1. No category

#12
7.-9. oktober 2015
STRATEGERNES
MASKINRUM
MEDLEMSAVIS FOR 17.000 VIRKSOMHEDER
OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV
side 08-09
HØJERE KVALITET OG
MERE INNOVATION
KINESERNE KOPIERER
DANSK HOTEL
KØBENHAVN ER
STØRRE END DU TROR
KONSORTIUM
BLIVER TIL KARTEL
> 04-05
> 10-11
> 11
> 12
Fra flygtning i Congo til praktikant i Nørre Nebel
Yalakanwa Mchumunwa flygtede fra krig i DR Congo
for tre år siden. I dag pynter han kager i Hardy’s Bageri
i Nørre Nebel i Vestjylland, hvor han er i virksomhedspraktik. Virksomhederne løfter allerede i dag et stort ansvar, og de er parate til at deltage i integrationen.
integration
Af Louise Jaaks Sletting
Peter, eller Yalakanwa Mchumunwa,
som er hans rigtige navn, er i virksomhedspraktik i Hardy’s Bageri i
Nørre Nebel i tre måneder. For godt
tre år siden måtte Yalakanwa Mchumunwa flygte fra krig i Den Demokratiske Republik Congo. Han endte
i Danmark, hvor han nu gør rent og
hjælper med at gøre kagerne færdige
i bageriet.
”Vi vil gerne være med til at integrere
flygtninge. På den ene side gør vi det
ud fra en moralsk betragtning om
samfundsansvar. På den anden side
er det en mere nøgtern økonomisk
betragtning om at få arbejdskraft på
sigt,” siger Hardy Christensen, indehaver af Hardy’s Bageri og formand
for Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD), og tilføjer:
”Vi mangler simpelthen hænder.
Selv om det er ressourcekrævende at
afsætte tid til oplæring, så koster det
ikke noget i løn at have en flygtning
i tre måneder. Det kan forhåbentlig
føre til en fast ansættelse.”
I Danmark bliver Yalakanwa Mchu-
Virksomhedspraktik er en god mulighed for
at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet. I
Nørre Nebel har Hardy Christensen - indehaver af Hardy’s Bageri, mestersvend Maybritt
Madsen og konditor Anette Simonsen taget
godt imod Yalakanwa Mchumunwa, der er i
praktik. (Foto: RED STAR).
munwa kaldt Peter, da det er lettere
at udtale.
”Jeg er meget glad for praktikforløbet, og jeg vil gerne arbejde i bageriet
fremadrettet,” siger han.
Integration foregår
bedst på arbejdspladsen
Yalakanwa Mchumunwa er en af de
personer, som hele integrationsde-
batten handler om. For hvordan får
vi som samfund løftet opgaven med
at få flygtningene integreret, så flere
kommer ud på arbejdsmarkedet?
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde fornylig indbudt civilsamfundet til et topmøde om en
bedre integrationsindsats, hvor han
opfordrede virksomheder og organisationer til et bredt samarbejde om
integrationen. Som udløber af mødet
kan alle virksomheder, der ønsker
at tage del i indsatsen over for flygtninge kontakte en ny hotline.
”Vi ved, at integration foregår bedst
på arbejdspladsen, og at virksomhederne er klar til at ansætte flygtninge
med kvalifikationer og motivation,”
siger Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør i Dansk Erhverv.
Hun fremhæver virksomhedspraktik
som en god mulighed, hvor flygtningene kan træne sproget og få erfaringer med arbejdslivet i danske virksomheder.
Succes med flygtninge
i Bilka og Føtex
Dansk Supermarked har haft stor
succes med et forløb for flygtninge
i Bilka i Kolding og Føtex i Kalundborg, hvor praktik bliver kombineret
med sprogundervisning.
”Vi kan se, at det virker, når man
lærer sproget, og samtidig træner
det på en arbejdsplads,” siger Annette Vittrup, HR Diversity Partner
i Dansk Supermarked.
Læs mere på side 2, 6, 7 & 16.
DANSK ERHVERV
leder
7.-9. oktober 2015
S2
Aktuelle økonomiske nøgletal*
Vurderet af politisk-økonomisk chefkonsulent Mira Lie Nielsen
Af Jens Klarskov
Administrerende direktør
Dansk Erhverv
Integration tænkt forfra
Integrationen i Danmark er ikke lykkedes. Trods mange gode intentioner, mange planer og mange politiske tiltag gennem årene er det
åbenlyst, at flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande som
gruppe ikke er faldet godt nok til i Danmark.
Udfordringen aktualiseres af flygtninge- og migrantstrømmen, som
i sensommeren også ramte de danske grænser og senere førte til, at
statsministeren indkaldte civilsamfundet til et topmøde om situationen på Marienborg.
Dansk Erhverv deltog, og vi har sagt klart, at virksomhederne er parate til at deltage i løsningen af den store samfundsudfordring, som
det er at integrere de personer, der får et opholdsgrundlag i Danmark.
Integrationen foregår nemlig på arbejdspladsen.
Desværre er det en skræmmende lav andel af flygtninge- og indvandringsgruppen, som har fået et aktivt arbejdsliv, og det skal der laves
om på.
For en stor del af flygtningene skyldes den passive rolle, de har fået
i det danske samfund, at deres kompetencer ikke står mål med de
krav, som stilles på arbejdsmarkedet. Der stilles store krav til uddannelse og viden i et højomkostningsland som Danmark.
Det kan man til en vis grad modgå med jobrettet uddannelse - ikke
mindst sprogundervisning.
Uddannelse er løsningen for nogle, men for andre er løsningen at
bruge de indslusningsordninger, som allerede eksisterer på arbejdsmarkedet. Muligheden for at gennemføre praktikforløb på virksomhederne og for at ansætte ledige med løntilskud, bliver ikke benyttet
tilstrækkeligt i dag. Det skal der også laves om på, og det vil Dansk
Erhverv gerne bidrage til.
Som Dansk Erhverv har peget på, er der en meget stor andel af denne
gruppe, som arbejdsgiverne aldrig får lejligheden til at ansætte. Skjult
af vejen i udsigtsløse integrationsprojekter er et meget stort antal
flygtninge og indvandrere helt uden for arbejdsmarkedet.
Integrationssystemet skal derfor skære bureaukratiet væk og forkorte
sagsbehandlingen. Vejen til arbejdsmarkedet skal ikke være fyldt med
bump og huller. Særligt vigtigt er det, at flygtninge hurtigt kompetenceafklares og placeres der, hvor deres kompetencer måske efterspørges, og ikke i områder uden jobmuligheder.
Status
Serviceeksport mia. kr.
2. kvartal 2015
104,7
Status
Lønmodtagerbeskæftigelse,
omregnet til fuld tid
Juli 2015
Ændring ift.
forudgående
kvartal
-3,5%
Ændring ift.
forudgående
måned
2.608.831
+1.261
123.467
-1.478
5
-4,2 point
Konkurser
August 2015
295
+39
Detailomsætningsindeks,
2010=100
August 2015
96,9
-0,1
Vareeksport mia. kr.
Juli 2015
50,8
-2,3%
6
+1 point
• Industri
-7
+4 point
• Detailhandel inkl. biler
11
-2 point
Fuldtidsledighed,
antal personer
Juli 2015
Forbrugertillidsindikator
Målt i september 2015
Konjunkturbarometre
Målt i august 2015
• Serviceerhverv
*Samtlige nøgletal, undtaget detailhandel inkl. biler, er korrigeret for normale sæsonudsving.
Kilde: Danmarks Statistik
Det er integration tænkt forfra.
BØRSEN
1217 KØBENHAVN K
WWW.DANSKERHVERV.DK
Redaktion
morten bjørn hansen
(ansvarshavende redaktør),
johannes bøggild,
Kristian Kongensgaard,
jesper Brønnum, tine larsen,
anne birkelund, pernille plougheld,
Louise Jaaks Sletting, Jens Thomsen.
T. 33 74 60 00
F. 33 74 60 80
[email protected]
design: 1508 og essensen
layout og tryk:
rosendahls a/s
Oplag: 12.000
Annoncesalg: T. 70 22 40 88
Udgives 15 gange i 2015
ISNN: 1903-9093
Titel: Dansk Erhvervsavis
UDGIVES AF
FØLG OS PÅ ...
@DANSKERHVERV
MST_R
Registrer kemien
Importerer eller producerer din virksomhed produkter,
der indeholder kemiske stoffer?
Din virksomhed kan være underlagt en lovpligtig registrering,
hvis du importerer eller producerer f.eks.
Skriveredskaber
Bleer
med lotion
Stearinlys
der indeholder mere end
Spraydåse
med maling
1 ton
Fyrværkeri
Mange
andre varer
af et kemisk stof pr. år
Er du i tvivl?
Få tjek på, hvad du skal gøre og læs reglerne på
www.RegistrerKemien.dk
Virksomheder, der producerer kemiske stoffer eller produkter, der
indeholder mere end 1 ton af et kemisk stof pr. år, kan være underlagt
registreringspligt under EU’s kemikalielovgivning REACH. Det samme
gælder ved import fra ikke-EU lande.
MST_REACH_annonce_230x325_23.09.2015.indd 1
Tjek hurtigst muligt om registreringspligten gælder for din virksomhed.
Det kan nemlig være nødvendigt at starte registreringen allerede i dag.
Har I ikke styr på registreringspligten, risikerer I, at I ikke må sælge jeres
produkter.
24/09/15 09:24
DANSK ERHVERV
velfærdens årsdag 2015
7.-9. oktober 2015
S4
Cirka 200 deltog i Velfærdens Årsdag 2015.
Højere kvalitet og mere innovation
Om det offentlige er bedre
eller dårligere end private
aktører til at løse velfærdsopgaver skal komme an på
en prøve. På Velfærdens
Årsdag 2015, arrangeret
af Dansk Erhverv, gik debatten også på, hvordan
parterne kan samarbejde
til større gavn for borgerne.
Der blev især efterlyst et
opgør med fokuseringen på
pris fremfor kvalitet og innovation.
velfærdens årsdag
Af Kristian Kongensgaard
Foto: Kaj Bonne
”Det gode ved private virksomheder og selvejende institutioner er jo, at når de
kommer på banen, bliver kommunerne nødt til at oppe sig.”
”Samarbejde og værdien
heraf kan hurtigt ende i flotte
skåltaler. Men det er hårdt
arbejde at skabe bæredygtige
løsninger.”
Charlotte Biil,
jurist og ph.d.-studerende, CBS
”Uanset om man er en selvejende institution, en privat
virksomhed eller en kommune,
skal der i samarbejdsrelationerne være plads til at have
sin egen identitet.”
Holger Højlund,
lektor, CBS
”Det handler ikke om at spare
penge, eller om at vi ikke selv
vil udføre opgaverne. Men
som kommune har vi nogle
strikse rammer, der gør, at
ikke-offentlige leverandører
ofte kan gøre det mere smidigt
og bedre.”
Pia Allerslev,
børne- og ungdomsborgmester,
Københavns Kommune
Christian T. Ingemann,
direktør, Dansk Erhverv
”Det afgørende er ikke at
vælge mellem den ene eller den
anden model. Det vigtige er,
at vi har et mix af forskellige
samarbejds- og leveringsmodeller.”
Carsten Greve, professor, CBS
”Det kan være et problem for
små nystartede virksomheder
at komme i betragtning til velfærdsopgaver, hvis det offentlige sætter barren med krav
for højt.”
Bo Kristiansen,
direktør, Mariehjemmene
Paul Erik Weidemann, administrerende direktør for OK-Fonden, var en af dem, der tog del i
debatten.
”Ikke-offentlige aktører er
fortsat en vigtig del af at løse
kommunale opgaver. Men vi
har også brug for, at der imellem dem også er nogle leverandører, der er store nok til
og gerne vil prøve noget nyt
af.”
Thomas Adelskov, borgmester,
Odsherred Kommune, formand for
KL’s social- og sundhedsudvalg
Borgmester Pia Allerslev satte nye tanker i
spil om nye former for samspil mellem kommunerne og de ikke-offentlige leverandører
af velfærd.
DANSK ERHVERV
velfærdens årsdag 2015
7.-9. oktober 2015
”Alle parter skal være mere
professionelle omkring udbud
og være bedre til at sammenholde pris og kvalitet. Især
mangler vi et kvalitetskonkurrenceparameter.”
”Kontrakter mellem det offentlige og private aktører om
velfærdsydelser bør minimum
være på 6 år. Usikkerheden
ved kortere intervaller kan
være opslidende for de involverede.”
”Vi er ikke interesserede i, at
de private leverandører ikke
har kunder nok, for så får vi
ingen innovation.”
Thorkild Olesen, formand,
Danske Handicaporganisationer
”Jeg har ingen religiøs holdning til, om en velfærdsopgave
skal løses i offentligt eller privat regi. Jeg ønsker blot at få
testet markedet, og jeg synes,
det er for lidt, at kun cirka
26 procent af kommunernes
opgaver er udsat for konkurrence.”
Karen Ellemann,
social- og indenrigsminister
S5
Annelia Jensen,
chef for Center for Social og Sundhed,
Furesø Kommune
Miriam Toft,
administrerende direktør, Aleris Omsorg
”De opgaver, der ikke har en
begrundelse for at skulle løses
af en offentlig virksomhed,
skal ikke drives af det offentlige.”
Marianne Jelved,
folketingsmedlem, Radikale Venstre
”Kvalitet bør spille en stærkere rolle end hidtil i fritvalgs-modellen for borgerne.”
Per Lange, faglig chef, FOA
”Det kommer stadig som en
overraskelse for mange ældre,
at de har et frit valg.”
Jakob Damsgård,
driftsdirektør, Cura Pleje
”Frit valg er ikke et spørgsmål
om enten at sige ”halleluja”
eller ”øvbøv”. Men det er indiskutabelt, at det frie valg tilfører kvalitet og innovation.”
Astrid Krag,
folketingsmedlem,
Socialdemokraterne
”Hvis vi fortsat skal være
stolte af vores sociale standard, så skal vi til at rykke.
Der ligger blandt andet en stor
opgave i at strømline konkurrencevilkårene.”
Laura Lindahl,
folketingsmedlem, Liberal Alliance
”Kommunerne har mange
muligheder for at stille krav
til kvalitet, arbejdsmiljø og
garantistillelse. De skal måske
bare blive bedre til at stille
kravene.”
I rundbordssamtalen om ”Frit valg som model for samarbejde” deltog Per Lange - FOA, Annelia Jensen - Furesø Kommune, Jakob Damsgård - Cura Pleje, og Olav Felbo - Ældre Sagen. Til
højre journalist og ordstyrer Jens Ringberg og Mads Steffensen.
Finn Sørensen,
folketingsmedlem, Enhedslisten
Administrerende direktør Miriam Toft, Aleris
Omsorg, kom med eksempler på, hvordan en
virksomhed skaber sammenhænge for borgeren på tværs af indsatser.
”Det er iøjnefaldende, at man
næsten altid konkurrerer på
prisen. Det indebærer blandt
andet, at opgaverne stykkes
op i meget enkle ydelser, som
ofte ikke giver mening.”
Trine Torp,
folketingsmedlem, SF
”Fokus på kvalitet giver også
større rum for innovation.”
Olav Felbo,
chefkonsulent, Ældre Sagen
”Mange private virksomheder
higer efter at løse opgaverne
bedre end det offentlige. Det
skal de naturligvis have mulighed for.”
Karina Adsbøl,
folketingsmedlem, Dansk Folkeparti
”Netop når det handler om at
tage vare på mennesker, er det
ekstremt vigtigt, at der ikke er
et offentligt monopol.”
Jan E. Jørgensen,
folketingsmedlem, Venstre
7 folketingsmedlemmer gæstede Velfærdens Årsdag, så deltagerne kunne tage pulsen på de politiske ambitioner for velfærden. Det var, fra
venstre: Jan E. Jørgensen - Venstre, Astrid Krag - Socialdemokraterne, Finn Sørensen - Enhedslisten, Laura Lindahl - Liberal Alliance, Karina
Adsbøl - Dansk Folkeparti, Trine Torp - SF, og Marianne Jelved - Radikale Venstre.
DANSK ERHVERV
integration
7.-9. oktober 2015
S6
Det virker at kombinere praktik
med sprogundervisning
Dansk Supermarked har haft stor succes med et forløb
for flygtninge i Bilka i Kolding og Føtex i Kalundborg,
hvor praktik bliver kombineret med sprogundervisning.
Nu skal modellen udbredes til flere af Dansk Supermarkeds butikker i en række andre kommuner.
integration
Af Louise Jaaks Sletting
”Vi kan se, at det virker, når man lærer sproget og samtidig træner det på
en arbejdsplads,” siger Annette Vittrup, HR Diversity Partner i Dansk
Supermarked.
Hun forklarer, at der er fordele i at
dele sprogundervisningen op i mindre bidder og kombinere det med
at være ude på arbejdspladsen, som
de har gjort i Bilka i Kolding og Føtex i Kalundborg. Her er samlet set
15 flygtninge i gang med et praktikforløb, hvor de bruger tre timer på
at arbejde om formiddagen, og om
eftermiddagen er de tre timer på
sprogskole.
”Kombinationen af sprogundervisning og praktikken har gjort, at
flygtningene har lært dansk langt
hurtigere. Hvor det første sprogmodul normalt tager seks måneder, så
er de lykkedes med at bestå efter to
måneder. Andet modul, som normalt
skal bestås efter et år, har de bestået
efter fem måneder. Derudover har de
lært nogle vigtige kulturforskelle, for
eksempel hvordan man omgås kunder og kolleger,” påpeger Annette
Vittrup.
100 flygtninge i praktik
Dansk Supermarked er ved at starte
samme forløb op i Odense, Assens,
Roskilde, Aarhus og på Frederiksberg. Derudover har virksomheden
yderligere et hold i Kolding udelukkende med flygtninge fra Eritrea for
at forsøge en anden holdsammensætning.
”Når alle hold er startet op primo
oktober, vil vi samlet set have knap
100 flygtninge i de pågældende
praktikforløb. Vi har igennem en
lang årrække haft samarbejder med
de lokale jobcentre. Når flygtningeudfordringen nu presser sig på, så
er det en naturlig del af vores samfundsansvar og samarbejdet med
jobcentrene, at vi nu tager flygtninge
ind. På den måde afspejler vores
indsats de udfordringer, som kommunerne og samfundet står overfor,”
siger Annette Vittrup.
Der skal ifølge lovgivningen være et
rimeligt forhold mellem hvor mange
personer, virksomhederne kan have
i indslusningsordninger i forhold til
antallet af øvrige medarbejdere.
”Så længe, det er inden for rammerne,
så tager vi gerne flere flygtninge ind,”
understreger Annette Vittrup.
Der følger udfordringer med
Der er ofte sproglige og kulturelle
udfordringer forbundet med at tage
flygtninge ind, fortæller Annette Vittrup. Hun tilføjer, at når det drejer
sig om nyankomne flygtninge, er der
typisk også andre udfordringer:
”Når flygtningene kommer ud i virksomhederne meget hurtigt efter deres ankomst til Danmark, så fylder
de personlige og praktiske forhold
rigtig meget. Det er for eksempel
afklaring af deres boligsituation og
familiesammenføring. Derudover
kommer de typisk fra et land i krig,
hvor de har oplevet død og ødelæggelse. Det skal vi kunne rumme som
virksomhed, og det kræver dedikerede medarbejdere.”
Jobcentrene skal blive bedre
til at forklare om mulighederne
Samarbejdet med jobcentrene spiller en central rolle i integrationsforløbene. Derfor er det vigtigt, at de er
klar til at bistå virksomhederne med
indsatsen:
”Når vi har opgaver rundt omkring i
landet, kan vi se, at der er forskellige
tilgange fra kommune til kommune.
Vi kan som en stor virksomhed have
lettere ved at overskue alle de forskellige muligheder og regler end de
mindre virksomheder. Derfor er det
utrolig vigtigt, at jobcentrene bliver
bedre til at synliggøre og forklare om
mulighederne i ordningerne over for
virksomhederne. Jobcentrene skal
bidrage, så indsatsen ikke bliver langsommelig eller helt strander. Kommunerne skal lære af hinandens erfaringer i forhold til at få flygtninge ud
på arbejdsmarkedet. Derudover skal
de sætte hurtigt ind med kompetenceafklaring,” siger Annette Vittrup.
Parat til at ansætte flygtninge
I Dansk Supermarked har 18 pro-
Annette Vittrup, Dansk Supermarked: ”Vi er
en virksomhed, der ansætter 200 personer
om ugen. Så selvfølgelig har vi mulighed for
at ansætte nogle af flygtningene efterfølgende.”
cent af medarbejderne en anden
etnisk baggrund end dansk. Ifølge
Annette Vittrup er de også parate til
at ansætte nogle af flygtningene efter
praktikforløbene:
”Vi er en virksomhed, der ansætter
200 personer om ugen. Så selvfølgelig har vi mulighed for at ansætte
nogle af flygtningene efterfølgende.
Det er vigtigt, at man ansætter ud fra
kompetencer og motivation. Gruppen af flygtninge kan være lige så relevant som andre målgrupper. Nogle
af flygtningene har muligvis stærke
kompetencer i rygsækken. Hvis de
for eksempel har en håndværksmæssig baggrund, så kan de være i
praktik hos os og lære sproget. Men
de ser muligvis ikke selv en fremtid
i detailhandlen, og så kan det være,
at de får job i andre virksomheder,”
forklarer hun.
Flere flygtninge skal i arbejde
Det er vigtigt, at vi som samfund får løftet opgaven med
at få flygtningene integreret, så færre ender på langvarig
offentlig forsørgelse, mener Dansk Erhverv. Serviceerhvervene løfter allerede et stort ansvar, men endnu flere
skal ind på arbejdsmarkedet. Det kræver, at jobcentre og
virksomheder samarbejder, så flygtningene får mulighed
for at komme i praktik på en arbejdsplads.
integration
Af Louise Jaaks Sletting
”Vi ved, at integration foregår bedst
på arbejdspladsen, og at virksomhederne er klar til at ansætte flygtninge
med kvalifikationer og motivation.
Det er der ikke noget nyt i. Serviceerhvervene har i mange år løftet et
socialt ansvar ved at give plads til
mennesker på kanten af arbejdsmarkedet - herunder ikke mindst gruppen af flygtninge og indvandrere,”
så side
læs og
16
siger underdirektør Stine Pilegaard
Jespersen, Dansk Erhverv.
Serviceerhvervene beskæftiger i dag
63.000 indvandrere fra ikke-vestlige
lande. Det er den branche, der har
den største andel ikke-vestlige indvandrere ansat set i forhold til den
samlede beskæftigelse i branchen.
Ifølge Stine Pilegaard Jespersen er
det en væsentlig samfundsmæssig
opgave at integrere de nyankomne
flygtninge, for vi har ikke råd til at
fejle med integrationen.
”Vi skal gøre endnu mere for at få
flygtninge og ikke-vestlige indvandrere ind på arbejdsmarkedet, så de
ikke ender permanent på offentlig
forsørgelse. Her er virksomhedspraktik en god mulighed, hvor flygtnin-
DANSK ERHVERV
integration
7.-9. oktober 2015
S7
Yalakanwa Mchumunwa er glad for sin praktik i Hardy’s Bageri
Hardy’s Bageri i Nørre Nebel har taget Yalakanwa Mchumunwa i virksomhedspraktik i tre måneder, da bageriet
gerne vil tage del i integrationsindsatsen. Han er flygtning fra DR Congo. I bageriet hjælper han blandt andet
med rengøring og med at gøre kagerne færdige. De kalder
ham alle for Peter.
integration
Af Louise Jaaks Sletting
”Det giver livet indhold at have noget at stå op til. Vi er gerne medvirkende til at åbne arbejdspladsen
for en flygtning, så vedkommende
får mulighed for at komme ud på
arbejdsmarkedet. Jeg mener, at det
er en borgerpligt at deltage i integrationen, men samtidig skal man
selvfølgelig ikke ofre virksomheden,”
siger Hardy Christensen, indehaver
af Hardy’s Bageri og formand for Bager- og Konditormestre i Danmark
(BKD).
Hardy’s Bageri søgte kommunen om
en flygtning og fik Yalakanwa Mchumunwa i praktik i tre måneder. Det
var ikke et karriereforløb, der kunne
forudses. Men for godt tre år siden
måtte Yalakanwa Mchumunwa flygte
fra krig i Den Demokratiske Republik Congo. Han endte i Danmark,
hvor han nu gør rent og hjælper med
at gøre kagerne færdige i bageriet.
”Vi vil gerne være med til at integrere
flygtninge. På den ene side gør vi det
ud fra en moralsk betragtning om
samfundsansvar. På den anden side
Stine Pilegaard
Jespersen,
underdirektør,
Dansk Erhverv.
gene kan få erfaringer med arbejdslivet med kunder og kolleger i danske
virksomheder. Jo hurtigere, at flygtningene lærer sproget og får kontakt
til arbejdsmarkedet, desto større
sandsynlighed er der for en vellykket
integration på sigt,” siger hun.
Topmøde førte til udvidet
virksomhedsservice
Statsminister Lars Løkke Rasmussen
er det en mere nøgtern økonomisk
betragtning om at få arbejdskraft på
sigt,” siger Hardy Christensen og tilføjer:
”Vi mangler simpelthen hænder.
Selv om det er ressourcekrævende at
afsætte tid til oplæring, så koster det
ikke noget i løn at have en flygtning
i tre måneder. Det kan forhåbentlig
føre til en fast ansættelse.”
Bliver ansat hvis det går godt
I Danmark bliver Yalakanwa Mchumunwa kaldt Peter, som er noget lettere at udtale, erkender Hardy Christensen.
”Vi har aftalt med kommunen, at vi
prøver samarbejdet af i tre måneder.
Hvis det falder heldigt ud, så bliver
han ansat efterfølgende - enten med
løntilskud eller som en helt ordinær
ansættelse. Vi gør det, fordi vi er interesserede og ser muligheder for at
få Peter som fast medarbejder,” siger
Hardy Christensen.
Yalakanwa Mchumunwa håber selv,
at han kan blive i bageriet, når praktikforløbet er slut.
”Jeg er meget glad for praktikforlø-
(V) har opfordret virksomheder og
organisationer til samarbejde om integrationen. Fornylig havde han indbudt civilsamfundet til et topmøde
om, hvordan man bedst muligt kan
integrere de nyankomne flygtninge.
Som udløber af mødet kan virksomheder kontakte en hotline hos Jobservice Danmark, hvis de ønsker at
gøre en særlig indsats over for flygtninge og indvandrere. Hotlinen kan
anvendes af alle virksomheder, store
som små, der har spørgsmål om regler, eller som for eksempel ønsker at
ansætte en flygtning i virksomhedspraktik. Den landsdækkende virksomhedsservice skal have fokus på
at sikre, at virksomheden får kontakt
med netop de flygtninge, der passer
bedst til virksomheden.
”Det må ikke være bureaukratisk eller
bøvlet for virksomheder, der ønsker
Yalakanwa Mchumunwa er i praktik i Hardy’s Bageri i Nørre Nebel i Vestjylland, hvor han
blandt andet hjælper med at gøre kagerne færdige. (Foto: RED STAR).
bet, og jeg vil gerne arbejde i bageriet
fremadrettet,” siger han.
Før han kom til Danmark, havde
han flere forskellige job i DR Congo,
blandt andet som sælger i en butik.
Oplæring kræver ressourcer
Oplæringen forløber ifølge Hardy
Christensen fint, selv om der af og til
kan være lidt sproglige barrierer:
”Man kommer langt ved at demonstrere, hvordan arbejdet foregår.
For eksempel ved at vise hvordan
kagerne skal udsmykkes. Derudover
betyder indstillingen meget, og Peter
er meget motiveret og en stabil arbejdskraft.”
at tage imod en flygtning. Derfor er
det fornuftigt, at der nu kommer én
indgang for virksomhederne, hvis de
vil tage del i integrationsindsatsen,”
påpeger Stine Pilegaard Jespersen.
Jobcentrene skal op på beatet
Ifølge Stine Pilegaard Jespersen skal
jobcentrene intensivere det opsøgende arbejde og blive bedre til at
vejlede virksomhederne om mulighederne:
”Jobcentrene skal op på beatet. De
skal blive bedre til at bruge muligheden for at forlænge virksomhedspraktikken fra 13-26 uger, så opholdet på virksomheden ikke ender som
et lynvisit, men rent faktisk får en
længde, hvor flygtningene og virksomheden kan nå at se hinanden ordentligt an,” siger hun.
Når myndighederne fordeler flygt-
Man skal gøre sig klart, at det kræver ressourcer og tager tid at tage en
flygtning i praktik, forklarer Hardy
Christensen.
”Det er vigtigt, at der bliver afsat den
fornødne tid til oplæringen, hvis der
skal være en chance for, at forløbet
bliver vellykket. Desuden kræver det
accept fra de øvrige medarbejdere,
der skal afsætte tid til oplæringen.
Det har vores medarbejdere til fulde
levet op til,” understreger Hardy
Christensen.
Han er dog ikke i tvivl om, at det var
den rigtige beslutning at få Peter ind
i virksomheden.
ninge til landets kommuner, sker det
stort set uden at tage hensyn til flygtningenes uddannelsesniveau og joberfaringer. I stedet fordeles de efter
sprog, kultur og familieforhold, viser
en stikprøve fra Rigsrevisionen.
Der vil være fordele i en hurtigere
kompetenceafklaring og i at tænke
beskæftigelsessigtet ind, når flygtningene bliver fordelt fra asylcentrene:
”Flygtninge skal hurtigst muligt
kompetenceafklares. Så snart myndighederne har overblik over deres
kompetencer, skal jobcentrene se på,
om de kan matche flygtningene med
virksomhederne. Det giver god mening at placere flygtningene rent geografisk i de kommuner, hvor deres
kompetencer efterspørges, og hvor
de dermed har de bedste jobmuligheder på sigt,” understreger Stine
Pilegaard Jespersen.
Rådgiverdagens to ekspertpaneler samlet. Fra venstre: Administrerende direktør Kresten Schultz Jørgensen - LEAD Agency, Birgitte Mabeck, Director Marketing & Fundraising - Røde Kors,
partner Tomas Gorrissen - Responsive, Ghita Astrup, Regional Director - Takeda, partner Jakob Fuhr Hansen - VF Venture, Malou Aamund, COO/CMO - Microsoft, samt partner Henrik Kronborg Iversen - Ernst & Young. Yderst til højre Søren Friis Larsen, ordstyrer og markedsdirektør - Dansk Erhverv.
Sæt strategien i spil
”CHANGE THE GAME” var temaet for Dansk Erhvervs
Rådgiverdag 2015. Omkring 150 deltagere forsvandt ned
i ”maskinrummet” i den fiktive virksomhed ”Renovia
Rengøring ApS”, hvor de som virksomhedens nye, professionelle bestyrelse skulle diskutere den fremtidige strategi
og herunder tage stilling til et eventuelt nyt BTC-marked.
Mod Rådgiverdagens slutning blev det afsløret, at virksomheden ikke var så fiktiv endda. Direktør Kim Skourup,
Delta Handel & Rengøring, fulgte slagets gang i ”maskinrummet” med stor interesse. Dagens bestyrelsesudmeldinger ville dog ikke have fået ham til at handle anderledes.
Da Rådgiverdagen var ved at være slut, blev
det afsløret, at den fiktive virksomhed ”Renovia Rengøring”, der var rammen for ”bestyrelsernes” strategiske udfordringer, ikke var
så fiktiv endda. Det kunne Kim Skourup fra
Delta Handel & Rengøring bekræfte.
”Hvis virksomheden ikke har
en toplinje, har den heller ikke
nogen bundlinje.”
Søren Friis Larsen,
markedsdirektør,
Dansk Erhverv
rådgiverdagen 2015
Af Kristian Kongensgaard
Foto: Kaj Bonne
”Hold fokus på kunden med
fakta - og ikke med tro, håb og
kærlighed.”
”SMV’er kan i beslutninger om
digitalisering være mere effektive end store virksomheder.”
Leif Vestergaard, CEO, EG A/S
Malou Aamund,
COO/CMO, Microsoft
På Rådgiverdagen skulle alle deltagerne optræde i rollen som ”bestyrelsesmedlemmer” og tage
stilling til strategiske dilemmaer i virksomheden ”Renovia Rengøring”.
Der var tilmeldt cirka 150 til Dansk Erhvervs Rådgiverdag 2015.
DANSK ERHVERV
rådgiverdagen 2015
7.-9. oktober 2015
S9
En god bestyrelse går ikke af vejen for konflikter
Til daglig beskæftiger direktør Uwe Birkkjær,
PersonalNetworker, sig blandt andet med
at rekruttere medlemmer til virksomheders
Advisory Boards. På Rådgiverdagen var han
menigt ”bestyrelsesmedlem”.
En af deltagerne på Rådgiverdagen, Executive Director
Uwe Birkkjær fra netværket PersonalNetworker, fortæller her på baggrund af ”bestyrelsesmøderne” i den fiktive
virksomhed, hvilke krav og forventninger man kan have
til en professionel bestyrelse.
rådgiverdagen 2015
Det var naturligvis også en overraskelse for Uwe Birkkjær, da han
sammen med de øvrige deltagere i
Dansk Erhvervs Rådgiverdag 2015
fik at vide, at de strategiske dilemmaer, de lige havde behandlet på et
par ”bestyrelsesmøder”, ikke var fri
fantasi, men hentet i en fungerende
virksomhed.
”Men jeg synes, at det var en realistisk og relevant case for en bestyrelse. Der hersker en god del
psykologi under forløbet af et bestyrelsesmøde, hvor især formanden
spiller en væsentlig rolle. Bestyrelsesmedlemmerne kommer med forskellig baggrund, og det er formandens opgave at balancere, så alle
kommer til orde. Men især dem, der
har kompetencerne til at udtale sig
om den pågældende problemstilling.
Det er meget vigtigt, at lige netop
deres indspark kommer til at veje
tungere i beslutningen end de øvrige
bestyrelsesmedlemmer, der har andre kompetencer. Formanden skal så
at sige være orkesterleder og få profilerne frem på hver deres måde, og
uden at violinen eller harpen overdøver de øvrige instrumenter.”
Det betyder imidlertid ikke, at der altid skal være harmoni i en bestyrelse:
”Nej, en god bestyrelse er en bestyrelse, der gerne vil have diskussion
og konflikt om de faglige emner. En
god bestyrelse er netop sammensat
af vidt forskellige profiler, og formanden skal formå at få forskellighederne frem og få bestyrelsesmedlemmerne til at udfordre hinanden,”
understreger Uwe Birkkjær.
Han er direktør hos PersonalNetworker. Det er et professionelt
one-to-one netværk for danske og
internationale erhvervsledere og beslutningstagere. PersonalNetworker
bistår blandt andet med at rekruttere
medlemmer til virksomheders Advisory Boards samt sparringspartnere
til virksomhedsledere.
Under ”bestyrelsesmøderne” bed Uwe
Birkkjær mærke i en situation omkring bordet, der måske nok var såre
naturlig. Men hvor man som professionelt bestyrelsesmedlem og rådgiver
skal være meget bevidst om sin rolle:
”Især hvis problemstillingen er
meget nærværende, kan der være
risiko for, at subjektiviteten tager
over på bekostning af det faglige og
faktaorienterede. Rådgivere og professionelle bestyrelsesmedlemmer
må formå at distancere sig fra egne
holdninger og erfaringer, når de diskuterer løsningsmuligheder. Der er
naturligvis ikke noget galt med egne
erfaringer og opfattelser. Men det
bør kun være hypoteser, som ikke må
være til hinder for at være åben over
for andre muligheder.”
Uwe Birkkjær lægger også stor vægt
på, at man i sin rådgivning eller bestyrelsesbeslutninger ikke alene tager udgangspunkt i virksomhedens
konkrete strategiske dilemmaer:
”Det er også meget vigtigt at rådgive
ud fra, hvad ejeren på sigt vil med sin
virksomhed, og hvilke kompetencer
vedkommende har. Hvilken persontype er han eller hun? Hvordan ser
risikoprofilen ud? Ønsker ejeren en
sikker og stabil udvikling, eller vil
personen gerne tage store chancer?
YOU
WALK THE WALK,
BUT DO YOU
TALK
THE
TALK?
Learn Business English visit studieskolen.dk
Tailor-made corporate Danish and English courses will make you
look good in no time. We teach where and when it suits you.
Call +45 3318 7985
DANSK ERHVERV
international
7.-9. oktober 2015
S 10
”Nordic Centre” vil omfatte 30.000 kvadratmeter og have form som to skyskrabere på
henholdsvis 200 og 100 etager samt en række mindre bygninger holdt i skandinavisk arkitektur. Efter planen skal det hele stå færdigt allerede i 2017. (Illustration: Nordic Centre 2017).
The Nordic Centre - Qianhai Shenzhen
Nyt
Nordisk
Center
i
Kina
giver
nye
A brief walkthrough on the Vision, Values, Competitive Edge, Strategies, Operations of the project
muligheder til danske virksomheder
erations
Dansk Erhverv har underskrevet en samarbejdsaftale
med en kreds af investorer om, at organisationens medlemmer får mulighed for at deltage i et projekt i Kina,
hvor der skal bygges og indrettes et ”Nordic Centre” til
3,3 milliarder kr.
international
Af Michael Bremerskov Jensen
Der både tænkes og handles stort
i Kina i disse år - meget stort. Det
kommer nu også til udtryk i et banebrydende byggeprojekt i den sydkinesiske storby Shenzhen til 3,3
milliarder kr., som Dansk Erhverv
sammen med andre nordiske erhvervsorganisationer har fået mulighed for at være med til at udforme.
Det er en privat kinesisk investorkreds, der står bag. Planen er at
opføre et i dansk målestok enormt
”Nordic Centre” til at styrke de kulturelle, økonomiske og uddannelsesmæssige forbindelser mellem Kina
og de nordiske lande.
Dette nordiske center vil omfatte
30.000 kvadratmeter og have form
skyskrabere på henholdsvis
ofsom
theto project
200 og 100 etager samt en række
NORDIC CENTRE 2017
mindre bygninger holdt i skandinavisk arkitektur. Efter planen skal det
hele stå færdigt allerede i 2017.
”Vi ser meget sjældent
så solide projekter.”
Kasper Ernest,
EU og international chef,
Dansk Erhverv
Det er nu, der
er besøgelsestid
Dansk Erhverv har underskrevet en
samarbejdsaftale med investorkredsen om, at organisationens medlemmer får mulighed for at deltage i
projektet. Ikke overraskende har de
hidtidige sonderinger afsløret stor
interesse.
Et af de medlemmer, som har udvist
stor interesse, er Brøchner Hotels se omstående artikel ”Kineserne vil
kopiere dansk hotel”.
Ud over hoteldrift kommer centeret efter planen også til at omfatte
kontorlokaler, et butikscenter med
eksklusive nordiske butikker, en
børnehave, konferencefaciliteter
samt nordiske restauranter. I de
kommende måneder vil investorerne
igen besøge Danmark, og der vil for
de interesserede virksomheder arrangeres en tur til Shenzhen.
”Det er nu, der er besøgelsestid, når
en sådan ekstraordinær mulighed tilbyder sig for at få fodfæste i Kina. Vi
ser meget sjældent så solide projekter,” påpeger Kasper Ernest, EU og
international chef i Dansk Erhverv.
Fokus på bæredygtighed
og grønne løsninger
Det nordiske center vil blive placeret
i et nyudviklet kommercielt distrikt
kaldet Qianhai, som ligger ud til
Pearl River-floddeltaet, blot 7 minutter fra Shenzhens internationale
lufthavn og 30 minutter med færge
til Hong Kong. Med andre ord er Qianhai placeret noget nær ideelt logistisk og transportmæssigt.
Bystyret i Shenzhen ser desuden
distriktet som et fælles samarbejdsprojekt med myndighederne i Hong
Kong. Man ønsker at tiltrække de
mest innovative virksomheder fra
blandt andet IT- og finanssektoren
samt fremstillingsindustrien.
Selve opførelsen af centerets to skyskrabere vil endvidere flugte med
det nordiske fokus på bæredygtighed
og grønne løsninger. De miljørigtige
byggematerialer vil have et lavt CO2indhold og en høj energieffektivitet.
NORDIC CENTRE 2017
Kasper Ernest, EU
og international chef,
Dansk Erhverv.
Endelig vil Norges nationale pavillon
fra verdensudstillingen i Shanghai i
2010 pryde pladsen foran skyskraberne, idet et kinesisk firma har købt
den og vil lade det blive en del af
komplekset.
Se mere på YouTube
Promotional Video: Shenzhen Qianhai Nordic Centre.
Brøchner Hotels
• Driver 3 hoteller i det centrale
København, henholdsvis SP34,
Hotel Danmark og Hotel Astoria.
• Råder i alt over 300 værelser.
• Omsætter for 140 millioner kr.
om året.
• Blev grundlagt i 1982.
• Har siden 2013 haft Søren og
Mette Brøchner-Mortensen som
hovedejere.
• Har haft Karim Nielsen som
administrerende direktør siden
2010.
• www.brochner-hotels.dk
DANSK ERHVERV
international
7.-9. oktober 2015
Kineserne vil
kopiere dansk hotel
Et af de medlemmer af Dansk Erhverv, som har udvist
stor interesse for ”Nordic Centre” i Kina, er Brøchner
Hotels. CEO Karim Nielsen har mødt både investorkredsen og repræsentanter for den lokale regering. Han har
sporet stor begejstring hos kineserne for Brøchners hohenzhen
telkoncept.
petitive Edge, Strategies, Operations of the project
E 2017
S 11
international
Af Kristian Kongensgaard
Take it - or leave it! Det bliver den
rene vare fra København, som hotelgæsterne i det planlagte ”Nordic
Centre” i Shenzhen i Kina, skal bo i,
hvis det bliver Brøchner Hotels, der
skal indrette og drive centrets hotel.
”Det bliver i givet fald en tro kopi af
vores hotel SP34 med møbler, farver
og anden indretning, både på værelser, restauranter og barer,” fortæller
Brøchner Hotels CEO, Karim Nielsen.
Dog stopper det kompromisløse ved
maden, idet den vil blive tilpasset kinesiske ganer.
Foreløbig har Karim Nielsen kun set
projektet på 3D-format og har ikke
været i Kina for at se den planlagte
byggegrund. Men kredsen af investorer og repræsentanter for den lokale
regering har været i København:
”De blev vist rundt og fik set vores
hoteller. Umiddelbart virkede kineserne meget begejstrede for konceptet. Lige nu ligger bolden hos
kineserne, så jeg afventer deres næste træk på vores mulige deltagelse
i projektet. Men vi finder projektet
utroligt spændende,” siger han.
NORDIC CENTRE 2017
Ingen investeringer
Brøchner Hotels skal ikke selv investere kapital i byggeprojektet, og
kommer heller ikke til at eje noget
af det. Det er ikke fastlagt, hvor stort
hotellet skal være.
”Vi skal drive hotellet på en ren
driftskontrakt. Det bliver formentlig
med en dansk ledelse og kinesiske
kolleger i medarbejderstaben.”
Karim Nielsen ved ikke, om der lurer
andre konkurrenter i kulissen. Men
han ser meget optimistisk på situationen:
”Kineserne har tilkendegivet, at vores hotelkoncept er det, der passer
ind i byggeprojektets koncept. Jeg
ser heller ingen kritiske punkter på
vejen, der kan virke forhindrende.”
CEO Karim Nielsen,
Brøchner Hotels.
Dansk Erhverv, Dansk Industri og Sydsvenska Handelskammaren afholder
den 9. november 2015 kl. 13.00-16.30
en erhvervskonference på Børsen i
København i samarbejde med Greater
Copenhagen.
Konferencen sætter fokus på mulighederne i Greater
Copenhagen samarbejdet. Kom og hør interessante indlæg
fra erhvervslivet på begge sider af Øresund.
Fra erhvervslivet kan du blandt andre møde:
• Jens Mathiesen, adm. direktør for Scandic
• Henrik Peter Jørgensen, VP External Relations for
Københavns Lufthavne
• Hans Henningsen, adm. direktør for DBI Plastic
• Peter Kvistgaard, partner hos Kvistgaard+HIRD m.fl.
Udover erhvervslivet får du mulighed for at møde og
høre politikkerne og deres visioner.
Blandt politikere kan du møde:
• Sophie Hæstorp Andersen, formand for Region
Hovedstaden
• Jens Stenbæk, formand for Region Sjælland
• Steen Christiansen, formand for Greater Copenhagen
m.fl.
Der er et begrænset antal pladser til konferencen
og tilmelding er derfor først til mølle.
Tilmelding sker via
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events.
Her kan du også se programmet, som løbende vil blive
opdateret.
Navnet SP34 leder hen på hotellets adresse:
Sankt Peders Stræde 34 i Københavns latinerkvarter. (Foto: Brøchner Hotels).
DANSK ERHVERV
udbud
7.-9. oktober 2015
S 12
Pas på: Et konsortium kan
hurtigt blive til et kartel
At byde på en opgave som deltager i et konsortium kan
være en farlig øvelse. Virksomhederne risikerer at få en
sag om konkurrencebegrænsning på halsen. Det viser en
konkret afgørelse i Konkurrencerådet. Dansk Erhverv
frygter, at resultatet kan blive, at samfundet går glip af
konkurrencedygtige tilbud på større offentlige opgaver.
udbud
Af Kristian Kongensgaard
Pønser du på at etablere et konsortium og sammen med konkurrentkolleger i branchen byde på opgaver, skal
du passe på. Det er ikke tilstrækkeligt
at have et ønske om samarbejde.
Samarbejdet skal også være nødvendigt ud fra en lang række forskellige
betragtninger, før det er lovligt.
Det viser en konkret afgørelse i Konkurrencerådet. Sagen handlede om
et offentligt udbud, hvor Vejdirektoratet skulle have afmærket kørebaner i 3 distrikter. Tilbudsgiverne
kunne byde på et enkelt distrikt eller
på alle 3 på én gang, og tildelingskriteriet var laveste pris.
To virksomheder i branchen, LKF
og Eurostar, tilbød at løse opgaven
i fællesskab. Dette konsortium var
den eneste aktør, der bød på hele
opgaven. Tilbuddet var det billigste,
og derfor vandt konsortiet. Dette fik
en af de tabende tilbudsgivere til at
klage til konkurrencemyndigheden.
Konkurrencerådet undersøgte efterfølgende sagen og fandt, at begge
Sven Petersen,
erhvervsjuridisk
fagchef,
Dansk Erhverv.
virksomheder kunne løfte opgaven
individuelt. Rådet konkluderede, at
LKF og Eurostar var konkurrenter.
Konsortiet var derfor ulovligt.
”Kritikken i afgørelsen går primært
på, at de to virksomheder kunne
have nøjes med at byde på de enkelte distrikter hver for sig. Udbuddet krævede nemlig ikke, at man bød
på alle tre distrikter samlet. Allerede
derfor forelå der en overtrædelse af
konkurrenceloven. På den måde ville
der have været to yderligere tilbud på
de enkelte distrikter i stedet for nu
kun det ene fra konsortiet. Det ville
ifølge Konkurrencerådet sandsynligvis have ført til en lavere pris,” siger
erhvervsjuridisk fagchef Sven Petersen, Dansk Erhverv.
Han påpeger, at det kan have skærpet Konkurrencerådets vurdering, at
det var de to største virksomheder i
branchen, der var gået sammen for
at byde på opgaven.
Hvornår er et
konsortium lovligt?
Den væsentligste forudsætning for
at etablere et lovligt konsortium er,
at deltagerne hver især ikke kan løfte
opgaven alene. I den konkrete sag
vurderede Konkurrencerådet virksomhedernes adgang til henholdsvis
maskiner, kvalificeret arbejdskraft
og den nødvendige know-how til
opgaven. Konkurrencerådet fandt
ikke, at det kunne være et problem
for dem at løfte opgaven hver for sig.
”Det faktum, at en virksomhed eksempelvis ikke aktuelt har nok medarbejdere til at løse opgaven, er ikke
nødvendigvis tilstrækkeligt for at
kunne indgå en konsortieaftale og
give et samlet bud, hvis virksomheden har kapacitet til at ansætte medarbejderne. Virksomheden skal således øge sin kapacitet, hvis det kan
gøres uden større besvær. Afgørelsen
i Konkurrencerådet lægger også op
til, at virksomheden i sin vurdering
skal tage udgangspunkt i, at samtlige
ressourcer skal afsættes til opgaven.
Man må ikke reservere kapacitet til
fremtidige kunder, medmindre det
er tilbagevendende kernekunder.
Virksomheden skal derfor nærmest
sætte sin normale drift til side for at
løse opgaven,” påpeger Sven Petersen.
Store bøder og måske fængsel
Han undrer sig syrligt over, at Konkurrencerådet nu skal til at fortælle
virksomhederne, hvordan de skal
drive virksomhed:
”Der skal åbenbart ganske grundige
og komplicerede beregninger til for
at kunne fastslå, om en virksomhed
har kapacitet til at udføre opgaven
selv. Derfor bør ordregivere fastsætte passende lange tilbudsfrister i
de situationer, hvor de kan forudse,
at udbuddet appellerer til konsor-
Den væsentligste forudsætning for at etablere
et lovligt konsortium er, at deltagerne hver
især ikke kan løfte opgaven alene.
(Illustration: Colourbox).
Søg rådgivning
hos Dansk Erhverv
Vi er altid klar til at hjælpe vores
medlemmer med at løse erhvervsjuridiske problemstillinger. Så kontakt os endelig - og gerne i god tid.
tiedannelser. Desuden bør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejde en mere detaljeret vejledning
end den nuværende ”Konsortiedannelse i forhold til konkurrenceloven”.
Den foreliggende afgørelse viser en
meget striks og indgående vurdering
af spørgsmålet om virksomhedernes
muligheder for at kunne udføre opgaven selv. Konsortieaftalen bliver
lige pludselig en prisaftale mellem
konkurrenter og dermed et kartel.
Som udgangspunkt udløser det bøder i den meget høje ende - for ikke at
tale om fængselsstraf,” understreger
Sven Petersen.
”Der skal åbenbart ganske
grundige og komplicerede beregninger til for at
kunne fastslå, om en virksomhed har kapacitet til at
udføre opgaven selv.”
Sven Petersen,
erhvervsjuridisk fagchef,
Dansk Erhverv
Går glip af tilbud
Afgørelsen er anket til Konkurrenceankenævnet. Såfremt afgørelsen bliver stadfæstet, vil sagen blive overgivet til Bagmandspolitiet.
”Sagen kan føre til, at risikoen ved at
indgå i et konsortium er for stor til,
at virksomhederne tør tage chancen.
Resultatet er, at samfundet går glip af
konkurrencedygtige tilbud på større
offentlige opgaver. Hvis denne her sag
ender med en større bøde, vil vi næppe
se ret mange konsortier mere i fremtiden,” konkluderer Sven Petersen.
Han peger på, at i stedet for at indgå en
konsortieaftale kan virksomhederne
overveje andre samarbejdsmuligheder, for eksempel underleverandøraftaler.
DANSK ERHVERV
7.-9. oktober 2015
S 13
Fremtidens erhverv er kreative
Invitation til konference d. 10. november 2015 i Aarhus, kl. 10.00 - 16.00
Velkomst v. administrerende direktør for Aarhus 2017
Rebecca Matthews
Region Midtjylland og Aarhus 2017 ønsker at sætte vækst gennem kreative
erhverv på den nationale dagsorden. Derfor inviteres du til konferencen ”A More Creative Denmark”.
Konferencen ”A More Creative Denmark” byder på oplæg fra nationale og internationale eksperter og
henvender sig dels til politikere, ledere og beslutningstagere i kommuner, regioner og ministerier mfl.
og dels til erhvervsfolk fra virksomheder.
Du får den nyeste viden fra både praktikere og eksperter, og du inviteres til at tage del i
dialogen mellem erhvervsliv og det politiske niveau.
Konferencen er gratis.
Tilmeld dig allerede nu via dette eksklusive link: http://conference.morecreative.dk/register.html
Mød blandt andre:
Ian Livingstone CBE, Medstifter af
Games Workshop og Digital Skills
Champion
Ian Livingstone er medlem af Creative
Industries Council og varetager ledende
stillinger for Creative Industries Federation og Creative England. Livingstone
vil fortælle om hvorfor og hvordan de
kreative erhverv skal organisere sig og
arbejde politisk.
John Newbigin, formand for Creative
England
Newbigin er formand for Creative
England, et nationalt agentur, der investerer i og støtter kreative ideer, talent og
virksomheder i film, tv, spil og digitale
medier. Newbigin er en særlig rådgiver for
kulturministeren i Storbritannien, Rt Hon
Chris Smith MP, og han var dybt involveret
i udviklingen af den britiske regerings
første politik for de kreative erhverv.
Lene Tanggaard, Professor, Ph.d.,
Centerleder og vidensgruppeleder,
Institut for Kommunikation, Aarhus
Universitet
Lene Tanggaard er Danmarks førende
professor i kreativitet, og står bag den
nyeste forskning og viden på området,
blandt andet i kraft af hendes seneste
forskningsprojekt om kreativitet i
værdikæder i industrivirksomheder, som
gennemføres i Grundfos.
Pascal Cools, Direktør, Flanders District
of Creativity
Pascal Cools var medstifter af Flanders
District of Creativity, som har til formål at
gøre iværksætterne i Flandern mere kreative og tilføre de kreative mere iværksætterånd. Pascal Cools vil tale om, hvordan
der i dag på internationalt plan arbejdes
med at sikre et bedre tværgående samarbejde om at bruge kreative erhverv til at
booste en strategisk regional udvikling.
Læs mere her: conference.morecreative.dk
Praktisk
Sted: Comwell Aarhus,
Værkmestergade 2, 8000 Aarhus
Tilmelding
Tilmeld dig allerede nu via
dette eksklusive link:
http://conference.morecreative.dk/register.html
Tidspunkt: kl. 10.00-16.00
(ankomst og morgenmad fra kl.
09.30)
Pris: Gratis
More Creative sekretariatet • [email protected] • Tlf: 0045 20770060
Pascal Co
at gøre ivæ
Pascal Co
et bedre tv
DANSK ERHVERV
kurser
7.-9. oktober 2015
DANSK ERHVERV
KURSER og
arrangementer
Uddybende oplysninger om
samtlige af Dansk Erhvervs
kurser og øvrige arrangementer
findes på www.danskerhverv.dk
hvor du kan tilmelde dig on-line.
TILMELDING
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events
Sidste
nyt i ansættelsesretten
Kolding
• Tirsdag den 20. oktober 2015, kl. 9.30-12.30.
• Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1.
• Tilmeldingsfrist: Fredag den 9. oktober 2015.
gratismer af
edlem verv
m
r
o
f
erh
dansk
Undervisere
• Katrin Seirup, advokat.
• Helene Niemann Ogstrup, advokat.
Begge fra Dansk Erhverv.
S 14
Det succesfulde ejerskifte
gratis
le
for al
Aarhus
• Tirsdag den 27. oktober 2015, kl. 8.00-10.30.
• Sted: Beierholm, Dusager 16, Aarhus N.
• Tilmeldingsfrist: Torsdag den 22. oktober 2015.
Kolding
• Mandag den 2. november 2015, kl. 8.00-10.30.
• Sted: House of Innovation, Jernbanegade 27.
• Tilmeldingsfrist: Onsdag den 28. oktober 2015.
København
• Torsdag den 12. november 2015, kl. 8.00-10.30.
• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade,
København K.
• Tilmeldingsfrist: Fredag den 6. november 2015.
Aalborg
• Fredag den 20. november 2015, kl. 8.00-10.30.
• Sted: Beierholm, Voergaardsvej 2, Aalborg SV.
• Tilmeldingsfrist: Mandag den 16. november 2015.
PROGRAM
Store beslutninger
• Værdioptimering inden salget.
• Forberedelser, strukturelle og mentale.
• Det succesfulde ejerskifte - Eksempler og erfaringer.
v/repræsentant for revisions- og rådgivningsvirksomheden Beierholm.
Hvad er en virksomhed værd, metoder og eksempler?
• Hvad har betydning for prisen på virksomheden?
• Finansiering - hvad fokuseres der på?
v/repræsentant for Sydbank.
Skattemæssige overvejelser
• Optimering af den skattemæssige situation ved ejerskifte.
• Skattefrihed og skatteudskydelse.
• Værdiansættelse og finansiering ved generationsskifte til familie og
medarbejdere.
• Afdækning af risici ved det juridiske setup.
v/repræsentant for DAHL Advokatfirma.
Tilmelding
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt på:
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, søg efter:
”Det succesfulde ejerskifte”.
Bemærk: No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events,
find: ”Sidste nyt i ansættelsesretten”.
Nyhedsbreve og anden kommunikation med kunderne hvad må jeg, og hvad virker?
tis
Kom godt i gang med CSR - endagskursus
gratismer af
dlem
for me k erhverv
dans
København
• Tirsdag den 20. oktober 2015, kl. 9-16.
• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
• Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 13. oktober 2015.
Aarhus
• Fredag den 23. oktober 2015, kl. 9-16.
• Sted: Scandic Aarhus City, Østergade 10.
• Tilmeldingsfrist: Fredag den 9. oktober 2015.
Undervisere
• Louise Koch, CSR-chef, Dansk Erhverv.
• Case-oplæg fra virksomheder med CSR-erfaring.
gra mer af
Kolding
dlem
for me k erhverv
• Tirsdag den 27. oktober 2015, kl. 9.30-12.00.
dans
• Sted: Scandic, Kokholm 2.
• Tilmeldingsfrist: Fredag den 16. oktober 2015.
København
• Torsdag den 5. november 2015, kl. 13.00-15.30.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Slotsholmsgade 1-3, Porten, København K.
• Tilmeldingsfrist: Mandag den 2. november 2015.
På dette kursus vil du få tips og gode råd til, hvordan du sikrer dig, at dit elektroniske eller fysiske nyhedsbrev og anden kommunikation med eksisterende
og potentielle kunder får størst mulig gennemslagskraft, samtidig med at du
overholder reglerne for kommunikation med kunderne. Arrangementet vil tage
udgangspunkt i konkrete og relevante eksempler, og vil blive tilpasset deltagerne.
Efter kurset kan du deltage i Dansk Erhvervs nye CSR-netværk for let-øvede,
hvor du får sparring, viden og værktøjer til at forsætte CSR-arbejdet.
Undervisere
• Martin Jørgensen, chefkonsulent.
• Jesper Brønnum, kommunikationskonsulent.
Begge fra Dansk Erhverv.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 995,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events,
find: ”Kom godt i gang med CSR - endagskursus”.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events,
søg efter: ”Nyhedsbreve og anden kommunikation
med kunderne - hvad må jeg, og hvad virker?”
DANSK ERHVERV
kurser
Ligeløn og kønsopdelt lønstatistik
7.-9. oktober 2015
gratismer af
dlem
for me k erhverv
dans
S 15
Service og gæstepsykologi
København
• Tirsdag den 20. oktober 2015, kl. 15.00-16.30.
• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
• Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 13. oktober 2015.
København
• Tirsdag den 3. november 2015, kl. 9.30-16.30.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Slotsholmsgade 1-3, Porten, København K.
• Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 27. oktober 2015.
Undervisere
• Maria Nymann, advokatfuldmægtig.
• Søren Johannessen, lønstatistikchef.
Begge fra Dansk Erhverv.
Mange taler om oplevelsesøkonomi og at skabe særlige relationer til deres kunder. Undersøgelser viser også, at loyale gæster køber mere, kommer oftere og
giver de gode budskaber videre til deres omgivelser. Vi tror på, at udvikling af
produkt, service og salg sker i de enkelte kontaktpunkter, hvor vi har en mulighed for at møde gæsten.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events,
søg efter: ”Ligeløn og kønsopdelt lønstatistik”.
Indhold i overskrifter
• Skab vækst via ambassadører for virksomheden.
• Skab engagement hos medarbejderne.
• Gør virksomhedens gæsteservice målbar.
• Prioritér serviceindsatsen.
• Skab fælles mål og virkelighed.
• Fasthold ambassadørerne i dialog.
Vil du blive bedre til at træffe de rette beslutninger?
Underviser
Katja Hessel, virksomhedskonsulenthuset Asnæs & Vangstrup.
Hun er cand.merc.psyk. med erfaring i HR, organisationsudvikling og
-konsultation, særligt inden for hotel- og restaurantområdet.
København
• Onsdag den 28. oktober 2015, kl. 9-11.
• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
• Tilmeldingsfrist: Fredag den 23. oktober 2015.
Du får indsigt i, hvordan nye redskaber kan sikre, at din virksomheds strategier
om øget kundefokus eksekveres. Dét her vil du gerne blive klogere på:
• Hvordan I sparer op mod 75 % intern procestid.
• Hvordan I sparer mindst 33 % udviklingstid.
• Hvordan I skaber forretningsmæssig værdi med indsigt fra kunderne.
• Hvordan I undgår at spilde ressourcer på marketing eller produkttiltag, der
rammer skævt på kunderne.
• Hvorfor kunderne er blevet et uundværligt værktøj til forretning.
Derudover vil vi præsentere uddrag af konkrete cases, og vi vil dykke ned i virkemidler og værktøjer bag de pågældende cases - alt imens du får indsigt i, hvordan
du kan træffe bedre beslutninger for din virksomhed.
Underviser
Jonas Alexandersson, CEO og CO-founder, Usertribe, der er et værktøj til kundecentrisk forretningsudvikling.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
gratismer af
edlem verv
m
r
o
f
erh
dansk
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, søg efter:
”Vil du blive bedre til at træffe de rette beslutninger?”
Stress
København
• Torsdag den 29. oktober 2015, kl. 9-16.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus,
Slotsholmsgade 1-3, Porten, København K.
• Tilmeldingsfrist: Mandag den 26. oktober 2015.
Kolding
• Tirsdag den 24. november 2015, kl. 9-16.
• Sted: Comwell, Skovbrynet 1.
• Tilmeldingsfrist: Fredag den 13. november 2015.
Underviser
Eva Charlotte Olsson, HR og ledelseskonsulent, Dansk Erhverv.
Pris
• Kr. 990,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 1.990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, søg efter: ”Stress”.
Pris
• Kr. 2.800,- + moms for alle.
• Men yderligere deltagere fra samme virksomhed,
der er medlem af Dansk Erhverv, får 50 % rabat.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events,
søg efter: ”Service og gæstepsykologi”.
Skab vækst og konkurrence gennem åben innovation
København
• Mandag den 19. oktober 2015, kl. 15.00-17.30.
• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
• Tilmeldingsfrist: Fredag den 16. oktober 2015.
Få konkrete værktøjer og vejledning i, hvordan du og din virksomhed kan udvikle
nye løsninger og skabe vækst gennem åben innovation.
Dansk Erhverv slår dørene op til en aktiv og innovativ eftermiddag, hvor vi sammen med den svenske forskerpark Ideon Open samt innovations-, forsknings- og
udviklingsvirksomheden DELTA sætter fokus på, hvordan du kan udvikle din
virksomhed gennem åben innovation.
Arrangementet er målrettet virksomhedsledere og specialister med særligt fokus
på strategi, ledelse og forretningsudvikling. Workshoppen vil tage afsæt i deltagernes egne forretningsmæssige udfordringer og målsætninger.
Program
• Hvad er åben innovation?
v/Mats Dunmar, manager, Ideon Open.
• Mælkekartoner gennem åben innovation.
v/Henrik Ewing, manager, Package Design - Tetra Pak.
• Workshop: Innovér som leder.
v/Mats Dunmar.
• Hvordan den kreative proces forankres.
v/Morten Wagner, Director of Digital Innovation, DELTA.
gratismer af
edlem verv
m
r
o
f
erh
dansk
Har du spørgsmål?
Kontakte chefkonsulent Louise Riisgaard, Dansk Erhverv:
• Telefon: 33 74 62 82.
• E-mail: [email protected]
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events,
søg efter: ”Skab vækst og konkurrence gennem åben innovation”.
integration
7.-9. oktober 2015
Magasinpost MMP
ID-nr. 42517
DANSK ERHVERV
Der er flere muligheder, hvis virksomheden gerne vil medvirke til at indsluse flygtninge, der har fået opholdstilladelse, på arbejdsmarkedet.
(Foto: Colourbox).
Sådan får du en flygtning
i praktik eller løntilskud
integration
Virksomheder, der ønsker at engagere sig i indsatsen for at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet, kan nu kontakte en
hotline hos Jobservice Danmark. Hotlinen er en landsdækkende virksomhedsservice, der kan anvendes af alle virksomheder - både store og små - der har spørgsmål om regler, eller som for eksempel ønsker at have en flygtning i virksomhedspraktik. Jobservice Danmark sørger for at få virksomhedens ønsker bragt videre til det ansvarlige jobcenter, som
så inden 24 timer skal kontakte virksomheden.
Jobservice Danmarks hotline kan kontaktes på:
• Telefon: 72 20 03 50 på hverdage kl. 8.00-16.00, eller via:
• E-mail: [email protected]
siden
så for
.
læs ogside 2, 6 & 7
t
sam
Via Jobservice Danmark kan virksomheder også tilmelde sig det såkaldte ”virksomhedspartnerskab”, der giver virksomheder mulighed for at indgå en beskæftigelsesrettet integrationsaftale. Her får virksomheden én indgang til beskæftigelsessystemet og koordineret service på tværs af jobcentre med det klare fokus at sikre, at virksomheden får
kontakt med netop de flygtninge, der passer bedst til virksomheden.
Hvilke muligheder er der?
Der er flere muligheder, hvis virksomheden gerne vil medvirke til at indsluse flygtninge, der har fået opholdstilladelse,
på arbejdsmarkedet. Udover ordinær ansættelse er der blandt andet følgende muligheder:
• Løntilskudsjob - fortsat oplæring og tilknytning til arbejdspladsen
Løntilskud kan gives op til et år til nyankomne flygtninge. Virksomheden udbetaler overenskomstmæssig løn og modtager løntilskud på op til cirka 75 kr./time. Virksomheden skal udarbejde en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesbrev.
Udbetaling af løntilskud må ikke være konkurrenceforvridende. Der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte medarbejdere på ordinære vilkår og antallet af personer i virksomhedspraktik eller med løntilskud.
• Opkvalificering, danskundervisning mv.
Med henblik på at udvikle den enkelte flygtnings kompetencer er det oplagt, at der enten forud for et forløb på arbejdspladsen, sideløbende med et forløb på arbejdspladsen eller senere foregår en faglig opkvalificering og eventuelt
danskundervisning. Denne indsats kan tilrettelægges i et samarbejde med jobcenteret, eventuelt i regi af en partnerskabsaftale, der giver virksomheden mulighed for at tilknytte en mentor mv.
Del dine erfaringer med Dansk Erhverv
Du er velkommen til at henvende dig til Dansk Erhverv med generelle
spørgsmål eller for at dele erfaringer med at ansætte flygtninge på arbejdspladsen.
Kontakt arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent Peter Halkjær på:
• Telefon: 33 74 61 33, eller:
• E-mail: [email protected]
Peter Halkjær.
DANSK ERHVERV. BØRSEN. 1217 KØBENHAVN K . WWW.DANSKERHVERV.DK
• Virksomhedspraktik - introduktion til arbejdsplads og opgaver
Et virksomhedspraktikophold afvikles uden lønudgift for virksomheden og vil for en flygtning som hovedregel kunne
strække sig over en periode i op til 13 uger med mulighed for forlængelse, så den samlede periode løber i op til 26 uger.
Virksomhedspraktik må ikke være konkurrenceforvridende, og der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte medarbejdere på ordinære vilkår og antallet af personer i virksomhedspraktik eller med løntilskud.