Spidskå lssålåt med skåldyr og bønner (4 pers.) Det skal du bruge: 200 g rejer eller krebsehaler i dildlage 1 spidskål 1 agurk 1 bundt dild 200 g edamame bønner Dressing: 2 tsk hvid balsamico/hvidvinseddike 6 tsk olivenolie 2 tsk grovkornet sennep Salt/peber Sådan gør du: Tø edamame bønner op efter anvisning på pakken. Skyl og snit spidskål fint. Skyl og halvér agurken og skær den i tynde skiver. Skyl og hak dild fint. Bland ingredienserne med rejer eller krebsehaler. Rør dressingen sammen ved først at røre eddike med sennep. Tilsæt herefter olien lidt efter lidt. Smag til med salt og peber. Vend dressingen i salaten. U-Turn sålåt (4 pers.) Det skal du bruge: 200 g butter beans (lima bønner) – udblødt i 12 timer 1 laurbærblad 1 fed hvidløg 250 g cherry tomater 200 g grønne bønner 1 rødløg 1 dl mandler 100 g tørrede dadler (8 stk) 2 spsk kapers Dressing: 1 spsk citronsaft 1 spsk grovkornet sennep 3 spsk olivenolie Salt og peber Sådan gør du: Kog bønnerne møre i vand tilsat lidt salt, laurbærblad og hakket hvidløg – ca. 45 min. Afkøles. Skyl og nip de grønne bønner. Koges i letsaltet vand i ca. 4 min. Hvis frosne bønner anvendes, kommes de i kogende vand og koges i ca. 3 min. Afkøles. Halvér tomaterne. Skær løget i tynde ringe. Rist mandlerne i ovnen ved 210 grader i ca. 12-15 min. Hold øje med dem, så de ikke bliver sorte. Del dadlerne og fjern stenene. Skæres i 2-3 strimler. Vend det hele med kapers og dressingen. Quinoå sålåt (4 pers.) Det skal du bruge: 3 dl sort quinoa 6 dl vand ½ spidskål 100 g mandler Ca. 1½ dl soja 400 g rødbede 1 spsk olivenolie 80 g parmaskinke Dressing af: 2 tsk vineddike 6 tsk olivenolie 2 tsk sennep 1 tsk flydende honning Salt og peber Sådan gør du: Læg mandlerne i soja i ca. 2 timer. Dryp af og bag dem 12 min. ved 200 grader. Afkøles. Tænd ovnen på 200 grader. Bring vandet i kog. Skyl quinoa i koldt vand og kog det i vandet under låg i 18 min. tilsat lidt salt. Afkøles. Skræl rødbede og skær i mindre tern. Vendes med olivenolie og bages på bagepapir i 15 – 20 min. ved 200 grader. Afkøles. Bag parmaskinke på bagepapir i 10-15 min. ved 200 grader. De skal være sprøde. Afkøles. Snit spidskål i fine strimler. Bland alle ingredienserne. Vendes med dressing. Bræk parmaskinke i mindre stykker og drys over salaten. Knækbrød 30 stk. 30 g græskarkerner 50 g hørfrø 40 g solsikkekerner 150 g havregryn 150 g grahamsmel 1 tsk salt 2 tsk bagepulver 2 dl vand 2 spsk olivenolie æg til pensling sesamfrø eller birkes til pynt 1/ Kom kerner, frø, havregryn, mel, salt og bagepulver i en skål og tilsæt vand og olie. Rør det hele godt sammen – dejen skal være en smule klistret. 2/ Rul halvdelen af dejen ud mellem to stykker bagepapir, og rul den, indtil den er ca. 3 mm tyk. Fjern det øverste stykke papir, og skær dejen ud i passende knækbrødsstørrelse, enten firkantede, runde eller som stjerner. Læg dem på en bageplade på papiret. Pensl dem med æg, og drys med sesamfrø eller birkes. Gentag med den anden halvdel af dejen. 3/ Bag knækbrødene i ca. 20 min ved 200 grader, og opbevar dem i en tætsluttende beholder. Energiindhold pr. stk.: 300 kJ
© Copyright 2024