1. No category

13. december 2010
MM44
ÆLD RE S TYRK EN
Danmark som rollemodel
Det voksende antal ældre er en helt ny udvikling i menneskehedens historie,
der vil stille store krav til vores omstillingsevne. Det er afgørende at vende forestillingen om ”ældrebyrden” til en effektiv udnyttelse af ældrestyrken. Gode
ideer er derfor ikke alene velkomne, men nødvendige. Den oplagte anledning
opstår i 2012, som EU vil gøre til et europæisk år for ”aktiv aldring”, og løsninger kunne bl.a. komme fra det Danmark, der i 2012 beklæder formandsposten
i EU-Kommissionen. 4
“
Det er afgørende at vende
forestillingen om ”ældrebyrden” til en effektiv udnyttelse af ældrestyrken.
“
Min forventning er, at levealderen vil fortsætte med
at vokse.
Fra ældrebyrde til ældreressource
Hidtil er det stærkt voksende antal ældre verden over næsten udelukkende blevet set som en trussel. Men at folk lever stadigt længere – med funktionsevnen
i behold – er et civilisatorisk fremskridt, som der er al mulig grund til at glæde
sig over. Ikke bare for den enkelte, men også for samfundet. Den voksende
gruppe af funktionsduelige ældre kan blive en kolossal ressource, både for det
almindelige arbejdsmarked og for civilsamfundet. 6
JAMES VAUPEL
MAX PLANCK INSTITUTE
På sporet af aldringens gåde
“
Aldring er et eksplosivt voksende forskningsfelt på globalt plan. Verden over
investeres milliarder af kroner i forskning i alderdommen – fra sygdomme, der
typisk rammer ældre, til viden om, hvordan man kan bremse aldringsprocessen.
I de seneste år har universiteter i næsten alle vestlige lande oprettet særlige institutter, centre og forskningsprogrammer for aldring. I EU har aldringsforskning fået topprioritet i nyt stort forskningsprogram. 12
Allerede i dag byder forskningen ind med nye perspektiver, som skubber til
vores forestilling om det at
blive ældre.
LENE JUEL RASMUSSEN
CENTER FOR SUND ALDRING
Den komplekse aldring
“
Aldring er en langt mere kompleks proces end tidligere troet. Budskabet i de
seneste års aldringsforskning er, at aldring langt fra er en forudbestemt biologisk proces, men i stedet en fleksibel og svært forudsigelig udvikling, hvor
mange faktorer spiller ind, blandt andet “tilfældige” skadepåvirkninger af dna,
som kan være afgørende. Den nye viden åbner muligheder for, at antallet af
velfungerende ældre forøges. 15
Efter min vurdering er tilfældigheden den mest afgørende faktor, når det gælder
det enkelte individs levetid.
GEORGE MARTIN
UNIVERSITY OF WASHINGTON
Vidunderpillen hedder fysisk aktivitet
“
Fysisk aktivitet er det nærmeste, man kommer en vidunderpille, når det gælder
om at sikre en god alderdom. Ikke alene forlænger det livet – det øger i endnu
højere grad antallet af år med god funktionsevne. Gevinsten er størst for dem,
der har været fysisk aktive igennem hele deres liv. Men den positive effekt er
også betydelig, selvom man først starter den fysiske træning i en høj alder. Og
selv en nok så beskeden indsats fører til et positivt resultat. 18
2 MM44 Ældrestyrken
Der er ingen tvivl om, at
regelmæssig fysisk aktivitet holder én biologisk
ung i længere tid.
BENTE KLARLUND PEDERSEN
CIM
Behov for sammenhæng i sundhedsvæsenet
Skal sundhedsvæsenet bidrage til at gøre det voksende antal ældre til en gevinst,
er der behov for en langt bedre sammenhæng og koordination mellem de
mange aktører på området. Det gælder ikke mindst i det forebyggende arbejde.
Dertil kommer, at det nuværende koordinationsbesvær vil blive et anseeligt
problem for det voksende antal ældre med kroniske sygdomme. 22
“
Bedre sammenhæng
forudsætter et ledelsesansvar på tværs af områder og sektorer.
MARTIN STRANDBERG-LARSEN
NOVO NORDISK
Opgør med aldersgrænserne
En forældet forestilling om det at blive ældre er en af de største barrierer for, at
det voksende antal ældre kan blive en ressource for samfundet. Alder er langt
mere end bare et talm og en række forskere opfordrer til et opgør med aldersgrænse-samfundet. 27
“
Biologisk er der intet
skarpt hjørne hverken
ved 60, 65 eller 70 år.
KAARE CHRISTENSEN
CENTER FOR ALDRINGSFORSKNING
Ældre-boom med gevinst på 200 mia. kr.
Et relativt lille antal danskere bliver på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 60 år.
Et opgør med den eksisterende tilbagetrækningskultur vil udløse en enorm
velstandsgevinst til det danske samfund på over 200 mia. kr. årligt. Det viser
nye beregninger, som Dansk Erhverv har foretaget for Mandag Morgen. Forudsætningerne er en hævelse af folkepensionsalderen til 70 år og en fuldstændig afskaffelse af efterlønnen – og det er, ikke overraskende, småt med den politiske opbakning til reformer. 30
“
Der findes ikke en mere
direkte måde at øge arbejdskraftudbuddet.
GEERT LAIER CHRISTENSEN
DANSK ERHVERV
Afskaf alderdommen!
Det danske samfund har ikke råd til det enorme kompetencespild, der finder
sted, når dygtige personer forlader arbejdsmarkedet for tidligt. Der er et presserende behov for en ny offensiv strategi for et alderssamfund, lyder opfordringen fra Mandag Morgens chefredaktør Erik Rasmussen. 33
“
Ingen lande har råd til at
pensionere en relativt
stadig større del af sin
kompetencemasse.
D EBAT OM ÆLD RESTYR KE N PÅ MM .D K
GENNEM de seneste måneder har
Mandag Morgen sat en række centrale spørgsmål om udfordringer og
muligheder for det aldrende samfund til debat på mm.dk.
En række af bidragene har vi placeret rundt omkring på de følgende
sider.
Debatten har været centreret omkring et panel af 500 centrale aktø-
rer. De har fra uge til uge givet deres
svar på, hvordan vi gør det voksende antal ældre personer i samfundet til en ressource frem for en
samfundsmæssig byrde.
13. december 2010 3
ÆLDR EST YRK E N
4 MM44 Ældrestyrken
Danmark som rollemodel
HVER ALDER HAR SINE STYRKER – og det bliver stadig mere afgørende at udnytte dem optimalt. For 100 år
siden udgjorde de over 65-årige ca. 7 pct. af den danske
befolkning. I 2050 vil de udgøre en fjerdedel. Det voksende antal ældre er en helt ny udvikling i menneskehedens historie, hvilket vil stille store krav til samfundets
omstillingsevne. Derfor er det afgørende at vende forestillingen om ”ældrebyrden” til en effektiv udnyttelse af
ældrestyrken.
Det aldrende samfund rummer store menneskelige
kompetencer. Med alderen kommer værdifuld livserfaring, faglig indsigt, empati, sociale kompetencer samt
arbejdsmæssig stabilitet og overblik. Men kompetencernes udnyttes ikke. Tværtimod har vi gjort det til en politisk dyd at afskrive de ældre stadig tidligere.
Mandag Morgen har i samarbejde med Center for
Sund Aldring på Københavns Universitet udarbejdet en
række analyser af mulighederne i fremtidens ældrebefolkning. De præsenteres samlet i dette særtillæg. Analyserne dokumenterer, hvorfor alderdommen repræsenterer en kostbar misforståelse – en misforståelse, der
handler om at opfatte ældre som én stor ensartet gruppe
af svagelige borgere. Det er det intet videnskabeligt belæg for. Tværtimod. Nye beregninger viser, hvordan en
effektiv udnyttelse af ældrestyrkens viden, erfaringer og
kompetencer på arbejdsmarkedet kan give en gevinst på
200 mia. kr. Men det kræver politisk handlekraft i form
af en afskaffelse af efterlønnen og en forhøjelse af folkepensionsalderen til 70 år.
Alt tyder på, at mange ældre rent faktisk gerne vil fortsætte med at arbejde. I sidste uge viste en undersøgelse
fra Ældre Sagen, at næsten hver tredje efterlønsmodtager har fortrudt sin exit fra arbejdsmarkedet og gerne
vil tilbage. Blandt de mandlige efterlønsmodtagere ønsker over 40 pct. at genoptage arbejdslivet, omend på
nedsat tid. De savner at udfylde deres hverdag med et
meningsfuldt job. Med stadig flere funktionsduelige
ældre kan det forudses, at antallet af ”efterlønsfortry-
dere” vil stige. Det samme vil kompetence- og ressourcespildet.
Det er blot endnu et bevis på, at vores opfattelse af alder og af ældres behov er ude af trit med virkeligheden.
Skylden ligger ikke hos de ældre men hos politikerne og
de mange økonomer, der stadig opererer med forestillingen om ”ældrebyrden” og truslen om ”det aldrende
samfund”. Det fremhæves fortsat som en af industrilandene største udfordringer. Det illustreres af følgende
kendsgerninger:
• Internationalt vil antallet af over 60-årige fordobles i
løbet af de næste årtier, fra 11 pct. til 22 pct. af befolkningen.
• I Danmark vil andelen af over 65-årige stige fra 16
pct. i dag til 25 pct. allerede omkring 2040, og væksten
sker især i første del af perioden. Om ti år vil den
gruppe være større end antallet af 0-17-årige.
Men samtidig med, at vi bliver ældre, bliver vi også sundere og er funktionsduelige i langt flere år end tidligere.
Det sker på et tidspunkt, hvor mange lande lider under
stigende mangel på arbejdskraft. Det burde således være
en win-win-situation for alle parter at konvertere ældrebyrden til en ny ældrestyrke og dermed løse økonomiske problemer og forlænge livskvaliteten for seniorgenerationen.
Det er indlysende, at ingen af de såkaldt ”aldrende
samfund” har råd til forsørge stadig større dele af arbejdsduelige befolkningsgrupper. Jo længere landene
udskyder løsningerne, des dyrere bliver de, og des sværere bliver det at skabe vækst. Som et af de hårdt ramte
lande burde Danmark score en dobbeltgevinst ved at
være den første nation, der for alvor knækkede alderskurven og hurtigere end andre høstede de økonomiske
fordele ved at indtage rollen som frontløber. Den oplagte
anledning opstår i 2012, som EU vil gøre til et europæisk
“
år for ”aktiv aldring”. Det sker med afsæt i den europæiske kendsgerning, at netop det år begynder antallet af
arbejdsdygtige at falde og antallet af over 60-årige at
stige med 2 millioner om året.
Det kræver et effektivt modtræk, hvis Europa ikke
oven i en voldsom gældsbyrde skal belastes af en stadig
tungere ældrebyrde. Gode ideer er derfor ikke alene velkomne, men nødvendige, og de kunne bl.a. komme fra
det Danmark, der netop i 2012 beklæder formandsposten i EU-Kommissionen. Danmark burde have det som
en naturlig ambition at udnytte formandsskabet til at
præsentere en samlet løsning på aldersudfordringen.
Opgaven kunne bl.a. gå ud på at opstille en række scenarier for, hvordan en målrettet udnyttelse af ældreressourcerne kunne styrke udvalgte landes økonomiske og
Kurven, der skal knækkes
Andel af medlemmer af Lederne, som er erhvervsaktive,
pct., alder
100
80
60
40
20
Gode ideer er ikke alene velkomne,
men nødvendige, og de kunne bl.a.
komme fra det Danmark, der netop i
2012 beklæder formandsposten i
EU-Kommissionen.
sociale udvikling. Der er under alle omstændigheder
brug for udspil, der adskiller sig fra de sædvanlige tekstog tabeltunge rapporter og i stedet forsøger at skildre
nye aktive ældrelivsformer i et sprog og i en iscenesættelse, der appellerer til bredere grupper.
Her er vi inde ved kernen af udfordringen, nemlig at
udvikle sprog og begreber, der gør op med de dogmer
og stigmatiseringer, der hidtil har præget ældredebatten
og været den største barriere for nytænkning. Det ville
klæde Danmark og regeringen, at den tog udfordringen
på sig, nedsatte en alders-taskforce med den opgave at
opstille modeller for, hvordan aldersbyrden kan forvandles til en aldersstyrke. Det kræver både et bredt og
innovativt kommissiorium og en lige så bred og innovativt sammensat gruppe, der behersker såvel de økonomiske og sociologiske dimensioner som evnen til at
kommunikere og storytelle.
Mandag Morgens analyser dokumenterer, hvorfor vi
er tvunget til at nytænke vores opfattelse af alder og tilpasse arbejdsmarkedet til de muligheder, den sunde aldring åbner. Ét er, at vi simpelthen ikke har råd til store
overlagte kompetencespild hvert år, ét andet, at fremtidens seniorgenerationer ikke automatisk accepterer at
blive sløset med. Her er sidste uges undersøgelse fra
Ældre Sagen et opløftende fingerpeg.
Ingen tvivl om, at vi hastigt nærmer os tidspunktet
for et gennembrud for en ny aldersforståelse – dels
tvunget af de økonomiske kendsgerninger, dels udløst
af ændrede livsværdier hos en ny generation af aktive
ældre. I 2012 har Danmark en enestående mulighed for
at sikre gennembruddet.
0
60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70
Alder
Figur 2: Der sker et drastisk fald i antallet af erhvervsaktive ledere i gruppen af 60-70-årige. Det udgør et enormt
kompetencespild, som det er afgørende at udnytte for
fremtidens samfund.
Kilde: Lederne, 2009.
Erik Rasmussen
Ansvarshavende chefredaktør
13. december 2010 5
Fra ældrebyrde
til ældreressource
HOVEDPUNKTER
• Danmark og resten af verden står foran radikale ændringer i befolkningssammensætningen
• Hidtil er den stigende levealder hovedsagelig blevet set som en
trussel mod samfundsøkonomien
• Men de stadig flere funktionsduelige ældre er også en kolossal
ressource
• Skal den udnyttes, stiller det langt flere reformkrav til samfundet
end hidtil antaget
HIDTIL ER DET STÆRKT VOKSENDE antal ældre verden
over næsten udelukkende blevet set som en trussel. Navnlig i den rige del af verden – herunder Danmark – har bekymringen for øget belastning af de offentlige budgetter,
øget gældsætning m.v. helt fordunklet det faktum, at den
forøgede levealder, der er hovedårsagen til den aldrende
befolkning, i bund og grund må ses som sejr for civilisationen.
Fra den enkeltes synsvinkel må et længere liv ses som et
fremskridt. Navnlig hvis det medfører flere gode leveår.
Derfor vil det voksende antal ældre ikke nødvendigvis
blive den belastning, som mange frygter. Tværtimod kan
et voksende antal funktionsduelige ældre blive en ny ressource, både på det almindelige arbejdsmarked og i civilsamfundet. Det forudsætter dog, at overvejelser om f.eks.
efterløns- og pensionsalder suppleres med diskussioner
om de ændringer i f.eks. sundheds-, arbejdsmarkeds- og
uddannelsespolitikken, der skal til for at indfri de potentielle gevinster.
Sådan lyder hovedkonklusionen på Mandag Morgens
analyse af det aldrende samfund og dets udfordringer og
muligheder. Analysen baserer sig bl.a. på en lang række
rapporter og videnskabelige undersøgelser samt samtaler
med både uden- og indenlandske eksperter inden for områder som gerontologi, demografi og økonomi. Den viser
bl.a.:
• At den nuværende udvikling i den såkaldte middellevetid – den estimerede gennemsnitlige levetid for en 06 MM44 Ældrestyrken
årig – efter alt at dømme vil fortsætte med at vokse. Hver
anden danske pige, der fødes i dag, kan forvente at blive
over 100 år.
• At de ældre i dag langtfra er en homogen og svagelig
gruppe. Det store flertal er både funktionsdygtige og
meget tilfredse med deres personlige fremtidsudsigter.
• At den udvikling har gode muligheder for at accelerere
i de kommende år, hvis man indretter sundhedssystemet
rigtigt, og der sker yderligere forskningsmæssige fremskridt.
• At en udnyttelse af potentialet i det aldrende samfund
vil stille store krav til vores omstillingsevne – både som
individer og som samfund.
En ny tidsalder
Ændringen i den globale befolkningssammensætning
markerer et helt nyt kapitel i menneskehedens historie.
Den rige verdens befolkninger ældes hastigt – og de fattige
lande er kun et par tiår bagud. Ifølge FNs seneste fremskrivning af verdensbefolkningens sammensætning,
World Population Prospects, vil andelen af over 60-årige
fordobles i løbet af de næste 40 år – fra de nuværende ca.
11 pct. til ca. 22 i 2050. Så stor er andelen allerede i den
rige del af verden, hvor den forventes at stige til en tredjedel i 2050, hvor næsten en ud af ti vil være over 80 år.
I Danmark forudser den seneste befolkningsprognose,
der er lavet i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og
den uafhængige forskningsinstitution DREAM, at andelen
af over 65-årige stiger fra 16 pct. i dag til 25 pct. i 2042,
hvorefter den vil falde svagt. Se figur 1.
Den største tilvækst vil ske i den første halvdel af perioden. Frem til 2050 vil andelen af over 65-årige vokse med
ca. 60 pct., og omkring 2020 vil denne gruppe for første
gang i historien være større end de 0-17-årige Andelen af
over 80-årige vil stige med ca. 140 pct. Der vil således ikke
alene være tale om, at den danske befolkning bliver ældre.
Den aldrende befolkning vil også blive ældre end hidtil.
Bag udviklingen gemmer sig to langsigtede tendenser
og en kortvarig:
• Mennesker lever betydeligt længere end tidligere. I løbet
af de sidste 100 år er levealderen i den rige del af verden
vokset med 2-3 måneder pr. år. I Danmark er middellevetiden for mænd ca. 77 år og for kvinder ca. 81.
• Mennesker overalt i verden får færre børn end før, så de
yngre generationer får stadig sværere ved at konkurrere
i antal med de ældre. Tendensen er nyere end den voksende levealder og slog først igennem i de rige lande,
hvor kvinderne i dag får 1,6 barn i gennemsnit – altså
mindre end der skal til for at opretholde befolkningstallet. I Danmark har kvinders fertilitet været svagt stigende igennem de seneste år og ligger nu på ca. 1,8.
• De rigtig store efterkrigsgenerationer – både i Danmark
og i resten af den rige verden – er på vej op i pensionsalderen, mens de generationer, som er på vej ind på arbejdsmarkedet, er forholdsvis små.
Aldersfordeling på hovedet
I første halvdel af det 20. århundrede var det især faldende
børne- og ungdomsdødelighed, der fik den gennemsnitlige levealder til at vokse. Siden har udviklingen især været
drevet af faldende voksen- og ældredødelighed. Faldet
skyldes først og fremmest en lavere dødelighed af hjertekar-sygdomme, hvilket tilskrives en forbedret livsstil og
mere effektive behandlingsmetoder. Det hænger dog formentlig også sammen med, at de nye ældreårgange ikke
er så fysisk nedslidte som tidligere, og at de har oplevet
færre infektioner. Deres immunsystem er dermed mindre
“slidt”.
I løbet af de sidste 50 år er den såkaldte restlevetid for
80-årige kvinder i lande med lav dødelighed næsten fordoblet. Danmark er ingen undtagelse, selvom udviklingen
i levealderen har været ujævn og halter bagud i forhold til
en række andre lande, vi plejer at sammenligne os med.
Restlevetiden for 65-årige i dag er ca. 18 år for kvinder og
15 år for mænd. Se også tekstboks side 11.
Hvor stor en revolution der i virkeligheden har været
tale om, kan man konstatere ved at studere den omkalfatring af den såkaldte befolkningspyramide, som er sket i
de sidste 100 år. I 1910 var der faktisk tale om en pyramide
med de 0-29-årige som den største befolkningsgruppe, de
30-59-årige som den næststørste og dem over 60 år som
pyramidens spids. I dag er den godt i gang med at blive
vendt på hovedet. Se figur 2 side 8.
Spørgsmålet er selvfølgelig, om udviklingen vil fortsætte.
Ifølge professor James Vaupel, Max Planck Institute for
Demographic Research i Rostock, er der ingen tegn på, at
den er ved at gå i stå: “Min forventning er, at levealderen
vil fortsætte med at vokse i samme tempo som nu, og måske oven i købet accelerere. Usikkerheden er dog betydelig
– især når man vil forsøge at se mere end 20 år frem i tiden,” siger han.
Vaupel, der er en af verdens mest anerkendte demografer, har i samarbejde med Cambridge-professoren Jim
Oeppen påvist, at stort set alle tidligere forudsigelser af et
loft for levealderen har vist sig for konservative. Og de seneste over 100 år har der været en forbløffende konstant
udvikling, hvis man ser på de lande, der periodevist har
haft den højeste levealder.
Mere liv til årene
I de rige lande har den hidtidige debat om det aldrende
samfund næsten udelukkende handlet om de problemer,
som det voksende antal ældre kan skabe for holdbarheden
af de nuværende pensionssystemer og for social- og sundhedsudgifterne. En af forklaringerne er naturligvis, at vi
grundlæggende opfatter aldring som noget negativt.
Men ser man nærmere på udviklingen bag tallene, er
der baggrund for optimisme. De mange økonomiske dommedagsprofetier, som Verdensbanken, OECD, EU etc. med
jævne mellemrum udsender, fokuserer som oftest på den
såkaldte ældrekvote – forholdet mellem antallet af ældre
over 65 år og antallet af voksne i den erhvervsaktive alder
(15-64-årige). I de rige lande er der typisk udsigt til, at der
i fremtiden vil være 2-3 erhvervsaktive for hver ældre borger, mod 4-5 i dag.
Der kommer flere og flere ældre
Aldersgruppers andel af den samlede befolkning, pct.
2010-2050
40
35
40-64 år
30
18-39 år
25
65 år+
20
0-17 år
15
10
5
0
2010
2050
Figur 1: Andelen af ældre over 65 år vil i 2042 udgøre en
fjerdedel af den danske befolkning.
Kilde: DST.
13. december 2010 7
Det lyder dramatisk. Men problemet med den type
fremskrivninger er, at man ser de ældre som en homogen
og uforanderlig kategori og glemmer de ændringer i den
aldrende befolknings funktionsevne, der ligger bag udviklingen, såvel som de store individuelle forskelle inden for
gruppen. Sat på spidsen kan f.eks. en amerikaner i 70’erne
enten sidde i kørestol eller som John McCain stille op til
præsidentvalget.
Ikke mindst i lyset af de seneste års forskning må man
konstatere, at de 70-årige ikke er, hvad de har været. En
dansk undersøgelse fra 2008 viser, at de seneste 15 års levetidsforlængelse ikke alene har lagt flere år til livet, men
også givet mere liv til årene.
Det viser sig oven i købet, at de aktive leveår – uden
funktionsnedsættelse – stiger endnu hurtigere end levetiden. Helt rosenrødt er billedet dog ikke, for samme undersøgelse viser, at de ekstra leveår også vil omfatte flere år
med sygdomme.
Ifølge lektor Bernard Jeune, Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, der er en af bagmændene bag undersøgelsen, bør det hverken undre eller skabe
bekymring:
“Forklaringen er, at vi er blevet stadig dygtigere til at diagnosticere og behandle f.eks. kroniske sygdomme som
diabetes. Det betyder på den ene side, at flere har sygdommen, når de bliver 65, men på den anden side kan de leve
med den i flere år end tidligere, uden at det går ud over
deres funktionsevne. Og det sidste er det afgørende i forhold til f.eks. deltagelse på arbejdsmarkedet eller afhængighed af hjælp.”
Vil man absolut tænke i kronologiske aldersgrupper,
mener Jeune, at man burde ændre definitionen af ældre-
kvoten, så det kun var de over 80-årige, der blev talt om. I
så fald ville kvoten være mindre end 1 til 10.
Men selv blandt de ældste ældre er der en positiv udvikling at spore. Ifølge en undersøgelse fra Dansk Center
for Aldringsforskning, der fulgte en gruppe 92-årige i en
længere årrække, viste det sig, at de få tilbageblevne 100årige var lige så funktionsdygtige som de 92-årige, man
var startet med.
Ikke en homogen gruppe
Under alle omstændigheder er billedet af de over 65-årige
som en homogen og svag gruppe allerede meget langt fra
virkeligheden. F.eks. er det trods alt kun ca. en femtedel i
aldersgruppen, der modtager hjemmehjælp, og selv blandt
de ældste ældre bor langt de fleste i eget hjem.
Fra diverse undersøgelser ved vi, at navnlig de 60-69årige – men også de 70-79-årige – føler, at de har godt styr
på livet. F.eks. er det et absolut fåtal, der klager over pengemangel, og det store flertal mener, at fremtiden tegner
godt for dem selv.
Kirsten Avlund, professor ved Center for Sund Aldring
ved Københavns Universitet, vurderer, at den store tilfredshed blandt de ældre generationer bl.a. hænger sammen med, at man med alderen bliver bedre til vælge fra:
“Det generelle billede er, at ældre mennesker med god
funktionsevne er mere tilfredse end de yngre. En forklaring er formentlig, at man med årene bliver bedre i stand
til at se tingene i perspektiv og til at håndtere sine bekymringer. Adskillige undersøgelser peger i hvert fald på, at
ældre med årene bliver bedre til at prioritere de dele af deres sociale netværk, som de har glæde af, og at det har en
stor betydning for deres tilfredshed.”
Fra befolkningspyramide til befolkningsurne
Den danske befolkning fordelt på aldersgrupper og køn i 1910 og i 2010, i tusinder
1910
2010
85- år
80-84 år
75-79 år
70-74 år
65-69 år
85- år
80-84 år
75-79 år
70-74 år
65-69 år
Mænd
Kvinder
60-64 år
55-59 år
50-54 år
45-49 år
40-44 år
35-39 år
30-34 år
25-29 år
20-24 år
15-19 år
10-14 år
5-9 år
0-4 år
250 200 150 100 50
60-64 år
55-59 år
50-54 år
45-49 år
40-44 år
35-39 år
30-34 år
25-29 år
20-24 år
15-19 år
10-14 år
5-9 år
0-4 år
0
50 100 150 200 250
250 200 150 100 50
0
50 100 150 200 250
Figur 2: I løbet af de sidste 100 år er aldersfordelingen af den danske befolkning næsten vendt på hovedet.
Kilde: Danmarks Statistik.
8 MM44 Ældrestyrken
Specielt når det gælder “de yngre ældre”, er der heller
ikke meget, som tyder på, at de er inaktive i forhold til det
omliggende samfund, selvom de har forladt arbejdslivet.
Det gælder f.eks. den nærmeste familie, hvor f.eks. pasning
af børnebørn står højt på dagsordenen. Ifølge den såkaldte
Ældredatabase, som SFI, Det Nationale Forskningscenter
for Velfærd, opdaterer med fem års mellemrum, har mere
end halvdelen af 62- og 67-årige passet børnebørn inden
for den sidste måned – og ca. en tredjedel af de 72- og 77årige.
Den øgede levealder betyder, at de generationer, der i
øjeblikket trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, adskiller sig fra tidligere ved at deltage i såkaldte firegenerationsfamilier, hvor der både kan være forpligtelser over for forældre og børnebørn. Ifølge Ældredatabasen drejer det sig
om hver fjerde af de 57-årige og hver femte af de 62-årige.
Ifølge en undersøgelse fra 2007 er specielt de yngre
ældre også godt med, når det drejer sig om at yde frivilligt
arbejde. Omkring en tredjedel af de 60-69-årige deltager i
forskellige former for frivilligt arbejde, hvilket er helt på
linje med de erhvervsaktive generationer. Men de ældre
frivillige arbejder flere timer om ugen. 19 pct. af de 60-69årige arbejder således mindst 6 timer om ugen, mens det
kun gælder for 12-13 pct. af 40-59-årige.
Ifølge Kirsten Avlund er der allerede i dag mange eksempler på, at yngre funktionsduelige ældre sætter sig i
spidsen for projekter af social og kulturel karakter: “Det
kan være en lokal biograf, et stisystem i en kommune eller
et højskolekursus. I det hele taget er det blevet meget svært
at se de over 65-årige som en svag gruppe. Man er heller
ikke automatisk mindrebemidlet, bare fordi man er over
65. Derfor kan det være svært at forstå, at det udløser et
hav af rabatter, bare fordi man når en bestemt alder.”
Udgangspunktet er positivt
Skal den fortsatte aldring af samfundet vedblive med at
være en ressource – og ikke en belastning – er det naturligvis en forudsætning, at den positive udvikling i de ældre
generationers funktionsduelighed vil fortsætte. Som professor Kaare Christensen, Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, udtrykker det, er det den
biologiske virkelighed, der er afgørende: “En forhøjelse af
efterløns- og pensionsalderen vil jo kun nytte, hvis biologien tilsiger, at de pågældende ældre kan forblive på arbejdsmarkedet.”
Den positive udvikling i funktionsevnen gælder ikke i
alle rige lande. Hvad det lige præcis er, der gør det ene land
til vindere og det andet til tabere, ved man ikke med sikkerhed. Men man kunne f.eks. forestille sig, at det bl.a. afhang af, hvordan landene prioriterede deres sundhedsvæsen med hensyn til forebyggelse, behandling og rehabilitering. For de ældste ældre spiller det sidste i hvert fald en
stor rolle for deres funktionsevne.
Udgangspunktet er imidlertid positivt. For de kommende ældregenerationer, der er vokset op i efterkrigstiden, vil generelt være bedre uddannede, have haft bedre
De arbejdsmarkedsegnede
1945- og 1950-generationernes vurdering af deres
nuværende arbejdsevne i forhold til, hvordan den var, da
1
den var på sit højeste, pct.
Helt eller næsten på niveau
Ikke helt på niveau
1 0,8
Slet ikke på niveau
Ved ikke
1,3 0,3
14,3
19,4
Pct.
Pct.
78,8
1945-generationen
84,8
1950-generationen
Figur 3: De kommende pensionistgenerationer er efter deres
egen vurdering særdeles arbejdsmarkedsegnede. Godt otte ud
af ti vurderer, at deres arbejdsevne er på samme niveau – eller
næsten på samme niveau – som da den var på sit højeste.
Note 1: I det oprindelige spørgsmål blev interviewpersonerne bedt om at
give karakter fra 0 til 10 for deres nuværende arbejdsevne sammenlignet
med, hvordan den var, da den var på sit højeste. Karakteren 0 angav, at
man var helt uarbejdsdygtig, og 10, at den var på sit højeste. I tabellen er
karakteren 0-3 = slet ikke på niveau, 4-6 = ikke helt på niveau og 7-10 =
helt eller næsten på niveau.
Kilde: Ældredatabasen.
livsbetingelser og en bedre livsstil end tidligere ældregenerationer. De er vokset op i en tid, hvor børn blev vaccineret, og hvor infektionssygdomme kunne behandles med
antibiotika, og de har været på arbejdsmarkedet i en periode, hvor arbejdsmiljøet er blevet væsentligt forbedret.
Derfor er de ikke så nedslidte som tidligere generationer.
Som det allerede er tilfældet i dag, vil den funktionsduelige aldring i fremtiden være præget af to modsatrettede
tendenser: På den ene side lever vi længere, fordi vores
sundhedstilstand er blevet bedre. På den anden side lever
vi længere, fordi lægerne bl.a. er blevet bedre til at behandle en række kroniske sygdomme som f.eks. diabetes.
Det sidste koster trods alt penge. Og når Kaare Christensen skal vurdere fremtidens muligheder, peger han
også på de risici, som det voksende antal kronikere udgør:
“Forestiller vi os f.eks., at vi her i landet udvikler en fedmeepidemi i samme størrelsesorden som i USA, vil det
være en meget stor udfordring.”
En fremtidig målrettet forebyggelse og rehabilitering vil
derfor spille en central rolle, og det vil selvsagt også være
FRA DEBATTEN PÅ MM.DK
“Et fleksibelt samfund, hvor den enkelte kan være med såvel på arbejdsmarkedet som i sociale sammenhænge, er centralt for, at vi i stadig større udstrækning kan udnytte de ressourcer, der er i samfundet.”
Bent Greve, professor, Roskilde Universitet
13. december 2010 9
afgørende, at vi får en større forståelse af de risikofaktorer,
der fører til udvikling af kroniske sygdomme og tidligt tab
af funktionsevne. Vi skal bl.a. blive bedre til at identificere
tidlige faresignaler, så forebyggelse og behandling kan sættes i gang i tide.
Lige så vigtigt vil det ifølge Kaare Christensen være, om
vi kan finde en fornuftig balancegang mellem naturlige
følger af aldring og uacceptabel funktionsnedsættelse: “Vi
må på tværs af generationerne finde et rimeligt forventningsniveau, for behandlingspotentialet er jo nærmest
uendeligt.”
Fra 60 år til 60 år
Forventet middellevetid for mænd og kvinder, sammenholdt med pensions- og efterlønsalder, 1900-2000.
85
80
65
Pensionsalder
60
Beder man de kommende ældre selv vurdere deres arbejdsevne, er det optimismen, der er i højsædet. Ifølge SFIs
ældredatabase betragter de sig som særdeles arbejdsmarkedsegnede. I både 1945- og 1950-generationen, der på
svartidspunktet befandt sig på hver sin side af de 60 år,
svarede godt otte ud af ti, at deres arbejdsevne var på
samme eller næsten samme niveau, som da den var på sit
højeste. Se figur 3.
Det er dog ikke noget, som samfundet vil få glæde af automatisk. Af samme undersøgelse fremgår, at en endnu
større andel af de to generationer selv vil foretrække at forlade arbejdsmarkedet senest som 65-årige.
En af årsagerne til, at der er så stor folkelig modvilje
mod at forhøje f.eks. efterløns- og pensionsalderen, er formentlig, at vi endnu ikke har forstået, hvor stor en revolution der i virkeligheden er tale om.
At samfundets strukturer ikke har fulgt med stigningen
i levealderen og forbedringen af de ældres funktionsevne,
fremgår f.eks. også af udviklingen af pensionsalderen sammenholdt med middellevetiden. Da Danmarks første alderdomsforsørgelseslov for “værdigt trængende” blev indført i 1891, blev pensionsalderen fastsat til 60 år. Det er det
samme som den nuværende grænse for at gå på efterløn.
Forskellen er imidlertid, at den forventede levealder dengang var omkring de 50 år, mens den – som nævnt – er
vokset ganske betragteligt siden. Se figur 4. Fortsætter udviklingen i samme tempo, vil hver anden danske pige, der
fødes i disse år, kunne regne med at blive mere end 100 år.
Det giver ifølge aldringsforskere som James Vaupel og
Bernard Jeune anledning til at revidere tidligere forestillinger om, hvordan den enkelte vil indrette sit liv: “Dør
man ikke i 70’erne, som man hidtil har forestillet sig, er
45
Roar Maagaard, praktiserende læge, Dansk Selskab for Almen Medicin
10 MM44 Ældrestyrken
Tilgangsalder
for efterløn
55
50
“Biologisk alder er meget forskellig fra kronologisk alder, og man bør efter
min mening tage fat i en debat om at gå væk fra de meget stålsatte kronologiske grænser for arbejde, pensionering m.v. Politikerne bør gå foran og
dermed medvirke til at være kulturskabere og ikke blot følge kulturen med
flere års forsinkelse.”
Mænd
70
Et nyt livsperspektiv
FRA DEBATTEN PÅ MM.DK
Kvinder
75
40
1900
1920
1940
1960
1980
2000
Figur 4: Den nuværende efterlønsalder svarer til pensionsalderen i den første alderdomsforsørgelseslov fra 1891.
Dengang var den forventede levealder betydeligt lavere end
pensionsalderen.
Kilde: Det aldrende samfund 2030 og Velfærdskommissionen.
der grund til at se meget kritisk på den måde, vi i dag har
indrettet vores liv på. Man uddanner sig, til man måske er
i slutningen af 20’erne, og i 30’erne pukler man som et bæst
for at stifte familie, føde børn, købe hus og skabe sig en
karriere. At så meget skal nås på de ti år, forekommer jo
fuldstændig vanvittigt, når man tænker på de mange gode
år, der faktisk ligger forude. Derfor må spørgsmålet melde
sig, om det ikke ville være en bedre ide at sprede arbejdslivet over flere år,” siger Bernard Jeune.
Hvor den politiske dagorden i det 20. århundrede i høj
handlede om omfordeling af befolkningens indkomster,
forudser James Vaupel, at dagsordenen i det 21. århundrede vil komme til at handle om omfordeling af arbejdet.
Forudsætningen er et opgør med den nuværende forestilling om, at vores livsforløb falder i en række på forhånd
fastlagte faser, hvor det er den kronologiske alder, der uden
hensyn til den biologiske udvikling fastlægger vores forpligtelser over for samfundet: Om vi skal uddanne os, arbejde eller trække os tilbage.
En mere jævn fordeling af uddannelse, arbejde og fritid
vil ifølge Vaupel rumme mange fordele. F.eks. vil et mere
variabelt timetal på arbejdsmarkedet gøre det nemmere
for de yngre generationer at få det antal børn, som de ønsker. Hvilket – set fra samfundets synspunkt – vil bidrage
til at mindske tempoet i den nuværende aldring.
En gruppe forskere var i 2006 inde på samme tankegang, da de udarbejdede en rapport om det aldrende samfunds muligheder og udfordringer for Forskningsstyrelsen
og Det Strategiske Forskningsråd. Her slog de til lyd for, at
man i højere grad burde stræbe mod at udvikle et “aldersintegreret samfund”, hvor den enkeltes samfundsmæssige
rolle ikke var bestemt af den kronologiske alder, men af
Danskere har rekord i lav levealder
Selvom middellevetiden (den forventede levealder for en nyfødt) i de senere år er vokset markant i Danmark, halter vi
langt bagud i forhold til alle de lande, som vi plejer at sammenligne os med. Hvor danskerne har en middellevetid på 78,4 år,
er middellevetiden for en svensker 81 år, mens gennemsnittet
for OECD-landene er 79,1.
Så dårligt har det ikke altid stået til. For 50 år siden havde
Danmark en af de længste middellevetider i verden – og blev
kun overgået af Sverige, Norge og Holland. I dag er vi blandt de
rige OECD-lande placeret som nr. 23 – efter samtlige vesteuropæiske lande, Japan, Australien, Canada, New Zealand og Sydkorea. Blandt de vestlige lande er det kun USA, der halter en
smule bagefter. Se figur.
Historisk set er forklaringen, at mens levetiden i andre vesteuropæiske lande som f.eks. Sverige i de sidste 50 år er vokset støt med ca. 2 år pr. 10 år, er den i Danmark – bl.a. på
grund af en 20-årig lang stagnationsperiode i perioden 197595 – kun vokset med ca. 1,5 år pr. 10 år.
Ifølge Knud Juel, der er forskningsleder ved Statens Institut
for Folkesundhed, er årsagen til den danske deroute, at vi i forhold til de andre lande har været dårligere til at nedbringe antallet af en række dødelige sygdomme, der især er forårsaget
af rygning og alkohol, f.eks. lungekræft, rygerlunger og skrumpelever. Den vurdering bygger han bl.a. på en analyse af dødelighedsmønstret i Danmark og Sverige, der viste, at rygning og
alkohol kunne forklare næsten hele forskellen mellem danske
og svenske mænd og tre fjerdedele af forskellen mellem dan-
vedkommendes fysiske og psykologiske funktionsevne.
Professor Jørn Henrik Petersen, Center for Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet, der var formand
for udvalget – og i øvrigt medlem af Velfærdskommissionen – understreger, at det ikke er aldringen af samfundet
i sig selv, der er et problem: “Problemet består snarere i, at
samfundets strukturer ikke er fulgt med den biologiske
udvikling og derfor hverken hænger sammen økonomisk,
socialt eller menneskeligt.”
Hvis man vil inddrage de ældres ressourcer, er der ifølge
Jørn Henrik Petersen flere lavthængende frugter at plukke.
Det kunne f.eks. være, at de funktionsduelige ældre påtog
sig en række opgaver i det civile samfund, evt. i form af en
slags civil værnepligt for efterlønsmodtagere og pensionister. Det kunne dreje sig om forskellige former for frivilligt
arbejde, f.eks. på ældreområdet, hvor der er udsigt til mangel på arbejdskraft i de kommende år.
En anden mulighed var, at ældre i langt højere grad fungerede som mentorer på arbejdsmarkedet: “Det kunne
både lette adgangen for bl.a. indvandrere og sikre, at den
viden, som de ældre besidder, bliver videreformidlet til
næste generation.”
Begge dele ville ifølge Jørn Henrik Petersen kunne bidrage til at bilægge den generationskonflikt, som risikerer
at opstå, når det for alvor går op for de yngre generationer,
hvor meget de skal yde for at kunne finansiere de nuværende tilbagetrækningsordninger.
Grundlæggende er han dog ikke i tvivl om, at det for-
ske og svenske kvinder. Det er rygningen, der er langt den største dræber.
Resultatet harmonerer godt med, at danskernes forbrug af
både tobak og alkohol er ca. dobbelt så stort som svenskernes, og derfor er Knud Juel heller ikke i tvivl om, at løsningen
på problemet er en målrettet forebyggende indsats, som forbedrer danskernes livsstil.
Når de seneste års fald i antallet af rygere endnu ikke har
øget den danske placering, skyldes det ifølge Knud Juel, at de
tobaksrelaterede sygdomme i mange tilfælde først viser sig efter mange år. Og derfor er de dødsfald, som vi ser i dag, bl.a.
forårsaget af danskernes tobaksforbrug for 10-30 år siden.
Det betyder, at der ikke findes enkle løsninger på, hvordan man
hurtigt forøger middellevetiden: “Det er en supertanker, der
skal vendes, hvis man vil øge middellevetiden. Derfor er det
måske heller ikke så underligt, at det har knebet med den politiske interesse, for selv en nok så stor indsats vil næppe
kunne registreres i løbet af en valgperiode,” siger han.
Derfor stiller han sig også tvivlende over for regeringens
målsætning om, at Danmark i 2020 skal befinde sig blandt de
ti lande i verden med den højeste middellevetid: “De andre
lande står jo ikke stille, så skal det lykkes, må man regne
med, at Danmark i løbet af de næste ti år skal øge middellevetiden med 5-6 år. Det er i hvert fald en meget ambitiøs målsætning – og nok også på grænsen til det urealistiske,” vurderer Knud Juel.
udsætter reformer af både efterløns- og pensionsalderen,
hvis det aldrende samfund skal blive en samfundsgevinst.
Når den hidtidige aldring af samfundet ikke allerede har
bragt Danmark på fallittens rand, skyldes det i høj grad, at
kvinderne har udgjort en kærkommen arbejdsmarkedsreserve, der har øget statens skatteindtægter. Det nummer
kan kun gennemføres én gang. Derfor finder Jørn Henrik
Petersen det indlysende, at man må se sig om efter en anden arbejdskraftreserve, og at det voksende antal funktionsduelige ældre er det logiske valg: “At øge arbejdsstyrken er langt den bedste løsning, hvis man vil skabe sammenhæng i de offentlige finanser, fordi man på en og
samme tid både får øget skattebetaling og færre offentlige
udgifter. Hvad kan man forlange mere?”
Men skal man for alvor udnytte mulighederne i det aldrende samfund, vil det kræve langt større ændringer:
“Virksomheder, organisationer, politikere osv. vil i mange
år frem være nødt til at revidere en lang række politikområder, f.eks. sundheds-, beskæftigelses- og uddannelsespolitikken. Aktørerne på arbejdsmarkedet må være opmærksomme på de udfordringer, der ligger i det aldrende samfund, og aktørerne på varemarkedet må være opmærksomme på det potentiale, som ligger i form af ældre og
aktive forbrugere,” siger han.
Poul Albret [email protected]
13. december 2010 11
På sporet af
aldringens gåde
HOVEDPUNKTER
• Store investeringer i aldringsforskning verden over
• EU har aldring som topprioritet i stort forskningsprogram
• Forskningsfeltet er rykket ind i superligaen får stor opmærksomhed i toneangivende tidsskrifter som Cell, Science og Nature
ALDRING ER ET POPULÆRT og voksende forskningsfelt
på globalt plan. Verden over investeres der milliarder i
forskning i alderdommen – fra sygdomme, der typisk
rammer ældre, til viden om, hvordan man kan bremse aldringsprocessen. I de seneste år har universiteter i næsten
alle vestlige lande oprettet særlige institutter, centre og
forskningsprogrammer for aldring. Se tekstboks 1.
Ifølge Ralf Hemmingsen, rektor ved København Universitet, er det en direkte konsekvens af den demografiske
udvikling
“I hele verden ser man med bekymring på de kæmpe
generationer af ældre, der er udsigt til. Det er potentielt en
stor belastning for samfundet. Det har medvirket til en stigende global interesse for aldring som forskningsfelt. Det
er blevet populært at forske i sund aldring: Hvordan kan
Boom i aldrings-forskning
Der investeres verden over store summer i aldringsforskning
og i oprettelsen af særlige aldrings-forskningscentre:
• The National Institute on Ageing i USA bruger ca. 6 milliarder kr. om året.
• Der er afsat 150 millioner kr. til Center for Sund Aldring
de næste fem år.
• I EUs forskningsprogram FP7 er der 2007-2013 afsat 6
milliarder euro til forskning i sundhed med aldring som et
af de primære indsatsområder.
• Den britiske regering har 2008-2010 afsat 485 mio. pund
til forskning i aldring.
12 MM44 Ældrestyrken
man forebygge sygdomme, forbedre livskvalitet og skabe
en sundere aldringsproces for den voksende gruppe af
ældre? Forskning i aldring er blevet noget, man interesserer sig for,” siger han.
Aldringsforskning kan meget vel være nøglen til at løse
en af de største udfordringer i vores tid – den demografiske udvikling. Aktuelle prognoser viser en dramatisk ændring i demografien. Tendensen er klar – vi er på vej mod
et aldrende samfund. Denne udvikling vil i fremtiden
kræve en omfattende omstilling, der skaber behov for nye
løsninger til og ny indsigt i, hvordan vi kan tilpasse os de
fremtidige demografiske ændringer.
Ifølge Lene Juel Rasmussen, professor i molekylær aldring og leder for Center for Sund Aldring, vil viden i aldringens processer have afgørende indflydelse på indretningen af det aldrende samfund:
“Allerede i dag byder aldringsforskningen ind med nye
perspektiver, som skubber til vores forestilling om det at
blive ældre. Ældre bliver sundere og sundere, og de kan
mere og mere. De vil i stigende grad kunne ses som en
samfundsmæssig kapital. Det betyder ikke, at alle problemer med de demografiske fremskrivninger er løst. Men
vores viden kan være med til at skubbe til strukturelle omstillinger og levere input til nye organiseringsmuligheder
for det aldrende samfund, som kan åbne døren til en anden fremtid, end vi forestiller os nu”, siger hun.
Aldringsforskningens nøgleplacering de kommende år
har sat et markant aftryk på udviklingen af forskningsfeltet. Flere lande – blandt andet Danmark – har de seneste
år gjort aldringsforskning til et opprioriteret forskningsområde.
Hvordan får vi mennesker et sundere og længere liv?
Netop dette spørgsmål er omdrejningspunktet for aldringsforskningen, der fokuserer på at levere ny viden om
aldringens koder, processer og stadier for at give større
indsigt i, hvordan fremtidens ældre kan få en sundere aldringsproces.
Lene Juel Rasmussen oplever aldringsforskning som et
stadig mere prestigefyldt forskningsfelt: “Det hører i dag
hjemme i kategorien frontlinjeforskning. Det har et godt
omdømme og regnes for relevant. Derfor tiltrækker det
også flere og flere af de store forskere. De seneste år er der
således flere førende forskere, som har ændret vinkel i deres forskning. Nu fokuserer de på aldring og aldringsprocessen frem for eksempelvis en konkret sygdom,” siger
hun.
Professor Vilhelm Bohr, der leder en del af aldringsforskningen ved det amerikanske National Institute of Health i Baltimore, er enig: “Der er en enorm interesse blandt
forskere og studerende på verdensplan. Det betyder meget
for et område, for dermed tiltrækker det også de allerdygtigste. Det er en selvforstærkende spiral, der også viser sig
ved, at forskningsresultaterne – i modsætning til for ti år
siden – publiceres i de allerstørste tidsskrifter som f.eks.
Cell, Science og Nature.”
Forskningsområdet nyder også stigende politisk interesse. I EU arbejder man på nuværende tidspunkt med at
etablere et europæisk center for aldringsforskning, og EUs
kommissær for forskning, videnskab og innovation, ireren
Máire Geoghegan-Quinn, udtalte for nylig, at aldringsforskning er et område med “stor social, politisk og økonomisk betydning for EU”.
Danske politikere er nået til samme erkendelse: “Vi bliver nødt til at nytænke aldring, hvis vi skal løse de massive
demografiske problemer, som vi i dag står over for. Vi er
nødt til at skabe ny viden, finde nye løsninger og tænke
nye tanker, der kan hjælpe os til at se på aldring på en ny
måde. Derfor står aldringsforskning højt på vores prioriteringsliste både i dag og i fremtiden”, siger sundhedsminister Bertel Haarder.
Lev stærkt - dø sund
Forskning i aldring kan ifølge Ralf Hemmingsen levere et
uvurderligt bidrag til svaret på de demografiske udfordringer: “Mere forskning og viden om, hvordan man opnår en
sund aldringsproces, kan på langt sigt forventes at spare
det offentlige for udgifter til ældreområdet. Viden om aldring og aldringens processer kan åbne døren for en forbedring af den enkeltes alderdom med øget livskvalitet,
bedre sundhed og flere ressourcer,” siger han.
De aldringseksperter, Mandag Morgen har talt med, er
enige om, at det ikke er den aldrende befolkning i sig selv,
der er en udfordring. Udfordringen ligger snarere i at
holde ældre sunde og få omstillet samfundet til at udnytte
deres ressourcer. Der er således en stor samfundsmæssig
nytteværdi i viden om, hvordan man påvirker aldringsprocessen positivt, og kvalificerede bud på fremtidens model for det aldrende samfund.
FRA DEBATTEN PÅ MM.DK
“Enhver alder har sine kompetencer og ressourcer, der kan matches med arbejdsmarkedets beskrivelse af opgaver, som skal løses. Det burde være et
nyt felt på HR-paletten at få anvendt alderens differentierede kompetencer
med arbejdsmarkedets efterspørgsler.”
Ane Hendriksen, vicedirektør, Velux Fonden
“Samfundet vil have stor gavn af ny viden om sund aldring. Det kan den nye forskning bidrage med. Den kan
dels levere viden om, hvordan den enkelte lever stærkt og
dør sund, dels om hvordan myndighederne skal gribe den
demografiske udfordring an og hjælpe sund aldring på vej.
Det kan være afgørende i processen hen mod en bæredygtig model fremtidens ældre samfund,” siger Bertel Haarder.
Ifølge Bertel Haarder kan aldringsforskning være med
til at løse to af samfundets største økonomiske udfordringer i fremtiden:
FLERE RESSOURCER
• En sundere alderdom vil give ældre mulighed for at
Ældre bliver sundere og sundere
Andel med god fysisk mobilitet blandt 60-årige
eller derover, pct.
100
1987
52,5
1994
47,5
55,6
2000
44,5
64,3
2005
35,7
68,3
31,7
Andel med hård/mellemhård fysisk aktivitet i fritiden, pct.
1987
1994
2000
2005
43,7
40,2
16-24 år
41,8
47
24,4
27,1
25-44 år
27,6
33,6
10,3
18,4
45-66 år
18,1
22,3
4,1
67+ år
7,4
8
12,2
Figur 1: Ældre bliver mere aktive og mere mobile.
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed.
13. december 2010 13
leve et rigere liv og bidrage til samfundet i længere tid
end i dag. Det kan bane vej for nye normer på arbejdsmarkedet, der afhjælper den faldende arbejdsstyrke,
mindsker manglen på kvalificeret arbejdskraft og styrker produktiviteten. Regeringen har beregnet, at den
allerede vedtagne forhøjelse af eftersløns- og folkepensionsalderen fra 2006 på langt sigt vil forbedre de offentlige finanser med 4 pct. af BNP og øge arbejdsudbuddet markant.
MINDRE UDGIFTSBYRDE
• Velfærdsudgifter til ældre er i dag en stor del af de offentlige budgetter, og andelen stiger støt hvert år. En
sundere alderdom og mere viden om aldersrelaterede
sygdomme vil kunne begrænse behovet for behandling og pleje. Det vil begrænse den forventede stigning
i udgifterne på ældreområdet. Allerede i dag ser vi effekten af dette. Finansministeriet og vismændene kom
i september i år med en markant nedjustering af deres
skøn over den fremtidige vækst i sundhedsudgifterne
– og begrundelsen var sund aldring. Velfærdskommissionen vurderede i 2005, at det stigende antal ældre
frem mod 2040 ville føre til udgiftsstigninger på 70-80
mia. kr. Forhåbningen er i dag, at væksten vil blive 1520 pct. mindre end antaget. Og potentialet er endnu
større.
Lene Juel Rasmussen påpeger dog, at gevinsterne ikke
kommer af sig selv: “Vi har i dag masser af ældre, som ikke
’koster’ samfundet ekstra, og som vil være i stand bidrage
mange år frem. Men det kræver, at vi bliver langt bedre til
at se rigtigt på de ældre – at vi erkender, at aldring ikke betyder forfald for den enkelte og for samfundet generelt.
Kun med det udgangspunkt kan vi finde de rigtige modeller for, hvordan vi som samfund kan udnytte de ældres ressourcer”.
Danmark har gode muligheder for at erobre en global
førerrolle i arbejdet med at identificere, udvikle og implementere løsninger på de udfordringer, som det aldrende
samfund stiller os overfor. Vi har allerede i dag en massiv
forskningsindsats inden for sund aldring, og tre universiteter har centre for aldringsforskning. Ifølge Lene Juel Rasmussen er Danmark internationalt godt placeret inden for
mange af de afgørende forskningsområder:
“Danmark er ikke førende på alle punkter af aldringsforskningen – det kan vi ikke være, når vi ikke er større.
Men inden for flere fagdiscipliner er vi med langt fremme
og markerer os positivt på den internationale scene.”
Særligt er Danmark i front når det gælder tilgangen til
aldringsforskning. Med Center for Sund Aldring har Københavns Universitet lagt et helt nyt tværfagligt snit.
“Vi dækker hele spektret fra celleniveau til samfundsniveau. Det sker ud fra den holdning om, at vi ikke finder
løsningen ved kun at kigge på biologiske eller psykologiske
aldringsprocesser. Man finder ny viden ved at kombinere
de forskellige tilgange. Dette er vi nogle af de første til at
arbejde med, og det er langsomt ved at vinde indpas i aldringsforskningen på globalt plan,” siger Lene Juel Rasmussen.
Der er endnu mange ubekendte i vores viden om aldring. Men professor Kaare Christensen, Dansk Center for
Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, ser store perspektiver åbne sig:
“Det er et fundamentalt nyt og meget omfattende område, som vi først lige har taget hul på, og derfor skal man
nok væbne sig med nogen tålmodighed. Men selv om det
er et meget højt bjerg, som vi er i gang med at bestige, synes jeg faktisk, at det går forbavsende godt. Hvilket bl.a.
skyldes, at vi kan bygge oven på en lang række forskningsområder, hvor alder har været en vigtig faktor, man har taget højde for, men aldrig har været det egentlige fokus,” siger han.
Anna Eriksen Fenger [email protected]
Center for sund aldring
Center for Sund Aldring blev oprettet i 2009 og er de næste
fem år finansieret af Nordea-Fonden med mulighed for forlængelse i yderligere fem år. Centeret har både danske og internationale topforskere ansat. I øjeblikket er der tilknyttet
25 fuldtidsansatte medarbejdere, som forventes øget til omkring 100 i løbet af nogle år.
Centret forsker i, hvordan mennesker kan få en sund og
aktiv livsbane – hele livet – og hvordan man kan begrænse
belastningerne af aldersrelaterede biologiske forandringer
samt kroniske sygdomme som demens, Alzheimers, hjertekar-sygdomme og diabetes. Samtidig forsker centret i ældres
muligheder og position i et sociologisk og samfundsmæssigt
perspektiv.
Center for Sund Aldring er med i det internationale forskningssamarbejde, Ageing, Longevity, and Health. Forskningsprojektet indgår i det internationale forskningsnetværk IARU,
14 MM44 Ældrestyrken
International Alliance of Research Universities, hvor Københavns Universitet deltager sammen med Yale, Oxford, Cambridge, Berkeley og fem andre universiteter fra Vesten og Sydøstasien. Sammen med Peking Universitet er KU tovholder
på forskningsprogrammet om aldring og sundhed. Gennem
det internationale forskningssamarbejde har centret kontakt
til førende internationale forskningsmiljøer og adgang til værdifulde, globale forskningsdata. Center for Sund Aldring samarbejder desuden med det amerikanske National Institute of
Health (NIH).
Center for Sund Aldring arbejder med aldringsforskning på
tværs af faggrænser. Det vil sige, at der bringes både biomedicinske, psykologiske og sociale faktorer i spil. Således inkluderer centret både antropologer, sociologer, biologer og
medicinere som del af det samlede forskerteam.
Den komplekse aldring
HOVEDPUNKTER
• At blive ældre er ikke en forudbestemt biologisk proces, men en
fleksibel udvikling, hvor mange faktorer spiller ind
• “Tilfældige” skadepåvirkninger af dna kan være afgørende
• Indsigt i de komplicerede processer skal gøre ældre til en ressource frem for en byrde
Tidligere tiders forestilling om, at aldring noget mekanisk
og forudbestemt holder ikke, viser ny forskning. Aldring
er en langt mere flydende og åben proces, som i høj grad
kan påvirkes.
Den forståelse af aldringens gåde kan blive afgørende i
bestræbelserne på at gøre “ældrebyrden” til en gevinst for
både den enkelte og samfundet.
Men trods betydelige fremskridt i forskningen er der
brug for større indsigt i, hvordan vi ældes og dør – og hvilken indflydelse det har på vores funktionsevne. For selvom
vi nu ved, at aldringen er påvirkelig, er det fortsat et åbent
spørgsmål, hvordan vi bedst påvirker processen og drager
nytte af den nye viden. Der er tale om en myriade af genetiske og miljømæssige faktorer, der gensidigt påvirker
hinanden. Kompleksiteten er omfattende, og hvad sammenhængen er mellem den biologiske aldring og aldersrelaterede sygdomme som f.eks. kræft og diabetes, er der
heller ikke klarhed over.
Sådan lyder vurderingen fra en række førende danske
og internationale aldringsforskere, som Mandag Morgen
har talt med.
Ifølge aldringsforskerne bør den aktuelle mangel på viden ikke få os til at miste modet. Professor Vilhelm Bohr,
der leder en del af aldringsforskningen ved det amerikanske National Institute of Health i Baltimore, peger bl.a. på,
at aldring er et kolossalt udfordrende område, fordi det
omfatter alle sider af den menneskelige biologi.
Han understreger også, at den øgede satsning på aldringsforskning stadig er af forholdsvis ny dato, og at indsatsen f.eks. slet ikke kan sammenlignes med de årelange
investeringer, der – uden det afgørende gennembrud – er
sket på kræftforskningens område:
“Fremgangen i forståelse af aldringsprocessen er meget
hastigt voksende, og derfor ser jeg også meget lyst på muligheden for, at der vil ske betydelige fremskridt inden for
de næste fem år. Og bare et lille fremskridt vil få stor betydning på verdensplan.”
De fysiske tegn på aldring er velkendte. De fleste både
ser og hører dårligere med alderen. Smidighed, styrke og
udholdenhed i knogler, muskler, sener og led nedsættes,
bl.a. fordi muskelmassen aftager og der sker et tab af knoglevæv. Lungernes funktion og hjertets kapacitet aftager, håret bliver gråt og huden rynket. Den fysiske aldring indledes allerede forholdsvis tidligt i livet. Ikke desto mindre
findes der i dag f.eks. 85-årige maratonløbere, hvis tider
ville have indbragt dem en guldmedalje, hvis de havde været deltagere ved de første olympiske lege i begyndelsen af
det 20. århundrede.
Aldringens betydning for hjernefunktionen og de mentale ressourcer er noget sværere at gøre op. Det skyldes, at
hjernen er i stand til at kompensere og effektivisere en
række processer, der har betydning for dens funktion. Men
i modsætning til de fysiske aldringstegn, er det generelt
først omkring 70-årsalderen, at der sker et fald i den intellektuelle formåen. Men på ethvert alderstrin er der en
gruppe ældre, der klarer sig lige så godt – eller bedre – end
yngre voksne.
Tidligere havde man den opfattelse, at aldringen var styret af “et biologisk ur”, hvilket bl.a. byggede på en observation af, at celler fra ældre mennesker ikke var i stand til at
dele sig lige så mange gange som celler fra børn. Problemet
med den teori er dog, at den f.eks. ikke er i stand til at forklare, hvorfor der er så stor variation i menneskers levetid.
En forklaring kunne naturligvis være, at variationen var
forårsaget af vores forskellige arvemateriale, men bl.a. tvillingeundersøgelserne fra Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet har påvist, at dette ikke kan
være tilfældet. Undersøgelserne viste, at der er betydelige
forskelle med hensyn til dødelighed for enæggede tvillin13. december 2010 15
Dødelighed skyldes ikke bare arv
Gennemsnitlige aldersforskelle ved død for en- og tveæggede tvillinger samt
uafhængige individer, år
20
19,2
18,5
15
14,1
10
5
0
To enæggede tvillinger
To tveæggede tvillinger
To uafhængige individer
Figur 1: Forskellen i dødelighed blandt enæggede tvillinger er betydelig, men
ikke så stor som forskellen blandt tveæggede tvillinger.
Kilde: McGue et al.: Longevity Is Moderately Heritable in a Sample
of Danish Twins Born 1870-1880. Journal of Gerontology, 1993.
ger, der har identisk arvemateriale, men at forskellen var
mindre end for tveæggede tvillinger, der kun har halvdelen
til fælles. Se figur 1.
Konklusionen, som de fleste tilslutter sig i dag, er, at kun
en fjerdedel af forskellene i dødelighed kan tilskrives vores
arvelige bagage, mens den tilsyneladende spiller en dobbelt så stor rolle, når det gælder om at bevare funktionsevnen i en høj alder.
Tilfældighedernes spil
At der formentlig er endnu mere på spil, fremgår af en
række forsøg med genetisk identiske mus og orme. For
selvom de anbringes i fuldstændigt ens miljøer, dør de ikke
samtidig. Ifølge professor George Martin, University of
Washington i USA, der er en af de mest fremtrædende aldringsforskere i verden, tyder det på, at aldring – ud over
arv og miljø – også er bestemt af tilfældigheder:
“Spørgsmålet er meget omstridt, men efter min vurdering er tilfældigheden den mest afgørende faktor, når det
gælder det enkelte individs levealder,” siger han.
George Martins tanker, der bakkes op af mange andre
forskere, hænger sammen med den teori om aldring, der
kunne kaldes slidtageteorien. Den bygger – meget kort fortalt – på den opfattelse, at selve aldringen er en slidtage-
FRA DEBATTEN PÅ MM.DK
“På hvilke områder er behovet for aldersforskning størst? Vi bør gå efter de
lavthængende frugter. Det er velkendt, at mange ældre ikke dyrker nok motion og spiser og drikker forkert. På den korte bane: Brug pengene på oplysning til de nuværende ældre, så de kan bevare livskvalitet og holde sundhedsudgifterne nede. På den lange bane: Forsk i de sygdomme, der giver
det største tab i livskvaliteten.”
Ib Skaale Christoffersen, projektleder, Novo Nordisk
16 MM44 Ældrestyrken
proces, der på celleniveau er styret af to modsatrettede mekanismer.
På den ene side er vi hver eneste dag udsat for et veritabelt bombardement af ydre og indre påvirkninger, der
frembringer tusindvis af DNA-skader i hver eneste af
kroppens celler. De ydre faktorer kan f.eks. være sollys, forurening og rygning, mens de indre faktorer er forbundet
med vores stofskifte, f.eks. optagelse af føde og vejrtrækning.
På den anden side eksisterer der heldigvis et reparationssystem, der kan mindske sådanne skader. Var det ikke tilfældet, ville døden indtræffe omgående, for det er vores
arvemasse, der styrer vores cellers funktion. Men med alderen ophobes antallet af DNA-skader, fordi reparationsevnen tilsyneladende aftager, og teorien er, at det er denne
ophobning, der både er ansvarlig for aldringen og er årsagen til, at alder f.eks. er langt den største risikofaktor for
kræft.
Ifølge George Martin består tilfældigheden i, at det ikke
er ligegyldigt, hvor DNA-skaderne opstår, og at det forøgede antal skadelige påvirkninger hos en storryger tilfældigvis kan fordele sig så heldigt, at den pågældende ikke
udvikler kræft. Ligesom det modsatte kan være tilfældet
for en person, der lever efter alle Sundhedsstyrelsens forskrifter.
Også andre sygdomme end kræft er under kraftig mistanke for at have en sammenhæng med ophobningen af
DNA-skader. Det drejer sig om meget forskellige tilstande
– lige fra neurologiske lidelser som f.eks. Alzheimer, over
nedsat frugtbarhed, diabetes, hjertesygdomme, leversygdomme, nyresygdomme, blindhed, døvhed og slagtilfælde
til migræne.
Et af beviserne på, at aldring er en slidtageproces, er en
række forsøg med mus, der har vist, at får de mindre at
spise, vil det forlænge deres levealder og nedsætte deres risiko for aldersrelaterede sygdomme. En begrænsning af
deres kalorieindtag med 30-50 pct. kan forlænge musenes
levetid med 50-75 pct.
Professor Vilhelm Bohr, der også er en af hovedkræfterne bag Center for Sund Aldring, er meget enig i, at
denne slidtageproces både er årsagen til selve aldringen og
de aldersrelaterede sygdomme:
Det er ikke alle, der er enige. Men for mig at se, er der
rigtig meget, der peger i den retning,” siger han.
Hvordan denne viden om aldringens grundlæggende
biologiske årsager kan udnyttes til at sikre en sund aldring,
er imidlertid fortsat et uafklaret spørgsmål. Indtil videre
er det i hvert fald ikke lykkedes at opfinde en vidunderpille, der f.eks. kunne styrke det enkelte individs reparationssystem.
Når det er så vanskeligt, skyldes det ifølge Vilhelm Bohr,
at det drejer sig om overordentligt komplicerede processer: “Der er ikke tale om simple sammenhænge, og derfor
er der heller ikke tale om simple løsninger. Mange af de
biologiske processer består af hårfine reguleringer og balancer. Derfor kan vi ikke bare gå ud fra, at mere af det
gode er bedre. Faktisk kan det sagtens være værre.”
Lavteknologiske tiltag
Kun for kvinder
Faktorer, der har positive og negative følger for ældres funktionsevne
At aldringen er endog særdeles påvirkelig fremgår alene
af den dramatiske ændring af dødeligheden, der bl.a. er
sket i Danmark i løbet af de sidste 100 år.
Professor Kaare Christensen peger især på to eksempler,
når han skal forklare, hvorfor aldring ifølge hans opfattelse
er en langt mere foranderlig størrelse, end vi hidtil har
troet. Det ene er, at det bare i løbet af hans levetid – de sidste 50 år – er blevet ca. halvt så farligt at være i 80-års-alderen. Dødeligheden blandt 80-89-årige kvinder er faldet
fra ca. 16 til 8 pct. Det andet er, at dødeligheden blandt de
ældste kvinder i det tidligere DDR faldt til samme niveau
som i Vesttyskland ganske få år efter murens fald i 1989.
“Årsagen til det sidste kan selvfølgelig være de bedre levevilkår og et bedre sundhedssystem. Men det viser i hvert
fald også, at selvom de fleste forskere grundlæggende har
den opfattelse, at forudsætningerne for vores aldring skabes igennem hele livet, så er det aldrig for sent at begynde
at reparere på skaderne. I DDR-eksemplet er der endda
tale om kvinder, der har været igennem to verdenskrige
og 45 års østtysk regime.”
Hvilke af de mange områder inden for aldringsforskningen, der er vigtigst, vil Kaare Christensen ikke give et
bud på: “I dag trykker vi på en masse knapper samtidig,
men hvad det egentlig er, der virker, ved vi ikke med sikkerhed. Men formentlig er det en kombination af de
mange indsatser. Erfaringen tyder jo også på, at vi skal
satse over en bred kam. Tegner man f.eks. udviklingslinjen
for bekæmpelsen af tuberkulose, kan man se, at opdagelsen af antibiotika falder ca. midt i. Det var altså ikke den
eneste årsag.”
Ser man på de seneste års erfaringer, er det dog især de
forholdsvis lavteknologiske tiltag, der har haft den største
betydning, når det gælder om at øge funktionsevnen
blandt ældre. At man f.eks. indretter boligen bedre, at man
er begyndt at operere for grå stær uden hensyn til patientens alder, og at befolkningen som helhed er blevet mere
opmærksom på en sundere livsstil (rygestop, fysisk aktivitet, alsidig kost m.v.). Se figur 2.
Faktorer, der styrker
Fysisk aktivitet
Rygestop
Stressreduktion
Alsidig og tilstrækkelig kost
Hjernegymnastik
Tidlig diagnostik
Bedre behandling
Funktionskriterier
Sociale netværk og omsorg
Forebyggende hjemmebesøg
Udødelighed er nytteløs
Forskning i aldring handler ikke om at opnå udødelighed
eller slå aldersrekorder for mænd og kvinder – de nuværende er på 122 og 115 år. En forøgelse af levealderen er
kun interessant, hvis den ledsages af et øget antal funktionsduelige år, så de ikke skal tilbringes i en kørestol eller
hospitalsseng, understreger forskerne.
Ifølge Kaare Christensen er nye og i dag nærmest utænkelige aldersrekorder dog ikke noget, der kan udelukkes:
“For lykkes det at forbedre sundhedstilstanden og funktionsdueligheden hos de ældre generationer, vil det næsten
uvægerligt medføre en forøgelse af levealderen.”
Det betyder efter alt at dømme ikke, at vi skal gøre os
håb om f.eks. at fordoble vores levetid. For selvom de
Faktorer, der svækker
Fysisk inaktivitet
Rygning
Stressudvikling
Ensidig kost og højt kalorieindtag
Kognitiv passivitet
Sen diagnostik
Multisygdom
Aldersgrænser
Øget social ulighed
Negative ældrebilleder
Figur 2: Indtil videre er det først og fremmest lavteknologiske tiltag, der har
haft størst betydning for ældres forbedrede funktionsevne.
Kilde: Det aldrende samfund.
mange tiltag i aldringsforskningen – fra celle over individ
til samfund – skulle vise sig at være succesfulde, er det de
færreste, der tror på, at man kan afskaffe døden.
Ifølge professor Rudi Westendorp, Leiden University i
Holland, ville en total helbredelse af de nu kendte aldersrelaterede sygdomme formentlig blot resultere i, at vi vil
dø af sygdomme, som vi endnu ikke har opdaget og har
givet et navn: “I dag har vi langt flere 110-årige end tidligere, og når man obducerer dem, ser man en meget sjælden ændring af deres proteiner. Min formodning er, at det
kan være begyndelsen til en ny sygdom. Det er ligesom at
pille et løg: Først fjerner du hjerte-kar-sygdommene, så
kræften, Alzheimer osv., men der vil hele tiden dukke en
ny sygdom op.”
Poul Albret [email protected]
FRA DEBATTEN PÅ MM.DK
“Arbejdsmarkedets organisering er alt for rigid i dag, og jeg har ikke set
tegn fra den siddende regering på, at den har planer om at lave om på det.
Se dog at komme i gang! Og giv alle borgere, unge som ældre, mulighed for
at yde efter evne og nyde efter behov.”
Stine Helles, chef for velfærdsinnovation, Væksthus Hovedstadsregionen
”Mange seniorer har en stor og værdifuld viden og erfaring. Derfor er disse
personer værdifulde for virksomhederne og dermed Danmark. Jeg mener, at
der burde være en nedsat skat for arbejdsindtægter for disse seniorer, så
de kan fastholdes på arbejdsmarkedet i 3-5 år ekstra.”
Jørgen Dalgaard, marketing- og administrationschef, Skjern Bank
13. december 2010 17
Vidunderpillen
hedder fysisk aktivitet
HOVEDPUNKTER
• Fysisk aktivitet er et vidundermiddel, der forlænger livet med flere
år og øger funktionsevnen endnu mere
• Virkningen er størst for dem, der er fysisk aktive gennem hele livet, men betragtelig, selv hvis man starter i en sen alder
• Selv en lille indsats har effekt, og eksperter advarer mod at stirre
sig blind på urealistiske anbefalinger
FYSISK AKTIVITET og træning er det nærmeste, man
kommer en vidunderpille, når det gælder om at sikre en
god alderdom. Ikke alene forlænger det livet – det øger i
endnu højere grad antallet af år med god funktionsevne.
Gevinsten er størst for dem, der har været fysisk aktive
igennem hele deres liv. Men den positive effekt, især for
ens evne til at håndtere dagligdags gøremål, er også betydelig, selvom man først starter den fysiske træning i en
meget høj alder. Og selv en nok så beskeden indsats fører
til et positivt resultat.
Det er samlet set hovedkonklusionerne på de sidste 1020 års danske og internationale undersøgelser af sammenhængen mellem fysisk aktivitet og aldring. En øget fysisk
aktiv livsstil blandt både unge og ældre er derfor formentlig en af de vigtigste enkeltforudsætninger for, at det aldrende samfund ikke udvikler sig til den økonomiske byrde,
som mange frygter. Se tekstboks.
Fysisk aktivitet nedsætter risikoen for en række alvorlige
sygdomme som f.eks. hjerte-kar-sygdomme, kræft og diabetes og modvirker den fysiske svækkelse, der især sætter
ind efter 60-års-alderen. Som professor Bente Klarlund Pe-
FRA DEBATTEN PÅ MM.DK
“Det er velkendt, at et stærkt socialt netværk fremmer den fysiske aktivitet.
Både, når det drejer sig om at starte med træning, og ift. at blive ved med
at træne. Derfor er det vigtigt at initiere forskellige former for fysisk aktivitet
i grupper, f.eks. cykelgrupper, ganggrupper, gå ture med hunden, etc.”
Kirsten Avlund, professor, Københavns Universitet
18 MM44 Ældrestyrken
dersen, leder af Danmarks Grundforskningsfondscenter
for Inflammation og Metabolisme ved Københavns Universitet, siger: “Der er ingen tvivl om, at regelmæssig fysisk
aktivitet har en særdeles veldokumenteret forebyggende
effekt, der holder én biologisk ung i længere tid. Bortset
fra rygestop er det dén livstilsfaktor, der giver mest sundhed. Ikke alene forebygger det en lang række alvorlige sygdomme. Selvom man er inaktiv og allerede har haft sygdommen, vil fysisk aktivitet mindske risikoen for tilbagefald. Det gælder helt sikkert for f.eks. en række alvorlige
hjertesygdomme og formentlig også visse kræftformer
som f.eks. bryst- og tarmkræft.”
Professor Michael Kjær, Center for Sund Aldring ved
Københavns Universitet, er ikke i tvivl om, at fysisk aktivitet og træning er en “vidunderpille”. Derfor ser han det
naturligvis også som en gevinst, at sports- og motionsdeltagelsen blandt især de ældre aldersgrupper er vokset betydeligt i de sidste 50 år:
“Det er formentlig en af hovedårsagerne til, at vi i disse
år ser et voksende antal velfungerende ældre. Men skal vi
have endnu flere af specielt de ældre til at drage fordel af
muligheden, forudsætter det, at vi ikke skræmmer dem
væk med urealistiske krav. Lidt har også ret, og den daglige
gå- eller cykeltur lægger en god bund. Det er ligesom med
kampagnen om at spise seks stykker frugt og grønt om dagen. Spiser man aldrig frugt og grønt, er det en urealistisk
målsætning. Og det afholder måske endog en fra at spise
det ene stykke, der kunne være et lille skridt på vejen,” siger
han.
Menneskets fysiske formåen svækkes med alderen. For
de fleste mennesker er der tale om et fald i konditionen på
ca. 30 pct. fra 20 til 60-års-alderen. Samtidig stiger vægten
med ca. 10 pct., mens muskelstyrken falder med ca. 20. Det
betyder, at ens funktionelle kapacitet bliver mindre, og at
de daglige gøremål bliver relativt mere belastende.
Efter 60-års-alderen falder muskelstyrken yderligere
med ca. 1,5 pct. årligt, mens den såkaldte eksplosive muskelkraft falder med ca. 3,5 pct. om året. Det sidste har betydning for helt dagligdags gøremål som f.eks. at rejse sig
fra en stol, gå over en gade eller afværge et fald.
Fordi den fysiske kapacitet hos ældre mennesker er
mindre end hos unge, kan det gå helt galt, hvis man som
følge af sygdom eller hospitalsindlæggelse er helt inaktiv i
en kortere eller længere periode. Allerede efter en uges
sengeleje er konditionen reduceret med ca. 10 pct., og derefter går det yderligere ned ad bakke. Muskelstyrken reduceres endnu hurtigere – op til ca. 20 pct. i den første uge,
hvorefter faldet fortsætter i et langsommere tempo.
Selv et kortvarigt sengeleje kan således betyde, at helt
dagligdags aktiviteter som f.eks. at gå på trapper, støvsuge
eller slå græsplæne bliver uoverkommelige. Ældre mennesker kan derfor komme ind i en ond spiral, der reducerer
deres fysiske kapacitet så meget, at de bliver helt afhængige
af andres hjælp.
Det er ældre kvinder, som er de mest udsatte for at miste
funktionsevnen. Ifølge en række undersøgelser har de – i
alle aldersgrupper – sværere ved at udføre dagligdags aktiviteter end mændene. Én forklaring er den rent fysiologiske: Mændene har som udgangspunkt større knoglemasse, muskelstyrke og lungekapacitet. En anden forklaring er, at kvindernes sygdomsbillede er anderledes end
mændenes. Hvor mændene rammes oftere af flere dødelige sygdomme, f.eks. kredsløbssygdomme, får kvinderne
hyppigere ikke-dødelige sygdomme som f.eks. knogleskørhed, gigtsygdomme og depression, der ofte fører til tab af
funktionsevne.
Resultatet er under alle omstændigheder, at selvom
kvinderne generelt lever længst, udlignes forskellen næsten fuldstændig, hvis man udelukkende se på restleveårene uden funktionsbegrænsninger. For både ældre mænd
og kvinder gælder dog, at begge køn igennem de senere år
både har oplevet en markant forbedring af deres levetid
og – især – af deres funktionsevne. Både kvinder og mænd
lever flere år uden funktionsbegrænsninger. Se figur 1.
Hvad årsagen er, kan ikke siges med sikkerhed. For
funktionsevnen er ifølge adskillige undersøgelser afhængig af både biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Fysisk aktivitet i voksenlivet er dog sandsynligvis den væsentligste årsag til et godt helbred og livskvalitet, når man
bliver ældre. Det er adskillige gange påvist, at fysisk inaktive ældre har større risiko for tab af funktionsevne end
fysisk aktive.
Derfor er en af hovedforklaringerne på den positive udvikling sandsynligvis den voldsomt stigende sports- og
motionsdeltagelse blandt voksne. For 50 år siden var det
kun omkring 15 pct. af den voksne befolkning, der regelmæssigt dyrkede sport eller motion. I den seneste under-
Flere gode leveår
Restlevetid og funktionsbegrænsning hos 60+-årige
danskere, 1987-2005
25
Mænd
Med funktionsbegrænsning
Uden funktionsbegrænsning
20
4,1
15
4,3
5,2
4,4
13,2
14,7
15,5
12,2
1987
1994
2000
2005
10
5
0
25
Kvinder
20
8,4
8,3
13,3
13,1
1987
1994
7,3
7,4
15
10
14,7
15,6
2000
2005
5
0
Figur 1: Både mænd og kvinder har i de seneste år oplevet
en forbedring af både deres levetid og funktions-evne.
Sammenligner man år med god funktionsevne, er der ikke
stor forskel på mænd og kvinder.
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed.
søgelse fra 2007 var det over halvdelen. Væksten har ikke
mindst været eksplosiv blandt de ældste. Omkring 60 pct.
af de over 60-årige angiver, at de regelmæssigt er fysisk aktive. Se figur 2 side 20.
Use it or loose it
Ældre er langtfra nogen homogen gruppe. Tværtimod er
der langt større forskelle på ældres funktionsevne, end
man finder i yngre aldersgrupper. F.eks. vil en 70-årig, der
har dyrket styrketræning hele sit liv, være lige så stærk som
en utrænet 20-årig.
Ifølge professor Michael Kjær er det netop på funktionsevnen, at fysisk aktivitet gør den helt store forskel. Hvor
en træningsindsats på 2-3 timer pr. uge gennem hele livet
vil øge levealderen med 2-5 år, vil funktionsevnen biologisk set komme på niveau med 13-15 år yngre personer:
“Derfor skal man ikke træne for at blive ældre, men for
som ældre at blive bedre i stand til at klare sig selv,” siger
han.
Det nærmest sensationelle budskab fra de mange undersøgelser er ifølge Michael Kjær, at det stort set aldrig er
for sent at gå i gang med at træne: “Ser man bort fra nogle
13. december 2010 19
Eksplosiv udvikling
Andel af voksne i forskellige aldersgrupper, der dyrker sport eller motion
regelmæssigt, pct.
1964
1998
2007
70
60
50
40
30
20
10
0
16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år
Figur 2: Især i de ældre aldersgrupper har man taget budskabet om fysisk
aktivitet til sig.
Kilde: Idrættens Analyseinstitut.
meget svage ældre patienter, er der et enormt potentiale.
Sætter man inaktive ældre personer i gang med at træne i
bare et halvt års tid, vil deres funktionsevne bedres med
3-6 år. Selvom man først starter i 90-års-alderen, lægges
der år til ens funktionsevne. Det gælder endda, uanset om
man f.eks. har en kronisk sygdom. Derfor er det en rigtig
god investering,” siger han.
Den store effekt skyldes ikke bare forbedret kondition,
muskelstyrke, koordination, reaktionstid, balance mv., men
også at regelmæssig fysisk aktivitet markant reducerer risikoen for en lang række sygdomme. Det drejer sig f.eks.
om en række alvorlige hjerte-kar-sygdomme, blodpropper
i hjernen, type 2-diabetes, visse former for kræft, knogleskørhed, overvægt, faldulykker, demens, angsttilstande og
depression.
Undersøgelser har påvist, at fysisk aktivitet også kan
være en effektiv del af behandlingen af en række sygdomme. Enten fordi det mindsker risikoen for tilbagefald
Fysisk aktivitet har mange virkninger
Fysisk trænings effekt på forebyggelse, sygdom, funktionsevne og sygdomsforløb ved forskellige kroniske sygdomme
Åreforkalkning af hjertet
Forhøjet blodtryk
Rygerlunger
Diabetes 2
Fedme
Knogleskørhed
Slidgigt
Forebyggelse
Sygdom
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
1
Funktionsevne
Sygdomsforløb
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
Figur 3: Fysisk træning kan virke positivt på et sygdomsforløb, men vil under
alle omstændigheder forbedre den almene funktionsevne.
Note 1: Sportsudøvelse på eliteniveau kan øge risikoen for slidgigt.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.
20 MM44 Ældrestyrken
eller letter smerter og træthedssymptomerne hos patienter
med f.eks. slidgigt eller rygelunger. Se figur 3.
En del af disse gevinster tilfalder ikke kun dem, der har
dyrket motion gennem et helt liv, men også dem, som f.eks.
starter som 65-årige. Virkningen er ikke lige så stor, men
dog betragtelig.
For nogle af disse sygdomme er sammenhængen indlysende. Faldulykker, der rammer omkring halvdelen af de
over 80-årige mindst en gang om året og kan føre til langvarigt sengeleje, skyldes bl.a. nedsat muskelstyrke og muskelkraft, dårlig balance og gangproblemer – risikofaktorer, der kan modvirkes med fysisk træning.
Når det gælder en række andre sygdomme, er den præcise biologiske forklaring mere uklar. Tilsyneladende har
vores krop og organer slet og ret godt af at blive brugt. Som
aldersforskerne formulerer det: “Use it or loose it”.
En mulig forklaring er ifølge professor Bente Klarlund
Pedersen, at vores krop befinder sig i en art kronisk betændelsestilstand, der både fremmer den aldersbetingede
fysiske svækkelse og – afhængig af niveau – også fremmer
udviklingen af de nævnte sygdomme. Hvad hovedårsagen
er til betændelsestilstanden, vides ikke med sikkerhed,
men skyldes bl.a. en fedtophobning omkring de indre organer: “Muskler i bevægelse frigør nogle hormonlignende
stoffer, der både modvirker denne betændelsestilstand og
reducerer fedtophobningen, mens f.eks. rygning har den
modsatte virkning,” siger Bente Klarlund Pedersen. Hun
understreger, at de gode resultater med fysisk aktivitet naturligvis ikke betyder, at man skal nedprioritere den medicinske forebyggelse med f.eks. blodtryks- og kolesterolsænkende medicin
Budskabet om de positive virkninger af fysisk aktivitet
har som nævnt allerede gået sin sejrsgang i den danske befolkning. Men det er især de veluddannede, der har taget
det til sig, mens de lavtuddannede, der i forvejen har den
største sygdomsrisiko, halter bagefter.
For at motivere de inaktive har en række aldringsforskere forsøgt at lokalisere de tidlige alarmsignaler, der tyder på øget risiko for tab af funktionsevne. Det kan være
biologiske markører som f.eks. den tidligere omtalte betændelsestilstand eller fysiske markører som f.eks. håndgrebsstyrke, gangtempo eller selvrapporteret træthed.
Tankegangen er ifølge seniorforsker Nina Beyer, Forskningsenhed for Muskuloskeletal Rehabilitering ved Fysioterapien på Bispebjerg Hospital, at det kan medvirke til at
øge den enkeltes opmærksomhed på, om man fysisk set er
på vej ned ad bakke: “Nogle mennesker er meget opmærksomme på deres fysiske kapacitet ved at have målepunkter
for, hvad de skal kunne – f.eks. at gå op ad trappen uden
at blive forpustede. Andre har et meget mindre bevidst forhold til det og risikerer derfor stille og roligt at blive fysisk
svagere, uden at de lægger mærke til det. Men bliver de
udsat for en test, hvor de med egne øjne kan se, hvor dårligt det står til, vil det være en stærk motivationsfaktor.”
Nina Beyer påpeger, at det kan blive for sent at starte
den fysiske træning: “Når det gælder dem, der tilhører den
Kvinder lever længst – men er mere syge
Kvinder lever længst, men har større tendens til sygdom end mænd og
har en større andel leveår med alvorlige funktionsbegrænsninger. Det
gælder ikke bare i Danmark, men er en verdensomspændende trend.
Forklaringen skal findes i den betydelige forskel på de to køns sygdomsbilleder: Hvor mænd ofte rammes af dødelige sygdomme som
f.eks. hjerte-kar-sygdomme, får kvinder ofte ikke-dødelige sygdomme
som f.eks. knogleskørhed og gigtsygdomme.
Hvad forklaringen er på denne forskel, findes der ingen sikker viden
om. Det nærmeste, aldringsforskerne kommer, er, at der formentlig er
tale om et komplekst samspil af biologiske, adfærdsmæssige og sociale årsager. Men hvilken af årsagerne, der er mest afgørende, vides
ikke.
Blandt de biologiske forklaringer er det de hormonale og genetiske
forskelle, der som oftest nævnes. F.eks. at det kvindelige kønshormon
østrogen yder bedre beskyttelse mod selve aldringsprocessen end det
mandlige, og at kvindernes dobbelte x-kromosom giver en ekstra “reservedelsmulighed” i forhold til mændene.
Hvad angår de adfærdsmæssige årsager, er det mændenes mere risikobetonede levevis, der angives som hovedforklaringen på deres forøgede dødelighed. De både ryger og drikker mere end kvinderne, spiser mere usundt og kører mere vildt i bil. Det øger selvsagt risikoen for
f.eks. tobaksrelaterede sygdomme som kræft og alvorlige trafikulykker.
Dertil kommer, at kvinder generelt er mere opmærksomme på deres
sundhed end mændene. F.eks. lader de sig hurtigere påvirke af oplysningskampagner og går hurtigere til læge ved symptomer på sygdom
end mænd.
meget svage gruppe og måske lider af flere forskellige kroniske sygdomme, viser undersøgelser, at træning stort set
ikke har nogen effekt. Man kan spore en lille fremgang,
hvis de træner under tæt vejledning. Men så snart man
slipper dem, falder de tilbage. De er simpelthen blevet så
fysisk svage, at de er ude af stand til at gøre de mest simple
dagligdags ting.”
Derfor er det ifølge Nina Beyer afgørende, at man sætter
ind så tidligt som muligt. For jo større reservekapacitet
man har, jo mindre er risikoen for, at man i forbindelse
med sygdom og hospitalsindlæggelse når ned under den
grænse, hvor der er meget lidt at gøre.
En af de forholdsvis simple muligheder, som Nina Beyer
peger på, er den såkaldte Fredericia-model, hvor ældre
medborgere, der søger om praktisk eller personlig hjælp,
får et tilbud om et 6-8 ugers rehabiliteringsprogram, som
skal gøre dem i stand til selv at løse opgaverne. Her viser
de foreløbige resultater, at ca. halvdelen af de involverede
ældre borgere er blevet selvhjulpne, og at kommunen har
sparet ca. 15 millioner kr. i hjemmehjælpstimer.
Det er langt fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 30
minutters moderat fysisk aktivitet om dagen tilsat egentlig
konditions- og vægttræning mindst to gange om ugen.
Men det er ifølge Nina Beyer heller ikke afgørende: “Dét
er Rolls Royce-modellen. Men er man tilstrækkelig flad,
kan det f.eks. være overordentligt fysisk krævende at tage
tøj på og gå i bad. Den form for hverdagstræning er en
Endelig er der også meget, der tyder på, at kvinder har et bedre socialt netværk, hvilket ifølge adskillige undersøgelser gør dem mere omstillingsparate og bedre i stand til at leve alene – også i modgang. I
Danmark er der f.eks. dobbelt så mange kvinder med depression,
mens dobbelt så mange mænd som kvinder begår selvmord.
At det ikke er ren biologi, der er på spil, fremgår alene af, at kønsforskellene varierer fra land til land og over tid. I størstedelen af forrige
århundrede var det typiske billede i de vestlige lande, at forskellen i levealderen mellem de to køn blev forøget. Men siden ca. 1970 er det
gået den modsatte vej – mændene er begyndt at hale ind på kvinderne.
Ifølge forskningsleder Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for
Folkesundhed, er rygning en nærliggende forklaring. Da det var mændene, der startede med at ryge, blev de først ramt på levealderen. Men
efterhånden som kvinderne er kommet med, er den forskel godt i gang
med at blive udlignet. Med til billedet hører dog også, at kvindernes
indtog på arbejdsmarkedet har gjort dem mere stressede og nedslidte.
Man skal dog ifølge lektor Bernard Jeune, Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, næppe forvente, at mændene nogensinde vil indhente kvinderne fuldstændigt: “Når mændene længere
tilbage i historien levede længere end kvinderne, skyldtes bl.a. at det
var så farligt at føde – og at man fik så mange børn. Den risiko er for
længst udryddet, så selvom vi ikke ved, hvilke årsager der er afgørende, må man regne med, at de biologiske forskelle vil fortsætte med
at tælle til kvindernes fordel.”
langt bedre strategi end at udstyre meget svage ældre med
fine genoptræningsplaner, som de i virkeligheden ikke orker, og som derfor aldrig bliver til noget.”
Også Michael Kjær understreger, at en øget funktionsevne ikke er afhængig af, at man lever op til de officielle
forskrifter: “Selvfølgelig er der en sammenhæng mellem
intensitet og resultat. Men en række undersøgelser viser,
at for hver eneste kalorie du bruger, er der en effekt. Derfor
behøver vi ikke at fylde fitness-centrene op med ældre.
Man kan sagtens passe det ind i sin hverdag ved f.eks. at
cykle eller gå tur med hunden. Bare med ti minutters moderat aktivitet om dagen vil man opdage, at man kan meget mere og får det meget bedre. Lægger man så fem minutter til hver uge og måske senere oven i købet en times
hård træning – f.eks. badminton eller løb – så er man virkelig godt på vej,” siger han.
Poul Albret [email protected]
FRA DEBATTEN PÅ MM.DK
“Hvis man kunne putte træning på pilleform, ville det være indført obligatorisk over for mange lidelser. Jeg tror, man skal ordinere træning, ligesom
man ordinerer medicin, og tage denne behandling lige så seriøst.”
Johnny Kuhr, formand, Danske fysioterapeuter
13. december 2010 21
Behov for sammenhæng
i sundhedsvæsenet
HOVEDPUNKTER
• Et voksende antal ældre med kroniske sygdomme udvisker grænserne mellem forebyggelse, behandling, rehabilitering og pleje
• Bedre kommunikation og koordination i sundhedsvæsenet er
nødvendig for at gøre det aldrende samfund til en gevinst
• Især den medicinske forebyggelse vil stille os over for nye sundhedspolitiske og etiske dilemmaer
Skal det voksende antal ældre blive en ressource, stiller det
nye krav til det danske sundhedsvæsen. Med udsigt til et
øget antal ældre med kroniske sygdomme, vil det blive stadig sværere at trække grænserne mellem forebyggelse, behandling, rehabilitering og pleje. Det øger behovet for
bedre sammenhæng og koordinering mellem sundhedsvæsenets mange forskellige aktører – kommunale forvaltninger, praktiserende læger, speciallæger og sygehuse m.v.
Samtidig vil der blive et presserende behov for at tage
stilling til den medicinske forebyggelse og for at afveje,
hvor meget medicin vi skal udskrive til sygdomme, der
også kan forebygges med en ændret livsstil.
Sådan lyder vurderingen fra en række eksperter, som
Mandag Morgen har bedt om at give et bud på, hvordan
fremtidens sundhedsvæsen kan bidrage til at gøre det aldrende samfund til en ressource.
Det findes ingen enkel opskrift på, hvordan der skabes
større sammenhæng. Det nuværende sundhedsvæsen er
et komplekst system af mange forskellige enheder med
meget forskellige kulturer og incitamentssystemer. Arbejdet med forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og
pleje ligger i kommunerne. Sygehusene er regionernes ansvar, mens de praktiserende læger er selvstændige erhvervsdrivende. Og oven over det hele svæver staten, der
via lovgivning, bevillinger, afgiftspolitik, incitamentsstrukturer og overenskomster har betydelig indflydelse på det
hele.
Ifølge professor Allan Krasnik, Center for Sund Aldring
ved Københavns Universitet, er udfordringen kort fortalt,
at det nuværende sundhedsvæsen er indrettet efter et sygdomsbillede, som allerede i dag er passé: “Det er konstrue22 MM44 Sund aldring
ret til at behandle patienter med akutte sygdomme og
sende dem hjem igen efter endt behandling. Men med det
voksende antal kroniske patienter, der kræver langvarig,
mangesidet forebyggelse, behandling og rehabilitering, stilles der helt andre krav til indsatsen. Det er systemet ikke
indrettet til, og personalet næppe gearet til,” siger han.
Dertil kommer, at sundhedsvæsenet har meget svært
ved at lære af sine positive erfaringer. De seneste 10-20 år
er der gennemført en række forskellige projekter, der alle
viser, at man med selv ganske små ændringer i eksisterende praksis kan opnå stor virkning til gavn for både
sundhedsvæsenet og patienterne. Alligevel breder den nye
viden sig kun meget langsomt.
Ifølge professor Jes Søegaard, direktør i DSI – Dansk
Sundhedsinstitut, kan det til dels forklares med, at der ikke
er de rigtige økonomiske incitamenter i systemet:
“Når kommunerne f.eks. viger tilbage for at gøre en ekstraordinær investering på det forebyggende område, kan
det skyldes, at det er sygehusene – og dermed regionerne
– der høster hele gevinsten. Men meget tyder også på, at
det skyldes kulturelle og ledelsesmæssige barrierer, som
bl.a. handler om, at det er svært at acceptere forandringer,
der ikke har groet i ens egen baghave.”
Ineffektiv forebyggelse
Den ældre del af befolkningen er de flittigste brugere af
sundhedsvæsenet. Se figur 1. Skal det voksende antal ældre
blive en ressource – til gavn for både dem selv og for samfundet – er det afgørende, at de i stadig højere grad bliver
i stand til at klare sig uden hjælp, og her spiller forebyggelse en afgørende rolle.
Storkunder
Sundhedsudgifter pr. indbygger i forskellige aldersgrupper
i 2008 (2008-priser), tusinder
30
20
10
0
0-24
25-44
45-64
65+
år
Figur 1: Borgere over 65 år koster i gennemsnit om året
næsten 30.000 kr. i udgifter til praktiserende læger,
medicin, sygehusbehandling m.v.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Indtil videre er udviklingen positiv: For selvom de ældres sygelighed er vokset i takt med levealderen, er antallet
af funktionsduelige år vokset markant. Den udvikling er
bl.a. drevet af en generelt sundere livsstil i den danske befolkning. Skal den udvikling fortsætte, forudsætter det et
øget fokus på de såkaldte KRAM-faktorer – kost, rygning,
alkohol og motion – som ifølge talrige undersøgelser spiller den største rolle.
Alligevel er forebyggelse et af de områder, der er præget
af størst usikkerhed med hensyn til målsætning, rammer
og midler. Ifølge professor Finn Diderichsen, Institut for
Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, er
problemet, at forebyggelsesarbejdet i dag er uprioriteret,
splittet og ukoordineret – og derfor ineffektivt:
“Noget af det mest ødelæggende er, at der i modsætning
til den øvrige sundhedssektor ikke eksisterer nogen former
for standarder eller kvalitetskriterier for, hvad god forebyggelse er. Derfor er det heller ikke underligt, at det sejler.”
Det Nationale Forebyggelsesråd, som Finn Diderichsen
er medlem af, har derfor foreslået, at der skal opstilles en
række nationale, konkrete delmål for, hvad der skal opnås,
når det f.eks. gælder antallet af daglige rygere, fysisk aktivitet i fritiden, indtag af frugt og grønt, overvægt og fedme
etc.:
“Det ville være et stort fremskridt for det forebyggende
arbejde, bl.a. fordi det i langt højere grad ville forpligte os
til at vurdere den nuværende indsats,” siger han.
Det er ikke manglende viden, der er årsagen til den
svage forebyggelsesindsats. Talrige undersøgelser viser
f.eks., at højere afgifter og regulering af adgang til køb af
tobak og alkohol er effektiv forebyggelse. En relativ prisforøgelse af tobak med 10 pct. fører f.eks. typisk til et fald
i forbruget med 1-2 pct.: “På det område har vi været alt
for slappe,” mener Finn Diderichsen.
Et andet initiativ, der ville være højst relevant for et aldrende samfund, er en styrkelse af de såkaldte forebyggende
hjemmebesøg, som kommunerne skal tilbyde alle borgere
over 75 år. Adskillige undersøgelser viser, at de både reducerer de ældres dødelighed og indflytning på plejehjem:
“Her er et potentiale, der ikke fuldt ud udnyttes, fordi rigtigt mange siger nej. Dertil kommer, at der fortsat er stor
usikkerhed om, hvad indsatsen præcis bør bestå i, og derfor er der behov for en større professionalisering og mere
præcise retningslinjer,” siger han.
Finn Diderichsen mener ikke, at det er rimeligt at læsse
hele ansvaret for den forebyggende indsats over på kommunerne, for det er ret begrænset, hvad de har af muligheder:
“Når det gælder den borgerrettede forebyggelse i forhold til KRAM-faktorerne, er det åbenbart, at statens afgiftspolitik er et helt afgørende instrument. Og når det
gælder den patientrettede forebyggelse over for særlige risikogrupper, er det svært at se, hvad kommunerne skal
gøre uden at inddrage de praktiserende læger – og de er
ikke nemme at kommandere rundt med,” siger han.
At forebyggelse er et område, hvor der er meget at hente,
er der ingen tvivl om. Alene fysisk inaktivitet, rygning, alkohol og usund kost er i dag skyld i 40 pct. af alle dødsfald.
De ældre storkunder
Danske ældre er hyppige kunder i butikken i det danske sundhedsvæsen.
• Sygdom: 94 pct. af alle over 65 år har mindst en kronisk sygdom, som
for hovedpartens vedkommende dog ikke er hæmmende for funktionalitets- og aktivitetsevne. Antallet af kroniske sygdomme stiger eksponentielt
med alderen. Flere ældre, betyder flere kronikere, da der er en øget hyppighed af hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes og KOL blandt denne befolkningsgruppe. Flere ældre har et komplekst sygdomsbillede, og patienter over 70 år er i gennemsnit i kontakt med sygehuset med mere end 2,5
forskellige sygdomme på et år.
• Sygehusforbrug: I 2008 havde de 65-årige eller derover i alt 1,86 mio.
ambulante kontakter, 205.000 skadestuekontakter og 542.000 indlæggelser. Antallet af operationer på ældre er stigende: I perioden fra 2001 til
2007 er antallet af ældre, der kommer en tur på operationsbordet, steget
med 120.000.
• Brug af praktiserende læge: I 2007 var 88 pct. af de 60-69-årige, 94
pct. af de 70-79-årige og næsten alle blandt de 80-årige eller derover i
kontakt med praktiserende læge.
• Brug af medicin: 71,1 pct. af de 65-84-årige bruger regelmæssigt medicin. Ældre over 65 år forbruger i dag halvdelen af al den medicin, som
sælges i Danmark, til trods for at de kun udgør 15 pct. af befolkningen.
• Plejeudgifter: I dag er 200.000 ældre borgere over 65 år afhængige af
hjælp fra pårørende og hjemmehjælpen. I 2009 blev der i de danske kommuner anvendt 34 mia. kr. på ældreområdet, hvilket svarer til 62.507 kr.
pr. borger over 65 år.
13. december 2010 23
Flest solopraksisser
Antal lægepraksisser fordelt på to kategorier og lagt
sammen, 1977-2007
2.500
Samlet
2.000
1.500
Solopraksis
1.000
500
0
Flerlægepraksis
1977
1992
2007
Figur 2: I de seneste ti år er antallet af solopraksisser gået
tilbage. De udgør dog stadig væsentlig over halvdelen af
samtlige praksisser i Danmark.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Superlægehuse en løsning
At sundhedsvæsenet lider af koordineringsbesvær, er ingen ny opdagelse. Allerede i dag er det et anseeligt problem
for de ca. 1,5 millioner patienter med kroniske sygdomme,
der lægger beslag på ca. 80 pct. af de samlede sundhedsudgifter. Og med udsigt til et voksende antal ældre vil det
problem blot forværres.
Kronikere er ikke kun afhængige af, om en bestemt afdeling på et sygehus er dygtig til at behandle sygdommen,
men også om de forskellige aktører og sektorer er i stand
til at etablere et samarbejde, der giver dem adgang til livslang hjælp – i bedste fald til selv at kontrollere deres sygdom.
Traditionelt har det været de praktiserende læger, der er
de flestes indgang til sundhedssystemet, som har været tildelt rollen som det centrale bindeled og tovholder for patienterne. Men det er ikke tilfældet i øjeblikket, og det skyldes ifølge Allan Krasnik, at de praktiserende læger i dag
ofte helt mister følingen med f.eks. patienternes medicinering, hvis de kommer under behandling af en speciallæge eller bliver indlagt på sygehus: “Og så er det jo svært
at være tovholder,” siger han.
Med den øgede specialisering af både sygehusvæsenets
organisering og behandlingsformer er spørgsmålet naturligvis også, om den enkelte praktiserende læge overhovedet har mulighed for at overskue hele det medicinske felt.
Derfor lyder opskriften fra mange eksperter da også, at
de praktiserende læger bør slå sig sammen i flerlægepraksisser, hvor man via en mere effektiv arbejdstilrettelæggelse og ansættelse af andet sundhedspersonale, som f.eks.
sygeplejersker, vil blive i stand til i langt højere grad end i
dag at stå for behandlingen af denne patientgruppe med
mere proaktive og planlagte forløb. Det vil ikke alene være
til fordel for patienterne, der får bedre sundhedstilbud tæt
på eget hjem. Det vil også være til fordel for samfundet,
fordi det sikrer en bedre ressourceanvendelse i det samlede
sundhedsvæsen.
24 MM44 Sund aldring
Selvom denne tankegang også støttes fra politisk hold,
er problemet dog stadig, at ingen rigtig ved, hvordan man
gør det. De praktiserende læger er som nævnt selvstændige private erhvervsdrivende, og selvom der i de seneste
år har været en stigende tendens til, at flere læger slår sig
sammen, består hovedparten af landets praksisser stadig
af en enkelt læge. Se figur 2.
Spørgsmålet er også, om et sådant skridt er radikalt nok.
Et eksempel på en alternativ model er den amerikanske
sundheds- og forsikringsorganisation, Kaiser Permanente,
der har ca. 8,7 millioner medlemmer i USA. Organisationen har samlet store dele af både den primære sektor og
de ambulante dele af den sekundære sektor – altså både
praktiserende læger, støttelaboratorier, speciallæger, fysioterapeuter, apoteker m.v. – i store medicinske centre. Fidusen er, at borgerne – i modsætning til det danske system – kun har én indgang, og at de på samme sted kan
blive behandlet for alt, som ikke kræver indlæggelse på
højt specialiserede sygehuse.
Senior sundhedsøkonom i Novo Nordisk, Martin
Strandberg-Larsen, har som deltager i en dansk-amerikansk forskergruppe været med til at udarbejde en sammenlignende analyse af det amerikanske og danske system. Og ifølge ham tyder rigtig meget på, at organiseringen af Kaiser Permanente gør det nemmere at drive ledelse
og prioritere indsatsen på tværs af sektorer, faggrænser og
specialer. Ud over en enklere indgang for patienterne giver
det ifølge Strandberg-Larsen også bedre muligheder for at
optimere det samlede behandlingsforløb. Til gengæld er
der ikke noget, som tyder på, at det medfører besparelser.
“Den helt store fordel er, at de enkelte medicinske centre
har en fælles lægelig ledelse, hvis opgave er at optimere
den samlede indsats, og derfor er centrene f.eks. også meget engagerede i det forebyggende arbejde,” siger Martin
Strandberg-Larsen.
Om systemet ville kunne overføres til Danmark, vil han
nødigt udtale sig om: “Men læren er under alle omstæn-
Medicinforbrug i vækst
Antal af over 50-årige, der anvender en form for blodtrykssænkende medicin, 2001-2009, tusinder
800
700
600
500
400
300
200
100
0
‘01
‘03
‘05
‘07
‘09
Figur 3: Andelen af over 50-årige, der anvender blodtrykssænkende medicin, er siden 2001 vokset med ca. 64 pct.
Kilde: Lægemiddelstyrelsen.
Nytænkning i sundhedssektoren
I de seneste 10-20 år er der i Danmark gennemført en række
projekter, som viser, hvordan nytænkning på tværs af sundhedsvæsenet kan øge sundhedskvaliteten og give økonomiske besparelser.
LÆNGST MULIGT I EGET LIV
“Længst muligt i eget liv”, som Fredericia Kommune igangsatte i 2007, har skabt nye måder at tænke ældrepleje og
ældreomsorg på. Projektet går ud på, at ældre medborgere,
der søger om praktisk eller personlig hjælp, får et tilbud om
et 6-8-ugers rehabiliteringsprogram, som skal gøre dem i
stand til selv at løse opgaverne. Projektet blev i år økonomisk
evalueret af DSI og iTracks. Analysen viser, at projektet har
været en både faglig og økonomisk succes. De ældre medborgere er blevet mere selvhjulpne, og kommunen har sparet
ca. 15 millioner kr. på hjemmehjælps-området.
GLOSTRUP-MODELLEN
Hver femte udskrivning af en ældre medicinsk patient ender
som en akut genindlæggelse inden for en måned. Og langt
de fleste genindlægges allerede inden for de første tre dage
efter udskrivningen. I Glostrup-modellen, der blev igangsat i
2002, fik alle patienter over 78 år, der blev udskrevet fra Glostrup Hospital, et opfølgende besøg af deres praktiserende
læge og en kommunal hjemmesygeplejerske. Hensigten med
besøget var at gennemgå patientens medicinske behandling,
sygehusets behandlingsplan og behovet for kommunale hjælpeforanstaltninger for hermed at øge kvaliteten af behandlingen og således forhindre genindlæggelse. Genindlæggelserne blev nedbragt med 23 pct., regionen sparede ca.
5.000 kr. pr. patient, og modellen blev vurderet positivt af
både klinikere og patienter. Modellen er i 2009 blevet udbredt til 11 andre kommuner på forsøgsbasis.
SUNDHEDSPROJEKT EBELTOFT
Sigtet med “Sundhedsprojekt Ebeltoft” har været at mindske
risikoen for hjerte-kar-sygdomme, ved at deltagerne i projektet – 30-50-årige mænd og kvinder – fik tilbudt en helbredsundersøgelse, en vurdering af deres risiko for hjerte-kar-sygdomme og en vejledende samtale med deres egen læge om
sundhedsfremme. I løbet af forsøgsperioden, 1991-2009, er
antallet af patienter med høj eller meget høj risiko for hjertekar-sygdomme halveret, og ekstraudgifterne ved undersøgelserne var tjent ind på 6-7 år. Projektets resultater har øget
anvendelsen af sundhedstjek i hele landet. Praktiserende
digheder, at vil man skabe bedre sammenhæng i det danske sundhedssystem, så forudsætter det, at man etablerer
et ledelsesansvar, der går på tværs af de forskellige områder og sektorer. Det er ingen umulig opgave, for alle de former for kassetænkning, gråzoner og incitamentsproblemer, som i dag eksisterer i det fragmenterede danske sundhedssystem, har vi selv skabt. For næsten hele finansieringen af det samlede sundhedsvæsen kommer jo i sidste
ende fra skatteborgerne,” siger han.
De seneste års forøgede levetid og funktionsevne blandt
ældre skyldes bl.a. tilbagegangen af hjerte-kar-sygdomme.
Lægers Organisation og Dansk Selskab for Almen Medicin foreslår, at alle 40-60-årige hvert femte år tilbydes en undersøgelse og opfølgende samtaler hos deres læge, hvis de er i
fare for at udvikle type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom eller
andre folkesygdomme.
DEN FYNSKE MODEL
“Den Fynske Model” viser nye veje for, hvordan man kan reducere omkostningerne og øge kvaliteten af behandlingen af
sukkersygepatienter. Initiativet bygger på to overordnede principper: Self-care – at patienten har ansvaret for behandlingen
af sin diabetes – og Shared-care – at diabetesambulatorier,
egen læge, øjenlæge m.fl. samarbejder om behandlingen af
patientens diabetes. Patienten undervises om sygdommen i
en diabetesskole, og der tilbydes også uddannelse til de
praktiserende læger og andet sundhedspersonale. Resultaterne af behandlingen registreres i en fælles elektronisk database, som både patient og behandlere har adgang. Initiativet blev igangsat af daværende Fyns Amt i 1995, og i 2008
var der 18.000 aktive diabetikere på den fælles database.
Indtil videre er det lykkedes at reducere sengedagsforbruget
for fynske diabetikere markant, ligesom antallet af benamputationer og dødelighed er mindsket. Flere regioner og kommuner arbejder i dag ud fra self-care- og shared care-principperne, og i 2007 blev der lanceret en national database for
diabetes-patienter.
AKUTSTUER I RINGSTED KOMMUNE
Akutstuer præsenterer en ny måde at tænke indlæggelse og
behandling på. I Ringsted Kommune oprettede man på Knud
Lavard Centeret i 2006 akutstuer for ældre, der i en midlertidig periode ikke kunne klare sig selv. Akutstuerne fungerer
som et alternativ til hospitalsindlæggelse for ældre borgere
med f.eks. smerter, angst eller høj feber. Ideen er at minimere belastningen på hospitalerne, når der ikke er et behov
for decideret behandling. I 2006 var der i alt 130 borgere
igennem akutstue-systemet i Ringsted Kommune, hvoraf de
80 var ældre, der undgik at blive indlagt på hospitalet. Ca.
13 % måtte alligevel indlægges, da de enten blev dårligere,
eller fordi andre sygdomme tilstødte. De resterende blev plejet på akutstuerne i op til 2 uger, hvorefter de kunne vende
hjem igen. Projektet kører stadig i Ringsted Kommune. Tilsvarende akutstuer er blevet oprettet i flere kommuner de seneste år, bl.a. Greve, Herlev og Brønderslev.
Ud over den sundere levevis må det givetvis tilskrives forebyggende medicinsk behandling med blodtryks- og kolesterolsænkende medicin. Andelen af de over-50-årige,
der tager en form for blodtrykssænkende medicin, er siden 2001 vokset fra ca. 450.000 til ca. 740.000 – altså med
over 60 pct. Se figur 3.
Den stærke vækst har skabt en række betænkeligheder
af sundhedsmæssig art. For det første er der ikke særlig
stor viden om virkningen hos ældre personer. De mange
forebyggende præparater, der markedsføres, er sjældent afprøvet i den aldersgruppe, og det kan vise sig, at medicinen
13. december 2010 25
virker anderledes på ældre end yngre f.eks. på grund af
nedsat nyrefunktion.
For det andet gennemføres de medicinske forsøg som
oftest på personer med kun én kronisk sygdom, mens realiteterne for mange ældre er, at de har flere kroniske sygdomme. Ca. 60 pct. af de over 75-årige indtager mere end
tre medikamenter om dagen. Svækkede ældre, der bor på
institution, bruger typisk 10-12 lægemidler dagligt.
Det medfører selvsagt en øget risiko for alvorlige bivirkninger. Dårlig medicinering er faktisk en forholdsvis almindelig fejl. Ifølge en stor svensk undersøgelse er det årsag til ca. 4 pct. af indlæggelser af yngre personer og ca. 16
pct. af de ældre – og det rangerer som mellem den fjerde
og sjette mest hyppige dødsårsag blandt indlagte patienter.
DEN RETTE PILLE
Selve ordinationen – den rette pille – er dog kun en del af
problemet, et andet er logistikken i forbindelse med indtagelsen – den rette mund – hvor der også sker mange fejl,
særligt blandt ældre patienter.
Ifølge lektor Carsten Hendriksen, Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet, vil det formentlig blive
bedre, når vi i Danmark næste år indfører det såkaldte
elektroniske medicinkort, der registrerer al form for receptpligtig medicin. Derfor vil den helt store fremtidige
udfordring ifølge hans vurdering være ordinationen af de
stadig flere medicinske produkter, som vil dukke op.
Det grundlæggende problem er, at forebyggende medicin selvsagt ikke anvendes til at kurere en diagnosticeret
sygdom, men til at mindske risikoen hos en rask person
for at blive syg. Derfor kan der heller ikke siges noget om,
hvorvidt det enkelte individ vil have gavn af pillen. For der
er ingen garanti for, at den pågældende får sygdommen,
eller at pillen virker. For den enkelte betyder det, at anvendelsen af præparatet må bero på en afvejning af genvinsten
ved at mindske sygdomsrisikoen mod ulempen af de mulige bivirkninger:
“Sker det på et fuldt oplyst grundlag, er vi nået et langt
skridt, for jeg er bange for, at de praktiserende lægers ordination i dag hovedsageligt bygger på de standardiserede
lægefaglige guidelines, der ikke tager de nødvendige individuelle hensyn,” siger Carsten Hendriksen.
På længere sigt er han dog ikke i tvivl om, at det helt
store dilemma bliver, hvordan vi rent etisk skal håndtere
det voksende omfang af den medicinske forebyggelse. Er
det f.eks. i orden at ordinere en forebyggende pille til en
fysisk inaktiv person for at opnå en gevinst, der helt uden
bivirkninger kunne opnås ved at ændre livsstil?
At fremtiden er tættere på, end man skulle tro, fremgår
af en nylig omtale af en såkaldt polypille, der er en kombinationspille af forskellige præparater, der mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Ifølge pillens engelske udviklere, vil den reducere risikoen med 60 pct. Men i stedet
for at ordinere den til særlige risikogrupper, foreslås det,
at man for nemheds skyld giver den til alle over 55 år. Det
vil ifølge udviklernes beregninger være en overordentlig
god forretning for sundhedssystemet.
Anna Eriksen Fenger [email protected]
Poul Albret [email protected]
FRA DEBATTEN PÅ MM.DK
“Vi har brug for større fleksibilitet på arbejdsmarkedet, så
det bliver mere normalt at arbejde på nedsat tid, når man
har små børn eller som gammel har lyst til at bidrage men
ikke overskud til så meget. Omvendt kan nogle også i perioder have lyst til at arbejde mere end de standardiserede 37
timer.”
Vagn Kjær-Hansen, byrådsmedlem, SF
at planlægge, hvornår man skal arbejde; for mange vil det
være afgørende med retten til en ugentlig fridag. Det politiske klima er imidlertid meget kuldslået i forhold til pragmatiske løsninger, og mange finder det nok sikrere at indløse efterlønsbeviset. Der er for megen pisk og for lidt gulerod, og
der er for megen fokus på penge og for lidt på frihed.”
Mogens Ihler Holm, Arkitekt MMA, AKK
“Tænk, om det var muligt at starte egen virksomhed/freelance- eller konsulentarbejde, uden at man mister rettigheder. Gad vide, om ikke flere turde kaste efterlønsbeviset i
skuffen og gå i gang ... måske bare i det små, f.eks. deltids?”
Hanne Pjedsted, studielektor, Textiluddannelsen VIA UC
“Nye undersøgelser peger på, at ældre gerne vil opleve fleksibilitet fra arbejdsgivernes side med individuel mulighed for
26 MM44 Sund aldring
“Det er at gøre folk og ikke mindst samfundet en bjørnetjeneste, når man tilbyder modne mennesker efterløn og pension, blot fordi de har nået en vis alder. Faktum er, at størstedelen af befolkningen over 60 år har en viden, en erfaring
og et overskud, som samfundet, som det er indrettet i dag,
går glip af.”
Anette Raunsholt, erhvervspsykologisk konsulent,
MyMentor
Opgør med
aldersgrænserne
HOVEDPUNKTER
• Forældede forestillinger er en af de største barrierer for, at det
aldrende samfund kan blive en ressource
• Langt de fleste ældre har det godt, og det voksende antal ældre
udgør ikke nødvendigvis en trussel mod samfundets velfærd
• Som individer er ældre langt mere forskelligartede end yngre generationer – og det sætter bl.a. et stort spørgsmålstegn ved den
faste aldersgrænse for efterløn og pension
Forældede holdninger og normer er en af de største barrierer for, at det voksende antal ældre kan blive en ressource – både for den enkelte selv og for samfundet. Vi betragter stadig vore medborgeres kronologiske alder som
afgørende for, hvilken rolle de skal spille i samfundet, f.eks.
hvornår de skal trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Og
vi betragter stadig “de ældre” som en homogen og svagelig
gruppe, selvom de som individer er langt mere forskelligartede end de yngre generationer.
Sådan lyder vurderingen fra en række aldringsforskere,
som Mandag Morgen har talt med. De efterlyser et opgør
med det nuværende aldersgrænse-samfund.
“Den nuværende brug af aldersgrænser er meningsløs,
fordi den medvirker til at fastholde en opfattelse af, at
voksne mennesker over en bestemt alder pr. definition er
svækkede, fattige og ensomme. Det er ikke tilfældet. Langt
de fleste over 60 eller 65 år har det godt, og derfor er det
på tide, at man afvikler alle aldersgrænser, der har med
ældre at gøre,” siger aldringsforsker og forfatter Henning
Kirk, som er en af foregangsmændene i den danske aldringsforskning.
Den stadigt voksende levealder er en af de største revolutioner i menneskehedens historie, men ifølge lektor Lene
Otto, Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet, har vi bare ikke opdaget det endnu. Derfor halter vores
værdier, normer og handlemønstre håbløst bagud, og derfor er vi stadig tilbøjelige til at se det voksende antal ældre
som en samfundsmæssig byrde:
“Fordi flere bliver ældre, bliver der ikke nødvendigvis
flere gamle. Aldringsforskningen viser, at det ikke er alderdommen, der er blevet længere, men voksenlivet mellem
ungdommen og alderdommen, som er blevet strakt ud.
Derfor vil den forøgede levealder heller ikke nødvendigvis
hverken føre til flere skrøbelige gamle eller være en trussel
mod samfundets velstand,” siger hun.
Når det er så svært at sætte meningsfulde aldersgrænser,
skyldes det ifølge professor Kaare Christensen, Dansk
Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, at
ældre er så individuelt forskellige – fra maratonløbere til
kørestolsbrugere. Det sætter et stort spørgsmålstegn ved
en fast pensionsalder:
“Fra et biologisk og funktionsmæssigt synspunkt er der
intet skarpt hjørne hverken ved 60, 65 eller 70 år. Ældre er
så forskelligartede, at de ikke kan rummes af et system, der
er baseret på one size fits all. Hvordan en mere variabel
pensionsalder kan indrettes, er til gengæld en vanskelig
sag – og dertil kommer så alle de politiske spørgsmål om,
hvad politikerne har lovet, og hvad borgerne forventer,” siger han.
Gamle fordomme
Aldersgrænse-samfundets forestillinger om, hvad det vil
sige at blive gammel, bunder i en århundreder gammel forståelse om menneskets livsbane. Forestillingen bygger på
en medicinsk opfattelse af kroppens og intellektets forfald.
Det modsvares af et folkeligt billede af aldringsprocessen
som en trappe eller en bue, hvor det enkelte individ udvikles mod et klimaks midt i livet, hvorefter det går ned
ad bakke på alle niveauer – fysisk, psykisk og socialt.
Der er tale om særdeles slidstærke billeder, som vi har
svært ved at slippe. Opfattelsen er blevet videreført i det
industrialiserede samfund, hvor livsforløbet blev inddelt i
13. december 2010 27
Ældre er mest forskellige
Stiliseret fremstilling af forskellige aldersgruppers
funktionsevne på individniveau, og sundhedsvæsenets
muligheder for at medvirke til sund aldring
Børne- og ungdomsliv: Vækst
og udvikling
Voksenliv: Fastholde
den højest mulige
funktionsevne
Ældreliv: Fastholde selvhjulpenhed og modvirke
tab af funktionsevne
Enkeltindividernes
funktionsområde
Funktionsevne-tærskel
Rehabilitering og sikring
af livskvalitet
Figur 1: I forhold til funktionsevne er de ældre på
individniveau en mere sammensat gruppe end alle andre
aldersgrupper.
Kilde: OECD.
tre kronologisk adskilte faser, der udelukkende blev bestemt af ens duelighed på arbejdsmarkedet og fastlagde
vores forpligtelser over for samfundet: Først skulle man
læres op, så skulle man arbejde, og til sidst, når man var
udslidt, måtte man trække sig tilbage.
Det er denne dybtliggende forestilling, som nu udfordres af, at stadig flere mennesker i dag lever et voksenliv,
fra de er 25-30 år, til de er omkring 80-90 år, hvor nutidens
alderdom for alvor sætter ind. De oplever en periode efter
midten af deres liv, hvor de ikke føler sig gamle, men kategoriseres som gamle på grund af deres alder:
“Hele den tankegang har vi svært ved at vænne os til,
fordi det forlængede voksenliv er en ny erfaring, som man
aldrig tidligere i historien har haft mulighed for, fordi livet
var for kort,” siger Lene Otto.
Vi har også svært ved at holde op med at se “de ældre”
som en homogen gruppe. Ifølge Lene Otto skyldes det en
forestilling om, at vi bliver ens med alderen, selvom mange
undersøgelser viser, at “de ældre” er en langt mere sammensat gruppe end andre aldersgrupper, hvis man f.eks.
ser på deres funktionsevne. Se figur 1.
“Ældre mennesker er ikke spor ens. De er lige så forskellige som andre voksne, som vi opdeler efter køn, alder, uddannelse, erhverv osv., når vi skal søge at forstå, hvor forskelligartet deres liv udfolder sig, “ siger hun.
Lene Otto mener også, at det sidste århundredes aldringsforskning har bidraget til vores forkerte opfattelse:
“Aldringsforskningen har historisk set især koncentreret
sig om at beskrive den biologiske svækkelse og sygelighed,
der følger med alderen. Til gengæld har den i høj grad ignoreret de positive psykologiske og sociale sider af aldringen – at vi f.eks. opbygger viden, erfaringer, kompetencer
og visdom. Den skævhed har medvirket til at bekræfte vores kollektive opfattelse af gamle mennesker som noget
sygt og skrøbeligt,” siger hun.
I dag er det ifølge Henning Kirk især medierne og poli28 MM44 Ældrestyrken
tikerne, der bidrager til at opretholde den forkerte opfattelse ved at bruge betegnelsen “de ældre” i forbindelse med
debatter om f.eks. hjemmehjælp eller plejehjem:
“Men da det er et mindretal af de over 65-årige, som har
brug for den type offentlige ydelser, er det en helt fejlagtig
betegnelse. Selvfølgelig er der en matematisk sammenhæng mellem aldring og risikoen for svækkelse. Men der
bliver stadig færre og færre ældre, der har brug for hjælp,
og det burde vi i langt højere grad fokusere på,” siger han.
Selvom forestillingen om den ældre del af befolkningen
som en svag og ensartet gruppe er stærk, er der tegn på
opbrud i aldersgrænsesamfundet. Med velfærdsforliget fra
2006 har Danmark som det første land i verden indført et
princip om regulering af pensionsalderen efter den forventede restlevetid for en 60-årig – reguleringen begynder
dog først fra 2025. Derudover er der bl.a. gennemført et
forbud mod aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet,
den faste aldersgrænse på 70 år for tjenestemænds tilbagetrækning er afskaffet, og folkepensionen er gjort variabel, så man får et højere beløb ved udsættelse af pensionsalderen. Men ifølge Lene Otto er det dog den enkleste del
af opgaven:
“Love og regler er selvfølgelig et godt sted at starte, men
det er ikke sikkert, at normerne i samfundet følger med,
for det er en langsommere proces. Der er masser af områder, hvor vores nedarvede normer om alder spiller en rolle
for, hvordan vi individuelt og kollektivt indretter os. Det
gælder lige fra spørgsmålet om, hvorvidt man har lov til
at finde en ny partner som 65-årig, til om man selv tror
på, at man som ældre stadig har noget at tilbyde arbejdsmarkedet.”
Behovet for et opgør om holdninger og normer er dermed ikke kun et spørgsmål om, hvor aldersgrænsen bør
være for efterløn og pension. Skal samfundet og den enkelte for alvor have udbytte af det voksende antal funktionsduelige ældre, er der behov for at nedbryde myten om
de svage og ensartede ældre. Den negative fortælling om
aldringen har både betydning for arbejdsgivernes lyst til
at ansætte ældre medarbejdere – og de ældres mod på at
blive på arbejdsmarkedet.
Alder er selvfølgelig ikke uden betydning for arbejdsevnen. Ingen vil bestride, at alder generelt set svækker fysikken, men stadig færre fysisk krævende arbejdspladser gør
dette mindre relevant. Der er heller ingen tvivl om, at alderen generelt set indvirker på den kognitive formåen,
men ifølge forskningen er hjernen i høj grad i stand til at
effektivisere en række processer, der har betydning for
dens funktion. Så selvom man blive langsommere til at
lære nyt, er mindre omstillingsparat og mere fastlåst i sine
arbejdsvaner, så kompenseres denne svækkelse af bl.a. livserfaring, indfølingsevne, stabilitet, høj faglighed og veludviklede kompetencer i selvledelse. Se figur 2.
På trods af de seneste års heftige diskussionen om den
kommende mangel på arbejdskraft er det kun ca. halvdelen af alle danske virksomheder med over ti ansatte, der
har en seniorpolitik med henblik på at fastholde og an-
sætte ældre medarbejdere. Det viser en undersøgelse fra
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
I betragtning af det store potentiale blandt de 60-70årige er virksomhederne forbløffende passive, konkluderer
en anden undersøgelse om aldersdiskriminering, fastholdelsesstrategier og seniorpolitik fra Centre for Comparative Welfare Studies ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen er endnu ikke offentliggjort.
“Selvom vi i mange år har talt om, hvor vigtig virksomhedernes seniorpolitik er, sker der ikke rigtig noget,” siger
professor Per H. Jensen, der står bag undersøgelsen.
Ifølge Per H. Jensen er der tale om et komplekst socialt
samspil, der bunder i, at tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er et ambivalent gode. På den ene side får man en
stor frihed til selv at tilrettelægge sit liv. På den anden side
mister man en vigtig del af sin identitet og får vanskeligere
ved at opretholde et positivt selvbillede. Derfor kan ældre
medarbejdere efter hans vurdering forholdsvis nemt overtales til at fortsætte et par ekstra år i virksomheden, hvis
de oplever, at der er behov for dem, og at de er værdifulde
for virksomheden. Men mødes de med negative forventninger, manglende efteruddannelse, hyppige jobskift og et
lavt seniorpolitisk beredskab, vil tilbagetrækningen være
det sandsynlige resultat.
Sproget, husk sproget
Hvordan fordomme og normer skal ændres for at gøre op
med aldersgrænsesamfundet, findes der ingen enkel opskrift på. Det var Henning Kirk, der for ti år siden lancerede betegnelsen “det grå guld”, og selvom han synes, at der
er sket fremskridt siden da, mener han stadig, at der er
langt igen. Han peger blandt andet på vores sprogbrug
som et afgørende felt at sætte ind på:
“Sproget har en stor betydning for vores holdninger og
normer, og derfor skal vi holde op med at bruge betegnelsen “de ældre”. For det første styrker det opfattelsen af de
negative sider af aldringen, og for det andet gør det også
forholdene sværere for de ældre, der har brug for hjælp,
ordi vi forklarer deres svækkelse med alder i stedet for at
betragte det som resultatet af en sygdom.”
Et eksempel er betegnelsen senil, som tidligere blev anset som noget uafvendeligt, fordi det var en følge af alder.
I dag, hvor man bruger betegnelsen demens, betragtes det
som en sygdom, der kan behandles.
Da det er den fysiske svækkelse, der er aldringens største
handicap, vil fremtidens muligheder for at udnytte det aldrende samfunds ressourcer ifølge Kaare Christensen i høj
grad også afhænge af den teknologiske udvikling – både i
relation til de fysiske krav på fremtidens arbejdspladser og
muligheden for at være selvhjulpne højt oppe i alderen:
“Allerede i dag kan vi se, at de ældre, der er på internettet, klarer sig bedre end dem, der ikke er. Det drejer sig helt
enkelt om, at de i højere grad er en del af samfundet – og
f.eks. har nemmere ved at købe ind.”
Han er ikke i tvivl om, at der i de kommende år vil være
mange ressourcer at hente i den aldrende befolkning, hvis
Alder forringer ikke præstationsevnen
Ældre medarbejderes styrker og svagheder
Ældre medarbejderes styrker
Ældre medarbejderes svagheder
• Stor livserfaring og faglig viden
med et godt overblik over
arbejdsområdet.
• Stabile (ældre har færre jobskift
og sygedage end yngre medarbejdere), loyale, pligtopfyldende og
ansvarlige.
• Menneskelig modenhed og
empati, der kan skabe et godt
arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
Ældre er ofte formidlere af arbejdspladsens kultur, dvs. de har en
opdragende funktion i forhold til
yngre medarbejdere.
• Selvstændige, professionelle,
kvalitetsbevidste med et godt og
stort netværk.
• Ro, overblik, social forståelse og
gode til at samarbejde og stærk
selvledelseskompetence.
• Langsommere indlæring ved nye
arbejdsområder og mindre omstillingsparate, især ved manglende
efteruddannelse m.v.
• Fysisk langsommere og har
problemer med at holde tempoet,
især når det drejer sig om manuelt
arbejde, eller hvis de ældre er
psykisk udbrændte eller nedslidte.
• Dyrere i drift, især under anciennitetsbestemte aflønningssystemer.
Angste for kompetenceudvikling
og for at lære nyt.
• Mindre socialt indstillede end
deres kolleger og kan opleve, at
de plages af træthed.
Figur 2: Selvom alderen indvirker på den kognitive
formåen, er hjernen i høj grad i stand til at kompensere og
effektivisere en række processer, der har betydning for
dens funktion.
Kilde: Karina Friis, Per H. Jensen & Jesper Wégens: Seniorpraksis på
danske arbejdspladser, Frydenlund Academic, 2008.
den nuværende levetidsudvikling fortsætter. Faktisk er der
så mange, at han er mest bekymret for, om der vil opstå en
generationskonflikt om de attraktive job på arbejdsmarkedet:
“Problemet er ikke aldringen på individniveau, men at
der på grund af de store efterkrigsårgange vil blive mange
flere ældre i løbet af de næste 10-20 år. I universitetssystemet er der f.eks. ikke længere nogen aldersgrænse for, hvor
længe en professor kan blive siddende, og det kan få stor
betydning for de yngre forskeres karrieremuligheder. Derfor må der blive tale om en balancegang, hvor de ældre
ikke kommer til at fylde så meget op, at der slet ikke bliver
plads til de yngre,” siger han.
Poul Albret [email protected]
13. december 2010 29
Ældre-boom kan give
gevinst på 200 mia. kr.
HOVEDPUNKTER
• Potentiel BNP-gevinst på 200 mia. kr. om året ved forhøjelse af
pensionsalderen og afskaffelse af efterlønnen
• Arbejdskraftudbuddet kan øges med 350.000 personer ved at aktivere store dele af den ældre befolkning på arbejdsmarkedet
• Kun to ud af ti 60-69-årige danskere har et betalt arbejde
ALT FOR FÅ DANSKERE bliver på arbejdsmarkedet, efter
de er fyldt 60 år. Et opgør med den eksisterende tilbagetrækningskultur vil udløse en enorm velstandsgevinst til
det danske samfund på over 200 mia. kr. årligt. Det viser
nye beregninger, som Dansk Erhverv har foretaget for
Mandag Morgen.
Selvom den ældre del af befolkningen er i bedre form
end nogensinde, så er Danmark et af de lande i verden,
hvor flest borgere i alderen 60-69 år trækker sig tilbage fra
arbejdsmarkedet. Den gennemsnitlige dansker trækker sig
fra arbejdsmarkedet allerede som 61-årig.
Hvis politikerne forhøjer pensionsalderen fra 65 til 70
år og udfaser efterlønnen helt fra 2016, vil det løfte dansk
vækst med mere end 10 pct. om året. I kroner og øre lyder
gevinsten på bruttonationalproduktet på 207 mia. kr. allerede i 2016 som en direkte effekt af det øgede arbejdskraftudbud.
Og der er ikke tale om en engangsbonus til dansk økonomi. Den årlige gevinst i de følgende år er et trecifret milliardbeløb i næsten samme størrelsesorden. Se figur 1.
Bag regnestykket ligger en række forudsætninger. Den
store milliardgevinst opnås, hvis mindst 85 pct. af efterlønsmodtagerne finder arbejde, og de resterende 15 pct.
overflyttes til førtidspension eller en anden social ordning,
fordi de reelt ikke er i stand til at have et job. For folkepensionisterne kræver det, at 70 pct. bliver erhvervsaktive
frem til den nye folkepensionsalder ved 70 år. De omfattende reformer af tilbagetrækningskulturen vil føre til et
øget arbejdskraftudbud på 350.000 personer , viser Dansk
Erhvervs beregninger.
“Der findes ikke en mere direkte måde at øge arbejdskraftudbuddet på end ved at rykke tilbagetrækningsalde30 MM44 Ældrestyrken
ren. Vi taler meget om, at få de unge hurtigere gennem uddannelserne, at få folk til at arbejde mere og tiltrække flere
kompetente udlændinge. Det er vigtige, men langsigtede
tiltag. En fastholdelse af de ældre er den mest oplagte og
effektive løsning, og det vil have effekt med det samme,”
siger Geert Laier Christensen, analysechef i Dansk Erhverv.
Selv hvis man er mindre optimistisk i sine antagelser om
den positive effekt på arbejdskraftudbuddet, er gevinsten
stor for dansk økonomi. Formår man blot at få det halve
antal personer – 75.000 – ind i arbejdsstyrken, vil det give
en betragtelig bonus på 103 mia. kr. Samtidig er regnestykkerne konservative i den forstand, at de ikke medregner
den årlige stigning i produktiviteten – at vi alle får lidt
mere fra hånden på grund af ny teknologi og styrkede
kompetencer hvert eneste år.
Danmark befinder sig i den globale bund, når det gælder om at udnytte ældre-ressourcen til fordel for arbejdsmarkedet. I Danmark er det blot to ud af ti ældre i gruppen
af de 60-69-årige, der har et betalt arbejde. I Storbritannien
er det fire ud af ti i gruppen 60-69 år, der har et betalt arbejde, viser data fra analyseafdelingen i den internationale
storbank HSBC. Se figur 2.
Aldrig har så mange ældre danskere været så friske, som
de er i dag. Men de friske ældre bruger langt fra alle deres
tid på at arbejde. Siden begyndelsen af 1980erne er andelen af personer over 60-års-grænsen på det danske arbejdsmarked faldet markant. Beskæftigelsesfrekvensen for
de 60-64-årige er faldet fra 56 pct. i begyndelsen af
1980erne til 43 pct. sidste år. Og ser man på de +65-årige
,er tallet endnu lavere. Se figur 3 side 32.
En række forskere og eksperter inden for aldring opfor-
drer til et opgør med aldersgrænse-samfundet, hvor man
sættes uden for arbejdsmarkedet, når man når en særlig
alder. Se artikel side 23.
Radikale Venstres arbejdsmarkedsordfører, Morten
Østergaard, er klar til at se med nye øjne på det etablerede
tilbagetrækningssystem:
“Udgangspunktet for mig er at have færrest muligt aldersbetingede ydelser og størst mulig fleksibilitet. Jeg vil
gå fordomsfrit ind i drøftelser om alle barrierer og redskaber til at fjerne dem,” siger Morten Østergaard.
Vismand og økonomiprofessor på Københavns Universitet, Claus Thustrup Kreiner, peger – som mange andre –
i retning af efterlønnen som et oplagt sted at sætte ind:
“Det er svært at finde noget andet sted, hvor ressourcerne er så oplagte og det økonomiske potentiale så stort
som tilfældet er for personer i starten af 60erne,” siger han.
Ifølge Claus Thustrup Kreiner kalder det på en grundlæggende ændring af incitamentssystemet.
“Men man kan ikke længere løse problemet ved at bruge
gulerødder og betale folk ekstra for at blive. Øvelsen går
ud på, at vi skal have flere penge i kassen,” siger han.
Ældre-effekten på BNP
Ældre-effekt på BNP ved afskaffelse af efterløn og
forhøjelse af pensionsalderen til 70 år, i forhold til
BNP-prognose fra Det Økonomiske Råd, mia. kr.
DØR-prognose
Ældre-gevinst
2.100
+206,5
+206,5
+204
2.000
1.900
1.800
1.700
2016
2017
2018
2019
2020
Figur 1: En reform af tilbagetrækningsalderen i det danske
samfund vil give stor gevinst for dansk vækst som en
direkte følge af det øgede arbejdskraftudbud.
Note: Beregningerne forudsætter et øget arbejdskraftudbud på
350.000 i 2016, 344.000 i 2017, 338.000 i 2018, 330.000 i 2019
samt 321.000 i 2020.
Kilde: Dansk Erhverv.
Politikere fralægger sig ansvar
Mens Radikale Venstre og Morten Østergaard er klar til et
opgør med aldersgrænsesamfundet, mener et flertal af
partierne på Christiansborg, at man har taget tilstrækkelig
hånd om sagen med Velfærdsaftalen fra 2006. Nu er det
virksomhedernes tur til at sætte ind, mener de.
“Vi har med velfærdsforliget svaret på fremtidens udfordring og sikret, at mulighederne for at arbejde er der.
Så er det arbejdsgivernes opgave at gøre det attraktivt for
de ældre at blive,” siger Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Torben Hansen. Han peger på, at de steder,
der har seniorordninger og formår at indrette arbejdspladsen til de ældre, også formår at fastholde dem længere tid.
I erhvervslivet vil man gerne være med til at holde de
ældre på arbejdsmarkedet, men man har svært ved at konkurrere med den statsbetalte frihed. Når staten står og lokker med en kontant betaling, kommer selv de bedste seniorordninger og fleksible arbejdstider til kort, mener
chefkonsulent i DA, Erik Simonsen.
“Det kan da ikke være virksomhedernes opgave at konkurrere mod de offentlige kasser. Når samfundet bruger
mere end 20 milliarder på at lokke mennesker væk fra arbejdsmarkedet, er det jo med til at forringe virksomhedernes konkurrenceevne,” siger han.
Når politikerne kritiserer arbejdsgiverne for ikke at ville
ansætte og fastholde ældre medarbejdere, er præmissen
ifølge Erik Simonsen, at virksomhederne ikke er rationelt
tænkende.
“Jeg har faktisk lidt svært ved at følge kritikken. Hvorfor
skulle virksomhederne ikke fastholde ældre medarbejdere,
som de har brug for? Ind til 2008 var der mangel på arbejdskraft, men alligevel havde virksomhederne svært ved
at fastholde de ældre. Det viser netop, at der er nogle stærkere kræfter, der spiller ind.”
+207,3
+207,4
Selvom den faste aldersgrænse på 70 år for tjenestemænds tilbagetrækning er afskaffet, og der allerede er mulighed for f.eks. at udskyde pensionsalderen gennem såkaldt “opsat pension”, viser en undersøgelse fra SFI, at effekten af ordningen har været minimal. I praksis er det
kun topledere og andre personer i de øverste indkomstgrupper, der alligevel ikke var berettiget til pension, som
benytter sig af tilbuddet.
Ingen særbehandling af ældre
Med ændringen i forskelsbehandlingsloven blev alders-
Danmark i bund
Deltagelsen i betalt arbejde efter land, 50-79-årige,
begge køn, pct.
Danmark
80
Frankrig
Japan
Kina
60
Storbritannien
USA
40
20
0
50-59 år
60-69 år
70-79 år
Figur 2: Danskerne er gode til at beskæftige seniorerne,
men ligger i bund, når det kommer til befolkningen på 60+.
Kilde: HSBC: Global Survey Future Retirement, 2008.
13. december 2010 31
Ned ad bakke
Beskæftigelsesfrekvenser for mænd over tid, pct.
60
50
60-64 år
40
Oplysningskampagne skal ændre normer
30
65-66 år
20
67 år +
10
1981
1985
1990
1995
2000
2005
Beskæftigelsesfrekvens fordelt på aldersgrupper, begge
køn, 2009
År
30-34
35-39
40-44
45-49
50-54
55-59
60-64
82,7
84,8
85,2
84,3
82,2
78,9
43,0
Figur 3: Beskæftigelsen falder ned ad en skrænt, når
befolkningen når de 60 år.
Kilde: Danmarks Statistik.
grænsen for at indgå individuelle og kollektive aftaler om
ophør af ansættelsesforholdet på grund af alder hævet fra
65 til 70 år. Det har ifølge erhvervslivets organisationer allerede været med til at ændre både kulturen og opfattelsen
af ældre medarbejdere. Og stod det til arbejdsmarkedspolitisk chef i DI, Steen Nielsen, kunne aldersgrænsen helt
ophæves, så alle aldersdiskriminerende barrierer på arbejdsmarkedet blev ryddet af vejen.
Men selvom stadig flere arbejdspladser lægger sig i selen
for at tilbyde øget fleksibilitet og seniorordninger, er den
slags tiltag ikke er uden problemer for virksomhederne,
påpeger han. Tilbyder arbejdspladsen først en ældre medarbejder at gå ned i tid, kan det nemlig være med til at
fremdrive et behov for arbejdspladsens øvrige ældre, som
ellers ville have været fint tilfredse med at arbejde fuld tid.
“Når en ældre medarbejder går ned i tid, mister man jo
arbejdskraft, og hvis alt for mange gør det, kan det ende
med at gå i minus for virksomheden,” siger Steen Nielsen.
Chefkonsulent i DA, Erik Simonsen, er også skeptisk
over for ideen om at indføre for mange særordninger for
de ældre. Han kan ikke se, hvorfor ældre medarbejdere
nødvendigvis skal behandles som noget specielt. I sidste
ende risikerer den positive særbehandling nemlig at gå ud
over dem selv, fordi de bliver en dyrere arbejdskraft for
virksomheden: “Hvis man opbygger en arbejdsplads, hvor
nogle ældre medarbejdergrupper har bedre vilkår end resten, kommer man tilbage til den situation, hvor man med
god ret kan afskedige de ældre, fordi de er de dyreste.”
En nyere undersøgelse blandt HK-medlemmer over 60,
der har forladt arbejdsmarkedet, viste, at knap en tredjedel
ville have fortsat, hvis de havde fået højere løn, nedsat tid
eller mere ferie. Det viser ifølge Erik Simonsen dilemmaet
32 MM44 Ældrestyrken
for den enkelte virksomhed i forhold til at tilbyde tilstrækkeligt attraktive vilkår: “Det er selvfølgelig rationelt for den
enkelte at ønske sig bedre vilkår. Men det kan jo ikke gå
for en virksomhed, som fungerer på et konkurrencepræget
marked,” siger han.
Arbejdsmarkedsordfører for Venstre, Ulla Tørnes, pointerer, at efterlønnen allerede rumemr en tilskyndelse til at
arbejde ved siden af eller udskyde efterlønnen og få en
økonomisk gevinst. Men kun få benytter muligheden, og
derfor vil Beskæftigelsesministeriet indlede en kampagne,
hvor de oplyser om fordelene ved at udskyde efterlønnen
og blive et par år mere på arbejdsmarkedet enten på fuld
tid eller kombineret med efterlønnen.
“Jeg er sikker på, at mange flere vil benytte sig af muligheden for at udskyde efterlønnen, når de ved, den er der,”
siger Ulla Tørnes: “Der er ikke nogen tvivl om, at efterlønnen er dragende, fordi den er så favorabel. Men samtidig
er der mange, der har lyst til at blive på arbejdsmarkedet.
Med den nye oplysningskampagne kan vi få informationen ud til dem.”
Ifølge vismand og økonomiprofessor på Københavns
Universitet, Claus Thustrup Kreiner, kan der ligge en selvforstærkende effekt i, at store dele af en årgang vælger at
fratræde arbejdsmarkedet på samme tid. Når flertallet fra
en omgangskreds vælger at gå på efterløn, bliver det normen og dermed det naturlige valg for den enkelte. Alligevel er han skeptisk i forhold til, hvor langt man kan
komme med kampagner og forsøg på at ændre kulturen.
“Selvfølgelig spiller normer og forståelser en rolle. Men
så længe incitamenterne for den enkelte ikke er tilstede for
at blive på arbejdsmarkedet – og det er de ikke i dag – bliver det svært at få en markant og varig ændring alene ved
at appellere,” vurderer han.
Chefkonsulent i DA Erik Simonsen glæder sig over oplysningskampagnen, men mener, at der er brug for en
mentalitetsændring, der er mere omfattende.
Ifølge ham er hele debatten om de forskellige aldersbaserede rettighedsydelser nemlig med til at tegne et negativt
billede af arbejdsmarkedet, og det påvirker ønsket om at
blive nogle ekstra år. Ved at tale om retten til efterløn eller
pension bliver præmissen, at det er et privilegium at forlade arbejdsmarkedet, fordi det er rarere for den enkelte
at holde fri. Men adskillige undersøgelser viser netop, at
langt de fleste medarbejdere er glade for at gå på arbejde.
Og særligt for de ældre medarbejdere gælder det, at et aktivt virke giver folk et indholdsrigt liv.
“Vi skal være bedre til at fortælle den gode historie om
arbejdsmarkedet og vende diskussionen til et spørgsmål
om, hvordan man kan gøre det muligt for folk at blive så
længe som overhovedet muligt – for deres egen skyld – i
stedet for at tale om retten til at lade være,” mener han.
Carolina Kamil [email protected]
ERIK RASMUSSEN
CHEFREDAKTØR, MANDAG MORGEN
Afskaf alderdommen!
OM GODT TO ÅR mister dansk erhvervsliv en af sine
mest innovative og succesrige lederkapaciteter, Steen
Riisgaard, Novozymes. Ikke fordi udenlandske koncerner har headhuntet ham, hvad der ville være oplagt. Men
fordi Novozymes ikke selv vil bruge ham mere. Han er
da fyldt 62 år, og så er man ifølge koncernens interne
regler ikke længere på toppen. I hvert fald ikke i tilstrækkelig grad til at bestride posten som administrerende direktør. Med andre ord: Ens alder afgør, hvad
man er værd.
Steen Riisgaard deler skæbne med kollegaer i en
række andre store koncerner. Både skrevne og uskrevne
aftaler indebærer, at mange topchefer træder tilbage
omkring de 60 år. Dermed er det erhvervsliv, der tordner
mod efterlønnens landsskadelige konsekvenser og behovet for et længere arbejdsliv, selv med til at fastholde
gældende standarder og normer i stedet for at udfordre
dem. Forskellen på den tidligt afgåede topchef og efterlønsmodtageren er ikke stor. Den mindre bemidlede
lønmodtager har ikke topchefens mulighed for at nyde
fordelene ved en dyr virksomhedsbetalt pension, men
ellers drives de af samme behov og ønsker – og af
samme grund er der en god portion hykleri forbundet
med erhvervslivets angreb på efterlønnen.
Tænk. hvis erhvervslivet blev frontløberne i en ny demonstration af de aldersbetingede kompetencer. De levende beviser på de muligheder, der ligger i et længere
arbejdsliv – for dem selv, virksomheden og samfundet.
I stedet personificerer de nu alle fordelene ved en tidlig
exit fra arbejdslivet: At nyde de store pensioner på egne
præmisser, det være sig på golfbanen, i fritidshuse på eksotiske adresser – eventuelt krydret med udvalgte bestyrelsesjob etc. Et liv i en pensionsbetalt frihed.
De er på linje med alle andre ofre for samme fordomme: At vi alle bliver mere eller mindre ubrugelige
for arbejdsmarkedet, når vi passerer 60. I gennemsnit
arbejder danskerne ikke længere end til omkring 60 år,
helt præcis til de er fyldt 61 år. Ikke nok med det: Sam-
men med Rumænien er Danmark det eneste EU-land,
hvor tilbagetrækningsalderen fortsat falder. Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i EU steg med 1,5 år
fra 2001 til 2008, den danske faldt med 0,3 år.
Det står i grel modsætning til den kendsgerning, at vi
ikke alene lever længere, men også holder os langt bedre.
70-årige kan i dag have samme funktionsevne som 40årige. Det får en række førende aldersforskere til at rette
en skarp kritik mod vores opfattelse af alder for at være
helt ude af trit med virkeligheden. De karakteriserer den
nuværende anvendelse af aldersgrænser for direkte “meningsløs”, fordi den stigmatiserer en samlet befolkningsgruppe.
“
Det erhvervsliv, der tordner mod
efterlønnens landsskadelige konsekvenser og behovet for et længere
arbejdsliv, er selv med til at fastholde gældende standarder og normer i stedet for at udfordre dem.
Der er ifølge forskerne intet biologisk eller funktionsmæssigt skarpt hjørne ved hverken 60, 65 eller 70 år, og
gruppen kan derfor ikke indpasses i et one size fits allsystem. I realiteten er spidskompetencer aldersbestemte
– hver alderskategori udvikler sine særlige kernekompetencer. En 65-årig besidder evner og erfaringer, han
eller hun ikke havde som 40-årig. Det handler blot om
at finde dem og udnytte dem. Jobmarkedet skal tilpasses
kompetenceprofiler, der inkluderer mennesker helt op
til 70 år eller derover. Det er muligt, at nogle fravælger
jobbet som topchef efter de 60 eller 65 år, men der bør
være andre alternativer end efterløn eller golfbane.
Mulighederne understreges af en amerikansk undersøgelse fra 1960erne. Den konkluderer, at børn og ældre
13. december 2010 33
“
Ingen lande har råd til at pensionere
en relativt stadig større del af sin
kompetencemasse.
Kreativiteten genvindes med alderen
Udvikling af kreativitet, pct. målt på alder
100
75
50
Ny stigning
25
Minimum for
kreativitet
0
5 år 8 år
44 år
Tilbagetrækning
Figur 1: Kreativiteten topper hos børn, dropper hos de
midaldrende og vender tilbage efter de 60.
Kilde: George Land & NASA (1968), Paul Louis Iske, Combinotoric
innovation, Maastricht University 2010.
er de mest kreative. Kreativiteten topper omkring otteårs-alderen, rammer bunden i midten af fyrrerne og begynder derefter at stige omkring de 60 år. Se figur 1.
En enkelt undersøgelse udtrykker ikke nødvendigvis
en ny sandhed, men den illustrerer måske den logik, at
børns og ældres kreativitet ikke begrænses af de krav og
normer, som knyttes til bestemte uddannelser og karriereforløb. De har en højere grad af frihed til at udfolde
sig på egne præmisser. Under alle omstændigheder
kunne det være interessant at få efterprøvet konklusionerne i den amerikanske analyse, ikke mindst med henblik på at få afdækket potentialet i den ældrebefolkning,
der bliver så dominerede i store dele af verden de kommende årtier.
Det bliver vi utvivlsomt også tvunget til. Den forældede opfattelse af alder er måske den største enkeltbar-
34 MM44 Ældrestyrken
riere mod at skabe ny vækst. Ingen lande har råd til at
pensionere en relativt stadig større del af sin kompetencemasse. Relativt fordi med stadig flere aktive og funktionsdygtige ældre bliver spildet tilsvarende større. Hertil kommer, at årgangene bliver stadig mindre og får stadig sværere ved at skulle betale for den hurtigt ekspanderende +60-generation.
Danmarks udfordring er kombinationen af en historisk lav økonomisk vækst, lav produktivitet og lavt arbejdsudbud. Danmark har ikke råd til, at kun omkring
hver fjerde 65-årige er i arbejde, heraf omkring to tredjedele på deltid. Læg hertil, at de unge kommer senere
ud på arbejdsmarkedet end i mange andre lande. Over
to tredjedele af danske kandidater er over 25, inden de
indgår i arbejdsstyrken. Dermed kandiderer Danmark
til at være et af de mindst arbejdende industrilande.
Blandt de gamle EU-lande er der kun tre lande, der har
en lavere tilbagetrækningsalder end Danmark, nemlig
Østrig, Italien og Frankrig. Men vi er – som nævnt – det
eneste af landene, der er fortsat med at sænke grænsen.
Problemet kommer klart til udtryk i en opgørelse fra
Ledernes Hovedorganisation: Der finder en veritabel lederflugt sted fra 60- til 62-årsalderen. Næsten hver
tredje leder dropper i den periode det aktive arbejdsliv
til fordel for pensionistlivet. Ved 65-årsalderen er kun
en tredjedel tilbage, og næsten ingen er aktive ved de 70.
Se figur 2.
Det er et kompetencedræn af de helt store. Det er især
interessant, hvor stærk en magnet efterlønnen er for lederne. 64 pct. af lederne er gået på efterløn, når de er
fyldt 64 år.
Danmark betaler en voldsom pris for kompetencespildet. Hvor høj prisen er, illustreres af beregningerne
fra Dansk Erhverv. Et opgør med aldersgrænse-samfundet kan udløse en årlig velstandsgevinst på over 200 mia.
kr. Beregningerne beviser, hvor store potentialer, henholdsvis tab ,der knytter sig til vores opfattelse af alder
– ikke blot nu, men især i fremtiden. Det siger sig selv,
“
at med de økonomiske vækstkrav, de aldrende samfund konfronteres med de kommende år, er der intet
alternativ til en ændret kompetencestrategi – en strategi, der med afsæt i den nye demografiske virkelighed nytænker hele pensionsbegrebet. Intet land, heller ikke Danmark, har råd til, at en kompetent arbejdsduelig befolkning skal have finansieret et 20 25 år langt pensionistliv. Slet ikke taget i betragtning
af, at den fremtidige pensionist vil stille helt andre og
større krav til offentlige ydelser og derfor blive langt
dyrere at underholde end forgængerne.
Uanset hvor meget politikere forsøger at fornægte
problemets omfang ved blot at henvise til indgåede
aftaler, tvinges de indenfor få år til at revurdere deres
holdninger, men utvivlsomt ud fra en langt mere
presset og defensiv position. Danmark forfølger en
stærkt uholdbar politik, og det kræver ikke megen
økonomisk visdom at forudse, at vi løbende akkumulerer en stadig større regning til samfundet. Spørgsmålet er, om vi til sin tid er i stand til at betale den.
Tænk hvis der i regeringen – eller i oppositionen –
fandtes så megen innovationskraft og forudseenhed,
at den turde opstille en vision om, at Danmark blev
det første land i verden, der gjorde op med alderdommen – simpelt hen afskaffede den. Indrømmet, det
er ingen enkel opgave. Det kræver mere en holdningsreform end en økonomisk reform, men før eller
siden tvinges vi til at indrette vores samfund efter de
muligheder der knytter sig til, at mennesker lever
længere og sundere. Det er en stor chance, forudsat
at man gennem incitamenter og reguleringer dels
tvinger, dels motiverer befolkningerne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det er ikke alene en opgave,
der påhviler politikerne, men hele samfundet, bl.a.
det erhvervsliv, der beskæftiger mindst halvdelen af
befolkningen og har en stor egeninteresse i at fastholde flest muligt kompetencer længst muligt.
For et par måneder siden var Danmark det første
Uanset hvor meget politikere i dag
forsøger at fornægte problemets
omfang ved blot at henvise til indgåede aftaler, tvinges de inden for få
år til at revurdere deres holdninger.
Ledernes flugt fra arbejdsmarkedet
Andel af medlemmer af Lederne, som er erhvervsaktive,
pct., alder
100
80
60
40
20
0
60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70
Alder
Figur 2: Der sker et drastisk fald i antallet af erhvervsaktive ledere i gruppen af 60-70-årige.
Kilde: Lederne, 2009.
land i verden, der præsenterede en strategi for et fossil frit samfund. Det var resultatet af et par års arbejde i et ekspertudvalg. Den strategi kan bidrage til,
at positionere Danmark som et grønt foregangsland.
Hvad nu hvis succesen blev gentaget inden for aldersudviklingen? På Center for Sund Aldring på Københavns Universitet er der i forvejen samlet en unik
kreds af fremtrædende forskere. De kunne i samarbejde med andre eksperter fra ind- og udland, erhvervslivet m.fl. sætte sig for at lave en offensiv strategi for et nyt alderssamfund, et samfund, hvor kompetencer, evner og lyst bestemte, hvor længe og hvordan man arbejdede. Det vil sige et endegyldigt opgør
med ældrebyrden til fordel for udviklingen af en ny
kreativ klasse. Det ville ikke alene udløse et vækstboom, men i realiteten afskaffe efterlønnen.
13. december 2010 35
Mandag
Morgen
Share
Nem adgang til viden, inspiration og nye muligheder
Mandag Morgen Share på mm.dk giver dig:
Indsigt og ideer fra vores artikelbase med over 5.000 analyser og rapporter inden for bl.a.
velfærd, innovation, grøn vækst, ledelse, politik m.m.
Tid til at være innovativ: Med adgang til Mandag Morgen Share kan du hurtigt og nemt
finde ny inspiration.
Mulighed for effektiv videndeling: Mandag Morgen Share kan fungere som fælles videnplatform for hele din organisation. Alle kan få adgang allerede søndag aften, uanset hvor de
er henne i verden.
Hvis du ønsker at høre mere om, hvordan hele din organisation eller din afdeling kan få
adgang til Mandag Morgen Share, er du velkommen til at kontakte os på telefon 3393 9323
eller på [email protected]