Eksempel 16.1: Mål/målgruppe-skema
Forskningsprogram binder sammen – Forskere med mellemlange videregående uddannelser under fælles paraply Side 6 Personaleblad Århus Universitetshospital, Skejby | 19. årgang nr. 4 | august 2010 Velkommen til Klinisk Genetisk Afdeling Fleksjobber med stor arbejdsglæde Hospitalsledelsen viser deres kontorer frem Børnehjerter i Ukraine 14 12 4 24 Indhold 20 Akkreditering på plancher 22 Sygeplejevisitation i børnemodtagelsen 3 Leder: Velkommen til Klinisk Genetisk Afdeling 4 Klinisk Genetisk Afdeling kommer tættere på patienterne 6 Et forskningsprogram bliver til 11 Ferie på hospitalet – en patientoplevelse 12 Den rigtige hylde sikrede arbejdsglæden 14 Hospitalsledelsens tre kontorer 20 Arbejdet med akkreditering er i fuld gang 28 MMF er flyttet 21 DNU: Klar til detaljerne 22 Visitationssygeplejerske i Børnemodtagelsen 24 Når tråden slipper op... 28 Nye lokaler til MMF 30 Siden sidst 31 Annoncer 32 Kunstforeningens udstilling Forsidefoto: Tonny Foghmar Kolofon InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag på 2000 stk. Ansvarshavende redaktør Informationschef Lars Elgård Pedersen. Redaktion Informationschef Lars Elgård Pedersen tlf. 8949 5040, informationsmed arbejder Anne-Mette Siem tlf. 8949 5039, fotograf Tonny Foghmar Informationsafdel ingen tlf. 8949 5045, mediegrafikerelev Pia Hernø Informationsafdelingen tlf. 8949 5042, grafiker Gitte Skovgård Jensen Informationsafdelingen tlf. 8949 5041, ledende lægesekretær Lone Elbæk Berg Afdeling T, sygeplejerske Mette Kürstein Y-Observationsafsnit, AC-fuldmægtig / sekretær for afdelingsledelsen Birgit Nielsen Billeddiagnostisk Afdeling, organisationskonsulent Iben Sander Nielsen HR-afdelingen Layout og foto Informationsafdelingen, Skejby Tryk Grafisk Service Indlæg til InTryk skrives i Word og e-mailes til: [email protected] (Informationsafdelingen). Ved eventuelle spørgsmål rettes henvendelse til Informationsafdelingen. Indlæg må ikke være længere end 5000 anslag – inklusiv mellemrum – med mind re du har truffet forudgående aftale med redaktionen. Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er den første i ulige måneder. Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse. Velkommen til Klinisk Genetisk Afdeling Når dette blad udkommer, er Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) lige flyttet til Skejby fra adresser i Universitetsparken og Nørrebrogade. Vi vil derfor benytte lejligheden til at ønske afdelingen velkommen til Skejby. Samtidig ønsker vi Molekylærmedicinsk Forskningsenhed (MMF) tillykke med flytningen til nye og bedre lokaler i juni. KGA og MMF bor nu sammen med Molekylærmedicinsk Afdeling (MOMA) i Science Center Skejby på Brendstrupgårdsvej 21, som kan blive et meget stærkt fæl lesskab af ekspertise, teknikker og udstyr til molekylær medicin. Også resten af Skejby vil kunne få gavn af, at de 45 medarbejdere i Klinisk Genetisk Afdeling er rykket herud. Børneafdelingen og Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y har i forvejen et udstrakt samarbejde med Klinisk Genetisk Afdeling. Derudover kan der vise sig nye mulig heder for samarbejde med andre afdelinger om udredning af bl.a. arvelige hjertesygdomme og nyresygdomme. Ved at KGA er kommet tættere på, opstår der nye muligheder for, at både stamafdelingen og KGA kan deltage i samtaler med patienterne med mere sammenhængende patientforløb til følge. Planlægningen af byggeriet og forberedelserne af udflytningen har været omfattende, selv om KGA er en relativt lille afdeling uden senge- og operationsstuer. Undervejs viste der sig at være mange ting, som skulle beregnes, drøftes, ændres og afklares. Det fortæller os, at der fortsat venter et stort arbejde med at forberede DNU udflytningerne. Den næste udflytning bliver Respirationscenter Vest, og derefter venter den første store DNUudflytning lige om hjørnet i 2016, hvor bl.a. alle afdelingerne i akut- og abdominal-blokken skal samles i Skejby. Men lad os først allesammen tage ordentligt imod Klinisk Genetisk Afdeling og gøre en indsats for, at Klinisk Genetisk Afdeling føler sig velkommen og bliver en del af Skejby-fællesskabet. Endelig vil vi ønske alle velkommen tilbage efter en varm sommer, som forhåbentlig har givet fornyet energi. Per Askholm Madsen Hospitalsdirektør Vibeke Krøll Chefsygeplejerske Kristjar Skajaa Cheflæge Klinisk Genetisk Afdeling kommer tættere på patienterne Når Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) flytter fra Nørrebrogade og Universitetsparken til Skejby i midten af august, bliver det ikke kun en flytning til en ny adresse. Internt skal KGA også finde sig selv efter i flere år at have haft adresser på to forskellige matrikler i Århus. Nu skal medarbejderne på laboratorierne i Universitetsparken og medarbejderne på Genetisk Rådgivnings Klinik på Århus Sygehus også flytte sam men. Men selvom personalet på KGA både skal „finde” hinanden og finde sig til rette i helt nye omgivelser i det nordlige Århus, glæder ledende overlæge Jens Michael Hertz sig til flytningen. Han ser klare for dele ved at flytte tættere på Skejby. „Når vi kommer ud til Skejby, kommer vi også tættere på patienterne. Vi har allerede et godt samarbejde med for ek sempel børneafdelingen, men i dag møder vi ikke børnene. De bliver undersøgt på Skejby, men de er som regel ikke med, når forældrene kommer til rådgivning hos os. Når vi flytter ud til Skejby får vi mulighed for at være med til undersøgelserne og konsultationerne, så vi også ser barnet. Der kommer en bedre helhed i behand lingen på den måde,” siger ledende overlæge Jens Michael Hertz. Patienten tager beslutningerne Klinisk Genetisk Afdeling på Århus Sygehus er en af seks klinisk genetiske afdelinger i landet. En klinisk genetisk afdeling har to funktioner, undersøgelser for genetisk betingede sygdomme og genetisk rådgiv ning. På cytogenetisk laboratorium under søges der for kromosomsygdomme som for eksempel Downs Syndrom. Molekylær genetisk laboratorium tager sig af de arve lige sygdomme, hvor de undersøger for omtrent 40 forskellige arvelige sygdomme, fortrinsvist indenfor neuromuskulære sygdomme, genodermatoser, kraniofaciale syndromer samt sjældne sygdomme. Hos Genetisk Rådgivning laver man udred ninger af arvelig disposition til cancer og risikovurdering, forebyggelse og behand ling af genetisk betingede sygdomme, syndromudredning og prænatal diagno stik. På baggrund af rådgivningen skal patienten selv træffe beslutning om, hvad der skal ske fremover i forbindelse med sygdommen. „Formålet med den genetiske rådgivning er at give patienten tilstrækkelig informa tion om sygdommen og mulighederne, så han eller hun kan træffe sine valg på et kvalificeret grundlag,” siger Jens Michael Hertz. Tættere samarbejde venter Når patienter kommer til Klinisk Genetisk Afdeling i forbindelse med sygdom skal familiens sygdomshistorie klarlægges. Denne udredning laves af genetiske as sistenter. Det er typisk sygeplejersker, bioanalytikere eller lægesekretærer, der er blevet videreuddannet på afdelingen til at foretage familieudredningen. Der eksiste rer i dag endnu ingen formel uddannelse til genetisk assistent, så det er KGA, der står for uddannelsen af medarbejderne. Klinisk Genetisk Afdeling arbejder i dag især sammen med Gynækologisk-Obste trisk Afdeling og Børneafdelingen på Skejby samt Urinvejskirurgisk Afdeling K og Hjertemedicinsk Afdeling B. På hele universitetshospitalet er det også de onkologiske og neurologiske afdelinger på Århus Sygehus, som Klinisk Genetisk Afdeling samarbejder med. Når Klinisk Genetisk Afdeling flytter til det nordlige Århus, vil det daglige arbejde komme til at foregå i tæt forbindelse med Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA), der har noget særligt godt laboratorieud styr, som KGA kan få gavn af. Tekst Anne Louise Sørensen | Foto Tonny Foghmar Kortere afstand til samarbejdspartnere på Skejby betyder bedre behandling for patienterne, når Klinisk Genetisk Afdeling flytter fra Århus Sygehus, Nørrebrogade, til Skejby. Fakta om Klinisk Genetisk Afdeling: 45 ansatte fordelt på: 4 overlæger, 5,5 reservelæger 4 genetiske assistenter 3 molekylærbiologer 19 bioanalytikere 10 sekretærer. 2.500 nye patienter henvises hvert år til KGA. Hver henvisning giver gennem snitligt 3-4 samtaler. På KGA udføres kromosomunder søgelser af børn og voksne med blod- og vævsprøver og prænatale undersøgelser med placentabi opsi (moderkageundersøgelse) og amniocentese (fostervandsunder søgelse). Dansk Cytogenetisk Centralregis ter hører til på Klinisk Genetisk Afdeling. Ledende overlæge Jens Michael Hertz i de nye lokaler. Fra 1. oktober forlader Jens Michael Hertz Klinisk Genetisk Afdeling, for at blive professor ved Syddansk Universitet. Et forskningsprogram Af adjunkt Sussie Laustsen, Klinisk Institut og Afdeling for Sygeplejevidenskab Postdoc Mette Krintel Petersen, Fysioterapi- og ergoterapiafdelingen [email protected] Foto Tonny Foghmar bliver til Skejby har i det sidste år ar bejdet systematisk med at etablere et forskningspro gram for de mellemlange videregående sundhedsud dannelser (MVU’er) Som ansat på universitetshospi talet har alle faggrupper en forpligtelse til at forske til gavn for patienter i kontakt med hospitalet. Forskningsprogrammet er en strategisk satsning i naturlig forlængelse af Skejbys forskningsstruktur for målgruppen samt hos pitalsledelsens strategiske indsatsområde. Forsknings programmet er godkendt af hospitalets forskningsråd og lederne for MVU-erne. I det følgende vil vi fortælle om forskningsprogrammets indhold og forankringen til Aarhus Universitet. Fortsættes ›› ›› Fortsat Fokus på klinisk forskning Forskningsprogrammet „Fra sygdom til hverdagsliv – rehabilitering på Skejby” er, i lighed med al anden klinisk forskning på Århus Universitetshospital, forankret i Klinisk Institut under institut leder, professor Jens Christian Djurhuus samt i Skejbys forskningsråd. Program mets formål er at fremme og udvikle rehabiliteringsindsatsen til patienter i kontakt med Skejby på et forsknings baseret grundlag. Det er vigtigt, at forskningen under programmet har en tæt relation til klinisk praksis. Som i alle andre sundhedsfaglige problemstillinger går forskning og klinik hånd i hånd. Fokusområdet „rehabilitering” er valgt, fordi det forudsætter en tværfaglig indsats gennem hele patientforløbet – fra den første kontakt til hospitalet til hverdagen igen kan genoptages. Den kli niske forskning, der udgår fra program met, kan udøves både indenfor egen disciplin og tværfagligt med brug af forskellige videnskabelige kompetencer og metoder. Med forskningsprogram met har hospitalet fået en ramme, der skal understøtte og stimulere netværks dannelse mellem nye og eksisterende kliniske forskningsmiljøer. Rammen skal anvendes til at løfte den kliniske forskning udført af MVU’er og program met er en paraply, hvorunder konkrete kliniske forskningsprojekter planlægges, igangsættes og gennemføres. Program met lægger sig ikke fast på en bestemt forskningstradition, men forudsætter at forskningen er klinisk relevant, har høj international standard og kommer patienterne til gode. Forskningsprogrammet skal samtidig sikre at forskningsindsatsen indenfor MVU området tydeliggøres og gøres attraktivt, så hospitalet kan tiltrække og fastholde højt kvalificeret personale, end videre gøre forskningen så solid, at det er muligt at hente eksterne fondsmidler. For at sikre en tilknytning til det universitære miljø, er der indgået en samarbejdsaftale med Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet om en karrierevej for MVU’er med erhvervet ph.d. Denne tilknytning sikrer bl.a. en mentorordning, hvor man i adjunktfor løb får metodisk sparring på sin forsk ning, får pædagogikum samt mulighed for at formidle egne forskningsresultater. Tilknytningen til universitetet giver også en unik mulighed for at rekruttere nye potentielle forskere til hospitalet. Endvidere er der indledt et samarbejde med VIA-University College, Århus, med henblik på forskningstilknytning af un dervisere og bachelorstuderende. Al forskning knyttet til forskningspro grammet har publiceringspligt i peer-re viewed tidsskrifter, hvor det skal fremgå at forskningen udgår fra programmet sammen med den kliniske afdeling, hvor forskningen initieres. Status for forskningsprogrammet Forskningsprogrammet er en ambitiøs satsning på klinisk forskning. Derfor foregår der p.t. en indsats for at få en gæsteprofessor tilknyttet. Er du interesseret i at starte et forsk ningsprojekt under forskningsprogram met er du velkommen til at henvende dig til forskningsassistenten i din afde ling eller ovennævnte forfattere. For at give forskningsprogrammet et godt afsæt, har hospitalsledelsen bevilget midler hertil. Har du et godt forskningsprojekt, der kan argumenteres ind under programmet, kan du søge hospitalsledelsen ved chefsygeplejerske Vibeke Krøll om støtte. Denne artikel vil blive fulgt op af en artikel om begrebet rehabilitering i et kommende nummer af InTryk. Læs mere: www.skejby.dk/forskning og under forskning på intranettet. Foto Tonny Foghmar og John Kristensen Sussie Laustsen Mette Krintel Petersen Berit Kiesbye Bente Thoft Jensen Anne Dorte Blankholm Rikke Leth Jensen Anne Ravn Mette Spliid Ludvigsen Status for forskningsprogrammet Fra sygdom til hverdagsliv – rehabilitering på Skejby juni 2010 Læs lidt om de kliniske forskningsprojekter, der er i gang under forskningsprogrammet Ph.d. studier om en ændring af smertebehandlingen postoperativt hos centralt elektiv kar opererede patienter fra epiduralkateter i 4 døgn til 2 døgn kombineret med Oxyco donbehandling, medfører at patienten hurtigere frigøres fra diverse katetre, og derved opnår normal funktionsevne tidligere end før. Effekt af multimodal rehabilitering til blærecancerpatienter, der tilbydes radikal cystectomi. Forskningssygeplejerske Bente Thoft Jensen, Afdeling K og uroterapeut Berit Kiesbye. Et studie om optimering af det præ- og umiddelbart postoperative forløb for blærekræft samt et ønske om at bedre prognosen efter operation . Teorien bag projektet er en maksimal udnyttelse af ventetiden fra beslutning til udførelse af operationen. Ved introduktion af en vifte af tiltag forventes patienten på en række områder at kunne forbedres i perioden op til indgrebet, og derved minimere de mange potentielle postoperative kompli kationer, minimere omkostninger samt afkorte rehabiliteringsforløbet. Identifikation af barrierer hos personalet for sufficient ernæringsbehandling til infektionsmedicinske patienter. Forskningsdiætist Anne Ravn, Afdeling Q. Undersøgelsen skal optimere ernæ ringsbehandlingen af infektionsmedi cinske patienter under indlæggelsen. Undersøgelsen har affødt en ugentlig ernæringskonference hvor der tværfagligt laves fremadrettede ernæringsplaner for patienterne. Desuden fokuseres fremover på udvikling af værktøjer og rutiner til at forbedre klinisk praksis ved udskrivelsen herunder en højere grad af patientinvol vering. Endelig identificeres en metode til at måle effekten af et øget fokus på patienternes ernæring. Magnetisk Resonans angiografi uden gadoliniumholdigt kontraststof for at undgå udviklingen af Nephrogen Systemisk Fibrose (NSF). Forskningsradiograf Anne Dorte Blankholm, BDA. Sygdommen NSF er sat i forbindelse med anvendelsen af kontraststof ved MRskanning. Formålet er at videreudvikle MR-skanning uden kontraststof, så man kan udføre karundersøgelser uden brug af kontraststof, opnå en mere skånsom undersøgelse og således forebygge udvik lingen af NSF. Forskellige skanningsmeto der sammenlignes hos patienter, der skal nyretransplanteres eller donere en nyre og dette sammenholdes med resultatet fra operation. Rehabilitering blandt unge nyretransplanterede: Nyretransplanteredes oplevelse af overgangsperioden fra barn til voksen set i lyset af de hospitalsrelaterede pleje- og behandlingstilbud. Forskningssygeplejerske, ph.d. Mette Spliid Ludvigsen, Afdeling C. Formålet er at fremme de unges rehabi literingsforløb ved at generere viden om sammenhængen mellem deres livskva litet, sygdomsopfattelse, oplevelse af overgangsperioden fra barn til voksen og betydning af den professionelle rehabi literingsindsats. Som en del af projektet indgår en kvalitativ metasyntese om overgangen fra barn til voksen i regi af en international forskergruppe Patient Transitions in Transfer (PRANSIT). Klinisk forskning Postoperativ smertebehandling til centralt opererede karpatienter. Sygeplejerske Rikke Leth Jensen, Afdeling T. Formålet med studiet er at undersøge Gynækologisk plejepersonales holdninger til smerter hos kvinder med endometriose. Forskningssygeplejerske, MHH Mette Bach, Afdeling Y. Forskningsprojektet undersøger syge plejen til kvinder med endometriose - en kronisk tilstand hvor livmoderslimhinde er lokaliseret udenfor kvindens livmoder. Den findes hos 5-10 % af alle kvinder og giver dem væsentlige gener. Projektets formål er at generere ny viden som kan bi drage til at forbedre patienternes liv med en kronisk sygdom, og styrke en målrettet sundhedsfaglig praksis. Holistisk, personligt udviklingsforløb hos patienter med kronisk viral sygdom (HIV). Sygeplejerske Lotte Rodkjær og HIV-rådgiver Tinne Laursen, Afdeling Q. HIV kan i dag behandles, så man ikke dør af det. Derfor er det vigtigt at leve et langt liv med livskvalitet, men flere hiv-positive har en depression eller oplever stress. Projektet undersøger om et holistisk, helhedsorienteret behandlingsforløb, hvor både fysiske og psykiske aspekter af sygdommen inddrages, får patienten til at tage mere ansvar for sin egen sygdom, og har en positiv effekt på patientens livskva litet og behandlingseffekt, samt forbedrer patientens immunforsvar. Præoperativ forberedelse af børn 2-7 år - en mulighed på Århus Universitetshospital, Skejby. Forskningssygeplejerske Pernille Skovby, Afdeling I. Projektet undersøger effekten af en fastlagt præoperativ information tilrettelagt ud fra barnets alder og familiens ressourcer for børn i urologisk regi. Hovedeffekt mål er at børnene undgår postoperative adfærdsæn dringer - og hermed mindsker risikoen for en påvirkning af deres psykiske og sociale funktionsevne efterfølgende. Transition i den habiliterende indsats hos unge på tværs af kroniske sygdomme på Skejby. Forskningssygeplejerske Hanne Aagaard, ph.d., Afdeling. A, forskningssygeplejerske Jette Svanholm, ph.d., Forskningssygeplejerske Mette Spliid Ludvigsen, ph.d. Den kronisk syge unge befinder sig i et spændingsfelt mellem at være barn og voksen. Transition er et begreb, der ofte anvendes i den sundhedsvidenskabelige Fortsættes ›› ›› Fortsat litteratur og indebærer en særlig type af forandringsprocesser. Formålet med dette projekt er at undersøge de unges oplevelser og erfaringer af særlige typer af betydningsfulde forandringer i deres liv for at understøtte den habiliterende og sammenhængende indsats blandt unge med kroniske sygdomme. Internationalt samarbejdsprojekt om „transition”. Forskningssygeplejerske Hanne Aagaard, ph.d., Afdeling A og forskningssygeplejerske Mette Spliid Ludvigsen, Nyremedicinsk Afdeling C. Skejby indgår i et internationalt forsk ningssamarbejde om fænomenet ‚transi tion’ i forhold til patienter og pårørendes overgange i processen fra sygdom til hverdagsliv. Formålet er at generere et vi denskabeligt funderet grundlag for vores konkrete empiriske forskning på Skejby samt at øge kvaliteten af den empiriske forskning ved at deltage i et internationalt forskernetværk, således at konkrete klini ske projekter i vores praksis bliver unikke og initieret af tidligere forskning. Det integrerede neonatale forløb – Et interventions-, habilitering og kvalitetsprojekt. Forskningssygeplejerske Hanne Aagaard, ph.d., Børneafdeling A. Formålet med studiet er med udganen af 2014 at kvalificere Neonalafsnittet, A6 og Børneintensiv afsnit A5 Skejby til at være et certificeret NIDCAP® – Center der inter nationalt er anerkendt for sit sundhedsfag lige niveau, udviklingen og habilitering af forældrenes kompetencer, uddannelse af NIDCAP professionelt sundhedspersonale og forskningen inden for området. Tolk uden forstyrrelser – Et randomiseret studie, der undersøger effekten af telefontolkning versus tilstedeværelses tolkning. Sygeplejerske Jette Ammentorp, ph.d., Leder af Enhed for Sundhedstjenesteforskning, SLB og forskningssygeplejerske Hanne Aagaard, Afdeling A. Formålet med dette studie er at undersøge betydningen af at anvende telefontolkning ved hjælp af Soundstation som et alter nativ til tilstedeværelses tolkning. Det er et randomiseret kontrolleret studie, hvor telefontolkning versus tilstedeværelsestolk undersøges kvantitativt ved hjælp af spør geskemaer til forældre og personale. Genoptræning af hjertepatienter. Forskningsfysioterapeut Mette Krintel Petersen, ph.d., Fysioterapi – og Ergoterapiafdelingen og forskningssygeplejerske Sussie Laustsen, ph.d., Klinisk Institut. Formålet med aktuelle studier er at eva luere effekten af det nuværende rehabili teringstilbud til hjertepatienter på Århus Universitetshospital, Skejby herunder en frafaldsanalyse, samt at vurdere effekten af et optimeret rehabiliteringstilbud. Endvidere undersøges om et protein tilskud givet forud for træning kan øge træningseffekten hos hjertepatienter. Projektet består af 6 delstudier, herunder 2 randomiserede studier. Lotte Rodkjær Pernille Skovby Mette Bach Tinne Laursen Susanne A. Kristensen Dagmar Lybæk Sieg Kandidatprojekt (scient san) Udvikling og validering af skala til scoring af stomioplæringsstatus hos patienter, der er cystektomerede med anlæggelse af Bricker blære. Sygeplejerske Susanne A Kristensen, Afdeling K og uroterapeut Berit Kiesbye. Formålet med projektet er at sikre kvalite ten af stomioplæring hos patienter, der er cystektomeret med anlæggelse af Bricker blære på grund af invasiv blærecancer. Herunder at udvikle og validere en skala til scoring af status for håndtering af bandageskift ved urostomi. Bachelorprojekt Vurdering af interreliabiliteten for snakkegrænsen ved hjerterehabiliterings patienter. Fysioterapeut Dagmar Lybæk Sieg, Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen. Formålet med studiet er at undersøge interreliabiliteten af den terapeutvurde rede snakkegrænse på hjerterehabilite ringspatienter. Ydermere at undersøge, hvorvidt der er overensstemmelse mellem den terapeut- og den subjektivvurderede snakkegrænse. Foto Tonny Foghmar og John Kristensen Hanne Aagaard Ferie på hospitalet – en patientoplevelse Sommer, sol og hospital er måske ikke lige den bedst tænkelige cocktail i ferien. Men visse dele af tilværelsen kan man jo ikke altid selv styre. Så det faldt sådan for undertegnede, at få tildelt et ophold på Skejby Urologiske Afdeling K. Forud havde der været en lang række un dersøgelser på flere afdelinger med læger og scannere, og alle steder med et profes sionelt, venligt og informativt personale. Dommen var en (kræft)svulst måske med forbindelse til venstre nyre, som skulle fjernes med et operativt indgreb. Så jeg mødte op mandag den 12. juli til de sidste undersøgelser og information, inden jeg tirsdag morgen blev lagt i seng og kørt til operation. Min fortid rummer en lignende sommeroperation, hvor en større svulst blev fjernet i maveregionen med en forhåndsoplysning om, at der ville følge en nyre med, hvilket der heldigvis ikke gjorde. Så oplevelsen af at ”holde ferie” på hospitalet var ikke helt ukendt. Selvom forventningen ikke var som at komme til Mallorca 2. gang, og selv om diagno sen og udsigten til reparationen var lidt skræmmende, så er og var det alligevel en oplevelse at møde en hospitalsafdeling i fuld funktion. Kulminationen var afgjort at komme ind i centrum – operationsstuen i det lidt science-fiktion-agtige miljø, hvor 5-6 uniformerede og maskerede personer stod parat til at tage sig af kun mig. Får mig anbragt på briksen, forsyner mig med nåle, slanger, bedøvelse og alt hvad der hører til, mens de beroligende venligt informerer om hvad der sker og skal ske. Imens kunne blikket aflæse rummet, som var fyldt med så avanceret teknik, som kun et rigt samfund kan præstere. Og in den bedøvelsen kun gav plads til drømme, blev der lidt tid til refleksion med en blanding af gys og taknemmelighed over, at man ikke var en af de soldater der i mil lionvis blev lemlæstet i verdenskrigene og kun kunne ligge og vente på slagmarken med en forventning om beskeden eller ingen hjælp. Eller som min stuekammerat Bent berettede om, hvis det havde været et ophold på et afrikansk u-landshospital. Men nu var det altså Skejby, der med en hel håndfuld specialister med avanceret udstyr kun havde fokus på at hjælpe mig. Det blev til 4 timer i drømmeland og opvågning med en positiv information om at uvæsenet var fjernet, og at jeg stadig havde to nyrer. Herefter nogle dage – ikke altid fysisk be hagelige – men omgivet af dejlige kvinder, der på smukkeste vis hjalp med at bane vejen til normal tilstand igen. Så her en uge efter føler jeg mig rask, og siger med en lille tåre i venstre øje tak til det land der kan tilbyde sådanne forhold. Og til det gennemført venlige, professio nelle personale der hjalp mig til et videre liv. Dem kan jeg med større glæde tænke på, end hvis jeg havde mødt dem på en rigtig ferie. Poul Skovbjerg Jeppesen Foto Tonny Foghmar Den rigtige hylde sikrede Rikke Jensen lyser af arbejdsglæde. Hun er vild med sit job i hørescreeningen af nyfødte, og brænder for at give de nybagte forældre en god oplevelse. Samtidigt kan jobbet struktureres efter Rikke Jensens egne behov. Efter en arbejdsskade kan hun ikke længere klare en fuldtidsstilling, men har fundet sit drømmejob i et fleksjob. En løbehjulstur på en nattevagt for 5 år siden ændrede Rikke Jensens liv. Hun faldt på løbehjulet og slog hovedet så vold somt, at hun fik en hjerneskade af det. Hun kom dog hurtigt tilbage til sit job som barselssygeplejerske. Men fra at være rutine blev jobbet en daglig kamp. Rikke Jensen havde problemer med at huske og var derfor bange for at lave fejl. „ Jeg hang i med næb og kløer. Jeg ville bare ikke sy gemeldes“, fortæller hun. Hun kæmpede hårdt, men mistrivedes med jobbet. Det spottede fællestillidsmand Leon Sørensen, der foreslog hende at skifte til barsels afsnittet på patienthotellet. En udredning på hjerneskadecenteret konstaterede samtidigt at Rikke Jensen ikke længere kunne holde til et job på almindelige vilkår. Efter en arbejdsprøvning fik hun tilbudt et fleksjob. Jobbet på barselsaf snittet var dog heller ikke løsningen for Rikke Jensen, der stadig var angst for at begå fejl fordi hun havde problemer med at huske. Merle på fem dage får tjekket sine ører af Rikke Jensen i Hørescreeningen. Samtidigt får hendes mor gode råd om amning og mellemørebetændelse. arbejdsglæden Succesoplevelser i hørescreeningen Hotelchef Hanne Nikolajsen tilbød i ste det Rikke Jensen at komme i hørescree ningen af nyfødte. Det viste sig at være lige den rette pind for Rikke Jensen. I dag er hun ansvarlig for hørescreeningen og stortrives med jobbet. „Lige i første omgang føltes det som en degradering, for hørescreening er et meget begrænset speciale“, siger Rikke Jensen. „Men jeg fandt jo hurtigt ud af at jeg stadig kunne bruge min baggrund som barselssygeplejerske. Testen i sig selv er rimeligt statisk. Det er alt det uden om, der fylder. Vi fungerer lidt som en buffer i forhold til at fange de babyer der er for gule og få fat i dem med problemer med amningen. Man kan nå langt ind til foræl drene i løbet af det kvarter screeningen varer. Det giver succesoplevelser at kunne hjælpe mødrene på så kort tid - man kan sagtens nå at gøre en forskel“. I hørescreeningen mistede Rikke Jensen angsten for at hun lavede fejl på grund af sin hjerneskade. „Det værste der kan ske, er at jeg kalder den samme familie ind to gange. Det sker der jo ikke noget ved og man kan klare meget med et smil“, siger hun. Fakta: Der er 69 fleksjobbere på Skejby. Fleksjobbere er ansat på lige vilkår med fuldt erhvervsdygtige, men modtager enten 2/3 eller 50 % løntilskud af grundlønnen fra kommunen. Har du spørgsmål om fleksjob kan du henvende dig i HR-afdelingen. Kamp for at blive i arbejde Rikke Jensens kamp for at blive på arbejds markedet har ikke været omkostningsfri. „I en periode prioriterede jeg arbejdslivet frem for familielivet“, fortæller hun. „Jeg var så bange for at give slip på arbejdslivet. Det betyder rigtig meget at være på arbejds markedet. Jeg gør noget for mine penge og føler stadig at jeg har så meget at give. Arbejdet er ikke min identitet men jeg ville blive vanvittig hvis jeg skulle gå derhjemme. Det handler også om selvrespekt – det er for ungt ikke at skulle arbejde mere som 37-årig“. Rikke Jensen arbejder 17 timer om ugen, og har i hørescreeningen mulighed for at skære arbejdet op i bidder. Alligevel er hun altid udmattet efter en arbejdsdag og må hjem og sove et par timer. „Det gør mig træt at arbejde, men det giver mig så meget at være her. Set i bakspejlet ville jeg ikke have handlet anderledes“, siger hun. „Det er måske et lille bitte område jeg står for, men jeg har ansvaret for det. Det er da sejt!“ Lederopbakning Rikke Jensens leder hotelchef Hanne Nikolajsen er glad for sin fleksjobber. „Rikke er dybt engageret i sit arbejde og udfylder sin rolle fuldt ud. Hun fungerer så godt i jobbet at vi ikke tænker over at hun er fleksjobber og hun repræsen terer en stabilitet i hørescreeningen, der er givtig for det sted. Jeg kunne ikke få en der var bedre, fleksjob eller ej“ siger Hanne Nikolajsen. „Men naturligvis er der en forskel. Rikke kan ikke gå i vagter og kan ikke være så fleksibel som de der ikke er i fleksjob“. Hanne Nikolajsen er stor tilhænger af det rummelige arbejdsmar ked. „ Jeg synes man er forpligtet over for de, der ryger ud af arbejdsmarkedet, til at give dem en chance. Noget af det der er godt ved det offentlige er at vi har plads til folk. Og så giver det altid noget at få nye folk ind“, siger hun. Tilfredsheden er gengældt af Rikke Jen sen. „Det er dejligt at have en leder der er så åben. Fra starten har hun meldt klart ud, også omkring om hun kunne beholde mig. Det var hårdt, men reelt“, siger Rikke Jensen. „Hanne kender mine svage og stærke sider, og der har hele tiden været åbenhed også overfor kollegerne om min diagnose. Jeg er tryg ved at de ved det, og føler at jeg bliver betragtet som en helt almindelig kollega“. Efterlyser netværk Selvom Rikke Jensen stortrives i høre screeningen sammen med sine kollegaer, savner hun ind i mellem at snakke med andre, der også er i fleksjob. „Nogen gange kan det være lettere at snakke med ligesindede med de samme slags erfaringer“, siger hun. „Det kunne være rart med et netværk for fleksjobbere på Skejby. Det skulle være et sted, hvor man kunne mødes, grine og give input til hinanden“. Netværk for fleksjobbere Dansk Sygeplejeråd vil gerne tage opfordringen om et netværk for fleksjobbere op og være med til at starte det. Netværket skal være for alle fleks jobbere uanset fag, og skal drive sig selv. DSR vil indkalde til et møde i løbet af september men vil inden gerne vide om det er noget, der er interesse for. Send en mail til [email protected] eller [email protected] hvis du er fleksjobber og har lyst til at mødes med andre fleksjobbere. Tidspunktet for det første møde vil blive offentliggjort på intranettet. Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar als er af hospit m m le d e m ed De tre nnesker m e m le v a tr r Men ledelsen e aktiviteter. g o r e d ø mange m y-base ud? jb e k S s re e rd e hvordan se hvordan d g o r re to n o læs Se deres k ttet sig, og re d in r a h ret, hver især ng på konto ti m fe e k for dem om, hvil et særligt g o n r e d ty der be og hvorfor. Cheflæge Kristjar Skajaas kontor: Billeder af kendte kunstnere og lækkert legetøj Om kontoret iPaden Den lille skulptur Jeg er enormt glad for mit kontor. Det er en slags andet tilholdssted i kraft af de ting jeg har tilført det. Selvom det ikke er så mange timer, jeg sidder her om dagen, synes jeg det er et rart sted. Derfor er jeg lidt bekymret for de nye kontorkoncepter i DNU, hvor man ikke længere har den her slags kontorer. Jeg tror ikke, at man kommer til at føle at man har det samme tilhørssted. Jeg kan godt forstå, at folk ønsker sig deres eget kontor. iPaden er jo små drenges legetøj! Men det er også et seriøst forsøg på at få lavet en anden kultur med nogle andre arbejds gange. Jeg synes, det er umuligt med alt det papir vi printer og smider ud – det er et stort papirspild. iPaden kan under støtte det papirløse fordi den er så god at læse på. Så jeg har den, fordi jeg er i gang med et seriøst pilotprojekt med en businesscase, hvor jeg undersøger, hvad vi kan spare af papir og arbejdsgange ved at bruge moderne teknologi. Så iPaden er skam ment som et seriøst redskab. Men det er jo også et sjovt legetøj, som jeg er den første der har på Skejby. Det er bestemt et ok sted at være frontløber. Figuren fik jeg i afskedsgave fra mine kolleger på Afdeling Y, da jeg rejste derfra for at blive cheflæge. Den betyder meget for mig. Det var nogle fantastisk gode år jeg havde på Afdeling Y. Jeg rejste på et tidspunkt hvor det gik rigtigt godt i afdelingen. Jeg synes selv, at jeg gjorde det godt som ledende overlæge på Afdeling Y, og tror også at mine kolleger syntes det. Det tager jeg gaven som et bevis på. Der er mange der spørger mig, om jeg ikke savner det kli niske arbejde, efter at jeg er blevet cheflæge. Men jeg har aldrig savnet det – ikke et sekund – heller ikke selv om jeg elskede at have vag ter; især på fødegangen. Det jeg savner, er den gode stemning og det sammenhold vi havde på Afdeling Y dengang. Især udtrykt i hvordan vi havde det på morgenkonferencerne. Nu har jeg fået nogle andre gode kolleger, og på den måde skifter tingene. Man kan ikke bevare det gamle; sådan er det. Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar Babybilledet Hr og fru fugl Jazzbillederne Billedet brugte jeg på forsiden af min ph.d. i 1992. Det var faktisk den første ph.d. inden for gynækologi i Århus, så jeg var den første gynækolog, der gennemgik ph.d.-forløbet. Det er en Da Vinci-tegning og jeg troede at jeg var meget original, da jeg valgte den. Siden har jeg så fundet ud af at mange andre også bruger den. Tegningen hænger her også lidt i trods, fordi min sekretær Marianne (Budde red.) synes den er helt forfærdelig. Hun vil gerne have den væk, men det får hun ikke lov til. De to billeder er en gave jeg fik til min 50 års fødselsdag. De er malet af konen i et vennepar som min kone og jeg har haft lige siden vores studietid. Hun har lavet billederne specielt til mig og mit kontor, og de har altid haft en central plads på mine kontorer. Jeg synes det er fantastisk at have venner, der har holdt ved i så mange år. Vi ses stadig selvom de bor i København og vi alle har travlt. Jazzbillederne har jeg selv købt. De er malet af Gloria Jensen, der er ultralyds sygeplejerske. Hun er en sand kunstner med ultralyd. At hun så også har evnerne til at lave kunst af god kvalitet i andre medier er fantastisk. Jeg er hende meget taknemmelig for alt det hun har lært mig om ultralyd. Fortsættes næste side ›› Chefsygeplejerske Vibeke Krølls kontor: Kampklar sprit og klovne i dialog Om kontoret Boksehandskerne Klovnen Kontoret er en praktisk foranstaltning for mig, der ikke betyder noget særligt. Det er et sted, hvor jeg kan gå ind og have samtaler med mennesker i ro og fred. Jeg er her jo ikke ret meget, og når jeg skal skrive, gør jeg det hjemme om aftenen. Det er hospitalets kontor mere end det er mit, så jeg har det helt fint med at andre bruger det, når jeg ikke er der. Jeg bruger boksehandskerne i situationer hvor man kan mærke at det her er svært. Det er godt at reflektere over tingene – at have en indre dialog og en indre kamp med sig selv om tingene. Her kom mer handskerne ind. Vælg dine kampe med omhu og gør op med dig selv, hvor vigtig den her kamp er for dig. Og husk at lægge handskerne på hylden i rette tid. Jeg har også nogle gange lånt handskerne ud, når jeg ved at der er en medarbejder der står i noget vanskeligt arbejdsmæs sigt. Så det er ikke fordi jeg er kampivrig. Det er slet ikke sådan jeg ser dem. Klovnen har været min figur i mange år. Jeg er optaget af den, fordi den kun er noget i kraft af sin dialog med omgivel serne. Dialogen er omdrejningspunktet i alt hvad vi laver. Der findes mange typer af klovne, men ingen af dem er dumme og lalleglade – det er der heller ingen af de mennesker jeg møder der er. Jeg fik klovnen her af afdelingsledelserne, da jeg blev chefsygeplejerske for første gang i 1995 på Herning Centralsygehus. Den har altid stået på mit kontor. Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar Badebilledet Stolen Spritflasken Billedet er ikke et jeg selv har valgt. Det er et, den tidligere chefsygeplejerske købte og hængte op på sit kontor – så det er et udtryk for kontinuitet at det stadig er her. Jeg synes det er et fantastisk billede. Der er en dejlig ro i farverne. Det er et billede af havet og af nogle mennesker, der har nogle gode oplevelser. Men der er også en horisont i billedet – en mulighedernes horisont. Man tror at man selv kan se mulighederne, men horisonten buer så mulighederne er meget større end det man selv ser. Jeg har valgt stolen, fordi det er den stol Kirsten (Mogensen, red.), min sekretær, altid sidder på, når vi holder postmøde. Jeg ville ikke kunne undvære Kirsten til logistik og forberedelse. Hun styrer min kalender, og der går ged i det, når jeg selv gør det. Måden hun disponerer min dagligdag på er rigtig vigtig. Det er det der får den til at hænge sammen. Det er nødvendigt, når vi arbejder 12–14 timer om dagen. Jeg har ikke nogen arbejds mæssige hemmeligheder for Kirsten. Jeg har altid en flaske håndsprit stående, fordi jeg har mange samtaler og møder mange mennesker på det her kontor. For det første bruger jeg selv spritten. For det andet bruger jeg enhver lejlighed til at snakke om vigtigheden af at forebygge infektioner. Ikke kun til fagfolk, også til for eksempel AC-medarbejderen. Så kan han tage budskabet med hjem og i vuggestuen og hvor han ellers færdes. At spritte hænder er noget af det enkleste med størst mulig effekt. Den viden skal uden for murene!!! Fortsættes næste side ›› Hospitalsdirektør Per Askholm Madsens kontor: Mekanik, døtre og andre underlige fisk Om kontoret Billedet af døtrene Uret Mit kontor er bare et arbejdssted. Det siger mig ikke noget specielt. Det er nærmest blevet indrettet som Gitte (Holmslykke, red.), min sekretær, syntes det skulle være. Bortset fra uret, som hun synes er afskyeligt. Billedet viser den anden udfordring i mit liv, for jeg lever i et kvindekollektiv med mine to døtre og min kone. Det har været vildt interessant at stifte kendskab med kvindeverdenen. En chokerende oplevel se, men spændende. Det har givet mig en meget større forståelse for, hvad der foregår i kvindegrupper. Det har været sjovt at følge pigerne igen nem opvæksten. Vi har haft mange arm brydninger. Det tror jeg, at de er blevet bedre mennesker af og de har også gjort mig til et bedre menneske. Jeg er fuldstændig vild med uret. Det er spændende at man kan se hvordan de for skellige tandhjul griber ind i hinanden og påvirker hinanden. Vi har en ferielejlighed i Berlin og jeg har købt det i en butik der. Jeg har alt i mekanisk håndværktøj, og konkurrerer med naboen om, hvem der har mest. Lige nu har han slået mig ved at få en stjernekikkert. Problemet er så lige, hvad man skal bruge værktøjet til. Jeg fortæller gerne min kone at det sparer mange håndværkertimer, at jeg selv kan ordne tingene. Men somme tider er der brug for en håndværker bagefter.. Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar Bjørnene Fiskebilledet I min stilling bruger man ufattelig meget tid på at gå til mærkelige møder. Mange af dem handler om noget, der er fjernt fra det, vi er sat her for – at give god patientbehandling. Før i tiden, på Vejle Sygehus, fik jeg virkelighedsindsprøjt ninger ved at tage ud og prøve forskellige jobfunktioner. Jeg vendte altid tilbage høj af beundring. Det er svært at nå nu i en virkelighed med region og hvad der ellers er. Bjørnene er en sølle erstatning for virke ligheden, men en udmærket måde at minde mig om den. Billedet stammer fra en helt eventyrlig dag. Det er taget en søndag ved middags tid ved Vejle Å. Fyren med BP-kasketten er ledende overlæge i Vejle, og kendt kapacitet i fiskekredse. Siden vi mødtes og begyndte at fiske sammen, har ingen af os dog fanget noget. Bortset fra den her dag. Et stort træk af havørred var kommet ind i åen. Det var som at se den russiske ubådsflåde i Vejle Å. Fiskene sprang op af vandet – store fisk blev presset op af endnu større fisk – og vi lokkede dem i fordærv med vores fluer. Den dag har jeg drømt om lige siden og har brugt ufatteligt mange penge og tid på drømmen. Uden for fiskesæsonen mø des vi nogle stykker for at binde fluer og udvikle teorier om, hvordan vi fanger fisk. Det er jo et herligt område, hvor man kan blive ved med at udvikle og ændre teorier. Det gode ved at fiske er naturen og uforudsigeligheden. Du ved ikke hvad du møder og hvad der sker. Man møder folk fra alle socialgrupper på kryds og tværs der er fælles om interessen. Jeg er vild med dedikerede mennesker og dem er der en del af i de kredse. Tyggegummi Jeg stoppede med at ryge for fem-seks år siden. Til gengæld er jeg blevet afhængig af tyggegummi frem for røg. Derfor går kæberne på mig. Udgifterne er de samme, men jeg forpester ikke tilværelsen for andre på samme måde som med røgen. Arbejdet med akkreditering er i fuld gang Birgit Nielsen fra Røntgenafsnittet gennemgår deres akkrediteringsplanche. Af Hanne Dahlerup Alle afdelinger på Skejby er i øjeblikket i gang med at forberede hospitalets akkre ditering i maj 2011. På det tidspunkt får vi besøg af eksterne eksperter, som ser på, om vi på Skejby opfylder kvalitetskravene i Den Danske Kvalitetsmodel. På baggrund af observationer på afdelingerne, gennem gang af data og samtaler med personalet, vurderer eksperterne, om Skejby kan akkrediteres. De kvalitetsstandarder, som vi skal op fylde, er beskrevet i Den Danske Kvali tetsmodel. Det er krav til blandt andet patientsikkerhed, hygiejne, medicinering, koordinering af patientforløb, datasikkerhed mm. Meget opfylder vi allerede, men der er stadig meget, der skal være på plads, før vi er klar til akkrediteringen. Du kan finde mere information om akkre ditering på intranettet under akkredite ringsikonet (se nedenfor) på din PC. Her kan du også se tidligere InTryk-artikler om Den Danske Kvalitetsmodel og akkredite ringen. Foto Tonny Foghmar Papirlapper skaber synlighed Af Anne-Mette Siem På røntgenafsnittet er akkrediteringen blevet synlig for alle. Midt på gangen r hænger en stor planche, der illustrere er ittet afsn t lang hele processen og hvor med de forskellige dele. Grønne sedler markerer de steder, hvor afsnittet opfylder kravene i Den Danske Kvalitetsmodel. Gule sedler viser at man er i gang med arbejdet eller allerede delvist lever op til kravene, mens de røde sedler er de områder, afsnittet endnu ikke har kastet sig over. Det er kvalitetskoordinator, AC-fuldmæg tig og sekretær for afdelingsledelsen Bir git Nielsen, der har fundet på planchen. Hun har rigtigt gode erfaringer med den. „Den er god til at vise, hvor langt vi er i processen“, siger Birgit Nielsen. „Den visualiserer omfanget og hvor mange standarder der er, og gør det hele lidt mindre abstrakt. Alle kan se, at det er noget der foregår her omkring ørerne på os“. Til morgenkoordineringsmøderne, som foregår på gangen, tager Birgit Nielsen med mellemrum planchen op og fortæller, hvad der er gang i af akkredite ringstiltag og om der er lapper, der skal skiftes. „Det er vigtigt at jeg husker at sige et par ord om den en gang i mellem. Ellers kan den godt blive en vane“, siger hun. Da første grønne område var i hus og den første standard var opfyldt blev det fejret i afsnittet med morgenbrød og flaget blev hejst. På planchen, naturligvis! DNU: Klar til detaljerne Pengene til DNU er på vej og projek tet kan nu gå ind i en mere konkret fase med detailplanlægning af bygninger og organisationsstruktur. En forudsætning for pengene har været at projektet endnu en gang har måttet på skrump. Cheflæge Kristjar Skajaa, der er fungerende formand for DNUs forretningsudvalg, giver her en kort opsummering af, hvor DNU-projektet er henne netop nu. I begyndelsen af juli kom der endeligt tilsagn om at regeringen vil medfinansiere byggeriet af DNU. Forud for tilsagnet lå endnu en nedskalering af det oprindelige projekt. „Regeringen har fastholdt, at vi ikke kan få mere end 6,4 mia. kroner. Så vi har været nødt til at beskrive et projekt, der holder sig inden for den ramme“, siger cheflæge Kristjar Skajaa. Nedskaleringen er sket på flere fronter. „Vi har måttet skrive ting ud af projektet og i stedet forsøge at få dem finansieret ad anden vej. Det gælder for eksempel for forsyningsbyen, hvor man forsøger at køre driften i andet regi“, siger Kristjar Skajaa. Det har også været nødvendigt at skære 15.000 bruttokvadratmeter af projektet. „Det har været en vanskelig opgave“, siger Kristjar Skajaa. „Man har ikke kun skullet finde kvadratmeter i det nye, men også i det eksisterende Skejby. Det er noget af et puslespil at få til at gå op, når man ikke vil skære i klinikken“. Kvadratmeterne er blandt andet fundet ved at ændre på driftsvilkårene, for eksempel ved at have længere åbningstid i ambulatorierne. Det kræver færre rum, men giver udfordringer for driften. „Der er ingen tvivl om, at vi vil få udfordringer på driftsområdet bagefter“, siger Kristjar Skajaa, der dog ikke er bekymret for om der bliver bygget alt for få kvadratmeter. „Byggeriet er lavet så fleksibelt og robust, at man altid kan bygge ud, hvis situatio nen ændrer sig“, siger han. Fokus på fusion Forude venter nu detailplanlægning og øget arbejde med fusionen. Der skal kigges på indretningen af bygningerne, for eksem pel hvor de forskellige rum skal ligge. Akutområdet er det første der flytter ind i DNU, og her er den konkrete planlægning og projektering allerede godt i gang. Det faglige fællesskab akut har fået en over gangsledelse – en interimledelse, der skal styre processen, når de mange afdelinger skal smelte sammen, og være den direkte kommandovej for DNUs projektafdeling. Interimledelsen består af en leder, der er udnævnt af de to hospitalsledelser, en afdelingsleder fra hvert hospital og en professor. I løbet af efteråret vil der også blive udnævnt interimledelser for de faglige fællesskaber abdominal og inflam mation. Processen med at få besluttet den organi satoriske opbygning i fremtiden er også sat i gang. Det har været hårdt tiltrængt, siger Kristjar Skajaa. „Der er mange be slutninger – også bygningsmæssige – der er afhængige af, hvordan den ledelses mæssige opbygning er“, siger han. Organisationen burde være på plads inden udgangen af 2010. „Regeringen har fastholdt, at vi ikke kan få mere end 6,4 mia. kroner. Så vi har været nødt til at beskrive et projekt, der holder sig inden for den ramme“ Ledelsen i DNU Ledelsen i selve projektorganisationen for DNU har også gennemgået en del forandringer. Frank Skriver Mikkelsen blev i maj ny projektdirektør og efter at Ole Thomsen er blevet sundhedsdirektør i Region Midtjylland er Kristjar Skajaa blevet formand for DNUs forretningsud valg. Kirsten Bruun og Claus Thomsen er indtrådt fra Århus Sygehus, og når der kommer en ny direktør for Århus Sygehus, overtager denne igen formandsposten. „Vi er enige om at det er Århus Sygehus, der skal have den post. Det er dem, der står over for de største omvæltninger“, siger Kristjar Skajaa. Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar Succesfuldt projekt med visitationssygeplejerske i Børnemodtagelsen Børneafdelingen gennemførte i efter året 2009 „Pilotprojekt visitations sygeplejersker i Børnemodtagelsen“. Pilotprojektet skulle afprøve forde lene ved, at visitationssygeplejersker varetager visitationen af akutte ind læggelser i Børnemodtagelsen i A2. Mål Det overordnede mål med visitationssyge plejerske ordningen var at skabe et bedre og mere sammenhængende patientforløb, der vil: • Højne den sundhedsfaglige kvalitet. • Øge kvaliteten i det organisatoriske og faglige samarbejde med praktiserende læger og andre eksterne samarbejdspartnere. • Optimere arbejdsgange og øge medarbejdertilfredsheden. Evaluering Evalueringen af projektet bestod af elektroniske spørgeskemaer målrettet de implicerede parter. Efterfølgende blev der afholdt fokusgruppeinterviews med henholdsvis visitationssygeplejerskerne og forvagterne. Sygeplejerskernes oplevelser Under projekt perioden resulterede 6 procent af de akutte henvendelser i en anden løsning end akut indlæggelse. Der var ingen data fra tidligere, som viste, om dette antal havde ændret sig under sygeplejevisitationen, men visitations sygeplejerskerne oplevede, at de kunne skabe nogle bedre patientforløb. Forvagterne havde tidligere beskrevet et Foto Tonny Foghmar dårligt arbejdsmiljø grundet de mange afbrydelser fra praktiserende læger. Dette var en af grundene til, at der i projekt perioden var en ekstra sygeplejerske i Børnemodtagelsen, således at visitations sygeplejersken ikke også skulle modtage og undersøge børn. Der var dage hvor dette ikke kunne lade sig gøre. På de dage oplevede sygeplejerskerne at de leverede en dårligere sygepleje, fordi de både skulle visitere og passe børn og derfor ikke fik tid til en optimal visitation. Sygeplejevisitationsordningen medførte generelt en forbedring i sygeplejen. Syge plejevisitationen gav et bedre overblik og mulighed for en bedre vurdering af de meldte børns sygdom og behov for inter vention, og sygeplejerskerne i afdelingen fik en masse viden på forhånd, inden barnet ankom. Ordningen bevirkede også at det blev belyst at der er mulighed for at opnå en bedre registreringspraksis tværfagligt, da forvagten og sygeplejerskerne ikke oplevede samme niveau af forstyrrelser. Forvagterne Under pilotprojektets afvikling op levede forvagterne mere ro omkring undersøgelsessituationen og en klar forbedring af deres arbejdsforhold. Det var også vigtigt at få belyst, om forvagterne manglede information og viden om de børn, der blev meldt. Kun 1 ud af 8 ville hellere selv have snakket med den praktiserende læge. En af for vagterne skriver: „ Jeg har kun oplevet det meget positivt ikke at skulle visitere. Det tager en masse tid og er meget for styrrende i det daglige arbejde. Jeg har bestemt ikke følt, at jeg manglede informationer, da sygeplejerskerne visiterede. Og ved tvivlsspørgsmål bruger vi jo hinanden, så læringen har vi stadig, selv om vi ikke passer telefonen“. Det blev inden projektets start problema tiseret, at telefonvisitation var en vigtig læringssituation for den yngre læge. Dette var ikke forvagternes oplevelse. En forvagt skriver: „ Jeg kan se læringsvær di i som ny læge i pædiatrien at visitere, men jeg synes at den ro og bedring i arbejdsmiljøet, det giver IKKE at blive for styrret med telefonvisitation opvejer dette hensyn…“. Bagvagterne Inden projektets begyndelse var der en bekymring for, om sygeplejevisitationen ville føre til en øget belastning af bagvagten, da der ved tvivlstilfælde eller komplicerede visitationer ville blive stillet direkte videre til bagvagten. Der var også udtrykt bekymring om der kom en øget belastning for bagvagterne, hvis de prak tiserende læger ønskede at tale med en læge og ikke en visitationssygeplejerske. Besvarelserne fra bagvagterne viser, at de ikke oplevede en øget belastning, hverken fra de praktiserende læger eller fra visita tionssygeplejersken. De praktiserende Evalueringen af de praktiserende lægers oplevelser af visitationssygeplejerskerne i Børnemodtagelsen bestod bl.a. af en udtalelse fra praksiskonsulent Hanne Skou og regionspraksiskoordinator Jens M. Rubak. De konkluderer „ … at praktise rende læger ser positivt på overdragelsen af visitation af akutte indlæggelser på børneafdelingen, som beskrevet og forsøgt i projektet.“ Og fortsætter „ … specielt vil en forbedret tilgængelig hed af en rutineret sygeplejerskevisitator med mulighed for direkte viderestilling Sygeplejerske Claus Sixtus Jensen klar til at visitere i Børnemodtagelsen. til bagvagten kunne være et kvalitetsløft også i forhold til de praktiserende læger“. Dette stemmer overens med de udtalelser, vi har fået gennem telefoninterviews med de praktiserende læger, der har indlagt flest børn. Konklusion Triage Visitationssygeplejerske projektet belyste også vigtigheden af at have et brugbart pædiatrisk redskab til at vurdere børnene. Børnemodtagelsen har derfor allerede igangsat et nyt projekt. Det forventes at udviklingen af et pædiatrisk triage-redskab vil kunne skabe større systematik og dermed større sikkerhed for patienterne. I forbindelse med triage-projektet forventer man også at implementere en elektronisk tavle i Børnemodtagelsen. Vi kan konkludere, at de mulige ulemper i form af manglende læringsmuligheder for forvagten, blev opvejet af det faktum, at de nu fik ro og en markant forbedring i arbejdsklimaet. Der blev med andre ord tid til at være mere fokuseret i under søgelsessituationen af de enkelte børn. Projektet viste altså at en investering i sygeplejevisitation fremmer kvaliteten i den sundhedsfaglige ydelse til familierne og de praktiserende læger. Ligesom den genererer bedre arbejdsforhold og læ ringsmuligheder for såvel læger som sygeplejersker. Visitationsordningen ska ber ikke alene sammenhængende patient forløb men styrker samarbejdsrelationer med primærsektoren. Der er et udpræget ønske fra alle involverede parter om at ordningen gøres permanent. Det må understreges at en fremtidig ordning kræver, at der investeres og prio riteres ressourcer til en sådan funktion, idet evalueringen også viste, at såfremt ressourcerne ikke er til stede, blev der leveret en mindre tilfredsstillende syge pleje, hvilket medførte utilfredsstillende sundhedsfaglig service til familierne samt et dårligt arbejdsmiljø. Af specialeansvarlig sygeplejerske Claus Sixtus Jensen, Børnemodtagelsen De tre musketerer: Kirsten Hjortholm, Kristian Emmertsen og Vibeke Hjortdal Når tråden slipper op... – oplevelser og indtryk fra en mission i hjertekirurgi for medfødte hjertesygdomme til Lviv, Ukraine. Af professor, overlæge, dr. med Vibeke E. Hjortdal, Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T „You have used our last sutures now“. Det er tirsdag d. 8. Juni, klokken er 12.30 og jeg er midt i at operere et ukrainsk barn med medfødt hjertesygdom. Hjertet er standset og jeg har åbnet højre forkam mer og har delvist syet et stykke goretex patch i det ene af de to huller i hjertet og har endnu ikke repareret de to utætte hjerteklapper. Jeg er dermed ret langt fra at være halvvejs i operationen og nu siger min ukrainske kollega og vært, at jeg har brugt den sidste nål og tråd han har. Ti den står stille. Det har den sådan set gjort flere steder i Ukraine i lang tid. Men lige nu og her synes resten af Ukraine og tiden at være ret så uvæsentlige for både mig og barnet . Vi to, – barnet og jeg vil bare gerne have en nål med en fastsvejset tråd i størrelsen 5-0, så vi kan komme videre. Så vi kan lave operationen færdig. Vi havde forestillet os mange mærkelige scenarier før vi indvilligede i at tage til Lviv og hjælpe dem med at operere komplekse medfødte hjertesygdomme. Sammen med overlæge Kirsten Hjortholm fra Afdeling I og overlæge Kristian Em mertsen fra Afdeling B havde vi lagt både plan A, B og C, – men vi havde ikke fantasi til at forestille os dette her. Kirsten står helt stille deroppe bag det grønne klæde og jeg kan se hun tænker over den nye udfordring, som det hedder i moderne ledelsessprog. Hun tænker så det knager, – men hun siger ikke noget, – for hvad siger man når man løber tør for de helt basale remedier midt i en operation. Lviv, byen vi besøger er én af de største i Ukraine med ca 725.000 indbyggere og ca. 90 procent betegner sig som Ukraine re, resten er russere og polakker. Byen er bl.a. kendt som stedet hvor filmatiserin gen af Alexander Dumas’ De Tre Muskete rer forgik. Vi tre føler os lidt som det énogtyvende århundredes tre musketerer. Vi er på togt i Lviv for at hjælpe med at behandle hjertesyge børn og undervejs dukker ud fordringerne op, ukendte, uventede og ofte. Alt for mange hjertebørn Porthos, vores tro cardiolog Kristian Emmertsen, blev ved ankomsten til sygehuset søndag aften præsenteret for ca. 20 familier med små og store blå og hjerteinsufficiente børn som alle havde hørt at han skulle komme. Effektive og pa tientvenlige arbejdsgange i Lviv, Ukraine, betød, at alle var sat til på samme tid (søndag kl. 18.00). Porthos kastede sig heltemodigt ud i ekkokardiografien og viste os billeder af medfødte hjertefejl, der skulle have været opereret for længe siden eller aldrig ville kunne opereres. De tre børn vi havde accepteret på distancen og som vi brændte efter at se ekkobil leder på, blev ikke serveret med det samme. Der skulle helt tydeligt forhandles om vi dog ikke kunne nå lidt mere på de planlagte tre dage og der var jo nogen som synligt trængte meget. Porthos alias Emmertsen skannede til sulten og tørsten overmandede ikke kun ham men os alle tre og så var det også blevet mørkt. Vi lovede at Porthos med maven fuld ville komme tilbage næste dag – om manda gen – og skanne alle de der ventede og at vi ville operere ét af de foreviste børn, – en dreng på 8 år med en svært utæt mitralklap som vi mente kunne repareres. Selvom vi kun kunne operere tre børn, ventede alle de øvrige på sygehuset de 4 dage vi var der, – også efter de var undersøgt. Det gik aldrig rigtigt op for os, om de blev der fordi de ikke havde fået oversat vores diagnose og behandlings forslag eller fordi de bare håbede at vi ville operere deres barn alligevel. De hang rundt på de højloftede og trøstesløse gange i det gamle hospitalsbyggeri og lavede mad i krogene og vaskede service og tøj på toiletterne. Fortsættes næste side ›› Foto Privat ›› Fortsat Engangsudstyr med flergangsbrug Vi holdt dog hårdnakket fast i at operere tre børn hvis effekt af behandlingen vi mente ville være varig og medicinfri. Ved at nøjes med at operere tre børn havde vi tid til at sikre at de også fik den opti male postoperative behandling, hvilket er mindst lige så vigtigt som at selve det kirurgiske er i orden. Ekkoapparaturet var flunklende nyt og det samme gjaldt udstyret på intensiv – respiratorer og mo nitorer. En donation fra ukrainske grupper i USA og Canada. Flere af personalet be tjente det avancerede udstyr hjemmevant. Engangsudstyr var til gengæld flergangs, fraværende eller forkert. Vi fik udleveret et sæt operationstøj hver og det holdt til alle tre dage – med sved, blod og madrester. Efter første dags operation havde jeg tan keløst ekstravagant smidt mit mundbind ud. Næste dag blev jeg tilbudt noget der mest kan beskrives som en stof-mini-ble med stropper og lugten af desinfektions middel rev i næsen. Paceelektroder blev genbrugt og det samme blev neglebør sterne, sæbe og engangshandsker. Det er første gang jeg har opereret i et par engangshandsker, der blev steriliseret i en balje med ubestemmelig fluidum som samtidig skulle desinficere mine hænder og arme. Kvindelig overmagt! Aramis alias Kirsten Hjortholm udkæm pede brave og heltemodige kampe mod og med den voksende flok af anæstesiog intensivlæger som dukkede frem fra krogene for at inspicere disse aliens fra Norden. På forhånd havde de en noget nedladende holdning til kvindelige læger, hvilket de hurtigt kom til at fortryde. Efter flere forgæves forsøg på at opnå venead gang hos et barn til hjertekateterisation bad de Kirsten om hjælp, og derfra tog det 20 sekunder for hende at få lagt vene flonen. De mente, at Kirstens krav om en venøs blodprøve med iltsaturationsmåling i det postoperative forløb skulle opfattes som et forslag man kunne tage i plenum i det næste årti. Der blev sagt ja, ja til at Foto Privat tage blodprøven adskillige gange, – men intet blev effektueret. Først da alle tre musketerer stod med korslagte arme på intensiv og nægtede, én for alle og alle for én, at forlade afdelingen før blodprøven blev lavet, styrtede en vaks engelskkyn dig sygeplejerske af sted og lavede den ønskede undersøgelse og vupti, – så red musketererne af sted for at finde sig et værtshus at skylle dagens oplevelser ned med. Angstens sved tørrer ind I plan B indgik et reservelager af remedier som Kirsten Hjortholm og jeg mente ville Vi vred os noget i vores vestlige vellevned da det gik op for os at „invitationen“ til at komme over og hjælpe med at operere og undersøge hjertebørn skulle finansieres helt af forældrene, – inklu sive vores flyrejser. være godt at have med i tilfælde af det uventede. Kirsten gik igennem security check i Tirstrup, København og Wien med arteriekanyler og andre herlige spidse redskaber og jeg havde tilsvarende kirur giske instrumenter, lupbriller og suturer med skarpe nåle på. De tre musketerer slap uhindrede igennem alle undersøgen de hænder og skannere. Jeg stod nu der tirsdag midt på dagen midt i en operation med standset hjerte og havde netop fået beskeden: „You have used our last suture“. Athos uden sine vigtigste kampmidler nål og tråd er ikke meget bevendt. Først var mit eget hjerte ved at standse, – så var min næste tanke: Hvor er jeg glad for at mine to medmu sketerer er her. Jeg ved ikke helt hvordan de skulle løse mit suturproblem, – men det var trygt og godt. Én for alle, – alle for én. Efter en hel del parlamenteren frem og tilbage sendte jeg min vært ud for at hente de suturer vi havde taget med fra Århus, og som han havde låst inde i sit pengeskab til andre værdifulde ting som mundbind, operationshuer og hjerteklap per. Han, vores vært, var ikke meget for at bruge de dyre nye suturer. Han fremviste først diverse trosser, der kunne have gjort sig i enhver havn, – og nåle der ville gøre en skrædder misundelig, – men som ikke lige var velegnede til et lille bitte men neskehjertes indre. Operationen blev lang, men det endte godt. Kirsten, barnet og jeg åndede lettede op og jeg mærkede hvordan angstens sved fra at løbe ned ad ryggen nu stille tørrede ind. Jeg synes jeg kunne fornemme hvordan Aramis alias Kirsten Hjortholm stak kården ind bag operationstøjet igen, – nu hvor jeg heller ikke længere var i fare. På forældrenes regning Angstens sved lugter ikke godt og slet ikke i andendags operationstøj, – men det hjalp at duppe sig med Porthos vodka. Og det fik han rigeligt af. Porthos sad trygt og godt med ekkoapparatet hele dagen og modtog hyldestgaver fra familierne, – vodka og chokolade og vodka og choko lade og vodka. Han fik også lov at herse rundt med sine cardiologkollegaer på cardiologisk laboratorium. En oplevelse der gjorde indtryk på ham. Ud over gaverne havde forældrene ellers rigeligt at skulle skaffe penge til. De skulle selv betale oxygenatoren til hjertelunge maskinen, en hjerteklap hvis vi skulle bruge den, bolig til os i de tre dage, mad til familien mens de var på sygehus. Toilet papir, sengetøj osv. Derovre talte man succeser, – og ind trykket var at der kunne godt være lidt afstand mellem de kom. Det der gik galt var et trin på læringsstigen og en chance for dem det gik ud over. Vi vred os noget i vores vestlige vellevned da det gik op for os at „invitationen“ til at komme over og hjælpe med at operere og undersøge hjertebørn skulle finansie res helt af forældrene, – inklusive vores flyrejser. Det var hverken hospitalet eller velgørenhedsfonde. Det var nogle af forældrene der blev bedt om at betale og havde de ikke pengene måtte de låne i banken eller hos familie og venner. Faglig anerkendelse Vi opererede tre børn på de tre hverdage og undersøgte ca. 25 med ekko og et par stykker med hjertekateterisation. Vi snakkede med kirurger, cardiologer, anæstesilæger og børnelæger og fandt meget hurtigt ud af at der var grobund og behov for undervisning. Da den første operation – mitralklapsplastik på den ca. 8 årige dreng gik fint – var der åbnet op for tilliden fra hele personalet og da Kristian Emmertsen opfandt en meget simpel operation til et meget, meget sygt barn, så var vi ikke kun accepterede, men blev mødt med anerkendende blikke fra folk der i dagene før havde undgået os. Andendagen gik for Kirstens og mit ved kommende med barnet der var tiltænkt en suturløs operation og på tredjedagen nøjedes vi med en mindre operation på et meget sygt barn der havde en iltmætning på under 40% og derfor lignede en smølf mere end noget andet. De mange år med lav iltmætning svarede til at leve på top pen af Mount Everest og blodprocenten var af den grund steget til over 90%. Det kan selv epo ikke klare. Operationen var lille men effekten fantastisk, idet barnets iltmætning kom op på 80% og smølfefar ven erstattet af en næsten normal lyserød barnekulør. Glæden var stor og vi fik hver en national dragtbluse og Kristian fik endnu en flaske vodka. Århus Universitetshospital, Skejby, endte med at betale vores flyrejser fra internati onaliseringspuljen. Vi kunne ikke afkræve forældrene penge. Tirsdag den 22. juni blev en lang dag for ansatte og studerende på Molekylær Medicinsk Forskningsenhed. Alle var ‚udkommanderet’ til at møde før kl. 8.00, hvor 10 flyttemænd ankom for at flytte apparatur og mere end 300 flyttekasser med protokoller, forsøgsresultater og meget andet papir i ringbind samt nogle godt fyldte kartotekskabe fra ‚fodenden’ af Klinisk Biokemisk Afdeling til nye lokaler i Science Center Skejby. Nye lokaler til Molekylær Medicinsk De nye lokaler er lejet af Region Midt/ Universitetshospitalet, Skejby, som led i opbygning af et Molekylær Medicinsk kraftcenter, bestående af den forholdsvis nyoprettede Molekylær Medicinsk Afdeling og Molekylær Medicinsk Forskningsenhed samt Klinisk Genetisk Afdeling, som til august flytter fra Nørrebrogade og Bartho linbygningen til Skejby. Derudover er der afsat plads til et ‚core-center’ til avanceret molekylær medicinsk udstyr, bl.a. appara tur til såkaldt ‚next generation’ genomsek ventering og genekspressionsanalyse. Afdeling, som altså skiftede navn, og fik officielt en ‚core-facilitet’, eller – på dansk – en center-funktion. Laboratoriets historie og udvikling er interessant og tankevækkende, specielt i disse år hvor kodeordene i biomedicin er ‚molekylær medicin’ og ‚translatorisk medi cin’. Det betyder at grundforskning og ud forskning af sygdomsårsager knyttes tæt til klinisk forskning, diagnostik og behandling; på udenlandsk: ‚From bench to bedside and back again’, eller den anden vej: ‚From bedside to bench and back again’. Historien bag MMF Begyndelsen Molekylær Medicinsk Forskningsenhed blev under navnet Center for Medicinsk Molekylær Biologi etableret i 1993 efter et længerevarende udredningsarbejde, hvor behovet for forsknings- og analyseudvik lingsfaciliteter med ekspertise i genetik og molekylær biologi blev kortlagt. Udred ningsarbejdet resulterede i en udbygning af det allerede eksisterende Molekylær Genetisk Laboratorium, Klinisk Biokemisk Historien startede i begyndelsen af 1970erne, hvor laboratoriet blev oprettet af Det Lægevidenskabelige Forsknings råd (i dag Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom) på Klinisk Kemisk Afdeling, Kommunehospitalet. Opgaven var i sam arbejde med børneafdelinger i Danmark, specielt Børneafdelingen på Rigshospi talet, at opspore og diagnosticere børn med medfødte stofskiftesygdomme ved Foto Tonny Foghmar hjælp af urinundersøgelser. Det lykke des ganske godt, idet bl.a. den første patient i verden med MCAD-mangel, blev beskrevet i en artikel fra laboratoriet i et internationalt fagligt tidsskrift i 1976. I dag er MCAD-mangel med i den pakke af medfødte sygdomme, som der screenes for i rigtig mange lande, på linje med PKU (Føllings sygdom). MCAD-mangel og andre medfødte stofskiftesygdomme skyldes genetiske defekter, men i 70erne og begyndelsen af 80erne var genteknologien ikke udviklet nok til at opspore de genetiske defekter. Det blev den i midten af 1980erne, spe cielt efter 1986, hvor den såkaldte PCR (Polymerase Chain Reaction) blev udviklet i USA, og som senere gav en Nobelpris. På det tidspunkt oprettede Klinisk Bio kemisk Afdeling - i et integreret samar bejde med Institut for Human Genetik - Molekylær Genetisk Laboratorium med det formål at udvikle molekylærgeneti ske metoder til diagnostik af medfødte stofstiftesygdomme og andre genetiske sygdomme. Afsnitsledelsen i Molekylær Medicinsk Forskningsenhed Niels Gregersen og Vibeke Stenbroen i de nye lokaler i Science Center Skejby Forskningsenhed, MMF Samarbejde med hjertemedicinere MMF i dag Udover at indlede jagten på gendefekten i patienter med MCAD-mangel, som lykke des i 1990, indledtes et nært samarbejde med Hjertemedicinsk Afdeling, Amtssyge huset, for at finde de genetiske defekter i Familiær Hypekolesterolæmi (FH). I løbet af 90erne var flere ph.d.-studerende fra Hjertemedicinsk Afdeling tilknyttet labo ratoriet og de lagde grunden til rutine diagnostikken af FH på Amtssygehuset. Senere, da Center for Medicinsk Moleky lær Biologi var oprettet med plads til ca. 20 fuldtidsarbejdende ansatte og stude rende (ph.d.- og specialestuderende fra Institut for Molekylærbiologi), udvidedes samarbejdet til andre afdelinger. Centret blev i 1997 ved en Amtsrådsbe slutning permanent under navnet Mole kylær Medicinsk Forskningsenhed (MMF), som udtryk for at betegnelsen molekylær medicin nu var blevet den gængse be tegnelse for den lidt tungere betegnelse medicinsk molekylærbiologi. I løbet af 90erne og 00erne har forsk ningsenheden bidraget til mange geneti ske diagnoser og foretager i dag genetisk diagnostik på de nyfødte, som ved bioke misk screening på Statens Serum Institut mistænkes for at lide af MCAD-mangel eller andre lignende sygdomme. Derud over har MMF bidraget med vejledning og laboratoriefaciliteter til en lang række ph.d.-projekter udsprunget af kliniske problemstillinger fra andre afdelinger, så som Hjertemedicinsk Afdeling, Børneafde lingen, Klinisk Institut, Institut for Human Genetik og afdelinger på Foulum samt fra afdelinger i udlandet. Specielt efter at forskningsafdelingen i samarbejde med en række kliniske afdelinger fra Meyers Fond fik bevilget et avanceret apparatur, et massespektrometer, til at måle mængden af flere tusind proteiner på en gang, har aktiviteterne ekspanderet, og samarbejdet er udvidet til flere afdelinger. Udover alle disse ‚forskningsserviceprojekter’ forsker MMF også i de sygdomsmekanismer, som giver anledning til symptomerne i MCAD- mangel og andre medfødte sygdomme. Herudover er MMF engageret i kursusvirk somhed for bioanalytikere og ph.d.-stude rende, hvor en lang række teoretiske og praktiske kurser i molekylær medicin og translatorisk medicin igennem årene har været afholdt og afholdes stadig. I de nye omgivelser i Science Center Skejby er MMF stadig en del af Århus Uni versitetshospital, Skejby. Med de moderne faciliteter er brikkerne lagt til at MMF kan medvirke til at universitetshospitalet og Aarhus Universitet, igennem Klinisk Institut, kan bidrage til styrkelsen af den molekylære og translatoriske medicin i Århusområdet. Af professor, dr. med Niels Gregersen og afdelingsbioanalytiker Vibeke Stenbroen, MMF siden sidst 2 3 1 1. Hvalens hjerte i Skejby 2. Michael Borre professor 3. Hjertekonference via storskærm Hjertet fra Danmarks mest berømte hval, finhvalen der strandende i Vejle Fjord, kom i juni til Skejby. Her ligger det nu og svømmer rundt i formalin, når det ikke bliver undersøgt af forskere fra T-Forsk ning med læge ph.d Morten Smerup i spidsen. Forskerne vil blandt andet under søge om man kan genfinde strukturen fra menneskets hjerte i hvalens. Det kan være med til at skabe en større forståelse for menneskets hjerte. Dr. med Michael Borre fra Urinvejskirur gisk Afdeling K holdt 8. juni tiltrædelses forelæsning som professor. Titel på forelæsningen var: „Cancer prostatae – en undervurderet udfordring“. I sin forskning har Michael Borre primært beskæftiget sig med prostatakræft. Hjertekonferencer kan nu foregå teleme dicinsk. Regionshospitalerne i Herning, Viborg, Randers, Silkeborg og Horsens har sammen med universitetshospitalerne i Skejby og i Aalborg installeret teleme dicinske skærme, kameraer og udstyr så man nu kan dele film, billeder og resulta ter fra undersøgelser med hinanden uden at skulle ud at køre. Hjertelægerne begynder med telemedicin ske konferencer, men teknologien giver også mulighed for, at en ekspert kan kigge med 'live' og være med til at kan drøfte behandlingen af en patient, mens patien ten bliver undersøgt på et andet hospital. Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar Pris: 350 kr. minus opsætning 1 uges leveringstid Jytte Halborg, Tlf. privat 6130 8746 E-mail: [email protected] Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold, solarium, bordtennis og dart Henvendelse: S.A.K. kontor, lokale C.1.132, (På hovedkorridoren i kælderen ved tværgang 6), tlf. lokal 6296 • Onsdag kl. 14.30 – 15.25 • (indmeldelse/udmeldelse/nøgler) Medlemsskab: Kun for ansatte på Skejby Tilmelding: Foregår ved personlig henvendelse te r D ta k E n DH i ko ud U N o g v e t i lb S * F d s G 1 2 7 2 g te n m i l l S ti rp v n t ufo a n re it o + d dig f Bliv forsikret blandt ligesindede GF Hospital og Sundhed er en forsikringsklub specielt for ansatte i sundhedssektoren. Klubben er en del af GF Forsikring, og hos os får du bl.a. overskudsdeling på bilforsikringen. I 2009 sendte vi 15% tilbage af præmien til vores bilkunder. * Det koster kun alm. sms-takst. Taler på vers samt sange har jeg forfattet en hel del gange. GF Hospital og Sundhed · Tlf. 86 17 43 44 · [email protected] · gf-hospitalogsundhed.dk Nye øjne – Nye muligheder ! HuSk tis at Vi tilbyder lån fra 5,5% og giver op til 1,90% på indlån. gra Det er arekassen til Sp skifte njylland kro (Eksempel, udlån: 100.000 kroner, variabel rente, løbetid 5 år. Gebyrfri. ÅOP 5,62 %. Samlet beløb til tilbagebetaling 114.246 kroner. Pris og vilkår afhænger af individuel kreditvurdering. Indlånsrenten er variabel, den nominelle rente er 1,90 %) Skejby Sygehus . Brendstrupgårdsvej . 86 78 48 99 . lokalnr. 6090 . sparkron.dk Annoncer Hovedsponsor for kvindelandsholdet i håndbold. Festsange KUNSTFORENINGEN Sky by Art Udstilling i august Gaia Nedergaard (malerier) Karin Winther (de ægte glasperler udstilles i montrene) Udstilling i september kunstmaler Aage Arbjerg www.skybyart.dk InTryk modtager meget gerne bidrag til bladet. Skriv om, hvad der rør sig i din afdeling, informer resten af huset om nye tiltag eller del ud af dine tanker. Skriv dit indlæg i word og mail det til redaktionen. Indlæg må højest være 5000 anslag inklusiv mellemrum. Debatindlæg dog højest 2500 anslag. Har du lyst til at være med i InTryks redaktion? Vi mødes en gang om måneden. Send en mail til redaktionen, hvis det er noget for dig. Mail til InTryks redaktion på [email protected]
© Copyright 2024