Ventilation med ECL Comfort 310 Én løsning til styring og overvågning

16. august 2013
Kommissorium for ”Arbejdsgruppe for
økonomi og styring”
Skolereformen
Den nationale baggrund
Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013.
For at understøtte planlægningen og implementeringen af den nye folkeskolereform i Lolland Kommune
igangsættes en lang række initiativer – heriblandt 6 arbejdsgrupper, der tager udgangspunkt i de 6
arbejdsgrupper, som KL har etableret:
•
•
•
•
•
•
Arbejdsgruppe om kommunalpolitiske beslutninger
Arbejdsgruppe om skolens indhold
Arbejdsgruppe om økonomi og styring
Arbejdsgruppe om dokumentation
Arbejdsgruppe om ledelse i folkeskolen
Arbejdsgruppe om kompetenceudvikling
Derudover har vi valgt at nedsætte en 7. arbejdsgruppe, der hedder ”Koordinerende ledergruppe”.
Den kommunale baggrund
Den kommunale baggrund for arbejdet med folkeskolereformen tager afsæt i Lolland Kommunes
planstrategi fra 2013.
1. Styrkelse af normalområdet
Det er afgørende at skabe og fastholde kvalificerede tilbud, der hvor hovedparten af kommunens
børn og unge kommer. Mange har brug for et løft uden at have særlige behov. Der er for eksempel
mange familier, hvor der ikke er tradition for at tage en uddannelse. Det løft kan de kun få i stærke
dagtilbud og skoler. God kvalitet i dagtilbud og skoler er samtidig forudsætningen for, at de kan
rumme børn med særlige behov.
2. Mere kvalitet i tilbuddene
Forudsætningen for at komme i mål og få succes på arbejdsmarkedet for hver enkelt ung lægges
allerede i dagtilbuddene og skolerne. Det er dem der, sammen med forældrene, skal gøre de unge
klar til arbejdsmarkedet og et selvbærende liv. Derfor skal tilbuddene på børne- og ungeområdet
indrettes med det antal institutioner og skoler, der kan være bæredygtige. Vi skal ikke komme i en
situation, hvor udgifterne til bygningsdrift fylder så meget på budgetterne, at vi ikke har råd til den
rigtige faglige og pædagogiske indsats. Hvis den sociale arv skal brydes, er der tværtimod brug for,
at den faglige kvalitet og den pædagogiske indsats opprioriteres. Antallet af børn og unge falder
hurtigere end det samlede befolkningstal. Det betyder, at den nuværende servicestruktur kommer
under et voldsomt pres i de kommende år.
1
16. august 2013
3. Aktivering af unge under 30
Der er en klar sammenhæng mellem, hvor længe en borger har været væk fra arbejdsmarkedet, og
hvor svært det er at komme tilbage igen. Byrådet har allerede vedtaget, at ingen unge må gå ledige
uden at være i aktivering eller under uddannelse. Dette initiativ skal videreføres, og Lolland
Kommune vil yderligere arbejde for at styrke overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse og
fra uddannelse til arbejdsmarked. Det ambitiøse mål er at få 95 % af hver årgang til at tage en
ungdomsuddannelse. Det forudsætter adgang til gode og relevante uddannelsesmiljøer. Derfor vil
Lolland Kommune arbejde for at bevare og styrke de lokale uddannelsestilbud.
Organisering
Hver arbejdsgruppe har en central tovholder, der er ansvarlig for proces og produkt.
Rammen for arbejdet i alle arbejdsgrupper er ”Forandringsmodellen som mål- og planlægningsværktøj i
arbejdet med implementeringen af ny skolereform”.
Fælles overordnede mål for alle arbejdsgrupperne
For at sikre transparens i arbejdet med folkeskolereformen i forhold til de mål, der er sat på det nationale
scene, arbejder alle arbejdsgrupperne med samme overordnede mål. Det betyder, at de virkninger på
længere sigt, som vi ønsker at se i Lolland Kommune, peger op imod de nationale.
De fælles overordnede mål er:
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater
3. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og
praksis
Udover de 3 fælles og overordnede mål er der også formuleret 11 kommunalpolitiske pejlemærker, som
sætter rammen for arbejdsgruppernes arbejde med reformen.
For arbejdsgruppen ”Økonomi og styring” er det særligt følgende politiske pejlemærke, der skal sigtes mod:
•
KL og regeringens forudsætning om at lærerne gennemsnitlig skal undervise to klokketimer mere
skal overholdes, idet det vil blive indregnet i skolernes ressourcetildeling.
Fælles overordnet formål for alle arbejdsgrupper
Alle arbejdsgrupper arbejder også med et overordnet fælles formål, der er opdelt i tre step.
De fælles formål for alle arbejdsgrupper i 3 step er:
Step 1:
At biddrage til politik- og strategidannelsen for folkeskolen i Lolland Kommune i efteråret
2013.
2
16. august 2013
Step 2:
At udarbejde og omsætte en implementeringsstrategi for reformen med fokus på at der
sikres sammenhæng og fælles retning i skolernes indsatser i overensstemmelse med
vedtagne politikker og strategier i foråret 2014.
Step 3:
At opfølge og evaluere på mål og implementering i forhold arbejdsgruppernes arbejde med
folkeskolereformen i efteråret 2014.
Formål for arbejdsgruppen for økonomi og styring
Folkeskolereformen stiller helt nye krav til den økonomiske og faglige styring på skoleområdet i den enkelte
kommune.
KL’s arbejdsgruppe for økonomi og styring vil udarbejde 3-4 konkrete styrings-modeller, der kan fungere
som arketyper til at tydeliggøre, hvilke beslutninger, som skal træffes i omstillingen, og hvordan en
fremtidig styring kan finde sted.
Kommunerne skal fx tage stilling til, hvordan man vil leve op til det øgede timekrav, hvordan man skal
anvende den understøttende undervisning, og hvordan samarbejdet mellem pædagoger og lærere skal
foregå.
På det politiske niveau skal der tages stilling til hvilke retningslinjer, der skal fastsættes for omstillingen i
kommunen. En del af det øgede timetal til eleverne skal leveres ved, at lærerne undervisermere.
I dag er elevernes timetal et væsentligt parameter i den enkelte kommune, men med indførelsen af en
længere skoledag via reformen vil timetallet være mindre relevant for kommunalbestyrelserne at drøfte.
Den skolepolitiske diskussion kommer dermed i højere grad til at handle om indholdet i skolen og kvaliteten
(effektiviteten) på den enkelte skole.
På forvaltningsniveau skal økonomichefen og skolechefen forholde sig til, hvad reformen betyder for
budgettildelingen til de enkelte skoler, der typisk vil basere sig på elev- og klassetal samt evt.
socioøkonomiske parametre. Det vil fx være dyrere for små skoler med lav klassekvotient end store skoler
med en høj klassekvotient at implementere reformen.
Arbejdsopgaver
1. Drøftelse og vurdering af KL’s forslag til styringsmodeller og eksempler.
2. Drøftelse af centralisering/udlægning af beføjelser set i lyset af evt. behov for en tættere politisk
styring, hvor politikerne tager et aktivt ansvar for implementering og gennem en tættere styring
sikrer opbakning til de decentrale niveauer.
3. Forslag til ressourcemodel i samarbejde med arbejdsgruppen under økonomisektoren.
Vi er i ovenstående inspireret af Ministeriets 16 hovedpunkter, som ramme for alle arbejdsgruppernes
arbejde.
I arbejdet med økonomi og styring er der dog ikke enkeltstående ministerielle hovedpunkter at støtte sig til.
Dog bør denne arbejdsgruppe særligt være opmærksom på arbejdet i arbejdsgruppen ”Dokumentation”, da
der vil være snitflader her, der overlapper arbejdet i begge arbejdsgrupper.
3
16. august 2013
Arbejdsform og tidplan
Det er vigtigt med en tæt koordinering af arbejdet i de forskellige arbejdsgrupper, der gennem processen
vil være dybt afhængige af andre arbejdsgruppers overholdelse ad deadlines, beslutninger, produkter og
ikke mindst deltagelse.
En lang række af de elementer hver arbejdsgruppe arbejder med er i praksis ikke mulige at skille ad, hvorfor
der i høj grad vil være tale om udprægede samarbejder på tværs.
Derfor er der er udarbejdet en overordnet tids- og procesplan for planlægnings- og
implementeringsarbejdet med reformen. Arbejdsgruppernes individuelle arbejdsplaner skal spille tæt
sammen med den overordnede.
Hovedbelastningen i arbejdsgruppen forventes på den baggrund at komme til at ligge i perioden
september 2013 – februar 2014.
1. møde
På det første møde i arbejdsgruppen drøftes et forslag til arbejdsplan for gruppen.
Der er planlagt flg. møder i arbejdsgruppen: uge 34, uge 36 hvorefter budget 2014 er klar til udvalgs og
byrådsbehandling samt uge 40 forud for byrådsbehandling i uge 41.
Ultimo 2013 tages stilling til det videre arbejde i de forskellige arbejdsgrupper.
Sammensætning af arbejdsgruppen
Dokumentationssystemet forventes at komme til at fokusere på resultater fremfor aktiviteter og
ressourcer. Drøftelserne kommer derfor til dels at dreje sig om, hvad der skolefagligt er relevant og hvad
der er politisk relevant. Derfor er arbejdsgruppen sammensat af følgende:
•
•
•
•
•
•
•
•
Skoleleder (tovholder): Jesper og Henrik
Afd. skoleleder
Adm. Koordinator
SFO-leder
Direktion
Skolesektor
Økonomisektor
Ungdomsskole
4