Grundlæggende forløb i håndværk og design 1. forløb Introduktion Undervisningsforløbet her giver eleverne mulighed for at komme i kontakt med og eksperimentere med en bred vifte af forskellige håndværksmæssige teknikker og materialer. Samtidig er der mulighed for, at møde eleverne hvor de er, og afdække deres niveau i forhold til planlægning af videre forløb. Eleverne skal ende ud med en færdigdesignet og dekoreret proceslogbog, som skal indgå som et naturligt arbejds- og evalueringsredskab gennem året. Proceslogbogen skal også indeholde elevernes individuelle læringsmål. Formål Formålet med forløbet er at afdække elevernes niveau og introducere eleverne for det videre arbejde i faget og samtidig give dem en forforståelse for fagets muligheder, teknikker og materialer, som de kan anvende, særligt i designprocesser gennem året. Derudover er formålet at eleverne skal designe og lave en proceslogbog som skal være gennemgående selvevalueringsredskab gennem hele året. Planlægning, arbejdsform og materialevalg I den ”bløde del” skal eleverne introduceres for og eksperimentere med følgende teknikker og materialer: Filtning – uld (våd og tør) Stof – hånd- og maskinsyning Broderi – håndbroderi og korssting Tryk / stempler Væv Strik Hækling Evt. I den ”hårde del” skal eleverne introduceres for og eksperimentere med følgende teknikker og materialer: Træ – save, bore, slibe, udskære Overfalde behandling – lak, maling, brænde, præge Beton/støbning (gips eksperiment) Sten/mosaik Ler Papir/pap Beskrivelse af værkstederne Eleverne skal arbejde individuelt og i mindre grupper. Eleverne skal igennem 5 forskellige eksperimentværksteder, hvor de kommer i kontakt med forskellige teknikker og materialer. På alle værksteder skal eleverne arbejde på overflader med størrelsen omkring 10x10 cm. 1. værksted: Korssting – fri broderi i hånden – fri broderi på maskine Eleverne skal brodere korssting med forskellige farver broderitråd, på Aida stof i forskellige farver, med forskellige størrelse tern og i forskellige grovheder. De kan også prøve at brodere med andre materialer, så som metaltråd, garn, snor osv. De får mulighed for at brodere korssting efter fri fantasi, tegne deres eget mønster på ternet papir, eller følge et simpelt mønster som de kan overføre til deres Aida stof. Til frihåndsbroderi skal eleverne forsøge 6 forskellige broderisting: forsting, bagsting, kædesting, nedlagt syning og tunge sting og stikkesting. Se dokument. Eleverne kan eksperimentere med andre overflader, så som små træplader med for boret huller, naturlige materialer så som blade, genbrugspapir, ugeblade, aviser, pap oa. 2. værksted: Filtning både våd og tør Eleverne får mulighed for at filte både vådt og tørt. De får mulighed for at blande farver, fiber og eksperimentere med struktur og overflader. Eleverne får mulighed for at arbejde med filtets udtryk, i forhold til at skabe rum og dybde med enkle teknikker. Man kan også som noget helt basalt, få lov til at sy i filt. 3. værksted: Sten – mosaik – cement – gips – tryk i overflader På dette værksted får eleverne mulighed for at arbejde med tryk på forskellige måder. Alt fra fabrikeret stencils og stempler til nogen de selv designer og udformer. De kan eksperimentere med at lave tryk ved at bruge elementer som kan præge, fx knapper, bobbelplast, toiletrør og andet som kan lave mønstre og former. De får også mulighed for at afprøve mindre linoleums trykplader, med enkle overførings metoder. Frottage og overføringsbilleder er også en mulighed. Eleverne kan også eksperimentere med enkle cement og gips afstøbninger, hvor de igen kan præge overflader ved fx at bruge rabarberblade, lægge elementer ned i massen eller ved at kombinere det med andre materialer så som muslingeskaller, glimmer, træskiver oa. 4. værksted: Træ – save – borde – skrue – sømme – slibe / metalsløjd Det sidste værksted rumme alt i træarbejde. Eleverne kan prøve at snitte i friskt træ. Save, sømme, bore med håndbor og lime. Eleverne kan også prøve en dekupørsav og lave enkle udskæringer. De får mulighed for at arbejde med træets overflade, ved at male, brænde, lakere, bejdse i træets overflade. Vi kombinere værkstedet med metalsløjd og genbrug, så eleverne har mulighed for fx at arbejde med Luffarslöjd (ståltrådssløjd), sodavandsdåser og metalkapsler. 5. værksted: hækle/strik og væv På værkstedet her, kan man lære at slå masker op samt lære hvordan man laver enkle masker. Som alternativ kan man væve på minivæve, for at afprøve denne teknik. Forslag til læringsmål Forløbet lægger op til følgende læringsmål: - Eleven kan indgå i en designproces Eleven kan eksperimentere med udgangspunkt i nye materialer og teknikker Eleven kan udvikle produkter med udgangspunkt i egne idéer Eleven kan indgå i en kreativ proces i en minde gruppe Eleven kan save efter afmærkning Eleven kan præsentere sit arbejde igennem logbog og udstilling Eleven kan sætte ord på og formulere sin kreative proces Eleven kan anvende relevant værktøj Eleven kan anvende værktøj efter instruktion og vejledning Eleven kan følge en instruktion Eleven kan redegøre for valg af materialer ud fra en æstetisk synsvinkel Eleven kan sy i hånden med vejledning og instruktion Eleven kan sy på maskine med vejledning og instruktion Eleven kan anvende idégenereringsværktøj i sin designproces Eleven kan indhente inspiration til idéudviklingsprocessen. Omfang 9 uger – 27 lektioner Gennemførelse Eleverne introduceres for faget og forløbets læringsmål. Eleverne præsenteres her for værktøj og regler. Eleverne får udleveret deres nøgne logbøger sammen med forløbets overordnede læringsmål. Eleverne skal igennem x værksteder, og under hvert værksted skal de vælge 2 læringsmål. Tegn på læring - At eleven kan udvælge teknikker og materialer som er hensigtsmæssigt i designprocessen. At eleven kan redegøre for valg i designprocessen At eleven tør eksperimentere i den kreative proces Forslag til evaluering Eleverne evaluere på egne læringsmål igennem elev proceslogbog, og igennem samtale med underviser samt fælles udstilling. Forslag til undervisningsdifferentiering Svær: Eksempler som kan vise eleverne anvendte teknikker og materialer. Produkterne kan udføres på individuelle niveauer. Ekstra instruktion og vejledning. Nem: Udfordres med svære teknikker og materialer.
© Copyright 2024