Overordnet udgør de højkulturelle, nærværsorienterede og tolerante forældre den dominerende
gruppe. Hertil placerer de tre øvrige klynger sig som subgrupper til denne forældregruppe, som
særligt adskiller sig fra disse subgrupper i kraft af en overvægt af kulturel og økonomisk kapital.
Størrelsesforholdene på de pågældende fire klynger indikerer, at det danske opdragelseslandskab er
69
14 pct. mod 9,7 pct.
15,2 pct. mod 10,9 pct.
71
27,6 pct. mod 21,6 pct.
72
Mor, faglig udd.: 48 pct. mod 40 pct. Far, faglig udd.: 40,4 pct. mod 33 pct.
73
Mor, faglig/mellemindkomst; 36,8 pct. mod 25,1 pct. Far, faglig/mellemindkomst; 26 pct. mod 18,2 pct.
74
I alt 436 familier.
75
Samvær, far 1: 40,1 pct. mod 6,4 pct. Samvær, mor 1: 16,3 pct. mod 9,7 pct. Begge forældre sjældent 1: 16,3 pct. mod
7,2 pct.
76
Dialog, far 1: 34,2 pct. mod 18,3 pct.
77
37,4 pct. mod 5,7 pct.
78
33,3 pct. mod 4,9 pct.
79
Mor, folkeskole: 18,1 pct. mod 8,8 pct. Far, folkeskole: 16,5 pct. mod 8,9 pct.
80
Mor, ufaglært/øko. god: 15,6 pct. mod 8,5 pct.
81
10 pct. mod 5,7 pct.
82
Ufaglærte stillinger i servicesektoren: 3,9 pct. mod 2,1 pct. Faglærte inden for service og salg: 5,9 pct. mod 3,9 pct.
Hjemmegående: 5,2 pct. mod 2,4 pct.
70
81
karakteriseret ved en meget dominerende forældregruppe, hvortil der kan identificeres små
submønstre. Her formår klyngeanalysen, at tilføje et relevant aspekt i forhold til
opdragelsestilgangenes proportionalitet, samt en nuancering af sammenhængen mellem opdragelse
og social position. I denne kontekst ses der flere overordnede sammenhænge tilsvarende de der
observeres i den multiple korrespondanceanalyse. Blandt andet at nærvær i opdragelsen er relateret
til en overvægt af kulturel kapital, jf. de højkulturelle, nærværsorienterede og tolerante forældre,
samt at fravær og autoritet typisk er forankret i en undervægt af disse kapitalformer, jf. henholdsvis
de lavtuddannede, autoritære og fraværende forældre og de ufaglærte, distancerede og
uengagerede forældre. De uddannede, demokratiske og ansvarsorienterede forældre, der udgør den
mindste af forældregrupperne, peger på et submønster af den nærværende og restriktive tilgang,
hvortil gruppens kulturelle og økonomiske kapital er placeret på et mellemniveau i forhold til de to
opdragelsestilgange. Samlet set bekræftes differentieringen af kulturel og økonomisk kapital i
relation til opdragelsestilgange, samt den stærke relation mellem kulturel kapital og den
nærværende opdragelsestilgang, med forbehold for klyngernes lave interne og eksterne varians.
82
6. Metodiske refleksioner
Før den endelige konklusion af analysens resultater diskuteres resultaternes validitet, reliabilitet,
generaliserbarhed, generel kritik samt alternative tilgange til undersøgelsen.
Reliabilitet og validitet i undersøgelsen
Reliabilitet henviser til kvalitetskravet om, at målingerne skal være troværdige, og at der ikke er
forekommet tilfældige målefejl (Hansen & Andersen 2000:145). Som udgangspunkt anses
dataindsamlingen som troværdig, da den er foretaget af SFI’s faste interviewerstab, der formodes at
have et nært kendskab til undersøgelsens temaer samt, at de har professionel erfaring med en sådan
indsamlingsproces. Derudover kan undersøgelsens målinger betegnes som troværdige i forhold til,
at de anvendte spørgsmål ikke har overlappende kategorier. Dertil mener jeg også, at selve
meningen i de pågældende spørgsmål er klar i kraft af deres hverdagsrelaterede karakter, hvilket
kan øge svarenes troværdighed, da det er nemmere for en respondent at svare reelt på
praksisorienterede spørgsmål i forhold til blandt andet et krav om hukommelse.
Der kan være en grad af utroværdighed i forhold til, at det som tidligere nævnt, ikke har været
muligt at indhente præcise oplysninger om forældrenes eksakte sociale position via et registerdata.
Jeg mener, dog ikke, at dette forringer resultaternes reliabilitet i en kritisk grad, udover, at jeg i
forbindelse med generaliserbarheden skal tage nogle forbehold omkring udsigelseskraften.
Validitet er udtryk for, hvorledes man rent faktisk måler det, man har til hensigt at måle i forhold til
eksempelvis operationalisering, begrebsdannelse samt spørgsmålskonstruktion (Hansen & Andersen
2000:148). Begrebsdannelsen af problemstillingen er udover at være forsøgt eksplorativ, inspireret
af den eksisterende forskning på feltet samt Lareaus studie, en afbalanceret begrebsdannelsesproces,
hvoraf validiteten vurderes som reel i det omfang denne balance antages meningsfuld.
I forhold til operationaliseringen af problemstillingens fænomener, er disse også søgt
operationaliseret ud fra en balance mellem teoretiske forventninger og en eksplorativ tilgang. Hertil
mener jeg, at de empiriske indikatorer på opdragelse og social position formår at repræsentere disse
fænomener, så vidt muligt, inden for datamaterialets spørgsmål.
I forhold til de anvendte spørgsmåls konstruktion, øger det validiteten, at der ikke er nogen åbne
spørgsmål udover mødrenes beskæftigelsesposition, hvor man kan forvente, at respondenten ikke
misforstår eller svarer forkert grundet spørgsmålets simple karakter. Derudover kan der optræde
83
enkelte usikkerheder i forbindelse med kodning af indeks, da disse er konstrueret ud fra en
niveauinddeling, der er foretaget på baggrund af min egen vurdering af kategoriernes indhold.
Generaliserbarheden
Som beskrevet i afsnittet om datagrundlag (kapitel 4), er der flere af indkomst- og
uddannelseskategorierne, der ikke er repræsentative i forhold til den danske befolkning. Disse
variable fungerer også som indikatorer for social position i analysen, og man må derfor holde for
øje, at nogle af strukturerne i den illustrative analysedel, hvor disse variable indgår, kan være
forskudte i forhold til strukturerne i den danske befolkning. I en vurdering af resultaternes
generaliserbarhed, må man derfor tage i betragtning, at visse grupper er under- eller
overrepræsenterede. De fremtrædende strukturer i korrespondanceanalysen kunne derfor være
anderledes, hvis data havde været repræsentativt. I den forbindelse burde jeg ideelt set have vægtet
forskellene mellem undersøgelsens population og befolkningspopulationen, men antager, at det ikke
ændrer analysens mønstre i en væsentlig grad.
I forbindelse med, at undersøgelsen tager udgangspunkt i datamateriale, der går syv år tilbage
(2007), kan jeg ikke bedømme, om denne tidskløft indvirker på resultaterne. Blandt andet har
samfundet i denne tidsperiode undergået flere ændringer i forbindelse med den internationale
finansielle krise. Men med et ontologisk syn på den sociale virkelighed som bestående af relationer,
mener jeg ikke, at dette forhold er videre problematisk.
Datas kvalitet og udfoldelse i rummet
I afsnittet om de metodiske refleksioner (side 61) blev modaliteternes strukturering i
opdragelsesrummet diskuteret i forbindelse med punkternes begrænsede udfoldelse i rummet, hvor
enkelte faktorer i bearbejdelsesprocessen af data kan have medvirket til ustabilitet. Der er dog flere
forhold der peger på, at den del af den sociale verden som data repræsenterer, kan forklares af alene
to opdragelsesdimensioner, hvilket også er et relevant fund i sig selv.
Et af disse forhold omhandler, at den illustrative variabel, mødrenes beskæftigelsesposition, som
tidligere nævnt er forsøgt konstrueret, så detaljeret som muligt, med en bagvedliggende intention
om at bryde rummet op i flest mulige differentieringer. I kodningen af denne åbne variabel er alle
3.067 af mødrenes svar omhyggeligt blevet kategoriseret i stillingskategorier. Dette har været en
proces, der kan beskrives som en kombination af at indhente konkret viden om diverse
stillingsbetegnelser samt inspiration fra andre relevante studier og lignende, der har arbejdet med
84
denne type kategoriseringer. Særligt Gitte S. Harrits’ (2005) undersøgelse, som også har udarbejdet
en lignende kategorisering er anvendt som inspiration. At denne variabel, på trods af en minutiøs
kodning, alligevel ikke spreder sig i rummet på optimal vis, men kun indfanges i en ’lang slange’,
giver derfor også god anledning til at antage, at der som før nævnt, måske ikke eksisterer andre
opdragelsesmønstre end de få identificerede.
I en mere overordnet validitetsvurdering, skal der tages forbehold for, at en korrekt håndtering af
data, som er en af metodens centrale udfordringer, indvirker på analysens kvalitet. Eksempelvis
kunne det have været en fordel at inddrage flere aktive variable end analysens 1183, da dette kunne
have bidraget med flere differentieringer. Det kunne muligvis også have øget aksernes
forklaringskraft samt, at man derved også udnytter korrespondanceanalysens force omkring at
kunne behandle mange variable på én gang. Således vil forskerens valg i processen, herunder
kodning og bearbejdelse af data samt indsigt i metoden og datamaterialet generelt altid spille en
afgørende rolle i forhold til korrespondanceanalysens overordnede kvalitet. Dog er samtlige
punkter, så vidt muligt, søgt imødekommet.
Fordele samt alternative tilgange
Som tidligere berørt har korrespondanceanalysens adskillige fordele, hvortil den også er valgt på
baggrund af metodens særegne styrker i forhold til undersøgelsens problemstilling, hvor det
overordnede mål også er at afdække underliggende mønstre samt at undersøge sammenhængen
mellem to felter. I den forbindelse er særligt metodens eksplorative egenskab en styrke i denne
kontekst, da det giver mange muligheder for at undersøge feltet. Men da undersøgelsens resultater
peger på, at vi har at gøre med et relativt ensidigt opdragelseslandskab, tyder det på, at flere af
metodens egenskaber har overkompliceret en ellers relativ simpel problemstilling. I den forbindelse
er det relevant at reflektere over metodiske alternativer, der kunne have fremstillet en anderledes
analyse. Som nævnt er korrespondanceanalysen i sig selv meget alsidig, da den kan bruges på alle
typer data og variable, der er homogene og kategoriske, såfremt de bearbejdes meningsfuldt og
korrekt. Den skelner således ikke mellem afhængige og uafhængige variable, og alle variables
værdier behandles som selvstændige statistiske kategorier, til stor forskel for de andre mere kendte
og hyppigt anvendte metoder i samfundsvidenskaben, eksempelvis korrelationsanalyse,
83
Le Roux & Rouanet (2010) anbefaler, at man inddrager mindst 20 variable, selvfølgelig i det omfang det giver
teoretisk såvel som metodisk mening.
85
faktoranalyse, regressionsanalyse og andre metoder (Brodersen 2012:7). Eksempelvis tester
korrelationsanalysen kun sammenhængen mellem få variable ad gangen, og har ikke
korrespondanceanalysens evne til at afdække underliggende mønstre og strukturer i et stort
datamateriale. Den traditionelle regressionsanalyse kan også belyse sammenhænge mellem flere
variable, men det problematiske ved denne metode (gælder også korrelationsmetoden) er, at den er
lineær, hvilket er en ulempe, når man vil beskrive strukturer og afdække interaktioner og relationer
mellem variable. Hertil mener Bourdieu, at man skal bryde med den lineære tankegang, da det må
være sociologiens primære ærinde at afdække relationer inden for sociale fænomener, og man
derfor må undgå at se isoleret på sociale fænomener (Prieur & Sestoft 2006: 122). En
regressionsanalyse får eksempelvis automatisk forskeren til at observere genstandsfeltet med en
kausalitetsvirkning a priori (ibid.). Men man kunne dog have anvendt korrespondanceanalysen i
kombination med regressionsanalysen, da den kunne have bekræftet og afprøvet forskellige
sammenhænge, og metodernes forskellige styrker ville dermed blive udnyttet. Dog mener jeg, at en
integration af en lineær metode er mere relevant i tilfælde, hvor problemstillingen er af mere
kompleks karakter, hvor korrespondanceanalysen i denne kontekst synes tilstrækkelig. En
eksplorativ faktoranalyse ville højst sandsynligt have fundet frem til de samme
opdragelsesdimensioner, men man ville ikke få det samme synoptiske indblik i de pågældende
ligheder og modsætninger som korrespondanceanalysen bidrager med, på pædagogisk vis, via
korrespondancekort. En konfirmatorisk faktoranalyse ville derimod kunne tilføje et bekræftende
aspekt, modsat korrespondanceanalysen, men man ville stadig mangle overblikket af relationer.
Derudover kunne en kvalitativ metode være blevet inddraget, ved eksempelvis at foretage
dybdegående interviews med forældre med forskellige sociale baggrunde, hvilket kunne have givet
et væsentligt indblik i forældrenes opdragelsestilgange. Overordnet mener jeg, at på trods af, at den
anvendte metode, korrespondanceanalysen, ikke nødvendigvis udfolder sig som man kunne have
ønsket sig det, bidrager den ikke desto mindre med adskillige forklaringer inden for opdragelse og
social position i en dansk position. Dette skyldes særligt metodens egenskab til at reducere en stor
mængde data hvorved underliggende mønstre indfanges og formidles via et synoptisk kort, der
giver et overblik i forhold til problemstillingen, der ikke ville have været muligt med de førnævnte
metoder.
86
7. Konklusion
Formålet med dette speciale var, at identificere distinkte opdragelsestilgange i en dansk kontekst,
samt at undersøge sammenhængen mellem forældres sociale position og deres opdragelsestilgang.
Til det første spørgsmål kan jeg helt kort besvare dette med, at korrespondanceanalysens resultater
indikerer, at der kan identificeres en meget dominerende opdragelsestilgang, den nærværende, samt
yderligere tre opdragelsestilgange, en henholdsvis fraværende, restriktiv og tolerant. Desuden er der
identificeret en opdragelsesdimension inden for autoritet, hvori der ikke er identificeret distinkte
opdragelsestilgange, og som derfor blot betegnes som et polariserende opdragelsesaspekt.
Den anden del af problemstillingen kan besvares med, at sammenhængen mellem forældres
opdragelsestilgang og deres sociale position primært kan forklares ud fra differentieringen af
kulturel og økonomisk kapital, hvortil den dominerende opdragelsestilgang særligt er relateret til
kulturel kapital. Således kan den mest dominerende opdragelsestilgang betegnes som
nærværsorienteret, der er karakteriseret af en tæt forælder/barn relation, herunder et nærvær hvor
man ofte er aktivt sammen og taler om nære ting. Derudover involveres barnet ofte i husets
gøremål, samt at barnet typisk er engageret i mindst tre fritidsaktiviteter. Ligeledes engagerer
forældrene sig i forældremøder og lignende institutionelle arrangementer. Denne opdragelsestype er
repræsenteret af ressourcestærke familier, der består af højt uddannede forældre, med høje
indkomster og en god økonomi (selvvurderet), samt at mødrene har højkulturelle
beskæftigelsespositioner, og hvor forældrene typisk kommer fra hjem med uddannede forældre.
Samlet set en opdragelsestype kendetegnet ved nærvær og engagement der er repræsenteret af
forældre med en overvægt af kulturel kapital samt en stærk økonomisk kapital.
Den fraværende opdragelsestilgang er karakteriseret ved en distanceret forælder/barn relation, hvor
der meget sjældent er et samvær omkring diverse aktiviteter, samt at man sjældent taler sammen.
Barnet går typisk ikke til nogen fritidsaktiviteter, og involveres sjældent i husets gøremål, samt at
forældrene sjældent deltager i forældremøder. Forældrene har typisk en meget lav mængde af
kulturel og økonomisk kapital, da de fleste er uuddannede med en lavindkomst samt dårlig økonomi
(selvvurderet). Dertil befinder mødrene sig typisk uden for arbejdsmarkedet eller er ansat i
ufaglærte stillinger.
På andenaksens restriktivitetsdimension, er der identificeret en henholdsvis restriktiv og tolerant
opdragelsestilgang, som kun korrelerer i et begrænset omfang med de sociale positionsindikatorer.
87
Den restriktive opdragelsestilgang er kendetegnet ved mange pligter og gøremål samt sjældent
samvær og dialog, og repræsenteres af arbejdsløse mødre eller mødre der arbejder i servicesektoren.
I modsætning hertil er den tolerante opdragelsestilgang karakteriseret ved et tæt nærvær, hvor man
typisk ikke engagerer barnet i organiserede aktiviteter, huslige gøremål eller pligter. Derudover er
den primært repræsenteret af mødre i høje beskæftigelsespositioner.
Tredjeaksens autoritetsdimension afspejler en straforienteret differentiering, hvor de forældre, der
ofte anvender straf i opdragelsen, og hvor barnet typisk ingen medbestemmelse har, er
repræsenteret af forældre med lav kulturel og økonomisk kapital. I modsætning hertil er de forældre
der meget sjældent anvender straf kendetegnet ved en overvægt af særlig kulturel kapital.
Overordnet er den nærværende opdragelsestilgang, der typisk er relateret til forældre med høj
kulturel og økonomisk kapital den mest udbredte i en dansk kontekst. Dette bekræftes også i den
supplerende klyngeanalyse, der på trods af klyngernes overlappende mønster, tydeliggør
opdragelsestilgangenes størrelsesforhold. Her udgør den nærværende opdragelse 71,5 pct. af det
opfangede opdragelseslandskab, mens der dertil identificeres tre små subgrupper af forældre, hvoraf
to af disse forældregrupper karakteriseres som lavressourcefamilier, der er autoritære og fraværende
i deres opdragelsestilgang. Den tredje gruppe er både restriktiv og tolerant i sit udgangspunkt.
Dette relativt homogene opdragelseslandskab, der differentierer på kulturel og økonomisk kapital i
en dansk kontekst, peger også på den velfærdsforankrede samfundsstruktur, der fungerer
lighedsfremmende eksempelvis i kraft af det særegne, danske institutionssystem, samt lige adgang
til uddannelse. At der er identificeret opdragelsestilgange, der er tilknyttet lavressourcefamilier,
peger på den lave sociale mobilitet, der eksisterer i den sociale bund af samfundet.
I forhold til hvorvidt sammenhængen mellem opdragelse og social position skal forklares ud fra
familiers kultur eller deres materielle ressourcer, peger de inkluderede parametre for kulturel og
økonomisk kapital på en kombination af begge forklaringer. Uddannelse og beskæftigelsesposition
kan eksempelvis være udtryk for både forældrenes kultur såvel som ressourcer. Dog differentierer
den nærværende opdragelsestilgang primært på kulturel kapital (i en kropsliggjort samt
institutionaliseret form), mens den fraværende opdragelsestilgang peger mere i retning af knaphed
på materielle ressourcer, der kan siges at indvirke på opdragelsestilgangen. Den samme tendens gør
sig gældende i forhold til det autoritære opdragelsesaspekt, der også er repræsenteret af
lavressourcefamilier, mens de ’milde’ forældre er kendetegnet ved en overvægt af kulturel kapital.
88
Differentieringen af forældrenes sociale position inden for henholdsvis den restriktive og den
tolerante opdragelsestilgang fremstår ikke så tydelig, men der fremtræder dog enkelte væsentlige
polariseringer inden for både kulturel og økonomisk kapital, hvor den restriktive har en undervægt
af disse og vice versa.
I tråd med Bourdieu kan opdragelse anskues som en kulturel praksis, der udspringer fra en
kropsliggjort logik hos forældrene, afhængigt af deres sociale position. Positionen er afspejlet i
opdragelsestilgangene som distinkte hverdagskulturer, der udspringer fra en udbredt gruppe habitus.
De sociale positioner som forældrene indtager, peger derfor mod deres positionering inden for
opdragelse, og indikerer samlet set deres kulturelt betingede dispositioner i form af differentierende
opdragelsestilgange.
Overordnet mener jeg, at dette speciale bidrager med en både generel og specifik viden omkring
opdragelsesmønstre i Danmark og relationen til forældres sociale position, da der i kraft af
korrespondanceanalysens eksplorative egenskaber er blevet kastet et relationelt lys over dette
problemfelt, hvorved særegne opdragelsestilgange og sammenhænge til væsentlige
baggrundsforhold er blevet identificeret. Desuden er det et interessant fund, at den nærværende
opdragelsestilgang i en dansk kontekst på flere punkter kan sammenlignes med Lareaus distinkte
opdragelseslogikker, særligt den koordinerede kultivering. Et tilnærmelsesvis parallelt
opdragelsesmønster, der blandt andet indikerer en tendens til middel- og overklassens dominans på
opdragelsesfeltet. I den forbindelse kan man rent spekulativt formode, at den nærværende
opdragelsestilgang har en ressourceoverførende effekt.
Uden at redegøre for nutidens opdragelsesdiskurs, mener jeg, at man på mange punkter kan
kategorisere den nærværsrelaterede tilgang som repræsentant for nutidens anerkendte
opdragelsesmodel, hvor man særligt i middelklassen stræber efter at opdragelsen/hverdagen
indeholder så meget kvalitetstid som muligt, da vi lever i et karriereramt samfund, hvor tiden er
knap og derfor værdifuld. Der kan derfor tænkes at være prestige (jf. symbolsk kapital) i at kunne
udøve en nærværsorienteret opdragelse, hvortil den opfattes bestræbelsesværdig i det øvre sociale
lag. Den nærværende opdragelsestilgang kan i forlængelse heraf også anskues som en
modernitetsforankret praksis, jf. Anthony Giddens, hvor selvrealisering gennem en projektorienteret
opdragelse kan tænkes at være fremherskende.
89
I forhold til resultaternes validitet, skal der tages forbehold for, at flere af kategorierne inden for
uddannelse- og indkomst er under- eller overrepræsenterede (se Bilag 1) i forhold til den danske
befolkning, hvilket kan medvirke til, at noget af strukturen i data er forskudt i forhold til strukturen i
befolkningen. Særligt forældre med grundskole er stærkt underrepræsenterede i forhold til den
danske befolkning, hvilket kan betyde, at nogle af resultaterne kunne have set anderledes ud i
forhold til forældrenes sociale position, havde alle grupper været repræsentative. Dog antages
undersøgelsens generalisérbarhed overordnet at være acceptabel, og de fundne mønstre omkring
opdragelse og social position kan derfor overføres på den danske befolkning.
90
8. Perspektivering
I forlængelse af resultaterne omkring opdragelsestilgange, afrundes undersøgelsen med en
perspektiverende diskussion omkring praksisbegrebet strategi i et opdragelsesaspekt. De
højkulturelle forældres opdragelsestilgang svarer på flere punkter til Lareaus koordinerede
kultiveringstilgang, som hun betegner som en projektorienteret og strategisk praksis. I forlængelse
heraf er det interessant at diskutere hvorvidt forældrepraksis kan anskues som en bevidst, strategisk
handling med afsæt i Bourdieus strategibegreb.
Hos Bourdieu skal den rationelle adfærd som habitus generer, forstås som en praktisk rationalitet,
der altid er begrænset af de strukturer, der har skabt den pågældende habitus i første omgang, samt,
at det er betinget af indlejrede egenskaber såsom vurderings- og opfattelseskriterier (Bourdieu &
Wacquant 1996:32). På den måde bliver individets handlingsrum også overindividuelt, da det peger
tilbage på de objektive strukturer (ibid.:30). I forhold til det handlingsdialektiske forhold mellem
habitus og felt, kan eksempelvis den koordinerede kultivering kun anskues som en målrettet
handling i det omfang, at den ikke reduceres til en individuelt motiveret handling, men som
resultatet af denne forælders internaliserede habitus, der blandt andet indeholder bestemte
holdninger, som motiverer forælderen til at udøve denne opdragelsestilgang. Strategi skal ikke
forstås som en handling, der beror på en intentionalitet med et tilsigtet mål (rationalt organiseret
adfærd), da Bourdieus handlingsforståelse hverken er intentionalistisk eller utilitaristisk i sin form
(ibid.:35). I forlængelse heraf ville Bourdieu mene, at når de højkulturelle forældres
opdragelsestilgang betegnes som en strategisk handling, er der ikke tale om en strategi, der er
forankret i et frit valg, der omfatter et klart defineret mål – men derimod strategi forstået som, at
disse forældre handler ud fra:
”retningslinjer der er underlagt regelmæssigheder og danner sammenhængende og socialt
forståelige mønstre, til trods for at de ikke følger bevidste regler” (Bourdieu & Wacquant 1996:35).
Hvis man i forlængelse heraf antager, at de danske højkulturelle forældre opdrager med en
målrettethed om at overføre deres ressourcer via en projektorienteret opdragelse, eksisterer strategi
som handling kun i kraft af, at dette mål er en del af den nutidige kontekst disse forældre oplever og
erfarer, og ikke mindst, at deres givne habitus modsvarer den respektive opdragelsestilgang som
disposition (ibid:36). I den forbindelse skal handlingen forstås som strategisk på utilitaristisk vis, da
mennesker, ifølge Bourdieu, handler ud fra intentioner om at nyttemaksimere – dog altid inden for
91
rammerne af den givne gensidighed mellem habitus og felt (ibid.:31). Hvis de højkulturelle forældre
eksempelvis opdrager ud fra intentioner om at opretholde og få bekræftet deres status i
opdragelsesfeltet, kan det også betegnes som en intentionsløs strategi, da rationalegrundlaget er
begrænset inden for den pågældende habitus’ dispositioner, hvori målet kalkuleres ud fra (Prieur &
Sestoft 2006:47). Så når Lareau plæderer for, at middelklasseforældre har en opdragelsesstrategi,
der langt hen ad vejen er af bevidst karakter med et mål om at optimere barnets evner og
kompetencer og på længere sigt dets livschancer, ligner dette mere et handlingsrationale inden for
rational choice theory, hvor individers intentioner antages at være bevidste. Hertil mener jeg, i tråd
med Bourdieu, at handling ikke skal opfattes så systematisk og bevidst (Bourdieu & Wacquant
1996:254), men at opdragelse snarere skal opfattes som en handling, der foregår i relationen mellem
de sociale og mentale strukturer. Dette kan eksemplificeres med de højkulturelle forældre, der når
de positionerer sig inden for den nærværende opdragelsestilgang, udtrykker et habitusforankret
handlingsmønster.
Hvis man anskuer Lareaus handlingslogik omkring middelklassens koordinerede kultivering i
forhold til Max Webers idealtypologier, kan forældrenes opdragelsespraksis betegnes som
formålsrationel, da den betegnes som en bevidst strategisk praksis, hvori der er et fokus på mål,
midler og resultater, hvilket har fællestræk med Webers handlingsideal, hvor individet handler
kalkulerende for at opnå et bestemt mål (Månson 2005:95). I dette individperspektiv kan man
således argumentere for, at de højkulturelle forældre handler på et rationelt grundlag, hvilket man,
som tidligere berørt, også vil plædere for i rational choice theory, hvor aktører handler rationelt og
interessemaksimerende (Hagen 2005:225). Sat på spidsen forudsætter denne handlingsorientering,
at forældrene kan danne sig et overblik over handlingsalternativer samt rangere disse, og at de
ligeledes kan vurdere konsekvenser heraf, hvilket synes umuligt (Hagen 2005:233). I forlængelse
heraf, synes det mere plausibelt at anskue forældres opdragelsespraksis som strategisk i det omfang,
at den er betinget af internaliserede strukturer.
Perspektiveringen af strategibegrebet er langt fra udtømmende, og derfor kan man forestille sig en
overbygning på denne undersøgelse, hvor man går i dybden med omfanget og indholdet af
forældres intentioner og bevidsthedsniveau i forhold til en potentiel reproduktion af ressourcer i
opdragelsen.
92
Referencer
Andersen, J og J. E. Larsen 2004: ”Velfærdsstatens sociologi”, i Andersen, H. et al. (red.):
Sociologi: en grundbog til et fag. København: Hans Reitzels Forlag: 160-182.
Bach, D. 2012: ”Velstående familiers investeringer i social kapital” i Dansk pædagogisk tidsskrift,
3, 12: 57–65.
Baumrind, D. 1966: “Effects of Authoritative Parental Control on Child Behavior”, in Child
Development, 37, 4:887-907.
Benzécri, J.-P. 1992: Correspondence Analysis Handbook. New York: Marcel Dekker, Inc.
Bodovski, K., G. Farkas 2008: ““Concerted Cultivation” and Unequal Achievement in Elementary
School”. Social Science Research, 37, 8:903–919.
Bourdieu, P. og L. J. D. Wacquant 1996: Refleksiv sociologi – mål og midler. København: Hans
Reitzels Forlag.
Bourdieu, P. 1996: “On the Family as a Realized Category”. Theory Culture Society, 13, 3:19–26.
Bourdieu, P. 2000: Udkast til en praksisteori. København: Hans Reitzels Forlag.
Bourdieu, P. 2001: “The Forms of Capital”, in A. H. Halsey, H. Lauder, P. Brown & A. S. Wells
(Eds.), Education: Culture, Economy, and Society. Oxford: Oxford University Press.
Brodersen, R. B. 2012: ”Mit sprog er en hybrid: norske ord og sætninger i en halvdansk
indpakning” i Nr. 1 / 2012. Praktiske Grunde: Nordisk tidsskrift for kultur- og
samfundsvidenskab. Side 5-24.
Cheadle, J.E. and P. R. Amato 2011: “A Quantitative Assessment of Lareau’s Qualitative
Conclusions about Class, Race, and Parenting”. Journal of Family Issues, 32,
5:679–706.
Chin, T. and M. Phillips 2004: “Social Reproduction and Child-rearing Practices: Social Class,
Children’s Agency and the Summer Activity Gap”. Sociology of Education 77, 4:
185–210.
Christensen, E. 2004:7 års børneliv. Velfærd, sundhed og trivsel hos børn født i 1995. København:
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Dahl, K. M. 2012: ”Følelser og autoritet – familiepraksis i de 15-åriges familier” i 15-åriges
hverdagsliv og udfordringer. Rapport fra femte dataindsamling af
forløbsundersøgelsen af børn født i 1995. København: Det Nationale Forskningscenter
for Velfærd.
Dahlgren, A. og I. Claezon 1997: Nya foräldrar – om kompisforäldraskap, auktotoritet och
ambivalens.
Dencik, L., P. Schultz Jørgensen og P. S. Jørgensen 2003: Børn og familie i det postmoderne
samfund. København: Hans Reitzels Forlag.
Esping-Andersen, G. 2005: “Social Inheritance and Equal Opportunity Policies”, in Delorenzi, S. J.
Reed and P. Robinson (eds.): Maintaining Momentum: Extending Social Mobility and
Life Chances from Early Years to Adulthood. London: IPPR: 400-407.
Gerris, J.R.M., M. Dekovic and J.M.A.M. Janssens 1997: “The Relationship between Social Class
and Childrearing Behaviors: Parents’ Perspective Taking and Value Orientations”.
93
Journal of Marriage and the Family, 59, 4: 834-847.
Gilje, N. og H. Grimen 2002: Samfundsvidenskabernes forudsætninger – Indføring i
samfundsvidenskabernes videnskabsfilosofi. København: Hans Reitzels Forlag.
Gillies, V. 2005: “Raising the “Meritocracy”: Parenting and the Individualization of Social Class”.
Sociology Compass, 39, 5:835–853.
Greenacre, M. J. 1993: Correspondence Analysis in Practice. London: Academic Press.
Gullestad, M. 1997: Family and kinship in Europe, Social change in Western Europe. London:
Pinter.
Gundelach, P. (Red.) 2011: Små og store forandringer. Danskernes værdier siden 1981.
København: Hans Reitzels Forlag.
Hagen, R. 2005: ”Rational Choice”, i Kaspersen, L. B. og H. Andersen (red.): Klassisk og moderne
samfundsteori (3. udgave ed.). København: Hans Reitzels Forlag: 224-239.
Hansen, E.J. og B. H. Andersen 2005: Et sociologisk værktøj (2. udgave. ed.). København: Hans
Reitzel Forlag.
Harrits, G. S. 2005: Hvad betyder klasse? En rekonstruktion af klassebegrebet med henblik på en
analyse af sammenhængen mellem klasser og politisk deltagelse i Danmark. Århus:
Politica.
Hestbæk, A.-D. 1995: Forældreskab i 90’erne. København: Det Nationale Forskningscenter for
Velfærd.
Hestbæk, A.-D. 1999: Ansvar og værdier: en undersøgelse i børnefamilier. København: Det
Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Høyen, Marianne 2004: Korrespondanceanalyse. København: Akademisk Forlag A/S.
Jacobsen, M. H., K. Lippert-Rasmussen og P. Nedergaard 2012: Videnskabsteori i statskundskab,
sociologi og forvaltning (2. udgave. ed.) København: Hans Reitzels Forlag.
Knudsen, H. 2010: ”Diskurser om familiens relation til skolen – kontinuitet og brud”, i Har vi en
aftale? – magt og ansvar i mødet mellem folkeskole og familie. Frederiksberg: Nyt
fra Samfundsvidenskaberne: 61-113.
Kohn, M. 1969: Class and Conformity: A Study in Values. USA: University of Chicago Press.
Lareau, A. 2003: Unequal Childhoods, (2. ed.). Berkeley: University of California Press.
Le Roux, B. and H. Rouanet 2004: Geometric Data Analysis: From Correspondence Analysis to
Structured Data Analysis. Dordrecht, Nederlandene: Kluwer Academic Publishers.
Le Roux, B. and H. Rouanet 2010: Multiple Correspondence Analysis. California: Sage
Publications, Inc.
Lebart, L., A. Morineau and K. M. Warwick 1984: Multivariate Descriptive Statistica
Analysis. Correspondence Analysis and Related Techniques for Large Matrices.
New York: Wiley.
Mattson, C., A.-D. Hestbæk og A. R. Andersen 2008: 11-årige børns hverdagsliv og trivsel –
resultater fra SFI’s forløbsundersøgelser af årgang 1995. København: Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd.
94
Månson, P. 2005: ”Max Weber”, i Kaspersen, L. B. og H. Andersen (red.): Klassisk og moderne
samfundsteori (3. udgave. ed.). København: Hans Reitzels Forlag: 90-112.
Ottosen, M. H., D. Andersen, L. P. Nielsen, M. Lausten og S. Stage 2010: Børn og unge i Danmark.
Velfærd og trivsel. København: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Prieur, A. og C. Sestoft 2006: Pierre Bourdieu – En introduktion. København: Hans Reitzel Forlag.
Stefansen, K. 2006: ”Det handler om klasse: Barneoppdragelsens kulturelle logikker”. Sosiologisk
tidsskrift, 1, 14: 108-113.
Stefansen, K. and H. Aarseth 2011: “Enriching Intimacy: the Role of the Emotional in the
“Resourcing” of Middle‐Class Children”. British Journal of Sociology of Education,
32, 3: 389–405.
Stefansen, K. and G. R. Farstad 2010:”Classed Parental Practices in a Modern Welfare State:
Caring for the under trees in Norway”. Critical Social Policy, 30, 1:120-141.
Vincent, C. and S. J. Ball 2007: “`Making Up’ the Middle-Class Child: Families, Activities and
Class Dispositions”. Sociology, 41, 6: 1061–1077.
Hjemmesider
Hansen, Thomas (d. 5/5-2012): ”Rettevejledning til den helt perfekte familie”, Information.
http://www.information.dk/300069 (besøgt d. 2/11-2013 ).
Holst, Niels (d. 8/9- 2011): ”Uligheden vokser dramatisk i Danmark”, Politiken.
http://politiken.dk/politik/ECE1385812/uligheden-vokser-dramatisk-i-danmark/
(besøgt d. 10/09-2013)
EUROSTAT; Kommissionens statistikportal
http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/submitViewTableAction.do?dvsc=9 (besøgt d.
11/08-2013)
Sølund, Sune (23/12-2012): ”Social arv slår hårdt i Danmark”, Politiken.
http://politiken.dk/indland/ECE1851716/social-arv-slaar-haardt-i-danmark/ (besøgt d.
12/08-2013)
Data
Datamateriale DDA-23275: Forløbsundersøgelse af børn født i 1995 (I-IV, 1996-2007).
Primærundersøger: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. DDA-23275, 1.
udgave (ved Birgitte Grønlund Jensen og Heidi Wittendorff Jensen. Odense, Dansk
Data Arkiv 2011. 1 datafil (6011 respondenter, 2908 variable) med tilhørende
maskinlæsbar dokumentation (1847 pp.).
95
Bilag
Bilag 1: Fordelinger mellem undersøgelsens population og den danske befolkning
Af de følgende tre frekvenstabeller fremgår fordelingen af hhv. hustandens samlede indkomst
(brutto) og mødre og fædres uddannelsesbaggrund i hhv. undersøgelsens population og den danske
befolkning. Der er udført χ2-tests på fordelingerne, hvortil kategorierne med fed skrift er
overrepræsenterede, mens kategorier med kursiv skrift er underrepræsenterede i forhold til den
danske befolkning. De resterende kategorier er repræsentative for befolkningen.
Tabel 1: Hustandens samlede indkomst fordelt på familier i hhv. undersøgelsens population og den
danske befolkning. Andel/antal.
Hustandens samlede indkomst
(brutto)
Undersøgelsens
population
Max 34.999 kr.
Den danske befolkning
9,7 % /296
30,4 % /413.017
35-49.999 kr.
34,3 % /1.053
20,4 % /277.243
50-59.999 kr.
18,6 % /570
49,2 % /668.486
60-74.999 kr.
13,2 % /404
75.000 kr. +
I alt
11 % /338
100 % /3.067
100 % /1.358.746
Anm.: fordelingen af den danske befolkning er indhentet fra Danmarks Statistik; hele landet, familier og par med børn, 2012.
(www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1366)
Tabel 2: Fædres uddannelsesbaggrund fordelt på familier i hhv. undersøgelsens population og den
danske befolkning. Andel/antal.
Fædres uddannelsesbaggrund
Undersøgelsens
population
Folkeskole
Gymnasium/HF
Faglig uddannelse
Kort videregående uddannelse (KVU)
Mellemlang videregående uddannelse (MVU)
Lang videregående uddannelse (LVU)
I alt
Den danske
befolkning
9 % /275
21 % /272.924
4,8 % /147
4,5 % /57.729
33 % /1.013
44 % /536.373
6,3 % /192
6,5 % /79.419
13,5 % /414
12,7 % /156.348
11 % /337
10,4 % /127.786
100 % /2.378
100 % /1.230.579
Anm.: fordelingen af den danske befolkning er indhentet fra Danmarks Statistik; hele landet, mænd i alderen 24 +, personer med dansk oprindelse,
2012. (http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1366)
96
Tabel 3: Mødres uddannelsesbaggrund fordelt på familier i hhv. undersøgelsens population og den
danske befolkning. Andel/antal.
Undersøgelsens
population
Mødres uddannelsesbaggrund
Den danske
population
Folkeskole
8,9 % /272
23 % /293.292
Gymnasium/HF
5,8 % /177
5,1 % /65.183
Faglig uddannelse
40 % /1.228
37 % /474.063
Kort videregående uddannelse (KVU)
10,1 % /309
4,5 % /58.116
Mellemlang videregående uddannelse (MVU)
22,2 % /681
23 % /293.416
8,8 % /269
7,2 % /92.517
100 % /2.936
100 % /1.276.587
Lang videregående uddannelse (LVU)
I alt
Anm.: fordelingen af den danske befolkning er indhentet fra Danmarks Statistik; hele landet, kvinder i alderen 28-58 år, personer med dansk
oprindelse, 2012. (http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1366)
Bilag 2: Fordeling af de illustrative variable
Af den følgende tabel fremgår fordelingen af de illustrative variable, der fungerer som indikatorer
for forældrenes sociale position i korrespondanceanalysen.
Tabel 1: Fordeling af de illustrative variable. Andel/antal.
Illustrative variable (N=3.067)
Andel
Antal
Morens uddannelsesbaggrund
Folkeskole
8,9 %
272
Gymnasium/HF
5,8 %
177
Faglig uddannelse
40 %
1.228
Kort videregående uddannelse (KVU)
10,1 %
309
Mellemlang videregående uddannelse (MVU)
22,2 %
681
Lang videregående uddannelse (LVU)
8,8 %
269
Missing
4,3 %
131
9%
275
Gymnasium/HF
4,8 %
147
Faglig uddannelse
33 %
1.013
Kort videregående uddannelse (KVU)
6,3 %
192
Mellem videregående uddannelse (MVU)
13,5 %
414
11 %
337
22,5 %
689
Farens uddannelsesbaggrund
Folkeskole
Lang videregående uddannelse (LVU)
Missing
97
Husstandens samlede bruttoindkomst/md
Max 34.999 kr.
9,7 %
296
35-49.999 kr.
34,3 %
1.053
50-59.999 kr.
18,6 %
570
60-74.999 kr.
13,2 %
404
75.000 kr. +
11 %
338
13,2 %
406
Ingen bedsteforældre med uddannelse
5,7 %
175
En bedsteforælder med uddannelse
13,6 %
416
To bedsteforældre med uddannelse
23,8 %
730
Tre bedsteforældre med uddannelse
25,5 %
782
Alle bedsteforældre med uddannelse
19,3 %
591
Missing
12,2 %
373
Særdeles god
23,1 %
708
God
54,3 %
1.666
Nogenlunde
20 %
612
Dårlig
1,8 %
55
Missing
0,8 %
26
Omsorg/sundhed, faglært/mellem
7,4 %
227
Omsorg/sundhed, faglært/lav
6,7 %
207
Omsorg/sundhed, ufaglært
6,7 %
205
1%
30
2,4 %
75
1%
25
Sundhedsteknisk/mellem
3,3 %
102
Pædagogisk/omsorg, lederniveau
1,6 %
48
Pædagogisk, faglært/mellem
5,4 %
167
Arbejdsløs
1,8 %
54
Langtidssygemelding/revalidering
0,7 %
22
Førtidspension/efterløn
1,5 %
46
Praktisk område, ufaglært
4,7 %
144
Undervisningsområdet, høj
1,4 %
43
Undervisningsområdet, mellem
5,7 %
175
Socialt faglig, offentlig
1,9 %
57
Indkomst ukendt
Bedsteforældrenes uddannelsesbaggrund
Farens økonomiske vurdering
Mødrenes beskæftigelsesposition
Læge/tandlæge
Medhjælpende/hjemmegående hustru
Sundhedsteknisk/høj
98
Tekstil/kunst/grafisk
1,4 %
44
Kultur/formidling, offentlig
0,7 %
22
Kultur/kommunikation, privat
0,7 %
23
Landbrug/gartner
0,4 %
11
Madvareområdet, faglært
0,9 %
29
Håndværk/teknik
3,1 %
94
Selvstændig/butiksindehaver
1,6 %
49
Ingeniør/IT
1,5 %
45
Akademisk/forskning
1,7 %
53
Business, leder
2,2 %
66
Konsulent/marketing
3,4 %
103
Studerende
1,3 %
41
Kommunal sektor, lav/mel
0,9 %
27
Kommunal sektor, høj
2,2 %
69
Kontorsektor
13,7 %
419
Handelssektor
2,5 %
77
Servicesektor, ufaglært
4%
122
Servicesektor, faglært
2,2 %
67
Servicesektor, diverse
2,3 %
70
Ufaglært, lavindkomst
3,9 %
119
Ufaglært, mellemindkomst
4,8 %
147
Ufaglært, højindkomst
1,5 %
46
9%
275
Faglært, mellemindkomst
18,2 %
559
Faglært, højindkomst
4,3 %
131
MVU/LVU, lavindkomst
2,5 %
77
MVU/LVU, mellemindkomst
10,7 %
327
MVU/LVU, højindkomst
8,5 %
261
Missing
36,7 %
1125
5%
152
Ufaglært, mellemindkomst
5,8 %
177
Ufaglært, højindkomst
1,4 %
42
Kombination af farens uddannelse og indkomst
Faglært/KVU, lavindkomst
Kombination af morens uddannelse og indkomst
Ufaglært, lavindkomst
99
Faglært/KVU, lavindkomst
8,6 %
264
Faglært, mellemindkomst
25,1 %
771
Faglært, højindkomst
9,1 %
278
MVU/LVU, lavindkomst
3,1 %
96
MVU/LVU, mellemindkomst
12,9 %
395
MVU/LVU, højindkomst
12,2 %
375
Missing
16,9 %
517
MVU/LVU, rigtig god økonomi
7,9 %
243
Faglært/KVU, rigtig god økonomi
8,2 %
252
Ufaglært, rigtig god økonomi
2,6 %
80
MVU/LVU, økonomi god
12,9 %
396
Faglært/KVU, økonomi god
22,4 %
686
Ufaglært, økonomi god
7,6 %
233
MVU/LVU, økonomi nogenlunde
3,3 %
102
Faglært/KVU, økonomi nogenlunde
7,9 %
243
3%
91
Ufaglært, økonomi dårlig
0,5 %
14
Faglært/KVU, økonomi dårlig
0,5 %
14
MVU/LVU, økonomi dårlig
0,2 %
5
Missing
23,1 %
708
MVU/LVU, rigtig god økonomi
9,7 %
297
Faglært/KVU, rigtig god økonomi
11,6 %
355
Ufaglært, rigtig god økonomi
2,7 %
83
MVU/LVU, økonomi god
17,2 %
529
Faglært/KVU, økonomi god
30,3 %
930
Ufaglært, økonomi god
8,5 %
261
MVU/LVU, økonomi nogenlunde
3,6 %
109
Faglært/KVU, økonomi nogenlunde
7,6 %
234
Farens uddannelse og økonomiske vurdering
Ufaglært, økonomi nogenlunde
Morens uddannelse og økonomiske vurdering
100
Ufaglært, økonomi nogenlunde
2,9 %
90
Ufaglært, økonomi dårlig
0,5 %
15
Faglært/KVU, økonomi dårlig
0,5 %
16
MVU/LVU, økonomi dårlig
0,5 %
15
Missing
4,3 %
133
Bilag 3: Korrelationer mellem de aktive variable
De følgende tabeller er korrelationer mellem de aktive variable samt deres signifikansværdi
(signifikansniveau: 0,05), der er noteret under tabellerne som en note. Tabellerne er et supplement
til den deskriptive analyse, og har til formål at give et indblik i de eksisterende sammenhænge.
Tabel 1: Fædrenes anvendelse af straf/sanktioner fordelt på fædrenes grad af samvær med barnet.
Antal/andel.
Fædrenes samvær med barnet
Fædrenes anvendelse af straf/sanktioner
Straf far 1
Straf far 2
Straf far 3
Straf far 4
I alt
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Samvær m far 1
109/56,8 %
42/21,9 %
20/10,4 %
21/10,9 %
192/100 %
Andel
7,4 %
5,8 %
4%
10,3 %
6,6 %
Samvær m far 2
161/51,8 %
87/28 %
43/13,8 %
20/6,4 %
311/100 %
Andel
10,9 %
12,1 %
8,5 %
9,8 %
10,7 %
Samvær m far 3
423/52,2 %
182/22,4 %
154/19 %
52/6,4 %
811/100 %
Andel
28,7 %
25,3 %
30,6 %
25,5 %
28,0 %
Samvær m far 4
377/48 %
198/25,2 %
151/19,2 %
60/7,6 %
786/100 %
Andel
25,6 %
27,6 %
30 %
29,4 %
27,1 %
Samvær m far 5
244/50 %
126/25,8 %
88/18 %
30/6,1 %
488/100 %
Andel
16,6 %
17,5 %
17,5 %
14,7 %
16,8 %
Samvær m far 6
159/51,3 %
83/26,8 %
47/15,2 %
21/6,8 %
310/100 %
Andel
10,8 %
11,6 %
9,3 %
10,3 %
10,7 %
I alt
1473/ 50,8 %
718/ 24,8 %
503/ 17,4 %
204/ 7 %
2898/ 100 %
Note: P-værdi: 0,61
101
Tabel 2: Mødrenes samvær med barnet fordelt på det antal pligter barnet har i hjemmet.
Antal/andel.
Antal pligter i
hjemmet
Samvær med mor
Samvær mor 1
Samvær mor 2
Samvær mor 3
Samvær mor 4
Samvær mor 5
Samvær mor 6
I alt
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Ingen pligter
32/8,8 %
67/18,4 %
101/27,7 %
90/24,7 %
40/11 %
35/9,6 %
365/100 %
Andel
10, 7 %
8,6 %
11,3 %
16,1 %
13,5 %
14,6 %
11,9 %
1-2 pligter
65/9,1 %
172/24 %
222/31 %
129/18 %
71/9,9 %
58/8,1 %
717/100 %
Andel
21,8 %
22,2 %
24,7 %
23 %
23,9 %
24,3 %
23,4 %
3 pligter
46/9,1 %
147/29,1 %
146/28,9 %
81/16 %
41/8,1 %
45/8,9 %
506/100 %
Andel
15,4 %
19 %
16,3 %
14,5 %
13,8 %
18,8 %
16,5 %
4 pligter
57/11,4 %
146/29,3 %
142/28,5 %
77/15,4 %
43/8,6 %
34/6,8 %
499/100 %
Andel
19,1 %
18,8 %
15,8 %
13,8 %
14,5 %
14,2 %
16,3 %
5-6 pligter
69/9,7 %
179/25,2 %
211/29,7 %
141/19,8 %
64/9 %
47/6,6 %
711/100 %
Andel
23,2 %
23,1 %
23,5 %
25,2 %
21,5 %
19,7 %
23,2 %
7-11 pligter
29/10,8 %
64/23,9 %
75/28 %
42/15,7 %
38/14,2 %
20/7,5 %
268/100 %
Andel
9,7 %
8,3 %
8,4 %
7,5 %
12,8 %
8,4 %
8,7 %
I alt
298/ 9,7 %
775/25,3 %
897/ 29,3 %
560/18,3 %
297/9,7 %
239/ 7,8 %
3066/100 %
Andel
9,7 %
25,3 %
29,3 %
18,3 %
9,7 %
7,8 %
100 %
Note: P-værdi: 0,018
102
Tabel 3: Mødrenes anvendelse af straf/sanktioner krydstabuleret med antal pligter barnet har i
hjemmet. Antal/andel.
Antal pligter
Ingen pligter
Andel
1-2 pligter
Andel
3 pligter
Andel
4 pligter
Andel
5-6 pligter
Andel
7-11 pligter
Mødrenes anvendelse af straf/sanktioner
Straf mor 1
Straf mor 2
Straf mor 3
Straf mor 4
I alt
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
193/ 53 %
87/24 %
64/18 %
22/6 %
366/100 %
13 %
11 %
11 %
10 %
12 %
352/49 %
186/26 %
132/18 %
47/7 %
717/100 %
24 %
24 %
23 %
22 %
23 %
239/47 %
136/27 %
98/19 %
33/7 %
506/100 %
16 %
18 %
17 %
15 %
17 %
229/46 %
119/24 %
102/21 %
46/9 %
496/100 %
15 %
16 %
17 %
21 %
16 %
350/49 %
171/24 %
136/19 %
54/8 %
711/100 %
24 %
22 %
23 %
25 %
23 %
125/47 %
70/26 %
55/21 %
17/6 %
267/100 %
8%
9%
9%
8%
9%
1488/49 %
769/25 %
587/19 %
219/7 %
3063/100 %
Andel
I alt
Note: P-værdi: 0,784
Bilag 4: Aksernes egenværdier og modificerede værdier
Tabel 1: De første 28 (ud af de i alt 55) aksers egenværdier og modificerede rater.
Akse
Eigenvalue
Modificeret rate
1
0,1630
0,3234
2
0,1528
0,2371
3
0,1399
0,1475
4
0,1335
0,1105
5
0,1199
0,0502
6
0,1169
0,0400
7
0,1099
0,0206
8
0,1086
0,0178
103
9
0,1062
0,0130
10
0,1030
0,0078
11
0,1021
0,0066
12
0,1009
0,0051
13
0,0985
0,0028
14
0,0975
0,0020
15
0,0971
0,0017
16
0,0955
0,0008
17
0,0951
0,0006
18
0,0945
0,0004
19
0,0929
0,0001
20
0,0918
0,0000
21
0,0910
0,0001
22
0,0907
0,0001
23
0,0889
0,0006
24
0,0881
0,0009
25
0,0879
0,0011
26
0,0864
0,0020
27
0,0851
0,0030
28
0,0836
0,0045
Bilag 5: Individskyen i de tre plan
Figur 1: Plan 1*2
104
Figur 2: Plan 1*3
Figur 3: Plan 2*3
Bilag 6: Korrelationer mellem social position og huslige gøremål og antal pligter
Af Tabel 1 og 2 fremgår to fordelinger mellem de to primære aktive variable på andenaksens
restriktivitetsdimension korreleret med to af indikatorerne for social position, henholdsvis mødrenes
uddannelsesbaggrund og hustandens samlede indkomst.
105
Tabel 1: Morens uddannelsesniveau fordelt på barnets huslige gøremål i hjemmet. Antal/andel.
Morens
uddannelsesniveau
Folkeskole
Gymnasium/HF
Faglig uddannelse
KVU
MVU
LVU
I alt
Huslige gøremål
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
1
2
3
4
5
I alt
36/15,6 %
53/22,9 %
59/25,5 %
66/28,6 %
17/7,4 %
231/100 %
19/13,3 %
34/23,8 %
36/25,2 %
34/23,8 %
20/14 %
143/100 %
144/14,7 %
248/25,3 %
249/25,4 %
219/22,3 %
122/12,4 %
982/100 %
34/13,9 %
62/25,3 %
59/24,1 %
60/24,5 %
30/12,2 %
245/100 %
65/11,6 %
126/22,5 %
139/24,8 %
160/28,6 %
70/12,5 %
560/100 %
23/10,6 %
61/28,2 %
56/25,9 %
50/23,1 %
26/12 %
216/100 %
321/13,5 %
584/24,6 %
598/25,2 %
589/24,8 %
285/12 %
2377/100 %
Anm.: P-værdi: 0,479
Tabel 2: Hustandens månedlige indkomstniveau fordelt på antal pligter barnet har i hjemmet.
Antal/andel.
Husstandens samlede
bruttoindkomst/md 07
Max 35.000 kr.
35-50.000 kr.
50-60.000 kr.
60-75.000 kr.
75.000 kr. +
Indkomst ukendt
I alt
Sammen om fritidsaktiviteter
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Antal/andel
Ingen pligter
1-2 pligter
3 pligter
4 pligter
5-6 pligter
7-11 pligter
I alt
35/11,8 %
79/26,7 %
45/15,2 %
43/14,5 %
69/23,3 %
25/8,4 %
296/100 %
128/12,2 %
215/20,4 %
176/16,7 %
182/17,3 %
247/23,5 %
105/10 %
1053/100%
66/11,6 %
150/26,3 %
92/16,1 %
93/16,3 %
117/20,5 %
52/9,1 %
570/100 %
41/10,1 %
99/24,5 %
74/18,3 %
63/15,6 %
102/25,2 %
25/6,2 %
404/100 %
42/12,4 %
83/24,6 %
51/15,1 %
57/16,9 %
82/24,3 %
23/6,8 %
338/100 %
54/13,3 %
91/22,4 %
68/16,7 %
61/15 %
94/23,2 %
38/9,4 %
406/100 %
366/11,9 %
717/23,4 %
506/16,5 %
499/16,3 %
711/23,2 %
268/8,7 %
3067/100 %
Anm.: P-værdi: 0,602
Tabel 3: Samtlige bivariate fordelingers signifikansniveau.
Bivariate fordelinger
P-værdi
Farens økonomiske vurdering fordelt på huslige gøremål
0,777
Hustandens samlede månedlige indkomstniveau fordelt på huslige gøremål
0,054
Farens uddannelsesniveau fordelt på huslige gøremål
0,701
Farens økonomiske vurdering fordelt på antal pligter
0,378
Hustandens samlede månedlige indkomstniveau fordelt på antal pligter
0,602
Farens uddannelsesniveau fordelt på antal pligter
0,137
106
Morens uddannelsesniveau fordelt på antal pligter
0,195
Bilag 7: Oversigt over uvæsentlige illustrative kategorier
De kategorier der fremgår af nedenstående tabel afviger ikke væsentligt på nogen af de udvalgte
akser. Ikke desto mindre er de stadig sigende i et så at sige negationsmæssigt henseende, da de
indeholder information omkring hvilke sociale positionsforhold, der ikke er relateret til
opdragelsestilgangene.
Tabel 1: Illustrative kategorier der ikke afviger væsentligt. De tre akser. Standardafvigelser.
Illustrative kategorier
Akse 1
Akse 2
Akse 3
Indkomst 35.- 49.999 kr.
-0,07
0,06
-0,10
Indkomst 50.- 59.999 kr.
0,08
-0,08
-0,01
Indkomst 60.- 74.999 kr.
0,19
-0,04
0,22
Indkomst ukendt
-0,12
0,06
-0,03
-
-0,02
0,06
Økonomisk vurdering: God
0,02
-0,01
0,03
Økonomisk vurdering: Nogenlunde
-0,17
0,06
-0,14
Økonomisk vurdering: Dårlig
-
-0,11
-0,16
Far, Folkeskole
-
0,02
-
Far, Gymnasium/HF
0,01
-0,08
0,05
Far, Faglig uddannelse
-0,03
0,08
-0,07
Far, KVU
0,19
-0,09
-0,03
Far, MVU
-
-0,15
-
Far, LVU
-
-0,12
-
Mor, Folkeskole
-
0,08
-
Mor, Gymnasium/HF
-
0,09
-0,08
Mor, Faglig uddannelse
-0,05
-0,01
-0,09
Mor, KVU
0,03
0,03
0,02
Mor, MVU
-
0,02
-
Mor, LVU
-
-0,15
-
Ingen bedsteforældre har uddannelses
-
0,18
0,01
En bedsteforælder har uddannelse
-0,12
0,05
-0,02
To bedsteforældre har uddannelse
-0,07
-0,02
-0,04
Tre bedsteforældre har uddannelse
-
0,00
0,09
Økonomisk vurdering: Særdeles god
107
Alle bedsteforældrene har uddannelse
-
-0,04
0,08
Far, ufaglært, lavindkomst
-
-0,14
-0,19
Far, ufaglært, mellemindkomst
-0,09
0,06
-0,10
Far, ufaglært, højindkomst
0,10
-0,17
-0,11
Far, faglært/KVU, lavindkomst
-0,11
0,01
-0,13
Far, faglært, mellemindkomst
0,05
0,07
-0,10
Far, faglært, højindkomst
0,22
0,00
0,19
Far, MVU/LVU, lavindkomst
0,03
-0,29
-0,01
Far, MVU/LVU, mellemindkomst
0,21
-0,08
0,24
Far, MVU/LVU, højindkomst
0,26
-0,12
-
-
0,05
-
Mor, ufaglært, mellemindkomst
-0,20
0,14
-
Mor, ufaglært, højindkomst
-0,05
0,06
0,10
Mor, faglært/KVU, lavindkomst
-0,26
0,03
-0,20
Mor, faglært, mellemindkomst
-0,01
-0,03
-0,14
Mor, faglært, højindkomst
0,16
-0,04
0,17
Mor, MVU/LVU, lavindkomst
0,06
0,10
-
Mor, MVU/LVU, mellemindkomst
0,19
-0,03
-
-
-0,07
-
Far, MVU/LVU, rigtig god økonomi
0,25
-0,15
0,22
Far, faglært/KVU, rigtig god økonomi
0,14
0,13
-0,04
Far, ufaglært, rigtig god økonomi
-0,17
0,05
-0,27
Far, MVU/LVU, økonomi god
0,24
-0,13
0,28
Far, faglært/KVU, økonomi god
-0,01
0,03
-0,02
Far, ufaglært, økonomi god
-0,17
-0,07
-0,08
Far, MVU/LVU, økonomi nogenlunde
0,00
-0,12
0,29
Far, faglært/KVU, økonomi nogenlunde
-0,08
0,08
-0,21
Far, ufaglært, økonomi nogenlunde
-
0,15
-0,18
Far, ufaglært, økonomi dårlig
-
-0,34
-0,26
-0,40
-0,44
-0,27
Far, MVU/LVU, økonomi dårlig
-
0,36
-
Mor, MVU/LVU, rigtig god økonomi
-
-0,08
-
Mor, faglært/KVU, rigtig god økonomi
0,08
-0,02
-0,05
Mor, ufaglært, rigtig god økonomi
-0,11
0,06
-0,21
Mor, MVU/LVU, økonomi god
0,21
-0,01
0,24
Mor, ufaglært, lavindkomst
Mor, MVU/LVU, højindkomst
Far, faglært/KVU, økonomi dårlig
108
Mor, faglært/KVU, økonomi god
-0,05
0,00
-0,08
-
0,09
-
Mor, MVU/LVU, økonomi nogenlunde
0,15
-0,04
-
Mor, faglært/KVU, økonomi nogenlunde
-0,15
0,04
-0,09
Mor, ufaglært, økonomi nogenlunde
-
0,10
-0,33
Mor, ufaglært, økonomi dårlig
-
0,16
-0,36
Mor, faglært/KVU, økonomi dårlig
0,00
-0,17
-0,08
Mor, MVU/LVU, økonomi dårlig
0,35
0,48
0,10
Mor, ufaglært, økonomi god
Bilag 8: Oversigt over fordelingen af klynger
I nedenstående Tabel fremgår de modaliteter der er overrepræsenterede i de fire klynger, samt deres
procentandel i den pågældende forældregruppe, procentandel i datapopulationen og testværdier.
Tabel 1: Oversigt over de modaliteter der overrepræsenterede i de fire klynger. Andel/testværdi.
Variabel
Repræsenteret modalitet
Procentandel i
forældregrupp
en
Procentandel i
datapopulation
en
Testværdi
Klynge 1/4: 2193/71,7 %
Straf/sanktioner, mor
Straf, mor 1
53,4 %
48,5 %
8,57
Straf/sanktioner, far
Straf, far 1
53,8 %
49,4 %
7,73
Deltagelse i forældremøde
Forældremøde 4
45,6 %
41,7 %
6,76
Antal pligter
Ingen pligter
13,8 %
11,9 %
5,25
Medbestemmelse
Barn bestemmer selv 6
13,4 %
11,8 %
4,45
Sammen om fritidsaktiviteter
Begge forældre dagligt/ugentligt 6
12 %
10,7 %
3,55
Samvær m fædrene
Samvær m far 4
28,2 %
26,4 %
3,54
Bedsteforældrenes uddannelsesbaggrund
Tre bedsteforældre med uddannelse
27 %
25,5 %
3,09
Mor, udd/indkomst
Mor, højindkomst, MVU/LVU
14,4 %
12,2 %
6,07
Hustandens indkomst (mødrenes svar)
75.000kr. +
12,9 %
11 %
5,46
Mor, uddannelsesniveau
LVU
10,3 %
8,7 %
4,77
Forældre, uddannelse
Begge MVU/LVU
15,8 %
14 %
4,64
Mor, udd/øko vurdering
Mor, MVU/LVU, øko god
19,2 %
17,2 %
4,59
Mor, uddannelsesniveau
MVU
24,3 %
22,2 %
4,57
Hustandens indkomst (fædrenes svar)
71-99.999 kr.
11,7 %
10,1 %
4,57
Hustandens indkomst (mødrenes svar)
60-74.999 kr.
14,8 %
13,1 %
4,47
Far, udd/indkomst
Far, højindkomst, MVU/LVU
9,8 %
8,5 %
4,32
Mor, udd/øko vur
Mor, MVU/LVU, øko rigtig god
10,9 %
9,6 %
3,94
Far, udd/øko vur
Far, MVU/LVU, øko rigtig god
9%
7,9 %
3,81
109
Mødrenes beskæftigelsesposition
Lederstilling, kommunalt erhvervssektor
2,7 %
2,2 %
3,24
Mødrenes beskæftigelsesposition
Lederstilling, business
2,6 %
2,1 %
2,72
Antal pligter
7-11 pligter
93,6 %
8,7 %
30,14
Huslige gøremål
Huslige gøremål 5
64,8 %
9,6 %
19,67
Far, dialog
Far, dialog 4
31,9 %
24 %
2,45
Medbestemmelse
Barn og forældre bestemmer i
fællesskab 3
21,2 %
15,4 %
2,11
Mor, udd/indkomst
Mor, MVU/LVU, lavindkomst
6,3 %
3,1 %
2,23
Mødrenes beskæftigelsesposition
Undervisningsområdet, mel
9,5 %
5,7 %
2,07
Straf/sanktioner, far
Straf, far 1
61,6 %
6,7 %
25,59
Straf/sanktioner, mor
Straf, mor 1
61,6 %
7,1 %
24,95
Sammen om fritidsaktiviteter
Begge forældre af og til 4
27,6 %
21,6 %
2,24
Mor, samvær
Mor, samvær 1
14 %
9,7 %
2,19
Huslige gøremål
Huslige gøremål 1
15,2 %
10,9 %
2,09
Mor, udd/indkomst
Mor, faglig/mellemindkomst
36,8 %
25,1 %
4,21
Far, udd/indkomst
Far, faglig/mellemindkomst
26 %
18,2 %
3,12
Mor, uddannelse
Faglig uddannelse
48 %
40 %
2,60
Far, uddannelse
Faglig uddannelse
40,4 %
33 %
2,49
Far, samvær
Far, samvær 1
40,1 %
6,4 %
24,83
Medbestemmelse
Forældre bestemmer helt 6
37,3 %
5,6 %
24,76
Deltagelse i forældremøde
Forældremøde 1
33,2 %
4,9 %
23,64
Far, dialog
Far, dialog1
34,1 %
18,2 %
8,60
Sammen om fritidsaktiviteter
Begge forældre sjældent 1
16,2 %
7,2 %
6,98
Mor, samvær
Mor, samvær 1
16,2 %
9,7 %
4,61
Mor, uddannelse
Folkeskole
18,1 %
8,8 %
6,61
Forældre, uddannelse
Begge ufaglærte
8%
3%
5,66
Far, uddannelse
Folkeskole
16,5 %
8,9 %
5,43
Mor, udd/øko vur
Mor, ufaglært/øko god
15,6 %
8,5 %
5,22
Hustandens indkomst (mødrenes svar)
Max 35.000 kr.
15,8 %
9,6 %
4,36
Bedsteforældrenes uddannelse
Ingen bedsteforældre har uddannelse
10 %
5,7 %
3,86
Mødrenes beskæftigelsesposition
Medhjælpende/hjemmegående hustru
5,2 %
2,4 %
3,59
Mødrenes beskæftigelsesposition
Servicesektor, faglært
3,9 %
2,1 %
2,32
Mødrenes beskæftigelsesposition
Servicesektor, ufaglært
5,9 %
3,9 %
2,07
Klynge 2/4: 188/ 6.13 %
Klynge 3/4: 250/8,15 %
Klynge 4/4: 436/14,22 %
110