1. No category

_____________________________________
Pædagogiske læreplaner
i SFO-Solsikken.
_____________________________________
Udarbejdet december 2010
Indledning.
Vissenbjerg Skoles SFO (Solsikken) er en institution med 185 indskrevne
børn.
Vi deler lokaler i indskoling og SFO.
Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og får en oplevelsesrig og
nærværende hverdag hos os. Vi tilbyder rigtig mange gode, sunde og ikke
mindst lærerige aktiviteter for børnene. I Solsikken er der stor mulighed for, at
udfolde sig kreativt, vi har håndarbejdslokale, sløjd/træværksted,
maleværksted og perleværksted. Vi har et stort fælles areal, hvor der er rig
mulighed for fordybelse i brætspil, computer, læsning, samt mulighed for
rollelege i vores pige/drenge afdeling, hvor der henholdsvis er dukke- og
køkkenting samt lego, biler, klodser og militærlegetøj. Vi har et tegnehjørne,
samt en “café” i et lokale op til det store fællesareal, hvor der dagligt serveres
et lille supplement til børnenes eftermiddagsmad, hvor Sfo-børnene er med i
køkkenet og tilbereder maden.
Vi har som et specielt tilbud indrettet et lokale til 3. Klasses eleverne, hvor der
kan danses, høres musik, spilles computer og klædes ud.
Vi har yderligere i starten af skoleåret et lokale, som er base til de nye 0.
Klasses børn, hvor en pædagog er sammen med dem, så de kan lære at
finde sig tilrette i de nye (til dels) større og anderledes omgivelser.
Solsikken lægger vægt på, at være meget fysisk aktive med børnene, derfor
gør vi meget brug af gymnastiksalen, og vi benytter tit de omkringliggende
udendørs arealer på skolens område, der indbyder til boldspil, leg og
bevægelse.
Legepladsen har en multibane og cykel kørebane, udover legetårne,
sandkasser og gynger.
Solsikken prioriterer udeliv rigtig højt. Vi har rollespil en gang i ugen, hvor vi
går i skoven og vi benytter os rigtig meget af de 2 bålhuse vi har. Derudover
er der søer og skove i gå afstand fra institutionen.
3-4 gange om året er hele huset på tur. Alle børn og personaler tager
eksempelvis på skovtur, og det er en fantastisk nærværende oplevelse børn
og voksne imellem, da vi er sammen på en anden måde end vanligvis.
Målsætning for SFO-Solsikken.
- Vi vil gerne sikre helhed og sammenhæng i børnenes hverdag på
Vissenbjerg Skole.
- Børnene skal mødes med en anerkendende tilgang, så de føler sig set, hørt
og forstået af de voksne omkring dem.
Personalet i Solsikken lægger vægt på, at skabe udvikling for børnenes
fantasi, deres lyst til at lære, understøtte udvikling af deres selvværd og deres
evne til at træffe valg. Det kan bl.a. være ift. aktiviteter børn og voksne
sammen igangsætter men også det børnene selv sætter i gang. Vi er meget
fokuseret på, at børnene føler sig trygge i deres hverdag.
Vi har månedligt børnemøder, hvor vi hører hvad børnene har af ønsker og
ideer til hverdagen i SFO’en eller hvis der er forskellige problematikker, der er
nødvendige at få løst.
Vi har siden 2004 hvor institutionerne i Vissenbjerg blev sammenlagt haft et
rigtig godt og vellykket samarbejde i indskolingen på vissenbjerg skole, hvor
pædagoger og lærer har været i tæt samarbejde omkring børnene fra 0. til og
med 3. Klasse. Dette har bla. medført, at børnene betragter indskolingen og
SFO som et. Vi er fælles om emner, som fastelavn og jul.
Pædagoger og lærer holder ugentlig teammøder, og har fælles forældresamtaler, så vi sikrer, at vi når omkring alle børnene.
Pædagogiske læreplaner.
Vores pædagogiske praksis tager sit udspring i de værksteder og væresteder,
vi har i vores SFO. Personalegruppen er delt i 2 planlægningsgrupper, der
planlægger dagen (aktiviteter m.m.) i SFO for 4 uger af gangen. Vi har
løbende indenfor det sidste år arbejdet med, at få styrket vores pædagogiske
faglighed, når vi har haft længere og planlagte emner. Vi har på
personalemøderne drøftet ideer til emner, handlinger, samt lavet evaluering
på emnet en gang månedligt ift. SMTTE-modellen, for at dygtiggøre og
udvikle os i vores daglige arbejde med børnene.
Undervisningsministeriet offentliggjorde i juni 2009 “Bekendtgørelse om krav
til indholdet af mål og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger”.
Målet med dette er, at der skal udarbejdes pædagogiske læreplaner i
skolefritidsordninger, som blev politisk besluttet i Assens Kommune, for at
skabe en pædagogisk og faglig sammenhæng i børnenes hverdag, så vi har
“den røde tråd” mellem skolens undervisning og fritidsdelen.
Der er fem læreplanstemaer, som skal tænkes ind i vores daglige arbejde i
Solsikken.
1. Personlige kompetencer
2. Sociale kompetencer
3. Leg og bevægelse
4. Natur og fritidsliv
5. Kulturelle udtryksformer og værdier
Beskrivelsen af de 5 læreplanstemaer (Bilag 1)
Beskrivelsen af hvordan vi har tænkt emnet høst ind i læreplanstema (Bilag
1.a)
I vores årsplan 2010-2011 har vi planlagt emneuger, hvor vi beskæftiger os
med følgende 2 emner.
Uge 37 (Høst)
Uge 20+21 (2011 - Udeliv)
I vores planlægning har vi haft fokus på læreplanstemaerne, og tænkt dem
ind i vores udformning af værkstederne.
I indskolingen blev der arbejdet med HØST-emnet over 3 dage. Der blev
eksempelvis fokuseret på at fremstille mad af naturens afgrøder. Der var
sanglege, der blev brugt i gamle dage, til at skabe fællesskab blandt karle og
piger. Der var fremstilling af grøntsags stempler og etableret et udekøkken.
I en naturlig forlængelse af barnets skoledag valgte vi derfor, at arbejde videre
med følgende; halmdukker og fremstilling af mad (eks. æblesuppe,
rodfrugtstænger), det vi har taget udgangspunkt i her, er fremstilling af mad,
nemlig kiks, smør og knapost.
Børnene skulle lære noget “fra rå produkt til mad som vi kender”, så de kunne
få indsigt i, hvor maden kommer fra og hvad et råprodukt er/kan være.
Vi er af den overbevisning at, børnene lærer/oplever bedst, når de selv aktivt
udforsker verden og derigennem bearbejder oplevelser i samarbejde med de
voksne, deres venner eller nye bekendtskaber.
Vi gjorde brug af SMTTE-modellen, som er et arbejdsredskab vi bruger ift.
vores daglige pædagogiske arbejde i Solsikken, for at synliggøre vores
praksis. Den giver os mulighed for at, konkretisere vores mål og sætte fokus
på de voksnes handlinger/ideer. Det er endvidere et evaluerings værktøj, der
gør det muligt, at respektere over/måle om vores hensigt og de tegn børnene
viser i den fælles oplevelse/værksted hænger sammen.
Se indhold af en SMTTE-model i bilag 2.
Se beskrivelse af aktiviteterne i bilag 3.
Vores læringsmål med bålværkstedet var at:
*Give børnene kendskab til udvalgte råprodukter og deres
anvendelsesmuligheder.
*At vi selv kan lave velkendte produkter, og at det kan smage godt.
*At børnene samarbejder på tværs af årgangene. De får et socialt fællesskab
omkring madlavningen
*At udfordre børnene på deres opfattelse af hvordan og hvad mad skal/kan
være.
*At skabe et socialt fællesskab omkring madlavningen.
Tegn:
*At børnene selv tog ejerskab af projektet – De lavede maden.
*At børnene fik en fælles god oplevelse - De hjalp hinanden.
*At børnene var lydhøre overfor den voksnes anvisninger- De fik aha
oplevelser, som rykkede på deres opfattelse af hvordan eksempelvis ost og
kiks kan smage.
Tiltag :
De voksne medbringer ingredienserne, som skal bruges til aktiviteterne, og
derefter fortæller og hjælper de børnene med at fremstille maden
Evaluering:
Ud fra vores iagttagelser har vi konkluderet :
Vi havde alle en meget produktiv eftermiddag v. bålværkstedet. Der var stor
interesse for aktiviteten, og alle de børn der deltog, fandt deres egne
arbejdsopgave ud fra interesse. Nogle passede bål, nogle lavede kiks, andre
stegte dem. Smørret var under hele forløbet et åbent tilbud, som mange
benyttede sig af, alt efter temperament og tålmodighed. Osten var et sjovt
indslag fordi den havde et underligt navn, opførte sig mærkeligt, og smagte
alligevel godt.
De voksne har i et velkendt miljø v.bålværkstedet givet børnene mulighed for
tilegne sig kulinarisk og kulturel viden. De har hjulpet børnene med, at blive
istand til at arbejde sammen og få et spiseligt og velsmagende resultat ud af
deres indsats, som de kunne dele med andre. De voksne oplevede, at nogle
børn fik legerelationer, fordi de lærte hinanden at kende gennem samarbejdet,
og andre børn fik mulighed for at vise sider af dem selv, som de andre børn
ikke kendte.
* Vi fik lukket op for børnenes nysgerrighed og lyst til at prøve noget nyt.
* Vi skabte et rum for samarbejde på tværs af årgangene og nye relationer
blandt børnene.
* Vi skabte mulighed for at nogle børn kunne deltage på bedre, og andre
vilkår end de hidtil havde kunnet ud fra deres forudsætninger.
Slutord.
Det er en spændende proces at arbejde med pædagogiske læreplaner, som
stadig udvikles igennem vores pædagogiske arbejde. Vi glæder os til det
næste store emne vi vil have i foråret 2011 (Udeliv).
Bilag 1:
Temaer i de pædagogiske læreplaner:
Bilag 1a:
Personlige og sociale kompetencer:
*At børnenes selvværdsfølelse styrkes ved, at de får mulighed for at være sammen
med anerkendende og nærværende voksne.
*At børns tillid til egen formåen vokser og styrkes ved at de får passende udfordringer
*At børnene udvikler samarbejdsevner og lærer at tage hensyn til andre
*At børnene tilegner sig sociale regler og ansvarlighed, ved at vi giver dem mulighed
for at deltage i forpligtende fællesskaber med andre børn og voksne.
Kulturelle udtryksformer og værdier:
*At børnene får praktiske og æstetiske erfaringer med tilberedning af mad
*At børnene får forståelse af egen madkultur
*At børnene udvikler fantasi nysgerrighed og livsglæde
Naturen og friluftsliv:
*At aktiviteten har fokus børnenes egne oplevelser og erfaringer
*At børnene udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og arbejder i udekøkkenet
*At aktiviteten giver børnene indblik i forskellige udfoldelsesmuligheder udenfor ved
bålet
Leg og bevægelse:
*At aktiviteten stimulerer børns motoriske sanser.
*At aktiviteten foregår i det fri, og giver anledning til fysisk udfoldelse
Bilag 2.
Følgende planlægnings – og evalueringsmodel kan bruges i forbindelse med arbejdet
med pædagogiske læreplaner i SFO:
Sammenhæng
Hvad er status lige nu?
Læringsmål
Vi arbejder for at:
Tegn på læring
Vi kan se, at vi arbejder med vores
læringsmål, når børnene:
Tiltag – metoder og aktiviteter
Hvad gør vi?
Evaluering
Hvilke tegn viser børnene?
Dokumentation – metode
Vi dokumenterer gennem følgende:
Vurdering og opfølgning
Hvad viser dokumentationen om vores
evalueringsspørgsmål?
Hvad har vi lært af forløbet?
Hvad tager vi med os fremover?
Bilag 3.
Bålet:Vi hentede brænde i vores skur som vi transportede på kompasset i en vogn. Den voksne havde
taget aviser med som børnene fik vist at de skulle kramme til små kugler, så de blev til optændings
briketter. De blev smidt på bålstedet, og vi byggede et start bål op i fællesskab med brændestykker.
Børnene tændte bålet med tændstikker, og flere børn ville gerne være bålpassere, hvilket mange af dem
var under hele forløbet. En bålpasser hjælper med at holde gang i bålet, og sørge for at der er brænde,
ild og luft nok til bålet. De fleste bålpassere er drenge, og de kan godt lide at stå med en lang pind der
stikkes ind i ilden. Da bålet var tilpas kraftig satte vi et jernbord hen over til at lave maden på.
Brødkiks:Brødkiks er en lille kiks bagt uden gær og surdej og over åben ild Der skal kun bruges vand,
salt og groft mel. Vi havde bredt en voksdug ud på bordet, sat skåle, grydeskeer, og ingridienserne
frem.Først snakkede vi om hvad kiks er, og hvad de bliver lavet af. Så fik børnene selv lov til at
potionere og blande dejen. De begyndte hurtigt at bruge fingrene til at ælte dejen sammen med, og flere
børn var begejstrede for at få lov til at mose med dejen, føle en mudrene fornemmelse i hænderne og
drysse mel i skålene. Den voksne vurderede dejens konsistens, og viste børnene hvordan de kunne
klappe dejen sammen til små tynde kiks, og hvilken størrelse de helst skulle have for at vi kunne opnå
succes under bagningen. Derefter overtog børnene værkstedet igen, og samarbejdede om at lave kiks
som de lagde på fade, så de var klar til at blive bagt. Flere børn gav udtryk for overraskelse over, at de
kunne lave mad ud af grovmel, vand og salt- de var også nødt til at smage på dejen for at finde ud af
hvad det var for noget. Vi bagte kiksene på et opvarmet jernbord, børnene holdt selv fadet, lagde
kiksene på jernbordet, og en voksen viste hvordan kiksene skulle vendes, og hvordan de skulle se ud
når de var færdig stegte. Børnene lagde de stegte kiks over på et fad, hvor de nåede at blive knastørre
og hårde inden vi fik smagt på dem. Alle børn ville gerne smage kiks, og flere synes godt nok de var
hårde som sten, men det betød ikke så meget – de var hjemmelavet.
Knapost:Knapost er en friskost, der i konsistens nærmest ligner en blanding af hytte- og rygeost. Den
laves af kærnemælk og tykmælk der langsomt varmes op, og simrer til vallen er skilt fra.Vi snakkede
om hvor ost kommer fra, og hvordan vi bedst kender oste i hverdagen. Mange børn mente ikke at ost
var noget for dem.Vi hentede en gryde som en voksen satte på jernbordet, og de voksne havde købt
kærnemælk og tykmælk som børnene hældte i gryden. Ingridienserne skulle blive urørt i gryden til
vallen var skilt fra. Det var børnene meget interesserede i, fordi de helt konkret kunne følge med i
hvordan konsistensen i gryden opførte sig. En voksen tog gryden fra, og skilte ost fra Valle i en si, og
børne rørte rundt i osten til den var tør og grynet, mens de smagte den til med salt. Det gav anledning
for en voksen til at snakke om smag og krydderi i mad. Der var 2 børn som gerne ville krydre osten, så
de hentede krydderier fra vores lille urtehave som de klippede i osten. Alle ostemagerne smagte ivrigt
til for at få osten krydret, og nogen opdagede at knapost kan smage godt.
Smør: De voksne havde købt fløde, og taget skåle, piskeris og syltetøjsglas med ud til kompasset.
Vi snakkede om hvad smør laves af, og hvordan vi selv kan lave den. Børnene hældte selv lidt fløde i
beholdere, nogle ville gerne ryste den, andre ville helst piske, men for alle smørmagerne gjalt det om,
at have tålmodighed, og være vedholdende i arbejdet. Flere børn kiggede til deres smør jævnligt for at
følge med i processen. En voksen hjalp børnene med at hælde den kernemælk fra der skilles fra
smørret, og de børn som havde lyst/turde smage på den, og fandt ud af det smagte som letmælk.
Tilsidst hjalp en voksen med at samle al smørret i en skål, og børnene hjalp hinanden med at krydre den
og smage til med salt.
I Solsikken tilbyder vi eftermiddagsmad til børnene hver dag. Da vi havde lavet kiks, smør og ost
opfordrede de voksne børnene, til at arrangere et rulle bord med vores produkter som de tilbød de andre
børn i SFO. Det gik flere børn i gang med, mens de voksne ryddede op efter vores
madlavningsprojekt.
Bilag 4: Billeder fra høst i SFO.