1. No category

1.
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE:
Beskrivelse af praktiksted
Bekendtgørelsens tekst § 14: ”Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende:
1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder.
2) Uddannelsesplan for de tre praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 med angivelse
af relevant litteratur, specialiseringsmuligheder, organisering af praktikvejledning og af kontakt til
uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesplanen kan udarbejdes i samarbejde med uddannelsesinstitutionen”.
Praktikstedsbeskrivelsen består af 5 dokumenter:
1.
2.
3.
4.
5.
Praktikstedsbeskrivelse – Beskrivelse af praktikstedet
Praktikstedsbeskrivelse – Uddannelsesplan for første praktikperiode
Praktikstedsbeskrivelse – Uddannelsesplan for anden praktikperiode
Praktikstedsbeskrivelse – Uddannelsesplan for tredje praktikperiode
Praktikstedsbeskrivelse – Liniefag og specialisering
Beskrivelse af praktiksted
1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder.
Institutionens navn:
Rosenkilde Vuggestue & Børnehave
Adresse:
Rosenkildevej 90 4200 Slagelse
Tlf.:
58 52 54 06
E-mailadresse:
[email protected]
Hjemmesideadresse:
www.rosenkilde.slagelse.dk
Åbningstider:
6-18 mandag-torsdag og 6-17 fredag
Institutionsleder:
Annette Fog Larsen
Fysiske rammer, ude og inde:
Faciliteter (herunder faciliteter i
lokalområdet)
Beliggende i Slagelse Nordby, med
Nørrevangsskolen, Nørrevangskirken og
Nordhallen.
Institutionen er opdelt i 2 afdelinger.
En vuggestueafdeling med 3 stuer og en
børnehaveafdeling med 3 stuer.
Institutionen har opdelt legeplads.
Vuggestuen har en legeplads, hvor der er
mulighed for dele legepladsen til en lille og en
stor. Børnehaven har en stor legeplads, og der er
mulighed for at åbne eller lukke til vuggestuen,
da legepladserne hænger sammen. Begge
1
legepladser er naturlegepladser med alsidige
udfoldelsesmuligheder.
Antal børn/unge/voksne:
32 vuggestuebørn og 51-55 børnehavebørn
Aldersgruppe:
0 – 6 år
Beskrivelse af målgruppen:
Integreret institution.
Indsatsområder/ aktuelle projekter:




Certificeret bevægelsesinstitution
Anerkendelse i børnehøjde.
Udvikling af læringsmiljøer og
inkluderende fællesskaber
Udarbejdelse af pædagogiske læreplaner
på digital platform
Institutionen arbejder ud fra den pædagogiske
læreplans 6 temaer samt Slagelse kommunes
børn og ungepolitik
(Der findes mere information på vores
hjemmeside)
Arbejdsmetoder:
Beskrivelse af institutionens foretrukne
pædagogiske metoder og begrundelser
herfor.
Vores fælles menneskesyn og værdigrundlag er:
Nærvær opnås ved, at børnene omgives af
indlevende og omsorgsfulde voksne, der skaber
tryghed, tydelige rammer og tillid. Vi tilbyder
støtte, som er tilpasset barnets udviklingstrin.
Respekt gælder alle relationer, og ingen kan
arbejde respektfuldt uden anerkendelse. Vi
lytter til hinanden og respekterer hinandens
meninger og grænser. Vi respekterer børnenes
personlige integritet og trang til selvstændighed.
Anerkendelse tager udgangspunkt i, at der altid
er noget, vi kan og er gode til, og derfor mener
vi, at alle børn skal behandles ens ved at
behandles forskelligt.
Relationer - venskab, samhørighed og
fællesskab er vigtigt. Det samme er en personlig
og levende relation. Vi vil undgå mobning og
lære børnene at turde sige fra, når noget går galt.
Vi vil lære børnene at være sociale og
selvstændige.
Tværprofessionelt samarbejde:
Faggrupper som institutionen
samarbejder med.
Personalegruppens sammensætning:
Vi samarbejder med psykolog, talepædagog,
motorikkonsulent, sprogpædagog, skoler, andre
institutioner og forvaltningen.
Vi tilstræber en ligelig kønsfordeling, og at der
er yngre og ældre medarbejdere repræsenteret i
personalegruppen, og gerne personale med
anden etnisk baggrund.
2
Personalet består p.t. af
12 pædagoger,
4 medhjælpere,
studerende fra UCSJ,
1 person i job med løntilskud
2. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE:
Første praktikperiode
Tema: Den pædagogiske relation
Faglige kompetencemål
”Målet er at den studerende kan
a) indgå i praktikstedets daglige praksis
b) indgå i og udvikle betydende relationer
færdigheder og støtte andres evne til etablering af relationer
c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer
d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis
e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og
f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder”
Uddannelsesplan første praktikperiode
Hvad kan en studerende
lære på praktikstedet?
Den studerende får kendskab til børn 0 – 6 år.
Den studerende får kendskab til institutionens værdigrundlag.
Den studerende får kendskab til forskellige samarbejdsformer
via det daglige pædagogiske arbejde, pædagogiske metoder,
stuemøder og personalemøder som den studerende deltager i.
Hvordan?
Den studerende får kendskab til:
- institutionen og dens praksis
- planlægning af aktiviteter/ metoder
- udførelsen af disse samt dokumentation og evaluering
(uddyb ovenstående spørgsmål)
Hvordan støtte den
studerendes læring på
praktikstedet?
Rammer for forbesøg,
introduktionsforløb,
udarbejdelse af læringsmål,
vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af
praktikdokument, skriftlighed
og refleksion
Anbefaling af
faglitteratur
-
Vi forventer at den studerende kontakter os i forhold til et
besøg, inden praktikkens start.
I samarbejde med vejleder udarbejdes en planlægning af
praktikkens forløb.
Den studerende vil ugentlig få 1 vejledningstime, hvor
ovennævnte ting vil være på dagordenen.
Vejledning kan foregå med vejleder eller andre relevante
personer.
Vi forventer at den studerende tager ansvar for
praktikdokumentet.
Vuggestuen:
Svend Thyssen/Trine Juhl Hansen: Små børns leg og samvær
Politikkens bog: Bogen om barnet
3
Lene Lind: Så forstå mig dog
Gunver Lykken: Når små børn mødes
Stein Erik Ulund: Forstå dit barn 0 – 2år
Børnehaven:
Leif Havneskøld og Pia Rosholm: Udviklingspsykologi
Charlotte Ringsmose: Rum og Læring
Institutionslederens og
praktikvejlederens
opgaver i forhold til
praktikuddannelsen
(herunder organisering af
vejledningstimer og samarbejde
med uddannelsesinstitutionen)
Lederens opgave er at informere om institutionens opbygning,
struktur og arbejdsopgaver
Praktikvejlederen varetager hovedsageligt den ugentlige
vejledningstime og er ansvarlig for den studerende.
4
3. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE:
Anden praktikperiode
Tema: Den pædagogiske institution
Faglige kompetencemål
”Målet er at den studerende kan
a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde
b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser
c) planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer
d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og
e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis”
Uddannelsesplan anden praktikperiode
Centrale kundskabs- og
færdighedsområder
(CKF)
Hvordan kan og skal den
studerende arbejde med
CKFérne for at opnå de faglige
kompetencemål?
Hvordan ser det ud i praksis?
(Gerne eksempler)
a)Pædagogisk praksis som
samfundsmæssig institution
og offentligt anliggende
b)Institutionel omsorg,
opdragelse og udvikling
c)Institutionaliseringens
betydning for brugere og
udøvere af pædagogisk
praksis i lyset af de
kulturelle og
samfundsmæssige vilkår
d)Praktikstedets
Organisation, kultur og
ledelse
e)Internt og eksternt
samarbejde
f)Magt og etik i den
institutionelle ramme
a. den studerende skal erhverve sig kendskab til, hvad en
institution er. Her tænkes både rent samfundsmæssigt,
men også som en institution beliggende i Slagelse
kommune. Kommunen har en børn- og unge politik,
som der skal arbejdes ud fra.
b. Den studerende skal både gennem teori og praksis have
indblik i børn udvikling. Der skal også sættes fokus på
institutionel omsorg set i relation til forældrenes
omsorg.
Opdragelsesbegrebet skal også i spil. Her tænkes på
Rosenkilde vuggestue og børnehaves opdragelsessyn set
i forhold til forældrenes måde at opdrage på.
c. Med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan, som
Folketinget har vedtaget skal den studerende deltage i
planlægning, udførelse samt evaluering af det
pædagogiske arbejde i institutionen.
d. Den studerende skal erhverve sig viden om, hvordan
Rosenkilde vuggestue og børnehave fungerer som
institution samt hvilket værdigrundlag, der er udarbejdet
for den pædagogiske praksis i institutionen. Ligeledes
vil den studerende få kendskab til institutionens
tilhørsforhold, normer og regler.
Med hensyn til ledelse vil den studerende blive
introduceret for, hvordan ledelsen fungerer, herunder
arbejdsopgaver og fordelingen af disse.
e. Den studerende skal have indblik i, hvordan det interne
og eksterne samarbejde fungerer. Her tænkes
eksempelvis på forældresamarbejdet,
personalesamarbejdet, samarbejdet med sprogpædagog,
talepædagog, motorikkonsulent, psykolog og andre
relevante samarbejdspartnere.
f. I forhold til magt og etik hænger det i høj grad sammen
med Rosenkilde vuggestue og børnehaves
5
værdigrundlag. Her er det vigtigt for den studerende at
erhverve sig viden om, hvilket menneskesyn,
institutionen har, og hvordan det fungerer i praksis. Her
tænkes eksempelvis på dialogen i forhold til:
- Børn – personale
- Personale- personale
- Forældre – personale
- Andre samarbejdspartnere – personale.
Hvad kan en studerende
lære på praktikstedet?
Den studerende får kendskab til en institution beliggende i
Slagelse kommune, som arbejder ud fra Slagelse kommunes
børn og unge politik
Hvordan?
Gennem deltagelse i den daglige pædagogiske praksis,
stuemøder, personalemøder og andre relevante møder får den
studerende viden om, hvordan Rosenkilde vuggestue og
børnehave fungerer og hvilke arbejdsopgaver, der skal løses
(Uddyb ovenstående spørgsmål)
Hvordan støtte den
studerendes læring på
praktikstedet?
Rammer for forbesøg,
introduktionsforløb,
udarbejdelse af læringsmål,
vejledning, supervision og
evaluering, vedligeholdelse af
Den studerende vil komme på besøg i institutionen inden
praktikkens start, hvor relevante papirer.
Den studerende vil få 1 times ugentlig vejledning, hvor der vil
blive ydet støtte til udarbejdelse af læringsmål, supervision og
evaluering.
6
praktikdokument, skriftlighed
og refleksion
Anbefaling af
faglitteratur
Berit Hertz/ Frank Iversen: Anerkendelse i børnehøjde
Bente Lynge: Anerkendende pædagogik
Spæt Henriksen/ Annette Daugaard Bentzen: Hvis er barnet
Anne – Lise Løvlie Schibbye: Relationer
Charlotte Ringsmose: Rum og læring
Institutionslederens og
praktikvejlederens
opgaver i forhold til
praktikuddannelsen
Lederen vil informere om organisationen, om Slagelse
kommunes børn og ungepolitik, om struktur og arbejdsopgaver
Praktikvejlederen står hovedsageligt for den ugentlige
vejledning samt er ansvarlig for den studerende.
(herunder organisering af
vejledningstimer og samarbejde
med uddannelsesinstitutionen)
4. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE:
Tredje praktikperiode.
Tema: Den pædagogiske profession
Faglige kompetencemål
”Målet er at den studerende kan
a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske
profession
b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov
c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget
for pædagogisk virksomhed generelt
d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af
(videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og
e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og
udvikling”
Uddannelsesplan tredje praktikperiode
Centrale kundskabs- og
færdighedsområder (CKF)
Hvordan kan og skal den
studerende arbejde med CKFérne
for at opnå de faglige
kompetencemål?
Hvordan ser det ud i praksis?
(Gerne eksempler)
a)Professionens arbejdsområder og opgavefelt
b)Pædagogiske handleformer og pædagogiske
a. Den studerende skal kunne agere som pædagog og dermed
medvirke til udvikling og fornyelse af den pædagogiske
praksis
b. Den studerende skal i et samarbejde med det øvrige
personale være med til at yde en målrettet indsats i forhold
til eksempelvis børn med særlige behov
c. Den studerende skal gennem teori og praksis opnå
kendskab til, hvad der er viden og hvad der er forskning
d. Gennem deltagelse i den pædagogiske praksis skal den
studerende kunne analysere og reflektere og handle
ud fra teori og metoder
7
metoder
c)Professionens
vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi,
herunder det videnskabelige
grundlag og videnskabelige
metoder
d)Sammenhængen mellem
den samfundsmæssige
moderniseringsproces og
professionens historiske og
kulturelle udvikling
e. Den studerende skal kunne agere professionelt og i overensstemmelse med egne ressourcer
g. Den studerende skal i forhold til eksempelvis børn
med særlige behov og i samarbejde med personalet
kunne udarbejde en handleplan, som tilgodeser disse
børn. Dette kan indebære, at tværfaglige personer som
sprogpædagog, talepædagog, motorikkonsulent,
psykolog, sagsbehandler vil blive inddraget. Den
studerende skal i denne sammenhæng kunne
samarbejde med disse tværfaglige personer.
e)Professionsbevidsthed og identitet
f)Den pædagogiske
professions faglige bidrag til
løsning af tværprofessionelle
opgaver
Hvad kan en studerende
lære på praktikstedet?
I Rosenkilde vuggestue og børnehave har vi børn med særlige
behov. Vi har et tværfagligt samarbejde omkring disse børn
og deres familier, og derfor vil den studerende kunne få et
indblik i, hvordan samarbejdet fungerer. Ligeledes hvordan
institutionen med afsæt i den pædagogiske læreplan og den
aktuelle børnegruppe tilrettelægger den pædagogiske praksis,
der tilgodeser børnenes behov.
Den studerende vil få kendskab til Rosenkilde vuggestue og
børnehaves profil herunder værdigrundlag, menneskesyn,
normer, regler o.s.v.
Hvordan?
(Uddyb ovenstående spørgsmål)
Hvordan støtte den
studerendes læring på
praktikstedet?
Rammer for forbesøg,
introduktionsforløb, udarbejdelse
af læringsmål, vejledning,
supervision og evaluering,
vedligeholdelse af
praktikdokument, skriftlighed og
refleksion
Anbefaling af faglitteratur
Peter Ø. Andersen: Pædagogens praksis
Daniela Cecchin: Pædagogens kompetencer
Thorsten Thuren: Videnskabsteori for begyndere
8
Hans Henrik Knoop: Leg- Læring & Kreativitet
Charlotte Ringsmose: Rum og læring.
Se under første og anden praktikperiode. Herudover lægges
Institutionslederens og
praktikvejlederens opgaver der vægt på orientering om den pædagogiske profession
i forhold til
praktikuddannelsen
(herunder organisering af
vejledningstimer og samarbejde
med uddannelsesinstitutionen)
Der knytter sig særlige krav til tredje praktikperiode vedrørende specialisering, linjefag og det
tværprofessionelle element.
Se mere om dette i dokumentet linjefag og specialisering.
5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE:
Linjefag og specialisering
Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen
§ 9, stk. 2:
”Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng med
uddannelsens obligatoriske fag, med specialiseringen og med praktikuddannelsen.
Linjefaget indgår som en del af specialiseringen.”
Der er tre linjefag: a)Sundhed, krop og bevægelse, b)Udtryk, musik og drama,
c)Værksted, natur og teknik)
De studerende vælger deres linjefag i første semester, altså inden første
praktikperiode
I slutningen af fjerde semester, altså i god tid inden tredje praktikperiode vælger de
studerende deres specialiseringsområde indenfor følgende tre områder:
 Børn og unge
 Mennesker med nedsat funktionsevne
 Mennesker med sociale problemer
9
Specialiseringen i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i
Bekendtgørelsen § 10:
”Specialiseringen tilrettelægges således, at den indgår som en del af faget
Pædagogik, af linjefaget og af praktikuddannelsen i 6.semester.
Stk.2 Den studerende vælger specialisering inden for de specialiseringsmuligheder,
som det tildelte praktiksted giver i overensstemmelse med praktikstedsbeskrivelsen”.
Det tværprofessionelle element
Elementet er beskrevet i Bekendtgørelsen§ 5, stk. 2 : ”Den studerende skal gennem
teoretiske og praktiske uddannelsesforløb med andre relevante professionsområder
opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre
professioner i løsning af konkrete opgaver”
I tredje praktikperiode skal kravene vedrørende linjefag, specialisering og det
tværprofessionelle element altså ”indbygges” i praktikstedets uddannelsesplan
og den studerendes læringsmål.
10
Specialiseringsmuligheder
BØRN OG UNGE
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Hvordan kan den studerende arbejde på
praktikstedet med dette felt?
Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation
til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser
Børns og unges livsbetingelser og trivsel,
herunder omsorgssvigt og mobning, i relation
til kulturelle, institutionelle og
samfundsmæssige vilkår
Inklusion og eksklusion
Omsorg, magt og relationsdannelse
Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter
Brugerinddragelse og rettigheder, herunder
samarbejde med og vejledning af forældre og
andre pårørende samt fagpersoner
Udsatte børn og unge samt børn og unge med
særlige behov for pædagogisk støtte og indsats
Forebyggende arbejde og interventionsformer
Love, konventioner og regler af særlig
betydning for børn, unge og deres pårørende
Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i
dagtilbud
Skolestart og fritidsordning. Overgang fra
daginstitution til skole
Andre specialiseringsmuligheder
11
Specialiseringsmuligheder
MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Hvordan kan den studerende arbejde på
praktikstedet med dette felt?
Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation
til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser
Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til
kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige
vilkår
Funktionsnedsættelse og livsmuligheder
Inklusion og eksklusion
Omsorg, magt og relationsdannelse
Samarbejde med brugere, pårørende og
professionelle
Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for
brugergruppen
Brugerinddragelse og rettigheder
Love, konventioner og regler af særlig
betydning for brugergruppen, herunder centrale
handicappolitiske målsætninger
Kompensationsmuligheder
Kommunikative processer og alternative
kommunikationsprocesser
Andre specialiseringsmuligheder
12
Specialiseringsmuligheder
MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Hvordan kan den studerende arbejde på
praktikstedet med dette felt?
Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation
til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser
Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til
kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige
vilkår
Inklusion og eksklusion
Omsorg, magt og relationsdannelse
Opsøgende arbejde og interventionsformer
Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for
brugergruppen
Brugerinddragelse og rettigheder
Love, konventioner og regler af særlig
betydning for brugergruppen
Misbrug og psykiske lidelser
Truede familier, sorg og krise
Andre specialiseringsmuligheder
13
Signalement af praktikuddannelsen (bekendtgørelsens bilag 7):
”Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for
professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling.
Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt
supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og
videnskabelse.
Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og
refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen
udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen
undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper.
Uddannelsens tre praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere
perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider den studerendes
opmærksomhedsfelt og overblok i forhold til pædagogisk praksis og profession.
Første praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige
omfatter institutionelle perspektiver i anden praktikperiode, for endelig i tredje praktikperiode at
placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces.”
Centrale kundskabs- og færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder:
”a)Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske
praksis
b)Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis
c)Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring.
d)Etik, værdier og menneskesyn
e)Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og
udvikling af pædagogisk praksis”
På de følgende sider kommer en oversigt over de tre praktikperioders 1)faglige kompetencemål og
2)centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF)
Beskrivelsen af faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for den
enkelte praktikperiode er, sammen med praktikstedets uddannelsesplan for samme
praktikperiode, udgangspunkt for fastlæggelse af læringsmål for den enkelte studerende
14