16. august 2013 Kommissorium for ”Arbejdsgruppe for økonomi og styring” Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen og implementeringen af den nye folkeskolereform i Lolland Kommune igangsættes en lang række initiativer – heriblandt 6 arbejdsgrupper, der tager udgangspunkt i de 6 arbejdsgrupper, som KL har etableret: • • • • • • Arbejdsgruppe om kommunalpolitiske beslutninger Arbejdsgruppe om skolens indhold Arbejdsgruppe om økonomi og styring Arbejdsgruppe om dokumentation Arbejdsgruppe om ledelse i folkeskolen Arbejdsgruppe om kompetenceudvikling Derudover har vi valgt at nedsætte en 7. arbejdsgruppe, der hedder ”Koordinerende ledergruppe”. Den kommunale baggrund Den kommunale baggrund for arbejdet med folkeskolereformen tager afsæt i Lolland Kommunes planstrategi fra 2013. 1. Styrkelse af normalområdet Det er afgørende at skabe og fastholde kvalificerede tilbud, der hvor hovedparten af kommunens børn og unge kommer. Mange har brug for et løft uden at have særlige behov. Der er for eksempel mange familier, hvor der ikke er tradition for at tage en uddannelse. Det løft kan de kun få i stærke dagtilbud og skoler. God kvalitet i dagtilbud og skoler er samtidig forudsætningen for, at de kan rumme børn med særlige behov. 2. Mere kvalitet i tilbuddene Forudsætningen for at komme i mål og få succes på arbejdsmarkedet for hver enkelt ung lægges allerede i dagtilbuddene og skolerne. Det er dem der, sammen med forældrene, skal gøre de unge klar til arbejdsmarkedet og et selvbærende liv. Derfor skal tilbuddene på børne- og ungeområdet indrettes med det antal institutioner og skoler, der kan være bæredygtige. Vi skal ikke komme i en situation, hvor udgifterne til bygningsdrift fylder så meget på budgetterne, at vi ikke har råd til den rigtige faglige og pædagogiske indsats. Hvis den sociale arv skal brydes, er der tværtimod brug for, at den faglige kvalitet og den pædagogiske indsats opprioriteres. Antallet af børn og unge falder hurtigere end det samlede befolkningstal. Det betyder, at den nuværende servicestruktur kommer under et voldsomt pres i de kommende år. 1 16. august 2013 3. Aktivering af unge under 30 Der er en klar sammenhæng mellem, hvor længe en borger har været væk fra arbejdsmarkedet, og hvor svært det er at komme tilbage igen. Byrådet har allerede vedtaget, at ingen unge må gå ledige uden at være i aktivering eller under uddannelse. Dette initiativ skal videreføres, og Lolland Kommune vil yderligere arbejde for at styrke overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse og fra uddannelse til arbejdsmarked. Det ambitiøse mål er at få 95 % af hver årgang til at tage en ungdomsuddannelse. Det forudsætter adgang til gode og relevante uddannelsesmiljøer. Derfor vil Lolland Kommune arbejde for at bevare og styrke de lokale uddannelsestilbud. Organisering Hver arbejdsgruppe har en central tovholder, der er ansvarlig for proces og produkt. Rammen for arbejdet i alle arbejdsgrupper er ”Forandringsmodellen som mål- og planlægningsværktøj i arbejdet med implementeringen af ny skolereform”. Fælles overordnede mål for alle arbejdsgrupperne For at sikre transparens i arbejdet med folkeskolereformen i forhold til de mål, der er sat på det nationale scene, arbejder alle arbejdsgrupperne med samme overordnede mål. Det betyder, at de virkninger på længere sigt, som vi ønsker at se i Lolland Kommune, peger op imod de nationale. De fælles overordnede mål er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Udover de 3 fælles og overordnede mål er der også formuleret 11 kommunalpolitiske pejlemærker, som sætter rammen for arbejdsgruppernes arbejde med reformen. For arbejdsgruppen ”Økonomi og styring” er det særligt følgende politiske pejlemærke, der skal sigtes mod: • KL og regeringens forudsætning om at lærerne gennemsnitlig skal undervise to klokketimer mere skal overholdes, idet det vil blive indregnet i skolernes ressourcetildeling. Fælles overordnet formål for alle arbejdsgrupper Alle arbejdsgrupper arbejder også med et overordnet fælles formål, der er opdelt i tre step. De fælles formål for alle arbejdsgrupper i 3 step er: Step 1: At biddrage til politik- og strategidannelsen for folkeskolen i Lolland Kommune i efteråret 2013. 2 16. august 2013 Step 2: At udarbejde og omsætte en implementeringsstrategi for reformen med fokus på at der sikres sammenhæng og fælles retning i skolernes indsatser i overensstemmelse med vedtagne politikker og strategier i foråret 2014. Step 3: At opfølge og evaluere på mål og implementering i forhold arbejdsgruppernes arbejde med folkeskolereformen i efteråret 2014. Formål for arbejdsgruppen for økonomi og styring Folkeskolereformen stiller helt nye krav til den økonomiske og faglige styring på skoleområdet i den enkelte kommune. KL’s arbejdsgruppe for økonomi og styring vil udarbejde 3-4 konkrete styrings-modeller, der kan fungere som arketyper til at tydeliggøre, hvilke beslutninger, som skal træffes i omstillingen, og hvordan en fremtidig styring kan finde sted. Kommunerne skal fx tage stilling til, hvordan man vil leve op til det øgede timekrav, hvordan man skal anvende den understøttende undervisning, og hvordan samarbejdet mellem pædagoger og lærere skal foregå. På det politiske niveau skal der tages stilling til hvilke retningslinjer, der skal fastsættes for omstillingen i kommunen. En del af det øgede timetal til eleverne skal leveres ved, at lærerne undervisermere. I dag er elevernes timetal et væsentligt parameter i den enkelte kommune, men med indførelsen af en længere skoledag via reformen vil timetallet være mindre relevant for kommunalbestyrelserne at drøfte. Den skolepolitiske diskussion kommer dermed i højere grad til at handle om indholdet i skolen og kvaliteten (effektiviteten) på den enkelte skole. På forvaltningsniveau skal økonomichefen og skolechefen forholde sig til, hvad reformen betyder for budgettildelingen til de enkelte skoler, der typisk vil basere sig på elev- og klassetal samt evt. socioøkonomiske parametre. Det vil fx være dyrere for små skoler med lav klassekvotient end store skoler med en høj klassekvotient at implementere reformen. Arbejdsopgaver 1. Drøftelse og vurdering af KL’s forslag til styringsmodeller og eksempler. 2. Drøftelse af centralisering/udlægning af beføjelser set i lyset af evt. behov for en tættere politisk styring, hvor politikerne tager et aktivt ansvar for implementering og gennem en tættere styring sikrer opbakning til de decentrale niveauer. 3. Forslag til ressourcemodel i samarbejde med arbejdsgruppen under økonomisektoren. Vi er i ovenstående inspireret af Ministeriets 16 hovedpunkter, som ramme for alle arbejdsgruppernes arbejde. I arbejdet med økonomi og styring er der dog ikke enkeltstående ministerielle hovedpunkter at støtte sig til. Dog bør denne arbejdsgruppe særligt være opmærksom på arbejdet i arbejdsgruppen ”Dokumentation”, da der vil være snitflader her, der overlapper arbejdet i begge arbejdsgrupper. 3 16. august 2013 Arbejdsform og tidplan Det er vigtigt med en tæt koordinering af arbejdet i de forskellige arbejdsgrupper, der gennem processen vil være dybt afhængige af andre arbejdsgruppers overholdelse ad deadlines, beslutninger, produkter og ikke mindst deltagelse. En lang række af de elementer hver arbejdsgruppe arbejder med er i praksis ikke mulige at skille ad, hvorfor der i høj grad vil være tale om udprægede samarbejder på tværs. Derfor er der er udarbejdet en overordnet tids- og procesplan for planlægnings- og implementeringsarbejdet med reformen. Arbejdsgruppernes individuelle arbejdsplaner skal spille tæt sammen med den overordnede. Hovedbelastningen i arbejdsgruppen forventes på den baggrund at komme til at ligge i perioden september 2013 – februar 2014. 1. møde På det første møde i arbejdsgruppen drøftes et forslag til arbejdsplan for gruppen. Der er planlagt flg. møder i arbejdsgruppen: uge 34, uge 36 hvorefter budget 2014 er klar til udvalgs og byrådsbehandling samt uge 40 forud for byrådsbehandling i uge 41. Ultimo 2013 tages stilling til det videre arbejde i de forskellige arbejdsgrupper. Sammensætning af arbejdsgruppen Dokumentationssystemet forventes at komme til at fokusere på resultater fremfor aktiviteter og ressourcer. Drøftelserne kommer derfor til dels at dreje sig om, hvad der skolefagligt er relevant og hvad der er politisk relevant. Derfor er arbejdsgruppen sammensat af følgende: • • • • • • • • Skoleleder (tovholder): Jesper og Henrik Afd. skoleleder Adm. Koordinator SFO-leder Direktion Skolesektor Økonomisektor Ungdomsskole 4