Sølystskolens læsehandleplan 2012
Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 LÆSEHANDLEPLAN
Tjørnegårdskolen 13/14
LÆSNING I ALLE FAG
side 1 Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 2 UDARBEJDELSEN AF LÆSEHANDLEPLANEN
Udarbejdelsen af Tjørnegårdskolens læsehandleplan 2013-‐2014 er foregået i et samarbejde mellem skolens læsevejledere, specialundervisningskoordinator, tosprogsvejleder, IT-‐
vejleder/ bibliotekar og SFO.
Pernille Schacht Sørensen, Maj-‐Brit Gatzwiller, læsevejledere
Sandra Gudmundsson, specialundervisningskoordinator
Karin Berg, tosprogsvejleder, Lisbeth Hansen, It-‐vejleder/ bibliotekar
Mona Jensen, afdelingsleder SFO
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hvad er læsning og læseforståelse -‐ og hvorfor en handleplan? ___________________________________3
Læsning i alle fag – hvorfor? __________________________________________________________________________4
Arbejdet med læsehandleplanen 2013-‐14 __________________________________________________________5
Læsning i indskolingen ________________________________________________________________________________6
Læsning -‐ Fælles mål -‐ trinmål for 1.-‐ 2. klasse i dansk _____________________________________________8
Læseundervisning, tiltag og aktiviteter på Tjørnegårdskolen i indskolingen ____________________9
Sprog, læsning og forståelse i danskfaget ____________________________________________________________9
Sprog, læsning og forståelse i fagene i indskolingen ______________________________________________12
Læsning -‐ mellemtrinnet: 4., 5. og 6. klasse ________________________________________________________14
Læsning i udskolingen: 7., 8. og 9.klasse ____________________________________________________________17
Læsevejlederens funktionsbeskrivelse _____________________________________________________________20
Dansk som andetsprog (DSA) _______________________________________________________________________21
Læsning og it/digitale mediers inddragelse i læseprocessen _____________________________________23
Evaluering og test ____________________________________________________________________________________24
Elever med læse-‐ og skrivevanskeligheder ________________________________________________________25
Digitale mediers anvendelse af it som kompenserende redskab _________________________________27
LP modellens anvendelse som analytisk redskab _________________________________________________28
Forældresamarbejde i forhold til læsning __________________________________________________________29
Sprogstimulerende aktiviteter i SFO’en ____________________________________________________________31
Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 3 HVAD ER LÆSNING OG LÆSEFORSTÅELSE - OG HVORFOR
EN HANDLEPLAN?
Der var en tid – en tid før PISA-‐undersøgelser -‐ hvor det at lære at læse var en opgave som kun den uddannede lærer i læsning-‐ dansklæreren-‐ kunne tage sig af. Læsning blev betragtet som en en-‐ til-‐ en læringsvirksomhed. Læsning var en handling, hvor barnet først skulle gå fra ackodning af bogstaver til syntese af bogstaver til meningsfulde sammenhænge; orddannelse. Herved var ackodningen på plads og den første og vigtigste byggesten til at komme i gang med læsningen var på plads. I den første PISA-‐undersøgelse i 2000, optræder følgende decinition på læsekompetence: ” At være i stand til at forstå, anvende og reclektere over skrevne tekster for gennem dette at opnå sine mål, udvikle viden og sine muligheder og være i stand til at deltage i samfundslivet”. Her ser vi, at læsning forstås som et kompleks samspil af mange delkomponenter, der tilsammen bidrager til helheden læsning. I denne decinition fokuseres på funktionaliteten og den fundamentale igangsætter, læsningen udgør for elevens videre uddannelses-‐ og udviklingsfærd. Netop læsekompetencen som nøglen til videnstilegnelse ses i følgende decinition:” faglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af tekst”1). Behovet for en kommunal læsehandleplan udspringer blandt andet af en erkendelse af, at elever på mellemtrinnet har vanskeligheder ved at forstå det de læser. Samtidig viser kommunale læsetests at elever i indskolingen er blevet bedre til at læse. Læsning er en kompliceret proces, der består af både ackodning og forståelse.
Læsning er en aktiv meningssøgende proces. Undervisning i læsning skal derfor tilgodese både undervisning i bogstavernes lyde og sammensætning (ackodning) og strategier til at forstå det man læser.
1
Elisabeth Arnbak: ” Faglig Læsning- fra læseproces til læreproces”, Gyldendal 2005.
Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 4 LÆSNING I ALLE FAG – HVORFOR?
De seneste års læseforskning har fokuseret på ordforrådets betydning for læseforståelsen. Et bredt og dybt ordforråd er en af de væsentligste faktorer for læseforståelsen. Fag med særlig mange faglige begreber og et specialiseret ordforråd er de naturvidenskabelige fag. Sproget i de humanistiske fag er ofte mere velkendt for eleverne, blandt andet fordi en stor del af ordforrådet stammer fra det førfaglige ordkendskab som eleverne allerede har mødt i deres liv uden for skolen og til stadighed møder-‐ ikke mindst i medierne. Hvis nøgleord ikke klart er forstået, bliver meningen og derved forståelsen ofte uklar og diffus. Derfor er arbejdet med elevernes ordkendskab – ordforråd og begrebsforståelse – en opgave som alle fagrækkens lærere skal tage på sig. Fysiklæreren er eksperten inden for sit fagområde, ligesom biologilæreren er eksperten inden for sit fagområde og matematiklæreren inden for sit. Og fagrækken stopper naturligvis ikke med disse nævnte fagområder. Også samfundsfagslæreren, historielæreren, natur-‐
tekniklæreren har samme ansvar for at arbejde med lige netop deres fags fagudtryk og typiske tekstgenrer.
Inden for alle de nævnte fagområder gælder det samme. Det er faglæreren, der med sin faglige ballast ved hvilke fagudtryk, der er væsentlige for opbygningen af viden inden for netop fysik, biologi og matematik. For at et ords betydning får mening for eleven, skal ordet forstås i den aktuelle faglige sammenhæng, som ordet er en del af. Ord og begreber, der hører ind under en tekst om middelalderen og den feudale samfundsorden, får kun betydning hvis de sættes ind i den rette historiske ramme. Historielæreren er således også lærer i læsning på samme vis, som fysiklæreren er og biologilæreren og matematiklæreren. Det er lærerens ansvar at vejlede eleverne i, hvordan de mest effektivt kan læse og tilegne sig indholdet af fagets tekster.2 2 Elisabeth
Arnbak: ”Faglig læsning- fra læseproces til læreproces”( s.17) Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 5 ARBEJDET MED LÆSEHANDLEPLANEN 2013-14
Tjørnegårdskolens læsehandleplan er udsprunget af Roskilde Kommunes arbejde med udvikling af elevernes læsekompetencer og herunder en fokuseret indsats inden for faglig læsning i årene 2012-‐2016. På hver skole har været nedsat en arbejdsgruppe, bestående af vejledere inden for læsning, specialundervisningsområdet, D2-‐området, It-‐området, mediateket og SFO-‐området, hvis kommissorium har været at udfærdige en samlet plan for mål og indsatser i forbindelse med implementering af en faglig læsehandleplan for alle skolens fag.
Læsehandleplanen som den fremstår i nærværende udgave er Tjørnegårdskolens3 bud på at angive en retning for, hvorledes der kan arbejdes med faglig læsning inden for en del af skolens fagrække. Vi har bestræbt os på at lægge et fokus på følgende gennemgående fag igennem indskolingen, mellemtrin og udskolingen: dansk, matematik, historie, kristendom, samfundsfag og for indskolingens vedkommende natur/teknik. Dette er som sagt første år i implementeringsfasen af en handleplan for alle skolens fag, hvorfor vi i kommende skoleår, 2013-‐2014 vil arbejde videre med en plan for faglig læsning i fagene, fysik/kemi, geograci og biologi. Dette kommende arbejde beror i høj grad på inspiration, vidensdeling og recleksion blandt de nævnte fags faglærere; det er jo dem, der bedst ved ”hvor skoen trykker” i forhold til elevernes forståelse af det læste i fagene. I skoleåret, 2013-‐2014, skal der i de enkelte fagudvalg og i årgangsteam arbejdes videre på denne plan. Det er vores håb, at Læsehandleplanen vil være en inspiration i den enkelte lærers konkrete arbejde med faglig læsning i faget
I skoleåret 2013-‐14 vil der i forbindelse med implementeringen af målene for faglig læsning i matematik og historie være lokale kurser i disse fag, ligesom der for alle kommunens lærere vil være et inspirationskursus med den norske læseforsker Gerd Fredheim i september 2013. Som opfølgning til disse kommunalt iværksatte kurser får vi på Tjørnegårdskolen bistand af matematikvejleder og cand.pæd.mat. Heidi Kristensen. Heidi skal deltage i møder i matematikfagudvalget for at komme med konkrete anvisninger på, hvorledes der kan arbejdes med faglig læsning i matematik. 3
Den lokale arbejdsgruppe
Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 6 LÆSNING I INDSKOLINGEN
I indskolingen betragter vi læsning og skrivning som ligeværdige elementer i den samlede læseudvikling. Vi taler om at “skrive sig ind I læsningen”. Læseudviklingen tager nogle store spring i indskolingen, så derfor giver det bedst mening at se læsningen som en process, hvor selve ackodningen i 0. og 1.kl kræver stor opmærksomhed fra eleven og teksterne derfor skal være simple og billedstøttet, til efterhånden at blive mere clydende læsning med større overskud til at forholde sig til tekstens indhold, selv om ackodningen stadig kan være krævende.
Fokus bør hele tiden være på meningsøgende læsning, men det bliver efterhånden muligt at rette større opmærksomhed på indhold og dermed mere informerende tekster. Eleven skal gerne kunne læse aktivt – og stoppe op, hvis læsningen ikke umiddelbart bringer forståelse med sig.
Hen imod slutningen af indskolingsforløbet skulle eleven gerne opleve en clydende læsning med en god forståelse. Læseren har nu et fundament af funktionelle ackodnings-‐ strategier, som kan anvendes cleksibelt og automatiseret.
Læsningen kan omfatte varierede teksttyper – både skøn-‐ og faglitteratur og udgøre et væsentlig større omfang end tidligere. Fokus er nu både på læsesikkerhed og hastighed. Faktorer der er vigtige i forhold til den videre læsning, hvor eleven skal bruge læsning til oplysning og information -‐ tilegnelse af viden.
Faglig læsning eller læsning i fagene i indskolingen handler rigtig meget om sprog og sprogudvikling og kendskab til fagenes tekster. Faglærerne har derfor sammen med dansklæreren en meget vigtig opgave i at sikre elevernes læseudvikling fra før eleverne egentlig kan læse. Oplæsning af f.eks. indscannede billedbøger og fagbøger er et godt udgangspunkt for samtaler om det læste og tilegnelse af begreber.
Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 Eksempel på arbejdet med ordkort i 1. klasse
side 7 Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 8 Læsning -‐ Fælles mål -‐ trinmål for 1.-‐ 2. klasse i dansk
1. klasse: A6kodning
• Anvende alfabetet funktionelt .
• Træne ackodningsstrategier. • Lære at bogstaver har clere lyde. • Læse lix 3-‐7 i løbet af skoleåret med forståelse.
• Skelne mellem vokaler og konsonanter.
• Identicikation af for-‐, ind-‐ og udlyd.
• Udvikle sikkerhed i skriftens lydprincip i læsning – arbejde med korrekt ackodning og
syntese af lydene.
• Træne enkle principper for bogstavfølger fx e udlyd. • Træne ackodningsstrategierne – helord, lydering og stavelsesdeling og være bevidste om at anvende dem cleksibelt under læsningen.
1. klasse: Læseforståelse
•
•
•
•
Udvikle deres ordforråd og begreber
Søge forklaring på ukendte ord
Læse enkle, kendte tekster op
Bruge enkle læseforståelsesstrategier f.eks. ved at genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste
• Udvikle begyndende læserutiner
2. klasse: A6kodning
• Anvende sikre og automatiserede ackodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster.
• Læse en aldersvarende tekst med en hastighed på 17 ord pr. 10 sek.
• Læse ukendte og lette alderssvarende tekster; både fag-‐ og skønlitteratur.
• Læse lix 7-‐12 i løbet af skoleåret. • Anvende elementære ackodningsstrategier – helord, lydering , stavelsesdeling, syntaks og begyndende morfemdeling.
• Eleverne skal være bevidste om anvendelsen af ackodningsstrategier under læsningen.
• Deltage i formel læsetræning med fokus på rigtighed samt hastighed.
Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 9 2. klasse: Læseforståelse
•
•
•
•
Udvikle deres ordforråd, begreber og faglige udtryk
Søge forklaring på ukendte ord
Læse enkle, kendte tekster op med god artikulation.
Bruge enkle læseforståelsesstrategier
•
•
•
•
Begynde at læse sig til viden i faglige tekster
Læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste
Udtrykke egen forståelse af tekster Udvikle begyndende læserutiner
Læseundervisning, tiltag og aktiviteter på Tjørnegårdskolen i indskolingen
Sprog, læsning og forståelse i danskfaget
• Rummet skal indrettes så det inspirerer til læse-‐ og skriveoplevelser. Udvalget af læsematerialer bør være bredt, så eleverne både læser fag-‐ og skønlitteratur. På dette klassetrin kan det anbefales at indlede undervisning i faglig læsning – at læse for at lære.
• Det er fortsat vigtigt, at læsning og skrivning går hånd i hånd.
• Arbejde med fonologisk opmærksomhed: de tre alfabeter (bogstavets lyd, navn og form) gennem såvel alfabetsange, sproglege og lydspil som gennem fællesskrivning og elevernes egen tekstskrivning.
• Lærerens oplæsning er fortsat en central del af undervisningen, (inspirerer, øger ordforråd, gode lyttevaner, giver bedre forforståelse.) Univers kan udlevere lister med gode bøger til selvstændig læsning og oplæsning hjemme.
• Arbejde med udviklingen af et aktivt og rigt begrebs-‐ og ordforråd gennem drama, rim og remser, fortælling og højtlæsning.
• Arbejde med meddigtning/videredigtning i fælles litterære samtaler.
• Undervisning i aktiv læsning, hvor børnene retter egen læsning – ”gav det mening?”
• Skabe rum for læsning -‐ gerne 15-‐20 min. dagligt meget gerne i samarbejde med forældre, skolens lektiecafé eller SFO-‐en.
• Lægge grunden for en senere læserutine gennem arbejde med faste frilæsnings-‐aftaler med den enkelte elev og forældre; fx 10 sider eller 15 min. hver dag (anvend fx læsekort/
kontrakt og boganmeldelser).
Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 10 • Oplæsning af inspirerende tekster der udvikler elevernes sproglige kompetence og viden om verden, elevens højtlæsning (makker, elev-‐lærer eller for hele klassen) samt elevens egen selvstændige læsning.
• Fortsat arbejde med ordforråd og dybden af elevernes ordforståelse gennem samtale, lege og øvelser for herigennem at sætte fokus på forskellige sproglige fænomener som fx antonymer (gammel-‐ung, rig-‐fattig osv), over-‐ og underbegreber (bestik er overbegreb for kniv og gaffel, overtøj er overbegreb for clyverdragt og frakke), semantiske felter (familien: mor, far og bed-‐ stefar, frugter: æbler, pærer og bananer), etymologi (lastbil er en bil med en last, overtøj er noget tøj man tager over tøjet). Arbejdet er utroligt vigtigt for, at øge elevens aktive ordforråd som fundament for elevens læseforståelse.
• I forlængelse af ordforrådsarbejdet -‐ arbejde mere intensivt med at dele ord i stavelser og morfemer. Det er vigtigt, at eleven er opmærksom på begge metoder: gum-‐mi-‐støv-‐ler-‐ne, gummi/støvle/r/ne. Den fonologiske metode (klappe stavelser) hjælper eleven til at kunne lydere ordet og dermed huske alle stavelser. Den morfematiske metode hjælper eleven til at få styr på de grammatiske endelser (begyndende bevidsthed om ordklasser) og giver en større sproglig bevidsthed om etymologi -‐ hvad kommer ordet fra, og skaber fundamentet for senere brug af ordbog.
• Fortsat arbejde med dialogisk oplæsning og litterær samtale samt fortsat ar-‐ bejde med litteraturpædagogiske metoder som fx Chambers cire grund-‐ spørgsmål , nu med et begyndende kendskab til faglige begreber som: forfatter, titel, indledning-‐handling-‐
afslutning, hovedperson/ bipersoner m.v.
• Fortsat arbejde med enkle læseforståelsesstrategier; fx forudsige tekstens indhold ud fra overskrift og illustrationer, stille spørgsmål til teksten, fastholde det vigtigste i teksten gennem genfortælling.
• Introducere eleverne til enkle læse-‐ og skriveskabeloner ('handlingsbroen', handlingslinie og tankekort til fortællende og informerende tekster) som støtte for strukturen i såvel elevens mundtlige fortælling, læste tekster som egne skriveopgaver.
• Skabe en begyndende forståelse for at man kan læse sig til viden i faglige tekster.
• Introducere begreberne at 'læse for at lære', 'læse for at gøre' og 'læse for at opleve' for herigennem at skabe en øget bevidsthed om forskellige teksttyper og deres formål på fx indkøbssedler og opskrifter ('gøre tekster'), ciktive fortællinger -‐ eventyr, gysere m.v. ('opleve tekster'), historiske beretninger, små informerende tekster ('lære-‐tekster') osv.
• Anvende forfatterskabslæsning, genrelæsning og læsning af fælles værker.
• Inddrage elektroniske skrive-‐ og oplæsningsprogrammer (CD-‐ORD) som et helt naturligt redskab i den daglige undervisning.
Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 11 Eksempel på en matematik opgave til 1.b
I skal lave en plakat til klassen. På plakaten skal der være:
1. Et regnestykke. Det skal være enten addition ( + ) eller subtraktion (-‐). I skal bruge mindst 1 tocifret tal. I må også gerne bruge 3 cifrede tal. (Eksempler: 24 – 3 = 21 ; 62 + 23 = 85)
I skal selv cinde på regnestykket.
2. Mindst 3 måder hvor I viser regnestykket.
Eksempler: Man kan tegne tierstænger og enere, penge, streger, noget fra talhuset, tage et billede, der viser regnstykket….
3. En tegning af en regnehistorie, som passer til regnestykket
4. En instruktion (”regneopskrift” trin for trin) på, hvordan du har regnet regnestykket ud. Fortæl gerne forklaringen til din mor eller far eller mig, så vi kan skrive den ned for dig.
Sådan kunne man f.eks vise regnestykket.
Plakaten skal være færdig på onsdag den 28. marts. I må bruge matematiktimen fredag på den. Resten skal laves derhjemme.
På onsdag skal I vise plakaten frem for klassen.
God arbejdslyst !
Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 12 Sprog, læsning og forståelse i fagene i indskolingen
For alle fag gælder:
At arbejde med elevens ordforråd og dybden af det i alle faglige sammenhænge, herunder fagets/emnets terminologi.
• Sætte ord og begreber på fagene ved at lave 'væg-‐ord-‐bøger', elevernes egne begrebshæfter med ord fra fagene, betydningsordkort, to-‐kolonnenotater m.v.
• At arbejde med forforståelse, forståelsesstrategier og hukommelsestrategier (før, under og efter læsning; VØL-‐modellen, m.v).
• At opstille læseformål (at læse for at lære, at læse for at opleve, at læse for at gøre).
• Lave fælles idemylder og tankekort: Som indledning til et hvert tekstarbejde skabes forforståelse for den tekst eleverne skal til at læse. Dette kan ske ved at lave et fælles idémylder på tavlen med alle de ord eleverne kender indenfor området. Efterfølgende ordnes ordene i kategorier i et kategoriseret tankekort.
Matematik • Modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder.
• Matematikfaglige udtryk. • Ackode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags sprog.
• Introducere eleverne for regnehistorier og lade dem selv skrive i genren med fokus på forskellen mellem ciktive fortællinger i dansk ('Der var engang en prins....'), personlige-‐ og faktuelle beretninger i historie ('Tove var barn under 2. verdenskrig' eller 'I 1864 led danskerne store tab....') og matematikhistorier ('Jens har 4 æbler...').
• For at få et begyndende blik for genren kan evt. introduceres til læse-‐ og skriveskabelonen 'Procesnotater til matematik'.
Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 13 Natur-‐teknik
• Arbejde med at sætte ord på små eksperimenter gennem feltnotater (læreren og eleverne hjælper hinanden med at skrive ned hvad der sker undervejs) for efterfølgende at samle det til små såvel mundtlige som skriftlige beretninger af de gennemførte forsøg ('Først tog vi... derefter.....')
• For at skabe et øget fagsprog kan læreren derudover skrive en liste med fem vigtige fagord som eleverne kan inddrage i deres egen mundtlige eller skriftlige beretning.
Kristendomskundskab
• Arbejde med forståelsen gennem såvel mundtlig som skriftlig genfortælling af tekster fra faget
• Inddrage læsning gennem fortælling og genfortælling, og skrive små fortællinger (fælles klassetekster og elevtekster) • Arbejde med læseforståelse gennem lærerens dialogiske oplæsning og diskussion af det læste
• Arbejde med indlevelse i teksterne gennem elevernes egen øvede oplæsning og/ eller læseteater, fx spille juleevangeliet og påskeevangeliet som læseteater i klassen
Historie (3.klasse)
• Opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier
• Arbejde med læseforståelse gennem lærerens dialogiske oplæsning og diskussion af det læste
• Lave idémylder og tankekort: Som indledning til et hvert tekstarbejde skabes forforståelse for den tekst eleverne skal til at læse. Dette kan ske ved at lave et fælles idémylder på tavlen med alle de ord eleverne kender indenfor området. Efterfølgende ordnes ordene i kategorier i et kategoriseret tankekort.
• Arbejde med en begyndende genrebevidsthed om forskellen på ciktive fortællinger i dansk og personlige-‐ og faktuelle beretninger i historie
• Arbejde med forståelsen gennem såvel mundtlig som skriftlig genfortælling af tekster fra faget.
Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 14 LÆSNING - MELLEMTRINNET: 4., 5. OG 6. KLASSE
Når eleverne starter på mellemtrinnet forudsættes det, at ackodningen er mere eller mindre sikker for de cleste elevers vedkommende. Det er nu vigtigt at eleverne konsoliderer deres læsehastighed og samtidig arbejder målrettet med at have en aktiv læseindstilling. Dette kommer ikke af sig selv. Igen er det læreren der skal undervise eleverne i, hvordan man arbejder aktivt med en tekst. Kun ved at være aktive i læsearbejdet opnår eleverne en god læseforståelse. En god læseforståelse kræver:
1. Et godt ordforråd – både kvantitativt (mængden af ord) og kvalitativt (et bredt og nuanceret kendskab til ords betydning – eksempelvis er der mange betydninger af ordet bakke. Vi kan således tale om en bakke i landskabet og en veldækket bakke med morgenmad ( navneord), man kan bakke ud af indkørslen (et udsagnsord) samtidig med at man også kan bakke ud af et besværligt anliggende. 2. En god syntaktisk forståelse ( hvordan er sætninger bygget op – hvad er en hovedsætning og en bisætning og forskellen på disse). 3. En god forståelse for tekstbånd – dvs. de ord, der binder sætninger sammen så meningen fremkommer ved læsningen. I denne sammenhæng kan man tale om sætningsbindere både på teksten makroniveau (eksempelvis overskriften og underoveroverskifter hvordan hænger de sammen med resten af teksten) og på tekstens mikroniveau ( her cinder sætningsbindere som men, og, derfor, på grund af, som, der – blot som eksempler). 4. Evnen til at bruge ens viden om verden i forhold til det læste.
5. Evnen til at danne inferenser -‐ dvs. evnen til at læse mellem linjerne.
6. Evnen til at kunne stille spørgsmål til det læste, når forståelsen bryder sammen (den sikre læser stiller undervejs i sin læsning spørgsmål til det læste). Den usikre læser stopper ikke automatisk op, når forståelsen bryder sammen – her skal læreren hjælpe eleven til at stoppe op og stille spørgsmål).
Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 15 Læsning -‐ Fælles mål -‐ trinmål efter 6.klasse i dansk
• Videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk
• Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning
• Bruge forskellige læseforståelsesstrategier
• Udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt
• Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk
• Kende forskellige læseteknikker
• Tilpasse læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad
• Læse med bevidsthed om eget udbytte
• Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner. Arbejde med anmeldelser af bøger, spil, cilm fx på Elevintra
• Læse selvstændigt dagligt for at opnå gode læsevaner (minimum et værk om måneden)
• Arbejde med læseforståelsesstrategier, særligt hukommelsesstrategier som referat, notater, nøgleord.
• Undervisning i aktiv læsning, hvor eleverne retter fokus mod egen læsning – ”gav det mening”
Mål for læsning i fagene på mellemtrinnet
Matematik
• Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer • læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk.
Idéer til arbejdet med faglig læsning i matematik
• Sæt ord og begreber på matematik ved at arbejde med: Ordkort, ordlister, fælles væg-‐
ordbøger. Der skal undervises eksplicit i hvad det særlige ved det matematiske sprog er.
Historie
• Eleverne skal have kendskab til den berettende teksttype. Hvad er det særlige for denne type tekst?
Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 16 • Eleverne skal sikres et kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagets terminologi (eksempelvis; fæstebonde, herremand, stavnsbånd, arkæologi, nationalhelt blot som eksempler på ord, der optræder i en historiebog for 4.klasse).
• Eleverne skal kende til nominaliseringer i sproge,t og hvordan man kan bryde nominaliseringerne op, så det nærmer sig talesproget, og derved bliver lettere at forstå. • Eksempelvis er ord der ender på – ning og –else ofte ord, der oprindeligt har været et udsagnsord og blevet gjort til et navneord. Eksempelvis; Svækkelse ( svækker), Indsejlingen ( at sejle ind). Læreren skal ved meget tydelige nedslag i aktuelle tekster fra faget vise hvordan man kan pakke disse nominaliseringer ud – og teksten derved bliver lettere at forstå, fordi vi ændrer teksten fra at være passiv ( skjult grundled) til aktiv ( nu ved vi, hvem der gør hvad).
• Kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resume og tidslinje.
Forslag til tiltag i undervisningen i historie på mellemtrinnet
• Aktivering af forforståelsen ved hvert tekstarbejde. Arbejdet kunne startes med idèmylder og tankekort på tavlen over alle de ord som eleverne kender til inden for området. Ordene ordnes herefter i kategorier på et kategoriseret tankekort der hænges op i klassen. • Arbejde med genrebevidsthed. Om forskellen på ciktive fortællinger i dansk og personlige og faktuelle beretninger i historie.
• Arbejde med mundtlig og skriftlig genfortælling af tekster fra faget. Igen er det læreren der modulerer via sin undervisning. På overhead eller whiteboard gennemgås en aktuel tekst. Klassen arbejder fælles med at cinde de centrale nøgleord og begreber, der er vigtige for at kunne genfortælle det aktuelle tekststykke. • Ordpuslespil: Læreren udvælger tekstuddrag fra den aktuelle fælles læste bog i faget. Eleverne læser teksten og lægger den væk. Eleverne får herefter udleveret en limstift, et tomt A4 papir og et skema i A3-‐format, hvorpå alle ord fra teksten fremgår – men blandet sammen. Eleverne skal nu i mindre grupper eller parvis forsøge at rekonstruere teksten. Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 17 LÆSNING I UDSKOLINGEN: 7., 8. OG 9.KLASSE
I udskolingsforløbet øges mængden og kompleksiteten af tekster, der skal læses inden for alle boglige fag. Der stilles nu krav til eleverne om, at de kan skelne mellem forskellige teksttyper og ligeledes til elevernes evne til at vælge hensigtsmæssige læseforståelsesstrategier. Hvor vi i de 2 første skoleforløb har undervist eleverne i forskellige læseforståelsesstrategier, stiller vi øget krav til at eleverne selv er bevidste om hvilke læseforståelsesstrategier, der virker bedst for dem. Læreren skal stadig undervise i forståelsesstrategier, og det må forudsættes at eleverne nu kan udvælge og mere bevidst styre deres læsning og arbejde med teksterne i forhold til læringsmål for den enkelte undervisningslektion og de overordnede trinmål for faget.
Hvilke krav stiller læsningen af faglige tekster i overbygningen til den enkelte elev?
1. Stort fagligt ordforråd 2. Genrekendskab
3. Aktivering af forhåndsviden
4. Elevens metakognitive evner (dvs. elevens bevidsthed om læseformålet og hvilke læseforståelsesstrategier og læsemetoder den enkelte elev opnår størst læring gennem).
5. Elevens kendskab til særlige sproglige og layoutmæssige kendetegn ved forskellige teksttyper og genrer (i matematik benyttes ofte grafer, tekstbokse med fakta, prosatekst og tal i opstillinger, der tilsammen fordrer, at eleven er bevidst om hvordan de enkelte elementer skal læses og i hvilken rækkefølge). I samfundsfag cinder vi ligeledes disse multimodale tekster). 6. Elevens evne til at stille spørgsmål til teksten undervejs i læsning. Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 18 Læsning -‐ Fælles mål -‐ trinmål efter 9. klasse i dansk
• Beherske sikre og automatiserede ackodningsstrategier til læsning af alle typer tekster • Læse sprogligt udviklende tekster • Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk • Anvende hensigtsmæssige læseteknikker • Anvende varierede læsemåder achængig af genre og sværhedsgrad • Fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form • Læse skøn-‐ og faglitteratur hurtigt og sikkert • Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet • Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste • Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur • Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn-‐ og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning
Mål for læsning i fagene -‐ matematik
• Læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer som indeholder matematikfaglige udtryk
• Opstille, behandle, ackode, analysere og forholde sig kritisk til modeller der gengiver træk fra virkeligheden bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler
• Opstille, afgrænse og løse anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater
• Skelne mellem sætninger og decinitioner Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 19 Forslag til tiltag i undervisningen i matematik
• Arbejde med kendetegn for typisk matematiksprog
• Eleverne cinder stykker fra matematiksider og formulerer tekststykkerne ved hjælp af ordforråd der nærmer sig talesproget.
• Arbejde med den matematikfaglig ordbog. Læreren modulerer på tavlen ved sammen med eleverne at udvælge de centrale ord og begreber der skal være i den fælles ordbog for klassen og senere for den enkelte elev. Den fælles ordbog hænger på store oversigtstavler i klassen eller som mindste mål så den til hver en tid er tilgængelig for klassen. Læsning i fagene historie, samfundsfag og kristendom
• Eleverne skal kunne forstå den berettende teksttype og selvstændigt kunne problematisere indholdet bl.a. ved hjælp af tekstproblemløsning
• Eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster
• Eleverne skal have en høj bevidsthed om udbyttet af læsningen
• Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord
• Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af selvvalgt hensigtsmæssig notatteknik.
Forslag til tiltag i undervisningen
1. Fokus på og arbejde med den berettende, beskrivende og diskuterende tekstgenre.
2. Arbejde med læseformålet. Eksempelvis : Hvad skal eleven bruge teksten til, hvad er opgaverne der skal Aindes svar til ? 3. Arbejde med før, under og efter læsestrategier som led af et forløb. Hvad skal I lære og hvad ved I? (her kan bruges begrebskort), hvordan skal vi lære og evaluering i form af eksempelvis fremlæggelse, spørgeskema, ordkendskabskort og nøgleord. Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 20 LÆSEVEJLEDERENS FUNKTIONSBESKRIVELSE
• Læsevejlederen fungerer som inspirator, vejleder og koordinator for skolens arbejde med at udvikle og styrke elevernes læselyst, læse-‐ og skrivekompetencer i hele skoleforløbet. • Læsevejlederens funktion skal ses i sammenhæng med Tjørnegårdskolens læsehandleplan. • Læsevejlederen skal have en stor teoretisk og nuanceret viden om sprogudvikling, læse-‐ og skriveudvikling samt et bredt kendskab til danskfaget, dets progression og Fælles Mål. • Læsevejlederen skal understøtte en levende læsekultur på skolen ved at være en koordinerende og samlende person i forbindelse med lærernes læse-‐ og skriveundervisning og elevernes læse-‐ og skriveudvikling • Vejlede om målsætning for klassen og for den enkelte elev i forbindelse med læsning og skrivning • Rådgive om relevant brug af diverse læringsmetoder og materialer • Formidle ny viden om læsning og læseteorier • Inspirere dansklærerne til en helhedspræget danskundervisning • Rådgive og vejlede om differentieret danskundervisning • Være en ressourceperson i fagudvalget for dansk • Planlægge læsekurser i samarbejde med udvalgte årgangsteam • Deltage i relevante forældremøder og rådgive og informere forældre om skolens læseundervisning, og om deres muligheder for at stimulere og understøtte deres barns sprog og læsning i hjemmet og i fritiden • Samarbejde med kommunens læsekonsulenter, øvrige læsevejledere, skolens specialundervisningskoordinator, skolens D2-‐vejleder samt AKT-‐vejleder
• Deltage i netværksmøder for læsevejledere Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 21 DANSK SOM ANDETSPROG (DSA)
Tosprogedes udfordringer i forhold til læsning:
Alt efter, hvor langt det tosprogede barn er i sin andetsprogsudvikling vil udfordringerne være forskellige. I forhold til ackodning skal det tosprogede barn kende til alfabetets tilhørende lyde, som kan være anderledes end på modersmålet. Et begrænset ordforråd på dansk kan medføre udfordringer med at skulle ackode til et evt. ukendt ord.
Hvilket begreb det ackodede ord dækker over og hvad det betyder på modersmålet må overvejes. De danske bøger, som de tosprogede elever møder i skolen, vil oftest tage udgangspunkt i en dansk kulturel kontekst, hvilket yderligere giver et overarbejde for det tosprogede barn at skulle forholde sig til en mindre kendt verden. Endelig kan sætningsstrukturer og grammatiske forhold udfordre særligt, hvis det tosprogede barn ikke har tilstrækkelig erfaring med dansk talt og skrevet sprog. Forslag til tiltag i undervisningen:
• Læreren indtænker hele tiden i sin undervisning forforståelse og har fokus på sprog, sprogbrug, førfagligt såvel som fagligt ordforråd. • For at modvirke udvikling af funktionelle analfabeter skal der lægges op til en aktiv meningssøgende læseproces, således at der arbejdes med teksten både før, under og efter læsningen i relation til de ovenfor nævnte områder.. • Det enkelte fag må man betragte som et nyt sprogfag, og man må tydeliggøre fagets genrer for eleverne, så de derved kan trække på en genremæssig forforståelse. Derved får man delvist læseformålet forærende. Til støtte for dette arbejde kan man inddrage kolonnenotater, ordkort, begrebskort osv.
• Samtidig skal man være sig bevidst, at det kræver meget konsolideringsarbejde at lære nye ord. (60 gange).
• Læsning og skrivning, samtale og lytning må derfor gå hånd i hånd. En stor variation inden for disse kategorier vil stimulere processen, hvis disse aktiviteter er relateret til hinanden
Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 22 Faste tiltag og evaluering på Tjørnegårdskolen i forhold til DSA:
• Sprogscreening af tosprogede, når skolen modtager en ny tosproget elev foretager den DSA ansvarlige en sprogscreening af eleven, og gennemgår resultatet med pågældende lærere.
• De frivillige nationale læsetests i DSA – resultaterne gennemgås med årgangens lærere.
• Nationale tests i diverse fag
• Skolens faste test-‐procedure.
• www.vishvaddukan.dk
Tjørnegårdskolens har udarbejdet en handleplan for D2 området 2011-‐2013.
Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 23 LÆSNING OG IT/DIGITALE MEDIERS INDDRAGELSE I
LÆSEPROCESSEN
IT inddrages i forbindelse med læseudviklingen af clere forskellige grunde. Grundlæggende kan man sige, at IT kan bruges som generelt og supplerende værktøj i den almene læse-‐ og skriveundervisning – og som kompenserende hjælpemiddel i resurseundervisningen for elever med læse-‐ og skrivevanskeligheder. Eleverne vil løbende møde IT i stort set alle fag, hvor det forventes, at de kan mestre en række forskellige IT-‐kompetencer og bruge computeren såvel til at læse og ackode digitale tekster af forskellig slags, og som middel til at udtrykke sig ved hjælp af elektroniske tekster, lyd, fotos, graciske acbildninger m.v. I faghæftet om It-‐ og mediekompetencer i folkeskolen peges på, at IT inddrages i den faglige og tværfaglige undervisning ud fra de cire temaer: informationssøgning – produktion og formidling – analyse – og kommunikation, vidensdeling og samarbejde. Nye digitale tekstformer: Når eleverne møder hypertekster på nettet, skal de have en forståelse af, at den er bygget op af tekster i bred forstand, som er indbyrdes forbundet via links. En tidssvarende læsekompetence omfatter derfor også ackodning, forståelse og navigation i multimodale tekster, uanset om det er i en bog eller på nettet. Der arbejdes løbende på en større tilgængelighed til netbaseret undervisningsmateriale – fx E-‐bøger, og på en større tilgængelighed og variation af computerhardware som redskab til differentiering i undervisningen. Skolens læringscenter acholder kurser for alle lærere i brug af netbaserede undervisningsmaterialer. Alle lærere har deres egne arbejdscomputere/iPads. Til næste år arbejdes der på at installere aclåste opbevaringsmuligheder til elevernes personlige computere i forbindelse med indsatsen: ”Bring your own device.” Skolens læringscenter har udarbejdet en IT-‐ og mediehandleplan med nærmere beskrivelser.
Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 24 EVALUERING OG TEST
Formålet med at teste og evaluere er, at få et overblik over de enkelte elevers kompetencer indenfor læsning og stavning, og ad den vej støtte og videreudvikle deres læse-‐ og stavefærdigheder bedst muligt. Lærerne kan bruge resultaterne til at tilrettelægge en undervisning der tager højde for det niveau eleverne becinder sig på. Lærerne fra Tjørnegårdskolens læsecenter samt læsevejlederen gennemgår i fællesskab resultaterne med dansklæreren. Her lægges der planer for det videre arbejde i klassen med læsning og stavning. Derudover bruges møderne også til at udpege hvilke elever der kan have brug for en grundigere udredning ift. test-‐resultater og lærernes øvrige observationer som ligger til grund for en vurdering af evt. indsatser. Se ovenstående ift.elever i læsevanskeligheder. Derudover acholdes der tidlig indsatsmøder i bh.kl. 2 gange årligt og læsekonferencer for de øvrige årgange 1 gang årligt, hvor der også tales om elevernes læse-‐ staveudvikling. Vi tager følgende læse-‐ og staveprøver på Tjørnegårdskolen Bh.klasse: Individuelle sprog/lyd-‐evalueringstest (Ina Borstrøm), KTI, TRAS
1. klasse: OS64 i november og maj måned. Stavetest: Dino-‐diktat
2. klasse:
OS120 eller Ina Borstrøms sætningslæseprøve i november og maj. Stavetest: ST2 og nonords-‐
delen fra DVO´s screening i slutningen af 2.kl. National test i dansk – der testes i områderne sprogforståelse, ackodning og tekstforståelse. 3. klasse:
SL60 november og maj, og stavetest ST3 i maj
4. klasse: SL40 eller Ina Borstrøms læseprøve i november og maj. Stavetest: ST4 i maj. National test i dansk: sprogforståelse, ackodning og tekstforståelse 5. klasse:
Lærerne på årgangen vurderer selv om de vil tage læseprøven LÆS5. Stavetest: ST5
6. klasse:
TL1 tages i september måned. Stavetest: ST6. National test i dansk: sprogforståelse, ackodning og tekstforståelse
Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 25 7. klasse:
Stavetest ST7
8. klasse:
TL3 i september måned. Stavetest: ST8. National test i dansk: sprogforståelse, ackodning og tekstforståelse.
ELEVER MED LÆSE- OG SKRIVEVANSKELIGHEDER
Læsevanskeligheder er et misforhold mellem elevens færdigheder og de forventninger, som er til eleven på det pågældende klassetrin. Elever kan overordnet have vanskeligheder med enten ordackodningen eller sprogforståelsen. Men læsning er en kompliceret sproglig proces, som kræver, at læseren udvikler og er i stand til at koordinere mange forskellige færdigheder. Det betyder, at der kan være mange årsager til, at en elev oplever læsevanskeligheder. Vi skelner mellem forebyggende, foregribende og indgribende indsats i forhold til elevens skriftsprogsudvikling. Den forebyggende indsats optimerer elevernes mulighed for udvikling og udmønter sig i generelle tiltag for alle børn, fx lærernes undervisning i læsestrategier. Foregribende indsatser, eksempelvis læsehold, iværksættes for udvalgte børn, der har brug for lidt ekstra undervisning. Den indgribende indsats er resurseundervisning, hvor vi sætter konkret ind mod konstaterede vanskeligheder. Den indgribende indsats organiseres, som udgangspunkt, i kortere forløb med tydelige mål. Oversigt over foregribende og indgribende indsatser
• Bh.kl: holddeling fra start, elever med behov modtager kurser med fokus på sproglig udvikling.
• Specialundervisningsforløb i klasserne/ holddeling.
• Fra 1.-‐5.kl.: elever med behov tilbydes læsekursus på skolens læsecenter af en varighed på 6-‐8 uger. • Fælles forløb med læsevejleder: læsevejleder og dansklærere planlægger differentierede aktiviteter. • Læseklassetilbuddet
Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 26 Tjørnegårdskolens læseklasse-‐tilbud
Dyslektikere eller elever med svære læse-‐/stavevanskeligheder visiteres af læsecentrets medarbejdere til skolens ledelse, som herefter træffer afgørelse i samråd med PPR. Det overordnede formål med Tjørnegårdsskolens tilbud, er at give elever med dysleksi eller svære læse-‐/stavevanskeligheder et intensivt specialundervisningsforløb samtidig med at de bevarer tilknytningen til deres stamklasse. Dette ligger i forlængelse af Roskilde Kommunes målsætning om den inkluderende skole.
Målet for den enkelte elev vil være: • At eleven kommer i besiddelse af ackodnings-‐ og læsestrategier, og bliver bedre i stand til at leve op til de krav, der stilles i folkeskolen • At eleven anvender IT som kompenserende redskab og som undervisningsmiddel – også i tiden efter læseklasse-‐tilbuddet.
• At elevens selvværd styrkes
• At eleven føler et tilhørsforhold til sin stamklasse
• At forældre inddrages mest muligt så der skabes indsigt i – samt større forståelse for og mulighed for at støtte op om elevens vanskeligheder
• At lærerne bliver opkvalicicerede og vejledt i forhold til at kunne varetage undervisningen af eleven i klassesammenhænge
• På sigt skulle indsatsen bidrage til at eleverne får kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Elever som har dyslektiske vanskeligheder tildeles en IT-‐rygsæk, og tilmeldes lydbogsbasen NOTA og Materialebasen som i dag er blevet slået sammen således at materialebasen er lagt ind i Nota. Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 27 DIGITALE MEDIERS ANVENDELSE AF IT SOM
KOMPENSERENDE REDSKAB
It-‐programmer Både lærere og elever på de forskellige trin og i de forskellige fag bør være bekendt med og kunne inddrage en række forskellige programmer, når det skønnes hensigtsmæssigt for læsetilegnelsen. Det drejer sig dels om almene værktøjer til at læse og skrive som f.eks. tekstbehandlingsprogrammet Word og Photostory, og om direkte læse-‐ og skriveunderstøttende programmer som CD-‐ORD. Specielt bør der være øget opmærksomhed på, at digital og syntetisk tale kan inddrages i øget omfang med udbytte både i almenundervisningen og i ressourceundervisningen. Skolen råder aktuelt over en række læse-‐relevante it-‐værktøjer og programmer samt licens til en række web-‐tjenester. Herudover er det muligt at inddrage gratis-‐programmer. Med elevernes uni-‐login kan alle elever og forældre gratis downloade programmer via hjemmesiden Tjektasken.nu. Generelle værktøjer:
• CD-‐ORD – læse-‐ og skriveunderstøttende værktøj med digital oplæsning, stavehjælp m.v. • Skan-‐Read – skanningsprogram, der kan skanne tekster, så de bl.a. kan oplæses med CD-‐
ORD • Photostory – gratis program til multimediepræsentation med tekst, billede og lyd -‐ alle niveauer Træningsprogrammer / mikroværkstedets programpakke:
• 10-‐cinger – træningsprogram med udtale af bogstaver, stavelser, ord og sætninger -‐ indskolingen • Alf og Alfabetet – stavetræning – indskolingen
• Lyd og læserummet – indskoling
• Læsehuset – indskoling
Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 28 Det er et mål, at Læsecenteret og Læseklassen på sigt tildeles iPads til brug i undervisningen, da der er udviklet rigtig mange undervisningsrelaterede Apps som eleverne kan få glæde af. Skolen har i maj måned 13 tildelt alle lærere på skolen en iPad. LP MODELLENS ANVENDELSE SOM ANALYTISK REDSKAB
Det er et fortløbende mål på skolen, at lærere og vejledere benytter LP-‐modellen som et analytisk værktøj i den pædagogiske praksis i forhold til elever med sprogforståelsesproblemer og læse-‐stavevanskeligheder, og i forhold til gruppelæseprøvernes resultater i de enkelte klasser. I skoleåret 13-‐14 vil vi i stedet for én årlig klassekonference pr. årgang, dele den op i to konferencer med forskelligt indhold – den ene skal handle om elever med AKT-‐
vanskeligheder og specialpædagogiske behov, og den anden skal være en konference om læsning – både i forhold til gruppelæseprøvernes resultater og ift. elever med læse-‐ og stavevanskeligheder. På begge typer af konferencer tænker vi at bruge LP modellen på enkelte elever med vanskeligheder, og på hele klasser hvor vi mener det er relevant at undersøge noget nærmere i forhold til. hvilken indsats der skal sættes i gang. På konferencerne tages der stilling til hvornår og med hvilke deltagere LP modellen skal udfærdiges, vejlederne tilbyder hjælp til dette. På sigt skulle det gerne medføre at lærerne i de forskellige teams laver LP modeller i forhold til læsning på egen hånd på samme måde som de i dag gør det i forhold til AKT og specialpædagogiske vanskeligheder. Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 29 FORÆLDRESAMARBEJDE I FORHOLD TIL LÆSNING
Skolen må understrege og underbygge den afgørende betydning, som forældrene og andre ressourcepersoner har for barnets læseudvikling. En god læseudvikling kræver et godt samarbejde. Læsevejlederen deltager på forældremøder i 1. klasse og 4.klasse, og ved behov.
Skolen sørger for: • Generel information til forældrene om læse-‐ og skriveprocessen – fx via forældreintra, skolens hjemmeside og folder
• Råd og vejledning til forældre om deres rolle i elevens læse-‐ og skriveproces • Information om begreber som: læsekontrakter i elevintra, boganmeldelser mv.
• Information om den fortsatte vigtighed af forældres interesse for læsningen og samtale om teksterne -‐ meget gerne også avisen og fagtekster for herigennem at øge elevernes genrebevidsthed og ordforråd • At introducere forældrene til hverdagens tekster og læsemåder fx instruktionslæsning af bageopskrifter og spilleregler, punktlæsning i busplaner, nærlæsning og samtale om litterære tekster m.v. • At konkrete aftaler angående læseindsatsen tydeligt fremgår af elevplanen. Forældrene skal vide at:
Man kan tale om forskellige slags læsning eller rettere niveauer i deres børns læseaktivitet:
1. At læse for at lære at læse, dvs. lære den tekniske side af læsningen, altså at lære at ackode hvert enkelt ord. Det er det, børn gør mest af i starten af skoleforløbet. Men de skal jo lære at ackode sværere og sværere ord, så de får undervisning i den tekniske side af læsningen til langt op i skoleforløbet. 2. At automatisere sin læsning, dvs. at man bliver så sikker i at ackode ordene, at man kan læse hurtigt og uden besvær, og derfor kan man koncentrere sig om at forstå det, man læser. Den eneste måde at automatisere sin læsning på er ved at læse meget – og helst op til ½ time hver dag, og det må ikke være med tekster med for svære ord for barnet. Vi ved, at børn, der læser meget og også i deres fritid, bliver bedre til at læse end børn, der ikke læser i deres fritid. De får altså trænet deres læsefærdigheder meget mere, og derfor opfordrer skolen til, at børn læser tekster hver dag både i skolen og derhjemme. Til det brug kan det da være en god idé at låne bøger på biblioteket.
Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 30 3. Og så er der en tredje slags læsning – og det er jo egentligt det, der er formålet med at lære børnene at læse – nemlig det, at barnet læser for at indgå i en kommunikation med andre eller for opnå et eller andet:
• det kan være, at barnet gerne vil have noget at vide om fx et bestemt dyr
• barnet vil fx bage en kage, og så skal barnet kunne cinde, læse og følge opskriften
• og endelig kan barnet være interesseret i at læse for at få en god oplevelse, fx Harry Potter
Mens de to første læseaktiviteter – at læse for at lære at læse og at læse for at få automatiseret sin læsning – kræver tekster med ord og bogstaver, åbner den sidste slags læsning op for andre muligheder, som de elektroniske medier giver os.
Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 31 SPROGSTIMULERENDE AKTIVITETER I SFO’EN
I SFO’en betragter vi sprogstimulering som en integreret del af det øvrige pædagogiske arbejde, ud fra en grundlæggende antagelse om, at børn udvikler deres sproglige kompetencer igennem deres deltagelse i mange forskellige aktiviteter, f.eks. gennem samvær, leg, oplevelser, fortælling, planlagte og uplanlagte aktiviteter. Vi anser SFO’ens sprogstimulerende arbejde som et supplement til skolens øvrige læseudvikling, hvor skolens undervisningsdel fokuserer på den formelle indlæring, mens SFO’en fokuserer på at optimere den læring, der sker i SFO’ens mere uformelle samvær – fortrinsvist byggende på børnenes interesser og nysgerrighed samt deres optagethed af det sociale samvær, de har med deres kammerater. Vi tilstræber derfor at have opmærksomhed på at skabe gode vilkår for børnenes muligheder for sproglig udvikling i hverdagens mangfoldige aktiviteter og sociale interaktioner.
Vi har i dette arbejde særligt fokus på:
• At børnene udvikler deres evne til nuanceret at bruge sproget til at skabe kontakt og kommunikere, bl.a. igennem udvikling af deres dialogkompetence
• At børnene udvikler deres ordforråd og deres forståelse for omverdenen
• At børnene træner læse-‐og skrivefærdigheder som et naturligt led i SFO’ens daglige aktiviteter
To af SFO’ens pædagoger har i skoleåret 12/13 deltaget i Roskilde kommunens kurser vedr. sprogstimulering i SFO’er og 3 pædagoger er tilmeldt kommende skoleårs kurser om samme. Kurserne har til formål at øge pædagogernes opmærksomhed på at udnytte alle de muligheder for sprogstimulering, der er i SFO’ens almindelige hverdag. Herudover har alle pædagoger fået stillet en iPad til rådighed og der planlægges pt. et kursus for alle pædagoger om inddragelse af iPads i det pædagogiske arbejde, hvor også sprog-‐, læse – og skriveudvikling vil indgå.
Tiltag og aktiviteter i 13/14:
For at sikre et sprogligt stimulerende miljø i SFO’en vil vi være særligt opmærksomme på:
• At udnytte alle SFO’ens muligheder for meningsfulde samtaler mellem pædagoger og børn,. Samtaler, der tager udgangspunkt i børnenes oplevelser og interesser, deres undren over ting eller handlinger, italesættelse af følelser etc. Pædagogerne kan igennem at være lyttende, nysgerrige og interesserede fungere som sproglige rollemodeller og herved Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 32 medvirke til at opøve såvel børnenes dialogiske færdigheder, som deres ordforråd og viden om verden.
• At støtte dialogen børnene imellem, igennem guidning i at bruge sproget i diverse forhandlinger om lege, koncliktløsning mm.
• At skabe ”stillerum”, hvor der tilbydes højtlæsning/dialogisk læsning af relevante bøger og sikre et skiftende og varieret udbud af bøger, som børnene selv kan kigge og læse i. Vi vil derfor fortsætte med at modtage bogkasser fra Roskilde bibliotek, der indeholder både billedbøger, let-‐læsningsbøger, fagbøger for børn og tegneserier.
• At børnene læser og skriver så meget som muligt i forbindelse med SFO’ens øvrige aktiviteter – selvfølgelig achængigt af deres alder og færdigheder. De skal f. eks være med til at læse opskriften, når vi bager og selv skrive opskriften af, hvis de vil have den med hjem, vi kan spille spil, der fordrer læsning etc.
• At børnene i forbindelse med deres selvskabte aktiviteter har rige muligheder for at fremstille tekster, hvor pædagogerne støtter børnene i selv at skrive. F.eks. skrive små tekster til deres tegning/lave små bøger , lave skilte, som børnene bruger i deres leg, fremstille medlemskort til deres klubber etc.
• At vi hjælper børnenes med informationssøgning om emner, der interesserer børnene – såvel i SFO’ens opslagsværker, som digitalt.
• At vi kommer til at arbejde med kreative produkter på iPads, der også inddrager det at læse og skrive, f.eks. gennem arbejde med fotos og cilm.
Sprogstimulering af tosprogede børn i SFO’en:
Omkring en tredjedel af SFO’ens børn er tosprogede med indbyrdes meget forskellige sproglige kompetencer. Som reglen går også 3-‐4 børn fra skolens modtageklasser i SFO’en. Disse børn har ofte kun opholdt sig i Danmark i få måneder og er lige begyndt at lære det danske sprog.
SFO’ens ovenfor beskrevne indsatser for at skabe et sprogligt stimulerende miljø retter sig også mod disse børn med særlig opmærksomhed på:
• At pædagogerne taler meget med børnene og at det er vigtigere, at samtalerne handler om emner, børnene er engagerede i, end at sproget i samtalen er korrekt.
• At børnene deltager i aktiviteter, der giver dem mulighed for at stifte bekendtskab med nye ord og begreber og at pædagogerne samtaler med børnene om disse.
• At børnene får evt. nødvendig hjælp til at indgå i sociale relationer med andre børn, så de igennem leg og samvær udvikler deres sprog
Tjørnegårdskolen: læsehandleplan 13/14 side 33 • At der udvises interesse for barnets modersmål SFO’en skal i skoleåret 13/14 deltage i et samarbejde med områdets børnehuse og undervisningsministeriets tosprogstaskforce omkring tosprogedes børns overgang mellem dagtilbud og skole/SFO. Samarbejdet skal rette sig imod at nedbringe antallet af børn der har brug for en fokuseret sproglig indsats. En pædagog skal i denne forbindelse deltage i et uddannelsesforløb og vi vil i løbet af året formodentlig udarbejde nye handleplaner på baggrund af projektet
© Copyright 2025