1. No category

Sundhedsfaglig Højskole
Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted
Skriftlig opgave
Titel:
Psykisk arbejdsmiljø - når besparelser medfører at arbejdspresset
bliver for stort
Titel på engelsk:
Psychological work environment – when the workload becomes too
(ba-eksamen)
great due to savings
Prøvens art
Ekstern teoretisk prøve
(ekstern/intern):
Modul:
Modul 14
Anslag/
79.811
tegn:
Måned /år:
Maj 2015
Vejleder:
Sarah Midtgård Grau
Studerendes
Lisette Lei Tønnesen
navn(e):
Sidsel Frost Husbond Balnagown Ross
Hold:
SVF13STF
SVF12
Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at opgaven/projektet er udfærdiget uden uretmæssig
hjælp (jf. BEK nr. 1519 af 16/12/2013 § 19 stk. 6) Underskrift:
Ophavsret: Denne opgave er udarbejdet af en studerende/en gruppe studerende ved VIA University College,
Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted. Opgaven er udtryk for den/de studerendes egne synspunkter,
der ikke nødvendigvis deles af skolen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven, eller dele af den, er kun tilladt
med forfatterens /-ernes tilladelse.
Psykisk arbejdsmiljø
- når besparelser medfører at arbejdspresset bliver for stort
Af Lisette Lei Tønnesen og Sidsel Ross
Resume
Problemstilling: Der ses i dag et stort pres på sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø pga.
besparelser og effektivisering på hospitalerne. Fagforeninger råber nu vagt i gevær.
International og national litteratur beskriver konsekvenser af et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Formål: Formålet er at sætte fokus på de vilkår sygeplejersker arbejder under i en tid med
pres på sundhedsbudgetterne.
Metode: Med et fænomenologisk perspektiv søger dette projekt at undersøge sygeplejerskers
psykiske arbejdsmiljø. Empirien er indsamlet via 4 enkeltstående interviews af sygeplejersker
på to sygehusafdelinger i Region Midt.
Konklusion: Det findes at der i dag ses et langt større arbejdspres på landets hospitaler. Det
ses at besparelser har medført nednormeringer og større kompleksitet hos patienterne.
Travlhed kan få konsekvenser i form af stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Til tider må de
enkelte sygeplejersker gå på kompromis med deres faglighed. Dette kan få negative
konsekvenser for kvaliteten af sygeplejen. Det viser sig at ledelse og kolleger har stor
betydning for det psykiske arbejdsmiljø og kan medvirke til et godt arbejdsmiljø trods
travlhed.
Abstract
Topic to be addressed: The psychological work environment of nurses is under great
pressure, due to savings and efficiency in hospitals. International and national literature,
describes consequences of a bad psychological work environment.
Aim: The aim is to increase focus on the conditions of nurses, during a time with pressure on
health budgets.
Methods: With a phenomenological perspective this paper seeks to examine the psychological
work environment of nurses. The empirical data consists of 4 individual interviews with nurses
on two hospital departments in Region Midt.
Conclusions: It is found that the workload has become greater on the hospitals in Denmark.
Savings has led to downgrading and increased complexity of the patients. A greater workload
may result in stress and bad psychological work environment. At times, nurses may
compromise on their professionalism, leading to a negative impact of quality of nursing. It
turns out, that the management and colleagues is very important for the psychological work
environment and can contribute to a good psychological work environment despite of a greater
workload.
INDHOLD
1. INDLEDNING .......................................................................................................... 1
1.1 Problemstilling ......................................................................................................... 1
1.1.1 Samfundsfagligt perspektiv ............................................................................................................................. 1
1.1.2 Curologisk perspektiv ...................................................................................................................................... 2
1.1.3 Patientologisk perspektiv ................................................................................................................................ 4
1.2 Afgrænsning............................................................................................................ 7
1.3 Problemformulering .................................................................................................. 7
2. METODE .................................................................................................................. 7
2.1 Litteratursøgning ..................................................................................................... 8
2.2 Videnskabsteori ..................................................................................................... 11
2.2.1 Fænomenologi...............................................................................................................................................11
2.2.1.1 Forforståelse ...........................................................................................................................................12
2.3 Empiri - det fænomenologiske interview ................................................................... 13
2.3.1 Etiske- og juridiske overvejelser .....................................................................................................................14
2.4 Den fænomenologiske tilgang til analysen ................................................................. 15
3. ANALYSE............................................................................................................... 17
3.1 Øget arbejdspres ................................................................................................... 17
3.2 Komplekse patienter............................................................................................... 18
3.3 Øget arbejdspres giver psykiske og fysiske konsekvenser ........................................... 19
3.4 Manglende overblik ................................................................................................ 21
3.5 Faktorer som påvirker det psykiske arbejdsmiljø ........................................................ 22
3.5.1 Ledelsens betydning for det psykiske arbejdsmiljø .........................................................................................22
3.5.2 Kollegers betydning for det psykiske arbejdsmiljø ..........................................................................................24
3.5.3 Personlige ressourcer.....................................................................................................................................25
4. TEORI TIL FORTOLKNING OG FORSTÅELSE........................................................... 26
4.1 Krav- og kontrolmodel ............................................................................................ 26
4.2 Stresshåndtering på arbejdspladsen ......................................................................... 27
4.3 Fællesskabets betydning for trivsel........................................................................... 28
5. DISKUSSION......................................................................................................... 28
5.1 Frygt for negative forandringer ................................................................................ 29
5.2 Kompleksitet stiller store krav ................................................................................. 29
5.3 Samarbejde med kolleger ....................................................................................... 30
5.4 Ledelsens ansvar for det psykiske arbejdsmiljø .......................................................... 30
6. DISKUSSION AF METODE ...................................................................................... 31
7. KONKLUSION ........................................................................................................ 32
8. PERSPEKTIVERING ............................................................................................... 32
9. LITTERATURLISTE ................................................................................................ 36
9.1 Anvendt litteratur................................................................................................... 36
9.2 Baggrundslitteratur ................................................................................................ 42
10. BILAGSFORTEGNELSE ......................................................................................... 52
1. Indledning
Dette projekt omhandler sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø i somatikken i
Region Midt. Det psykiske arbejdsmiljø defineres af arbejdstilsynet som en række
forhold på arbejdspladsen, som alle spiller en rolle for det psykiske arbejdsmiljø.
Derudover afhænger det psykiske arbejdsmiljø af en balance mellem de krav, der
stilles og medarbejdernes ressourcer(1). Arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø er
af stor betydning for medarbejdernes fysiske og psykiske helbred, deres
selvopfattelse, jobtilfredshed samt deres trivsel og sociale liv(2).
Interessen for emnet er opstået i klinikforløb under uddannelsen. Her var
oplevelsen, at flere afdelinger i somatikken stod midt i besparelser, eks. i form af
nedskæringer, sammenlægninger og øget arbejdstid. Oplevelsen var, at dette
påvirkede sygeplejerskens psykiske arbejdsmiljø. Yderligere var oplevelsen, at det
øgede arbejdspres fik konsekvenser for kvaliteten af sygeplejen, dette eks. i form
af forsømmelser og medicineringsfejl.
Region Midt har lagt op til nye besparelser allerede fra 2015 og frem til 2019, for at
bringe budgetterne i balance(3). Der ses således markant stigende udgifter til
medicin og nyere behandlingsformer, hvilket sætter et stort pres på
sundhedsøkonomien(4). Med henblik på ovenstående oplevelser, synes det derfor
næsten usandsynligt, at yderligere besparelser kan gennemføres uden, at dette får
konsekvenser for det psykiske arbejdsmiljø.
Ønsket med projektet bliver derfor, at sætte fokus på sygeplejerskers psykiske
arbejdsmiljø, ifm. besparelser og effektivisering i somatikken i Region Midt.
1.1 Problemstilling
Med det kommende afsnit ønskes det at identificere problemstillinger ift.
arbejdspressets betydning for sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. Afsnittet vil
være inddelt i tre perspektiver; det samfundsfaglige, det curologiske og det
patientologiske.
1.1.1 Samfundsfagligt perspektiv
Sundhedsvæsenet står i de kommende år overfor store udfordringer i form af
stigende udgifter. Disse udgifter skyldes bl.a. et stigende antal patienter i de
kommende år - primært fordi at der kommer flere ældre. Tal fra Danske Regioner
viser, at der i 2009 var ca. 800.000 borgere over 64 år - i 2040 vil tallet være
1.400.000. Med alderen får vi oftere brug for kontakt med sygehusvæsenet.
Således viser statistikker, at folk der har passeret 70 år bruger sygehusvæsenets
ydelser dobbelt så meget som folk i 50’erne(4). Yderligere stiger udgifterne i takt
med den medicinske og teknologiske udvikling, da behandlingsmulighederne bliver
1
bedre og ligeledes koster mere. Dette skyldes bl.a. omlægning fra almindelige
røntgen- og ultralydsundersøgelser til mere komplicerede og dyrere MR- og CTscanninger. Desuden ses mere effektive lægemidler i form af biologiske lægemidler,
hvilket er en mere kostbar type medicin(4).
Til sidst ses der af brugerne, stigende forventninger til sundhedsvæsenet såsom
krav om hurtigere diagnose og bedre behandlingsmuligheder, hvilket skyldes en
mere oplyst befolkning, hvor adgang til viden om sygdomme er steget voldsomt
med den teknologiske udvikling(4).
Danske Regioner(4) beskriver nogle grundlæggende områder, hvorpå man kan
skære ned på sygehusudgifterne. Man kan forebygge sygehusindlæggelser, ved at
forsøge at påvirke befolkningens og især patienternes sundhedsadfærd. Herudover
skal sygehusenes drift effektiviseres, hvorved det bliver mere omkostningseffektivt.
Ovenstående organisatoriske ændringer kan iflg. Patrick og Lavery(5), påvirke
sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø, idet organisatoriske ændringer kan medføre
emotionel- og arbejdsrelateret stress. Det beskrives hvorledes sygeplejersker, der
oplever arbejdsrelateret stress, i højere grad søger ud af faget, i stigende grad
sygemelder sig og i nogle tilfælde helt må forlade arbejdsmarkedet på grund af
psykiske lidelser(5).
Herudover har det omfattende økonomiske konsekvenser for samfundet, når der
ses en stigning i fravær og en stigning i sygeplejersker, der må forlade
arbejdsmarkedet - økonomiske konsekvenser i form af, at erstatte personale med
eks. vikarer eller uddannelse og oplæring af nyt personale(6).
Hvis sundhedspersonalet presses så hårdt, at de oplever emotionel- og
arbejdsrelateret stress, får det konsekvenser for ambitionerne om et
sundhedsvæsen, der kan yde høj kvalitet i behandlingen på alle tider af døgnet,
hele året rundt(7).
1.1.2 Curologisk perspektiv
Besparelser og effektivisering skaber, som nævnt ovenfor, ændringer i
organiseringen i sundhedsvæsenet. Det beskrives som nævnt, hvorledes
organisatoriske ændringer og omstruktureringer, er forbundet med emotionel- og
arbejdsrelateret stress(5)
I en australsk artikel beskrives hvordan arbejdsrelateret stress, kan have en
negativ indvirkning for sygeplejersken såsom nedsat fysisk helbred, nedsat psykisk
helbred samt symptomer på depression(6).
I artiklen er det beskrevet, hvordan flere faktorer har indvirkning på
sygeplejerskens oplevelse af stress. Faktorer som arbejdsbyrde, utilstrækkelig
personale og tidspres, mængden af patienter per sygeplejerske, manglende
2
mulighed for adgang til læger, dårlig kollegialt samarbejde, manglende ressourcer
og mangel på supervision(6).
Ifølge Garret(8), er det almindelig kendt, at sygeplejersker er nødsaget til at tage
overarbejde, for at få afdelingen til at hænge sammen. Ved store mængder
overarbejde, kan der opstå en uhensigtsmæssig træthed hos sygeplejersken(8).
Garret(8) beskriver hvorledes undersøgelser viser, at træthed nedsætter
reaktionstiden, koncentrationen, hukommelsen og derudover medfører nedsat
motivation og følelse af succes. Der ses desuden en sammenhæng mellem
utilsigtede hændelser og sygeplejerskers arbejdstid. Således beskriver en
dokumentationsrapport, at arbejdsuger på mere end 40 timer og arbejdsdage på
12,5 time eller mere, er forbundet med flere fejl. Ligeledes, beskrives det at
overarbejde kan forbindes med fejl, hvilket skyldes at sygeplejerskers årvågenhed
nedsættes grundet træthed(9). Disse fejl beskrives bl.a. som medicineringsfejl og
øget forekomst af nosokomielle infektioner(9). Ifølge somatiske sygeplejerskers
arbejdstidsregler, må sygeplejersken arbejde 6 dage i træk, i særlige tilfælde 7
dage. De må have en arbejdsdag på max 12 timer i træk og har endvidere ret til 11
timers hvile mellem hver vagt (10). For andre faggrupper, såsom piloter og
chauffører er arbejdstidsreglerne fastsat, så træthed, og dermed risikoen for
menneskelige fejl, nedsættes(8).
Garret(8) beskriver hvorledes sygeplejerske-patient ratio har betydning for
sygeplejerskers oplevelse af jobtilfredshed og følelse af udbrændthed. Således viser
en amerikansk undersøgelse, at der var 23 % øget risiko for, at sygeplejersker
oplevede følelse af udbrændthed, og 15 % øget risiko for at sygeplejersker blev
utilfredse med deres job, per patient der blev tilført, oveni det antal som
sygeplejerskerne oplevede at have ressourcer til(8). I dokumentationsrapporten,
står det beskrevet, at der ikke findes klare retningslinjer for den optimale
bemanding, hverken internationalt eller i Danmark(9).
Danske Regioner beskriver at antallet af patienter vil stige de kommende år, hvilket
vil resultere i større arbejdsmængde til sygeplejersker(11). En øget
arbejdsmængde kan iflg. Vahey med flere(12), resultere i at sygeplejersker kan
opleve udbrændthed og ligeledes blive utilfredse med sygeplejefaget.
Tillidsfolk i Danmark står frem og udtrykker stor bekymring for sygeplejerskers
psykiske arbejdsmiljø. Således beskriver de, at der ses flere komplekse
sygefraværssager, som omhandler stress og depression. Det beskrives ligeledes, at
man oplever at disse sager har en sammenhæng med den øgede opgavemængde i
det danske sygehusvæsen(13). Sygeplejersker oplever utilfredshed med faget, da
der ikke er tid eller mulighed for at udføre det arbejde sygeplejerskerne oplever de
3
er kvalificeret til. Dermed oplever sygeplejersker, at skulle gå på kompromis med
kvaliteten i sygeplejen(13).
Formand for Dansk Sygeplejeråd (DSR), Grete Christensen, beskriver i artiklen
Stress tvinger sygeplejersker på førtidspension, at belastningen i arbejdstiden er
blevet større, patientforløbene er kortere, og det bliver derfor svært for
sygeplejerskerne både at nå at aflevere informationer til patienterne og yde en god
pleje. Sygeplejersker presses hele tiden yderligere og får ikke tid til at reflektere og
samle ressourcer(14).
Sygeplejerskernes pensionskasse har lavet en undersøgelse, som viser at flere
sygeplejersker får bevilget førtidspension på grund af psykiske lidelser. Psykiske
lidelser har været i kraftig stigning, som årsag til førtidspension, hvilket især er en
tendens, der ses i faggrupper i sundhedssektoren. Undersøgelsen beskriver, at
stress er en af de væsentligste årsager til, at flere sygeplejersker må forlade
arbejdsmarkedet(14). Hertil beskriver Grete Christensen, at vi skal passe på, at
sundhedssektoren ikke selv kommer til levere syge mennesker(14).
Ovenstående litteraturgennemgang viser hvorledes sygeplejerskers psykiske
arbejdsmiljø, kan påvirkes ifm. besparelser i sundhedsvæsenet. Således beskrives
det hvordan organisatoriske ændringer, som følge af besparelser, kan føre til
arbejdsrelateret stress blandt sygeplejersker. Det er faktorer såsom arbejdsbyrde,
utilstrækkelig personale, tidspres og mængden af patienter, som kan have en
negativ indvirkning for sygeplejersken i form af nedsat fysisk helbred, nedsat
psykisk helbred og symptomer på depression.
1.1.3 Patientologisk perspektiv
Når sygeplejersken oplever et dårligt psykiske arbejdsmiljø, har vores oplevelse
været at dette kan få konsekvenser for både patienttilfredshed og patientsikkerhed.
Litteratursøgningen viser flere undersøgelser, som beskriver forholdet mellem
sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og patienternes oplevelse af tilfredshed samt
patientsikkerheden. Flere journalistiske artikler beskriver patienternes oplevelse af
utilfredshed med plejen og direktør for Danske Patienter, Morten Freil, udtrykker
ligeledes bekymring. I en artikel, beskriver han, at det er livsvigtigt for landets
politikere, at få skabt et bedre arbejdsmiljø på landets sygehuse, da konsekvensen
ellers vil blive flere fejl i behandlingen;
“Det haster meget - for patienterne og personalets skyld. Det er beklageligt, hvis
det erfarne personale forsvinder, fordi arbejdet er for hårdt et slid. Men det haster
ikke mindst på grund af patientsikkerheden. Der sker dagligt fejl”(15)
4
Garrett(8) beskriver ligeledes, at der forekommer alvorlige fejl, som har stor
betydning for patientsikkerheden. Fejl som medicineringsfejl kan få fatale
konsekvenser for patienterne.
Det beskrives således af Jones og Treiber(16) at medicineringsfejl giver patienter,
der oplever disse fejl, et brud på den tillid de har til sundhedsvæsenet og de
fagprofessionelle. Det påpeges endvidere af de Amerikanske Sygeplejerskers
Sammenslutning, at underbemanding og travlhed er en af hovedårsagerne til fejl
på sygehusene(16).
Freil udtrykker bekymring i forhold til, at overbelægning og for få hænder fører til
flere fejl;
“Vi ved, at der er et stigende problem i forhold til for eksempel overbelægning. Det
betyder jo, at der er for få hænder til antallet af patienter. Det er dokumenteret, at
overbelægning fører til flere fejl. Det viser internationale studier og vores egen
analyse” (15)
På flere danske afdelinger opleves der overbelægning af patienter. I den forbindelse
oplever hver femte patient fejl. Freil udtaler, at det har store konsekvenser for
patienterne, da det kan være fejl, som forværrer deres tilstand eller udsætter deres
bedring(17).
Fejl i plejen hos patienter kan få fatale konsekvenser og medføre at patienter
mister livet. En undersøgelse på 5 danske sygehuse, foretaget af Patientsikkert
Sygehus(18) viser at fejl, mangler eller forsinkelser i behandlingen, er medvirkende
årsag til godt 3 % af dødsfaldene på de 5 danske sygehuse.
Som nævnt viser litteratursøgningen ligeledes at sygeplejerskernes psykiske
arbejdsmiljø har en sammenhæng med patienttilfredsheden.
Vahey med flere(12) kommer i deres undersøgelse frem til, at når sygeplejersker
oplever at være udbrændte og utilfredse med deres job, har det negativ indvirkning
på patienttilfredsheden. Hertil beskriver en patient til fagbladet Sygeplejersken, at
hans oplevelser med det danske sygehusvæsen var blandede.
“Jeg føler mig vel som et tæppe, der er blevet renset, men som også er blevet trådt
på med beskidte støvler. Som patient kan man ikke lade være med at spørge sig
selv, om omsorgen er blevet trimmet væk i de stadigt mere effektive arbejdsgange.
Hvornår indser politikerne mon, at effektivitet nok redder liv, men at der også skal
komme en hel patient ud, i den anden ende?”(19)
5
En dokumentationsrapport beskriver hvorledes undersøgelser viser at tilstrækkelig
bemanding, god arbejdsorganisering og frihed i arbejdet giver bedre
patientresultater og større patienttilfredshed(9).
At netop sygeplejerske-patient ratio har betydning for patienttilfredsheden,
beskrives i flere journalistiske artikler fra Danmark. Det beskrives i en artikel,
hvordan en patient oplevede forsømmelse og manglende basal sygepleje under
indlæggelsen.
“Jeg følte ikke, at jeg blev set som menneske og som patient, der var ikke nogen
der gav sig tid til at sætte sig ned og høre, hvad er det for et menneske, der ligger
og har så ondt. Der var ikke nogen, der spurgte”(20)
Det beskrives ligeledes af tillidsfolk i sundhedsvæsenet, at besparelserne medfører,
at kvaliteten af sygeplejen bliver dårligere og derfor kommer til at ligge på et
minimum(13).
En patient beskriver, at hun under en af sine indlæggelser oplevede, at både læger
og sygeplejersker havde for travlt til at give information om hendes sygdom(21).
“Jeg måtte selv læse i min journal på nettet, at min sygdom nu er fremskreden Der var åbenbart ingen, der havde tid til at give mig den information ansigt til
ansigt”
Ligeledes beskriver hun en utryghed ved at komme på sygehuset.
“Det er næsten altid en ny læge eller sygeplejerske. Det er frustrerende for mig,
fordi jeg hver gang skal forklare alting forfra. Det er også utrygt, fordi det næsten
altid er en fremmed, jeg står overfor”
Ifølge årsstatistikker fra patientombuddet, har der de seneste år været en støt
stigning af patientklager i sygehusvæsenet. Der ses en stigning fra 5.411 sager i
2012 til 6.123 sager i 2013. Ligeledes kunne man fra 2011 til 2012 se en stigning
fra 4.896 til 5.411 sager(22).
Litteraturen viser, at der ses en sammenhæng mellem sygeplejerskers psykiske
arbejdsmiljø, patientsikkerhed og patienttilfredshed. Således ses der en stigning i
utilsigtede hændelser såsom medicineringsfejl, hvilket kan få fatale konsekvenser
for patienterne og dermed patientsikkerheden. Ligeledes udtrykker flere patienter
utilfredshed i form af manglende omsorg og forståelse.
6
1.2 Afgrænsning
Besparelser og effektivisering er ikke et nyt fænomen i det danske sundhedsvæsen.
Flere journalistiske artikler viser opråb fra tillidsfolk og fagforeninger, som beskriver
at sygeplejersker har været presset af besparelser og effektivisering over en
længere årrække.
Men besparelser og effektivisering i sundhedsvæsenet vil også være at mærke i de
kommende år. Der er stigende udgifter, som bl.a. skyldes et stigende antal
patienter, bedre og dyrere behandlingsformer og højere forventninger til
sundhedsvæsenet.
Litteraturen viser, at besparelser påvirker sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø.
Det beskrives hvordan faktorer som arbejdsbyrde, utilstrækkelig personale og
tidspres, mængden af patienter per sygeplejerske, manglende mulighed for adgang
til læger, dårlig kollegialt samarbejde, manglende ressourcer og mangel på
supervision, kan medføre arbejdsrelateret stress(6).
Det ses i ovenstående problemstilling, at sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø har
direkte sammenhæng med patienttilfredshed og -sikkerhed og desuden har
samfundsmæssige konsekvenser.
I arbejdet med problemstillingen er vi blevet bevidste om de mange konsekvenser
af et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Ovenstående giver bekymringer om, hvordan
allerede pressede sygeplejersker påvirkes af yderligere besparelser og
effektivisering. Det synes svært at se, hvorledes sygeplejerskerne kan leve op til de
høje ambitioner, der ses for kvalitet i det danske sundhedsvæsen, uden at dette
påvirker det psykiske arbejdsmiljø. Vi finder det derfor både fagligt relevant og
interessant, at undersøge hvorledes besparelser og effektivisering, kan få
konsekvenser for det psykiske arbejdsmiljø. Grundet projektets omfang, vil
undersøgelsen være afgrænset til somatikken i Region Midt. Der sættes fokus på
somatikken da det netop er udgifter til sygehusene, der fylder mest på
sundhedsbudgetterne, og det samtidig er her væksten er størst(4). Region Midt
vælges af personlig interesse, da det vil være i Region Midt vi selv skal søge
arbejde samt at Region Midt står overfor nye store besparelser i 2015.
Projektets problemformulering vil derfor lyde som følger.
1.3 Problemformulering
Hvorledes oplever sygeplejersker ansat i somatikken i Region Midt, deres psykiske
arbejdsmiljø, i en tid med fokus på besparelser og effektivisering.
2. Metode
I dette afsnit vil projektets litteratursøgningsproces, metodologiske og metodiske
overvejelser samt analyseprocessen blive beskrevet.
7
Projektet er et kvalitativt studie, som søger at forstå sygeplejerskers oplevelse af
det psykiske arbejdsmiljø, i en tid med stort fokus på besparelser og effektivisering.
Når vi i dette projekt har valgt et kvalitativt studie, skyldes det at et kvalitativt
studie søger at undersøge subjektive oplevelser, for at få en dybdegående
forståelse af disse(23).
Derfor vil empirien i dette projekt bestå af 4 enkeltstående interviews, med
sygeplejersker i somatikken og vil være uddybet i nedenstående.
2.1 Litteratursøgning
I dette afsnit beskrives projektets litteratursøgningsproces.
Litteratursøgningen er en dynamisk proces. Det vil sige, at jo mere fokuseret man
bliver i sin skriveproces, des mere fokuseret bliver litteratursøgningen(24).
Da inspirationen til emnet opstod i klinikforløb under uddannelsen, havde projektet
allerede et fokus, hvorfor litteratursøgningsprocessen startede med en bred
systematisk søgning.
Med udgangspunkt i problemformuleringen, blev der søgt på henholdsvis Google og
Sygeplejersken for at undersøge, hvordan interessen for emnet ser ud i samfundet
- dette for at give os et overblik over emnets relevans. Der blev søgt med følgende
søgetermer: arbejdsmiljø, sygeplejersker, besparelser, Region Midtjylland,
patientologi, trussel om besparelser, 2015, patienttilfredshed.
Herudfra blev 13 artikler fundet og vurderet som relevant for projektet. 5 artikler
blev anvendt til at opbygge projektets indledning og problemstilling. De resterende
er anvendt som baggrundslitteratur.
Arbejdet med problemstillingen gør at litteratursøgningen bliver mere fokuseret,
hvorfor der søges litteratur på de internationale databaser. Databaser som PubMed,
SweMed+ samt Cinahl er valgt, da disse bidrager til viden på det sundhedsfaglige
område.
På alle 3 databaser er der anvendt samme inklusions- og eksklusionskriterier.
Inklusions- og eksklusionskriterierne er valgt for at afgrænse søgningen og gøre
denne mere fokuseret. Resultater fra PubMed samt SweMed+ er ikke anvendt i
projektet og vil derfor ikke blive beskrevet yderligere.
8
Tabel 1 - Kriterier
Inklusionskriterier
Eksklusionskriterier
Sprog: Dansk, engelsk, svensk, norsk
Litteratur ældre end 10
år
Årstal: Januar 2005 til april 2015
Geografisk: Europa, Canada, USA Australien og New
Zealand
Abstract avaliable, Peer reviewed
I første omgang er der opdelt i følgende temaer; Samfunds-, Patient- og
Sygeplejerskeperspektiv. Herefter er der fundet søgetermer inden for hvert
perspektiv.
Søgetermerne er søgt på i Cinahl Headings uden inklusions- og eksklusionskriterier.
Se nedenstående boks.
Tabel 2 - Bloksøgning og resultat fra Cinahl
Samfundsperspektiv
Patientperspektiv
Sygeplejerskeperspektiv
Kontrollerede emneord
Kontrollerede
emneord
Kontrollerede emneord
(MM "Cost Savings")
OR
(MM "Health Care
Costs+") OR (MM
"Health Facility Costs")
OR (MM "Nursing
Costs")
(MM "Patient
Satisfaction") OR
(MM "Patient
Attitudes")
(MM "Work Environment"), (MM
"Stress, Occupational"), (MM "Stress,
Psychological"),
((MM "Nursing Practice+") OR (MM
"Nursing Role")), (MM "Personnel
Staffing and Scheduling+"), ((MM
"Nurse-Patient Ratio") OR (MM
"Workload")), (MM "Burnout,
Professional"), (MM "Nurses+/PF"),
((MM "Morals+") OR (MM
"Conscience") OR (MM "Ethics,
Nursing")), (MM "Job Satisfaction+"),
(MM "Organizational Culture+"),
(MM “Medication Errors+”), (MM
“Registeres Nurses”), (MM “Support,
Psychosocial+”)
Resultater: 17.743
Resultater: 27.858
Resultater kan ikke defineres, da
ovenstående ikke er søgt i en
kombineret søgning, men på enkelt
ord
9
Herunder anvendes søgetermerne fra alle perspektiver, kombineret med boolske
operatorer AND eller OR samt med inklusions- og eksklusionskriterier. Det vil kun
være søgninger, som resulterede i artikler anvendt i projektet, der vil være
beskrevet nedenfor.
Tabel 3 - Søgeproces
Søgeord
Kriterier
Resultater
Artikler
(MM “Job Satisfaction+”)
AND (MM “Burnout,
Professional”)
(MM “Nurses+”) AND
(MM “Personnel Staffing
and Scheduling+”)
Published Date:
20050101-20150331;
Peer Reviewed; Abstract
avaliable; Geographic
Subset: Australia & New
Zealand, Canada, Europe,
USA; Language: Danish,
English, Norwegian,
Swedish
Resultat:
12
The effect of
nurse staffing
patterns on
medical errors
and nurse
burnout
(MM “Job Satisfaction+”)
AND (MM “Registered
Nurses”) AND (MM
“Stress, Occupational+”)
AND (MM “Burnout,
Professional”)
Published Date:
20050101-20150331;
Peer Reviewed;
Geographic Subset:
Australia & New Zealand,
Canada, Europe, USA;
Language: Danish,
English, Norwegian,
Swedish
Resultat:
23
Burnout in
nursing
(MM “Nurses+”) AND
(MM “Stress,
Occupational+”) AND
(MM “Medication
Errors+”)
Published Date:
20050101-20150331;
Peer Reviewed; Abstract
Available; Geographic
Subset: Australia & New
Zealand, Canada, Europe,
USA; Language: Danish,
English, Norwegian,
Swedish
Resultat:
3
When nurses
become the
“second” victim
(MM “Support,
sychosocial+”) AND (MM
“Stress, Occupational+”)
AND (MM “Nurses+”)
Published Date:
20050101-20150331;
Peer Reviewed; Abstract
Available; Geographic
Subset: Australia & New
Zealand, Canada, Europe,
USA; Language: Danish,
English, Norwegian,
Swedish
Resultat:
21
Nurses and
stress:
recognizing
causes and
seeking
solutions
10
Med fokus på projektets problemformulering, er artiklerne sorteret ved kritisk
vurdering af overskrifter, resumé samt artiklernes resultat og konklusion.
Ovenstående artikler er ligeledes anvendt til at problematisere og dermed finde
frem til projektets problemformulering.
I arbejdet med problemstillingen blev det relevant at foretage søgninger på helt
specifikke emner. Herunder blev der på Google og www.regioner.dk, fremsøgt
materiale angående sygehusbudgetter, arbejdstidsregler, statistikker over fejl og
patientklager.
2.2 Videnskabsteori
I det følgende vil projektets videnskabsteoretiske tilgang blive beskrevet. Ifølge
Birkler(23) er videnskab en praksis, hvor der stræbes efter ny viden på et stringent
grundlag. Videnskaben drejer sig kort fortalt om viden, som skabes ud fra
erfaringer og fornuft. I dette projekt lægger problemformuleringen op til et
fænomenologisk studie, da fænomenologien søger at forstå og fremstille subjekters
oplevelser. Ønsket er netop at søge at forstå sygeplejerskers egen opfattelse og
oplevelse af deres psykiske arbejdsmiljø. I den anledning er projektet, som nævnt
baseret på en kvalitativ tilgang, bestående af 4 enkeltstående fænomenologiske
interviews af sygeplejersker fra somatikken i Region Midt.
Fænomenologien vil blive beskrevet og uddybet i det følgende.
2.2.1 Fænomenologi
Dan Zahavi er professor i filosofi og leder af Danmarks Grundforskningsfonds
Center for Subjektivitetsforskning, og har siden 2007 været redaktør af tidsskriftet
Phenomenology and the cognitive sciences. Desuden forsker Zahavi primært inden
for fænomenologien.
Zahavi(25) beskriver i bogen Fænomenologi, at der med fænomenologien er et
ønske om at finde sammenhæng mellem subjektivitet og verden, og dermed tænke
ud over subjekt/objekt-dikotomien – altså undgå en opdeling og adskillelse. Lige
netop med dette projekt er ønsket, som nævnt ovenfor, at forstå sygeplejerskers
egen opfattelse og oplevelse af deres psykiske arbejdsmiljø og søge at forstå og
fremstille, hvordan besparelser og effektivisering kan have konsekvenser herfor.
Fordi fænomenologien ser på fænomener, ser den på områder, der gør det muligt
at analysere vores måde at forstå og erfare på. Samtidig sættes der fokus på
objekterne selv og deres fremtræden. Men verden og fænomenet vil kun give
mening for verden, når den fremtræder og forstås af subjektet. Subjektet er
uadskilleligt fra verden og verden uadskilleligt fra subjektet(25).
11
Netop for at forstå sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø, er det derfor nødvendigt
at se på fænomenet ud fra sygeplejerskers synspunkt. Herved skabes en ny
forståelse og større viden af sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø.
Fænomenologien har endvidere til opgave at udforske fænomener som de
fremtræder, ved at man sætter parentes om ens forforståelse for fænomenet dette betegnes som fænomenologiens epoché og reduktion.
Zahavi(25) beskriver, hvorledes epoche er en manøvre hvor man afholder sig fra at
følge den naturlige inklination. Hermed er tanken ikke, at man tilsidesætter eller
udelukker virkeligheden, men neutraliserer sin forforståelse for derfor at kunne
fokusere snævert og direkte på objektet som det fremtræder. Det vil sige at
udelukkelsen eller tilsidesættelsen er nødvendig for at undgå, at man ser på verden
med fordomsfuldhed eller en inkonsistent teori. Ser man på verden på denne måde,
kan man få et forvrænget billede af virkeligheden og altså ikke dens egentlige
mening. Dermed bliver formålet med epoché, at undersøge verden og derved
afsløre dens egentlige mening. Ifølge fænomenologien kan verdens egentlige
mening kun fremtræde vha. epoché(25).
Fænomenologiens reduktion hænger tæt sammen med epoché og disse siges at
høre sammen som en enhed. Zahavi beskriver hvorledes at epochéen skaber
muligheden for reduktionen(25).
Reduktion betyder, at man tilstræber at se bort fra tidligere erfaringer og teorier,
der har relation til fænomenet med det formål at møde fænomenet fordomsfrit.
Hermed opnår man med reduktion en ny forståelse og viden.
Ved at være bevidst om fænomenologiens epoché og reduktion i undersøgelsen af
et fænomen, sker der en opdagelse og dermed en udvidelse af vores
erfaringssfære(25).
2.2.1.1 Forforståelse
For at kunne skabe en ny forståelse, er man som nævnt nødsaget til at sætte
parentes om sin egen forforståelse, hvilket kun kan lade sig gøre når man er
bevidst om denne.
Vores forforståelse er opstået i mødet med det psykiske arbejdsmiljø under
praktikforløb på flere afdelinger. Oplevelsen var at et stort arbejdspres skabte et
dårligt psykisk arbejdsmiljø, i form af stress, dårlig stemning og fejl. Herudover har
medierne tegnet et billede af et sundhedsvæsen præget af et dårligt psykisk
arbejdsmiljø. Kort sagt er vores forforståelse at besparelser og effektivisering
påvirker sygeplejerskers arbejdsmiljø negativt.
12
Når denne forforståelse neutraliseres kan der skabes en ny forståelse og dermed få
en ny viden om, hvordan subjektet selv, altså sygeplejersken, oplever sit psykiske
arbejdsmiljø i en tid med fokus på besparelser og effektivisering.
2.3 Empiri - det fænomenologiske interview
For at undersøge projektets problemformulering, vil empirien i dette projekt bestå
af 4 enkeltstående fænomenologiske interviews af sygeplejersker ansat i
somatikken i Region Midt. I det følgende vil vi præsentere det fænomenologiske
interview samt beskrive hvorledes afdelinger og sygeplejersker er udvalgt.
Det fænomenologiske interview er valgt da fænomenologien søger at undersøge
fænomener som den interviewede oplever dem. Den fænomenologiske tænkning
er, at ethvert fænomens fremtrædelse, er en fremtrædelse af noget for nogen. Så
for at forstå fænomenet, må de subjekter, som fænomenet fremtræder for,
inddrages(25).
For at opnå et fænomenologisk interview er det derfor vigtigt, at sygeplejerskerne
ikke farves af spørgsmålene. Vi har derfor udarbejdet en interviewguide(bilag 1)
med få åbne spørgsmål. Vi ønskede med interviewguiden kun at give dem det
emne vi ønskede belyst.
For at kunne undersøge det psykiske arbejdsmiljø i Region Midt, var det relevant at
få sygeplejersker til at deltage fra flere steder i regionen. Der blev ansøgt om lov til
at interviewe på tre hospitaler i regionen, hvoraf to hospitaler ønskede at deltage
med hver især én afdeling. Herudover var det relevant at flere specialer blev
repræsenteret, dette for at undersøge somatikken og ikke kun ét speciale. Derfor er
det kirurgiske og det medicinske speciale begge repræsenteret i den indsamlede
empiri. Udvælgelsen af sygeplejersker stod afdelingssygeplejerskerne for.
Baggrunden herfor var at tage hensyn til vagtplanlægning, samt at hun kunne
vurdere hvilke medarbejdere der passede til kriterierne. Overvejelserne ifm.
udvælgelse af inklusion- og eksklusionskriterierne var at vi ønskede en så bred
repræsentation som muligt, for på denne måde bedst at kunne danne os et indtryk
af sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. Efter flere overvejelser blev det til ét
kriterium, der blev som følger; års anciennitet. Det ønskes at dette repræsenteres
så bredt som muligt. Det findes ikke at flere kriterier i dette studie er relevant, da
ønsket er at høre sygeplejerskers syn på det psykiske arbejdsmiljø og dermed er
der ingen sygeplejersker som ikke findes relevante og egnede til studiet.
De valgte sygeplejersker er 4 kvinder med følgende års anciennitet.
13
Tabel 4 - Præsentation af sygeplejersker
Sygeplejerske 1
6 års erfaring
Sygeplejerske 2
27 års erfaring
Sygeplejerske 3
9 års erfaring
Sygeplejerske 4
1 års erfaring
Der er ifm. de 4 interviews foretaget overvejelser ift. selve rammerne omkring
interviewet. Dahlberg med flere(26) beskriver, at under interviewet er den
interpersonelle relation af stor vigtighed, hvis man vil gå i dybden med data. Den
interpersonelle relation skal være tryg, så den interviewede har en fornemmelse af
at kunne tale frit og dermed lægge sine oplevelser og følelser frem for fremmede
(26).
Interviewet blev afholdt på afdelingerne og begyndte med en briefing, hvor
formålet med interviewet beskrives, interviewedes rettigheder opridses og der gives
mulighed for, at den interviewede kan stille nogle uddybende spørgsmål.
Når interviewet er slut, skal det mundtlige interview omdannes til tekst, som senere
kan anvendes til analyse – dette er den såkaldte transskribering. En transskribering
skal være så autentisk som muligt. Ved et fænomenologisk studie er det særligt
vigtigt at den nonverbale information transskriberes, for at være tro mod den
indsamlede data. Nonverbal information kan være perioder med stilhed, latter, suk
etc.(26). Ønsket med dette projekt er at sætte fokus på hvorledes sygeplejersker
oplever det psykiske arbejdsmiljø, og det er i den forbindelse ønsket at frembringe
deres beskrivelser af dette. Der er ifm. indsamlingen af empiri også foretaget nogle
etiske- og juridiske overvejelser, disse vil blive præsenteret og beskrevet i
nedenstående.
2.3.1 Etiske- og juridiske overvejelser
Når der forskes inden for sygepleje, er dette forbundet med respekten for
menneskerettigheder. Hermed refereres der til retten til at blive behandlet med
værdighed og respekt. Sygeplejeforskning har som ofte et humanistisk fokus,
hvorved der ofte vil være aspekter af menneskelig sårbarhed. Dette forpligter os til
at have kendskab til og dyb forståelse for de etiske retningslinjer for
sygeplejeforskning(27).
For ikke at krænke sygeplejerskerne, der er interviewet til projektet, tager vi
udgangspunkt i de fire etiske principper for forskning som står beskrevet i Etiske
14
retningslinier for sygeplejeforskning i Norden. Her gælder principperne om
autonomi, at gøre godt, ikke at gøre skade og princippet om retfærdighed(28).
Dette bachelorprojekt indeholder empirisk data i form af sygeplejerskers oplevelser
af deres psykiske arbejdsmiljø. Denne data gøres til genstand for refleksion og
analyse. I den forbindelse er vi forpligtet til at overholde de gældende etiske- og
juridiske retningslinjer(28).
Der er indhentet tilladelse hos HR uddannelsesansvarlig og hos de respektive
afdelingssygeplejersker forud for dataindsamlingen(bilag 2). Da tilladelsen
forelagde, blev de deltagende sygeplejersker informeret om projektets formål,
problemformulering, metode og dataindsamling. Endvidere blev sygeplejerskerne
informeret om, at deres deltagelse var frivillig og at de til enhver tid kan trække
deltagelsen tilbage, deres oplysninger vil blive behandlet fortroligt og at deres
anonymitet opretholdes. Personlige data vil efter projektets afslutning blive slettet
og makuleret. De deltagende sygeplejersker fik udleveret information og
underskrev inden interviewstart en samtykkeerklæring(bilag 3,4). Desuden er vi
underlagt Forvaltningslovens regler om tavshedspligt(28).
2.4 Den fænomenologiske tilgang til analysen
Den følgende analyse vil være en deskriptiv beskrivelse af sygeplejerskernes
oplevelse af deres psykiske arbejdsmiljø, i en tid med stort pres på
sundhedsøkonomien.
Da det ikke er muligt at interviewe alle sygeplejersker i regionen, er få
sygeplejersker interviewet og vi vil herudfra se på om der kan siges noget generelt
om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. Der arbejdes i projektet hermed
induktivt, hvilket vil sige at man undersøger enkelte tilfælde og konkluderer noget
generelt. Man er altså ikke teoristyret, men søger at undersøge ud fra
enkeltstående observationer og herudfra slutter man til generelle antagelser(29).
For at danne os et overblik over den indsamlede empiri har vi anvendt Dahlberg
med fleres(30) dataanalyse metode. Dataanalysemetoden er en proces bestående
af 4 faser. De 4 faser skal ses som en cirkulær proces, hvor man arbejder sig frem
og tilbage i empirien(31).
Første fase består af gentagne gennemlæsninger af interviewene, for at få en
helhedsforståelse af den indsamlede empiri(30,31).
Under Anden fase er interviewene opdelt i meningsenheder. Under gennemlæsning
af interviewene, er det markeret hver gang der er skiftet emne i interviewet.
Efterfølgende er hver meningsenhed gennemlæst og der er sat ord på de forskellige
meningsenheder - hermed dannes der overskrifter. Det er vigtigt at
15
meningsenhederne tager udgangspunkt i projektets problemformulering. Indholdet
i meningsenhederne er hermed en kondenseret udgave af empirien. Formålet er at
gøre empirien håndterbar(30,31).
I Tredje fase er meningsenhederne inddelt i grupper - disse grupper er analysens
temaer. Som beskrevet er denne dataanalysemodel cirkulær, hvorved de først
fundne grupperinger ikke nødvendigvis vil være dem vi ender ud med. Under
inddelingen er meningsenhederne flyttet rundt indtil vi var sikre på, at de befandt
sig i den rigtige gruppe. Det var til sidst vigtigt at nå frem til grupperinger som
relaterer sig til det psykiske arbejdsmiljø(30,31).
I Fjerde og sidste fase er empirien opstillet i de temaer, vi har arbejdet os frem
til under tidligere faser. De fundne meningsenheder opstilles og deres relation
beskrives (30,31).
Tabel 5 - Eksempel på kodning
Uddrag
Meningsenheder
“Så (tænker) det ledelsesmæssige og hvordan
man organiserer sig det er kæmpestort, ellers så
kollapser det. Altså systemet kan ik holde hvis
der ik er ordentlig ledelse. Så kører det
simpelthen ikke, og folk brænder sammen. Det
dur simpelthen ik, hvis ledelsen ik er i orden,
sådan at (tænker) at der er en struktur som man
retter sig efter og det er organiseret sådan så
man følger ens retningslinjer. Så bliver det så'n
små ledere alle vegne - Det er farligt”
Ledelsens og
organiseringens
betydning for
det psykiske
arbejdsmiljø
“Vores dag er sådan uforudsigelig og så kan man
sige at hvis ikke vi er hænder nok og vi så har
travlt, så er det jo en stressfaktor. Men i den her
afdeling har vi en god ledelse som gør at vi
strukturerer os ud af det. For det kan altså godt
lade sig gøre at have et godt psykisk
arbejdsmiljø i den her travle og uforudsigelige
hverdag”
“Det hjælper altså når ledelsen faktisk godt kan
forstå hvad det er vi går i og de kan faktisk godt
se at det her det hænger ikke sammen, selvom
de så ikke har nogle tilbud eller muligheder for at
gøre det bedre. Men bare det med at blive lyttet
til og anerkendt - vi kan godt se at I har travlt og
vi kan godt se at I gør jeres bedste, og måske
også nogle gange lige og få sådan en med på
vejen - godt gået piger, vi har haft pisse travlt,
men I klarede den - at de viser en forståelse af
det vi går i“
Tema
Ledelsens
betydning
Ledelsens
for det
anerkendelse
psykiske
arbejdsmilj
ø
“En åben dialog med sin leder, og så at man
føler at man kan komme til dem hvis der er et
16
eller andet der trykker, at man så føler at man
også bliver hørt og taget alvorligt. Jeg synes
godt at det kan halte lidt med ledelsen, at de
(tænker) jeg føler ikke helt at de ser de
problemstillinger vi nogle gange står i fordi de er
så langt væk fra plejen som de er nu, og det var
de ikke før (før omlægningen). Så det er noget vi
skal vænne os til tror jeg. De har ikke fingeren
på pulsen på samme måde som de havde før”
Når citaterne og temaerne i analysen er præsenteret vil disse blive diskuteret i
diskussionen ift. Robert Karasek og Töres Theorells teori om krav og kontrol, Lis L.
Steffensens teori om stresshåndtering på arbejdspladsen, samt Bob Zachariaes
teori om sociale relationers betydning for helbredet. Teorierne vil først være
beskrevet efter analyseafsnittet for at forholde læseren åben overfor den
indsamlede empiri. Dette for at skabe en dybere forståelse og dermed skabe en ny
erkendelse af fænomenet psykisk arbejdsmiljø.
3. Analyse
Analysen vil som ovenfor nævnt være en deskriptiv beskrivelse af den indsamlede
empiri og vil være citater fra de interviewede sygeplejersker. Gennem analysen
træder visse aspekter frem som temaer med relation til det psykiske arbejdsmiljø.
De valgte temaer er præsenteret således, at der skabes den samme sammenhæng,
som der findes i alle 4 interviews. De følgende afsnit vil have overskrifter svarende
til temabetegnelserne.
3.1 Øget arbejdspres
Flere af vores interviews viser, at sygeplejerskerne i dag oplever et større
arbejdspres end tidligere.
Sygeplejerske 3 beskriver, hvordan hun oplever nedskæringer i hverdagen:
“i nattevagterne er vi nu kun 3 på arbejde og før var vi 4 eller 5. Kommer du ud for
patienter der bliver dårlige, for eksempel hjertestop, der kræver opmærksomhed af
1-2. Ja så er vi presset, rigtig presset”
Ovenstående citat viser, hvorledes normeringen er lavere end tidligere, hvilket
sygeplejersken beskriver, giver et større arbejdspres.
17
Sygeplejerske 3 beskriver videre, hvordan et øget arbejdspres kan påvirke
hverdagen:
“Jeg har oplevet perioder hvor vi har været MEGET presset, de dage hvor man er
blevet en time længere, så har man stadig ikke nået det man gerne ville. Hvor
arbejdsbyrden simpelthen er blevet for stor. Men det påvirker jo faktisk også hele
ens hverdag. Man går hjem og så sover man også dårligt, når man har haft de der
perioder, hvor det har været rigtig rigtig stresset hvor vi faktisk godt kunne bruge
nogle flere hænder, men det er jo ikke muligt vel. Vi kan jo ikke længere ringe til
nogen, vi skal jo spare (.) men altså vi kan jo ikke være på arbejde hele tiden, det
kan vi jo ikke holde til.”
I citatet beskriver sygeplejersken, hvorledes nednormering har øget arbejdspresset,
så dette til tider opleves for stort, hvilket beskrives at være medvirkende til at den
enkelte sygeplejerske får overarbejde. Det beskrives hvorledes at et for stort
arbejdspres, i perioder kan medføre stress.
Sygeplejerske 4 beskriver samme problematik samt, at arbejdspresset endvidere
kan komme til at påvirke kvaliteten af sygeplejen:
“Man når kun lige det man synes man ligesom kan være bekendt. Det der ekstra
man gerne ville have gjort for at føle at (tænker) at man har udrettet et godt
stykke arbejde. Man ved at det burde man gøre, men jeg når det bare ikke, det er
jeg nødt til at fravælge. Dét synes jeg er rigtigt hårdt. Altså jeg føler, at det er gået
lidt ud over kvaliteten. Jeg føler simpelthen ikke vi er nok. Ikke til at kunne yde det
jeg kalder en ordentlig sygepleje.”
At arbejdspresset får betydning for kvaliteten af sygeplejen, går igen i flere af
interviewene.
Der ses fælles for alle interviews, at sygeplejerskerne oplever et større arbejdspres
end tidligere. Det beskrives således at besparelser har medført, at der er færre
sygeplejersker på arbejde i vagterne. Ved sygdom eller andet fravær er der heller
ikke mulighed for altid at ringe efter vikarer. Færre hænder øger altså
arbejdspresset.
3.2 Komplekse patienter
Gennemgående for alle interviews er sygeplejerskernes beskrivelse af den øgede
kompleksitet i patientforløbene. Det beskrives at patienterne opleves som mere
syge end tidligere. Således beskriver sygeplejerske 2:
“(.) det er måske på grund af besparelser, det må det jo være, men det
patientklientel vi har og som jeg eksempelvis har passet i dag (tænker) er
18
betydeligt mere kompliceret end det var bare for 3-5 år siden, alt hvad der kan gå
og stå på egne ben, de kommer hjem eller bliver fuldt på ambulatoriet. Så dem der
er her de er ret komplekse og de ville i gamle dage - ja gamle dage er jo for små
10 år siden, så ville de måske have ligget på en intensiv afdeling - det gør de ikke
mere (tænker) den øgede kompleksitet giver os mindre tid og vi skal løbe lidt
hurtigere. Jeg vil sige at det er jo nok kompleksiteten hos de enkelte patienter der
gør at vi stresser mere end tidligere.”
Kompleksiteten, som beskrives i citatet, opleves som medvirkende årsag til et øget
arbejdspres på afdelingerne. Sygeplejersken konkluderer, at dette må være
medvirkende årsag til at man stresser mere end tidligere.
Også sygeplejerske 1 beskriver denne kompleksitet hos patienterne:
“Man har jo RIGTIG syge patienter indlagt nu, MANGE rigtig syge (tænker).
Man gør jo hvad man kan for at holde dem hjemme, altså hvis man bliver ved på
den måde, så er det multisyge mennesker man kun har og de andre holder ud. Jeg
ved egentlig ikke om det i længden sparer for jeg ved ikke om man ryger ind igen”
At der ses en øget kompleksitet hos patienterne, synes at gå igen flere gange i alle
interviews, således refererer sygeplejerskerne hele tiden tilbage til denne
kompleksitet. Det beskrives at der både ses en stigning i antallet af patienter, samt
at disse patienter også virker mere syge, de har ofte flere diagnoser end blot én
enkelt. Det beskrives også hvordan kompleksiteten hos patienterne har en
betydning for arbejdspresset - sygeplejerskerne fortæller at man må løbe stærkere
når patienterne er mere syge, da man skal nå mere hos den enkelte.
3.3 Øget arbejdspres giver psykiske og fysiske konsekvenser
I flere af interviewene kom sygeplejerskerne ind på, hvordan det øgede arbejdspres
kan føre til et stresset arbejdsmiljø, som kan have psykiske og fysiske
konsekvenser.
Hertil beskriver sygeplejerske 1, hvordan hun oplevede stress på egen krop:
“Jamen jeg var ved at gå ned med stress. Og det har jeg ALDRIG prøvet før.
Jeg var grædefærdig til sidst. Jeg tudede når jeg skulle køre på arbejde og jeg
tudede når jeg kørte fra arbejde.”
Sygeplejerske 3 beskriver ligeledes, hvordan hun har oplevet symptomer på stress i
perioder med stort arbejdspres:
“Havde i interviewet mig for 3-4 måneder siden, så havde jeg slet ikke haft tid. Der
havde vi bare SÅ meget. Vores afdeling har plads til omkring 37 og vi havde 63
19
patienter. Det var frygteligt. Nogen gange kunne jeg vågne om natten og tænke
har jeg nu husket det og det. Altså I ved, de der typiske tegn på stress, svedeture
og svækket hukommelse. Men nu er jeg inde i en periode hvor jeg føler, at jeg har
styr på mine patienter.”
Hun beskriver videre, at besparelser og varsling om besparelser kan påvirke
sygeplejersken psykisk, hvilket kan give et øget pres.
”De der perioder hvor der varsles fyringer, de giver da et ekstra psykisk pres for
man tænker kan de nu bruge mig. Så hver gang der bliver varslet sådan en
sparringsrunde, det første man tænker er, hvordan kommer det til at påvirke min
hverdag. Både på mit arbejde, skal jeg løbe endnu stærkere og man tænker, jamen
det kan jeg jo simpelthen ikke, eller skal jeg fyres, skal min afdeling lukke, skal vi
flytte til et andet hospital? Så hver gang de varsler sådan en sparerunde så
kommer de samme tanker og den værste det er nok den der med fyringen. Og nu
er den jo så lige kommet igen fordi vi skal spare.”
Sygeplejersken beskriver i citatet, hvordan varsling om besparelser giver frygt for
negative forandringer, som kan have konsekvenser for den enkeltes daglige liv.
Hun beskriver det som et ekstra psykisk pres, når man skal bekymre sig om en
eventuel fyring.
Det beskrives også hvordan det psykiske arbejdsmiljø sættes under pres når
arbejdspresset bliver stort. Således beskriver Sygeplejerske 1, hvordan man kan
miste troen på sin faglighed når man ikke længere kan nå det man gerne vil:
“Det er bare SÅ utrygt at arbejde på den måde, når man begynder at blive i tvivl
om, om man dur til noget som helst. Og det kommer jo lige så stille, for det er jo i
takt med man hver dag går på arbejde og har følelsen af at man ikke får overblik.
Så bliver man jo bare så slidt. Når man så står og ved at man har andres liv i
hænderne, og man ikke har overblikket.”
Når der opleves et stort arbejdspres beskriver sygeplejerske 1, hvorledes hun har
oplevet en farlig tendens flere sygeplejersker benytter, for at forsøge at beskytte
sig selv fra de fysiske og psykiske konsekvenser. Hun beskriver:
“Og så fordi det bliver på den måde, så er alle jo pressede. Jeg spurgte faktisk en
sygeplejerske derovre (referere til en tidligere afdeling), hvordan hun klarede at
være i det. Fordi jeg ku mærke enten så skulle jeg blive lige så ligeglad som mange
af dem. Så sagde hun at hun havde stået på samme måde, at enten ville hun gå
ned over det eller også var hun nødt til at slække på sin faglighed og blive ligeglad.
Og hun havde slækket på sin faglighed og var blevet ligeglad. For ellers så ku’ hun
ikke være derovre. Og det var den følelse jeg havde, og det var derfor jeg havde
det sådan, at det skal jeg ikke. For det var den eneste måde man kan klare at være
i det på, det er at man bliver lidt mere sådan loose, for ellers så knækker man.”
20
Når arbejdspresset bliver for stort, kan dette få konsekvenser for sygeplejerskerne i
form af stress. Således beskriver flere af sygeplejerskerne, hvordan de har oplevet
symptomer på stress. Både fysiske symptomer, såsom dårlig søvn, svedetur,
svækket hukommelse etc., samt psykiske symptomer, såsom at være ked af det,
ikke at føle sig tilstrækkelig, begynde at tvivle på sig selv og sin faglighed etc.
Konsekvenserne heraf kan blive sygemeldinger eller opsigelser, hvilket i sidste ende
kan være med til at øge arbejdspresset yderligere.
3.4 Manglende overblik
Når situationer som ovenstående forekommer, hvor sygeplejerskerne oplever et
manglende overblik, kan dette få konsekvenser for patienterne, både i form af
patienttilfredshed, men i høj grad også patientsikkerheden. Det står således klart
gennem flere interviews at sygeplejerskerne oplever, at et øget arbejdspres har
konsekvenser for patienterne. Når sygeplejerskerne ikke længere oplever, at kunne
leve op til det ansvar det er at give kvalitet og sikkerhed for patienterne, skaber
dette et stort psykisk pres, hvilket påvirker det psykiske arbejdsmiljø.
Sygeplejerske 1 beskriver:
“Man synes ikke at patienterne er i gode hænder og pårørende der klager og er
utrygge og man kan kun stå og tænke - Jamen jeg kan godt forstå I klager og hvis
jeg var jer så ville jeg blive her 24 timer for at holde øje med jeres pårørende. Det
er jo PISSE ubehageligt. Ja vorherre bevares, jeg kan skrive under på klagen (.)
Man har ikke overblikket, det er DYBT ubehageligt og man får det bare sådan, ja du
må undskylde, men jeg ved det ikke. Og det er SIMPLE ting de kan spørge om og
fordi jeg ikke kan læse mig til det (tænker). Det er jo fordi jeg sys det var (sukker)
jeg synes det var farligt det vi lavede. Og jeg synes det var tilfældigt at ting blev
opdaget. Så det var egentlig ENORMT utrykt og det var et KÆMPE ansvar man
havde fordi man, står som fagperson og skal sørge for at tingene fungerer, og når
man så ikke kan få overblik.”
Konsekvenserne for patienterne beskrives ligeledes af sygeplejerske 3, som
beskriver at travlhed kan føre til fejl:
“Jeg har læst en undersøgelse om at flere patienter dør i vagterne, og ja det kan
jeg godt forstå. For ja vi er få folk. Jeg har også oplevet at hjemmeplejen, altså når
vi udskriver patienter, så ringer de ind fordi der er fejl i medicinen, især i de
pressede perioder. Det gør så at vi bliver endnu mere pressede, for vi vil jo gerne
gøre vores arbejde 100 procent rigtigt. Men det kan vi bare ikke mere. Ikke når vi
er i de der pressede perioder, der smutter noget for os. Også hvor man tænker at
det måske kan gå hen og blive lidt farligt for patienten (tænker) måske også for os
selv faktisk.”
21
Samme fejl beskrives af Sygeplejerske 1:
“Jamen, der er så mange utilsigtede hændelser og det blev jo ik dokumenteret,
altså der var SÅ mange fejl i medicineringerne. Altså man doserede for et døgn ik,
når man så kommer og så skulle udlevere den medicin som var doseret, der var der
tit jeg opdagede fejl.”
I ovenstående citater beskrives det hvorledes, at sygeplejerskerne oplever at
travlhed på afdelingerne giver fejl i medicindoseringerne, fejl som ikke altid
opdages på afdelingen, men først opfanges når patienterne er udskrevet. Det
beskrives af sygeplejerskernes hvorledes fejl og utilsigtede hændelser kan være
farlig både for patienter samt personale.
3.5 Faktorer som påvirker det psykiske arbejdsmiljø
Sygeplejerskerne beskriver igennem alle interviews forskellige faktorer som alle
påvirker måden hvorpå det øgede arbejdspres tackles. Således beskrives det
hvordan ledelsens rolle har stor betydning, det beskrives hvordan anerkendelse fra
både ledelse og kolleger giver et godt psykisk arbejdsmiljø og til sidst beskrives det
hvordan ens personlige bagage og anciennitet har betydning for måden et øget
arbejdspres tackles på.
3.5.1 Ledelsens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Det har vist sig fælles for interviewene, at ledelsen og organiseringen har stor
indvirkning på sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø. Hertil beskriver
sygeplejerske 1:
“Det ledelsesmæssige og hvordan man organiserer sig det er kæmpestort, ellers så
kollapser det. Altså systemet kan ik holde hvis der ik er ordentlig ledelse. Så kører
det simpelthen ikke, og folk brænder sammen. Det dur simpelthen ik, hvis ledelsen
ik er i orden, sådan at (tænker) at der er en struktur som man retter sig efter og
det er organiseret sådan så man følger ens retningslinjer. Så bliver det så'n små
ledere alle vegne - Det er farligt”
I citatet beskriver sygeplejersken vigtigheden ved en god organisering, hun
beskriver at dårlig organisering i en travl hverdag, kan give udbrændthed blandt
personalet. En god organisering beskrives således som en struktur på afdelingen,
hvor personalet kender deres arbejdsopgaver og ved hvad de skal.
22
Sygeplejerske 2 beskriver ligeledes vigtigheden af organisering og struktur:
“Vores dag er sådan uforudsigelig og så kan man sige at hvis ikke vi er hænder nok
og vi så har travlt, så er det jo en stressfaktor. Men i den her afdeling har vi en god
ledelse som gør at vi strukturerer os ud af det. For det kan altså godt lade sig gøre
at have et godt psykisk arbejdsmiljø i den her travle og uforudsigelige hverdag.”
Det beskrives her hvordan en god organisering samt struktur på afdelingen, kan
medvirke til at travlhed og øget arbejdspres ikke påvirker det psykiske
arbejdsmiljø.
Sygeplejerske 1 beskriver videre:
”Men hvis det er organiseret sådan så at det er synligt hvad man gør og hvad man
skal gøre og hvem der gør hvad og man får snakket med hinanden. Vi har (tænker)
optimeret den måde vi skal snakke med hinanden på om morgenen, og det er for at
gøre det så effektivt som muligt og for at være enige om hvad den ene gør og hvad
den anden ikke gør. Det er for at udnytte tiden, for ellers - jamen så spilder man
noget tid og nogle ressourcer, og det er der ikke rigtigt plads til.
Så det gælder om at organisere målrettet, hele tiden. Så kan det hænge sammen.”
Når der ses et øget arbejdspres, beskrives det at det bliver særligt vigtigt at
organisere og strukturere sig ud af travlheden. Hvis der ikke er en klar struktur og
aftale om arbejdsgange på afdelingen, kan dette få konsekvenser for det psykiske
arbejdsmiljø når arbejdspresset er stort. Modsat beskriver sygeplejerskerne at de
oplever et godt psykiske arbejdsmiljø, trods travlhed når strukturen og
organiseringen er i orden.
Det viser sig i sygeplejerskernes beskrivelse af det psykiske arbejdsmiljø at også
ledelsens anerkendelse af et stort arbejdspres har stor betydning. Hertil beskriver
sygeplejerske 3:
“Det hjælper altså når ledelsen faktisk godt kan forstå hvad det er vi går i og de
kan faktisk godt se at det her det hænger ikke sammen, selvom de så ikke har
nogle tilbud eller muligheder for at gøre det bedre. Men bare det med at blive lyttet
til og anerkendt - vi kan godt se at I har travlt og vi kan godt se at I gør jeres
bedste, og måske også nogle gange lige og få sådan en med på vejen - godt gået
piger, vi har haft pisse travlt, men I klarede den - at de viser en forståelse af det vi
går i.“
Sygeplejerske 4 udtaler, at hun ligeledes synes at det er vigtigt at blive hørt af sin
ledelse, men hun oplever at besparelser har medført at den nære ledelse føles langt
væk fra hverdagen:
23
“En åben dialog med sin leder, og så at man føler at man kan komme til dem hvis
der er et eller andet der trykker, at man så føler at man også bliver hørt og taget
alvorligt. Jeg synes godt at det kan halte lidt med ledelsen, at de (tænker) jeg føler
ikke helt at de ser de problemstillinger vi nogle gange står i fordi de er så langt væk
fra plejen som de er nu, og det var de ikke før (før omlægningen). Så det er noget
vi skal vænne os til tror jeg. De har ikke fingeren på pulsen på samme måde som
de havde før”
Det beskrives hvordan ledelsen har stor betydning for oplevelsen af et godt psykisk
arbejdsmiljø. Det opleves særligt vigtigt, at ledelsen er anerkendende overfor
vilkårene ude på afdelingerne, at man føler at man altid kan komme til ledelsen og
også bliver hørt. Det opfattes ligeledes som vigtigt at ledelsen har en finger på
pulsen og hermed ved hvad der foregår ude på afdelingerne.
3.5.2 Kollegers betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Men ledelsen har ikke alene betydning for det psykiske arbejdsmiljø.
Sygeplejerskerne beskriver, hvorledes samarbejde med kolleger og tværfagligt
også har stor betydning for, hvordan arbejdsmængden vil blive betragtet som et
pres eller en belastning.
Sygeplejerske 3 beskriver:
”Og så er det også at man har gode kollegaer - det betyder jo rigtig meget. Det er
nogle man samarbejder godt med, så man ved hvordan de arbejder og de ved
hvordan jeg arbejder, og hvordan vi får tingene til at fungere sammen. Det betyder
også meget at man ikke møder for mange konflikter i sin hverdag, også
tværfagligt.”
Videre beskriver sygeplejerske 4:
”Tonen i afdeling. Den måde man tiltaler hinanden og (tænker) det samarbejde
man har imellem de forskellige faggrupper også. Det har også rigtig meget at sige
synes jeg, for at man føler sig godt tilpas. Og så synes jeg også det er rigtig vigtigt
at man har sådan en (tænker) at man har lov til at lave fejl, altså at det er legalt at
kan sige ups, nu kom jeg godt nok til at. Altså at man kan snakke om det for at
blive klogere. Fordi vi er mennesker og der er pres på derude. Øhhm så det synes
jeg er rigtig vigtig.”
I ovenstående 2 citater beskriver sygeplejerskerne vigtigheden af et godt
samarbejde med kolleger både mono- og tværfagligt. Det beskrives at gode
kolleger og god stemning på afdelingen er en af de vigtigste faktorer for det
psykiske arbejdsmiljø. Hertil beskriver også sygeplejerske 2 og 1:
24
”(.)der er nogle gode kolleger, der er nogen at sparre med, der hvor der er sådan
en god ånd - en god stemning og god ånd. Ja, det er godt psykisk arbejdsmiljø.”
Ligeledes beskriver sygeplejerske 1:
”Det er at man har gode kolleger og man kan regne med hinanden og som er
dygtige og engageret og som har en høj etik. Det skal fungere så man har overblik
sammen, så er der et godt arbejdsmiljø. Hvis det smuldrer det der overblik og
etikken omkring patienter og man har travlt samtidig, så bliver det rigtig svært.”
Sygeplejerske 3 beskriver i nedenstående citat at kollegers anerkendelse også har
stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø:
“Det er mine kolleger der gør de gode dage til gode, fordi vi samarbejder så godt,
fordi jeg har nogle dygtige kolleger, fordi jeg ved hvem jeg arbejder sammen med
og hvad jeg skal når jeg møder her på afdelingen og de anerkender den måde jeg
arbejder på og jeg anerkender den måde de arbejder på. Det betyder rigtig meget
for mig at have anerkendelse i mit arbejde, den følelse af at det jeg kan bidrage
med det er godt, og at der er nogen der kan bruge mig og at de synes det er et
godt stykke arbejde man gør.”
Sygeplejerskerne beskriver at kolleger har stor betydning for det psykiske
arbejdsmiljø. På en arbejdsplads med et stort arbejdspres, kan samarbejdet med
kolleger have betydning for om et stort arbejdspres bliver for stort. For med et godt
samarbejde står man ikke alene, men er i stedet sammen om at løse opgaverne.
Det opleves ligeledes af stor betydning at have anerkendelse fra sine kolleger,
hermed beskrives det hvordan et skulderklap eller ros fra kolleger kan have
betydning for det psykiske arbejdsmiljø.
3.5.3 Personlige ressourcer
Det fremtræder i løbet af interviewene at personlig bagage og anciennitet i faget, er
af betydning for hvorledes et øget arbejdspres tackles. Således beskrives det af
sygeplejerske 2, hvordan hun oplever at hendes anciennitet, giver hende et
fundament at stå på:
“Altså uanset hvor meget jeg har pisket rundt en dag og måske ikke nået det hele,
så går jeg - jeg ved der er mange der går hjem og siger, jeg gjorde det ikke godt
nok, jeg kunne have gjort det meget bedre og jeg nåede ikke dit, dut og dat. Sådan
går jeg altså ikke hjem. Jeg gjorde mit bedste, jeg gjorde hvad jeg kunne med alt
det jeg havde i min bagage - min erfaring. Uden min erfaring kan jeg godt føle at
jeg mangler et ben at stå på. Men altså vi bruger samtidig også meget energi på at
25
lave strategier for hvordan vi klare det her bedst muligt, sådan så vi går hjem og
siger okay det var da en hård dag, men hvor var den da også begivenhedsrig og
hvor var der mange faglige udfordringer (tænker). Det skal man træne sig op til at
kunne sige, men når man kan det, så får man også bedre psykiske arbejdsmiljø.”
Sygeplejerske 1 beskriver, hvorledes der opleves forskelle i hvordan stressede
situationer tackles:
“Man ved godt hvem det er der stresser hurtigt, hvem der har bedre buffer
muligheder, nogle klare det bedre end andre.
En god afdeling udnytter jo det og prøver at hjælpe hinanden og prøver at tage
hensyn til det. Men det er jo også helt sindssygt det man skal kunne (tænker) og
skal rumme, altså både (tænker) sjælesørger nogen gange og akutsygepleje.”
Det beskrives i interviewene, hvorledes sygeplejerskerne oplever at det er
forskelligt hvordan man tackler arbejdspresset. Således er der nogle
sygeplejersker, som trives i et travlt miljø, mens der er andre som ikke gør.
Erfaring beskrives som en faktor, der har betydning for hvor god man er til at agere
i et travlt miljø.
4. Teori til fortolkning og forståelse
For at forstå den nu fremlagte empiri vil vi diskutere empirien med teori, for at
forstå fænomenet psykisk arbejdsmiljø på en ny måde og hermed skabe en ny
forståelse af fænomenet.
Teorien der anvendes vil bestå af Robert Karasek og Töres Theorells model om krav
og kontrol, Lis L. Steffensens teori om stresshåndtering på arbejdspladsen, samt
Bob Zachariaes teori om sociale relationers betydning for helbredet. Disse vil i det
følgende blive præsenteret.
4.1 Krav- og kontrolmodel
Krav- og kontrolmodellen beskæftiger sig med dimensionerne krav og kontrol. Med
krav refereres der til de krav der stilles til medarbejderen fra arbejdspladsen og
med kontrol refereres der til, hvor meget indflydelse den enkelte medarbejder har
på arbejdspladsen(32).
26
Figur 1(32)
Ved at kombinere dimensionerne, som ses i figur 1, vil der herved ses fire
belastningstilstande; 1)belastet, 2)aktiv, 3)afslappet og 4)passiv. Et eksempel på
en kombination er, når medarbejderen oplever at have lav kontrol og der samtidig
stilles stor krav fra arbejdspladsen, så vil situationen opleves som belastet(32).
4.2 Stresshåndtering på arbejdspladsen
Lis Steffensen beskriver i sin bog Ledelse uden stress, hvilke konsekvenser stress
på arbejdspladsen kan forårsage, og kommer endvidere med forslag til konkrete
redskaber til stresshåndtering på arbejdspladsen.
Det beskrives at flere aktører, er medvirkende til om det psykiske arbejdsmiljø
opleves som godt eller dårligt. Disse aktører er stat, ledelse og medarbejder
(33,34).
Når staten har et ansvar, skyldes det at staten er medbestemmende hvad angår
samfundsudviklingen.
Ledelsen har ansvaret for arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, og har dermed
mulighed for at påvirke stressniveauet.
Til sidst har medarbejderen også selv et ansvar for det psykiske arbejdsmiljø.
Steffensen beskriver hvordan to forskellige personlighedstyper, optimisten og
pessimisten, har betydning herfor(34). Med optimist og pessimist refereres der til
bestemte tankemønstre. Ordene skal ikke forstås i sin daglige positive og negative
forstand, men altså som bestemte tankemønstre. Det er ikke kun sort og hvidt man kan være begge dele, så man i nogle situationer vil være optimisten og i andre
være pessimisten.
27
4.3 Fællesskabets betydning for trivsel
Zachariae beskriver i Positiv psykologi at mennesket er et socialt væsen, og
relationer til andre er afgørende for vores psykiske og fysiske trivsel. Graden af
tilknytning og oplevelsen af at høre til, har betydning for vores følelsesmæssige
trivsel og vores generelle livskvalitet. Opleves der således manglende tilhørsforhold
og har man et utilstrækkeligt socialt netværk, har det konsekvenser for vores
psykiske og fysiske helbred(35). Det beskrives endvidere hvorledes social støtte har
stor betydning for oplevelsen af trivsel. Med social støtte henvises der til
anerkendelse, ærlighed, nærhed og villighed til at lytte når der er behov for
dette(35).
5. Diskussion
I dette afsnit vil vi diskutere hvordan et øget arbejdspres og mere komplekse
patienter, har betydning for sygeplejerskernes oplevelse af deres psykiske
arbejdsmiljø. Ligeledes vil vi se på ledelsens og medarbejdernes betydning samt
egne personlige ressourcers betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Dette vil blive
diskuteret med ovenstående teori og vil blive præsenteret under følgende
overskrifter som ses i tabel 6.
Tabel 6 - Præsentation af diskussionens opbygning
Frygt for negative
Kompleksitet stiller
Samarbejde med
Ledelsens ansvar
forandringer
store krav
kolleger
for det psykiske
arbejdsmiljø
Øget arbejdspres
Der ses øget
Det beskrives at
Sygeplejerskerne
skaber forandringer
kompleksitet hos
samarbejdet med
beskriver ledelsen
for sygeplejerskernes
patienterne, dette
kollegerne har stor
som en særligt
hverdag.
stiller store faglige
betydning for det
vigtig faktor for
Sygeplejerskerne
krav, som skaber et
psykiske
om det psykiske
frygter at disse
øget pres på
arbejdsmiljø
arbejdsmiljø bliver
forandringer har
sygeplejerskerne
godt
negativ indvirkning
på hverdagen,
såsom fyringer og
endnu mere travlhed
28
5.1 Frygt for negative forandringer
Sundhedsbudgetterne sætter rammerne omkring mulighederne på afdelingerne i
somatikken. Når der varsles og sættes krav om besparelser og effektivisering, er
omfanget af disse bestemt af staten. Således er staten en vigtig aktør i
samfundsudviklingen. Et skift i samfundsudviklingen kan være en medvirkende
årsag til, at den enkelte kan opleve et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Dette skyldes
blandt andet, at et skift i samfundsudviklingen skaber en generel usikkerhed og
uforudsigelighed, også selvom dette ikke direkte påvirker arbejdspladsen. Den
enkelte kan derfor opleve stor utryghed(33).
I den indsamlede empiri beskrives det, hvordan varslingen om besparelser skaber
usikkerhed for sygeplejerskerne. En sygeplejerske beskriver blandt andet, at man
bliver bange for om besparelserne betyder at man bliver fyret, eller at
arbejdspresset bliver endnu større, hvilket hun oplever som værende umulig. Det
beskrives af sygeplejerskerne hvordan besparelserne har betydet, at der i dag er
færre sygeplejersker på arbejde i vagterne, og de dermed må løbe stærkere.
Når der på arbejdspladsen sker større organisationsændringer i takt med
samfundsudviklingen, påvirker dette den enkeltes tryghed. Man føler sig ikke
længere sikker i sit job, og hermed skabes der et utrygt psykisk arbejdsmiljø(33).
5.2 Kompleksitet stiller store krav
Det beskrives i den indsamlede empiri, at der i samfundet ses en udvikling i
sygdomsbilledet. Således beskrives det, at der i dag ses flere og mere komplekse
patienter. Patienter, der tidligere ville være indlagt på intensivafdelinger er nu
indlagt på almindelige sengeafsnit, hvilket stiller store krav til sygeplejerskernes
faglighed.
Karasek(32) beskriver, at når der stilles store krav, er det vigtigt at sygeplejersken
oplever at have kontrol med situationen, for ikke at opleve situationen som
belastet. Oplever sygeplejersken at have kontrol med situationen og dermed at
kunne leve op til de høje krav, skabes der læring og motivation, og dette giver
sygeplejersken en oplevelse af jobtilfredshed. For at sygeplejersken skal føle
kontrol med situationen, er det derfor vigtigt at den enkelte sygeplejerske føler sig
sikker i sin faglighed.
I empirien bliver det beskrevet hvorledes anciennitet kan styrke ens følelse af
faglighed og handlemuligheder i arbejdet med de komplekse patienter og dermed
medvirke til at situationen vil opleves som aktiv og ikke belastet.
Anciennitet og faglighed har ikke alene betydning for om den enkelte kan føle
situationen som aktiv eller belastet, således beskriver Steffensen hvordan den
enkeltes personlighedstype også spiller en stor rolle(34).
29
Personlighedstyperne, optimist og pessimist, giver en bestemt tankestil i mødet
med de komplekse patienter. Det vil især være i efterrefleksionen at de to
personlighedstyper tænker forskelligt. Således vil optimisten, tænke positivt tilbage
på situationen og have mindre tendens til personligt at påtage sig skylden,
hvorimod pessimisten har større tendens til at give sig selv skylden for handlinger,
der kunne have været anderledes i situationen. Pessimisten har herved større
sandsynlighed for at opleve situationen som belastet og dermed udvikle stress(34).
Når sygeplejerskerne oplever stort arbejdspres og føler situationen som belastet,
beskrives det i empirien, hvordan en sygeplejerske oplevede at flere sygeplejersker
var begyndt at slække på fagligheden og blive ligeglad, for at undgå at gå ned med
stress. Ifølge Karaseks model om krav og kontrol, kan denne situation beskrives
med at kravene bliver for høje, og sygeplejerskerne ikke føler at have ressourcer
og kontrol til at kunne leve op til disse krav, hvormed situationen bliver
belastet(32). Når sygeplejerskerne slækker på fagligheden og bliver ligeglade er
det for at beskytte sig selv. Man vil altid forsøge at leve op til de krav der stilles.
Når man ikke kan leve op til kravene er man i høj risiko for at blive stresset - når
sygeplejerskerne bliver ligeglade, stopper de med at forsøge at leve op til kravene.
Denne tendens kan få alvorlige konsekvenser for patientsikkerheden. Flere af de
interviewede sygeplejersker beskriver da også hvorledes patientsikkerheden og
kvaliteten, er under pres, når arbejdspresset er stort.
5.3 Samarbejde med kolleger
Et behov som sygeplejerskerne beskriver som en særlig vigtig faktor for det
psykiske arbejdsmiljø, er samarbejdet med og anerkendelsen fra kollegerne. Når
disse nævnes som vigtige faktorer for det psykiske arbejdsmiljø, skyldes det at
vores sociale relationer er overordentlig vigtige for vores trivsel. Det skyldes at vi
er sociale væsener og at vi har et stærkt behov for at høre til og være en del af et
fællesskab(35).
5.4 Ledelsens ansvar for det psykiske arbejdsmiljø
Den sidste aktør, der har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø er ledelsen.
Ledelsen er af afgørende betydning for stresstilstanden på afdelingerne og gives
ofte et stort ansvar, når det handler om arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø.
Således er det ledelsen, der har ansvaret for arbejdsmiljøet på afdelingen, og
ledelsen har mulighed for at påvirke stressniveauet. Ledelsen er derfor en særlig
nøgleperson i det psykiske arbejdsmiljø(33).
At ledelsen anses for at have et stort ansvar i denne forbindelse, beskrives ligeledes
i den indsamlede empiri, hvor sygeplejerskerne understreger, at en synlig og god
ledelse har afgørende betydning for det psykiske arbejdsmiljø. De beskriver at uden
30
en synlig ledelse, som sætter klare regler og retningslinjer på afdelingerne, kan
hverdagen ikke hænge sammen når der er et stort arbejdspres. Ligeledes beskrives
det at være af stor betydning, at ledelsen har en finger på pulsen og ved hvad der
foregår på afdelingerne, for dermed at kunne handle til fordel for de ansatte.
Ledelsen skal organisere hverdagen på afdelingen så medarbejderne kan tåle
presset. Hertil beskrives vigtigheden af en klar struktur, hvor alle kender deres
roller og ved hvad de skal gøre. En klar struktur og kendte roller er medvirkende til,
at den enkelte kan opleve kontrol over situationen og dermed leve op til kravene på
afdelingen. Det vil hermed være mindre sandsynligt at sygeplejerskerne oplever
situationen som belastet(32).
For at udnytte sygeplejerskernes ressourcer og potentiale bedst muligt, skal
ledelsen udnytte sygeplejerskernes kreativitet, og have respekt for sygeplejersken
og deres forskelligheder. Der skal endvidere være tid til at mødes og få
feedback(33). Denne anerkendelse beskriver sygeplejerskerne i empirien, som
værende af stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Det beskrives hvordan
ledelsen skal anerkende, når sygeplejerskerne kommer med forslag til
arbejdspladsens struktur. Ligeledes skal ledelsen anerkende hårdt pressede
situationer, også selvom ledelsen ikke konkret kan ændre på situationen. Det
opleves således som særligt vigtigt at blive hørt af ledelsen.
Hertil beskriver Karasek(32), at man for at kunne opleve kontrol, skal føle
indflydelse og anerkendelse på arbejdspladsen. Når der opleves kontrol er der
lavere risiko for at udvikle stress, da sygeplejerskerne hermed vil føle at kunne leve
op til afdelingens krav.
6. Diskussion af metode
I dette afsnit vil vi diskutere os frem til projektets validitet og reliabilitet.
Ønsket med projektet har været at undersøge sygeplejerskers oplevelse af deres
psykiske arbejdsmiljø i en tid med fokus på besparelser og effektivisering. Her til
har det været relevant at undersøge allerede eksisterende litteratur både nationalt
som internationalt. Denne litteratursøgningsproces anvendes således til at skabe
projektets problemfelt. Det har vist sig at størstedelen af litteraturen om
sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø, stammer fra udlandet, særligt er der
foretaget mange amerikanske undersøgelser. Det har vist sig svært at vurdere
hvorledes det amerikanske sundhedsvæsen kan sammenlignes tilstrækkeligt med
det danske, så data hermed kan overføres. Vi har dog vurderet at disse
undersøgelser skaber relevans for at der i Danmark foretages lignende
undersøgelser. Dermed opbygges dette projekts relevans.
For at undersøge fænomenet sygeplejerskers oplevelse af deres psykiske
31
arbejdsmiljø i en tid med fokus på besparelser og effektivisering, tages der afsæt i
en fænomenologisk tankegang. Fænomenologien søger at frembringe og forstå
subjektets syn på fænomenet. Det findes at fænomenologien har været relevant ift.
at undersøge projektets problemformulering. For at få belyst problemformuleringen
til fulde, blev det klart at interviewguiden ikke var udfærdiget fyldestgørende.
Således ligger interviewguiden op til en generel undersøgelse af sygeplejerskers
psykiske arbejdsmiljø og ikke ift. besparelser og effektivisering.
Det ses at der i projektet ikke opnås mætning af data, hvilket skyldes projektets
omfang. Det har ikke været muligt at inddrage flere hospitaler end 2 samt 4
sygeplejersker. Hermed kan der umiddelbart ikke dannes generaliserbar viden, men
der vises med projektet en tendens, i og med at der ses en sammenfatning af flere
sygeplejerskers oplevelse af et fænomen. Det findes derfor relevant at undersøge
nærmere.
At informanterne til projektet er udvalgt fra forskellige hospitaler og afdelinger og
hermed har forskellige arbejdskulturer, giver projektet en vis overførbarhed.
Projektets fund gives større reliabilitet, idet der i projektet er anvendt flere teorier
til fortolkning af analysens fund.
Til sidst har vi valgt at anvende vurderingsredskabet VAKS1 på projektet. VAKS
giver et overblik over styrker og svagheder i projektet ved, at stille spørgsmål om
formelle krav, troværdighed, overførbarhed, konsistens og transparens. projektet
scorer 18,1 point, og iflg. vurderingsredskabet kan projektet hermed
anbefales(bilag 5). VAKS har bekræftet ovenstående diskussion af projektets
validitet og reliabilitet.
7. Konklusion
Dette projekt har fundet sin inspiration i oplevelser fra klinikforløb igennem
sygeplejerskeuddannelsen, samt historier frembragt i det offentlige mediebillede.
Her er der tegnet et billede af udkørte sygeplejersker, som bukker under for et alt
for stort arbejdspres på landets hospitaler, grundet årelange besparelser og
konstante krav om effektivisering. Dette giver ikke alene dårligt psykisk
arbejdsmiljø for sygeplejerskerne, men har også konsekvenser for patientsikkerhed
og patientkvalitet.
Vi kan på baggrund af litteratursøgningen konkludere at international og national
litteratur viser et øget arbejdspres for sygeplejerskerne grundet nednormeringer og
øget arbejdstid, som medfører stigning i utilsigtede hændelser. Der ses et stigende
antal sygefraværssager blandt sygeplejersker grundet stress. Samtidig kan det
konkluderes, at der i de kommende år kommer et stort pres på
1
VAKS - Vurdering af Kvalitative studier
32
sundhedsbudgetterne grundet stigende udgifter, til bl.a. medicin. Vi har derfor
fundet det relevant at undersøge, hvorledes sygeplejersker oplever deres psykiske
arbejdsmiljø i somatikken i en tid hvor der er stort fokus på besparelser og
effektivisering.
For at undersøge hvorledes sygeplejerskerne på landets hospitaler oplever deres
psykiske arbejdsmiljø, i en tid med fokus på besparelser og effektivisering, har
projektet haft en fænomenologisk tilgang. Empirien er indsamlet vha.
enkeltstående fænomenologiske interviews, som fremlægges ved citering og
efterfølgende diskuteres med teori. Da projektet er begrænset, er der i projektet
ikke opnået mætning af data. Vi kan derfor konkludere at projektet har en
begrænset generaliserbarhed, men at der ses en tendens, som vi mener lægger op
til yderligere undersøgelse.
Projektet bekræfter at der i dag ses et langt større arbejdspres. Således kan det
konkluderes at besparelser har medført nednormeringer og større kompleksitet hos
patienterne, som gør at arbejdspresset bliver større for den enkelte sygeplejerske,
hvis hverdag i dag er præget af travlhed. Det må konkluderes at når arbejdspresset
bliver stort må de enkelte sygeplejersker gå på kompromis med deres faglighed og
træffe beslutninger som kan få negative konsekvenser for kvaliteten af sygeplejen.
Det har vist sig at denne travlhed kan få konsekvenser i form af stress og dårligt
psykisk arbejdsmiljø.
Dog viser projektet, at det psykiske arbejdsmiljø ikke nødvendigvis bliver dårligt
når arbejdspresset bliver stort. Årsagen skal findes hos ledelsen og kollegerne på
afdelingen. Det kan konkluderes at ledelsen har et stort ansvar ift. strukturering og
organisering, samt anerkendelse af den enkelte medarbejder, og kollegerne har en
central rolle, da anerkendelse og samarbejde med kolleger, gør travlheden og
arbejdspresset mere udholdeligt. Vi konkluderer at svaret herpå skal findes i det
faktum, at vi som mennesker er sociale væsener og har et behov for at føle os som
en del af et fællesskab.
8. Perspektivering
Ovenstående fund skaber bekymring i forhold til de netop varslede besparelser i
Region Midt. Således blev der mandag d. 27. april 2015 fremlagt massive
besparelser for Region Midt, som vil løbe frem til 2019. Der sendes i denne
forbindelse et sparekatalog, udarbejdet af regionsrådet, i høring. Det forventes at
de endelige beslutninger om hvilke besparelser, der skal træde i kraft vil blive
besluttet i slutningen af juni 2015(36).
Sparekataloget lægger op til, at Region Midt skal spare 699 millioner kroner frem til
2019. Årsagen hertil skal særligt findes i ny og bedre medicin og behandlinger, da
33
dette giver store udfordringer i sundhedsbudgetterne, da udgifterne hertil er steget
massivt. Endvidere skal årsagen findes i form af nye hospitalsbyggerier i hele
Region Midt(37). Når det beskrives at medicinudgifterne presser
sundhedsbudgetterne voldsomt, skal det nævnes at der i 2014 blev indkøbt medicin
for 7 milliarder kroner i sundhedsvæsenet. Det tal forventes at blive fordoblet i
2020, så der her vil være en udgift på 14 milliarder kroner til medicin. Hvis ikke
sundhedsbudgetterne tilføres flere ressourcer til at dække merudgifterne til
medicin, eller der foretages en prioritering i forhold til indkøb af medicin, vil det
betyde at regionerne skal finde pengene ved at skære i
personaleomkostninger(38).
Tirsdag d. 12. maj 2015 starter forhandlingerne mellem regionerne og
finansministeriet om sundhedsbudgetterne for 2016(39). Regionernes formand
Bent Hansen, går til forhandlingerne med håb om, at der findes en løsning på de
stigende medicinudgifter. Hvis ikke der kan findes en løsning herpå, vil regionerne
være nødsaget til at skære i personaleomkostningerne. Således beskriver Bent
Hansen, at der allerede er sparekataloger ude i regionerne, som ikke kan undgå at
blive dramatiske, hvis regionerne skal finansiere de stigende udgifter. Regionernes
topprioritet ved forhandlingerne vil være at sikre kvaliteten i patientbehandlingen
og ikke mindst personalet til fortsat at kunne gøre dette(39).
Det synes næsten usandsynligt, at der kan spares yderligere på
personaleomkostningerne, således beskrives det af DSR og Danske Regioner
hvordan der allerede er skåret ind til benet. Nye besparelser vil forværre et i
forvejen kritisk belastet arbejdsmiljø, der slider på de ansatte og øger risikoen for
at der begås kritiske fejl(38).
Med henvisning til projektets fund, finder vi det svært at se, hvordan yderligere
besparelser kan indføres, da sygeplejerskerne allerede nu er stærkt presset.
Det findes særligt relevant, at der skabes et større fokus på besparelsernes
påvirkning af sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø, da dette projekt kun
undersøger få sygeplejerskers oplevelse. Deres oplevelser giver en indikation af, at
der bør foretages yderligere undersøgelser. Således finder vi det relevant med en
kvantitativ undersøgelse samt en større kvalitativ undersøgelse af sygeplejerskers
psykiske arbejdsmiljø.
I løbet af april og maj har DSR foretaget en stor spørgeskema undersøgelse af
sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred - SATH. Projektets fund viser
hermed, at denne undersøgelse har stor relevans.
Under afslutningen af dette projekt, ses der nu stort fokus på sygeplejerskers
psykiske arbejdsmiljø i mediebilledet. Dette skyldes økonomiforhandlingerne
34
mellem Regionerne og Finansministeriet. I den forbindelse har DSR lanceret en
kampagne “Tid til kvalitet”, som sætter fokus på sygeplejerskers arbejdsvilkår.
35
9. Litteraturliste
Referencer og litteraturliste er udarbejdet ud fra referencehåndteringssystemet
Vancouver.
9.1 Anvendt litteratur
1) Videncenter for arbejdsmiljø. Psykisk arbejdsmiljø [Internet]. Videncenter for
arbejdsmiljø; [Ukendt dato] [Besøgsdato 20. marts 2015].
Indhentet fra: http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Viden-omarbejdsmiljoe/Psykisk-arbejdsmiljoe
1 side
2) Dansk Sygeplejeråd. Psykisk arbejdsmiljø [Internet]. Dansk sygeplejeråd; 2011
[Besøgsdato 16. marts 2015].
Indhentet fra: http://www.dsr.dk/Arbejdsmilj%C3%B8/Psykiskarbejdsmilj%C3%B8/Sider/Psykisk-arbejdsmilj%C3%B8.aspx
1 side
3) Region Midt. Regionsrådet konstaterer behov for store besparelser i Region
Midtjylland [Internet]. Region Midt; 2015 [Besøgsdato 16. marts 2015].
Indhentet fra: http://www.rm.dk/omos/aktuelt/news_2015/januar/regionsradet-konstaterer-behov-for-storebesparelser-i-region-midtjylland/
2 sider
4) Danske Regioner. Styr på sygehusvæsenet - Derfor stiger udgifterne, Sådan
kan væksten holdes nede [Internet]. Danske Regioner; 2010 [Besøgsdato: 24.
marts 2015]. Indhentet fra:
http://www.regioner.dk/publikationer/%C3%B8konomi/styr+p%C3%A5+sygeh
usv%C3%A6senet
20 sider
5) Patrick, K, Lavery, JF. Burnout in nursing. Australian Journal of Advanced
Nursing. November 2007; 24(3):43-48.
6 sider
36
6) Happel, B, Dwyer, T, Reis-Searl, K, Burke, KJ, Caperchione, CM, Gaskin, CJ.
Nurses and stress: recognizing causes and seeking solutions. Journal of Nursing
Management, 2013; 21:638–647.
10 sider
7) Danske Regioner. God arbejdskraft i et stærkt sundhedsvæsen [Internet].
Danske Regioner; 2009 [Besøgsdato: 24. marts 2015].
Indhentet fra:
http://www.regioner.dk/publikationer/arbejdsgiver/god+arbejdskraft+i+et+st
%C3%A6rkt+sundhedsv%C3%A6sen
10 sider
8) Garret, C. The effects of nurse staffing patterns on medical errors and burnout.
AORN Journal, Juni 2008; 87(6):1191-1203.
12 sider
9) Andersen, TR, Wiegman, I-M. Kvalitet af sygeplejen og arbejdsmiljø i
sundhedssektoren - en dokumentationsrapport. Team Arbejdsliv. April 2008
[Besøgsdato: 18. marts 2015].
Indhentet fra: http://teamarbejdsliv.dk/projekter/publikationer/
85 sider
10) Dansk Sygeplejeråd. Arbejdsaftale Danske Regioner. Dansk Sygeplejeråd. 2011
[Besøgsdato: 20. marts 2015].
Indhentet fra:
http://shop.dsr.dk/Resources/Files/Arbejdstidsaftale_2011_web.pdf
44 sider
11) Danske Regioner. Fakta om sundhedsvæsenet - sundhedsvæsenet i tal. Danske
Regioner. 2014 [Besøgsdato: 23. marts 2015].
Indhentet fra:
http://www.regioner.dk/aktuelt/temaer/fakta+om+regionernes+effektivitet+og
+%C3%B8konomi/kopi+af+fakta+om+sundhedsv%C3%A6senet
1 side
37
12) Vahey, D C, Aiken, DH, Sloane, DM, Clarke, SP, Vargas, D. ’Nurse Burnout and
Patient Satisfaction’. Medical care. Februar 2004; 42(2):1-18.
18 sider
13) Weibel, K. Sygeplejersker presses til grænsen. Århus Stiftstidende [Internet].
September 2014 [Besøgsdato: 17. marts 2015].
Indhentet fra: http://stiften.dk/aarhus/sygeplejersker-presses-til-graensen
1 side
14) Albinus, NB. Stress tvinger sygeplejersker på førtidspension. Dagens medicin.
[Ukendt dato] [Besøgsdato: 18. marts 2015].
Indhentet fra: http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/stress-tvingersygeplejersker-pa-fortidspension/
1 side
15) Dyrberg, R., Nielsen, CS. Talsmand for patienter: Der sker fejl hver eneste dag.
AvisenDK. April 2015 [Besøgsdato: 20. april 2015].
Indhentet fra:
http://www.avisen.dk/talsmand-for-patienter-der-sker-fejl-hver-enesteda_318148.aspx
2 sider
16) Jones, JH, Treiber, LA. When Nurses Become the “Second” Victim. Nursing
forum - An independent voice for nursing. December 2012:47(4):286-291.
6 sider
17) Nielsen, HF, Vibjerg, T. Patienter oplever flere fejl på de fyldte sygehuse.
Jyllands Posten. Juni 2013 [Besøgsdato: 30. marts 2015].
http://jyllandsposten.dk/indland/ECE5561028/Patienter+oplever+flere+fejl+p%C3%A5+de+f
yldte+sygehuse/
2 sider
38
18) Patientsikkert Sygehus. Overraskende få patienter dør af fejl. Patientsikkert
sygehus. April 2013 [Besøgsdato: 24. marts 2015].
Indhentet fra: http://patientsikkertsygehus.dk/nyheder/forebyggeligedoedsfald-2013.aspx
1 side
19) Tatt, AD. “Jeg føler mig som et tæppe, der er blevet trampet på med beskidte
støvler”. Sygeplejersken 2008:(13):28-33.
6 sider
20) Ahler, J. Alvorlige problemer på sygehus. TvMidtVest. August 2014
[Besøgsdato: 17. marts 2015].
Indhentet fra: http://www.tvmidtvest.dk/indhold/sygehus-forsoemmerpatienter
2 sider
21) Dyrberg, R., Nielsen, CS. Sclerose-patient må selv læse journal: Lægen har
ikke tid. AvisenDK. April 2015 [Besøgsdato: 20. april 2015].
Indhentet fra:
http://www.avisen.dk/~/sclerose-patient-synd-for-laeger-ogsygeplejersker_318852.aspx
2 sider
22) Patientombuddet. Statistiske oplysninger om patientklager 2013.
Patientombuddet. December 2014 [Besøgsdato: 24. marts 2015].
Indhentet fra:
http://www.patientombuddet.dk/Publikationer/Patientklager/Aarsstatistik.aspx
22 sider
23) Birkler, J. Introduktion: Hvad er videnskabsteori? I: Birkler, J. Videnskabsteori:
En grundbog. 7. oplag. København: Munksgaard Danmark; 2010. s. 9-14.
5 sider
39
24) Hørmann, E. Litteratursøgning. I: S. Glasdam, K. Beedholm & Dansk
Sygeplejeråd (red.), Bachelorprojekter inden for dets undhedsfaglige område:
Indblik i videnskabelige metoder. København: Dansk Sygeplejeråd & Nyt
Nordisk Forlag; 2011. s. 36-46.
10 sider
25) Zahavi, D. Metodologiske grundtemaer. I: Zahavi, D. Fænomenologi. Roskilde
Universitets Forlag. 2003; s. 11-39.
30 sider
26) Dahlberg K, Dahlberg, H, Nyström, M. Interviews. I: Dahlberg K, Dahlberg, H,
Nyström, M. Reflective Lifeworld Research. 2 udg. 1. oplag. Sverige:
Studentlitteratur; 2008. s. 183-205.
22 sider
27) Northern Nurses’ Federation. Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i
norden. Vård i Norden. 2003:4(70): s. 1-19.
19 sider
28) Larsen, LE. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i
opgaver og projekter [Internet]. VIAUC; Oktober 2014 [Besøgsdato: 1. april
2015].
Indhentet fra: http://tinyurl.com/pu2uupx
5 sider
29) Birkler, J. Begrundelsesformer. I: Birkler, J. Videnskabsteori: En grundbog. 7.
oplag. København: Munksgaard Danmark; 2010. s. 66-82.
16 ider
30) Dahlberg K, Dahlberg, H, Nyström, M. Descriptive analysis. I: Dahlberg K,
Dahlberg, H, Nyström, M. Reflective Lifeworld Research. 2 udg. 1. oplag.
Sverige: Studentlitteratur; 2008. s. 241-275.
34 sider
31) Norlyk, A, Martinsen, B. Fænomenologi som forskningsmetode. Sygeplejersken.
2008:(13):70-73.
3 sider
40
32) Karasek, R, Theorell, T. The psychological work environment. I: Karasek, R,
Theorell, T. Healthy work - Stress, productivity, and the reconstruction of
working life. Basic books; 1990. s. 31-82.
51 sider
33) Steffensen, LL. Lederen er nøgleperson. I: Steffensen, LL. Ledelse uden stress Ledelsesredskaber til stresshåndtering. Børsens Forlag; 2002. s. 153-164.
11 sider
34) Steffensen, LL. Krigerne falder. I: Steffensen, LL. Ledelse uden stress Ledelsesredskaber til stresshåndtering. Børsens Forlag; 2002. s. 19-44.
25 sider
35) Zachariae, B. Fællesskab og sundhed: Sociale relationers betydning for
helbredet. I: Myzsak, A. & Nørby, S.(red.) Positiv psykologi – en introduktion til
videnskaben om velvære og optimale processer. 2. udg, 1 oplag. København:
Hans Reitzels Forlag; 2014. s. 189-222.
33 sider
36) Region Midt. Tid til besparelser [Internet]. Region Midt; [Ukendt dato]
[Besøgsdato: 11. maj 2015].
Indhentet fra: http://www.rm.dk/om-os/okonomi/spar1519/tidsplan/
1 side
37) Region Midt. Spareplan 2015-2019 [Videofil] [Internet]. Region Midt; April 2015
[Besøgsdato: 11. maj 2015].
Indhentet fra: http://www.rm.dk/om-os/okonomi/spar1519/
1 side
38) Kjeldtoft, SS. Kan man prissætte et menneskeliv. Information. Maj 2015
[Besøgsdato: 11. maj 2015].
Indhentet fra: http://www.information.dk/532701
3 sider
41
39) Ritzau. Regioner til finansminister: Medicin eller medarbejdere.
DenOffentligeDK. Maj 2015 [Besøgsdato: 11. maj 2015].
Indhentet fra: http://www.denoffentlige.dk/regioner-til-finansminister-medicineller-medarbejdere
2 sider
9.2 Baggrundslitteratur
Ahler, J. Alvorlige problemer på sygehus. [Videofil] [Internet]. TVMidtVest; August
2014 [Besøgsdato: 17. marts 2015].
Indhentet fra: http://www.tvmidtvest.dk/indhold/sygehus-forsoemmer-patienter
Arbejdstilsynet. Indsatser i 2013-2016 med fokus på psykisk arbejdsmiljø
[Internet].
Arbejdstilsynet; [Ukendt dato] [Besøgsdato: 16. marts 2015].
Indhentet fra: http://arbejdstilsynet.dk/da/tilsyn/saerlige-indsatser-psyk.aspx
1 side
Bjerregaard, NF. Hvor er modet til at prioritere i sundhedsvæsenet? [Internet].
Berlingske; April 2015 [Besøgsdato: 11. maj 2015].
Indhentet fra: http://www.b.dk/kommentarer/hvor-er-modet-til-at-prioritere-isundhedsvaesenet
2 sider
Bro, M. Spareplan i regionen – man bliver så træt, så træt [Internet].
JyllandsPosten; Maj 2015 [Besøgsdato: 11. maj 2015].
Indhentet fra: http://jyllandsposten.dk/aarhus/meninger/breve/ECE7693427/Spareplan+i+regionen++%E2%80
%93+man+bliver+s%C3%A5+tr%C3%A6t,+s%C3%A5+tr%C3%A6t/
2 sider
Dalhoff, M. Stop for nye medarbejdere i regionen [Internet]. JyllandsPosten; April
2015 [Besøgsdato: 25. april 2015].
Indhentet fra: http://jyllands-posten.dk/aarhus/erhverv/ECE7654625/Stop-for-nyemedarbejdere-i-regionen/
2 sider
42
Dalhoff, M. Lange udsigter til bedre arbejdsmiljø på AUH [Internet]. JyllandsPosten;
November 2014 [Besøgsdato: 4. maj 2015].
Indhentet fra: http://jyllandsposten.dk/aarhus/ECE7247806/Lange+udsigter++til+bedre+arbejdsmilj%C3%B8+
+p%C3%A5+AUH/
2 sider
Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Patientsikkerhed og kvalitetsarbejde - i en tid
med begrænset økonomisk vækst [Internet]. PatientsikkerhedDK; Marts 2011
[Besøgsdato: 23. marts 2015].
Indhentet fra:
http://patientsikkerhed.dk/media/563684/patientsikkerhed_og_kvalitetsarbejde_i_
en_tid_med_begraenset_oekonomisk_vaekst_2011.pdf
12 sider
Dansk Sygeplejeråd. DSR i skarp protest mod massive besparelser [Internet].
Dansk Sygeplejeråd; Juni 2014 [Besøgsdato: 16. marts 2015].
Indhentet fra:
http://www.dsr.dk/Kredse/Kreds%20Hovedstaden/Sider/Nyheder/2014%202%20k
vartal/DSR-i-skarp-protest-mod-massive-besparelser.aspx
2 sider
Dansk Sygeplejeråd. Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker [Internet]. Dansk
Sygeplejeråd; April 2013 [Besøgsdato: 16. marts 2015].
Indhentet fra: http://www.dsr.dk/Arbejdsmilj%C3%B8/Sygeplejerskersarbejdsmilj%C3%B8/Sider/Psykiske-arbejdsmilj%C3%B8-blandt-sygeplejersker2012.aspx
1 side
Dansk Sygeplejeråd. Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH)
[Internet]. Dansk Sygeplejeråd; April 2012 [Besøgsdato: 16. marts 2015].
Indhentet fra: http://www.dsr.dk/Artikler/Sider/SATH.aspx
1 side
43
Dansk Sygeplejeråd. Kvalitet af sygeplejen og arbejdsmiljø i sundhedssektoren,
Inspiration til drøftelser på arbejdspladsen [Internet]. Dansk Sygeplejeråd; April
2011 [Besøgsdato: 18. marts 2015].
Indhentet fra:
http://www.dsr.dk/Arbejdsmilj%C3%B8/Sider/Kvalitet%20og%20arbejdsmilj%C3
%B8/Kvalitet-i-sygeplejen-og-arbejdsmilj%C3%B8-.aspx
12 sider
Dansk Sygeplejeråd. Kære sygeplejersker - kend dine rettigheder! [Internet].
Dansk Sygeplejeråd; Juli 2010 [Besøgsdato: 20. marts 2015].
Indhentet fra:
http://www.dsr.dk/Kredse/Kreds%20Hovedstaden/Documents/Pjecer/Pjece_Arbejd
stidsaftalen_firkantet_juli2010.pdf
4 sider
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser. Den Landsdækkende
Undersøgelse af Patientoplevelser 2013. Den Landsdækkende Undersøgelse af
Patientoplevelser; April 2014 [Besøgsdato: 24. marts 2015].
Indhentet fra:
http://patientoplevelser.dk/sites/patientoplevelser.dk/files/dokumenter/filer/LUP/20
13/lup-national-rapport-2013.pdf
53 sider
Dyrberg, R, Nielsen, CS. Er du tryg ved kvaliteten på sygehusene, minister? Nej…
[Internet]. AvisenDK; April 2015 [Besøgsdato: 4. maj 2015].
Indhentet fra: http://www.avisen.dk/~/~/er-du-tryg-ved-kvaliteten-paasygehusene-minister-n_319879.aspx
3 sider
Dyrberg, R, Nielsen, CS. Sådan spotter du din stress [Internet]. AvisenDK; April
2015
[Besøgsdato: 4. maj 2015]
Indhentet fra: http://www.avisen.dk/~/~/~/saadan-spotter-du-dinstress_319465.aspx
1 side
44
Dyrberg, R, Nielsen, CS. Henrik Dam: Stress på sygehuse er chefernes ansvar
[Internet]. AvisenDK; April 2015 [Besøgsdato: 4. maj 2015].
Indhentet fra: http://www.avisen.dk/~/~/~/endnu-en-minister-gaar-ind-i-sag-omstress-paa-sygeh_319970.aspx
2 sider
Dyrberg, R, Nielsen, CS. Stressbombe: Sygeplejersker ender selv som indlagte
[Internet]. AvisenDK; April 2015 [Besøgsdato: 4. maj 2015].
Indhentet fra: http://www.avisen.dk/stressbombe-sygeplejersker-ender-selv-somindlagte_318721.aspx
2 sider
Dyrberg, R, Nielsen, CS. Personalet advarer: Dette sygehus er ikke patientsikkert
[Internet]. AvisenDK; April 2015 [Besøgsdato: 4. maj 2015].
Indhentet fra: http://www.avisen.dk/personalet-advarer-dette-sygehus-er-ikkepatientsik_316702.aspx
2 sider
Dyrberg, R, Nielsen, CS. SF til Hækkerup: I værste fald får du lig på bordet
[Internet]. AvisenDK; April 2015 [Besøgsdato: 4. maj 2015]
Indhentet fra: http://www.avisen.dk/~/sf-til-haekkerup-i-vaerste-fald-faar-du-ligpaa-bord_319929.aspx
2 sider
Finansministeriet. Aftale om regionernes økonomi for 2015: Flere penge til nye
behandlingsformer og milliarder til moderne sygehuse [Internet]. Finansministeriet;
Juni 2014 [Besøgsdato: 24. marts 2015].
Indhentet fra: http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2014/06/aftale-omregionernes-oekonomi-for-2015-flere-penge-til-nye-behandlingsformer-ogmilliarder-til-moderne-sygehuse/
1 side
45
Finansministeriet. Aftale om regionernes økonomi for 2015 [Internet].
Finansministeriet; Juni 2014 [Besøgsdato: 23. marts 2015].
Indhentet fra: http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2014/06/aftale-omregionernes-oekonomi-for-2015-flere-penge-til-nye-behandlingsformer-ogmilliarder-til-moderne-sygehuse/
1 side
Gaardmand, NG. Læger: Kommunerne er ikke klar til færre senge [Internet].
JyllandsPosten; April 2015 [Besøgsdato: 28. april 2015].
Indhentet fra: http://m.jyllands-posten.dk/indland/ECE7605047/L%C3%A6gerKommunerne-er-ikke-klar-til-f%C3%A6rre-senge/
2 sider
Glasdam, S. Afslutning af bachelorprokjektet. I: S. Glasdam, K. Beedholm & Dansk
Sygeplejeråd (red.). Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område:
Indblik i videnskabelige metoder. København: Dansk Sygeplejeråd & Nyt Nordisk
Forlag; 2011 s. 254-258.
4 sider
Halm, M, Peterson, M, Kandels, M, Sabo, J, Blalock, M, Braden, R, et al. Hospital
Nurse Staffing and Patient Mortality, Emotional Exhaustion, and Job Dissatisfaction.
Clinical Nurse specialist: The International Journal for Advanced Nursing Practice.
2005:19(5):241-251.
10 sider
Holst, C. Nødråb fra Sundhedsfolk: Vi KAN ikke løbe stærkere [Internet]. AvisenDK;
Maj 2015 [Besøgsdato: 11. maj 2015].
Indhentet fra: http://www.avisen.dk/noedraab-fra-sundhedsfolk-vi-kan-ikke-loebestaerker_322716.aspx
2 sider
Honneth, A. Behovet for anerkendelse - en tekstsamling. Hans Reitzel Forlag; 2003.
s. 7-97.
90 sider
46
Jørgensen, JS 2014, Politikere om hospitalsbesparelser: Ro på, de er jo ikke
vedtaget endnu [Internet]. Politiken; Maj 2014 [Besøgsdato: 18. marts 2015].
Indhentet fra: http://politiken.dk/indland/ECE2303445/politikere-omhospitalsbesparelser-ro-paa-de-er-jo-ikke-vedtaget-endnu/
3 sider
Kjærgaard, M. Pressede sygeplejersker er bange for at begå fejl [Internet].
Funktionærerne- og tjenestemændenes Fælles organisation; Oktober 2010
[Besøgsdato: 17. marts 2015].
Indhentet fra: http://www.ftf.dk/tr/tr-info/tr-info-2010/artikel/pressedesygeplejersker-er-bange-for-at-begaa-fejl/
1 side
Kok, L, Øtting, E. Tillidsmand frygter ukonkrete formuleringer i besparelseskatalog
[Internet] DrDK; April 2015 [Besøgsdato: 29. april 2015].
Indhentet fra:
http://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/2015/04/29/100218.htm
1 side
Kok, L, Øtting, E. Borgere protesterer mod kort høringsfrist [Internet]. DrDK; April
2015 [Besøgsdato: 29. april 2015].
Indhentet fra:
http://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/2015/04/28/065204.htm
1 side
Kristensen, TS. Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker [Internet]. Dansk
Sygeplejeråd; April 2013 [Besøgsdato: 18. marts 2015].
Indhentet fra: http://www.dsr.dk/Arbejdsmilj%C3%B8/Sygeplejerskersarbejdsmilj%C3%B8/Sider/Psykiske-arbejdsmilj%C3%B8-blandt-sygeplejersker2012.aspx
147 sider
Kvale, S, Brinkmann, S. Udførelse af et interview. I: Kvale, S, Brinkmann, S.
Interview - en introduktion til et håndværk. Hans Reitzel Forlag; 2009. s. 143-162.
19 sider
47
Kvale, S, Brinkmann, S. Transskription af interview. I: Kvale, S, Brinkmann, S.
Interview - en introduktion til et håndværk. 2. udg. 3. oplag. Hans Reitzel Forlag;
2009. s. 199-210.
11 sider
Lauridsen, JB, Chor, J. Ekspert: Region Midt lægger op til “fornuftige” besparelser
[Internet]. Berlingske; April 2015 [Besøgsdato: 27. april 2015].
Indhentet fra: http://www.b.dk/nationalt/ekspert-region-midt-laegger-op-tilfornuftige-besparelser
1 side
Laursen, A. Kan regionen spare sig til bedre kvalitet og bedre arbejdsmiljø?
[Internet]. ArbejderenDK; April 2015 [Besøgsdato: 27. april 2015].
Indhentet fra: http://www.arbejderen.dk/l%C3%A6serbrev/kan-regionen-sparesig-til-bedre-kvalitet-og-arbejdsmilj%C3%B8
1 side
Nielsen, CS. 101 påbud afslører: Stressbombe på landets sygehuse [Internet].
AvisenDK; April 2015 [Besøgsdato: 4. maj 2015].
Indhentet fra: http://www.avisen.dk/~/~/~/101-paabud-afsloerer-stressbombepaa-landets-sygehus_318360.aspx
3 sider
Nielsen, CS. Regionsboss til ansatte: I tror altid, der er ekstra penge [Internet].
AvisenDK; April 2015 [Besøgsdato: 27. april 2015].
Indhentet fra: http://www.avisen.dk/regionsboss-til-ansatte-i-tror-altid-der-erekstra_319543.aspx
2 sider
Nielsen, CS. Sygeplejersker: Det bliver bare værre og værre [Internet]. AvisenDK;
April 2015 [Besøgsdato: 27. april 2015].
Indhentet fra: http://www.avisen.dk/sygeplejersker-det-bliver-bare-vaerre-ogvaerre_318361.aspx
2 sider
Norlyk, A. Fænomenologi som forskningsmetode. Sygeplejersken. 2008:(13):7073.
3 sider
48
Nyhedsbureauet Newspaq. Kritik: Tilsyn misser sygelig stress på jobbet [Internet].
AvisenDK; April 2015 [Besøgsdato: 4. maj 2015].
Indhentet fra: http://www.avisen.dk/~/kritik-tilsyn-fanger-ikke-sygeligstress_319403.aspx
2 sider
Region Midt Spareplan 2015-2019 [Internet]. Region Midt; Maj 2015 [Besøgsdato:
11. maj 2015].
Indhentet fra: http://www.rm.dk/om-os/okonomi/spar1519/
1 side
Region Midt. Sparekatalog på vej [Internet]. Region Midt; Maj 2015 [Besøgsdato:
16. marts 2015].
Indhentet fra: http://www.rm.dk/om-os/okonomi/spar1519/?id=348662
1 side
Region Midt. Plancher fra temamøde i regionsrådet om udarbejdelse af sparekatalog
[Internet]. Region Midt; Februar 2015 [Besøgsdato: 16. marts 2015].
Indhentet fra: http://www.regionmidtjylland.dk/om+os/%C3%B8konomi/spar1519
57 sider
Region Midt. MED- og Arbejdsmiljøaftale [Internet]. Region Midt; [Ukendt dato]
[Besøgsdato: 16. marts 2015].
Indhentet fra: http://www.rm.dk/om+os/organisation/med+hjemmeside/med+og+arbejdsmilj%C3%B8aftale
1 side
Region Midt. Budget 2015 og budgetoverslag 2016-2018 [Internet]. 2014
[Besøgsdato: 18. marts 2015].
Indhentet fra:
http://www.regionmidtjylland.dk/om+os/%C3%B8konomi/budget+og+regnskaber/
budget+2015
197 sider
49
Ritzau. Sygeplejersker: Travlhed går ud over patientsikkerhed [Internet]. TV2
Nyhederne; Maj 2015 [Besøgsdato: 11. maj 2015].
Indhentet fra: http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2015-05-10-sygeplejerskertravlhed-gaar-ud-over-patientsikkerhed
1 side
Ritzau. Region Midtjylland skal spare 699 millioner frem til 2019 [Internet]. Ekstra
Bladet; April 2015 [Besøgsdato: 27. april 2015].
Indhentet fra: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/region-midtjylland-skalspare-699-millioner-frem-til-2019/5540711
1 side
Ritzau. S: Der er rigeligt med penge til supersygehuse [Internet]. MedWatch ; Maj
2015 [Besøgsdato: 27. april 2015].
Indhentet fra: http://medwatch.dk/Sygdom___Sundhed/article7612181.ece
1 side
Schmidt, AL. Kritik af spareplan på sygehuse:»Patienternes sikkerhed er på spil«
[Internet]. Politiken; Juni 2014 [Besøgsdato: 18. marts 2015].
Indhentet fra: http://politiken.dk/indland/ECE2307778/kritik-af-spareplan-paasygehuse-patienternes-sikkerhed-er-paa-spil/
2 sider
Skou-Hansen, PS. Sygeplejersker har for travlt [Internet]. TV2OJ; Februar 2015
[Besøgsdato: 24 april 2015].
Indhentet fra: http://www.tv2oj.dk/artikel/243466:Aarhus--Sygeplejersker-har-fortravlt?rss
1 side
Steffensen, LL. Ledelse uden stress - Ledelsesredskaber til stresshåndtering.
Børsens Forlag; 2002. s. 1-268.
269 sider
Stimpfel, AW, Sloane, DM, Aiken, LH. The Longer The Shifts For Hospital Nurses,
The Higher The Levels Of Burnout And Patient Dissatisfaction. Health Affairs. 2012:
31(11):2501–2509.
9 sider
50
Tv2 Lorry. Stress udløser 300 forandringer i kroppen [Videofil] [Internet] Tv2Lorry;
Januar 2015. [Besøgsdato: 11. maj 2015].
Indhentet fra: http://www.tv2lorry.dk/artikel/251423
Weibel, K. Hospitalsdirektør: Nye tiltag skal mindske presset [Internet]. Århus
Stiftstidende; September 2014. [Besøgsdato: 17 marts 2015].
Indhentet fra: http://stiften.dk/aarhus/hospitalsdirektoer-nye-tiltag-skal-mindskepresset
1 side
Zahavi, D. Fænomenologi. Roskilde Universitetsforlag; 2003 s. 1-109.
110 sider
1525 sider i alt
51
10. Bilagsfortegnelse
BILAG 1 – INTERVIEWGUIDE.................................................................................... 53
BILAG 2 – ANSØGNING OM TILLADELSE TIL DATAINDSAMLING............................... 54
BILAG 3 – INFORMATION TIL DELTAGERE ................................................................ 56
BILAG 4 – SAMTYKKEERKLÆRING ............................................................................ 58
BILAG 5 – VAKS, VURDERING AF KVALITATIVE STUDIER ......................................... 59
52
Bilag 1 – Interviewguide
Problemformulering:
Hvorledes oplever sygeplejersker ansat i somatikken i Region Midt, deres psykiske
arbejdsmiljø, i en tid med fokus på besparelser og effektivisering.
Hovedspørgsmål, til udforskning af fænomenet psykisk arbejdsmiljø

Kan du prøve at beskrive hvad du forbinder med et godt psykisk
arbejdsmiljø?

Kan du prøve at beskrive hvorledes du oplever dit psykiske arbejdsmiljø ?
Supplerende spørgsmål, til yderligere uddybning af fænomenet psykisk
arbejdsmiljø hvis ikke beskrevet under ovenstående

Kan du prøve beskrive hvilke faktorer du oplever der kan have indvirkning
på om det psykiske arbejdsmiljø opleves som godt eller dårligt?

Har du oplevet forandringer i dit psykiske arbejdsmiljø i de seneste år og i
så fald kan du prøve at beskrive disse?
53
Bilag 2 – Ansøgning om tilladelse til dataindsamling
Ansøgning til klinisk uddannelsessted om tilladelse til at foretage dataindsamling i
forbindelse med opgaver og projekter i/på: VIA University College Viborg –
Sygeplejerskeuddannelsen
I Perioden:
30/3-1/4 2015
Opgave/projekt:
Bachelorprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen, Viborg
Formål:
At sætte fokus på sygeplejerskernes arbejdsvilkår i en tid med pres på offentlige
budgetter
Problemformulering:
Hvorledes oplever sygeplejersker ansat i somatikken i Region Midtjylland, at de
forestående besparelser og krav om øget effektivisering, påvirker deres psykiske
arbejdsmiljø.
Dataindsamlingsmetode: (sæt x)
Interview af enkelt
personer:
X
Gruppeinterview:
Spørgeskema:
Observation:
Andet:
Deltagere:
Hvilken gruppe?
Fagpersonale
Sygeplejersker
Hvor mange?
To sygeplejersker til to individuelle
interviews á 15-30 minutters
varighed.
Patienter i et
bestemt afsnit eller
med en bestemt
diagnose
Andre
54
Information til deltagerne:
Hvornår?
Hvem informerer?
Der gives mundtlig
Ca. en uge inden
Afdelingssygeplejersk
information
interviewet.
en
Hvornår udleveres det?
Hvem udleverer
det?
Der gives skriftlig
Ca. en uge inden
Afdelingssygeplejersk
information
interviewet.
en
Med venlig hilsen
Navn og Studienummer:
Sidsel Ross, 190575
Lisette Lei Tønnesen, 195905
Uddannelsessted:
VIA University College, Campus Viborg
E-mail adresse og telefon:
Sidsel Ross
Lisette Lei Tønnesen
[email protected]
[email protected]
53 37 21 32
60 19 22 85
Ovenstående er godkendt af
Vejleder: (underviser) Sarah Midtgård Grau
Uddannelsessted: VIA University College, Campus Viborg
E-mail adresse og telefon: [email protected] tlf: 87 55 22 17
Vejleders underskrift:
Den ansvarlige kliniske leder:
Undertegnede imødekommer hermed ovennævnte ansøgning:
Dato:_ 31/3 2015 Navn:
_____________
Undertegnede kan desværre ikke imødekomme ovennævnte ansøgning
Dato: 31/3 2015
Navn: ___________
VIA, SFH Sygeplejerskeuddannelsen
55
Bilag 3 – Information til deltagere
Information om deltagelse i opgaver og projekter i sygeplejerskeuddannelsen
Vi er studerende ved Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg.
I forbindelse med vores studium er vi i gang med at udarbejde en opgave, der
omhandler:
Med udgangspunkt i DSR’s forestående undersøgelse om sygeplejerskers
arbejdsmiljø, ønsker vi at foretage et mere kvalitativt studie af, hvorledes
sygeplejersker i somatikken oplever at besparelser og krav om øget effektivisering,
kan påvirke sygeplejerskens psykiske arbejdsmiljø.
Formålet bliver hermed at sætte fokus på sygeplejerskernes arbejdsvilkår i en tid
med pres på de offentlige budgetter.
Vi har til dette formål brug for at få kontakt med to sygeplejersker, som vi vil
interviewe omkring ovenstående problematik.
Interviewet vil forløbe som et fænomenologisk interview. Det vil sige, at interviewet
består af få åbne spørgsmål som vi vil bede dig om at besvare så nuanceret som
muligt. Formålet med denne interviewform er, at vi ønsker at høre dine oplevelser
om emnet.
Vi vil spørge om du vil deltage i opgaven på følgende betingelser:

Din deltagelse er frivillig, og du kan til enhver tid trække dig fra deltagelse.
Hvis du trækker dig, vil ingen af de informationer, du har bidraget med blive
anvendt.

Dine oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anonymt.

Oplysninger der indgår i opgaven/projektet vil blive opbevaret forsvarligt
indtil opgaven/projektet er afsluttet. Herefter slettes/makuleres alle
oplysninger.

Der er ingen risici forbundet ved deltagelse i opgaven/projektet.
Såfremt du har spørgsmål og eller problemer i forbindelse med din deltagelse, kan
du kontakte:
Sidsel Ross
Lisette Lei Tønnesen
[email protected]
[email protected]
53 37 21 32
60 19 22 85
56
Såfremt du vil deltage bedes du underskrive en samtykkeerklæring.
Vejleder er: Sarah Midtgård Grau____
Arbejdstelefonnummer: 87 55 22 17____
Arbejds- E-mail: [email protected]___
Underskrift:
Med venlig hilsen
Sidsel Ross og Lisette Lei Tønnesen
57
Bilag 4 – Samtykkeerklæring
Samtykkeerklæring i forbindelse med opgaver/projekter i
sygeplejerskeuddannelsen
Vedrørende opgave/projekt: Bachelorprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen, Viborg
Udarbejdet af: Sidsel Ross og Lisette Lei Tønnesen
Formålet med opgaven/projektet: At sætte fokus på sygeplejerskernes
arbejdsvilkår i en tid med pres på offentlige budgetter.
Opgavens/ projektets problemformulering: Hvorledes oplever sygeplejersker ansat i
somatikken i Region Midtjylland, at besparelser og krav om øget effektivisering, kan
påvirke deres psykiske arbejdsmiljø.
Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående opgave/projekt. I
den forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af de studerende, der udarbejder
opgaven/projektet.
Jeg er blevet informeret om:
1. At deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse.
2. At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse.
3. At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan
genkendes.
4. At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet.
5. At der ingen risici er ved at deltage i projektet.
Navn:________________________________Underskrift og dato: _______________________
58
Bilag 5 – VAKS, Vurdering af Kvalitative studier
Titel på artiklen:
Psykisk arbejdsmiljø – Når besparelser medfører at arbejdspresset bliver for stort
Vurderet af:
Sidsel Ross og Lisette Lei Tønnesen
Formelle krav
Vurdering
Helt uenig
1
2
helt enig
3
4

Baggrunden for
undersøgelsen er beskrevet
via eksisterende litteratur.
X

Det fremgår hvorfor
undersøgelsen er relevant.
X

Det er beskrevet hvordan
informeret samtykke,
frivillighed og anonymisering
af data er overholdt (Helsinki
deklarationen).
X

Det er beskrevet om der er
relevante godkendelser (fx
Datatilsyn, Etisk komité).


Problemstillingen
er udarbejdet ud
fra eksisterende
litteratur.
Projektets
relevans er
begrundet ift. et
samfundscurologisk- og
patientologisk
perspektiv.
Etiske
retningslinjer for
Sygeplejeforskning
i Norden er
beskrevet og
anvendt.
Ej relevant –
bachelorprojekt.
Forskerne har beskrevet
hvordan undersøgelsen kan
påvirke informanterne.
Forskeren har beskrevet hvad
man vil gøre, hvis
undersøgelsen påvirker
deltagerne uhensigtsmæssigt.
Kommentarer og
begrundelser
X
Den
interpersonelle
relation er
beksrevet under
interviewet.
X
I alt point: 16/6 = 2,6
59
Troværdighed
Helt uenig
1
2
helt enig
3
Kommentarer og
begrundelser
4

Formålet er klart beskrevet.
X

Metoden er beskrevet.
X

Metoden er begrundet.
X

Metoden er velvalgt i forhold
til formålet.
X

Der er en beskrivelse af
hvordan data blev registreret
(digitalt, video, notater,
feltnoter osv.).
X

Der er anvendt triangulering.

Forskningsprocessen er
beskrevet.
Langt og
fyldestgørende
metodeafsnit.
Der er beskrevet
hvorfor
fænomenologien
er særlig relevant
ift. formålet.
X
X
I alt point: 27/7 = 3,9
60
Overførbarhed
Vurdering
Helt uenig
1
helt enig
2
3
4

Udvælgelse af informanter
eller kilder er beskrevet.
X

Der er en beskrivelse af
informanterne.
X

Det er begrundet hvorfor
disse informanter skal
deltage.
X

Konteksten (det sted og den
sammenhæng forskningen
foregår i) er beskrevet.

Det er beskrevet hvilket
tilhørsforhold
forskeren/forskerne har til
konteksten samt til
informanterne.
Konsistens
Der er beskrevet en logisk
sammenhæng mellem data
og de temaer, forskeren har
udviklet.
Relevant
information er
beskrevet.
X
X
I alt point: 19/5 = 3,8
Helt
uenig___________helt
enig
1

Kommentarer og
begrundelser
2
3
4
X

Der er en beskrivelse af
analyseproces.
X

Der er en klar fremstilling af
fundene.
X

Fundene er troværdige.
X
Kommentarer og
begrundelser
Der forefindes
beskrivelse af
dataanalysemetode.
61

Eventuelle citater er
resonable/understøttende
for tolkningen.

Der er overensstemmelse
mellem undersøgelsens
fund og konklusioner.
X
X
I alt point: 24/6 = 4
Transparens
Vurdering
Helt uenig
1
helt enig
2
3
Kommentarer og
begrundelser
4

Forskeren har beskrevet sin
baggrund og sine
antagelser eller
forforståelse.
X

Der er henvist til en
teori/teoretiker (man kan
se hvem der har inspireret
til analysen).
X

Der er en beskrivelse af,
om temaer udsprang af
data eller om de var
formuleret på forhånd.

Det er beskrevet hvem der
gennemførte
undersøgelsen.

Der et beskrevet hvordan
forskeren deltog i
forskningsprocessen

Forskeren har beskrevet,
om hans/hendes position
har betydning for fundene.
X
X
Forforståelsen er
klart beskrevet i
metodeafsnittet.
Teorien er først
koblet på i
diskussionen.
Der er en klar
beskrivelse af
dataanalysemetoden.
Sygeplejestuderendes
bachelorprojekt –
beskrevet flere steder
i projektet.
Særligt synligt ifm.
beskrivelsen af de
foretagede
interviews.
X
X
Fænomenologisk
studie –
forforståelsen er
beskrevet
I alt point: 23/6 = 3,8
62
Kan du anbefale denne artikel?
Anbefales
(≥ 15)
18,1 - Projektet kan anbefales
Anbefales med forbehold (≥ 10 < 15)
Anbefales ikke (< 10)
63