Tværsnitsmodel over psykologiske elementer i læring af boglige fag I dansk læringsteoretisk tradition er bestemte elementer i boglig læring fremhævet hhv. underbetonet: Bemærk at de følgende seks psykologiske grundprocesser skal virke sammen, om det samme faglige stofelement, samtidigt, 1) for at den boglige læreproces overhovedet kan starte, 2) for at sikre boglig læring af kvalitet dvs. tilegnelse af et bestemt veldefineret fagligt indhold, 3) for at sikre en fagtilegnelse af større omfang. Figuren er et ”landkort” over de centrale elementer i den psykologiske dimension i læreprocessen. Så at sige et ”tværsnit” af den boglige læreproces. Disse seks faktorer kan direkte påvirkes af undervisningen. Modsat faktorerne uden for selve læreprocessen, se nederste tekstboks til venstre. For at kunne tale præcist om læring som en særlig psykologisk proces må man have nogle relevante ord, nogle læringspsykologiske begreber at tale med Forståelse, fordybelse i analytisk hhv. kreativ faglig tænkning og opgaveløsning, kognition, metakognition, refleksion, kritisk analyse, intellektuel selvopmærksomhed: ”Hvordan er det jeg tænker”? Ideudvikling, læringsplanlægning, struktur og strategiskift mht. fagets udfordringer Tænkning Kropslig handlen Organisere egne fagrettede læringshandlinger, praktisk og socialt i undervisningen og ved ekskursioner, udforskning og eksperimenter. Og i hjemmearbejdet. Tidsfordeling job/skole, igangsætning af læringshandling, handlekraft i den faglige læringsaktivitet og tempo. Virkeliggørelse af læringsplaner. Færdiggøre og aflevere opgaver. Energi i den nødvendige motorik. Sprog Fagets sprog: Ethvert fag er også et sprog: Fagudtryk, fagbegreber og faglige sætningsformer. Diktion og udtryk. En ”grammatisk” fagmæssig logik i sammenstillingen af sproglige budskaber om faget. Sprog om faglig læring (Kunne bede om hjælp til noget bestemt hhv. beskrive egen læring). Faglig skrivekompetence: Opsætning, struktur, orden. Samt præcision i det almene sproglige udtryk og forståelse. Optagethed af ords betydning. Kendskab til fremmedord Fremhævede elementer i dansk læringstænkning Læring Af konkrete fagelementer i et bogligt fag Underbetonede elementer i dansk læringstænkning Energi til at holde faglæringen i gang længe nok. Lystlogik, interesse, holden af faget, kulturel socialisering, følelser, værdier, nysgerrighed, læringens meningsfuldhed, læringsmål, livsmål, selvværd, selvtillid Vigtige rammefaktorer er: Begavelse: Niveau og profil, elevens personlighed og sociale kontaktformåen (f.eks. til læreren), ungdomskulturer, familiekulturens skoleopfattelse, kønsroller, elevens fysisk energi og sundhed/livsstil (evt. misbrug), socioøkonomi m.m. Miljøets vurdering af meningsfuldhed med læringen. Motivation Hukommelse Sansning, opmærksomhed & koncentration Faglig grundviden, disponible forkundskaber, viden om begrebers indhold, fagligt ordforråd, Præcist metodekendskab mm. Præsent kendskab til fagets vigtigste empiriske elementer. Velstruktureret viden om læring. Hukommelsen sikrer fastholdelse og faglig korrekt genkaldelse og faglig eller praktisk anvendelse af kundskaberne. Fange præcist, hvad der skal læres i faget. Se og høre. Fokuseret & eksklusiv sensorisk og mental koncenRespekt for læreren & forældre, tration på lærerens faglige stoffremkulturel koreografi, viljestyrke. stilling og undervisningsmaterialer Livsmål, vedholdenhed, selvdisog egen læring. Opdage hvad ciplin, udholdenhed, anstrengelse, opgaver går ud på, fokusere på nødvendighedslogik, overvindelse fagelementer og på de faglige af vanskeligheder, og mestringssupportsystemer i klasseværelset glæde/vilje ”jeg vil kunne dette” Læs videre i Poulsen, S. C. Tilegnelse af boglige fagkundskaber, Slagelse: MetaConsult Forlag, 2006, 300 s. K-421b, 130418 - udvikling af uddannelse © by Sten Clod Poulsen, Slagelse www.metaconsult.dk Nuancering af opgøret med "Den sorte Skole" Dansk moderne pædagogik: Lystlogikken Forståelsesorientering og kritisk problematiserende tænkning Problemorientering, projektpædagogik, tværfaglighed, medindflydelse Selvstændig udforskende aktivitet, procesfokus, selvvalg, moduler/emner Den lærendes refleksion over egen erfaringsdannelse Humanisme og demokrati - og en del socialisme - og nyliberalisme Rummelighed, værdipluralisme, "alle skal uddannes" Den sorte Skole: Tvangs- og nødvendighedslogikken Stramt lærerstyret undervisning i naturvidenskabsfag, fremmedsprog mv. Hovedvægt på læsning, skrivning og regning. Præcise fagkundskaber. Systematisk og aktiv brug af hukommelsen – til tider uden forståelse Forestillinger, som også må problematiseres og videreudvikles Her lagde "68kritikken" snittet og udelukkede de nedenstående elementer Her er vigtige elementer, som delvis også er vigtige i dag Punktvis fokusering på komplekse semantiske kundskaber (salmevers) Rigoristisk lærerstyret træning og øvelse i færdigheder Ukritisk respekt for læreren som total autoritet mht. fag og verden og liv Frasortering af det store flertal af elever ud af skolen Kristen fundamentalistisk indoktrinering: Gud, konge, fædreland Kultivering af ydmyghed og underkastelse: Intimiderende overhøring Disciplin, detailregulering af elevernes opførsel: Ekstern viljeslogik Autoritær fysisk og psykisk vold og afstraffelsesformer Elementer, der er uforenelige med en moderne vestlig uddannelseskultur Ny figur 7.1 til Kap. 7: "Den fordrevne hukommelse" i: Poulsen, S. C. Tilegnelse af boglige fagkundskaber, Slagelse: MetaConsult Forlag, 2006 K-309, 111102 - udvikling af uddannelse © by Sten Clod Poulsen, Slagelse www.metaconsult.dk Menneskets hukommelsessystemer Implicitte (tavse) Priming Eksplicitte /deklarative (med sprog) Procedural Rækkefølge af handlinger , og tankefaser m.m. Kan være eksplicitte under læring - f.eks. cykling eller faser i opgaveløsning Fonologisk og siden sløjfe blive implicitte Halvt bevidste kropslige fornemmelser Taktil Eks.: genkendelse af materialers overflader fx tøj, træ. Spatial Eks.: Finde vej i en bygning Semantisk Episodisk Viden og erkendelse i sproglig form og faglige tegnsystemer Situationer og følelsesbetonede begivenheder. Personlig viden. Livshistorie Uvilkårlig opfangning i øjeblikshukommelsen perceptuelt, sensorisk Visueltrumlige tegnebrædt Central eksekutiv instans Episodisk buffer Fastholdes og bearbejdes i arbejdshukommelsen Prospektiv Perceptuel kategorispecifik Eks.: genkende en vandkande eller en kop næsten uanset udformningen hukommelse kunne forstås som eksplicit plantænkning, der når ind i fremtiden Fæstnes i langtidshukommelsen og konsolideres ved repetition og praktisk brug Figur 8.1 s. 110, version 121105 i: Poulsen, S. C. Tilegnelse af boglige fagkundskaber. Slagelse: MetaConsult Forlag, 2006, 300 s. K-334, 130301 - udvikling af uddannelse © by Sten Clod Poulsen, Slagelse www.metaconsult.dk Semantiske hukommelsessystemer og boglig læring De tre semantiske hukommelsessystemer er knyttet til forskellige dele af hjernen. De er alle tre nødvendige for tilegnelsen af boglige fagkundskaber. Hvert system har sine egne forudsætninger og de tre systemer fungerer helt forskelligt Det kræver en særlig indsats at flytte det boglige vidensstof videre fra det ene system til de andet og til det tredie. Det sker ikke af sig selv Forskellige læringsstile kan have betydning for, hvorledes en konkret elev bedst tackler overgangen mellem de forskellige semantiske hukommelsessystemer Langtidshukommelsen Glemsel Kan indtræde i og efter hver af de tre faser. Løsrevne fagelementer kan imidlertid fastholdes i situationshukommelsen selv om de ikke huskes som del af en semantisk faglig vidensstruktur Spredt i hjernebarken. Stoffet fæstnes bl.a. ved koncentreret indsats med gradvist fravalg af support-systemer og selvoverhøring igen og igen. Arbejdshukommelsen I hjernens pandelapper. Det faglige stof fastholdes og bearbejdes midlertidigt ved en bevidst anstrengelse støttet af supportsystemer og forkundskaber samt bevidst tænkning og vilje. Øjeblikshukommelse Hjernen opfanger af sig selv det faglige stof, der er kommet ind i opmærksomhedsfeltet og fastholder det i nogle sekunder. Sker i sansecentrene. Eleven kan i betydeligt omfang bestemme hvad opmærksomheden rettes mod. Konsolidering Hvis stoffet i langtidshukommelsen skal bevares og kunne genkaldes aktivt (dvs. ikke blot genkendes) - og anvendes - skal det repeteres med stigende intervaller og i forskellige situationer. Vigtigt at have et begrensmæssigt ”kategorielt” ”landkort” over fagkundskaberne Ny figur til Kap. 9: "Boglige hukommelsessystemer" i: Poulsen, S. C. Tilegnelse af boglige fagkundskaber, Slagelse: MetaConsult Forlag, 2006. 300 s. K-307,130419 - udvikling af uddannelse © by Sten Clod Poulsen, Slagelse www.metaconsult.dk Nødvendige og tilstrækkelige læringsfaser ved tilegnelse af boglige fagkundskaber AFKLARING: A) Læringsbeslutning: En personlig og (familie-)kulturel udviklingsfase. (Situationshukommelsen). Vejledning o.l. kan være afgørende. Produkt: Fysisk og psykisk fremmøde, vilje til at lære og nærvær i undervisningen. LÆRING: Læringsforberedelse B) Opdagelse af nye fagelementer og læringsmål: Øjeblikshukommelsen Opmærksomhed på lærerens fagfremstilling. Opnåelse af en klar ide om næste læringsmål, lektier og opgaver efter mødet med ny faglighed. Faglige forkundskaber og læringskompetencer mobiliseres. Faglige materialer, situationsvilkår og andre supportmuligheder afklares. Produkt: Konkret læringsparathed mht. bestemte fagkundskaber, bestemte læringsmål. Tilegnelsesfaser C) Forståelses- og metodefase frem til første mestring : Arbejdshukommelsen Aktiv selvstændig bearbejdning i arbejdshukommelsen støttet af indre og ydre supportsystemer. Selvstændig metodisk virksomhed. Kombination med hidtidige boglige fagkundskaber. Produkt: Supportafhængige midlertidige (ustabile) nye fagkundskaber. D) Hukommelsesfasen: Langtidshukommelsen Fæstnelse af de nye fagkundskaber i langtidshukommelsen. Og opbygning af et mentalt oversigtskort (kategorier) over kundskaberne til brug ved genkaldelse. Produkt: Supportuafhængige foreløbigt stabile fagkundskaber. Testfase KONSOLIDERING vedligeholdelse og langtidssikring E) Fagtest, eksamen og prøver: Øjebliks-, arbejds- og langtidshukommelse Konstatering og demonstration – for den lærende person selv og for andre - af læringsresultater ved faglige prøver. Genkaldelse og brug af fagkundskaber uden support. Produkt: Synliggørelse af de fagkundskaber, som er mestret. F) Intervalrepetition, faglig anvendelse af kundskaberne og nye boglige fagtest. Produkt:Viljesbestemt langtidsgenkaldelse af fagkundskaber til faglig brug. Indarbejdelse af fagkundskaber i tværfaglige kompetencer. G) Omsætningen af det lærte i andre kontekster. Praktikfase: Udvikling af præstationskompetencer. Brugsfase: I erhvervsarbejde, videregående læring eller hobbies. Produkt: Arbejdsresultater hhv. nye fagkundskaber eller interessant mental udvikling. Dette er Figur 13.2, version 130418, af s. 180 i: Poulsen, S. C. Tilegnelse af boglige fagkundskaber. Slagelse: MetaConsult Forlag, 2006, 300 s. K-336c, 1304128 - udvikling af uddannelse © by Sten Clod Poulsen, Slagelse MOTIVATIONSPROCES: Integration og udvikling eller fravalg, forvirring evt. blokering eller aggression: Når den lærende person skal leve med sine egne nye læreprocesser, fagkundskaber og kompetencer, vil der ske en personlighedspsykologisk, social og kulturel proces og bearbejdning heraf. Nye kundskaber har effekt på elevens eller kursistens liv. Afgørende er, at læringen og indsatsen alt i alt af personen selv bedømmes som meningsfuld. Bearbejdningen af læringens konsekvenser kan føre til bedre engagement og integration af personen i læringsmiljøet - skolen - og værdsættelse i familien eller der kan ske det modsatte eller noget tredie. Processen kan være stærkt følelsesbetonet og de forskellige følelser kan virke fremmende eller hæmmende ind på den videregående læringsvirksomhed. Der opstår herved gradvist en ”læringshabitus”. Det gælder såvel "gammeldanskere" som "nydanskere". www.metaconsult.dk CV: Chefkonsulent cand. psych. Sten Clod Poulsen, MetaConsult Uddannelse: Uddannet som cand. psych. med specialisering inden for psykologiskpædagogisk forskning. Videreuddannelse: Studieophold v. Institut for organisation og arbejdssociologi KHH. I en årrække deltagelse i intensive konsulentuddannelser inden for gestaltpsykologi og systemisk psykologi mv. Konsulentarbejde og selvstændig: Konsulentarbejde fortrinsvis i uddannelsessektoren. Konsulent hos erhvervspsykologerne „Kjær & Kjerulf“ i 1990-1991 med opgaver i erhvervsvirksomheder. Fra 1991 selvstændig og direktør for „MetaConsult“ med konsulentarbejde primært i uddannelsessektoren. MetaConsults virksomhedsområde: Ny læringstænkning, metoder og modeller om kompetenceudvikling og intensivering af læring. Læringsstil og elevplaner. Uddannelse af teamkoordinatorer i lærerteam. Udvikling af lærerteam. Lederteambuilding og pædagogisk udvikling i skoler og uddannelsesinstitutioner. Psykisk arbejdsklima. Kollegial supervision. Empiriske erfaringsopsamlende evalueringsprojekter. Se kundeudtalelser på hjemmesiden. MetaConsult Forlag: MetaConsult omfatter tillige et forlag, der har udgivet bøger, teksthæfter, træningsvejledninger, pædagogiske posters og videofilm se webside. Senest: Poulsen, S. C. Tilegnelse af boglige fagkundskaber. Slagelse: MetaConsult, 2006, 300 sider, pris 345 kr. plus forsendelse 65 kr. ved køb direkte fra forlaget. Poulsen, S. C. Målstyret kompetenceudvikling i undervisning og læring Slagelse: MetaConsult, 2002, 330 sider, 295 kr. Plus forsendelse 65 kr ved køb direkte fra forlaget. Poulsen, S. C. Ledelse af selvstyrende lærerteam / Ledelse i selvstyrende lærerteam Slagelse: MetaConsult, 2012. 3. let reviderede udg., 236 s. 295 kr. Plus forsendelse 65 kr. Bogen kan købes som udprint i ringbind for 295 kr. CD med bogens tekst og teamværktøjer kan købes separat. Poulsen, S. C. Nye læringsrum og fleksible tilrettelæggelsesformer i voksenuddannelserne ved VUC Sønderjylland. 2004, 113 sider A4 format. Kan downloades fra MetaConsults hjemmeside. Forskning: Empirisk forskning, begrebs-, model- og teoriudvikling vedrørende læring bl.a. i klasseværelset, læringskompetencer og studiekompetencer, motivationsudvikling, nye pædagogisk-metodiske undervisningsformer, studieforløb og frafald, den kulturelle ramme om læring, lærerpersonlighedens betydning i undervisningen, livsformernes møde i uddannelsesinstitutioner og skoler mv. Videnskabelige og praktisk-pædagogiske publikationer om læring, studiekompetencer, voksenundervisning, projektpædagogik mv. Akademisk merit: Ved lektorbedømmelse vurderede professor Bjarne Wahlgren og professor Mogens Nielsen m. fl. forskningsindsatsen til at ligge mellem licentiat- og doktorniveau. Videnskabelige kvalifikationer blev senest vurderet og lektorkompetencen anerkendt, da jeg i år 2000 i et halvt år var lektorvikar ved Dansk institut for Gymnasiepædagogik / Syddansk Universitet. Ansættelser: Psykologisk-pædagogisk forsker ved Danmarks pædagogiske Institut, Institut for Pædagogik ved Københavns Universitet og ved Danmarks Lærerhøjskole (ekstraordinær lektor i voksenpædagogik). Gæsteophold ved Institut for organisations- og arbejdssociologi ved Handelshøjskolen i København Undervisningserfaring og kendskab til uddannelsessystemet: Omfattende praktisk undervisningserfaring og et bredt kendskab til hverdagens undervisning ved mange typer skoler og uddannelsesinstitutioner overalt i Danmark. MetaConsult - Fruegade 19 B - 4200 Slagelse - Tlf. 5850 0244 - [email protected] - www.metaconsult.dk Hvad magter jeg at gøre? Hvilke relevante kompetencer har jeg lige nu? Hvad kan jeg finde ud af? Den mulige klasseledelse i praksis Hvad må jeg for loven, kollegiale pædagogiske idealer, og forældrenes opdragelsesværdier? Hvad er det jeg skal udrette og er det overhovedet muligt? K-501, 110331 - udvikling af uddannelse © by Sten Clod Poulsen, Slagelse www.metaconsult.dk Grundproblemet ved boglig læring i den danske skole Grundproblemet ved læring i den danske skole er et paradoks. I årtier har lærere bestræbt sig på at gøre eleverne/kursisterne selvstændige, selvansvarlige og selvaktive mht. læring. Dette har for de velfungerende velbegavede elever/kursister styrket deres ”højniveau” præstationer – tværfaglighed, projektarbejde, små undersøgelser og eksperimenter, orientering på nettet, kildekritisk holdning, problematiserende holdning, kreativitet og innovation. I den samme periode er to andre væsentlige læringsområder blevet stærkt svækket. Det ene er elevernes sociale opførsel i klassen og på skolen kombineret med manglende respekt for lærerne. Det andet er manglende eller usikker tilegnelse af basiskundskaber i de enkelte fag, hvilket er et alvorligt problem idet man ikke kan bygge ”selvstændig” læring af nogen betydning endsige tværfaglige projekter på smuldrende basiskundskaber. I den danske skole er der bygget tagkonstruktioner uden fundamenter. Læring i danske skoler er derfor helt ude af balance. K-506, 130207 - udvikling af uddannelse © by Sten Clod Poulsen, Slagelse www.metaconsult.dk Pædagogik og politik i danske skoler og uddannelser 1. Borgerlige” skole: Dannelse, samfundsbevaring og adskillelse 2. Humanistisk skole: Det glade, kreative barn, der lærer ud fra lyst 3. Socialdemokratisk skole: Lighed i adgang til uddannelse og undervisningsdifferentiering. Alle skal uddannes 4. 5. Partipolitiske undervisningsidealer Reformpædagogikkens inspirationsbaggrund Socialistisk-marxistisk pædagogik: Skolen som vej til frigørende revolution Nyliberalistisk skole: Nødvendige og økonomisk nyttige kompetencer Tese 1: De fleste lærere i Danmark befinder sig holdningsmæssigt og tankemæssigt inden for reformpædagogikkens selvforståelse Forsknings baseret pædagogik og fagdidaktik Undervisningens ”Bermudatrekant” Lærerens erfaringer og meninger: ”Jeg synes” argumentationen Tese 2: Der er i Danmark i efterkrigstiden sket en vidtgående sammenblanding af politiske teser, lærerens erfaring og meninger hhv. egl. forskningsbaserede pædagogiske/psykologiske læringsforståelser. Mange lærere vælger læringssyn og pædagogisk metode ud fra egne erfaringer, holdninger og partipolitiske værdiprofiler – ikke ud fra forskning. I Bermudatrekanten forsvinder enhver seriøs mulighed for udvikling af undervisning og læring K-518, 130421 - udvikling af uddannelse © by Sten Clod Poulsen, Slagelse www.metaconsult.dk Fæstnelse i den semantiske hukommelse og repetition Det følgende handler om læring af boglige fagkundskaber 1) Det faglige stof kan kun fæstnes i langtidshukommelsen til senere brug gennem en koncentreret, uforstyrret indsats. Dette kan gøres af alle mennesker u. hjerneskader. 2) ”Lagringen" sker ved at supportsystemerne fravælges gradvist samtidigt med, at man aktivt overhører sig selv mundtligt og skriftligt og bearbejder/bruger stoffet. Dette sikrer gode muligheder for bevidst, villet, genkaldelse når stoffet skal bruges igen. Man må stille spørgsmål til sig selv undervejs for at checke, om man kan stoffet. Evt. i form af "huske-kort". Eller ved at man overhører hinanden. Nedskriv lærerspørgsmål og brug dem. 3) For at stoffet skal kunne fastholdes og genbruges skal man kunne huske det i forskellige situationer. Det er derfor vigtigt at repetere kernestof under forskellige vilkår: I skolen / uddannelsesinstitutionen, hjemme, på biblioteket, i toget, i bussen mv. Det skal ikke læres på situationshukommelsen men på de semantiske hukommelsessystemer. 4) Nogle husker bedst ved at tale højt med sig selv om stoffet. Andre bedst ved at skrive det ned flere gange uden hjælpemidler. Meget bogligt stof skal man både huske skriftligt og mundtligt. At kunne huske det på den ene måde er ikke identisk med den anden måde. 5) Hvis man tager tid på hvor længe det tager før man kan huske stoffet. Og så fortsætter den aktive selvoverhøring i endnu 50% af den tid, som det tog, kan der opstå "hyperindlæring" dvs. at man kan huske det meget længe: Måneder, år og årtier. 6) Det er godt at repetere med voksende mellemrum. Det vil sige, at man ikke repeterer stoffet før man er lige ved at glemme det. 7) Det er en god ide både at fæstne og repetere de faglige kundskaber, og tillige fæstne og repetere oversigter over de relevante boglige fagkundskaber, "landskabskort" så at sige. K-329, 101114 - udvikling af uddannelse © by Sten Clod Poulsen, Slagelse www.metaconsult.dk Eksamen og hukommelsen: Boglige fag 1) Når læreren gennemgår stoffet i hverdagen så noter den præcise ordlyd af lærerens spørgsmål. De spørgsmål vil også blive stillet ved mdl. eksamen. Brug dem ved repetitionenen. 2) Quiz elever, kursister hhv. studerende, som for nylig har bestået pågældende eksamen med et rimeligt godt resultat. Hvad skulle der til? Hvordan arbejdede de? Hvis de siger at det kom de let om ved, så er de løgnagtige eller overbegavede eller meget heldige. 3) Ved gennemgang af stoffet op mod eksamen udarbejdes for hvert stofafsnit serier af spørgsmål, som stoffet er svar på. Disse spørgsmål og de nedskrevne lærerspørgsmål bruges ved repetition og ny læring. 4) Repeter i forskellige situationer. Prøv også at gå en tur og genkalde dig mest muligt af stoffet og ledespørgsmålene uden nogle hjælpemidler. Og andre steder. 5) Ved større boglige stofmængder, er det en god ide at veksle mellem at repetere selve stofelementerne - og at repetere en struktureret oversigt, et "landkort" over stoffet. Det gør det lettere at "springe" mellem stofelementer og svare på overraskende lærerspørgsmål. 6) Mundtlige eksaminer : Inddel tiden til eksamensdagen i forholdet 2:1. Hvis der er tre uger til dagen altså 2 uger og 1 uge. Brug de første to uger på at repetere hele stoffet og læg især mærke til svage områder. Inddel den resterende tid - den ene uge - igen i forholdet 2:1 f.eks. 4 dag og 2 dage. Repeter hele stoffet på 4 dage med særlig vægt på de svage områder. Inddel de sidste to dage i forholdet 2:1 og repeter igen hele stoffet nu på små halvanden dag med særlig vægt på de usikre områder. Denne repetitionsmodel betyder, at man får et styrket overblik over stoffet og at der ikke er helt svage områder i ens faglige viden. Det styrker selvtilliden meget. Den betyder også at den sidste og mest fuldstændige repetition ligger meget tæt på eksamen. Det betyder at mest muligt kan huskes på eksamensdagen. 7) Skriftlige eksaminer: Løs typiske eksamensopgaver. Bemærk progressionen i opgaveløsningen. Der er næsten altid en ”algoritme” som virker, en relativt fast fremgangsmåde, en ”model”. Denne model skal beherskes i sine faser og vidensbaserede elementer. K-330, 101017 - udvikling af uddannelse © by Sten Clod Poulsen, Slagelse www.metaconsult.dk
© Copyright 2024