Nr. 35 – 17. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier G4S kan snart være fortid på den danske børs Sikkerhedskoncernen G4, som er dobbeltnoteret i både London og København, kan snart være fortid på den danske børs. I halvårsrapporten blev det meldt ud, at selskabet overvejer fremtiden for den danske notering, som ren omkostningsmæssigt ligger på linje med den engelske notering. Der er dog den væsentlige forskel, at det kun er ca. 4 % af aktierne, der bliver handlet via den danske børs, og den danske institutionelle investorbase udgør kun 3 %. Beslutning er tæt på Director of Investor Relations hos G4S Helen Parris siger til AktieUgebrevet, at en beslutning angående den danske notering kan forventes i 4. kvartal. ”We would expect a decision to be made and communicated in Q4 2015”. Beslutningen vil hurtigt kunne føres ud i livet, da der ikke kræves accept fra en generalforsamling eller en egentlig godkendelse fra Nasdaq OMX. Det skyldes, at den danske notering kun er en sekundær notering. En forskel der med al tydelighed ses i handelsaktiviteten og aktionærbasen. Faldende omsætning i København Ser vi på den egentlig handel i aktien er billedet klart og umiddelbart entydigt. Handlen i Danmark er marginal. Man kan argumentere for, at der på helt kort sigt kan være ujævnheder i tallene og enkeltdage med høj/lav volumen kan rykke lidt ved tallene. Dertil kan man tilføje de lidt sløve sommermåneder, efterårsferie m.m. Men sammenligner vi med omsætningen i aktien for et par år siden, er det entydigt, at interessen for G4S-aktien er lavere, hvorimod det typiske billede for en LargeCap aktie er, at omsætningen i Danmark er steget de senere år, som følge af de mange udenlandske mægleres indtog, mere computer-/algoritmehandel, m.m. Gennemsnitlig omsætning i G4S-aktien Pr. dag 1 uge 2.282.550 1 måned 3.094.637 3 måneder 5.310.997 6 måneder 7.508.256 År-til-dato 6.461.830 1 år 7.097.454 3 år 12.020.290 5 år 12.685.373 +/- fra 5 år (%) -82,0 -75,6 -58,1 -40,8 -49,1 -44,1 -5,2 0,0 Baseret på den aktuelle og historiske omsætning i oversigten er det måske også i gråzonen at kalde G4S ...fortsættes på næste side LÆS I AKTIEUGEBREVET NR. 35/2015 DANSKE AKTIER G4S kan snart være fortid på den danske børs 1 Tryg fastholder høj udbyttepolitik 3 DSV – op i gear 4 Per Aarsleffs 500 % stigning indløste potentialet 5 Viborg HK eksisterer ikke længere på børsen 6 Mols-Liniens aktionærer mod usikker fremtid 7 God mulighed for comeback til Össur-aktien 8 Danske banker har haft et svært 3. kvartal 9 Trygs kurstab i Q3 er forvarsel om flere finanstab10 Langers Skarpe Aktietips 11 Starten på et stærkt efterår for FLSmidth? 12 MODELPORTEFØLJER FLSmidth erstatter SimCorp i porteføljen Pensionsporteføljen haler ind på benchmark 14 15 MARKEDSKOMMENTAR Risiko for markante kursfald i 4. kvartal Væksten i dansk økonomi gået i stå 16 17 TABELLER Udenlandske mægleres nettokøb og nettosalg 10 største shortpositioner 10 største aktietilbagekøb Styrketabel - 50 mest omsatte aktier 18 19 19 20 Nr. 35 – 17. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 2 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier G4S kan snart være fortid på den danske børs ...fortsat fra forsiden en LargeCap aktie. 6,5 mio. kr. i gennemsnitlig daglig omsætning i år er simpelthen for lavt. Målt i stk har den gennemsnitlige daglige omsætning via børsen i London over de seneste tre måneder været 4 mio. stk., hvilket med al tydelighed sætter omsætningen på den danske børs i relief. Her ligger omsætningen på et par hundrede tusinde stk. om dagen. Rationel beslutning om afnotering En eventuel beslutning om at lade sig afnotere fra København virker fornuftig og rationel med tanke på den lille aktivitet i Danmark. Som sådan vil det ikke give store problemer for en dansk, langsigtet investor uden aktiv handel. Problemet opstår for den lidt mere aktive investor, da det engelske marked er noget sværere at tilgå, samtidig med at handel på udenlandske børser er forbundet med højere omkostninger. Eksempelvis kan man ikke via den største online-børsmægler Nordnet handle på den engelske børs. Danske private investorer som handler G4S regelmæssigt løber altså ind i problemer ved en afnotering fra København, medmindre man har en god adgang til det engelske marked. TILBUD PÅ ØU NORDIC BIOTECH & PHARMA Tegner du abonnement før d. 1. januar 2016 får du 30 % rabat på et årsabonnement, som omfatter 22 udgivelser. Udgivelsestidspunktet er hver anden onsdag. Normalprisen for private investorer er 2.500 kr. inkl. moms. Rabatprisen er dermed 1.750 kr. inkl. moms. For professionelle investorer og virksomheder er listeprisen 15.000 kr. ekskl. moms (18.750 kr. inkl. moms) for op til fem modtagere. Fratrukket første års introduktionsrabat er prisen 10.500 kr. ekskl. moms (13.125 inkl. moms) Tidsskriftet henvender sig både til den forsigtige investor, som har særlig interesse i stabile medicinal og medtech virksomheder, samt mere risikovillige investorer, der er parate til at gå efter de helt store afkast som kan opnås inden for bioteksektoren. Det langsigtede perspektiv er et tema i G4S, som nu dropper at udsende de såkaldte market updates for 1. kvartal og 3. kvartal. G4S har længe været et af de få selskaber, som ikke udsender egentlige kvartalsregnskaber, men kun en kortfattet opdatering til markedet. Nu har man altså også valgt at droppe markedsopdateringen, hvilket betyder, at der kun udsendes årsregnskab og halvårsregnskab. Nyhedsflowet bliver altså begrænset, og det bør alt andet lige gøre aktien mere ”kedelig”. Ifølge Helen Parris skyldes det, at engelske virksomheder opfordres til at fokusere på ” longer term decision making”, og derfor ikke længere behøver at udsende opdateringer hvert kvartal. Den tilladelse har G4S altså med kyshånd taget til sig, og indtil videre er man ifølge Helen Parris tilfredse med den: ”We are a few years into a multi-year transformation programme... We gave a fuller strategy update in our H1 2015 results and we believe that this achieves the right balance between regular updates with meaningful content consistent with building a long term growth story.“ Begrænset effekt af afnotering Vi forventer ikke, at afnoteringen i Danmark vil få nogen egentlig betydning for kursdannelsen i aktien, da kursen i København følger den engelske hovednotering slavisk, og at en eventuel arbitragemulighed vil blive udlignet med det samme. Det eneste en dansk investor altså skal overveje er, om man er en langsigtet investor i G4S. Hvis ja vil afnoteringen kun få meget kosmetisk betydning. Hvis nej, bør man nok overveje at sælge, mens aktien stadig kan handles på den danske børs. Ønsker man fortsat eksponering til sektoren, kan man istedet gå over Sundet og købe svenske Securitas, som p.t. handler til en P/E på 13,9, mens G4S handler omkring 15,5. Et andet alternativ i forhold til en ren cash-håndtering er svenske Loomis med en P/E på 13,5, mens danske ISS på den mere serviceorienterede del også i nogen grad betragtes som et alternativ med en P/E på 15,5. Steen Albrechtsen Steen Albrechtsen og/eller dennes nærtstående ejer aktier i G4S (via den danske børs) Side 2 Nr. 35 – 17. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 3 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Tryg fastholder høj udbyttepolitik Trygs regnskab for 3. kvartal viste en betydelig resultatnedgang fra 782 mio. kr. til 244 mio. kr. Korrigerer man for investeringsafkastet, som var betydeligt negativt med 383 mio. kr., og engangsomkostninger på 120 mio. kr. til effektiviseringsprogrammet var resultatet stort set uændret. Den egentlige forsikringsdrift var godkendt med en marginal forbedring i combined ratio fra 83,7 % til 83,5 %, hvis man udelader engangsomkostningerne svarende til 2,6 procentpoint. Den vigtige faktor i den marginale forbedring var omkostningsprocenten, som faldt yderligere fra 15,1 til 14,6, mens erstatningsprocenten steg en smule. Helt overordnet set er der altså forsat ikke noget galt med forsikringsmarkedet set fra et aktionærsynspunkt. Udbyttepolitik i fokus Trygs varslede at investeringsafkastet i 4. kvartal afgør, om man når i mål med sin 2015 forventning om en egenkapitalforrentning på 20 %. Et faldende nettoresultat betyder, at Tryg kan komme i problemer i forhold til at opfylde sin målsætning om en pay-out ratio på 60-90 %, hvis udbyttet samtidig skal være fladt eller nominelt stigende. Jo lavere resultat, jo højere må ratioen være for at forsvare udbyttet på 4,9 %. Det er et punkt, som analytikerne var meget optaget af på telefonkonferencen efter kvartalsregnskabet, og der blev spurgt flere gange for at forstå Trygs holdning til at gå over de 90 % i pay-out ratio for at fastholde udbyttet. CFO Tor Magne Lønnum kan citeres for “…first and foremost yes, there is no doubt that we are willing to go above 90 % in order to defend the nominal cash dividend. Is there a limit in terms of how high? I do not really think that that is an issue, to be frank we have not discussed any threshold in that respect. The ambition is to defend the cash dividend.” Det vidner altså om, at ledelsen har sat al troværdighed ind på, at Tryg skal være en troværdig ”udbytte-case”. Et udbytte på minimum 4,9 % ved den nuværende kurs er også pænt, og det kan være et argument for blot at købe aktien og beholde den. Det er endnu småt med analytikeropdateringer ovenpå regnskabet, men de der er kommet allerede, tyder på at aktiens store fald kombineret med den fortsat stabile forsikringsdrift giver anbefalingerne et lille nøk opad. Dermed forventer vi snart at se en modreaktion på det store fald På telefonkonferencen bemærker vi også, at der nu var en slide dedikeret til M&A (Fusioner og opkøb), hvor det understreges, at opkøb indenfor en tre-årig periode skal kunne understøtte Trygs målsætning om 21 % egenkapitalforrentning. Der har ikke været den store fokus på M&A tidligere, men den flerårige og ikke eksisterende organiske vækst på toplinjen betyder sandsynligvis, at man intensiverer arbejdet med at finde opkøbsmuligheder. 5 % direkte afkast ved nuværende aktiekurs Earning Per Share (EPS) forventningen til 2016 og 2017 inden kvartalsregnskabet ligger på 8,1 og 8,7, hvilket giver plads til et fortsat stigende udbytte. Begge konsensusestimater opererer med et positivt investeringsafkast i omegnen af 250 mio. kr. Med det netop overståede 3. kvartal i baghovedet, er det langt fra en selvfølge, at Tryg lander et investeringsresultat i denne størrelsesorden. Til gengæld er forventningen til forsikringsforretningen fortsat pæn med en Combined Ratio omkring 85 % og en omkostningsprocent lige over 14. Det betyder et fortsat massivt forsikringsteknisk resultat i niveauet 2,8 mia. kr., hvilket bestemt bør være nok til at understøtte et stabilt-til-stigende udbytte på minimum 5,8 kr/aktie svarende til en udbetaling på 1,7 mia. kr. Med aktiens fald fra over 150 til nu omkring 120 er udbytteafkastet pludselig nået op omkring det pæne tal 5 %. En P/E-2016 i underkanten af 15 er fortsat ikke voldsomt billigt, men indtjeningskvaliteten og den udtalte udbyttededikation betyder, at vi nu ser aktien som en attraktiv placering, omend upsiden næppe kan forventes at være mere end 10-15 % på kort til mellemlangt sigt. Til gengæld vurderer vi, at udbyttet er sikkert – og stigende – på flere års sigt, samtidig med at vi på nedsiden ser en betydelig støtte omkring 100-110. Vi forventer også, at Tryg snart kan begynde at udnytte den konkurrencefordel et eventuelt bonusprogram via majoritetsejeren TryghedsGruppen vil give på salgssiden. Ifølge presseforlydende kan forsikringstagerne se frem til en årlig bonus på 6-8 %. Fremtiden ser derfor pæn ud for Tryg. Steen Albrechtsen Side 3 Nr. 35 – 17. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Side 4 DSV – op i gear Med endnu et opkøb ekspanderer DSV yderligere på det amerikanske og asiatiske marked. Købet i sidste uge af den hårdtplagede amerikanske konkurrent UTI Worldwide er en stor mundfuld, og DSV skal nu igen bevise det som de er bedst til og som mange andre fejler med, nemlig at komme succesfyldt ud af et gigant opkøb og igen få 2+2 til at give 5. Formelt skal købet af UTI Worldwide godkendes af aktionærer og konkurrencemyndigheder, men det regnes som formalitet. Dog kan der også være risiko for en budkrig, men DSV har sikret sig opbakning fra selskabets ledelse og selskabets største aktionær P2 Capital Partners. Skulle der komme andre bud, kunne det være fra andre amerikanske logistikselskaber eller freight forwarders som vurderer, at de ville kunne opnå yderligere synergi på omkostningssiden. UTI Worldwide er i øjeblikket ikke et selskab i god forfatning, og kursen på selskabet er faldet støt siden december 2014, hvor det slap ud til Bloomberg at DSV kunne være en eventuel køber. Lykkes købet er forventningerne i markedet at DSV i løbet af et par år vil have integreret selskabet fuldt og gjort det profitabelt, men først på mellemlang sigt forventes det, at selskabet vil have samme marginer som resten af DSV. DSV har gennem et stykke tid haft et tilbagekøbsprogram af egne aktier, men dette stopper med købet af UTI Worldwide, hvor prisen er USD 1,35 mia. Der er således tale om det største opkøb i DSV´s historie. DSV ”best in class” til integration Det er nu op til DSV igen at bevise, at de er ”best in class” med at integrere UTI Worldwide, og få synergierne frem og dermed få bragt omkostningerne ned. Men DSV´s track record er ualmindelig god startende med købet af Samson Transport i 1997, efterfulgt af DFDS Transport, Frans Maas og ABX logistics for blot at nævne de største af en lang række på 28 opkøb. Udover en vellykket integration af UTi Worldwide er forudsætningen for en fortsat positiv udvikling i DSV en fortsat positiv udvikling i verdensøkonomien, og den deraf stigende handel og globalisering. For DSV´s tre vigtigste forretningsområder ser Road-divisionen ud til at klare sig over forventningerne i Europa. Statstik fra den tyske vejbeskatning viser en klart stigende aktivitet henover sommeren. Aktiviteten forventes at stige frem til oktober, hvor lavsæsonen traditionelt sætter ind. Den samme stigning kan ses i statistikken for Øresundsbroen og Storebæltsforbindelsen. For søfragtsdivisionen udvikler mængden af transporterede containere sig stadig positivt på trods af krisen i containershipping med rekordlave fragrater. Også her er det vores vurdering at trenden for 2016 og 2017 vil blive mærkbart forbedret fra dagens lave niveauer. For 2015 forventer vi et toplinjeresultat på over 51 mia. kr og EBITDA på lige over 3 mia. kr. Den positive udvikling som DSV præsterer i det fri cash flow forventes at fortsætte på ca. 1,9 mia. kr. Højere EBIT-margin end konkurrenterne Sammenlignes DSV med deres to store konkurrenter Kuehne und Nagel og Panalpina, tager DSV fortsat markedsandele på Air-freight og søfragt, ligesom DSV gennem hele 2014 og 2015 har haft de største EBITmarginer kvartal efter kvartal. Alt i alt bevarer DSV deres postion som ”best in class” og er fortsat en af fondsbørsens darlings. Der er spekulationer i at næste opkøb er A. P. Møller Maersks logistikselskab DAMCO (tidligere Maersk Logistics). APM-gruppen har aldrig rigtigt lykkedes med at gøre deres logistikselskab til en profitabel enhed i gruppen, og fortsætter APM-gruppen med at disinvestere vil et opkøb af DAMCO give et løft til DSV globale strategi og fylde et hul hos DSV med DAMCO´s forholdsvis stærke position i Asien. Med DSV’s klare udmelding om fortsat at have en ”asset light” forretningsmodel vil DAMCO være et naturligt opkøb næste gang, når UTI Worldwide er blevet integreret. Vi ser stadig positivt på DSV, selv om resultaterne af opkøbet af UTI Worldwide ikke ligger lige om hjørnet, men selvom DSV kommer godt fra start med integrationen forventer vi ikke at der i 2016 vil være signifikante ændringer i nettoresultatet. Synergierne forventes først at slå igennem i 2017 og 2018, og lykkedes det - ligesom integrationen af andre opkøb som DSV har foretaget - burde der kunne lægges over 1 mia. kr. til nettoresultatet i 2018. Men allerede på kort sigt dvs. indenfor et år estimerer vi at kursen vil kunne stige med 10-15 yderligere. Lars Bjørnvik Lars Bjørnvik har aktier i DSV Side 4 Nr. 35 – 17. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 5 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Per Aarsleffs 500 % stigning indløste potentialet Aktionærerne i Per Aarsleff vil huske den 19. december 2012 for to ting: For det første var det den dag selskabet aflagde årsregnskab for regnskabsåret 2011/12. For det andet var det også den dag en kedelig aktie efter et kursfald på 53 % de seneste fem år startede en eksplosiv stigning, som de næste tre år sendte kursen op med 500 %. Og hvad var det så ved det årsregnskab, som fik så dramatisk en effekt? Umiddelbart er det vanskeligt at se, da regnskabsåret 2011/12 faktisk ikke levede op til forventningerne om et overskud før skat på 180 mio. kr. Overskuddet blev kun 166 mio. kr. Tre årsager til den kraftige kursstigning Men tre andre forhold begrunder Per Aarsleffs massive kursstigning de seneste tre år: For det første nåede aktiemarkedet i almindelighed bunden i efteråret 2011, og siden er Copenhagen Benchmark steget med 163 %. Den stigning kom Per Aarsleff i første omgang ikke med på, så ved udgangen af 2012 haltede kursen efter markedet. I et generelt stigende marked vil alle levedygtige aktier på et tidspunkt blive trukket med op, så Per Aarsleff-aktien fik altså hjælp af markedet. Det forklarer dog kun en del af den betydelige stigning. For det andet var Per Aarsleff ved udgangen af 2012 meget lavt vurderet. Selskabet blev handlet til en Kurs/Indre værdi på 0,51, så man kunne altså principielt købe selskabets værdier med en rabat på næsten 50 %. Så lav en værdiansættelse er det normalt kun konkurstruede selskaber som får, og den kategori var Per Aarsleff slet ikke i nærheden af. Aktien var altså markant undervurderet i slutningen af 2012. For det tredje kunne man læse af årsregnskabet 2011/12 at Per Aarsleff på det tidspunkt præsterede lavere end sin langsigtede målsætning. Selskabet består af tre divisioner, og i den største division forventede man i 2012/13 et primært driftsresultat (EBIT) på 2,5 % af omsætningen, mens den langsigtede forventning var 4 %. I de to øvrige divisioner var for- ventningen en EBIT-margin på 5 % mod en langsigtet forventning på 6 %. Samtidig forventede man en årlig omsætningsvækst i koncernen på 5-10 %. Hvis man som investor anså koncernens langsigtede målsætning for at være realistisk, burde Per Aarsleff reelt handles som en vækstaktie. Men i praksis blev den altså med en rabat på 50 % handlet på niveau med overlevelsestruede selskaber. Disse forhold gjorde den lavt vurderede og forholdsvis illikvide Per Aarsleff-aktie til et interessant investeringsobjekt med en tidshorisont på 3-5 år. Den stigende interesse for det indtil da oversete selskab, kan man tydeligt aflæse på udviklingen i aktiens omsætning, som er steget fra en gennemsnitlig daglig omsætning på 650.000 kr. i slutningen af 2012 til 7,5 mio. kr. om dagen i dag. Er der stadig potentiale i aktien? Hvis man havde købt Per Aarsleff-aktien for tre år siden har man i dag haft en gevinst på 500 %, og spørgsmålet nu om potentialet i aktien er udtømt? At dømme efter det nyeste 3. kvartalsregnskab går det stadig forrygende i Per Aarsleff, som opjusterede forventningerne for anden gang i år. Men da kursen samtidig er steget markant mere end markedet, er den flotte præstation langt hen af vejen indregnet i den aktuelle aktiekurs. I sammenligning med konkurrenterne får Per Aarsleff en midterplacering med en forventet Price/ Earning i 2016 på 11,5. Sammenligner vi i stedet nøgletallet EV/EBIT (selskabets markedsværdi ekskl. gæld sat i forhold til indtjeningen før renter) ligger Per Aarsleff 13 % under brancemedianen. Vi anser ikke Per Aarsleff for at være overvurderet på trods af kursstigningen på 500 %. Men aktien kan heller ikke længere betegnes som markant undervurderet, og kurspotentialet afhænger derfor af hvilken forventning man har til konjunkturerne i bygge- og anlægsbranchen de kommende 2-3 år. Bruno Japp Seneste kvartal og regnskabsåret indtil nu (mio. kr.) Omsætning Bruttoresultat Primær drift (EBIT) Resultat før skat Periodens resultat 2014/15 2.719 339 150 145 112 3. kvartal 2013/14 2.158 287 114 108 81 +/- (%) 26,0 18,2 32,1 34,8 37,9 2014/15 7.516 894 352 335 257 År til dato 2013/14 5.966 742 240 225 167 +/- (%) 26,0 20,4 46,9 49,3 53,6 Side 5 Nr. 35 – 17. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 6 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Viborg HK eksisterer ikke længere på børsen Den børsnoterede håndboldklub Viborg HK findes ikke længere på børsen. Hvis nogen undrer sig over, hvor den blev af, så er den tidligere børsnoterede håndboldklub i dag splittet op i to dele: 1) Den sportslige del af Viborg HK blev den 1. juli købt af selskabet Viborg HK ApS (tidligere New Beginning Viborg HK ApS), som ikke er børsnoteret. Efter en kapitaludvidelse på 3 mio. kr. var kravene fra Dansk Håndbold Forbund for at tillade en overdragelse af turneringsrettighederne opfyldt, og dermed var håndbolden ude af det børsnoterede Viborg HK. Den eneste aktivitet i det børsnoterede selskab er herefter ”at opretholde børsnoteringen, leasingaftaler på kopimaskiner og en kautionsforpligtelse overfor Nykredit”. 2) Den børsnoterede del af Viborg HK findes altså stadig på børsen, men nu hedder den Investeringsselskabet af 1. september 2015 A/S. Navneændringen skete på en ekstraordinær generalforsamling den 1. september 2015. Samtidig med at det børsnoterede selskab skiftede navn ændrede man også formålsparagraffen, så selskabets formål nu er ”- direkte eller indirekte - at drive investerings-, handels- og konsulentvirksomhed, herunder at eje og foretage køb og salg af noterede og unoterede værdipapirer og fast ejendom i Danmark og udlandet”. Altså omtrent så langt fra den hidtidige aktivitet - damehåndbold på professionelt niveau som man kan forestille sig. Slut med børsnoteret håndbold Dermed er tiden som børsnoteret håndboldklub endegyldigt forbi for Viborg HK. I forbindelse med årsrapporten 2014/15 blev det 11. september oplyst til fondsbørsen, at ”Selskabet er pr. 1. juli 2015 uden driftsaktivitet. Selskabet søger ny aktivitet, men har p.t. ingen konkrete planer.” Dette er dog et tvivlsomt udsagn, da hovedaktionæren Hellerup Finans målrettet har arbejdet på at overtage Viborg HK’s børsplatform for at ”skabe et børsnoteret konsulenthus, der vil være beskæftiget med udvikling af personale, ledere, organisationer og virksomheder” som det fremgik af prospektet til et frivilligt købstilbud fra Hellerup Finans. Dette blev bekræftet i en fondsbørsmeddelelse den 7. oktober. Formålet med købstilbuddet var at opnå 50,01 % af stemmerne gennem et frivilligt købstilbud på 4,90 kr/ aktie, men målet blev ikke nået. Købstilbuddet er nu udløbet, og kun 2,01 % af aktiekapitalen accepterede tilbuddet. Hellerup Finans ejede i forvejen 32,07 % af aktiekapitalen og stemmerettighederne, så der er et stykke vej op til 50,01 %. Her er det dog værd at bemærke, at der pr. 11. september kun var tre aktionærer i Investeringsselskabet af 1. september med mere end 5 % ejerandel, og de kontrollerede tilsammen 51,6 % af stemmerne. Halvdelen af stemmerne er altså stadig fordelt på småaktionærer, og det må formodes at en betydelig del heraf er de oprindelige ”håndboldaktionærer”, som købte aktier i Viborg HK for at støtte deres lokale håndboldklub. I takt med at aktionærerne i denne gruppe bliver bevidste om, at de nu er aktionærer i et selskab som intet har med håndbold at gøre, vil det eneste naturlige være at de sælger deres aktier. Vi forventer derfor at Hellerup Finans gradvist vil øge sin ejerandel i selskabet ved sandsynligvis at være den eneste køber til disse aktier. Pistolen for panden Som dominerende hovedaktionær er der næppe tvivl om at Hellerup Finans får opbakning til sine planer om en ny strategi for det p.t. tomme selskab. Hvis ikke aktionærerne allerede er enige i den fremtidige strategi får de nærmest pistoIen for panden i en fondsbørsmeddelelse fra bestyrelsen i selskabet den 7. oktober. Heri gøres det klart, at Hellerup Finans vil have godkendt alle punkter på den kommende generalforsamling den 23. oktober, og hvis ikke det sker ”er alternativet sandsynligvis, at selskabet må opløses enten ved en solvent likvidation eller konkursbehandling.” Der tages dog efterfølgende forbehold for truslen, men budskabet er ganske klart: Hellerup Finans kontrollerer nu selskabet. Både som hovedaktionær og som kilde til den nødvendige kapital. I første omgang kræves 0,9-1,3 mio. kr. for at selskabet kan opretholde driften de næste 12 måneder, og en ny aktivitet vil i sagens natur kræve yderligere kapital. Set fra den private investors synsvinkel er historien om Viborg HK nu slut, og Investeringsselskabet af 1. september er indtil videre så luftigt, at det ikke er relevant som investeringsmulighed. Bruno Japp Side 6 Nr. 35 – 17. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 7 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Mols-Liniens aktionærer mod usikker fremtid Hvis der ses på Fondsbørsens tidligere praksis omkring afnotering af børsnoterede selskaber, ser det ikke godt ud for de ca. 21 % af Mols-Liniens aktionærer, som har sagt nej tak for kapitalfondens Polaris’ købstilbud på kurs 40. Nu på torsdag kl. 9.30 holdes generalforsamlingen i Århus med et altoverskyggende punkt på dagsordenen: Nemlig Polaris’ forslag om afnotering af selskabet, som tidligere har været varslet, og som de godt 20 % af aktionærerne altså ventes at være lodret imod. Når forslaget vedtages torsdag med Polaris’ stemmer, svarende til 79 % af aktiekapitalen, vil næste skridt være en godkendelse af afnoteringen fra NasdaqOMX. Det helt store spørgsmål bliver om Fondsbørsen giver denne tilladelse: På forhånd må afgørelsen her anses for meget usikker, da der er forhold, der trækker i begge retninger: Godkendelse af en afnotering: Inden for de seneste år har der været to lignende sager, som på mange måder kan sammenlignes med denne sag. Som udgangspunkt skal Fondsbørsen sikre, at aktionærerne ikke stilles ringere end ellers. Da en afnotering alt andet lige vil gøre det vanskeligt at handle aktien, vil aktiekursen næsten pr. automatik falde, med mindre den næststørste storaktionær Henrik Lind holder hånden under aktien med fortsatte opkøb. Ifølge den seneste meddelelse sidder han på 5 % af de 21 % ”udestående” aktier. Og han ventes at være klart imod en afnotering, ligesom den kritiske aktionærgruppe. For godkendelse af en afnotering trækker to tidligere afgørelser fra Fondsbørsen, nemlig i sagerne Netop Solutions og Affitech. I sagen om afnotering af Netop Solutions, hvor Ib Kunø overtog selskabet, stillede NasdaqOMX alene krav om, at de udestående aktionærer skulle have samme tilbud, som tidligere var fremsat. I afgørelsen om Affitech, som var omkring Fondsrådet, godkendtes afnoteringen, blandt andet med begrundelser om, at ”1) fremmødet på selskabets generalforsamling, samt tilslutningen til forslaget om afnotering, 2) at aktionærerne i Affitech A/S i tre omgange, via købstilbud fremsat af selskabets største aktionær, har haft mulighed for at afhænde deres aktier til markedskurs eller over, samt 3) selskabets økonomiske situation.” Ud fra tidligere praksis virker det sandsynligt, at Fondsbørsen som minimum pålægger Polaris at genfremsætte kurstilbuddet på kurs 40 for at godkende afnoteringen. Afvisning af en afnotering: En stribe forhold taler også imod at enten Fondsbøren eller Finanstilsynet vil sige ja til en afnotering: • For det første er der denne gang 20 % af aktiekapitalen, og et større antal private aktionærer, som er modstandere af en notering. • For det andet er der en stor professionel investor (Henrik Lind), der vurderer, at en fair værdi er mellem kurs 44 og kurs 47, svarende til den aktuelle markedskurs og næsten 20 % højere end tilbudskursen. • For det tredje er det uden for diskussion, at selskabets økonomi er i stærk bedring, og at næste års resultat allerede nu kan ses betydeligt bedre end i år. • For det fjerde vil det hverken se godt ud for Fondsbørsen eller for Finanstilsynet, hvis de hænges ud for at behandle ”de små aktionærer” dårligt på bekostning af en kapitalfond. På baggrund heraf trækker det nok i retning af, at Fondsbørsen siger nej til en afnotering. Polaris Plan B: På forhånd har Polaris antydet, at det var nødvendigt at købe en ny færge, og at dette køb kunne give behov for en kapitalforhøjelse. En sådan kapitalforhøjelse vil kunne udvande de nuværende aktionærer gennem en rettet emission mod Polaris, og dermed åbne for, at Polaris ejerandel kom op over 90 %, hvorved de øvrige aktionærer kunne tvangsindløses. Forleden kom der så en meddelelse fra selskabet om, at der er bestilt en ny færge til levering i 2017. Det fremgår imidlertid også af meddelelsen, at færgen, ligesom ved afskaffelse af tidligere færger, er bestilt på en langtidskontrakt. Det tager noget af luften ud af Plan B. Polaris kan dog fortsat argumentere for at omlægge gælden til billigere erhvervsobligationer – eller egenkapital. I øvrigt bør det bemærkes, at der på generalforsamlingen på torsdag sker genvalg af selskabets tidligere formand, advokat Franz Paludan, samt nyvalg af Jens Løgstrup, som var så venlig at sælge sine 2 % af Mols-Linien ”billigt” (og langt under aktuel børskurs) til Polaris. Franz Paludan har under forløbet været mistænkt for at spille Polaris spil – blandt andet mod Henrik Lind, som overvejede et højere modbud. Det ville nok være unfair at opfatte bestyrelsesposterne som en ”betaling”. Morten W. Langer Side 7 Nr. 35 – 17. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 8 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier God mulighed for comeback til Össur-aktien Össur fremlagde i slutningen af juli 1. halvårsregnskabet for 2015, som var ganske fint i tråd med både ledelsens samt vores egne forventninger. EBITDA er faldet med 4 % til 47,3 mio. USD og efter skat er overskuddet reduceret med 16 % til 24,5 mio. USD. Regnskabsmæssigt rammes man dermed fortsat hårdt af den kraftige styrkelse af dollaren i forhold til euroen, da Össur aflægger regnskab i dollar. Gennemsnitskursen for dollaren har i 1. halvår været på 6,69 mod 5,44 i 1.halvår 2014. Dermed har kursen ligget hele 23 % højere i det afrapporterede halvår. Den negative indvirkning af dette har på toplinjen været på 13 mio. USD og på EBITDA-niveau på 2 mio. USD. Össurs afrapporterede omsætning bærer ligeledes kraftigt præg heraf, og salget er derfor faldet med 5 % til 241 mio. USD, trods at den underliggende salgsvækst målt i lokale valutaer viser en ganske fornuftig vækst på 8 %, hvoraf de 7 % er organisk vækst. Væksten er bredt funderet, og således viser hovedsegmentet skinner & støtte en vækst på 8 %, mens protesesegmentet viser en vækst på 10 %. De afrapporterede salgstal viser igen som følge af dollarstyrkelsen en negativ vækst og skinne & støtte segmentet er således droppet med 7 % til 139 mio. USD, mens protesesegmentet viser en negativ vækst på 2 % til 101 mio. kr. Et kig på de regionale afrapporterede salgstal viser ikke overraskende at den euro-følsomme europæiske EMEA-region har performet ringest med en negativ vækst på 12 % til 120,7 mio. USD. I Americas-regionen er salget vokset med 2 % til 103,5, mens væksten i APAC-regionen har været på hele 19 % og til 17,1 mio. USD. Både APAC og Americas regionen består hovedsageligt af salg i USD og påvirkes derfor ikke af dollarens styrkelse. Aktien atter attraktiv på den lange bane Trods at Össur har performet med vækstrater på 8 % i 1. halvår, fastholder ledelsen forventningerne til hele 2015, som dermed går på en salgsvækst målt i lokal valuta på blot 4-6 %, heraf ventes 3-5 % at være organisk vækst. EBITDA-marginen ventes fortsat at ramme i intervallet 20-21 %. Årsagen til de konservative meldinger er at man ser faldende protesevækst i 3. kvartal, blandt andet pga. konkurrencen fra Ottobock, og samtidig rammes EBITDA af investeringer på 3,5-4,5 % af salget i blandt andet varehus i USA samt forbedringer af faciliteter i Skandinavien. Normalt er investeringsniveauet på 2,5-3,5 % af omsætningen. Langsigtet er Össurs fokus fortsat på udvikling af højteknologiske bioniske produkter, som kan bevæges gennem tankekraft, hvilket man dokumenterede nu er muligt på selskabets kapitalmarkedsdag i maj. Men selve kommercialiseringen ligger fortsat nogle år ude i fremtiden. Vi ser ingen grund til ændre på vores hidtidige 2015-estimater, som er en omsætning omkring 495 mio. USD og et EBITDA på 104 mio. USD, dvs. en EBITDA-margin lige under 21 %. Efter skat forventer vi et resultat efter skat på ca. 55 mio. USD. Vi vurderer, at Össurs afrapporterede regnskab vil bære præg af den stærke dollar året ud, men til gengæld vil selskabets afrapporterede regnskabstal være langt mere positive i 2016, da effekten af dollarstyrkelsen i 2015 da vil være neutraliseret, hvorved Össurs faktisk ret fine underliggende vækst målt i lokal valuta igen vil komme frem i lyset. Aktietilbagekøbsprogram vil støtte kursen Herudover er det positivt, at Össur nu har nedbragt sin langsigtede gæld til 85 mio. USD, mod 98 mio. USD ultimo 1. halvår 2014. Vi vurderer derfor at Össur vil være på nippet til at genoptage et tilbagekøbsprogram af egne aktier formentlig i starten af 2016, hvilket vil understøtte aktiekursen betragteligt. En mulighed er også at man forhøjer udbyttebetalingen yderligere. Allerede i marts blev det vedtaget at hæve udbyttebetalingen med 20 % fra 0,10 kr/aktie i 2014 til 0,12 kr/aktie i år. Endelig vurderer vi, at det forhøjede investeringsniveau vil blive normaliseret igen næste år, hvilket vil styrke bundlinjen. Disse gunstige faktorer betyder at vi nu føler os komfortable ved at genoptage en langsigtet købsanbefaling på Össur-aktien, og vi hæver endvidere vores 12-måneders kursmål til 26. Vi anbefaler samtidig at man benytter eventuelle svagheder i kursen i forbindelse med 3. kvartalsregnskab fredag den 23. oktober til at supplere i aktien. Peter Aabo, NordicBioInvestor.com Side 8 Nr. 35 – 17. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 9 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Danske banker har haft et svært 3. kvartal Når Nordea, Ringkøbing Landbobank og Nordfyns Bank i næste uge kommer med regnskaber for 3. kvartal, er der lagt op til magre resultater. Den svage udvikling skyldes en stribe forhold, blandt andet vigende udlån, en presset rentemarginal, lavere konverteringsaktivitet og færre handelsindtægter. 1. halvår har for bankerne ellers næsten været en fest: Pengeinstitutterne fik i halvåret et samlet overskud før skat på 19,1 mia. kr., viser tal fra Finanstilsynet. Det er det bedste resultat siden 1. halvår 2007. Resultatfremgangen sker primært som følge af faldende nedskrivninger på udlån og stigende nettogebyrindtægter fra lånekonverteringer og øget værdipapirhandel. Fra Handelsbanken Capital Markets siger bankanalytiker Mads Thinggaard til Økonomisk Ugebrev, at realiteterne omkring bankernes udfordrede toplinjer vil blive tydeliggjort i 3. kvartal, hvor overnormale gebyrindtægter, som sås i de tidligere kvartaler, i mindre grad vil udligne det organiske pres på bankernes udlån og rentemarginerne. ”Underliggende ser vi pres på bankernes toplinjer, som vil kunne ses i bankernes regnskaber for 3. kvartal. Efter de svage aktiemarkeder i kvartalet er der også komme pres på bankernes indtægter fra kapitalforvaltning. På den lidt længere bane er vi dog fortsat positive på de danske banker, på grund af potentialet for lavere nedskrivninger og flere omkostningsreduktioner,” siger Mads Thinggaard. Vi tegner her et billede af den aktuelle situation i bankerne, baseret på analyse af data fra Nationalbanken, Danmarks Statistik og makroøkonomiske nøgletal: Samlede udlån falder igen: Mens bankernes samlede udlån udviklede sig positivt i 1. halvår, er der i 3. kvartal igen sket et fald. Det samlede bankudlån ved udgangen af december 2014 var 1.327 mio. kr., stigende til 1.382 mio. kr. ved udgangen af juni 2015. Data for august og september viser nye udlånsfald, til 1.357 mio. kr. og 1.348 mio. kr. Nationalbankens tal viser også, at udlånet til ikke-finansielle virksomheder har været nogenlunde stabilt, mens faldet især skyldes faldende udlån til private danskere. Indlånsoverskud stigende: Pengeinstitutterne havde ved helåret et indlånsoverskud på 270 mia. kr., mod et indlånsoverskud på 244 mia. kr. efter 1. halvår 2014, korrigeret for repoer. Bankerne har senest indestående i form af indskudsbeviser for 138 mia. kr. i Nationalbanken til en minusrente på 0,75 %, svarende til en årlig omkostning over 1 mia. kr. Folieindeståenderne er på 54 mia. kr. til nulrente. Rentemarginaler under pres: Bankernes rentemarginal er fortsat faldende, målt på et tre måneders glidende gennemsnit. Uden at det kan tages som en rettesnor for en ny tendens, bør det bemærkes, at de seneste data for august viser en lille stigning i rentemarginalen, både i de store banker og de øvrige banker. Den samlede rentemarginal i de store banker ligger omkring 2 % , og de øvrige omkring 4,3 %. Forskellen skyldes, at de store bankers udlån i høj grad ligger hos store erhvervsvirksomheder, der har en helt anden forhandlingskraft end mindre virksomhedskunder. Billedet er det samme for privatkunder, hvor rentemarginalen i de store banker fortsat er faldende, senest på 3,7 %, mens øvrige banker har en rentemarginal på 5,7 %, hvilket er nogenlunde uændret over de seneste år. Forskellen kan antageligt forklares med, at der er flere velhavende og prisbevidste privatkunder i de store banker. Langt hovedparten af de nye udlån sker til store erhvervsvirksomheder. Eksempelvis var der i august store nyudlån for samlet 21 mia. kr. i august, mens mindre nyudlån på under 2 mio. kr. udgjorde 740 mio. kr. og mellemstore udlån 894 mio. kr. Nettogebyrindtægter faldende: 1. halvår var aldeles fremragende for bankernes gebyrindtægter med en stigning i nettogebyrindtægterne på knap 1,9 mia. kr., eller 16 % i forhold til året før, mere end modsvarende vigende renteindtægter. Størstedelen af stigningen i nettogebyrindtægterne kan henføres til indtægter fra værdipapirhandel og depoter samt lånesagsprovision i tilknytning til konvertering af realkreditlån tidligt på året. Mens handlen med både aktier og obligationer boomede i første halvår, har aktiviteten været markant faldende efter sommerferien. Tabsnedskrivninger kan næppe falde mere: Nedskrivningerne fortsatte med at falde i 1. halvår og nåede ned på 2,9 mia. kr., svarende til 2,6 mia. kr. lavere end samme periode året før. Nedskrivningerne er dermed på det laveste niveau siden 2008 og udgør nu 0,14 % af de samlede udlån og garantier. Med fortsat krise i landbruget, et uændret antal tvangsauktioner og et mindre fald antal konkurser vil der næppe ske større fald i nedskrivningerne. Det skal ses i sammenhæng med, at ejendomspriserne ser ud til at være toppet, at beskæftigelsen er stagnerende, og at der er udsigt til en negativ økonomisk afsmitning fra opbremsningen i Asien og USA. Morten W. Langer Side 9 Nr. 35 – 17. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 10 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Trygs kurstab i Q3 er forvarsel om flere finanstab Tryg Forsikrings skuffende investeringsresultat i 3. kvartal 2015 overraskede analytikere, der havde forventet minus 100 mio. kr., mens det faktiske minus endte på minus 400 mio. kr. Efterfølgende har det vist sig, at analytikerne var for optimistiske i deres vurdering i forhold til den generelle markedsudvikling, mens Tryg Forsikrings investeringsstrategi også har været mere risikovillig, end hvad der svarer til en benchmark-investering. På aktiebeholdningen blev afkastet minus 10,3 %, mens det brede MSCI Worldindeks endte på minus 8,7 % i kvartalet. Trygs negative investeringsresultat i seneste kvartal bliver dog næppe en enlig svale med svage investeringsafkast for landets øvrige finansielle virksomheder, som har været eksponeret mod globale aktier og high yield-erhvervsobligationer. ”Det negative investeringsafkast i Tryg Forsikring i Q3 afspejler generel svaghed på de finansielle markeder, som med stor sikkerhed også vil kunne ses som negative afkast i andre finansielle virksomheder med større porteføljer i børsnoterede aktier og high yield,” siger senior aktieanalytiker Ricky Steen Rasmussen fra Nykredit Markets til Økonomisk Ugebrev. Usikkerhed om eksponering mod aktierisici Økonomisk Ugebrev har søgt at kortlægge risikoeksponeringen i de største banker og forsikringsselskaber, og konklusionen er, at der langt hen ad vejen er tale om en black box, hvor det er meget vanskeligt at sige noget præcist om, hvordan de enkelte finansielle institutioner er eksponeret mod aktiekursrisici på egenbeholdningen. Eksempelvis oplyser Danske Bank i Q2-regnskabet, (side 61 i UK-versionen) at banken ved halvåret havde bogført aktier for 14,3 mia. kr. mod 8,9 mia. kr. ved årsskiftet. Meget tyder dermed på, at banken i halvåret har øget sin aktieeksponering med over 5 mia. kr. I bankens risikorapport (side 60) oplyses dog, at der ved årsskiftet var nettoeksponering mod aktier for 3,6 mia. kr., heraf kun 172 mio. kr. mod børsnoterede aktier. Noget tyder altså på, at børsnoterede aktier for op mod 5 mia. kr. var risikoafdækket ved årsskiftet. Danske Bank er aktuelt i en silent periode på grund af det kommende Q3-regnskab, hvorved ledelsen ikke kan svare på spørgsmål. Men antages det, at forøgelsen af beholdningen af aktier i egenbeholdningen er børsnoterede aktier med en risikospredning som MSCI World, og denne beholdning ikke har været risikoafdækket, står banken til et kurstab på 450 mio. kr. i Q3 på aktiebeholdningen. Hertil kommer et potentielt tab på erhvervsobligationer på op mod 750 mio. kr. Skønnet er baseret på bankens egenbeholdning ved halvåret på 23 mia. kr. gange et afkast på minus 2,8 % (svarende til Trygs kurstab på high yield bonds). Ifølge Danske Banks regnskab er bankens erhvervsobligationer fordelt ud på investment grade og high yield, hvor high yield (afkast minus 4,8 %) gav ringere afkast i kvartalet end investment grade (+0,9 %). På Danske Banks samlede treasuryforretning blev resultat i Q2 minus 41 mio. kr. mod plus 488 mio. kr. i Q1. Sidste år gav håndtering af egenbeholdningen et plus på 1.010 mio. kr. Medio året oplyses den samlede egenhandelsportefølje til 578 mia. kr. i obligationer, heraf 23 mia. kr. i erhvervsobligationer, samt for 15,3 mia. kr. i aktier (heraf 0,9 mia. kr. i kapitalandele). Trygs kurstab kan afspejle markedet I enhver finansiel institution påvirkes investeringsafkastet af eventuel risikoafdækning og den samlede risikotagning. Branchekyndige påpeger, at Trygs resultat på aktiebeholdningen meget vel kan afspejle en generel tendens, da de første kursfald kom som et lyn fra en klar himmel. Hvor store beløb de danske banker har placeret af egne penge i børsnoterede aktier oplyses ikke nogen steder. Ifølge Finanstilsynets opgørelse for halvåret havde danske banker for 34 mia. kr. aktier i egenbeholdningen. Men en del af dette beløb er egne kapitalandele. Med Trygs aktieafkast, der er 1,6 procentpoint ringere end MSCI World, tyder meget på, at forsikringsselskabet risikomæssigt har ligget i den lidt høje ende af skalaen. Fra Tryg siger IR chef Lars Bentsen Møller om investeringsafkastet i Q3: ”Aktieafkast skal ikke ses i så kort et perspektiv, men over en længere periode, hvor vores forsigtige investeringsprofil med en lav aktieandel på under 6 % Når vi har aktier vil vi naturligt også opleve udsving. Vi overvejer løbende om vi har den rigtige sammensætning af vores investeringer. Tryg Q3 er taget ud af en sammenhæng og for de første ni måneder har vi en bedre performance end MSCI world. ” Morten W. Langer Side 10 Nr. 35 – 17. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Side 11 Langers Skarpe Aktietips Nyt billede den seneste uge. Defensive aktier vinder: Det står nu mere og mere klart, at den globale økonomi er på vej mod en opbremsning, idet både nøgletal fra USA og Europa viser svaghed. Derfor er det heller ikke overraskende, at en bestemt håndfuld danske storaktier klarede sig bedst den forgangne uge. Nemlig William Demant, Chr. Hansen og ISS. Bundskraberne var i ugen mere konjunkturfølsomme som A.P. Møller, FLSmidth og Vestas. Også Pandora fik for en gang skyld tæsk, på grund af en analyse, der vurderer, at smykkekoncernens salg i USA er vigende. Det er klart, at der ikke skal særligt meget til at rokke båden for Pandora, idet der i analytikernes forventninger ligger en salgsvækst på 35 % i år og 17 % næste år, samt en uændret høj EBITDA-margin på ca. 37 %. Holder selskabet disse forventninger er aktien dog for næste år fornuftigt prissat til 16 gange overskuddet. Men holder de ikke, kan der hurtigt komme store kurshug. Medicinalaktier igen på vej op, mens biotek ligger underdrejet: Ser man på det styrende amerikanske aktiemarked er der nu tendens til, at medicinal/farma aktier igen er på vej frem. For nogle uger siden fik de fleste farmaaktier et gevaldigt tryk nedad på grund af stigende frygt for øget priskontrol med medicinalpriser fra de amerikanske myndigheder. Hvis Hilary Clinton bliver den næste præsident efter novembervalget næste år, er det sandsynligt, at der er lagt op til ændringer i prisregimet. Men der er et godt stykke tid til. Så medicinalaktierne kan i mellemtiden godt vinde yderligere styrke. Alene Novo Nordisk steg 4 % fredag, efter massive udenlandske opkøb. Den positive stemning smittede i ugen også af på Ambu, Veloxis og Zealand Pharma, som var de tre mest stigende MidCap aktier. Biotekaktierne har dog generelt vanskeligere ved at komme tilbage, i hvert fald på det amerikanske aktiemarked. Spørgsmålet er også, om de danske biotekaktier har et efterslæb på den negative korrektion, der har været på amerikanske biotekaktier. Udlandet solgte danske aktier for 900 mio. kr. i denne uge: De udenlandske finanshuse var meget selektive i deres nettohandel med danske aktier i den forgangne uge. Samlet var der tale om et nettosalg, men det kunne let have været omvendt. Der var moderate nettokøb i ugen i entydigt defensive navne som Chr. Hansen, Coloplast, Carlsberg, William Demant og Genmab. Vi ser dette billede som en bekræftelse på, at også de udenlandske finanshuse undgår eller nettosælger de mest konjunkturfølsomme papirer, mens de trækker kapital over i mere stabile og sikre papirer (trods ganske høje værdiansættelser). Det er sandsynligt, at dette billede fortsætter den kommende tid. Teknisk platform for flere stigninger skabt: Efter den seneste uges generelle kursstigninger er der skabt en platform for yderligere stigninger. Vigtige tekniske støtteniveauer er skabt i 10.000 for tyske DAX future og i 2.000 niveau for S&P Future. Aktiemarkederne har i den forgangne uge været lidt tøvende med at tage et lift-off, men der synes at være solid underliggende styrke til at sikre yderligere stigninger de kommende uger. Fornuftige Q3-regnskaber kan være med til at sikre fortsatte stigninger. Miksede signaler fra de amerikanske 3. kvartalsregnskaber: Flere af de store og højprofilerede amerikanske selskaber er kommet med skuffende udmeldinger om 3. kvartal og fremadrettet, blandt andet Alcoa, Monsanto, Walmart og Netflix. JP Morgan, Bank of America og General Electric har leveret bedre end forventede resultater. De mellemstore S&P 500 selskaber har generelt leveret resultater, som har været bedre end forventet. Ifølge analysefirmaet Factset har 12 % af de 500 selskaber i S&P 500 indeks leveret Q3 regnskaber fredag. Hele 81 % af selskaberne har leveret højere overskud end analytikerne havde forventet, hvilket er lidt højere end gennemsnittet for de seneste fem år. Til gengæld har kun halvdelen af selskaberne præsteret øget omsætning, hvilket er lavere end gennemsnittet de seneste år. Samlet set styrer S&P500-selskaberne nu mod et overskudsfald på 4,6 % i forhold til samme kvartal sidste år. Især energi og materialer trækker ned, mens telekom og forbrugsvarer klarer sig bedst. Vurderingen er, at markedet fremadrettet vil reagere på selskabernes meldinger om effekter af lavere global økonomisk vækst, lavere oliepriser og en stærkere dollar. Baseret på analytikernes forventninger handles selskaberne i gennemsnit til 16,0 gange årets overskud, hvilket er et betydeligt højere end det ti-årige gennemsnit. 188 S&P 500 selskaber kommer med Q3-regnskab i denne uge. Morten W. Langer Side 11 Nr. 35 – 17. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 12 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Starten på et stærkt efterår for FLSmidth? Her præsenterer vi hver uge kommentarer til alle C20aktierne. Kommentarerne er primært baseret på teknisk analyse, og formålet med denne gennemgang er at give læserne et overblik over den aktuelle status hos de vigtige C20-aktier. For en god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at disse to sider indeholder aktuelle kommentarer med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående selskabsanalyser. Alle kurser er korrigeret for udbyttebetalinger. Købs- og salgsanbefalingerne på de enkelte aktier må kun betragtes som vejledende, og handel i aktierne sker på eget ansvar. A. P. Møller - Mærsk A - Sælg Aktuel kurs: 10.380,00 A. P. Møller - Mærsk A følger stort set selskabets Baktie, og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse. A. P. Møller - Mærsk B - Sælg Aktuel kurs: 10.650,00 APM blev igen afvist ved 50 dages glidende gennemsnit i 11.083, og dermed fortsætter rækken af lavere kurstoppe. Det giver APM en salgsanbefaling. Carlsberg B - Hold Aktuel kurs: 525,00 Carlsberg arbejder på at komme afgørende forbi 50 dages glidende gennemsnit i 521, og hvis det lykkes vil det være et købssignal. Chr. Hansen - Hold Aktuel kurs: 363,40 Chr. Hansen er flere gange blevet afvist ved kurs 380, så den forsigtige investor afventer en stigning forbi den grænse, før han overvejer et køb. Coloplast - Hold Aktuel kurs: 475,00 Coloplast ligger midt i det vandrette kursinterval 430-495, og giver ikke anledning til yderligere kommentarer i denne uge. Danske Bank - Hold Aktuel kurs: 203,00 Danske Bank siver stadig nedad, men så længe kursen holder sig over støttelinjen ved 190 kan det forsvares at holde aktien. DSV - Køb Aktuel kurs: 271,20 DSV trækkes stadig op af selskabets tilkøb i forrige uge, og flere finanshuse har hævet kursmålet til 300. Dermed er der stadig ca. 10 % at hente i DSV. FLSmidth & Co - Køb Aktuel kurs: 259,40 FLSmidth er tilbage på den rigtige side af modstandslinjen ved 250 og 50 dages glidende gennemsnit i 253. Samtidig er styrken i aktien steget til det højeste niveau siden før sommerferien. Shorthandlerne øger ikke længere deres engagement i FLSmidth, og hvis det er signalet til en nedbringelse af engagementet kan det være starten på et stærkt efterår for FLSmidth. Genmab - Hold Aktuel kurs: 628,00 Genmab svinger indenfor intervallet 575-675, og først ved et udbrud fra dette interval giver aktien igen et signal om den fremtidige retning. GN Store Nord - Køb Aktuel kurs: 126,40 GN Store Nord testede i denne uge støttelinjen ved 125 med succes, og dermed er næste kursmål modstanden ved 138. ISS - Hold Aktuel kurs: 228,00 ISS holder sig i det vandrette kursinterval 218-240, og giver ikke anledning til yderligere kommentarer i denne uge. Jyske Bank - Sælg Aktuel kurs: 365,40 Jyske Banks flotte stigning på 35 % de seneste syv Hvad er 50 dages glidende gennemsnit? 50 dages glidende gennemsnit er en akties gennemsnitlige lukkekurs de seneste 50 dage. Dette gennemsnit beregnes hver dag, og giver dermed en udglattet kursgraf, hvor de daglige udsving er fjernet. Det giver et klarere billede af aktiens retning, og om hvorvidt investorernes holdning til aktien er ved at ændre sig i positiv eller negativ retning. Side 12 Nr. 35 – 17. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 13 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Starten på et stærkt efterår for FLSmidth? måneder sluttede ved mødet med modstanden i 385. Nu er kursen faldet under 50 dages glidende gennemsnit i 371, og den skal over det niveau før aktien igen bliver attraktiv. Nordea - Sælg Aktuel kurs: 77,50 Nordea blev igen afvist ved forsøget på at komme forbi modstanden ved 80, og dermed er der endnu ingen begrundelse for at købe aktien. Novo Nordisk B - Sælg Aktuel kurs: 360,90 Novo Nordisk har været de udenlandske investorers prügelknabe i lang tid, og det kan aflæses på kursen, som i onsdags faldt til den laveste kurs i syv måneder. Så længe udlandet sælger ud af Novo Nordisk i stor stil er der kun én vej for kursen: Nedad. Novozymes B - Sælg Aktuel kurs: 276,50 Novozymes faldt torsdag ned under støttelinjen ved 275 for første gang siden januar. Det understreger aktiens aktuelle svaghed, og næste kursmål er 250. Pandora - Hold Aktuel kurs: 759,00 Pandora blev sendt ned af en rapport fra Carnegie, som stillede spørgsmålstegn ved selskabets kommende 3. kvartalsregnskab. Samtidig hævede Carnegie dog kursmålet til 1.050, så signalerne var ikke entydige. Afvent en stigning forbi modstanden ved 815 før Pandora lægges i porteføljen. Det sker næppe på denne side af selskabets 3. kvartalsregnskab, som aflægges den 10. november. TDC - Hold Aktuel kurs: 34,00 TDC har etableret en bund ved 33,2, og styrken i aktien har været svagt stigende. Dermed lægges der op til en snarlig kursstigning, som den risikovillige allerede nu kan spekulere i. Den forsigtige investor afventer en stigning forbi 37, før han overvejer et køb. Tryg - Hold Aktuel kurs: 119,20 Tryg ramte i løbet af ugen det 115-120 niveau, som vi i sidste nummer af AktieUgebrevet forudsagde ville blive Trygs næste bundniveau. Den naturlige konsekvens heraf vil være en kursstigning i næste uge, og det kan den kortsigtede investor spekulere i. Den langsigtede investor hæfter sig mere ved at Tryg kurstoppe og -bunde stadig er faldende, så han holder sig indtil videre væk. Vestas Wind Systems - Hold Aktuel kurs: 371,90 Vestas ligger i toppen af kursintervallet 325-390, og en stigning forbi toppen af dette interval vil være et købssignal. Indtil da bør aktien følges fra sidelinjen. William Demant Holding - Køb Aktuel kurs: 598,00 WDH drønede fredag forbi modstanden ved 575, og ligger nu over loftet i aktiens stigende kurskanal med loft i 594 og bund i 564. Et fald til niveauet 580-590 vil dermed være en god købsmulighed. Bruno Japp Ugens stigninger og fald 1. William Demant Holding 2. Chr. Hansen Holding 3. ISS 4. Jyske Bank 5. TDC 6. Novo Nordisk B 7. Genmab 8. Coloplast B 9. DSV 10. Danske Bank 11. Nordea Bank 12. Carlsberg B 13. GN Store Nord 14. Vestas Wind Systems 15. FLSmidth & Co. 16. Tryg A/S 17. Pandora 18. Novozymes B 19. A. P. Møller - Mærsk A 20. A. P. Møller - Mærsk B % 4,7 4,2 1,5 1,3 1,3 1,1 1,0 0,8 0,4 -0,4 -1,0 -1,1 -1,9 -2,4 -3,6 -3,6 -4,3 -4,3 -6,1 -6,4 Hvad er RSI14? RSI er en forkortelse for Relative Strength Index, og det er et matematisk værktøj, som beregner styrken i en aktie og udtrykker den i et tal mellem 0 og 100. Dette tal kan beregnes for forskellige tidsperioder, men styrken over en 14 dages periode er den traditionelle, og det er den, vi anvender. Side 13 Nr. 35 – 17. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 14 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier FLSmidth erstatter SimCorp i porteføljen Basisporteføljen Køb Navn Antal Kurs Købskurs Udbytte +/- +/- 290515 Zealand Pharma 3.342 162,00 108,50 0 178.592 49,3% 240615 BankNordik P/F 2.897 155,00 126,50 0 82.377 22,5% 100815 William Demant Holding 625 598,00 543,00 0 34.208 10,1% 011015 Rockwool International B 368 1.014,00 976,00 0 13.814 3,8% 021015 Nordjyske Bank 3.074 120,50 121,00 0 -1.709 -0,5% 110915 IC Group A/S 1.896 193,00 198,00 7.584 -2.068 -0,6% 061015 GN Store Nord 2.917 126,40 127,50 0 -3.381 -0,9% 300915 Royal UNIBREW 1.443 246,00 249,00 0 -4.496 -1,3% 151015 FLSmidth & Co. 1.496 259,40 263,30 0 -6.015 -1,5% 300915 Santa Fe Group A/S 6.359 53,50 56,50 0 -19.241 -5,4% 2.426 182,40 151,20 0 75.505 20,6% -5,9% Gevinst/tab på seneste fem solgte aktier 300915 Lundbeck 011015 Solar B 735 405,50 430,50 0 -18.522 021015 Topdanmark 1.908 184,30 191,40 0 -13.714 -3,8% 021015 Jyske Bank 1.055 372,10 333,20 0 40.867 11,6% 141015 SimCorp 1.435 322,00 245,00 0 110.308 31,4% Porteføljeresultat Startkapital pr. 10. august 2003 + realiseret gevinst + urealiseret gevinst = kapital d.d. 500.000 3.225.424 272.081 3.997.505 I denne uge sagde vi farvel til SimCorp, som har været en af de helt store succeshistorier i 2015. Men på det seneste har aktien vist svaghed, og to forsøg i september og oktober på at komme forbi kurs 350 blev begge afvist. Derefter sivede kursen nedad, og det sender et signal om at potentialet i aktien nu er brugt op for denne gang. En stigning forbi den nye modstand ved kurs 350 vil dog ændre billedet og igen gøre SimCorp købsegnet, men om det bliver en realitet følger vi på afstand. I stedet placerede vi den frigivne kapital i FLSmidth, og det kan der godt stilles spørgsmålstegn ved, da udsigterne for FLSmidths hovedmarked, mineindustrien, stadig ser særdeles mørke ud. Det kommer imidlertid ikke som en overraskelse for markedet, da det har været kendt i månedsvis. Vi tillægger det derfor større vægt at FLSmidths aktie- Siden start 2015 Porteføljen 699,5% 28,0% Cph Benchmark 462,0% 22,8% C20-indeks 319,8% 25,5% kurs nu begynder at vise styrke for første gang i flere måneder. Samtidig har shorthandlerne standset deres opbygning af shortede FLSmidth-aktier, og faktisk nedbragt deres engagement i aktien en anelse de seneste to uger. Endelig er det også interessant at Novo A/S (moderselskabet bag Novo Nordisk) i sidste uge meldte sig som storaktionær i FLSmidth med en ejerandel på over 5 %. Novo A/S har benyttet kursfaldet i FLSmidth til at sikre sig en langsigtet position i et selskab, som de betragter som en god investering. Der er naturligvis en risiko for at FLSmidth igen falder, men vi anser p.t. ikke risikoen som værende større end for de fleste andre aktier. Til gengæld er potentialet betydeligt større, hvis FLSmidths stigning fra 218 i slutningen af september viser sig at være starten på aktiens march væk fra bunden. Bruno Japp Hvad er Basisporteføljen? Basisporteføljen er en fiktiv portefølje, som er AktieUgebrevets bud på, hvordan en privat portefølje kan administreres med en tidshorisont på 1-3 måneder for sine handler. Porteføljen har en forsigtig tilgang til aktiemarkedet, og målet er at opnå et højere afkast end markedets gennemsnit over en årrække med både op- og nedture. Vi anbefaler, at modelporteføljen anvendes som inspiration og ikke til kopiering. Side 14 Nr. 35 – 17. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 15 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Pensionsporteføljen haler ind på benchmark Pensionsporteføljen Køb Navn 070515 Genmab 071015 Vestjysk Bank 230915 Carlsberg B 071015 Antal Kurs Købskurs Udbytte +/- +/- 152 628,00 509,00 0 18.029 23,3% 9.544 9,45 8,85 0 5.667 6,7% 172 525,00 513,00 0 2.004 2,3% North Media A/S 5.655 14,90 14,90 0 -58 -0,1% 071015 Bear DAX 2ND1 6.461 25,52 26,14 0 -4.097 -2,4% 270815 Novozymes B 258 276,50 288,00 0 -3.020 -4,1% 270815 A. P. Møller - Mærsk B 200815 Bavarian Nordic 6 10.650,00 11.310,00 0 -4.010 -5,9% 247 258,50 287,00 0 -7.090 -10,0% - - - - - - - - - - - - - - - - 28,16 25,99 0 13.777 8,3% Gevinst/tab på seneste fem solgte aktier 230915 Bear DAX 2ND1 6.392 230915 Bear SP500 2ND1 6.006 26,96 27,66 0 -4.294 -2,6% 071015 Novo Nordisk 238 365,50 370,00 0 -1.130 -1,3% 071015 Coloplast 195 487,50 448,80 0 7.486 8,6% 121015 FLSmidth 395 271,90 222,40 0 19.489 22,2% Porteføljeresultat Startkapital pr. 22. oktober 2012 500.000 + realiseret gevinst 345.986 + urealiseret gevinst = kapital d.d. 7.426 853.412 Pensionsporteføljen har den seneste uge indhentet ét procentpoint på Copenhagen Benchmark indeks, som nu kun ligger 5 procentpoint foran os. Vi har på det seneste igen skruet lidt ned for risikoen, dels ved at investere 20 % af kapitalen i en shortposition, dels ved at placere 20 % af kapitalen i to langsigtede mindre aktier med en ret sikker bund på det aktuelle niveau, men med et betydeligt potentiale opad. Vestjysk Bank skulle gerne kunne nedbringe nedskrivningerne betydeligt i det kommende regnskab for 3. kvartal eller i det efterfølgende kvartal. Vi ser en vis robusthed i dansk økonomi, som burde understøtte indtjeningsbilledet i Vestjysk Bank. I North Media ser vi på den lange bane et betydeligt potentiale, mens der næppe vil ske de store fremskridt på den korte bane. Aktien er dog så billig nu, at vi ikke ser yderligere nævneværdige kursfald herfra. Af den resterende kapital er 50 % investeret, efter Siden start 2015 Porteføljen 70,7% 17,6% Cph Benchmark 99,6% 22,8% C20-indeks 85,1% 25,5% vi har hjemtaget gevinster i Coloplast og FLSmidth. 10 % af kapitalen står altså kontant. Særligt klarer Genmab sig fortsat fint. Carlsberg, A.P. Møller-Mærsk og Novozymes ligger omkring neutrale afkast, og de kan alle falde for et fastsat stop loss. Vi ser fortsat mulighed for positive aktiemarkeder de kommende uger: For det første på grund af en fornuftig amerikansk regnskabssæson for Q3-regnskaber. For det andet på grund af stigende tiltro til, at den amerikanske centralbank nu ikke sætter den korte rente op før næste sommer, efter en stribe negative makroøkonomiske nøgletal. Det ser heller ikke ud til, at opbremsningen i Asien endnu har sat sig tydeligt i de store multinationale selskabers overskud. Vi planlægger indtil videre at holde investeringsandelen på 70 %, med en afdækning på andre 20 % i Bear Dax x2. Morten W. Langer Hvad er Pensionsporteføljen? Pensionsporteføljen er en fiktiv portefølje, som er AktieUgebrevets bud på, hvordan en privat portefølje kan administreres med en tidshorisont på 1-3 år for sine handler. Porteføljens mål er at opnå et højere afkast end markedets gennemsnit over en årrække med både opog nedture. Vi anbefaler, at modelporteføljen anvendes som inspiration og ikke til kopiering. Side 15 Nr. 35 – 17. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 16 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Risiko for markante kursfald i 4. kvartal Den 19. august startede Copenhagen Benchmark (CB) et lodret fald, som på fem dage sendte CB ned med 11 %. Faldet standsede ved 1.083, og derefter steg CB igen. Men som det ses af øverste figur i venstre spalte var stigningen ikke stor nok til at genvinde det tabte. Stigningen standsede ved 1.165, som det trods flere forsøg stadig ikke er lykkedes at passere. Det seneste forsøg blev gjort i den første uge af oktober, men resultatet var det samme som i september: CB stiger til 1.165, og så går det nedad igen. Hvis vi følger CB baglæns i kalenderen skal vi helt tilbage til begyndelsen af april for at finde det punkt, hvor 1.165 blev passeret nedefra. Selvom de følgende seks måneder har budt på store kortsigtede kursbevægelser har der altså overordnet set været tale om en sidelæns bevægelse på aktiemarkedet det seneste halve år. Og hvis vi ser nærmere på figuren øverst i højre spalte, så ser vi at stigningen efter det kraftige fald i august heller ikke var tilstrækkelig til at løfte CB tilbage over det mellemlange 50 dages glidende gennemsnit (den blå linje). Selvom de seneste to måneder har budt på både stigninger og fald har denne overordnede linje været faldende, og det viser en overordnet svaghed i aktiemarkedet. Dette bekræftes af nederste figur i højre spalte, som viser styrken i markedet på en skala fra 0 til 100. Her ser vi at styrken på aktiemarkedet ganske vist tog et skridt opad efter det dybe fald i august, men det er endnu ikke lykkedes for alvor at komme over den neutrale 50-linje. Vi forventer et nyt forsøg fra CB på at komme forbi niveauet med 50 dages glidende gennemsnit i 1.152 og modstanden ved 1.165, men lykkes det ikke, er der udsigt til markante kursfald i 4. kvartal. Bruno Japp Copenhagen Benchmark, MA(20) Copenhagen Benchmark, MA(50) 1230 1200 1150 1100 1050 1000 950 1200 1170 1140 900 1110 07-2015 08-2015 09-2015 10-2015 850 12-2014 02-2015 04-2015 06-2015 BCVIEW 08-2015 BCVIEW Copenhagen Benchmark, MA(200) 1200 1100 1000 900 800 700 Copenhagen Benchmark, RSI(14) 100 80 60 40 600 20 500 0 2011 2012 2013 2014 BCVIEW 2015 12-2014 02-2015 04-2015 06-2015 08-2015 BCVIEW Hvad er Copenhagen Benchmark? Copenhagen Benchmark (forkortet CB) hedder officielt OMXCBCAPGI og består af de 40 - 50 største aktier noteret på Nasdaq OMX Nordic (”Københavns Fondsbørs”). Det illustrerer udviklingen på det danske marked, som p.g.a. det danske markeds defensive karakter kan afvige fra udviklingen på de internationale markeder på kort sigt. Tidshorisonten for analysen er 3 - 4 uger. Side 16 Nr. 35 – 17. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 17 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Væksten i dansk økonomi gået i stå Nye data fra OECD’s ledende indikator for enkeltlande indikerer, at væksten i dansk økonomi nu er gået i stå. Mens OECD’s indikator gik frem fra november 2014 til juni 2015, har der været stilstand de seneste tre måneder. Billedet er det samme for Tyskland, mens eksempelvis indikatorerne for USA og UK er faldet markant tilbage. OECD’s indikator har historisk vist meget stor samvariation med den faktiske økonomiske udvikling, og det store billede svarer også meget godt til de andre ledende indikatorer og faktiske makroøkonomiske nøgletal den seneste måned. Mens Økonomisk Ugebrevs konjunkturindikator for den globale økonomi et stykke tid har peget i retning af en global recession, viser dansk økonomi denne gang overraskende robusthed, uden at det er prangende. Robustheden afspejler antageligt en økonomisk vækst på 0,0 - 0,5 % i 3. kvartal i forhold til 2. kvartal. Selvom der er flere indikationer på, at den private beskæftigelse er stagnerende og ejerboligpriserne vigende, viser det private forbrug overraskende fremgang i september. Vurderingen er baseret på de seneste Dankorttal, som plejer at være en god indikator for det private forbrug. Aktuelt synes der dermed at være bedre udsigter end længe for, at privatforbruget kan trække lidt af væksten de kommende kvartaler, efter et 2. kvartal med faldende privatforbrug. En ny økonomisk nedtur i det øvrige Europa kan dog hurtigt spolere den positive stemning. Eksporten er den store joker Den store joker i den økonomiske vækst er lige nu udviklingen i eksporten, som jo er meget afhængig af den økonomiske udvikling i Tyskland og det øvrige Norden. Tysk økonomi har på det seneste vist svaghed, og det vil ikke være overraskende, hvis opbremsningen fortsætter som følge af afmatningen i Asien og USA. Industriproduktionen har de seneste måneder zigzag’et, viser opgørelserne fra Danmarks Statistik. Tallene var dog ikke bedre, end at produktionen fra juni til august var flad, mens omsætningen faldt 1,4 %, med eksportfald som den største drivkraft. Man kan frygte, at den svage udvikling fortsætter de kommende måneder. Homes Husprisindeks viser, at boligpriserne er ved at gå i stå: ”Huspriserne steg på landsplan med beskedne 0,1 %, mens lejligheder gik frem med 0,2 % fra juli til august, viser Homes og Danske Banks prisindeks for huse og lejligheder. Det er et roligere gænge end tidligere i det tidlige forår, hvor boligmarkedet nærmest var rødglødende, og både salgspriser og antallet af handler fløj i vejret, mens renten faldt og ramte et lavpunkt. Siden har renten bevæget sig op, og priskurven er hen over sommeren fladet ud, konkluderer ejendomsmæglerkæden Home. Huspriserne holder stort set status quo i priserne med 0,1 % fremgang på landsplan og var i august 7,4 % højere end for et år siden.” Morten W. Langer Dansk KonjunkturBarometer: De vigtigste konjunkturindikatorer Senest Forrige Data for Score Ændring Link OECDs Ledende Indikator for Danmark 100,6 100,6 jul 1 0 oecd.org Est. privatforbrug 2mdr.14/2mdr.13 0 2 aug 0 0 nets.eu DS Konjunkturbarometer Byggeri -12 -14 sep -2 0 statistikbanken.dk DS Konjunkturbarometer Industri -7 -7 sep -1 0 statistikbanken.dk Beskæftigelse AKU - mdr. sæsonkorrigeret 1 4 jul 0 -1 dst.dk DK Konjunkturbarometer Service 6 6 sep 1 0 statistikbanken.dk Annonceoms., alle medier ændring % 6 0 2. kvartal 1 1 kreativitetogkommunikation.dk Boligpriser (%-ændring seneste 12 mdr) 7,4 6,6 aug 1 0 home.dk Ledige kontorer i hovedstanden (mio. kvm) 1,19 1,15 2. kvartal -2 0 de.dk Udvikling i selsk. banklån (mia. kr.) 336 331 aug 0 1 nationalbanken.dk Samlet konjunkturbarometer -0,1 0,1 Note: 1) Vækst i Dankortomsætning skal korrigeres for Dankortets øgede markedsandel med minus ca. 3-4 %-point Kilde: AktieUgebrevet Research Forklaring OECD leading indicator PBS Dankortomsætning Danmarks Statistik - økonomisk indikator Danmarks Statistik - økonomisk indikator DS Arbejdskraftsundersøgelse Danmarks Statistik - økonomisk indikator K&K Mediaindeks over dagblade Ejerboligpriser fra HOME/DS Online Lokalebørs-stat. for hovedstandsomr. Nationalbankens Balancestatistik Side 17 Nr. 35 – 17. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 18 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Udenlandske mægleres nettokøb og nettosalg UDENLANDSKE MÆGLERES 15 STØRSTE NETTOKØB OG NETTOSALG 1 UGE NETTOKØB Coloplast B A/S Carlsberg B A/S Chr. Hansen Holding A/S Vestas Wind Systems A/S Jyske Bank A/S William Demant Holding A/S Rockwool International B A/S Nordea Bank AB GN Store Nord A/S DSV A/S H. Lundbeck A/S Novozymes B A/S Genmab A/S G4S plc TORM A/S A 128.820.893 120.934.936 79.481.589 48.348.945 40.389.616 36.613.886 17.310.910 14.466.346 13.312.252 11.351.812 7.961.833 6.733.414 6.666.132 3.273.688 3.009.863 NETTOSALG Pandora A/S Novo Nordisk B A/S TDC A/S Tryg A/S Danske Bank A/S Sydbank A/S A.P. Møller - Mærsk B A/S FLSmidth & Co. A/S Topdanmark A/S ISS A/S NKT Holding A/S Royal UNIBREW A/S A.P. Møller - Mærsk A A/S D/S Norden -587.594.862 -417.045.082 -174.954.326 -165.371.337 -142.430.298 -73.015.386 -65.939.840 -41.880.773 -31.885.836 -31.877.030 -12.141.085 -10.667.465 -9.619.580 -692.865 NETTOSALG Novo Nordisk B A/S Pandora A/S Danske Bank A/S TDC A/S A.P. Møller - Mærsk B A/S DSV A/S Tryg A/S Sydbank A/S Genmab A/S GN Store Nord A/S Topdanmark A/S D/S Norden Royal UNIBREW A/S NKT Holding A/S A.P. Møller - Mærsk A A/S -2.621.637.228 -692.145.837 -547.758.505 -293.833.819 -291.534.815 -197.928.725 -158.789.789 -96.884.979 -62.790.812 -57.318.387 -43.301.922 -26.768.685 -20.545.652 -15.415.863 -10.465.415 1 MÅNED NETTOKØB Vestas Wind Systems A/S Jyske Bank A/S Carlsberg B A/S Coloplast B A/S Chr. Hansen Holding A/S Novozymes B A/S ISS A/S Rockwool International B A/S FLSmidth & Co. A/S H. Lundbeck A/S G4S plc William Demant Holding A/S Nordea Bank AB Carlsberg A A/S Rockwool International A A/S 629.012.783 223.590.337 217.545.471 153.316.085 148.244.390 140.811.599 69.102.995 67.261.452 48.107.484 38.550.123 27.341.188 16.317.444 1.657.132 418.429 413.635 Hvad er Udenlandske mægleres nettokøb og nettosalg? De danske mægleres handel på Københavns Fondsbørs udgør i dag kun en begrænset del af den samlede handel, og specielt i de store selskabers aktier er det de udenlandske mæglere, som dominerer handlen. Udenlandske finanshuses systematiske store nettosalg eller nettokøb angiver derfor næsten altid retningen på aktien i en længere periode. Tidligere kunne man følge de enkelte mægleres handler, men efter at de store udenlandske mæglere i stadig højere grad handler under den anonyme fællesbetegnelse ”Anonymous” giver det ikke længere mening at fokusere på de offentliggjorte handler hos de enkelte mæglere. Det er således i dag ikke ualmindeligt, at ”Anonymous” står for 60 % af den samlede omsætning på børsen, og at ”Anonymous” er 7 gange så stor som den næststørste mægler og 15-16 gange så stor som den tredjestørste mægler. Dermed giver mønsteret i ”Anonymous”-handlerne et godt indblik i de udenlandske handleres mening om, hvilke aktier som skal op, og hvilke aktier som skal ned. Dette mønster viser vi i overstående tabel, som fortæller om ”Anonymous”-handlerne på både kort sigt (1 uge) og på lidt længere sigt (1 måned). Side 18 Nr. 35 – 17. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 19 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier 10 største shortpositioner Største shortpositioner Ændring i shortpositioner seneste to uger Selskab % af aktiekapital Selskab Ændring (procentpoint) FLSmidth 13,58 Santa Fe Group 0,11 GN Store Nord 3,58 Genmab -0,02 Bang & Olufsen 2,92 Matas -0,03 Ambu 2,00 Coloplast -0,13 Genmab 1,86 William Demant Holding -0,17 William Demant Holding 1,74 GN Store Nord -0,31 Bavarian Nordic 1,29 Carlsberg -0,59 Coloplast 1,18 FLSmidth -0,66 Vestas Wind Systems 1,08 Zealand Pharma -1,07 Matas 0,88 Note: Tabellen omfatter kun shortpositioner på mindst 0,5 % af aktiekapitalen, da positioner herunder ikke skal indberettes. Hvad er shorthandel? Shorthandel er et forholdsvis nyt begreb i Danmark, og det dækker over at man sælger aktier man ikke ejer, men har lånt. Lånte aktier skal i sagens natur leveres tilbage på et tidspunkt, og hvis man har solgt dem bliver man nødt til at købe dem tilbage igen, når de skal leveres tilbage til den rette ejermand. Hvis kursen i mellemtiden er faldet skal man ikke betale så meget for genkøbet som man i sin tid fik ved salget, og dermed har man i praksis tjent penge på et kursfald. En stigende shorthandel i en aktie kan derfor være et signal om at store investorer forventer kursfald i en aktie og derfor gør sig klar til at købe op til en lavere kurs end den aktuelle. Shorthandleren understøtter selv et sådant kursfald ved sit salg af de lånte aktier, som forøger udbuddet af aktien. 10 største aktietilbagekøb Aktietilbagekøb Novo Nordisk Danske Bank A.P. Møller-Mærsk Pandora Novozymes DSV GN Store Nord Tryg Sydbank DFDS Seneste køb 527.189.124 198.475.000 168.497.054 163.718.039 52.433.764 48.425.841 26.783.035 20.000.000 14.734.390 13.166.115 Akk. køb 8.466.453.880 4.367.098.472 1.027.904.648 3.164.327.848 1.727.625.388 515.368.098 454.979.972 773.000.000 419.907.034 210.747.805 Max. køb 9.300.000.000 5.000.000.000 2.300.000.000 3.900.000.000 2.000.000.000 600.000.000 500.000.000 1.000.000.000 500.000.000 300.000.000 Rest 833.546.120 632.901.528 1.272.095.352 735.672.152 272.374.612 84.631.902 45.020.028 227.000.000 80.092.966 89.252.195 Startdato 30 apr 2015 30 mar 2015 1 sep 2015 17 feb 2015 2 feb 2015 13 aug 2015 20 mar 2015 2 jan 2015 13 apr 2015 22 apr 2015 Slutdato 27 okt 2015 31 dec 2015 30 nov 2015 31 dec 2015 31 dec 2015 20 okt 2015 29 okt 2015 31 dec 2015 31 dec 2015 31 dec 2015 Note: Topdanmark foretager også aktietilbagekøb, men oplyser ikke herom ugentligt Hvad er aktietilbagekøb? Aktietilbagekøb er en form for udbyttebetaling, hvor selskabet ikke udbetaler et kontant beløb til aktionærerne, men i stedet opkøber en portion af sine egne aktier, som derefter annulleres. Derved reduceres aktiekapitalen, og der bliver dermed færre ejere til at dele det fremtidige overskud i selskabet. Eftersom selskabet på kort sigt bliver fattigere ved at købe aktier tilbage (ligesom ved en kontant udbyttebetaling) burde der teoretisk set ikke ske en kursstigning ved aktietilbagekøb. Men eftersom aktiemarkedet fokuserer mere på fremtiden end på fortiden vil et aktietilbagekøbsprogram ofte blive positivt modtaget af investorerne og dermed have en positiv effekt på aktiekursen. Side 19 Nr. 35 – 17. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 20 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Styrketabel - 50 mest omsatte aktier STYRKETABEL - C20 DSV William Demant Holding Chr. Hansen Holding Genmab Vestas Wind Systems ISS Carlsberg B Danske Bank FLSmidth & Co. GN Store Nord Jyske Bank Nordea Bank Coloplast B Novo Nordisk B Pandora A. P. Møller - Mærsk A A. P. Møller - Mærsk B Novozymes B TDC Tryg A/S Score 10 10 9 8 8 7 6 5 5 5 5 5 4 4 4 3 3 2 2 1 Sidste uge 10 10 4 4 9 4 6 4 6 7 5 4 2 3 9 6 6 3 2 1 Ændring 0 0 5 4 -1 3 0 1 -1 -2 0 1 2 1 -5 -3 -3 -1 0 0 30 STÆRKESTE AKTIER UDENFOR C20 Columbus A/S Veloxis Pharmaceuticals A/S Ambu International B Harboes Bryggeri B Rockwool International B Royal UNIBREW Zealand Pharma BankNordik P/F H+H International IC Group A/S Lundbeck Nordjyske Bank SAS AB Schouw & Co. Vestjysk Bank Össur hf. ChemoMetec North Media A/S SimCorp BioPorto Brdr. Hartmann DFDS Per Aarsleff B RTX Telecom Santa Fe Group A/S Solar B G4S plc NKT Holding TK Development Bang & Olufsen Score 10 10 9 9 9 9 9 8 8 8 8 8 8 8 7 7 6 6 6 5 5 5 5 5 5 5 4 4 4 3 Sidste uge 9 10 10 6 10 9 10 9 8 9 7 8 8 9 5 5 6 7 6 7 8 5 4 6 6 9 6 6 4 5 Ændring 1 0 -1 3 -1 0 -1 -1 0 -1 1 0 0 -1 2 2 0 -1 0 -2 -3 0 1 -1 -1 -4 -2 -2 0 -2 Hvad er Styrketabellen? Styrketabellen er baseret på aktiekursens udvikling på både kort, mellemlang og lang sigt, men med hovedvægt på bevægelsen indenfor de seneste tre måneder. Tabellens score går fra 0 til 10. Side 20 Nr. 35 – 17. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Side 21 ØKONOMISK UGEBREV FORMUE UDGIVES AF: Økonomisk Ugebrev A/S Pilestræde 34 1147 København K Telefon 70 23 40 10 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.ugebrev.dk ADM. DIREKTØR Per Pedersen ANSVARSH. CHEFREDAKTØR Morten W. Langer, [email protected] REDAKTØR Bruno Japp JOURNALISTER Steen Albrechtsen, Lars Bjørnvik, Peter Aabo, Bruno Japp, Teddy Wivel, Ejlif Thomasen, Peder Bjerge, Carsten Vitoft, Morten Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild ABONNEMENT 12 måneder 1.645 kr. incl. moms (44 numre) 6 måneder 950 kr incl. moms (22 numre) 3 måneder 595 kr incl. moms (11 numre) www.aktieugebrevet.dk/tilmelding FORBEHOLD Informationerne i Økonomisk Ugebrev Formue stammer fra kilder, som anses for at være pålidelige. Vi påtager os intet ansvar for materialets fuldkommenhed eller for rigtigheden af informationerne. Vi opfordrer ikke til at købe eller sælge værdipapirer, og vi påtager os intet ansvar for eventuelle følgevirkninger af beslutninger, der træffes med udgangspunkt i informationerne i AktieUgebrevet. Læserne opfordres til at søge supplerende og uddybende information vedr. udstederne af værdipapirerne og den seneste udvikling på børsmarkederne. EGET TRYK - ISSN 0909-1165 KOPIERING/VIDERESENDELSE IKKE TILLADT ANNONCER Nichehuset Tlf. 35 35 10 10 [email protected] www.nichehuset.dk/ugebrev Side 21
© Copyright 2025