Mediedidaktik i Ny Skriftlighed Nikolaj Frydensbjerg Elf Adjunkt, ph.d., IFPR, Syddansk Universitet www.nikolaj-frydensbjerg-elf.dk Spørgsmål i fokus  Hvorfor er mediedidaktik relevant i denne sammenhæng?  Mediedidaktik er en kritisk refleksion over hvordan og hvorfor medier kan bruges som læringsredskab – muligheder og umuligheder?  Mediedidaktik og ny skriftlighed:Vi antager en sammenhæng mellem (nye) medier og (udvidet) skriftlighed – men hvad går den mere præcist ud på, og hvordan kan der fokuseres mere på det?  Før mediedidaktikken, før det normative:  Hvad véd vi egentlig om sammenhængen mellem faglighed, skriftlighed og medier? Projekt Faglighed og skriftlighed  Undersøger eksplorativt hvordan elever  lærer fag gennem skrivning og skrivning gennem fag  udvikler skrivekompetencer og skriveridentiteter gennem deres gymnasieuddannelse  Pilotstudie 2009-2010, i egen forskningstid: 9. klasse, 3 forskere ledet af Ellen Krogh  Projekt i fuld skala 2010-2014, finansieret af Det Frie Forskningsråd: gymnasiet (10.-12. skoleår), 10 forskere, tværfaglig forskergruppe  Konference på torsdag (se www.sdu.dk/fos) Analysemodel for studiet Analysemodel brugt på UVM-forsøg ‘Skrivning i fag’ ‘Skrivning i flerfaglige forløb’ ‘Nye faglige evalueringsformer’ ‘Udvikling af fælles sprog / kultur ‘Udvikling af skrivekompetence – faglige eller generelle’ ‘Rammer’ ‘Helskoleprojekt eller mindre projekt’ ‘Skrivegruppen’ ‘Firtrinsmodel’ ‘Interne evalueringer’ ‘Lokale progressionsplaner’ ‘% % %’ ‘Hvad har eleverne oplevet?’ Elevreaktion på biologilærers ‘famøse’ respons ‘(Skriveblokering)’ ‘(Digital dannelse)’ ‘Tegn’ på læring gennem skrivning Fund fra pilotstudie: Elevskriftkultur  Kun 57% fandt det meget vigtigt for dem at kunne udtrykke sig på skrift, 35% fandt det kun lidt vigtigt eller ikke vigtigt  97% angav at de tror det er vigtigt eller kan være vigtigt at kunne udtrykke sig skriftligt i uddannelse og erhverv  40% af eleverne skriver i gennemsnit 1-3 timer om dagen i elektroniske medier. 13% mere end 6 timer om dagen  48% angiver at de skriver mere end 30 sms’er om dagen  53% af eleverne ser skoleskrivning og fritidsskrivning som to helt forskellige verdener En elev-/ungdomsvinkel på spørgsmålet: Hvorfor fokus på ikt og udvidet skriftlighed?  Elevernes opvækst ‘gennemsyres’ af kommunikationsteknologier, fx gennem brug af mobil og bærbar computer  Mange undersøgelser viser at for børn og unge bruges nye medier i høj grad til at socialisere med  Det er mindre undersøgt om og hvordan elever bruger nye medier til at producere viden  Svar: Heterogen kultur med alt lige fra fagligt orienterede superbrugere til svage brugere? En skolevinkel på spørgsmålet: Hvorfor fokus på ikt og udvidet skriftlighed?  Der er sket en voldsom fremvækst af nye især digitale kommunikationsteknologier i samfundet  Nye digitale kommunikationsteknologier har gjort det lettere, men også nødvendigt at kunne udtrykke sig i mange medier på mange måder  Medier må tænkes ind som del af digital (almen)dannelse og kompetenceudvikling  Svar: Anskaffelse af hardware, men også ”didaktisk software”? En fagvinkel på spørgsmålet: Hvorfor fokus på ikt og udvidet skriftlighed?  Undervisningsfagenes repræsentations- og kommunikationsformer præges i stadig stigende grad af skriftlighed i udvidet forstand – hvilket afspejler en videnskabelig udvikling  Man er ikke fagligt kompetent hvis man ikke kan udtrykke sig i udvidet skriftlig forstand i fag  Svar: Individuelle og lokale forsøg med fokus på medie- og skrivedidaktik? Vejen til videre udvikling: mediedidaktisk metasprog  Kendt skrivedidaktisk metasprog (jf. Krogh):  Tekst, diskurs, genrer og skrivehandlinger  Mediedidaktisk metasprog:  Medier, modaliteter og teknologier  Udvidet skriftlighed betyder at man skal lære eleverne at det er legitimt og nødvendigt at producere faglig mening i og med medier, modaliteter og teknologier som er relevante i situationen = design literacy. Definition: Medie  Mediet forstås som det fysiske materiale man bruger til at udtrykke betydning med Eksempel: Papir – det typiske i pilotstudiet Eksempel: En anvendt skærm Definition: Modalitet  Modaliteter forstås som repræsentations-og kommunikationsformer (eller ”mærker”) på eller i mediet, på flere niveauer Eksempel:Visuelle billeder Eksempel:Verbal skrift Eksempel: Farve og størrelse Definition: Multimodalitet  Der er altid tale om flere modaliteter i ét og samme medie, og man kan differentiere mellem modaliteter på mange niveauer. Samspillet mellem modaliteter kaldes multimodalitet  Eksempel: En elevbesvarelse i fysik/kemi i 8. kl.  Eksempel: Fagligt spil Definition:Teknologi  Artefakt til at frembringe og distribuere medier og modaliteter  IKT forstås typisk digitalt, men er jo også analogt  Teknologityper  Redskaber – våben – opfangelsesapparat  Undervisningsteknologi – læringsteknologi  Teknologiers (u)muligheder (affordances) (jf. Elf & Paulsen, ”Brug af it i gymnasiet”, gymnasiedage.dk) Twitters og wikis affordances Oplagt mediefunktion Oplagt vidensform Oplagt tidsforbrug Oplagt læringssamarbejde Oplagt integration i undervisningen Brug af Twitter Brug af Wiki Interaktionsmedie Lagringsmedie Opbygge sociale relationer Opbygge fælles referenceramme Sprede viden Samle viden Hjælpe, oplyse, udveksle, kommentere, stille og svare på spørgsmål, pege på, ideer Opsummere, gemme, forædle begrebsafklare, kondensere, relatere, få overblik, vurdere, repetere Kortvarigt og hurtigt Langvarigt og tidskrævende Man kan hurtig skifte tema Man arbejder på det samme længe Kooperation Kollaboration Individuelle meddelelser af informationer til hinanden Fælles produktion af fælles viden på hele klassen eller i en gruppe Ekstra kommunikationskanal Fælles note- og begrebsapparat Mediet bruges som en baggrundskanal, hvor hver enkelt kan opsøge og give hjælp, lave forståelseskontrol og komme med ideer, links, bidrag etc. Kan ske (a) løbende og elevstyret eller (b) gennem kortvarige lærerinstruerede sekvenser, hvor eleverne får faste roller og opgaver og skal sprede viden i klassen vha. tweets. Mediet bruges som et samlingssted, hvor den vigtigste viden noteres, gemmes, udbygges, diskuteres, repeteres, evalueres, kildekritiseres og forædles. Det kan ske på hele klassen (fx samling af viden om en bestemt historisk periode), og det kan ske inden for en gruppe, der arbejder med et særligt projekt eller emnestudie. Tre tendenser i udvidet skriftlighed i gymnasieundervisning 1. Udvidet skriftlighed med brug af it og nye multimodale medier findes allerede i mange fag – hvis ikke alle? 2. Mange fag arbejder en del receptivt med multimodale medier 3. Færre fag arbejder produktivt med at lade elever udforme multimodale medier  Eksempler fra mange fag, fx dansk, matematik, samfundsfag og fysik… H.C. Andersen i dansk Nye multimodale ressourcer og elevprodukter Screen shots fra film i Karens case Fra ikke-verbale repræsentationer af matematiske objekter til verbale Forskrift tabel Koordinater graf 19 At filme naturfag  ”Project outline”  Intro til forløb: Naturfag på fjernsyn  Forberedelse af forsøg  Optagelse/produktion  Post-produktion  Præsentation og evaluering  Udstilling / offentliggørelse, fx YouTube  Eksempel: Filmen ”Spiral” Fra Media Literacy in Schools af Burn og Durran (2007) Mobilens (u)muligheder  Matematik: ”Matematik for oven”. Flashcard brugt til kollaborativ udvikling af formelsamling  Engelsk: ”Business Communication” med Podcasts, Flashcard og ”Updates”.  Samfundsfag: ”Velfærdsstaten”. Flashcard brugt til begrebstræning kombineret med lærerproducerede diskussionsskabende podcasts og produktkrav: video lavet på iPhone  Virksomhedsøkonomi: Flashcard erstattet med Google docs-app. Web 2.0-skrivning  Web 2.0-genrer:  Blogs  Wikier  Social software  Web 2.0-skrivning – hvad er det?  "Set fra en kommunikations- og læringsteoretisk vinkel er web 2.0 først og fremmest nye former for praksis, kendetegnet ved i udpræget grad at være baseret på brugerdeltagelse, peer-evaluering og kollaborativ meningsproduktion. ” (Dohn og Johnsen 2010, s. 19f) Opsamling: En ny it- og mediepåvirket undervisnings- og skrivesituation 23 Gang i ny skriftlighed! Nogle få henvisninger  Mediedidaktiske tilgange til skriftlighed  Elf m.fl.: At tegne en tanke (Skriftserien Gymnasiepædagogik)  Elf og Paulsen: ”Brug af it i gymnasiet”, på gymnasiedage.dk, udkommer i Gymnasiepædagogik, 2. udg. (Hans Reitzels Forlag)  Elf: Mobilens (u)muligheder (Skriftserien Gymnasiepædagogik)  Andet  Krogh m.fl.: Ny skriftlighed? (Skriftserien Gymnasiepædagogik)  Krogh (red.): Videnskabsretorik og skrivedidaktik (Skriftserien Gymnasiepædagogik)  Formidlingstidsskriftet GymPæd 2.0, fx nr. 7 med artiklen: ”Tværfagligt samarbejde om elevernes almene skrivekompetencer – potentiale og barrierer” af Signe M. Leipold, Master i gymnasiepædagogik  Forskningsprojektet Faglighed og Skriftlighed (FoS)