Eksempel 16.1: Mål/målgruppe-skema

Forskningsprogram
binder sammen
– Forskere med mellemlange
videregående uddannelser
under fælles paraply
Side 6
Personaleblad Århus Universitetshospital, Skejby | 19. årgang nr. 4 | august 2010
Velkommen til Klinisk Genetisk Afdeling
Fleksjobber med stor arbejdsglæde
Hospitalsledelsen viser deres kontorer frem
Børnehjerter i Ukraine
14
12
4
24
Indhold
20
Akkreditering på plancher
22
Sygeplejevisitation i børnemodtagelsen
3 Leder: Velkommen til Klinisk Genetisk Afdeling
4 Klinisk Genetisk Afdeling kommer tættere på patienterne
6 Et forskningsprogram bliver til
11 Ferie på hospitalet – en patientoplevelse
12 Den rigtige hylde sikrede arbejdsglæden
14 Hospitalsledelsens tre kontorer
20 Arbejdet med akkreditering er i fuld gang
28
MMF er flyttet
21 DNU: Klar til detaljerne
22 Visitationssygeplejerske i Børnemodtagelsen
24 Når tråden slipper op...
28 Nye lokaler til MMF
30 Siden sidst
31 Annoncer
32 Kunstforeningens udstilling
Forsidefoto: Tonny Foghmar
Kolofon
InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag
på 2000 stk.
Ansvarshavende redaktør Informationschef
Lars Elgård Pedersen.
Redaktion Informationschef Lars Elgård
Pedersen tlf. 8949 5040, informations­med­
arbejder Anne-Mette Siem tlf. 8949 5039,
fotograf Tonny Foghmar Informa­tions­af­de­l­
ingen tlf. 8949 5045, mediegrafikerelev
Pia Hernø Informationsafdelingen
tlf. 8949 5042, grafiker Gitte Skov­gård Jensen
Informationsafdelingen tlf. 8949 5041,
ledende lægesekretær Lone Elbæk Berg
Afdeling T, sygeplejerske Mette Kürstein
Y-Observationsafsnit, AC-fuldmægtig /
sekretær for afdelingsledelsen Birgit Nielsen
Billeddiagnostisk Afdeling,
organisationskonsulent Iben Sander Nielsen
HR-afdelingen
Layout og foto Informationsafdelingen, Skejby
Tryk Grafisk Service
Indlæg til InTryk skrives i Word og e-mailes
til: [email protected] (Informationsafdelingen).
Ved eventuelle spørgsmål rettes hen­vendelse
til Informationsafdelingen.
Indlæg må ikke være længere end 5000
anslag – inklusiv mellemrum – med mind­
re du har truffet forudgående aftale med
redaktionen.
Deadline for indlevering af materiale til
næste nummer er den første i ulige måneder.
Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse.
Velkommen til Klinisk Genetisk Afdeling
Når dette blad udkommer, er Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) lige flyttet til Skejby fra adresser
i Universitetsparken og Nørrebrogade. Vi vil derfor benytte lejligheden til at ønske afdelingen
velkommen til Skejby.
Samtidig ønsker vi Molekylærmedicinsk Forskningsenhed (MMF) tillykke med flytningen til
nye og bedre lokaler i juni. KGA og MMF bor nu sammen med Molekylærmedicinsk Afdeling
(MOMA) i Science Center Skejby på Brendstrupgårdsvej 21, som kan blive et meget stærkt fæl­
lesskab af ekspertise, teknikker og udstyr til molekylær medicin.
Også resten af Skejby vil kunne få gavn af, at de 45 medarbejdere i Klinisk Genetisk Afdeling
er rykket herud. Børneafdelingen og Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y har i forvejen et
udstrakt samarbejde med Klinisk Genetisk Afdeling. Derudover kan der vise sig nye mulig­
heder for samarbejde med andre afdelinger om udredning af bl.a. arvelige hjertesygdomme
og nyresygdomme. Ved at KGA er kommet tættere på, opstår der nye muligheder for, at både
stamafdelingen og KGA kan deltage i samtaler med patienterne med mere sammenhængende
patientforløb til følge.
Planlægningen af byggeriet og forberedelserne af udflytningen har været omfattende, selv om
KGA er en relativt lille afdeling uden senge- og operationsstuer. Undervejs viste der sig at være
mange ting, som skulle beregnes, drøftes, ændres og afklares.
Det fortæller os, at der fortsat venter et stort arbejde med at forberede DNU udflytningerne.
Den næste udflytning bliver Respirationscenter Vest, og derefter venter den første store DNUudflytning lige om hjørnet i 2016, hvor bl.a. alle afdelingerne i akut- og abdominal-blokken
skal samles i Skejby.
Men lad os først allesammen tage ordentligt imod Klinisk Genetisk Afdeling og gøre en indsats
for, at Klinisk Genetisk Afdeling føler sig velkommen og bliver en del af Skejby-fællesskabet.
Endelig vil vi ønske alle velkommen tilbage efter en varm sommer, som forhåbentlig har givet
fornyet energi.
Per Askholm Madsen
Hospitalsdirektør
Vibeke Krøll
Chefsygeplejerske
Kristjar Skajaa
Cheflæge
Klinisk Genetisk Afdeling
kommer tættere på patienterne
Når Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) flytter
fra Nørrebrogade og Universitetsparken til
Skejby i midten af august, bliver det ikke
kun en flytning til en ny adresse. Internt
skal KGA også finde sig selv efter i flere
år at have haft adresser på to forskellige
matrikler i Århus. Nu skal medarbejderne
på laboratorierne i Universitetsparken og
medarbejderne på Genetisk Rådgivnings
Klinik på Århus Sygehus også flytte sam­
men. Men selvom personalet på KGA både
skal „finde” hinanden og finde sig til rette
i helt nye omgivelser i det nordlige Århus,
glæder ledende overlæge Jens Michael
Hertz sig til flytningen. Han ser klare for­
dele ved at flytte tættere på Skejby.
„Når vi kommer ud til Skejby, kommer
vi også tættere på patienterne. Vi har
allerede et godt samarbejde med for ek­
sempel børneafdelingen, men i dag møder
vi ikke børnene. De bliver undersøgt på
Skejby, men de er som regel ikke med, når
forældrene kommer til rådgivning hos os.
Når vi flytter ud til Skejby får vi mulighed
for at være med til undersøgelserne og
konsultationerne, så vi også ser barnet.
Der kommer en bedre helhed i behand­
lingen på den måde,” siger ledende
overlæge Jens Michael Hertz.
Patienten tager beslutningerne
Klinisk Genetisk Afdeling på Århus Sygehus
er en af seks klinisk genetiske afdelinger
i landet. En klinisk genetisk afdeling har
to funktioner, undersøgelser for genetisk
betingede sygdomme og genetisk rådgiv­
ning. På cytogenetisk laboratorium under­
søges der for kromosomsygdomme som
for eksempel Downs Syndrom. Molekylær­
genetisk laboratorium tager sig af de arve­
lige sygdomme, hvor de undersøger for
omtrent 40 forskellige arvelige sygdomme,
fortrinsvist indenfor neuromuskulære
sygdomme, genodermatoser, kraniofaciale
syndromer samt sjældne sygdomme.
Hos Genetisk Rådgivning laver man udred­
ninger af arvelig disposition til cancer og
risikovurdering, forebyggelse og behand­
ling af genetisk betingede sygdomme,
syndromudredning og prænatal diagno­
stik. På baggrund af rådgivningen skal
patienten selv træffe beslutning om, hvad
der skal ske fremover i forbindelse med
sygdommen.
„Formålet med den genetiske rådgivning
er at give patienten tilstrækkelig informa­
tion om sygdommen og mulighederne, så
han eller hun kan træffe sine valg på et
kvalificeret grundlag,” siger Jens Michael
Hertz.
Tættere samarbejde venter
Når patienter kommer til Klinisk Genetisk
Afdeling i forbindelse med sygdom skal
familiens sygdomshistorie klarlægges.
Denne udredning laves af genetiske as­
sistenter. Det er typisk sygeplejersker,
bioanalytikere eller lægesekretærer, der er
blevet videreuddannet på afdelingen til at
foretage familieudredningen. Der eksiste­
rer i dag endnu ingen formel uddannelse
til genetisk assistent, så det er KGA, der
står for uddannelsen af medarbejderne.
Klinisk Genetisk Afdeling arbejder i dag
især sammen med Gynækologisk-Obste­
trisk Afdeling og Børneafdelingen på
Skejby samt Urinvejskirurgisk Afdeling K
og Hjertemedicinsk Afdeling B. På hele
universitetshospitalet er det også de
onkologiske og neurologiske afdelinger
på Århus Sygehus, som Klinisk Genetisk
Afdeling samarbejder med.
Når Klinisk Genetisk Afdeling flytter til
det nordlige Århus, vil det daglige arbejde
komme til at foregå i tæt forbindelse med
Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA),
der har noget særligt godt laboratorieud­
styr, som KGA kan få gavn af.
Tekst Anne Louise Sørensen | Foto Tonny Foghmar
Kortere afstand til samarbejdspartnere på Skejby betyder bedre
behandling for patienterne, når Klinisk Genetisk Afdeling flytter
fra Århus Sygehus, Nørrebrogade, til Skejby.
Fakta om Klinisk Genetisk Afdeling:
45 ansatte fordelt på:
4 overlæger,
5,5 reservelæger
4 genetiske assistenter
3 molekylærbiologer
19 bioanalytikere
10 sekretærer.
2.500 nye patienter henvises
hvert år til KGA.
Hver henvisning giver gennem­
snitligt 3-4 samtaler.
På KGA udføres kromosomunder­
søgelser af børn og voksne med
blod- og vævsprøver og prænatale
undersøgelser med placentabi­
opsi (moderkageundersøgelse) og
amniocentese (fostervandsunder­
søgelse).
Dansk Cytogenetisk Centralregis­
ter hører til på Klinisk Genetisk
Afdeling.
Ledende overlæge Jens Michael Hertz i de nye
lokaler. Fra 1. oktober forlader Jens Michael
Hertz Klinisk Genetisk Afdeling, for at blive
professor ved Syddansk Universitet.
Et forskningsprogram
Af adjunkt Sussie Laustsen, Klinisk Institut
og Afdeling for Sygeplejevidenskab
Postdoc Mette Krintel Petersen, Fysioterapi- og
ergoterapiafdelingen [email protected]
Foto Tonny Foghmar
bliver til
Skejby har i det sidste år ar­
bejdet systematisk med at
etablere et forskningspro­
gram for de mellemlange
videregående sundhedsud­
dannelser (MVU’er) Som
ansat på universitetshospi­
talet har alle faggrupper
en forpligtelse til at forske
til gavn for patienter i
kontakt med hospitalet.
Forskningsprogrammet
er en strategisk satsning
i naturlig forlængelse af
Skejbys forskningsstruktur
for målgruppen samt hos­
pitalsledelsens strategiske
indsatsområde. Forsknings­
programmet er godkendt af
hospitalets forskningsråd
og lederne for MVU-erne. I
det følgende vil vi fortælle
om forskningsprogrammets
indhold og forankringen til
Aarhus Universitet.
Fortsættes ››
›› Fortsat
Fokus på klinisk forskning
Forskningsprogrammet „Fra sygdom
til hverdagsliv – rehabilitering på
Skejby” er, i lighed med al anden klinisk
forskning på Århus Universitetshospital,
forankret i Klinisk Institut under institut­
leder, professor Jens Christian Djurhuus
samt i Skejbys forskningsråd. Program­
mets formål er at fremme og udvikle
rehabiliteringsindsatsen til patienter i
kontakt med Skejby på et forsknings­
baseret grundlag. Det er vigtigt, at
forskningen under programmet har en
tæt relation til klinisk praksis. Som i alle
andre sundhedsfaglige problemstillinger
går forskning og klinik hånd i hånd.
Fokusområdet „rehabilitering” er valgt,
fordi det forudsætter en tværfaglig
indsats gennem hele patientforløbet –
fra den første kontakt til hospitalet til
hverdagen igen kan genoptages. Den kli­
niske forskning, der udgår fra program­
met, kan udøves både indenfor egen
disciplin og tværfagligt med brug af
forskellige videnskabelige kompetencer
og metoder. Med forskningsprogram­
met har hospitalet fået en ramme, der
skal understøtte og stimulere netværks­
dannelse mellem nye og eksisterende
kliniske forskningsmiljøer. Rammen
skal anvendes til at løfte den kliniske
forskning udført af MVU’er og program­
met er en paraply, hvorunder konkrete
kliniske forskningsprojekter planlægges,
igangsættes og gennemføres. Program­
met lægger sig ikke fast på en bestemt
forskningstradition, men forudsætter
at forskningen er klinisk relevant, har
høj international standard og kommer
patienterne til gode.
Forskningsprogrammet skal samtidig
sikre at forskningsindsatsen indenfor
MVU området tydeliggøres og gøres
attraktivt, så hospitalet kan tiltrække og
fastholde højt kvalificeret personale, end­
videre gøre forskningen så solid, at det
er muligt at hente eksterne fondsmidler.
For at sikre en tilknytning til det
universitære miljø, er der indgået
en samarbejdsaftale med Institut for
Folkesundhed, Aarhus Universitet om
en karrierevej for MVU’er med erhvervet
ph.d. Denne tilknytning sikrer bl.a. en
mentorordning, hvor man i adjunktfor­
løb får metodisk sparring på sin forsk­
ning, får pædagogikum samt mulighed
for at formidle egne forskningsresultater.
Tilknytningen til universitetet giver
også en unik mulighed for at rekruttere
nye potentielle forskere til hospitalet.
Endvidere er der indledt et samarbejde
med VIA-University College, Århus, med
henblik på forskningstilknytning af un­
dervisere og bachelorstuderende.
Al forskning knyttet til forskningspro­
grammet har publiceringspligt i peer-re­
viewed tidsskrifter, hvor det skal fremgå
at forskningen udgår fra programmet
sammen med den kliniske afdeling, hvor
forskningen initieres.
Status for forskningsprogrammet
Forskningsprogrammet er en ambitiøs
satsning på klinisk forskning. Derfor
foregår der p.t. en indsats for at få en
gæsteprofessor tilknyttet.
Er du interesseret i at starte et forsk­
ningsprojekt under forskningsprogram­
met er du velkommen til at henvende
dig til forskningsassistenten i din afde­
ling eller ovennævnte forfattere.
For at give forskningsprogrammet
et godt afsæt, har hospitalsledelsen
bevilget midler hertil. Har du et godt
forskningsprojekt, der kan argumenteres
ind under programmet, kan du søge
hospitalsledelsen ved chefsygeplejerske
Vibeke Krøll om støtte.
Denne artikel vil blive fulgt op af en
artikel om begrebet rehabilitering i et
kommende nummer af InTryk.
Læs mere: www.skejby.dk/forskning og
under forskning på intranettet.
Foto Tonny Foghmar og John Kristensen
Sussie Laustsen
Mette Krintel Petersen
Berit Kiesbye
Bente Thoft Jensen
Anne Dorte Blankholm
Rikke Leth Jensen
Anne Ravn
Mette Spliid Ludvigsen
Status for forsknings­programmet
Fra sygdom til hverdagsliv
– rehabilitering på Skejby juni 2010
Læs lidt om de kliniske
forskningsprojekter,
der er i gang under
forskningsprogrammet
Ph.d. studier
om en ændring af smertebehandlingen
postoperativt hos centralt elektiv kar­
opererede patienter fra epiduralkateter i
4 døgn til 2 døgn kombineret med Oxyco­
donbehandling, medfører at patienten
hurtigere frigøres fra diverse katetre,
og derved opnår normal funktionsevne
tidligere end før.
Effekt af multimodal rehabilitering til blærecancerpatienter, der tilbydes radikal cystectomi.
Forskningssygeplejerske Bente Thoft Jensen,
Afdeling K og uroterapeut Berit Kiesbye.
Et studie om optimering af det præ- og
umiddelbart postoperative forløb for
blærekræft samt et ønske om at bedre
prognosen efter operation . Teorien bag
projektet er en maksimal udnyttelse af
ventetiden fra beslutning til udførelse af
operationen. Ved introduktion af en vifte
af tiltag forventes patienten på en række
områder at kunne forbedres i perioden
op til indgrebet, og derved minimere de
mange potentielle postoperative kompli­
kationer, minimere omkostninger samt
afkorte rehabiliteringsforløbet.
Identifikation af barrierer hos personalet for
sufficient ernæringsbehandling til infektionsmedicinske patienter. Forskningsdiætist Anne
Ravn, Afdeling Q.
Undersøgelsen skal optimere ernæ­
ringsbehandlingen af infektionsmedi­
cinske patienter under indlæggelsen.
Undersøgelsen har affødt en ugentlig
ernæringskonference hvor der tværfagligt
laves fremadrettede ernæringsplaner for
patienterne. Desuden fokuseres fremover
på udvikling af værktøjer og rutiner til at
forbedre klinisk praksis ved udskrivelsen
herunder en højere grad af patientinvol­
vering. Endelig identificeres en metode
til at måle effekten af et øget fokus på
patienternes ernæring.
Magnetisk Resonans angiografi uden gadoliniumholdigt kontraststof for at undgå udviklingen
af Nephrogen Systemisk Fibrose (NSF). Forskningsradiograf Anne Dorte Blankholm, BDA.
Sygdommen NSF er sat i forbindelse med
anvendelsen af kontraststof ved MRskanning. Formålet er at videreudvikle
MR-skanning uden kontraststof, så man
kan udføre karundersøgelser uden brug
af kontraststof, opnå en mere skånsom
undersøgelse og således forebygge udvik­
lingen af NSF. Forskellige skanningsmeto­
der sammenlignes hos patienter, der skal
nyretransplanteres eller donere en nyre
og dette sammenholdes med resultatet
fra operation.
Rehabilitering blandt unge nyretransplanterede: Nyretransplanteredes oplevelse af overgangsperioden fra barn til voksen set i lyset af
de hospitalsrelaterede pleje- og behandlingstilbud. Forskningssygeplejerske, ph.d. Mette
Spliid Ludvigsen, Afdeling C.
Formålet er at fremme de unges rehabi­
literingsforløb ved at generere viden om
sammenhængen mellem deres livskva­
litet, sygdomsopfattelse, oplevelse af
overgangsperioden fra barn til voksen og
betydning af den professionelle rehabi­
literingsindsats. Som en del af projektet
indgår en kvalitativ metasyntese om
overgangen fra barn til voksen i regi af
en international forskergruppe Patient
Transitions in Transfer (PRANSIT).
Klinisk forskning
Postoperativ smertebehandling til centralt
opererede karpatienter. Sygeplejerske Rikke
Leth Jensen, Afdeling T.
Formålet med studiet er at undersøge
Gynækologisk plejepersonales holdninger
til smerter hos kvinder med endometriose.
Forskningssygeplejerske, MHH Mette Bach,
Afdeling Y.
Forskningsprojektet undersøger syge­
plejen til kvinder med endometriose - en
kronisk tilstand hvor livmoderslimhinde
er lokaliseret udenfor kvindens livmoder.
Den findes hos 5-10 % af alle kvinder og
giver dem væsentlige gener. Projektets
formål er at generere ny viden som kan bi­
drage til at forbedre patienternes liv med
en kronisk sygdom, og styrke en målrettet
sundhedsfaglig praksis.
Holistisk, personligt udviklingsforløb hos
patienter med kronisk viral sygdom (HIV).
Sygeplejerske Lotte Rodkjær og HIV-rådgiver
Tinne Laursen, Afdeling Q.
HIV kan i dag behandles, så man ikke dør
af det. Derfor er det vigtigt at leve et langt
liv med livskvalitet, men flere hiv-positive
har en depression eller oplever stress.
Projektet undersøger om et holistisk,
helhedsorienteret behandlingsforløb,
hvor både fysiske og psykiske aspekter af
sygdommen inddrages, får patienten til at
tage mere ansvar for sin egen sygdom, og
har en positiv effekt på patientens livskva­
litet og behandlingseffekt, samt forbedrer
patientens immunforsvar.
Præoperativ forberedelse af børn 2-7 år - en
mulighed på Århus Universitetshospital,
Skejby. Forskningssygeplejerske Pernille
Skovby, Afdeling I.
Projektet undersøger effekten af en fastlagt
præoperativ information tilrettelagt ud fra
barnets alder og familiens ressourcer for
børn i urologisk regi. Hovedeffekt mål er at
børnene undgår postoperative adfærdsæn­
dringer - og hermed mindsker risikoen for
en påvirkning af deres psykiske og sociale
funktionsevne efterfølgende.
Transition i den habiliterende indsats hos unge
på tværs af kroniske sygdomme på Skejby.
Forskningssygeplejerske Hanne Aagaard,
ph.d., Afdeling. A, forskningssygeplejerske
Jette Svanholm, ph.d., Forskningssygeplejerske Mette Spliid Ludvigsen, ph.d.
Den kronisk syge unge befinder sig i et
spændingsfelt mellem at være barn og
voksen. Transition er et begreb, der ofte
anvendes i den sundhedsvidenskabelige
Fortsættes ››
›› Fortsat
litteratur og indebærer en særlig type
af forandringsprocesser. Formålet med
dette projekt er at undersøge de unges
oplevelser og erfaringer af særlige typer
af betydningsfulde forandringer i deres liv
for at understøtte den habiliterende og
sammenhængende indsats blandt unge
med kroniske sygdomme.
Internationalt samarbejdsprojekt om
„transition”. Forskningssygeplejerske Hanne
Aagaard, ph.d., Afdeling A og forskningssygeplejerske Mette Spliid Ludvigsen, Nyremedicinsk Afdeling C.
Skejby indgår i et internationalt forsk­
ningssamarbejde om fænomenet ‚transi­
tion’ i forhold til patienter og pårørendes
overgange i processen fra sygdom til
hverdagsliv. Formålet er at generere et vi­
denskabeligt funderet grundlag for vores
konkrete empiriske forskning på Skejby
samt at øge kvaliteten af den empiriske
forskning ved at deltage i et internationalt
forskernetværk, således at konkrete klini­
ske projekter i vores praksis bliver unikke
og initieret af tidligere forskning.
Det integrerede neonatale forløb – Et interventions-, habilitering og kvalitetsprojekt.
Forskningssygeplejerske Hanne Aagaard,
ph.d., Børneafdeling A.
Formålet med studiet er med udganen af
2014 at kvalificere Neonalafsnittet, A6 og
Børneintensiv afsnit A5 Skejby til at være
et certificeret NIDCAP® – Center der inter­
nationalt er anerkendt for sit sundhedsfag­
lige niveau, udviklingen og habilitering af
forældrenes kompetencer, uddannelse af
NIDCAP professionelt sundhedspersonale
og forskningen inden for området.
Tolk uden forstyrrelser – Et randomiseret studie, der undersøger effekten af telefontolkning
versus tilstedeværelses tolkning. Sygeplejerske
Jette Ammentorp, ph.d., Leder af Enhed for
Sundhedstjenesteforskning, SLB og forskningssygeplejerske Hanne Aagaard, Afdeling A.
Formålet med dette studie er at undersøge
betydningen af at anvende telefontolkning
ved hjælp af Soundstation som et alter­
nativ til tilstedeværelses tolkning. Det er
et randomiseret kontrolleret studie, hvor
telefontolkning versus tilstedeværelsestolk
undersøges kvantitativt ved hjælp af spør­
geskemaer til forældre og personale.
Genoptræning af hjertepatienter. Forskningsfysioterapeut Mette Krintel Petersen, ph.d.,
Fysioterapi – og Ergoterapiafdelingen og
forskningssygeplejerske Sussie Laustsen,
ph.d., Klinisk Institut.
Formålet med aktuelle studier er at eva­
luere effekten af det nuværende rehabili­
teringstilbud til hjertepatienter på Århus
Universitetshospital, Skejby herunder en
frafaldsanalyse, samt at vurdere effekten
af et optimeret rehabiliteringstilbud.
Endvidere undersøges om et protein­
tilskud givet forud for træning kan øge
træningseffekten hos hjertepatienter.
Projektet består af 6 delstudier, herunder
2 randomiserede studier.
Lotte Rodkjær
Pernille Skovby
Mette Bach
Tinne Laursen
Susanne A. Kristensen
Dagmar Lybæk Sieg
Kandidatprojekt (scient san)
Udvikling og validering af skala til scoring
af stomioplæringsstatus hos patienter, der er
cystektomerede med anlæggelse af Bricker
blære. Sygeplejerske Susanne A Kristensen,
Afdeling K og uroterapeut Berit Kiesbye.
Formålet med projektet er at sikre kvalite­
ten af stomioplæring hos patienter, der er
cystek­tomeret med anlæggelse af Bricker
blære på grund af invasiv blærecancer.
Herunder at ud­vikle og validere en skala
til scoring af status for håndtering af
bandageskift ved urostomi.
Bachelorprojekt
Vurdering af interreliabiliteten for snakkegrænsen ved hjerterehabiliterings patienter.
Fysioterapeut Dagmar Lybæk Sieg, Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen.
Formålet med studiet er at undersøge
interreliabiliteten af den terapeutvurde­
rede snakkegrænse på hjerterehabilite­
ringspatienter. Ydermere at undersøge,
hvorvidt der er overensstemmelse mellem
den terapeut- og den subjektivvurderede
snakkegrænse.
Foto Tonny Foghmar og John Kristensen
Hanne Aagaard
Ferie på hospitalet
– en patientoplevelse
Sommer, sol og hospital er måske ikke
lige den bedst tænkelige cocktail i ferien.
Men visse dele af tilværelsen kan man jo
ikke altid selv styre. Så det faldt sådan for
undertegnede, at få tildelt et ophold på
Skejby Urologiske Afdeling K.
Forud havde der været en lang række un­
dersøgelser på flere afdelinger med læger
og scannere, og alle steder med et profes­
sionelt, venligt og informativt personale.
Dommen var en (kræft)svulst måske med
forbindelse til venstre nyre, som skulle
fjernes med et operativt indgreb.
Så jeg mødte op mandag den 12. juli til
de sidste undersøgelser og information,
inden jeg tirsdag morgen blev lagt i seng
og kørt til operation.
Min fortid rummer en lignende sommeroperation, hvor en større svulst blev
fjernet i maveregionen med en forhåndsoplysning om, at der ville følge en nyre
med, hvilket der heldigvis ikke gjorde.
Så oplevelsen af at ”holde ferie” på
hospitalet var ikke helt ukendt. Selvom
forventningen ikke var som at komme
til Mallorca 2. gang, og selv om diagno­
sen og udsigten til reparationen var lidt
skræmmende, så er og var det alligevel en
oplevelse at møde en hospitalsafdeling i
fuld funktion.
Kulminationen var afgjort at komme ind
i centrum – operationsstuen i det lidt
science-fiktion-agtige miljø, hvor 5-6
uniformerede og maskerede personer
stod parat til at tage sig af kun mig. Får
mig anbragt på briksen, forsyner mig med
nåle, slanger, bedøvelse og alt hvad der
hører til, mens de beroligende venligt
informerer om hvad der sker og skal ske.
Imens kunne blikket aflæse rummet, som
var fyldt med så avanceret teknik, som
kun et rigt samfund kan præstere. Og in­
den bedøvelsen kun gav plads til drømme,
blev der lidt tid til refleksion med en
blanding af gys og taknemmelighed over,
at man ikke var en af de soldater der i mil­
lionvis blev lemlæstet i verdenskrigene og
kun kunne ligge og vente på slagmarken
med en forventning om beskeden eller
ingen hjælp. Eller som min stuekammerat
Bent berettede om, hvis det havde været
et ophold på et afrikansk u-landshospital.
Men nu var det altså Skejby, der med en
hel håndfuld specialister med avanceret
udstyr kun havde fokus på at hjælpe mig.
Det blev til 4 timer i drømmeland og
opvågning med en positiv information om
at uvæsenet var fjernet, og at jeg stadig
havde to nyrer.
Herefter nogle dage – ikke altid fysisk be­
hagelige – men omgivet af dejlige kvinder,
der på smukkeste vis hjalp med at bane
vejen til normal tilstand igen.
Så her en uge efter føler jeg mig rask, og
siger med en lille tåre i venstre øje tak til
det land der kan tilbyde sådanne forhold.
Og til det gennemført venlige, professio­
nelle personale der hjalp mig til et videre
liv. Dem kan jeg med større glæde tænke
på, end hvis jeg havde mødt dem på en
rigtig ferie.
Poul Skovbjerg Jeppesen
Foto Tonny Foghmar
Den rigtige hylde sikrede
Rikke Jensen lyser af
arbejdsglæde. Hun
er vild med sit job i
hørescreeningen af
nyfødte, og brænder
for at give de nybagte
forældre en god
oplevelse. Samtidigt
kan jobbet struktureres
efter Rikke Jensens
egne behov. Efter en
arbejdsskade kan hun
ikke længere klare en
fuldtidsstilling, men har
fundet sit drømmejob i
et fleksjob.
En løbehjulstur på en nattevagt for 5 år
siden ændrede Rikke Jensens liv. Hun faldt
på løbehjulet og slog hovedet så vold­
somt, at hun fik en hjerneskade af det.
Hun kom dog hurtigt tilbage til sit job
som barselssygeplejerske. Men fra at være
rutine blev jobbet en daglig kamp. Rikke
Jensen havde problemer med at huske og
var derfor bange for at lave fejl. „ Jeg hang
i med næb og kløer. Jeg ville bare ikke sy­
gemeldes“, fortæller hun. Hun kæmpede
hårdt, men mistrivedes med jobbet. Det
spottede fællestillidsmand Leon Sørensen,
der foreslog hende at skifte til barsels­
afsnittet på patienthotellet. En udredning
på hjerneskadecenteret konstaterede
samtidigt at Rikke Jensen ikke længere
kunne holde til et job på almindelige
vilkår. Efter en arbejdsprøvning fik hun
tilbudt et fleksjob. Jobbet på barselsaf­
snittet var dog heller ikke løsningen for
Rikke Jensen, der stadig var angst for at
begå fejl fordi hun havde problemer med
at huske.
Merle på fem dage får tjekket sine ører af Rikke Jensen i Hørescreeningen.
Samtidigt får hendes mor gode råd om amning og mellemørebetændelse.
arbejdsglæden
Succesoplevelser i hørescreeningen
Hotelchef Hanne Nikolajsen tilbød i ste­
det Rikke Jensen at komme i hørescree­
ningen af nyfødte. Det viste sig at være
lige den rette pind for Rikke Jensen. I dag
er hun ansvarlig for hørescreeningen og
stortrives med jobbet.
„Lige i første omgang føltes det som
en degradering, for hørescreening er et
meget begrænset speciale“, siger Rikke
Jensen. „Men jeg fandt jo hurtigt ud af
at jeg stadig kunne bruge min baggrund
som barselssygeplejerske. Testen i sig selv
er rimeligt statisk. Det er alt det uden om,
der fylder. Vi fungerer lidt som en buffer
i forhold til at fange de babyer der er for
gule og få fat i dem med problemer med
amningen. Man kan nå langt ind til foræl­
drene i løbet af det kvarter screeningen
varer. Det giver succesoplevelser at kunne
hjælpe mødrene på så kort tid - man kan
sagtens nå at gøre en forskel“.
I hørescreeningen mistede Rikke Jensen
angsten for at hun lavede fejl på grund af sin
hjerneskade. „Det værste der kan ske, er at
jeg kalder den samme familie ind to gange.
Det sker der jo ikke noget ved og man kan
klare meget med et smil“, siger hun.
Fakta:
Der er 69 fleksjobbere på Skejby.
Fleksjobbere er ansat på lige vilkår
med fuldt erhvervsdygtige, men
modtager enten 2/3 eller 50 %
løntilskud af grund­lønnen fra
kommunen.
Har du spørgsmål om fleks­job kan
du henvende dig i HR-afdelingen.
Kamp for at blive i arbejde
Rikke Jensens kamp for at blive på arbejds­
markedet har ikke været omkostningsfri.
„I en periode prioriterede jeg arbejdslivet
frem for familielivet“, fortæller hun. „Jeg var
så bange for at give slip på arbejdslivet. Det
betyder rigtig meget at være på arbejds­
markedet. Jeg gør noget for mine penge
og føler stadig at jeg har så meget at give.
Arbejdet er ikke min identitet men jeg ville
blive vanvittig hvis jeg skulle gå derhjemme.
Det handler også om selvrespekt – det er
for ungt ikke at skulle arbejde mere som
37-årig“.
Rikke Jensen arbejder 17 timer om ugen,
og har i hørescreeningen mulighed for at
skære arbejdet op i bidder. Alligevel er hun
altid udmattet efter en arbejdsdag og må
hjem og sove et par timer. „Det gør mig
træt at arbejde, men det giver mig så meget
at være her. Set i bakspejlet ville jeg ikke
have handlet anderledes“, siger hun. „Det er
måske et lille bitte område jeg står for, men
jeg har ansvaret for det. Det er da sejt!“
Lederopbakning
Rikke Jensens leder hotelchef Hanne
Nikolajsen er glad for sin fleksjobber.
„Rikke er dybt engageret i sit arbejde og
udfylder sin rolle fuldt ud. Hun fungerer
så godt i jobbet at vi ikke tænker over
at hun er fleksjobber og hun repræsen­
terer en stabilitet i hørescreeningen, der
er givtig for det sted. Jeg kunne ikke få
en der var bedre, fleksjob eller ej“ siger
Hanne Nikolajsen. „Men naturligvis er der
en forskel. Rikke kan ikke gå i vagter og
kan ikke være så fleksibel som de der ikke
er i fleksjob“. Hanne Nikolajsen er stor
tilhænger af det rummelige arbejdsmar­
ked. „ Jeg synes man er forpligtet over for
de, der ryger ud af arbejdsmarkedet, til at
give dem en chance. Noget af det der er
godt ved det offentlige er at vi har plads
til folk. Og så giver det altid noget at få
nye folk ind“, siger hun.
Tilfredsheden er gengældt af Rikke Jen­
sen. „Det er dejligt at have en leder der er
så åben. Fra starten har hun meldt klart
ud, også omkring om hun kunne beholde
mig. Det var hårdt, men reelt“, siger Rikke
Jensen. „Hanne kender mine svage og
stærke sider, og der har hele tiden været
åbenhed også overfor kollegerne om min
diagnose. Jeg er tryg ved at de ved det, og
føler at jeg bliver betragtet som en helt
almindelig kollega“.
Efterlyser netværk
Selvom Rikke Jensen stortrives i høre­
screeningen sammen med sine kollegaer,
savner hun ind i mellem at snakke med
andre, der også er i fleksjob. „Nogen
gange kan det være lettere at snakke
med ligesindede med de samme slags
erfaringer“, siger hun. „Det kunne være
rart med et netværk for fleksjobbere på
Skejby. Det skulle være et sted, hvor man
kunne mødes, grine og give input
til hinanden“.
Netværk for
fleksjobbere
Dansk Sygeplejeråd vil
gerne tage opfordringen
om et netværk for fleksjobbere op og være med
til at starte det. Netværket
skal være for alle fleks­
jobbere uanset fag, og
skal drive sig selv.
DSR vil indkalde til et
møde i løbet af september
men vil inden gerne vide
om det er noget, der er
interesse for.
Send en mail til
[email protected] eller
[email protected] hvis du
er fleksjobber og har lyst
til at mødes med andre
fleksjobbere.
Tidspunktet for det første
møde vil blive offentliggjort på intranettet.
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar
als­
er af hospit
m
m
le
d
e
m
ed
De tre
nnesker m
e
m
le
v
a
tr
r
Men
ledelsen e
aktiviteter.
g
o
r
e
d
ø
mange m
y-base ud?
jb
e
k
S
s
re
e
rd
e
hvordan se
hvordan d
g
o
r
re
to
n
o
læs
Se deres k
ttet sig, og
re
d
in
r
a
h
ret,
hver især
ng på konto
ti
m
fe
e
k
for dem
om, hvil
et særligt
g
o
n
r
e
d
ty
der be
og hvorfor.
Cheflæge Kristjar Skajaas kontor:
Billeder af kendte kunstnere
og lækkert legetøj
Om kontoret
iPaden
Den lille skulptur
Jeg er enormt glad for mit kontor. Det er
en slags andet tilholdssted i kraft af de
ting jeg har tilført det. Selvom det ikke er
så mange timer, jeg sidder her om dagen,
synes jeg det er et rart sted. Derfor er jeg
lidt bekymret for de nye kontorkoncepter
i DNU, hvor man ikke længere har den
her slags kontorer. Jeg tror ikke, at man
kommer til at føle at man har det samme
tilhørssted. Jeg kan godt forstå, at folk
ønsker sig deres eget kontor.
iPaden er jo små drenges legetøj! Men det
er også et seriøst forsøg på at få lavet en
anden kultur med nogle andre arbejds­
gange. Jeg synes, det er umuligt med alt
det papir vi printer og smider ud – det
er et stort papirspild. iPaden kan under­
støtte det papirløse fordi den er så god
at læse på. Så jeg har den, fordi jeg er i
gang med et seriøst pilotprojekt med en
businesscase, hvor jeg undersøger, hvad
vi kan spare af papir og arbejdsgange ved
at bruge moderne teknologi. Så iPaden er
skam ment som et seriøst redskab. Men
det er jo også et sjovt legetøj, som jeg
er den første der har på Skejby. Det er
bestemt et ok sted at være frontløber.
Figuren fik jeg i afskedsgave fra mine kolleger
på Afdeling Y, da jeg rejste derfra for at blive
cheflæge. Den betyder meget for mig. Det var
nogle fantastisk gode år jeg havde på Afdeling Y.
Jeg rejste på et tidspunkt hvor det gik rigtigt
godt i afdelingen. Jeg synes selv, at jeg gjorde
det godt som ledende overlæge på Afdeling Y,
og tror også at mine kolleger syntes det. Det
tager jeg gaven som et bevis på. Der er mange
der spørger mig, om jeg ikke savner det kli­
niske arbejde, efter at jeg er blevet cheflæge.
Men jeg har aldrig savnet det – ikke et sekund
– heller ikke selv om jeg elskede at have vag­
ter; især på fødegangen. Det jeg savner, er den
gode stemning og det sammenhold vi havde
på Afdeling Y dengang. Især udtrykt i hvordan
vi havde det på mor­gen­konferencerne. Nu har
jeg fået nogle andre gode kolleger, og på den
måde skifter tingene. Man kan ikke bevare det
gamle; sådan er det.
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar
Babybilledet
Hr og fru fugl
Jazzbillederne
Billedet brugte jeg på forsiden af min
ph.d. i 1992. Det var faktisk den første
ph.d. inden for gynækologi i Århus, så jeg
var den første gynækolog, der gennemgik
ph.d.-forløbet.
Det er en Da Vinci-tegning og jeg troede
at jeg var meget original, da jeg valgte
den. Siden har jeg så fundet ud af at
mange andre også bruger den. Tegningen
hænger her også lidt i trods, fordi min
sekretær Marianne (Budde red.) synes den
er helt forfærdelig. Hun vil gerne have den
væk, men det får hun ikke lov til.
De to billeder er en gave jeg fik til min
50 års fødselsdag. De er malet af konen i
et vennepar som min kone og jeg har haft
lige siden vores studietid. Hun har lavet
billederne specielt til mig og mit kontor,
og de har altid haft en central plads på
mine kontorer. Jeg synes det er fantastisk
at have venner, der har holdt ved i så
mange år. Vi ses stadig selvom de bor i
København og vi alle har travlt.
Jazzbillederne har jeg selv købt. De er
malet af Gloria Jensen, der er ultralyds­
sygeplejerske. Hun er en sand kunstner
med ultralyd. At hun så også har evnerne
til at lave kunst af god kvalitet i andre
medier er fantastisk. Jeg er hende meget
taknemmelig for alt det hun har lært mig
om ultralyd.
Fortsættes næste side ››
Chefsygeplejerske
Vibeke Krølls kontor:
Kampklar sprit
og klovne i dialog
Om kontoret
Boksehandskerne
Klovnen
Kontoret er en praktisk foranstaltning for
mig, der ikke betyder noget særligt. Det
er et sted, hvor jeg kan gå ind og have
samtaler med mennesker i ro og fred. Jeg
er her jo ikke ret meget, og når jeg skal
skrive, gør jeg det hjemme om aftenen.
Det er hospitalets kontor mere end det er
mit, så jeg har det helt fint med at andre
bruger det, når jeg ikke er der.
Jeg bruger boksehandskerne i situationer
hvor man kan mærke at det her er svært.
Det er godt at reflektere over tingene
– at have en indre dialog og en indre
kamp med sig selv om tingene. Her kom­
mer handskerne ind. Vælg dine kampe
med omhu og gør op med dig selv, hvor
vigtig den her kamp er for dig. Og husk at
lægge handskerne på hylden i rette tid.
Jeg har også nogle gange lånt handskerne
ud, når jeg ved at der er en medarbejder
der står i noget vanskeligt arbejdsmæs­
sigt.
Så det er ikke fordi jeg er kampivrig. Det
er slet ikke sådan jeg ser dem.
Klovnen har været min figur i mange år.
Jeg er optaget af den, fordi den kun er
noget i kraft af sin dialog med omgivel­
serne. Dialogen er omdrejningspunktet i
alt hvad vi laver. Der findes mange typer
af klovne, men ingen af dem er dumme
og lalleglade – det er der heller ingen af
de mennesker jeg møder der er.
Jeg fik klovnen her af afdelingsledelserne,
da jeg blev chefsygeplejerske for første
gang i 1995 på Herning Centralsygehus.
Den har altid stået på mit kontor.
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar
Badebilledet
Stolen
Spritflasken
Billedet er ikke et jeg selv har valgt.
Det er et, den tidligere chefsygeplejerske
købte og hængte op på sit kontor – så det
er et udtryk for kontinuitet at det stadig
er her.
Jeg synes det er et fantastisk billede. Der
er en dejlig ro i farverne. Det er et billede
af havet og af nogle mennesker, der har
nogle gode oplevelser. Men der er også
en horisont i billedet – en mulighedernes
horisont. Man tror at man selv kan se
mulighederne, men horisonten buer så
mulighederne er meget større end det
man selv ser.
Jeg har valgt stolen, fordi det er den stol
Kirsten (Mogensen, red.), min sekretær,
altid sidder på, når vi holder postmøde.
Jeg ville ikke kunne undvære Kirsten til
logistik og forberedelse. Hun styrer min
kalender, og der går ged i det, når jeg
selv gør det. Måden hun disponerer min
dagligdag på er rigtig vigtig. Det er det
der får den til at hænge sammen. Det er
nødvendigt, når vi arbejder 12–14 timer
om dagen. Jeg har ikke nogen arbejds­
mæssige hemmeligheder for Kirsten.
Jeg har altid en flaske håndsprit stående,
fordi jeg har mange samtaler og møder
mange mennesker på det her kontor. For
det første bruger jeg selv spritten. For
det andet bruger jeg enhver lejlighed til
at snakke om vigtigheden af at forebygge
infektioner. Ikke kun til fagfolk, også til
for eksempel AC-medarbejderen. Så kan
han tage budskabet med hjem og i vuggestuen og hvor han ellers færdes.
At spritte hænder er noget af det enkleste
med størst mulig effekt. Den viden skal
uden for murene!!!
Fortsættes næste side ››
Hospitalsdirektør
Per Askholm Madsens kontor:
Mekanik, døtre og
andre underlige fisk
Om kontoret
Billedet af døtrene
Uret
Mit kontor er bare et arbejdssted.
Det siger mig ikke noget specielt.
Det er nærmest blevet indrettet som
Gitte (Holmslykke, red.), min sekretær,
syntes det skulle være. Bortset fra uret,
som hun synes er afskyeligt.
Billedet viser den anden udfordring i mit
liv, for jeg lever i et kvindekollektiv med
mine to døtre og min kone. Det har været
vildt interessant at stifte kendskab med
kvindeverdenen. En chokerende oplevel­
se, men spændende. Det har givet mig
en meget større forståelse for, hvad der
foregår i kvindegrupper.
Det har været sjovt at følge pigerne igen­
nem opvæksten. Vi har haft mange arm­
brydninger. Det tror jeg, at de er blevet
bedre mennesker af og de har også gjort
mig til et bedre menneske.
Jeg er fuldstændig vild med uret. Det er
spændende at man kan se hvordan de for­
skellige tandhjul griber ind i hinanden og
påvirker hinanden. Vi har en ferielejlighed
i Berlin og jeg har købt det i en butik der.
Jeg har alt i mekanisk håndværktøj, og
konkurrerer med naboen om, hvem der
har mest. Lige nu har han slået mig ved
at få en stjernekikkert. Problemet er så
lige, hvad man skal bruge værktøjet til.
Jeg fortæller gerne min kone at det sparer
mange håndværkertimer, at jeg selv kan
ordne tingene. Men somme tider er der
brug for en håndværker bagefter..
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar
Bjørnene
Fiskebilledet
I min stilling bruger man ufattelig meget
tid på at gå til mærkelige møder. Mange
af dem handler om noget, der er fjernt
fra det, vi er sat her for – at give god
patientbehandling. Før i tiden, på Vejle
Sygehus, fik jeg virkelighedsindsprøjt­
ninger ved at tage ud og prøve forskellige
jobfunktioner. Jeg vendte altid tilbage høj
af beundring. Det er svært at nå nu i en
virkelighed med region og hvad der ellers er.
Bjørnene er en sølle erstatning for virke­
lig­heden, men en udmærket måde at
minde mig om den.
Billedet stammer fra en helt eventyrlig
dag. Det er taget en søndag ved middags­
tid ved Vejle Å. Fyren med BP-kasketten
er ledende overlæge i Vejle, og kendt
kapacitet i fiskekredse. Siden vi mødtes
og begyndte at fiske sammen, har ingen af
os dog fanget noget. Bortset fra den her
dag. Et stort træk af havørred var kommet
ind i åen. Det var som at se den russiske
ubådsflåde i Vejle Å. Fiskene sprang op
af vandet – store fisk blev presset op af
endnu større fisk – og vi lokkede dem i
fordærv med vores fluer.
Den dag har jeg drømt om lige siden og
har brugt ufatteligt mange penge og tid
på drømmen. Uden for fiskesæsonen mø­
des vi nogle stykker for at binde fluer og
udvikle teorier om, hvordan vi fanger fisk.
Det er jo et herligt område, hvor man kan
blive ved med at udvikle og ændre teorier.
Det gode ved at fiske er naturen og
uforudsigeligheden. Du ved ikke hvad du
møder og hvad der sker. Man møder folk
fra alle socialgrupper på kryds og tværs
der er fælles om interessen. Jeg er vild
med dedikerede mennesker og dem er der
en del af i de kredse.
Tyggegummi
Jeg stoppede med at ryge for fem-seks år
siden. Til gengæld er jeg blevet afhængig
af tyggegummi frem for røg. Derfor går
kæberne på mig. Udgifterne er de samme,
men jeg forpester ikke tilværelsen for
andre på samme måde som med røgen.
Arbejdet
med akkreditering
er i fuld gang
Birgit Nielsen fra Røntgenafsnittet gennemgår deres akkrediteringsplanche.
Af Hanne Dahlerup
Alle afdelinger på Skejby er i øjeblikket
i gang med at forberede hospitalets akkre­
ditering i maj 2011. På det tidspunkt får vi
besøg af eksterne eksperter, som ser på,
om vi på Skejby opfylder kvalitetskravene
i Den Danske Kvalitetsmodel. På baggrund
af observationer på afdelingerne, gennem­
gang af data og samtaler med personalet,
vurderer eksperterne, om Skejby kan
akkrediteres.
De kvalitetsstandarder, som vi skal op­
fylde, er beskrevet i Den Danske Kvali­
tetsmodel. Det er krav til blandt andet
patientsikkerhed, hygiejne, medicinering,
koordinering af patientforløb, datasikkerhed mm. Meget opfylder vi allerede,
men der er stadig meget, der skal være på
plads, før vi er klar til akkrediteringen.
Du kan finde mere information om akkre­
ditering på intranettet under akkredite­
ringsikonet (se nedenfor) på din PC. Her
kan du også se tidligere InTryk-artikler om
Den Danske Kvalitetsmodel og akkredite­
ringen.
Foto Tonny Foghmar
Papirlapper
skaber synlighed
Af Anne-Mette Siem
På røntgenafsnittet er akkrediteringen
blevet synlig for alle. Midt på gangen
r
hænger en stor planche, der illustrere
er
ittet
afsn
t
lang
hele processen og hvor
med de forskellige dele.
Grønne sedler markerer de steder, hvor
afsnittet opfylder kravene i Den Danske
Kvalitetsmodel. Gule sedler viser at man
er i gang med arbejdet eller allerede
delvist lever op til kravene, mens de
røde sedler er de områder, afsnittet
endnu ikke har kastet sig over.
Det er kvalitetskoordinator, AC-fuldmæg­
tig og sekretær for afdelingsledelsen Bir­
git Nielsen, der har fundet på planchen.
Hun har rigtigt gode erfaringer med den.
„Den er god til at vise, hvor langt vi er
i processen“, siger Birgit Nielsen. „Den
visualiserer omfanget og hvor mange
standarder der er, og gør det hele lidt
mindre abstrakt. Alle kan se, at det er
noget der foregår her omkring ørerne
på os“.
Til morgenkoordineringsmøderne,
som foregår på gangen, tager Birgit
Nielsen med mellemrum planchen op og
fortæller, hvad der er gang i af akkredite­
ringstiltag og om der er lapper, der skal
skiftes. „Det er vigtigt at jeg husker at
sige et par ord om den en gang i mellem.
Ellers kan den godt blive en vane“, siger
hun. Da første grønne område var i hus
og den første standard var opfyldt blev
det fejret i afsnittet med morgenbrød og
flaget blev hejst. På planchen, naturligvis!
DNU:
Klar til detaljerne
Pengene til DNU er på vej og projek­
tet kan nu gå ind i en mere konkret
fase med detailplanlægning af
bygninger og organisationsstruktur.
En forudsætning for pengene har
været at projektet endnu en gang har
måttet på skrump. Cheflæge Kristjar
Skajaa, der er fungerende formand
for DNUs forretningsudvalg, giver
her en kort opsummering af, hvor
DNU-projektet er henne netop nu.
I begyndelsen af juli kom der endeligt
tilsagn om at regeringen vil medfinansiere
byggeriet af DNU. Forud for tilsagnet lå
endnu en nedskalering af det oprindelige
projekt. „Regeringen har fastholdt, at vi
ikke kan få mere end 6,4 mia. kroner. Så vi
har været nødt til at beskrive et projekt,
der holder sig inden for den ramme“,
siger cheflæge Kristjar Skajaa.
Nedskaleringen er sket på flere fronter.
„Vi har måttet skrive ting ud af projektet
og i stedet forsøge at få dem finansieret
ad anden vej. Det gælder for eksempel for
forsyningsbyen, hvor man forsøger at køre
driften i andet regi“, siger Kristjar Skajaa.
Det har også været nødvendigt at skære
15.000 bruttokvadratmeter af projektet.
„Det har været en vanskelig opgave“, siger
Kristjar Skajaa. „Man har ikke kun skullet
finde kvadratmeter i det nye, men også i
det eksisterende Skejby. Det er noget af
et puslespil at få til at gå op, når man ikke
vil skære i klinikken“.
Kvadratmeterne er blandt andet fundet
ved at ændre på driftsvilkårene, for
eksempel ved at have længere åbningstid
i ambulatorierne. Det kræver færre rum,
men giver udfordringer for driften. „Der
er ingen tvivl om, at vi vil få udfordringer
på driftsområdet bagefter“, siger Kristjar
Skajaa, der dog ikke er bekymret for om
der bliver bygget alt for få kvadratmeter.
„Byggeriet er lavet så fleksibelt og robust,
at man altid kan bygge ud, hvis situatio­
nen ændrer sig“, siger han.
Fokus på fusion
Forude venter nu detailplanlægning og
øget arbejde med fusionen. Der skal kigges
på indretningen af bygningerne, for eksem­
pel hvor de forskellige rum skal ligge.
Akutområdet er det første der flytter ind i
DNU, og her er den konkrete planlægning
og projektering allerede godt i gang. Det
faglige fællesskab akut har fået en over­
gangsledelse – en interimledelse, der skal
styre processen, når de mange afdelinger
skal smelte sammen, og være den direkte
kommandovej for DNUs projektafdeling.
Interimledelsen består af en leder, der
er udnævnt af de to hospitalsledelser,
en afdelingsleder fra hvert hospital og
en professor. I løbet af efteråret vil der
også blive udnævnt interimledelser for de
faglige fællesskaber abdominal og inflam­
mation.
Processen med at få besluttet den organi­
satoriske opbygning i fremtiden er også
sat i gang. Det har været hårdt tiltrængt,
siger Kristjar Skajaa. „Der er mange be­
slutninger – også bygningsmæssige – der
er afhængige af, hvordan den ledelses­
mæssige opbygning er“, siger han.
Organisationen burde være på plads inden
udgangen af 2010.
„Regeringen har fastholdt,
at vi ikke kan få mere end
6,4 mia. kroner. Så vi har
været nødt til at beskrive
et projekt, der holder sig
inden for den ramme“
Ledelsen i DNU
Ledelsen i selve projektorganisationen
for DNU har også gennemgået en del
forandringer. Frank Skriver Mikkelsen blev
i maj ny projektdirektør og efter at Ole
Thomsen er blevet sundhedsdirektør i
Region Midtjylland er Kristjar Skajaa
blevet formand for DNUs forretningsud­
valg. Kirsten Bruun og Claus Thomsen er
indtrådt fra Århus Sygehus, og når der
kommer en ny direktør for Århus Sygehus,
overtager denne igen formandsposten.
„Vi er enige om at det er Århus Sygehus,
der skal have den post. Det er dem, der står
over for de største omvæltninger“, siger
Kristjar Skajaa.
Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar
Succesfuldt projekt
med visitationssygeplejerske i
Børnemodtagelsen
Børneafdelingen gennemførte i efter­
året 2009 „Pilotprojekt visitations­
sygeplejersker i Børnemodtagelsen“.
Pilotprojektet skulle afprøve forde­
lene ved, at visitationssygeplejersker
varetager visitationen af akutte ind­
læggelser i Børnemodtagelsen i A2.
Mål
Det overordnede mål med visitationssyge­
plejerske ordningen var at skabe et bedre
og mere sammenhængende patientforløb,
der vil:
• Højne den sundhedsfaglige kvalitet. • Øge kvaliteten i det organisatoriske
og faglige samarbejde med
praktiserende læger og andre
eksterne samarbejdspartnere.
• Optimere arbejdsgange og
øge medarbejdertilfredsheden.
Evaluering
Evalueringen af projektet bestod af
elektroniske spørgeskemaer målrettet
de implicerede parter. Efterfølgende blev
der afholdt fokusgruppeinterviews med
henholdsvis visitationssygeplejerskerne
og forvagterne.
Sygeplejerskernes oplevelser
Under projekt perioden resulterede 6
procent af de akutte henvendelser i en
anden løsning end akut indlæggelse.
Der var ingen data fra tidligere, som viste,
om dette antal havde ændret sig under
sygeplejevisitationen, men visitations­
sygeplejerskerne oplevede, at de kunne
skabe nogle bedre patientforløb.
Forvagterne havde tidligere beskrevet et
Foto Tonny Foghmar
dårligt arbejdsmiljø grundet de mange
afbrydelser fra praktiserende læger. Dette
var en af grundene til, at der i projekt­
perioden var en ekstra sygeplejerske i
Børnemodtagelsen, således at visitations­
sygeplejersken ikke også skulle modtage
og undersøge børn. Der var dage hvor
dette ikke kunne lade sig gøre. På de dage
oplevede sygeplejerskerne at de leverede
en dårligere sygepleje, fordi de både
skulle visitere og passe børn og derfor
ikke fik tid til en optimal visitation.
Sygeplejevisitationsordningen medførte
generelt en forbedring i sygeplejen. Syge­
plejevisitationen gav et bedre overblik
og mulighed for en bedre vurdering af de
meldte børns sygdom og behov for inter­
vention, og sygeplejerskerne i afdelingen
fik en masse viden på forhånd, inden
barnet ankom.
Ordningen bevirkede også at det blev
belyst at der er mulighed for at opnå en
bedre registreringspraksis tværfagligt,
da forvagten og sygeplejerskerne ikke
oplevede samme niveau af forstyrrelser.
Forvagterne
Under pilotprojektets afvikling op­
levede forvagterne mere ro omkring
undersøgelses­situationen og en klar
forbedring af deres arbejdsforhold.
Det var også vigtigt at få belyst, om
forvagterne manglede information og
viden om de børn, der blev meldt. Kun
1 ud af 8 ville hellere selv have snakket
med den praktiserende læge. En af for­
vagterne skriver: „ Jeg har kun oplevet
det meget positivt ikke at skulle visitere.
Det tager en masse tid og er meget for­
styrrende i det daglige arbejde. Jeg
har bestemt ikke følt, at jeg manglede
informationer, da sygeplejerskerne
visiterede. Og ved tvivlsspørgsmål bruger
vi jo hinanden, så læringen har vi stadig,
selv om vi ikke passer telefonen“.
Det blev inden projektets start problema­
tiseret, at telefonvisitation var en vigtig
læringssituation for den yngre læge.
Dette var ikke forvagternes oplevelse.
En forvagt skriver: „ Jeg kan se læringsvær­
di i som ny læge i pædiatrien at visitere,
men jeg synes at den ro og bedring i
arbejdsmiljøet, det giver IKKE at blive for­
styrret med telefonvisitation opvejer dette
hensyn…“.
Bagvagterne
Inden projektets begyndelse var der
en bekymring for, om sygeplejevisitationen ville føre til en øget belastning af
bagvagten, da der ved tvivlstilfælde eller
komplicerede visitationer ville blive stillet
direkte videre til bagvagten. Der var også
udtrykt bekymring om der kom en øget
belastning for bagvagterne, hvis de prak­
tiserende læger ønskede at tale med en
læge og ikke en visitationssygeplejerske.
Besvarelserne fra bagvagterne viser, at de
ikke oplevede en øget belastning, hverken
fra de praktiserende læger eller fra visita­
tionssygeplejersken.
De praktiserende
Evalueringen af de praktiserende lægers
oplevelser af visitationssygeplejerskerne
i Børnemodtagelsen bestod bl.a. af en
udtalelse fra praksiskonsulent Hanne Skou
og regionspraksiskoordinator Jens M.
Rubak. De konkluderer „ … at praktise­
rende læger ser positivt på overdragelsen
af visitation af akutte indlæggelser
på børneafdelingen, som beskrevet
og forsøgt i projektet.“ Og fortsætter
„ … specielt vil en forbedret tilgængelig­
hed af en rutineret sygeplejerskevisitator
med mulighed for direkte viderestilling
Sygeplejerske
Claus Sixtus Jensen
klar til at visitere i
Børnemodtagelsen.
til bagvagten kunne være et kvalitetsløft
også i forhold til de praktiserende læger“.
Dette stemmer overens med de udtalelser,
vi har fået gennem telefoninterviews med
de praktiserende læger, der har indlagt
flest børn.
Konklusion
Triage
Visitationssygeplejerske projektet belyste
også vigtigheden af at have et brugbart
pædiatrisk redskab til at vurdere børnene.
Børnemodtagelsen har derfor allerede
igangsat et nyt projekt. Det forventes at
udviklingen af et pædiatrisk triage-redskab
vil kunne skabe større systematik og
dermed større sikkerhed for patienterne. I
forbindelse med triage-projektet forventer
man også at implementere en elektronisk
tavle i Børnemodtagelsen.
Vi kan konkludere, at de mulige ulemper
i form af manglende læringsmuligheder
for forvagten, blev opvejet af det faktum,
at de nu fik ro og en markant forbedring
i arbejdsklimaet. Der blev med andre ord
tid til at være mere fokuseret i under­
søgelsessituationen af de enkelte børn.
Projektet viste altså at en investering i
sygeplejevisitation fremmer kvaliteten i
den sundhedsfaglige ydelse til familierne
og de praktiserende læger. Ligesom den
genererer bedre arbejdsforhold og læ­
ringsmuligheder for såvel læger som
sygeplejersker. Visitationsordningen ska­
ber ikke alene sammenhængende patient­
forløb men styrker samarbejdsrelationer
med primærsektoren. Der er et udpræget
ønske fra alle involverede parter om at
ordningen gøres permanent.
Det må understreges at en fremtidig
ordning kræver, at der investeres og prio­
riteres ressourcer til en sådan funktion,
idet evalueringen også viste, at såfremt
ressourcerne ikke er til stede, blev der
leveret en mindre tilfredsstillende syge­
pleje, hvilket medførte utilfredsstillende
sundhedsfaglig service til familierne samt
et dårligt arbejdsmiljø.
Af specialeansvarlig sygeplejerske
Claus Sixtus Jensen, Børnemodtagelsen
De tre musketerer:
Kirsten Hjortholm,
Kristian Emmertsen
og Vibeke Hjortdal
Når tråden slipper op...
– oplevelser og indtryk fra en mission i hjertekirurgi
for medfødte hjertesygdomme til Lviv, Ukraine.
Af professor, overlæge, dr. med Vibeke E. Hjortdal, Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T
„You have used our last sutures now“.
Det er tirsdag d. 8. Juni, klokken er 12.30
og jeg er midt i at operere et ukrainsk
barn med medfødt hjertesygdom. Hjertet
er standset og jeg har åbnet højre forkam­
mer og har delvist syet et stykke goretex
patch i det ene af de to huller i hjertet
og har endnu ikke repareret de to utætte
hjerteklapper. Jeg er dermed ret langt fra
at være halvvejs i operationen og nu siger
min ukrainske kollega og vært, at jeg har
brugt den sidste nål og tråd han har. Ti­
den står stille. Det har den sådan set gjort
flere steder i Ukraine i lang tid. Men lige
nu og her synes resten af Ukraine og tiden
at være ret så uvæsentlige for både mig
og barnet . Vi to, – barnet og jeg vil bare
gerne have en nål med en fastsvejset tråd
i størrelsen 5-0, så vi kan komme videre.
Så vi kan lave operationen færdig.
Vi havde forestillet os mange mærkelige
scenarier før vi indvilligede i at tage
til Lviv og hjælpe dem med at operere
komplekse medfødte hjertesygdomme.
Sammen med overlæge Kirsten Hjortholm
fra Afdeling I og overlæge Kristian Em­
mertsen fra Afdeling B havde vi lagt både
plan A, B og C, – men vi havde ikke fantasi
til at forestille os dette her.
Kirsten står helt stille deroppe bag det
grønne klæde og jeg kan se hun tænker
over den nye udfordring, som det hedder i
moderne ledelsessprog. Hun tænker så det
knager, – men hun siger ikke noget, – for
hvad siger man når man løber tør for de
helt basale remedier midt i en operation.
Lviv, byen vi besøger er én af de største
i Ukraine med ca 725.000 indbyggere og
ca. 90 procent betegner sig som Ukraine­
re, resten er russere og polakker. Byen er
bl.a. kendt som stedet hvor filmatiserin­
gen af Alexander Dumas’ De Tre Muskete­
rer forgik.
Vi tre føler os lidt som det énogtyvende
århundredes tre musketerer. Vi er på
togt i Lviv for at hjælpe med at behandle
hjertesyge børn og undervejs dukker ud­
fordringerne op, ukendte, uventede og ofte.
Alt for mange hjertebørn
Porthos, vores tro cardiolog Kristian
Emmertsen, blev ved ankomsten til
sygehuset søndag aften præsenteret for
ca. 20 familier med små og store blå og
hjerte­insufficiente børn som alle havde
hørt at han skulle komme. Effektive og pa­
tientvenlige arbejdsgange i Lviv, Ukraine,
betød, at alle var sat til på samme tid
(søndag kl. 18.00). Porthos kastede sig
heltemodigt ud i ekkokardiografien og
viste os billeder af medfødte hjertefejl,
der skulle have været opereret for længe
siden eller aldrig ville kunne opereres. De
tre børn vi havde accepteret på distancen
og som vi brændte efter at se ekkobil­
leder på, blev ikke serveret med det
samme. Der skulle helt tydeligt forhandles
om vi dog ikke kunne nå lidt mere på de
planlagte tre dage og der var jo nogen
som synligt trængte meget. Porthos alias
Emmertsen skannede til sulten og tørsten
overmandede ikke kun ham men os alle
tre og så var det også blevet mørkt. Vi
lovede at Porthos med maven fuld ville
komme tilbage næste dag – om manda­
gen – og skanne alle de der ventede og
at vi ville operere ét af de foreviste børn,
– en dreng på 8 år med en svært utæt
mitralklap som vi mente kunne repareres.
Selvom vi kun kunne operere tre børn,
ventede alle de øvrige på sygehuset de
4 dage vi var der, – også efter de var
undersøgt. Det gik aldrig rigtigt op for os,
om de blev der fordi de ikke havde fået
oversat vores diagnose og behandlings­
forslag eller fordi de bare håbede at vi
ville operere deres barn alligevel. De hang
rundt på de højloftede og trøstesløse
gange i det gamle hospitalsbyggeri og
lavede mad i krogene og vaskede service
og tøj på toiletterne.
Fortsættes næste side ››
Foto Privat
›› Fortsat
Engangsudstyr med flergangsbrug
Vi holdt dog hårdnakket fast i at operere
tre børn hvis effekt af behandlingen vi
mente ville være varig og medicinfri. Ved
at nøjes med at operere tre børn havde vi
tid til at sikre at de også fik den opti­
male postoperative behandling, hvilket
er mindst lige så vigtigt som at selve det
kirurgiske er i orden. Ekkoapparaturet
var flunklende nyt og det samme gjaldt
udstyret på intensiv – respiratorer og mo­
nitorer. En donation fra ukrainske grupper
i USA og Canada. Flere af personalet be­
tjente det avancerede udstyr hjemmevant.
Engangsudstyr var til gengæld flergangs,
fraværende eller forkert. Vi fik udleveret
et sæt operationstøj hver og det holdt
til alle tre dage – med sved, blod og
madrester.
Efter første dags operation havde jeg tan­
keløst ekstravagant smidt mit mundbind
ud. Næste dag blev jeg tilbudt noget der
mest kan beskrives som en stof-mini-ble
med stropper og lugten af desinfektions­
middel rev i næsen. Paceelektroder blev
genbrugt og det samme blev neglebør­
sterne, sæbe og engangshandsker. Det
er første gang jeg har opereret i et par
engangshandsker, der blev steriliseret i
en balje med ubestemmelig fluidum som
samtidig skulle desinficere mine hænder
og arme.
Kvindelig overmagt!
Aramis alias Kirsten Hjortholm udkæm­
pede brave og heltemodige kampe mod
og med den voksende flok af anæstesiog intensivlæger som dukkede frem fra
krogene for at inspicere disse aliens fra
Norden. På forhånd havde de en noget
nedladende holdning til kvindelige læger,
hvilket de hurtigt kom til at fortryde. Efter
flere forgæves forsøg på at opnå venead­
gang hos et barn til hjertekateterisation
bad de Kirsten om hjælp, og derfra tog
det 20 sekunder for hende at få lagt vene­
flonen. De mente, at Kirstens krav om en
venøs blodprøve med iltsaturationsmåling
i det postoperative forløb skulle opfattes
som et forslag man kunne tage i plenum
i det næste årti. Der blev sagt ja, ja til at
Foto Privat
tage blodprøven adskillige gange, – men
intet blev effektueret. Først da alle tre
musketerer stod med korslagte arme på
intensiv og nægtede, én for alle og alle for
én, at forlade afdelingen før blodprøven
blev lavet, styrtede en vaks engelskkyn­
dig sygeplejerske af sted og lavede den
ønskede undersøgelse og vupti, – så red
musketererne af sted for at finde sig et
værtshus at skylle dagens oplevelser ned
med.
Angstens sved tørrer ind
I plan B indgik et reservelager af remedier
som Kirsten Hjortholm og jeg mente ville
Vi vred os noget i vores
vestlige vellevned da
det gik op for os at
„invitati­onen“ til at
komme over og hjælpe
med at operere og
undersøge hjertebørn
skulle finansieres helt
af forældrene, – inklu­
sive vores flyrejser.
være godt at have med i tilfælde af det
uventede. Kirsten gik igennem security
check i Tirstrup, København og Wien med
arteriekanyler og andre herlige spidse
redskaber og jeg havde tilsvarende kirur­
giske instrumenter, lupbriller og suturer
med skarpe nåle på. De tre musketerer
slap uhindrede igennem alle undersøgen­
de hænder og skannere.
Jeg stod nu der tirsdag midt på dagen
midt i en operation med standset hjerte
og havde netop fået beskeden: „You have
used our last suture“. Athos uden sine
vigtigste kampmidler nål og tråd er ikke
meget bevendt. Først var mit eget hjerte
ved at standse, – så var min næste tanke:
Hvor er jeg glad for at mine to medmu­
sketerer er her. Jeg ved ikke helt hvordan
de skulle løse mit suturproblem, – men
det var trygt og godt. Én for alle, – alle for
én. Efter en hel del parlamenteren frem
og tilbage sendte jeg min vært ud for at
hente de suturer vi havde taget med fra
Århus, og som han havde låst inde i sit
pengeskab til andre værdifulde ting som
mundbind, operationshuer og hjerteklap­
per. Han, vores vært, var ikke meget for at
bruge de dyre nye suturer. Han fremviste
først diverse trosser, der kunne have gjort
sig i enhver havn, – og nåle der ville gøre
en skrædder misundelig, – men som ikke
lige var velegnede til et lille bitte men­
neskehjertes indre. Operationen blev lang,
men det endte godt. Kirsten, barnet og
jeg åndede lettede op og jeg mærkede
hvordan angstens sved fra at løbe ned ad
ryggen nu stille tørrede ind. Jeg synes jeg
kunne fornemme hvordan Aramis alias
Kirsten Hjortholm stak kården ind bag
operationstøjet igen, – nu hvor jeg heller
ikke længere var i fare.
På forældrenes regning
Angstens sved lugter ikke godt og slet
ikke i andendags operationstøj, – men det
hjalp at duppe sig med Porthos vodka. Og
det fik han rigeligt af. Porthos sad trygt og
godt med ekkoapparatet hele dagen og
modtog hyldestgaver fra familierne, –
vodka og chokolade og vodka og choko­
lade og vodka. Han fik også lov at herse
rundt med sine cardiologkollegaer på
cardiologisk laboratorium. En oplevelse
der gjorde indtryk på ham.
Ud over gaverne havde forældrene ellers
rigeligt at skulle skaffe penge til. De skulle
selv betale oxygenatoren til hjertelunge­
maskinen, en hjerteklap hvis vi skulle
bruge den, bolig til os i de tre dage, mad
til familien mens de var på sygehus. Toilet­
papir, sengetøj osv.
Derovre talte man succeser, – og ind­
trykket var at der kunne godt være lidt
afstand mellem de kom. Det der gik galt
var et trin på læringsstigen og en chance
for dem det gik ud over.
Vi vred os noget i vores vestlige vellevned
da det gik op for os at „invitationen“ til
at komme over og hjælpe med at operere
og undersøge hjertebørn skulle finansie­
res helt af forældrene, – inklusive vores
flyrejser. Det var hverken hospitalet eller
velgørenhedsfonde. Det var nogle af
forældrene der blev bedt om at betale og
havde de ikke pengene måtte de låne i
banken eller hos familie og venner.
Faglig anerkendelse
Vi opererede tre børn på de tre hverdage
og undersøgte ca. 25 med ekko og et
par stykker med hjertekateterisation.
Vi snakkede med kirurger, cardiologer,
anæstesilæger og børnelæger og fandt
meget hurtigt ud af at der var grobund
og behov for undervisning. Da den første
operation – mitralklapsplastik på den ca.
8 årige dreng gik fint – var der åbnet op
for tilliden fra hele personalet og da
Kristian Emmertsen opfandt en meget
simpel operation til et meget, meget sygt
barn, så var vi ikke kun accepterede, men
blev mødt med anerkendende blikke fra
folk der i dagene før havde undgået os.
Andendagen gik for Kirstens og mit ved­
kommende med barnet der var tiltænkt
en suturløs operation og på tredjedagen
nøjedes vi med en mindre operation på et
meget sygt barn der havde en iltmætning
på under 40% og derfor lignede en smølf
mere end noget andet. De mange år med
lav iltmætning svarede til at leve på top­
pen af Mount Everest og blodprocenten
var af den grund steget til over 90%. Det
kan selv epo ikke klare. Operationen var
lille men effekten fantastisk, idet barnets
iltmætning kom op på 80% og smølfefar­
ven erstattet af en næsten normal lyserød
barnekulør.
Glæden var stor og vi fik hver en national­
dragtbluse og Kristian fik endnu en flaske
vodka.
Århus Universitetshospital, Skejby, endte
med at betale vores flyrejser fra internati­
onaliseringspuljen. Vi kunne ikke afkræve
forældrene penge.
Tirsdag den 22. juni blev en lang dag
for ansatte og studerende på Molekylær
Medicinsk Forskningsenhed. Alle var
‚udkommanderet’ til at møde før kl. 8.00,
hvor 10 flyttemænd ankom for at flytte
apparatur og mere end 300 flyttekasser
med protokoller, forsøgsresultater og
meget andet papir i ringbind samt nogle
godt fyldte kartotekskabe fra ‚fodenden’
af Klinisk Biokemisk Afdeling til nye
lokaler i Science Center Skejby.
Nye lokaler til Molekylær Medicinsk
De nye lokaler er lejet af Region Midt/
Universitetshospitalet, Skejby, som led
i opbygning af et Molekylær Medicinsk
kraftcenter, bestående af den forholdsvis
nyoprettede Molekylær Medicinsk Afdeling
og Molekylær Medicinsk Forskningsenhed
samt Klinisk Genetisk Afdeling, som til
august flytter fra Nørrebrogade og Bartho­
linbygningen til Skejby. Derudover er der
afsat plads til et ‚core-center’ til avanceret
molekylær medicinsk udstyr, bl.a. appara­
tur til såkaldt ‚next generation’ genomsek­
ventering og genekspressionsanalyse.
Afdeling, som altså skiftede navn, og fik
officielt en ‚core-facilitet’, eller – på dansk
– en center-funktion.
Laboratoriets historie og udvikling er
interessant og tankevækkende, specielt i
disse år hvor kodeordene i biomedicin er
‚molekylær medicin’ og ‚translatorisk medi­
cin’. Det betyder at grundforskning og ud­
forskning af sygdomsårsager knyttes tæt til
klinisk forskning, diagnostik og behandling;
på udenlandsk: ‚From bench to bedside
and back again’, eller den anden vej: ‚From
bedside to bench and back again’.
Historien bag MMF
Begyndelsen
Molekylær Medicinsk Forskningsenhed
blev under navnet Center for Medicinsk
Molekylær Biologi etableret i 1993 efter et
længerevarende udredningsarbejde, hvor
behovet for forsknings- og analyseudvik­
lingsfaciliteter med ekspertise i genetik og
molekylær biologi blev kortlagt. Udred­
ningsarbejdet resulterede i en udbygning
af det allerede eksisterende Molekylær
Genetisk Laboratorium, Klinisk Biokemisk
Historien startede i begyndelsen af
1970erne, hvor laboratoriet blev oprettet
af Det Lægevidenskabelige Forsknings­
råd (i dag Forskningsrådet for Sundhed
og Sygdom) på Klinisk Kemisk Afdeling,
Kommunehospitalet. Opgaven var i sam­
arbejde med børneafdelinger i Danmark,
specielt Børneafdelingen på Rigshospi­
talet, at opspore og diagnosticere børn
med medfødte stofskiftesygdomme ved
Foto Tonny Foghmar
hjælp af urinundersøgelser. Det lykke­
des ganske godt, idet bl.a. den første
patient i verden med MCAD-mangel, blev
beskrevet i en artikel fra laboratoriet i et
internationalt fagligt tidsskrift i 1976. I
dag er MCAD-mangel med i den pakke af
medfødte sygdomme, som der screenes
for i rigtig mange lande, på linje med
PKU (Føllings sygdom).
MCAD-mangel og andre medfødte
stofskiftesygdomme skyldes genetiske
defekter, men i 70erne og begyndelsen af
80erne var genteknologien ikke udviklet
nok til at opspore de genetiske defekter.
Det blev den i midten af 1980erne, spe­
cielt efter 1986, hvor den såkaldte PCR
(Polymerase Chain Reaction) blev udviklet
i USA, og som senere gav en Nobelpris.
På det tidspunkt oprettede Klinisk Bio­
kemisk Afdeling - i et integreret samar­
bejde med Institut for Human Genetik
- Molekylær Genetisk Laboratorium med
det formål at udvikle molekylærgeneti­
ske metoder til diagnostik af medfødte
stofstiftesygdomme og andre genetiske
sygdomme.
Afsnitsledelsen i
Molekylær Medicinsk
Forskningsenhed
Niels Gregersen og Vibeke
Stenbroen i de nye lokaler
i Science Center Skejby
Forskningsenhed, MMF
Samarbejde med hjertemedicinere
MMF i dag
Udover at indlede jagten på gendefekten i
patienter med MCAD-mangel, som lykke­
des i 1990, indledtes et nært samarbejde
med Hjertemedicinsk Afdeling, Amtssyge­
huset, for at finde de genetiske defekter i
Familiær Hypekolesterolæmi (FH). I løbet
af 90erne var flere ph.d.-studerende fra
Hjertemedicinsk Afdeling tilknyttet labo­
ratoriet og de lagde grunden til rutine­
diagnostikken af FH på Amtssygehuset.
Senere, da Center for Medicinsk Moleky­
lær Biologi var oprettet med plads til ca.
20 fuldtidsarbejdende ansatte og stude­
rende (ph.d.- og specialestuderende fra
Institut for Molekylærbiologi), udvidedes
samarbejdet til andre afdelinger.
Centret blev i 1997 ved en Amtsrådsbe­
slutning permanent under navnet Mole­
kylær Medicinsk Forskningsenhed (MMF),
som udtryk for at betegnelsen molekylær
medicin nu var blevet den gængse be­
tegnelse for den lidt tungere betegnelse
medicinsk molekylærbiologi.
I løbet af 90erne og 00erne har forsk­
ningsenheden bidraget til mange geneti­
ske diagnoser og foretager i dag genetisk
diagnostik på de nyfødte, som ved bioke­
misk screening på Statens Serum Institut
mistænkes for at lide af MCAD-mangel
eller andre lignende sygdomme. Derud­
over har MMF bidraget med vejledning
og laboratoriefaciliteter til en lang række
ph.d.-projekter udsprunget af kliniske
problemstillinger fra andre afdelinger, så
som Hjertemedicinsk Afdeling, Børneafde­
lingen, Klinisk Institut, Institut for Human
Genetik og afdelinger på Foulum samt
fra afdelinger i udlandet. Specielt efter at
forskningsafdelingen i samarbejde med en
række kliniske afdelinger fra Meyers Fond
fik bevilget et avanceret apparatur, et
massespektrometer, til at måle mængden
af flere tusind proteiner på en gang, har
aktiviteterne ekspanderet, og samarbejdet
er udvidet til flere afdelinger. Udover alle
disse ‚forskningsserviceprojekter’ forsker
MMF også i de sygdomsmekanismer, som
giver anledning til symptomerne i MCAD-
mangel og andre medfødte sygdomme.
Herudover er MMF engageret i kursusvirk­
somhed for bioanalytikere og ph.d.-stude­
rende, hvor en lang række teoretiske og
praktiske kurser i molekylær medicin og
translatorisk medicin igennem årene har
været afholdt og afholdes stadig.
I de nye omgivelser i Science Center
Skejby er MMF stadig en del af Århus Uni­
versitetshospital, Skejby. Med de moderne
faciliteter er brikkerne lagt til at MMF
kan medvirke til at universitetshospitalet
og Aarhus Universitet, igennem Klinisk
Institut, kan bidrage til styrkelsen af den
molekylære og translatoriske medicin i
Århusområdet.
Af professor, dr. med Niels Gregersen og
afdelingsbioanalytiker Vibeke Stenbroen,
MMF
siden sidst
2
3
1
1. Hvalens hjerte i Skejby
2. Michael Borre professor
3. Hjertekonference via storskærm
Hjertet fra Danmarks mest berømte hval,
finhvalen der strandende i Vejle Fjord,
kom i juni til Skejby. Her ligger det nu og
svømmer rundt i formalin, når det ikke
bliver undersøgt af forskere fra T-Forsk­
ning med læge ph.d Morten Smerup i
spidsen. Forskerne vil blandt andet under­
søge om man kan genfinde strukturen fra
menneskets hjerte i hvalens. Det kan være
med til at skabe en større forståelse for
menneskets hjerte.
Dr. med Michael Borre fra Urinvejskirur­
gisk Afdeling K holdt 8. juni tiltrædelses­
forelæsning som professor. Titel på
fore­læsningen var: „Cancer prostatae – en
undervurderet udfordring“. I sin forskning
har Michael Borre primært beskæftiget sig
med prostatakræft.
Hjertekonferencer kan nu foregå teleme­
dicinsk. Regionshospitalerne i Herning,
Viborg, Randers, Silkeborg og Horsens
har sammen med universitetshospitalerne
i Skejby og i Aalborg installeret teleme­
dicinske skærme, kameraer og udstyr så
man nu kan dele film, billeder og resulta­
ter fra undersøgelser med hinanden uden
at skulle ud at køre.
Hjertelægerne begynder med telemedicin­
ske konferencer, men teknologien giver
også mulighed for, at en ekspert kan kigge
med 'live' og være med til at kan drøfte
behandlingen af en patient, mens patien­
ten bliver undersøgt på et andet hospital.
Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar
Pris: 350 kr. minus opsætning
1 uges leveringstid
Jytte Halborg, Tlf. privat 6130 8746
E-mail: [email protected]
Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold, solarium, bordtennis og dart
Henvendelse: S.A.K. kontor, lokale C.1.132, (På hovedkorri­doren i kælderen ved tværgang 6),
tlf. lokal 6296 • Onsdag kl. 14.30 – 15.25 • (indmeldelse/udmeldelse/nøgler)
Medlemsskab: Kun for ansatte på Skejby
Tilmelding: Foregår ved personlig henvendelse
te r
D
ta k
E
n
DH i ko ud
U N o g v e t i lb
S
*
F
d
s G 1 2 7 2 g te n
m
i
l
l
S
ti
rp
v n t ufo
a
n re
it
o
+ d dig f
Bliv forsikret blandt
ligesindede
GF Hospital og Sundhed er en
forsikringsklub specielt for ansatte
i sundhedssektoren. Klubben er
en del af GF Forsikring, og hos os
får du bl.a. overskudsdeling på
bilforsikringen. I 2009 sendte vi
15% tilbage af præmien til vores
bilkunder.
* Det koster kun alm. sms-takst.
Taler på vers samt sange
har jeg forfattet en hel del gange.
GF Hospital og Sundhed · Tlf. 86 17 43 44 · [email protected] · gf-hospitalogsundhed.dk
Nye øjne –
Nye muligheder
!
HuSk tis at
Vi tilbyder lån fra 5,5%
og giver op til 1,90% på indlån.
gra
Det er arekassen
til Sp
skifte njylland
kro
(Eksempel, udlån: 100.000 kroner, variabel rente, løbetid 5 år. Gebyrfri. ÅOP 5,62 %.
Samlet beløb til tilbagebetaling 114.246 kroner. Pris og vilkår afhænger af individuel
kreditvurdering. Indlånsrenten er variabel, den nominelle rente er 1,90 %)
Skejby Sygehus . Brendstrupgårdsvej . 86 78 48 99 . lokalnr. 6090 . sparkron.dk
Annoncer

Hovedsponsor for kvindelandsholdet i håndbold.
Festsange
KUNSTFORENINGEN
Sky by Art
Udstilling i august
Gaia Nedergaard (malerier)
Karin Winther (de ægte glasperler udstilles i montrene)
Udstilling i september
kunstmaler Aage Arbjerg
www.skybyart.dk
InTryk modtager meget gerne bidrag til bladet.
Skriv om, hvad der rør sig i din afdeling, informer
resten af huset om nye tiltag eller del ud af dine tanker.
Skriv dit indlæg i word og mail det til redaktionen.
Indlæg må højest være 5000 anslag inklusiv mellemrum.
Debatindlæg dog højest 2500 anslag.
Har du lyst til at være med i InTryks redaktion?
Vi mødes en gang om måneden. Send en mail
til redaktionen, hvis det er noget for dig.
Mail til InTryks redaktion på [email protected]