Rudme Friskoles arrangementer 2013 Velkommen til vintersæson

PENSIONS- OG BONUSREGULATIV FOR
PENSIONSKASSEN FOR APOTEKERE OG FARMACEUTER
INDHOLD
Pensionsregulativ
§1
Medlemskabets ikrafttrædelse
§2
Oplysningspligt
§3
Medlemmer
§4
Medlemsoptagelse
§5
Pensionsbidrag
§6
Betaling af pensionsbidrag for egen regning
§7
Overgang fra anden pensionsordning og indskud
§8
Pensionskassens ydelser
§9
Alderspension
§ 9A
Aldersforsikring
§ 10
Børnepension ved alderspensionering
§ 11
Midlertidig bidragsfritagelse under sygdom
§ 12
Invalidepension og gruppeinvalidesum
§ 13
Børnepension ved invalidepensionering
§ 14
Ægtefællepension eller samleverpension
§ 15
Ugifteydelse
§ 16
Dødsfaldsydelse
§ 17
Børnepension ved dødsfald
§ 18
Ratepension
§ 19
Bidragsfri dækning
§ 20
Hvilende medlemskab
1
§ 21
Overførsel til anden pensionsordning
§ 22
Kontant udtrædelsesgodtgørelse
§ 23
Pensionens udbetaling
§ 24
Pensionens personlige karakter
§ 25
Beskatningsgrundlag
§ 26
Beregningsregler
§ 27
Forsikringsteknisk status
§ 28
Tvister
§ 29
Tavshedspligt
§ 30
Ændring af pensionsregulativet
§ 31
Ikrafttræden
§ 32
Overgangsbestemmelser
Bilag 1
Bonusregulativ
§1
Almindelige bestemmelser
§2
Bonusgrupper
§3
Bonusbeløb
§4
Beregning af bonusbeløb
§5
Anvendelse af bonus
§6
Fastsættelse af bonusparametre
§7
Ikrafttræden
2
PENSIONSREGULATIV FOR PENSIONSKASSEN FOR APOTEKERE OG FARMACEUTER
§1
Medlemskabets ikrafttrædelse
Stk. 1.
For apotekere gælder, at medlemskab af pensionsordningen træder i kraft fra det
tidspunkt, hvor aftale om bevilling kommer i stand, jfr. § 3.
Stk. 2.
For farmaceuter gælder, at medlemskab af Pensionskassen træder i kraft fra det
tidspunkt, hvor pensionsordningen i henhold til overenskomst, aftale eller lign. udgør
en obligatorisk del af ansættelsesforholdet.
Stk. 3.
Hvis medlemmet på det i stk. 1 og 2 nævnte tidspunkt er ansat i fleksjob bliver
medlemmet optaget med dækningsmæssige begrænsninger jfr. § 12, stk. 4.
§2
Oplysningspligt
Stk. 1.
Ethvert medlem og andre, som er berettiget til pensionsydelser fra Pensionskassen,
er forpligtet til på opfordring skriftligt at give oplysninger vedrørende forhold, som af
Pensionskassen skønnes at være af betydning.
Stk. 2.
Hvis nogle af de til Pensionskassen afgivne oplysninger er urigtige, gælder
Forsikringsaftaleloven, hvorefter forsikringsdækningen helt eller delvist kan bortfalde.
§3
Medlemmer
Stk. 1.
Som medlemmer optages apotekere, der efter de af Sundhedsministeren herom
fastsatte regler er berettigede til at fratrække indbetaling til Pensionskassen i
indbetaling af pensionsbidrag til Apotekervæsnets Pensionsordning. Endvidere
optages medlemmer, der i kraft af uddannelse og ansættelse kan optages som
medlemmer af Pharmadanmark.
Stk. 2.
Medlemmer af Pensionskassen er herudover samtidig personer, der ved udgangen af
1994 var medlemmer af "Danmarks Apotekerforenings Pensionskasse" og
"Farmaceuternes Pensionskasse".
Stk. 3.
Medlemskabet bevares ved pensionering, ved hvilende medlemskab, ved betaling for
egen regning, ved bidragsfri dækning og ved bidragsfritagelse.
Stk. 4.
Medlemmerne hæfter ikke personligt for Pensionskassens forpligtelser.
3
§4
Medlemsoptagelse
Stk. 1.
Ved optagelse i Pensionskassen eller ved genoptagelse af bidragsbetalingen efter
mere end 12 måneders afbrydelse skal ethvert medlem afgive helbredsoplysninger,
jfr. dog § 19, stk. 3. Såfremt Pensionskassen skønner det nødvendigt, skal der
desuden fremskaffes yderligere helbredsoplysninger.
Stk. 2.
Bidragsforhøjelser eller indskud, der indebærer en risikostigning på mere end 25 pct.,
betinges af afgivelse af tilfredsstillende helbredsoplysninger, med mindre
bidragsforhøjelsen følger af kollektiv aftale.
Stk. 3.
Medlemmer, som af helbredsmæssige grunde ikke kan optages/genoptage
bidragsbetalingen i Pensionskassen på normale vilkår, optages med klausul om, at
de i tilfælde af invaliditet og/eller dødsfald på grund af den/de lidelse(r), de har ved
optagelsen/genoptagelse af bidragsbetalingen i Pensionskassen, kun kan få de
pensionsmæssige ydelser, som medlemmets pensionsopsparing i Pensionskassen
berettiger til.
Stk. 4.
Manglende afgivelse af helbredsoplysninger medfører, at medlemmet kun kan få de
pensionsmæssige ydelser, som medlemmets pensionsopsparing i Pensionskassen
berettiger til.
Stk. 5.
Hvis senere helbredsoplysninger efter en lægelig og aktuarmæssig bedømmelse
betinger det, kan klausulen, jf. stk. 3 eller stk. 4, ophæves eller forlænges.
Stk. 6.
Ved indtræden i Pensionskassen i forbindelse med stillingsskift og overførsel af
udtrædelsesgodtgørelse fra en anden obligatorisk pensionsordning med løbende
udbetaling, skal der afgives helbredsoplysninger efter stk. 1 - 5. Hvis der ved
optagelsen i den tidligere pensionsordning allerede er afgivet helbredsoplysninger af
mindst samme omfang som nævnt i stk. 1, lægges disse dog til grund for afgørelsen
af, om medlemmet kan optages på normale vilkår. Sker optagelsen efter mere end 1
år fra ophør af bidragsbetaling til den tidligere pensionsordning, skal der afgives ny
helbredserklæring, og stk. 1 - 5 finder i øvrigt anvendelse.
Stk. 7.
Pensionskassen betaler udgifterne til de erklæringer, journaludskrifter og attester,
som Pensionskassen indhenter fra læger, hospitaler eller andre institutioner i
sundhedssektoren, samt medlemmets dokumenterede rejseomkostninger i
forbindelse med lægelige undersøgelser pålagt af Pensionskassen.
Stk. 8.
Medlemmer, der optages på rateordningen jf. § 8, stk. 2, er ikke omfattet af
helbredskravene i stk. 1 - 7. Ved eventuel senere overgang til den ordinære ordning,
skal der ved overgangen ske samme helbredsbedømmelse som for et nyoptaget
medlem i henhold til denne paragrafs bestemmelser.
4
§5
Pensionsbidrag
Stk. 1.
Pensionsbidragenes størrelse fastsættes i overensstemmelse med overenskomster,
ansættelsesvilkår og aftaler. Pensionsbidragenes størrelse fastsættes i øvrigt af
bestyrelsen.
Stk. 2.
Hvis et medlem ændrer arbejdstid således, at pensionsbidraget efter stk. 1
formindskes, har medlemmet ret til at meddele Pensionskassen, at det for egen
regning ønsker at indbetale et supplerende pensionsbidrag således, at der ikke sker
nogen formindskelse af det samlede bidrag. Såfremt der er gået mere end 3 måneder
fra ændringen af arbejdstiden, kan Pensionskassen kræve nye helbredsoplysninger. I
øvrigt finder § 6 anvendelse.
Stk. 3.
Pensionsbidraget forfalder månedsvis bagud. Indbetalingen af pensionsbidrag
ophører ved ophør af løn eller anden erhvervsindkomst, eller med udgangen af den
måned, der ligger umiddelbart forud for pensioneringen.
Stk. 4.
Et medlem kan vælge at indbetale ekstraordinære pensionsbidrag. Ekstraordinære
bidrag kan maksimalt bringe pensionen op på en af bestyrelsen fastsat grænse.
§6
Betaling af pensionsbidrag for egen regning
Stk. 1.
Et medlem kan vælge at betale pensionsbidrag for egen regning. Bestyrelsen
fastsætter de nærmere regler om pensionsbidragets størrelse og indberetning.
Stk. 2.
Pensionsbidragets betaling forfalder månedsvis bagud, første gang for den måned,
hvor valget efter stk. 1, har fundet sted.
Stk. 3.
I tilfælde, hvor medlemmet ophører med at betale for egen regning uden straks at
tiltræde en stilling, som medfører indbetaling af pensionsbidrag til Pensionskassen,
eller overgår til pension, forholdes i overensstemmelse med § 19.
Stk. 4.
Bidragsbetalingen kan fortsættes for et medlem på trods af overgang til en anden
ansættelse, hvortil der er knyttet en obligatorisk pensionsordning med løbende
pensionsudbetaling, når en helbredsbedømmelse har medført afslag på optagelse af
medlemmet i den ny pensionsordning på mindst samme vilkår som hidtil.
Pensionsbidragets størrelse følger bestemmelserne i den ny pensionsordning, men
kan dog ikke overstige bidragsgrænserne i medlemmets hidtidige
overenskomst/aftalen med Sundhedsministeriet efter § 3.
§7
Overgang fra anden pensionsordning og indskud
Stk. 1.
For medlemmer, der i deres tidligere ansættelse var omfattet af en forsikringsmæssig
pensionsordning eller pensionskasseordning, kan udtrædelsesgodtgørelsen
anvendes som indskud til forbedring af pensionsydelserne.
5
Stk. 2.
Medlemmer, der ikke før optagelsen var omfattet af en pensionsordning, kan
erhverve sig ret til forhøjet pension ved indbetaling af et indskud. Indskuddet må
maksimalt bringe pensionen op på en af bestyrelsen fastsat grænse.
§8
Pensionskassens ydelser
Stk. 1.
Pensionskassen har følgende ydelser, der er baseret på pensionsbidrag og indskud
samt på de bonustilskrivninger, der måtte være anmeldt til Finanstilsynet efter
indstilling fra Pensionskassens aktuar:
Alderspension, herunder éngangssum / aldersforsikring
Midlertidig bidragsfritagelse under sygdom
Invalidepension og gruppeinvalidesum
Ægtefælle - eller samleverpension
Ugifteydelse
Børnepension
Dødsfaldsydelse
Ratepension
Stk. 2.
Farmaceuter, som på optagelsestidspunktet er aktive medlemmer af
Apotekervæsenets Pensionsordning, er alene omfattet af de i § 9 (10 årig
ratepension som alderspension) samt § 16, stk. 2 - 3 (dødsfaldsydelse), nævnte
ydelser.
Stk. 3.
Apotekere optaget i Danmarks Apotekerforenings Pensionskasse inden 1. januar
1991 er alene omfattet af de i § 9 (alderspension) og § 14 (ægtefællepension)
nævnte ydelser.
§9
Alderspension
Stk. 1.
Retten til alderspension indtræder ved det fyldte 67 år. Pensionsretten er livsvarig for
ordninger, der ikke er omfattet af § 8 stk. 2. Rateordningen udbetales over 10 år.
Såfremt medlemmet dør inden for de 10 år, fortsætter udbetalingen til de i § 16, stk. 3
nævnte personer.
Stk. 2.
Et medlem kan vælge at sætte pensionsudbetalingen i kraft efter det fyldte 60 år, hvis
medlemmet er optaget i ordningen før 1. maj 2007.
Stk. 3.
Et medlem, som er optaget i ordningen 1. maj 2007 eller senere, kan tidligst sætte
pensionsudbetalingen i kraft ved alder 60/62 år, jfr. bilag 1.
6
Stk. 4.
Det er en betingelse for udbetaling af alderspension, at medlemmet er fratrådt den
stilling, som berettiger og forpligter til medlemskab af Pensionskassen eller har
opgivet bevillingen som apoteker.
Stk. 5.
Udbetaling af alderspension sker efter ansøgning og påbegyndes den 1. i måneden,
efter at betingelserne i stk. 2 og 3 er opfyldte.
Stk. 6.
Et medlem optaget i Danmarks Apotekerforenings Pensionskasse før 1. januar 1995
kan vælge at få udbetalt en del af pensionsopsparingen som en éngangssum mod
nedsættelse af den løbende pension, når følgende betingelser er opfyldt:
1. Medlemmet er fyldt 60 år,
2. Bidragsbetalingen er ophørt og
3. Medlemmet ikke modtager pension fra Pensionskassen.
Størrelsen af éngangssummen fastsættes af bestyrelsen inden for rammerne af
Pensionsbeskatningsloven.
§9A
Aldersforsikring
Stk. 1.
Et medlem, der er optaget i Danmarks Apotekerforenings Pensionskasse før 1.
januar 1995, og som hverken har fået udbetalt éngangssum, jfr. § 9, stk. 6, eller
modtager pension fra Pensionskassen, kan i 2013 vælge at afgiftsberigtige
éngangssummen og samtidig konvertere summen til en aldersforsikring.
Stk. 2.
Aldersforsikringen udbetales



Ved medlemmets invalidepensionering, jfr. § 12
Ved medlemmets død. Forsikringen udbetales til medlemmets nærmeste
pårørende, med mindre medlemmet ved skriftlig erklæring over for
Pensionskassen har meddelt, at der ikke skal indsættes nogen begunstiget ved
død. I så fald udbetales forsikringen til medlemmets bo.
Efter de samme regler som gælder for éngangssum, jfr. § 9, stk. 6
Aldersforsikringen udbetales kun én gang.
Stk. 3.
Størrelsen af aldersforsikringen og medlemmets øvrige ydelser efter konverteringen
beregnes efter regler fastsat af bestyrelsen og anmeldt til Finanstilsynet.
§10
Børnepension ved alderspensionering
Stk. 1.
Fra det i § 9, stk. 2 og 3 nævnte tidspunkt, har medlemmets børn ret til pension indtil
den 1. i måneden efter det fyldte 24. år.
7
Stk. 2.
Ret til børnepension tilkommer medlemmets børn, der er født på
pensioneringstidspunktet og medlemmets børn, der er undfanget på
pensioneringstidspunktet og som levendefødes. Retten tilkommer desuden
medlemmets stedbørn og børn af personer, som er berettiget til samleverpension,
hvis børnene faktisk er blevet forsørget af medlemmet.
Stk. 3.
Børnepensionens størrelse svarer for hvert barn til 10 pct. af alderspensionen.
§11
Midlertidig bidragsfritagelse under sygdom
Stk. 1.
Hvis et medlem på grund af længerevarende sygdom bliver hel eller delvis
uarbejdsdygtig, uden dog at være berettiget til invalidepension i henhold til § 12, kan
Pensionskassen efter ansøgning bevilge midlertidig hel eller delvis fritagelse for
betaling af pensionsbidragene, uden at dette berører medlemmets rettigheder.
Stk. 2.
Ansøgning om midlertidig bidragsfritagelse skal være bilagt lægeattest om årsagen til
og den formodede varighed af uarbejdsdygtigheden. Hel eller delvis bidragsfritagelse
kan bevilges fra det tidspunkt, ansøgning derom foreligger. Ved delvis
bidragsfritagelse kan fritagelsen højst gives for den del af pensionsbidraget, der
svarer til nedgangen i medlemmets arbejdstid.
Stk. 3.
Et medlem, der er optaget med klausul, jfr. § 4, stk. 3 og stk. 4, kan ikke bevilges
bidragsfritagelse, hvis uarbejdsdygtigheden skyldes lidelse(r), medlemmet havde ved
optagelsen.
Stk. 4.
Bidragsfritagelsen inddrages, når Pensionskassen skønner, at medlemmet er i stand
til at genoptage sit hidtidige erhverv, påtage sig andet arbejde, eller når en igangsat
revalidering opgives.
Stk. 5.
I tilfælde af, at medlemmet efter bidragsfritagelsens ophør ikke straks tiltræder en
stilling, som medfører indbetaling af pensionsbidrag til Pensionskassen, eller overgår
til pension, forholdes i overensstemmelse med § 19, eller § 20.
Stk. 6.
Bidragsfritagelse kan sædvanligvis ikke gives for mere end 3 år. Bidragsfritagelse
ophører senest ved det 67. år.
§12
Invalidepension og gruppeinvalidesum
Stk. 1.
Et medlem har ret til invalidepension efter ansøgning, hvis
1. Pensionskassen skønner, at erhvervsevnen er nedsat med mindst 2/3 af den fulde
erhvervsevne,
2. Nedsættelsen af erhvervsevnen er af en vis varighed,
3. Bidragsbetalingen er ophørt,
8
4. Alderspension ikke er påbegyndt, og
5. Medlemmet ikke er fyldt 60 år.
Stk. 2.
Invalidepensionen svarer til den forventede alderspension ved pensionering som 67årig. For ratepension udgør invalidepensionen værdien af pensionsordningen
udbetalt over 10 år.
Stk. 3.
Retten til invalidepension indtræder den 1. i måneden, efter at ansøgning er
modtaget og betingelserne i stk. 1 er opfyldt, idet udbetalingen dog først påbegyndes,
når udbetaling af løn eller anden erhvervsindkomst er ophørt, samt når en eventuel
bevilling til apoteksdrift er opgivet. Invalidepensionen udbetales, så længe
betingelserne er opfyldt, dog længst til medlemmets 67. år eller til medlemmets død
forinden.
Stk. 4.
Retten til invalidepension ophører, såfremt Pensionskassen skønner, at
erhvervsevnen ikke længere er nedsat med mindst 2/3 af den fulde erhvervsevne,
eller medlemmet bliver ansat i fleksjob. I tilfælde af ophør forholdes i
overensstemmelse med § 19.
Stk. 5.
Medlemmer, som modtager invalidepension, overgår til alderspension ved udgangen
af den måned, hvori de fylder 67 år.
Stk. 6.
Et medlem får, når betingelserne for invalidepensionering er opfyldt, og invaliditeten
kan anses for varig, udbetalt en gruppeinvalidesum, såfremt medlemmets
pensionsordning har et omfang som efter bestyrelsens beslutning muliggør
gruppedækning. Reglerne for gruppeinvalidesummens størrelse mv. fastsættes af
bestyrelsen.
§13
Børnepension ved invalidepensionering
Stk. 1.
Fra det i § 12, stk. 3 nævnte tidspunkt har medlemmets børn ret til pension indtil den
1. i måneden efter det fyldte 24. år. Retten til børnepension ophører dog, såfremt
medlemmets ret til invalidepension ophører i henhold til § 12, stk. 4.
Stk. 2.
Ret til børnepension tilkommer medlemmets børn, der er født på
pensioneringstidspunktet og medlemmets børn, der er undfanget på
pensioneringstidspunktet og som levendefødes. Retten tilkommer desuden
medlemmets stedbørn og børn af personer, som er berettiget til samleverpension,
hvis børnene faktisk er blevet forsørget af medlemmet.
Stk. 3.
Børnepensionens størrelse svarer for hvert barn til 10 pct. af invalidepensionen.
9
§14
Ægtefællepension eller samleverpension
Stk. 1.
Når et medlem afgår ved døden, før eller efter pensionsalderens indtræden,
udbetales der en livsvarig ægtefællepension til medlemmets ægtefælle med virkning
fra den følgende måned, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1. Ægteskabet har bestået i mindst 3 måneder, medmindre medlemmets død skyldes
et ulykkestilfælde eller et akut sygdomstilfælde,
2. Ægteskabet er indgået før medlemmets 67. år, og
3. Ægteskabet er indgået før medlemmets alders- eller invalidepensionering.
Stk. 2.
Registreret partnerskab sidestilles med ægteskab.
Stk. 3.
Ægtefællepensionens størrelse svarer til 2/3 af den pension, som medlemmet
oppebar eller ville have haft ret til at oppebære som alderspension eller
invalidepension på tidspunktet for dødsfaldet.
Stk. 4.
Såfremt en ægtefællepension ikke kan udbetales, udbetales der en ydelse i henhold
til § 15.
Stk. 5.
Ved separation og skilsmisse har både mandlige og kvindelige medlemmers
ægtefæller ret til den pension, som er tillagt kvinder i lovgivningen om bevarelse af
enkepensionsret ved separation og skilsmisse.
Stk. 6.
Et medlem kan før sin pensionering indsætte sin samlever som berettiget til
ægtefællepension, hvis medlemmet ikke har en ægtefælle eller fraskilt ægtefælle
med ret til pension. Samleveren skal være en navngivet person, som på
indsættelsestidspunktet har boet sammen med medlemmet de sidste 2 år, og som
medlemmet kan indgå ægteskab eller registreret partnerskab med. Samleverpension
udbetales kun, hvis der i et af medlemmet senest 3 måneder før dødsfaldet oprettet
testamente, er tillagt samleveren en arvelod af mindst samme størrelse som
tvangsarven til ægtefælle. Hvis medlemmet indgår ægteskab efter noteringen af en
samlever, bortfalder noteringen.
Stk. 7.
Medlemmer optaget 1. januar 2008 eller senere optages med ret til ægtefællepension
efter denne paragraf. Ægtefællepensionen kan til- og fravælges efter optagelsen, dog
kan til - og fravalg ikke ske efter det fyldte 60. år eller pensionering forinden. Fravalg
kan ikke ske, hvis der er en pensionsberettiget ægtefælle eller fraskilt ægtefælle med
ret til pension. Ved risikostigning på mere end 25 pct. betinges valget af afgivelse af
tilfredsstillende helbredsoplysninger.
Stk. 8.
Medlemmer optaget i Danmarks Apotekerforenings Pensionskassen inden 1. januar
1991 har en ægtefællepensionsret beregnet individuelt.
10
§15
Ugifteydelse
Stk. 1.
Hvis et ugift medlem dør, uden at udbetaling af alders- eller invalidepension er på
begyndt og uden, at der udbetales ægtefællepension eller samleverpension efter §
14, udbetales der en éngangsydelse svarende til 4 års ægtefællepension.
Stk. 2.
Éngangsydelsen udbetales til medlemmets ”nærmeste pårørende”, medmindre
medlemmet ved skriftlig erklæring over for Pensionskassen har meddelt, at der ikke
skal indsættes nogen begunstiget ved død. I så fald udbetales ydelsen til
medlemmets bo.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 gælder ikke for medlemmer, der er omfattet af bestemmelserne i § 14,
stk. 7 og 8.
§16
Dødsfaldsydelse
Stk. 1.
I tilfælde af medlemmets død før udbetaling af alders- eller varig invalidepension er
påbegyndt, udbetales en dødsfaldsydelse svarende til 2 års alderspension.
Stk. 2.
I rateordningen udbetales, i tilfælde af et medlems død før udbetaling i henhold til § 9
er påbegyndt, en dødsfaldsydelse svarende til værdien af ordningen.
Stk. 3.
Dødsfaldsydelsen udbetales til afdødes ”nærmeste pårørende”, medmindre
medlemmet ved skriftlig erklæring over for Pensionskassen har meddelt, at der ikke
skal indsættes nogen begunstiget ved død. I så fald udbetales ydelsen til
medlemmets bo.
§17
Børnepension ved dødsfald
Stk. 1.
Når et medlem afgår ved døden, har medlemmets børn ret til pension indtil den 1. i
måneden efter det fyldte 24. år.
Stk. 2.
Ret til børnepension tilkommer medlemmets børn, der er født på pensioneringstidspunktet og medlemmets børn, der er undfanget på pensioneringstidspunktet og
som levendefødes. Retten tilkommer desuden medlemmets stedbørn og børn af
personer, som er berettiget til samleverpension, hvis børnene faktisk er blevet
forsørget af medlemmet.
Stk. 3.
Børnepensionens størrelse svarer for hvert barn til 10 pct. af den pension,
medlemmet oppebærer eller ville have haft ret til at oppebære som alderspension
eller invalidepension på tidspunktet for dødsfaldet.
Stk. 4.
I tilfælde af, at ingen person har forsørgerpligt over for afdødes børn, udbetales
dobbelt børnepension.
11
§18
Ratepension
Stk. 1.
Medlemmer optaget 1. januar 2008 eller senere kan vælge, at op til 1/3 af bidraget
går til en ratepension efter denne paragraf mod en reduktion af alle andre ydelser.
Tilvalg kan ikke ske efter pensionering. Ved risikostigning på mere end 25 pct.
betinges valget af afgivelse af tilfredsstillende helbredsoplysninger.
Stk. 2.
Ratepensionen er ved alderspensionering omfattet af reglerne i § 9 og ved død af
reglerne i § 16, stk. 3. Pensionen udbetales over 10 år.
Stk. 3.
Farmaceuter, som på optagelsestidspunktet er aktive medlemmer af
Apotekervæsenets Pensionsordning, indbetaler hele bidraget til ratepensionen, så
længe bidraget ikke overstiger en af bestyrelsen fastsat grænse. Såfremt bidraget
efter optagelsen overstiger grænsen, omskrives denne ordning til hvilende opsparing,
jf. § 20, og medlemmet overgår da til den i stk. 1 nævnte ordning for fremtidige
indbetalinger.
§19
Bidragsfri dækning
Stk. 1.
Hvis bidragsbetaling i henhold til § 5 ophører, uden at medlemmet vælger at betale
for egen regning efter § 6, og uden medlemmet
• får bidragsfritagelse, eller
• modtager invalide- eller alderspension
• overfører sin udtrædelsesgodtgørelse til anden ordning i henhold til § 21,
bevarer medlemmet sine hidtidige rettigheder i indtil 12 måneder (bidragsfri
dækningsperiode) dog længst til den 1. i måneden efter det fyldte 67. år. Der sker
fradrag i medlemmets egen pensionsopsparing til dækning af risikoen.
Stk. 2.
Pensionskassen kan efter ansøgning beslutte, at 12 måneders perioden efter stk. 1
forlænges, såfremt medlemmets egen pensionsopsparing kan dække risikoen.
Stk. 3.
Ved bidragsophør som nævnt i stk. 1 kan medlemmet vælge at afkorte den bidragsfri
dækningsperiode til 3 måneder. Ønsker medlemmet en afkortet bidragsfri
dækningsperiode, skal medlemmet begære dette overfor Pensionskassen, inden der
er forløbet 3 måneder fra bidrags-ophør. Ved genoptagelse efter afkortet bidragsfri
dækningsperiode ændres fristen i § 4, stk. 1 til 3 måneder.
§20
Hvilende medlemskab
Stk. 1.
Medmindre medlemmet
• får bidragsfritagelse
12
• modtager invalide- eller alderspension eller
• har bidragsfri dækning
overgår medlemmet ved udløb af den bidragsfri dækningsperiode til hvilende
medlemskab.
Stk. 2.
Ved hvilende medlemskab har medlemmet en pensionsret, der er beregnet på
grundlag af medlemmets pensionsopsparing.
Stk. 3.
Ved senere genoptagelse af bidragsbetaling afkræves helbredsoplysninger jfr. § 4.
De nye bidrag vil blive omfattet af samme regler, som gælder for nyoptagne
medlemmer på tidspunktet for genoptagelsen af bidragsbetalingen.
§21
Overførsel til anden pensionsordning
Ved overgang til ansættelse, der er forbundet med ret til medlemskab i en anden
pensionskasse eller en forsikringsmæssig pensionsordning, kan
udtrædelsesgodtgørelsen overføres til denne som indskud til forhøjelse af pensionen
dog med klausul om, at ordningen ikke kan tilbagekøbes. Medlemskabet ophører ved
overførslen.
§22
Kontant udtrædelsesgodtgørelse
Stk. 1.
Et medlem har ikke ret til at få kontant udtrædelsesgodtgørelse undtagen i tilfælde af
emigration. Flytning til Færøerne og Grønland anses ikke som emigration.
Stk. 2.
Udtrædelsesgodtgørelsen baseret på den supplerede opsparingsordning (§ 8, stk. 2)
kan efter medlemmets begæring udbetales kontant. Medlemmet må på
begæringstidspunktet ikke være aktivt medlem af Apotekervæsenets
Pensionsordning eller fyldt 60 år.
Stk. 3.
Hvis et medlem, der er optaget efter 1. oktober 2000, ikke har indbetalt i 12 på
hinanden følgende måneder, og pensionsopsparingen udgør under et af bestyrelsen
fastsat beløb, bliver pensionsopsparingen udbetalt til medlemmet med fradrag af
statsafgift. Beløbsgrænsen reguleres af bestyrelsen hvert år. Medlemmer, der er
optaget før dette regulativs ikrafttræden og i øvrigt opfylder de i første punktum
nævnte betingelser, kan efter ansøgning få pensionsopsparingen efter fradrag af
statsafgift udbetalt.
Stk. 4.
Udtrædelsesgodtgørelser beregnes efter de til enhver tid gældende regler, der er
anmeldt til Finanstilsynet.
13
§23
Pensionens udbetaling
Stk. 1.
Pensionen udbetales månedsvis forud.
Stk. 2.
Hvis pensionen er af en meget ringe størrelse, kan værdien, med bestyrelsens
godkendelse, udbetales kontant en gang for alle.
§24
Pensionens personlige karakter
Stk. 1.
Retten til pension og retten til pensionens udbetaling er såvel for medlemmer som for
deres ægtefæller, børn eller andre berettigede personlig.
Stk. 2.
Medlemmerne og evt. øvrige berettigede kan ikke ved overdragelse, pantsætning
eller på anden måde råde over de rettigheder, som de efter dette pensionsregulativ
måtte have på Pensionskassen. Undtaget herfra er alene udlodning og tildeling af
pensionsrettigheder ved separation og skilsmisse. Rettighederne kan ikke være
genstand for nogen art af retsforfølgning fra kreditorers side.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 gælder også for retten til kontant udtrædelsesgodtgørelse efter § 22.
§25
Beskatningsgrundlag
Ratepensionen (§ 18) er underlagt reglerne om rateforsikringer i pensionsøjemed, jfr.
Pensionsbeskatningslovens afsnit I. Aldersforsikringen (§ 9A) er underlagt reglerne
om kapitalforsikringer i pensionsøjemed uden fradrags- og bortseelsesret, jfr.
Pensionsbeskatningslovens afsnit I. Gruppeinvalidesummen (§ 12, stk. 6) er omfattet
af Pensionsbeskatningslovens afsnit II A. Alle andre ordninger er underlagt reglerne
om pensionsordninger med løbende udbetalinger jfr. Pensionsbeskatningslovens
afsnit I.
§26
Beregningsregler
Stk. 1.
Beregningsgrundlaget fastsættes af Pensionskassens aktuar i samråd med
bestyrelsen og anmeldes til Finanstilsynet.
Stk. 2.
Alle medlemmer af Pensionskassen og pensionister får andel i Pensionskassens
overskud i form af bonus ifølge det til Finanstilsynet anmeldte bonusregulativ for
Pensionskassen.
14
§27
Forsikringsteknisk status
Stk. 1.
Med udgangspunkt i det anmeldte beregningsgrundlag foretages mindst én gang
hvert år en forsikringsteknisk statusopgørelse af den af Finanstilsynet godkendte
aktuar.
Stk. 2.
Viser statusopgørelsen overskud, kan dette anvendes til forbedring af eventuelle og
aktuelle pensioner og/eller overføres til Pensionskassens henlæggelser,
Stk. 3.
Såfremt statusopgørelsen viser underskud, som ikke kan dækkes af
Pensionskassens hensættelser, skal samtlige pensioner eventuelt nedsættes efter en
af Finanstilsynet godkendt plan.
§28
Tvister
Stk. 1.
Tvister om dette regulativ og tvister efter stk. 2 afgøres efter dansk ret.
Stk. 2.
Hvis der opstår uenighed om forsikringsspørgsmål, kan den berettigede indbringe
spørgsmålet for Pensionskassens klageansvarlige eller for bestyrelsen. Bestyrelsens
afgørelse er bindende, dog kan den berettigede indbringe sagen for Ankenævnet for
Forsikring, domstolene eller - inden 3 måneder efter at bestyrelsen har truffet
afgørelsen - for en voldgiftsret.
Stk. 3.
Voldgiftsretten består af 2 voldgiftsmænd og en opmand. Den ene af
voldgiftsmændene udpeges af klageren og den anden af Pensionskassens
bestyrelse. Udpegningen skal ske inden en måned efter, at begæring om voldgift er
fremsat. Opmanden udpeges af voldgiftsmændene i forening eller - i tilfælde af
uenighed -af præsidenten for Østre Landsret.
Stk. 4.
Fordeling af omkostningerne fastsættes af voldgiftsretten.
Stk. 5.
Voldgiftsrettens kendelse kan ikke indbringes for domstolene.
§29
Tavshedspligt
Bestyrelsesmedlemmerne, direktøren, aktuaren og øvrige beskæftigede i
Pensionskassen har tavshedspligt med hensyn til de oplysninger, de i udførelse af
deres hverv måtte komme til kendskab om vedrørende medlemmernes økonomiske
og personlige forhold.
§30
Ændring af pensionsregulativet
Pensionsregulativet kan ændres ved enstemmig beslutning af Pensionskassens
bestyrelse. Såfremt forslag om ændring i pensionsregulativet ikke kan tiltrædes af
alle bestyrelsesmedlemmer i Pensionskassens bestyrelse, skal flertalsbeslutninger
15
forelægges til endelig godkendelse fra Danmarks Apotekerforening og
Pharmadanmark.
§31
Ikrafttræden
Dette regulativ træder i kraft den 12. juni 2014 og afløser fra denne dato regulativet af
den 1. januar 2013.
§32
Overgangsbestemmelser
Stk. 1.
Ydelser, der er bevilget før dette regulativs ikrafttræden fortsætter i
overensstemmelse med de på tilkendelsestidspunktet gældende.
Stk. 2.
Medlemmer, der pr. 1. januar 2013 modtager invalidepension, jfr. § 12, men som ikke
har fået udbetalt invalidesum, pga. at invaliditeten ikke har været anset som varig, er
fortsat berettiget til at få udbetalt en invalidesum svarende til 2 års invalidepension,
såfremt invaliditeten på et senere tidspunkt anses for varig. Denne ret bortfalder dog,
såfremt invalidepensionen bortfalder, jfr. § 12, stk. 4.
Stk. 3.
Den i § 9A, stk. 1 nævnte frist for afgiftsberigtigelse af engangssummen forlænges til
udgangen af 2014 for medlemmer, der er født efter 1. januar 1955. Vælger
medlemmet at afgiftsberigtige, skal aldersforsikringen overføres til et andet pengeeller pensionsinstitut. Medlemmer, der er fyldt 60 år, kan vælge at få
éngangssummen udbetalt, selv om bidragsbetalingen ikke er ophørt, jf. § 9, stk. 6.
Stk. 4.
Såfremt det i 2014 besluttes at overdrage pensionskassens forpligtelser til et
livsforsikringsselskab, vil der for ikke-pensionerede medlemmer fyldt 60 år på
overdragelsesdagen gælde at retten til ægtefællepension eller samleverpension efter
§ 14, stk. 1-7 kun omfatter de medlemmer, der inden overdragelsen har meddelt
Pensionskassen den navngivne person, som er berettiget til ægtefælle/samleverpensionen.
København, den 12. juni 2014.
Jesper Gulev Larsen
Formand
Arne Kurdahl
Næstformand
Steffen Bager
Bjarne Fabienke
Rikke Løvig Simonsen
Ole Stjärnqvist
Per Wijngaard
16
Bilag 1
Oversigt over tidligste udbetalingsalder for udbetaling af alderspension og alderssum
Personen er født
Tidligste udbetalingsalder
før 1. januar 1959
60
1. januar 1959 - 30. juni 1959
60 ½
1. juli 1959 - 31. december 1959
61
1. januar 1960 - 30. juni 1960
61 ½
1. juli 1960 - 31. december 1962
62
1. januar 1963 eller senere
62 *)
* Indtil videre gælder for personer født 1. januar 1963 eller senere samme aldersgrænser som for
personer født i perioden 1. juli 1960 – 31. december 1962. Men aldersgrænserne kan forventes
ændret for personer født 1. januar 1963 eller senere.
17
BONUSREGULATIV FOR PENSIONSKASSEN FOR APOTEKERE OG FARMACEUTER
§1
Almindelige bestemmelser
Stk. 1.
I henhold til vedtægten og pensionsregulativet fordeles Pensionskassens overskud
efter bestemmelserne i nærværende bonusregulativ. Bestemmelserne i
pensionskassens aftalegrundlag, herunder dette bonusregulativ, går forud for
kontributionsbekendtgørelsens bestemmelser.
Stk. 2.
Pensionskassens realiserede resultat opgøres efter kontributionsbekendtgørelsens
bestemmelser før skat. For at sikre, at fordelingen sker efter kollektive og solidariske
principper, opgøres der kun et samlet realiseret resultat, som dækker alle
grundlagselementer for alle pensionsordninger.
Stk. 3.
Egenkapitalen og særlige bonushensættelser tilskrives så vidt muligt et beløb
svarende til at egenkapitalen og særlige bonushensættelser – før skat -er blevet
forrentet med nøgletal 1 med et tillæg af 5 procent af periodens indbetalinger. Dette
beløb kan være såvel positivt som negativt. Tillægget nedsættes, hvis der ikke er
plads til det i et positivt realiseret resultat.
Stk. 4.
Resten af overskuddet tilfalder medlemmerne som forsikrede. Den andel af årets
overskud, der skal tilskrives det enkelte medlem som bonus, fastsættes af
pensionskassens bestyrelse efter aktuarens indstilling.
Stk. 5.
Det resterende overskud henlægges til kollektivt bonuspotentiale.
Stk. 6.
Såfremt årets overskud ikke giver mulighed for, at egenkapitalen bliver forrentet som
angivet ovenfor, vil en manglende forrentning blive fremført i de kommende år og
tilskrevet egenkapitalen hurtigst muligt. Den del af årets bonus, som ikke er
finansieret via det kollektive bonuspotentiale, vil indgå i beregningen af den
manglende forrentning. Den manglende forrentning vil blive oplyst i regnskabet. En
manglende forrentning vil blive forrentet med samme sats som egenkapitalen.
Bestyrelsen kan i det enkelte år vælge at nedsætte den manglende forrentning eller
renten heraf helt eller delvist efter anmeldelse til Finanstilsynet.
Stk. 7.
Reglerne for bonusfordelingen kan ændres af bestyrelsen efter aktuarens indstilling
og med anmeldelse til Finanstilsynet. Allerede fordelt bonus i form af nettoindskud på
pensionshensættelserne kan ikke berøres ved ændringer.
§2
Bonusgrupper
Stk. 1.
Berettiget til at deltage i bonusfordelingen er ethvert medlem af pensionskassen samt
øvrige pensionsmodtagere.
Stk. 2.
Bonusberettigede opdeles i bonusgrupper, der kan afgrænses objektivt. Ved
opdelingen skal der først og fremmest ske en ligestilling af de forskellige
tegningsgrundlags elementer. Ubetingede ydelser søges ligestillet med betingede
ydelser ved et fradrag i bonus, der svarer til en værdifastsættelse af
ydelsesgarantierne.
18
Stk. 3.
Bonusopdelingen og -fordelingen mellem disse grupper foretages forlods af
bestyrelsen efter aktuarens indstilling og med anmeldelse til Finanstilsynet.
§3
Bonusbeløb
Stk. 1.
Det enkelte medlem tildeles årligt et bonusbeløb under hensyntagen til det overskud,
som medlemmet efter en kollektiv beregning har frembragt ved gevinst på rente,
administration samt dødelighed og invaliditet.
Stk. 2.
Herudover tildeles alle pensionister et midlertidigt pensionisttillæg. Kapitalværdien af
et lignende tillæg vil indgå i den bonus, der medregnes ved udtrædelsesgodtgørelser
og overførelser.
Stk. 3.
Pensionsnydende medlemmer vil få en pension, der mindst udgør pensionen
beregnet efter bonusgrundlaget, som beskrevet i § 4, stk. 3.
§4
Beregning af bonusbeløb
Stk.1.
Bonusbeløbet efter § 3, stk. 1 består af en sum som følgende:
a) en rentebonus
b) en administrationsbonus
c) en risikobonus
Summen af de tre elementer må dog for det enkelte medlem aldrig blive negativ.
Hvert element opgøres som forskellen mellem kontoelementerne beregnet med
bonusparametrene og parametrene for tegningsgrundlaget. Summen af elementerne
fradrages præmie til periodens gruppeforsikringer. Såfremt summen af elementerne
er utilstrækkelig til at dække gruppeforsikringspræmien, yder kollektivet tilskud.
Stk. 2.
Det i § 3, stk. 2 nævnte pensionisttillæg og udtrædelsestillæg beregnes efter
bonusfordelingskontoen efter samme regler som nettopensionerne.
Bonusfordelingskontoen svarer til værdien af 5 pct. af bidragene og indskuddene. For
medlemmer optaget før fusionen af Danmarks Apotekerforenings Pensionskasse og
Farmaceuternes Pensionskasse udgør værdien af bonusfordelingskontoen endvidere
en forholdsmæssig andel af egenkapitalen i de respektive pensionskasser pr. 1.
januar 1995. Kontoen fremregnes individuelt analogt med pensions-hensættelsen for
det garanterede tilsagn. Bestyrelsen kan efter aktuarens indstilling justere kontoen.
Stk. 3.
Det i § 3, stk. 3, nævnte bonusgrundlag består af Pensionskassens anmeldte
forsikringstekniske grundlag med de af bestyrelsen fastsatte parametre.
§5
Anvendelse af bonus
Stk. 1.
Bonusbeløb efter § 4, stk. 1 anvendes som nettoindskud til ydelser af samme art,
som medlemmet har ret til efter pensionsregulativet.
Stk. 2.
Bonusbeløb efter § 4, stk. 2 udbetales som ydelse af samme art, som medlemmet har
ret til efter pensionsregulativet.
19
Stk. 3.
I det omfang pensionerne efter bonusgrundlaget jf. § 4, stk. 3, overstiger den efter
pensionsregulativet udbetalte pension inkl. bonus, udbetales forskellen som tillæg til
medlemmets pension.
Stk. 4.
Pensionister, der får pensionisttillæg efter de pr. 31. december 1984 gældende
bonusregler, vil blive modregnet i bonus for det udbetalte pensionisttillæg.
§6
Fastsættelse af bonusparametre
Bestyrelsen fastsætter efter aktuarens indstilling og med anmeldelse til Finanstilsynet
bonusparametre forud for hver bonusperiode. Bonusparametre for ikke-påbegyndte
perioder kan ændres af bestyrelsen efter aktuarens indstilling og med anmeldelse til
Finanstilsynet.
§7
Ikrafttræden
Dette regulativ træder i kraft den 1. januar 2013 og gælder for bonus optjent fra og
med januar 2013.
20