1. No category


SEKTIONEN FOR STX OG HF
Oktober 2015
Årsberetning 2015
Status på dansk - vigtige diskussioner/debatemner
Bestyrelsen 2015 og valg til en ny bestyrelse med start 2016
Medlemsstatus
Udgivelser
Kurser
Dansk Noter
Samarbejder - bl.a UNI-netværk
Nordisk samarbejde
Økonomi
Status på dansk - vigtige diskussioner/debatemner
Bestyrelsen mødes ca. en gang hver måned. Siden sidste årsmøde har dagsordenen rummet
blandt andet følgende diskussioner af danskfaget:
Reformudspil og dansk som dannelsesfag
I sidste årsberetning fortalte vi om hvordan bestyrelsen i august 2014 havde skrevet til Folketingets Børne- og undervisningsudvalg om den ulige fordeling af elevtid mellem A-fagene.
I januar 2015 skrev vi igen. Denne gang om regeringens udspil til en reform af gymnasiet. Man
får ikke svar fra et udvalg, og der blev jo som bekendt udskrevet valg, men bestyrelsen vil fortsat
arbejde for en gymnasieskole med et bredt alment dannelsesfokus hvor danskfaget står centralt.
Vores brev udgjorde leder i Dansk Noter, og uddrag herfra kan læses i nærværende årsberetning.
Vi påpegede blandt andet med henvisning til daværende kulturminister Marianne Jelveds egne
ord: “Mening kan aldrig kun komme fra rationalitet. Rationalitet kan vise os den letteste vej til
målet, men den kan aldrig fortælle os hvor vi skal hen. Det er derfor kunst og arkitektur er vigtigt
i verden…” at gymnasieskolen og de unge har brug for de brede dannelsesfag. I regeringens udspil til justeringen af de gymnasiale uddannelser var andre dagsordener på spil. Uddannelserne
skal effektiviseres. “Effektiv læring” er det nye vi skal sigte efter. Man tænkte mens man læste
udspillet: hvem kunne mon ønske ineffektiv læring?
Vi mener i Dansklærerforeningen at der var gode ideer i regeringens udspil. Vi vil gerne støtte at
samle studieretninger til fagpakker med flere A-niveauer, at arbejde med omlagt skriftlighed med
 DANSKLÆRERFORENINGEN
CVR 13612528
RATHSACKSVEJ 7
1862 FREDERIKSBERG C
[email protected]
WWW.DANSKLF.DK
TLF.: 33 79 00 10
vejledning og feedback, at forbedre overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, og
vi kan tilslutte os forsøg med nye eksamensformer og med et fokus på anvendelse og innovation.
Det som undrede os var det der manglede i udspillet. Danskfaget fx. Fordybelsen. De kreative fag.
De andre “traditionelle” dannelsesfag hvor tyngden ligger i det historiske blik, den eksistentielle
undren og den demokratiske etik og kritik.
Vi kunne ønske os at politikerne turde diskutere dannelse i stedet for så kraftigt at dyrke en bestemt type af dannelse som den vigtigste, nemlig den man forestiller sig er den mest effektive og
rationelle i et studievalgs-perspektiv. Hvor er bud på et nyt dannelsesbegreb? En kritisk, digital
dannelse eller mediedannelse fx?
Danskfaget kan bidrage med perspektiv og spørgsmål. I dansk arbejder vi med tekster hvor eleverne styrker deres evne til indlevelse, oplevelse og empati. Eleverne lærer at det giver en forskel
hvilke ord der anvendes, i hvilken kontekst noget ytres, og hvordan man kan anvende sproget til
et væld af formål. De trænes i fordybelse i en tid hvor fordybelsen måske trues af det stadigt voksende online-liv.
Det kritiske blik, fordybelsen og sprogbevidstheden trænes i tekstlæsningen og i det skriftlige arbejde. I regeringsudspillet understreges to vigtige sider af skriftligheden som danskfaget også
prioriterer, nemlig at skriftlighed handler om udtryksevne og om at lære gennem det skriftlige.
Når vi skriver i dansk, arbejder vi med den skrivning der støtter elevernes tænkning, fordybelse
og hukommelse. Samtidig har vi fokus på at kommunikere om fag og om sager i bredere forstand
og på at kunne analysere og vurdere andres og sin egen skriftlige produktion. På den måde er der
et metalag om skriftlighed når vi arbejder med skriftlighed i danskfaget.
Regeringsudspillet markerede en vilje til at integrere det mundtlige og det skriftlige mere hensigtsmæssigt, og det afspejler i høj grad hvad vi i Dansklærerforeningen har argumenteret for siden indførelsen af elevtiden. Det styrker læringen at bearbejde det faglige stof skriftligt. Motiverende er det også for eleverne når det de skriver om i deres afleveringer ikke er løsrevet fra det
fælles. De kan med fordel skrive på stof der er undersøgt og gjort interessant i klassen, ligesom
de kan kommunikere deres faglige undersøgelser i genrer og medier der findes uden for skolen fx
i blogs.
Hadefuld tale på Facebook, satire, spin, provokerende kunst og livsfarlige ytringer er en konkret
og drabelig virkelighed som eleverne er vidner til og deltagere i. Vi kan i dansk gøre denne virkelighed til genstand for analyse og afprøve måder at færdes i den på. Danskfaget er nemlig et anvendelsesorienteret fag trods fordomme om det modsatte. Det afhænger af synet på anvendelighed. Danskfaget har som ambition at gøre eleverne til reflekterede og dermed dannede sprogbrugere. Eleverne møder gennem faget et dobbelt blik - et der tager udgangspunkt i tilværelsen
her og nu, og et der ser tilværelsen i et historisk perspektiv. Eleverne bliver livsduelige og sprogduelige, og deres kritiske sans styrkes.
Danskfaget er på den måde anvendelsesorienteret og virkelighedsnært, men det er en anden
form for anvendelse, en anden form for nytte der tilbydes. Danskfaget lover ikke nemme svar,
men det giver mulighed for svar. Det stiller spørgsmål med udgangspunkt i livet her og nu; hvor
kommer vi fra, og hvor skal vi hen?
Side 2/11
Bestyrelsen havde derfor en række spørgsmål til den daværende regering og til Folketingets Børne- og undervisningsudvalg. Her er overskrifterne:
1. Hvorfor fokuseres så ensidigt på den naturvidenskabelige dannelse og den logiske? Vi argumenterede for at almendannelse fordrer mere end matematiske færdigheder og rationalitet.
2. Er I opmærksomme på at danskfagets elevtid er begrænset? Vi argumenterede for at Danskfagets elevtid bør hæves.
3. Betyder de nye formuleringer om studieretningerne at dansk og historiefaget stilles lige med
de andre A-niveauer i studieretningerne? Kan det få betydning for SRP? Vi argumenterede for at
Danskfaget er et studieretningsfag og bør betragtes derefter.
Omlagt skriftlighed
Vi har i Dansklærerforeningen aktivt støttet udviklingen af “omlagt skriftlighed”, herunder øget
skrivetid med vejledning.
Det er vores indtryk at arbejdet med gen-afleveringer og feedback på udkast er noget mange lærere arbejder med, men organiseringen af det og den måde hvorpå vi giver feedback er stadig
under udvikling. Omlagt skriftlighed er en strukturel mulighed for at føje skriftligheden til arbejdet i undervisningstiden og fokusere på vejledningen undervejs. Det er en vigtig mulighed for at
få ændret vores måder at stille opgaver på, lade eleverne arbejde med at skrive og vores måder
at give feedback på. Men det er tidskrævende. Ledelserne må tænke over om dette er et udviklingsprojekt eller et spareprojekt. Oplevelsen er man er presset. Det har også været presset at
skulle rette, kommentere og give karakterer på et opgavesæt, men det har føltes som en frihed
at man kunne gøre det i sin egen tid hjemme. Det tager ikke mindre tid at sidde med eleverne og
give vejledning og bagefter give en ny type af kommentarer når den endelige aflevering kommer.
Udviklingen af de nye feedback-metoder er vigtig, og det samme er tiden hertil. For at vi ikke blot
overfører gamle vaner på nye flasker. Fokuseret feedback er vigtigt. At træne eleverne i at spørge
der hvor de er i tvivl. Det kræver at eleverne udvikler et nyt mere reflekteret blik på deres egen
skrivning. Der skal mod til at sige jeg er i tvivl her, i stedet for at sige jeg vil gerne have en høj karakter. At vise de steder hvor man ikke er sikker, er ikke med i en kultur hvor fokus er på præstationer og karakterer. Det skal udvikles hos eleverne og kræver tillid til processerne. Nogle skoler
arbejder med portfolioer hvor eleverne gemmer deres udkast, deres fokuserede spørgsmål og
kommentarerne.
Mange af vores elever er dygtige skribenter allerede når vi møder dem i 1g. Men for andre er koderne i skriftsproget afsindigt svære at lære. Det kræver timers træning og stor udholdenhed at
komme til at mestre et hæderligt skriftligt dansk. Og disse elever kunne vi hjælpe endnu mere
end vi gør i forvejen hvis vi havde tid til det.
Dansk som et studieretningsfag
At det gøres tydeligt at dansk er et studieretningsfag, omend det ikke er det fag der tegner eller
profilerer retningen. Det har været uklart siden indførslen af studieretningsgymnasiet hvordan
dansk (og historie) blev betragtet. Ind imellem er der på ulden vis blevet skelnet mellem Aniveauer i studieretningen og A-niveauerne udenfor. Som A-niveau kan danskfaget bidrage til
fordybelsen i studieretningen lige så vel som de andre A-niveauer som alle klassens elever har.
Side 3/11
Derfor har vi også opfordret til at man fremover vil kunne stille opgaver i SRP med udgangspunkt
i alle studieretningens A-niveauer, og at studieretningernes profil tydeligere tones i de obligatoriske A-fag. Hvis dansk sidestilles med de øvrige A-niveau fag i SRP-sammenhæng, vil det være med
til at konkretisere og anskueliggøre danskfagets bredde og anvendelighed for eleverne.
Større timepulje til elevtid i dansk
Dansk er født A-fag. Det betyder at dansk er et blandt mindst 4 fag som eleverne skal have på allerhøjeste niveau i gymnasiet. Andre fag på A-niveau kan være engelsk, matematik, samfundsfag
etc. Der er den afgørende forskel på dansk som A-fag og de øvrige at den samlede tid eleverne
skal bruge for at lære de skriftlige koder er væsentligt mindre i dansk. På 3 år skal eleverne i
gymnasiet aflevere danskopgaver der svarer til samlet 75 timers arbejde. I samfundsfag er det
110 timer. Hvis en elev vælger at hæve tysk til et A-fag i 3g, skal hun alene i 3g aflevere skriftlige
tyskopgaver svarende til 70 timers hjemmearbejde. Næsten det samme som vi har til rådighed på
3 år. Dansk bør ligestilles med de andre A-niveau-fag.
Der har i løbet af året været mange kommentarer til studenternes skrivefærdigheder fra aftagerne på de videregående uddannelser. Flere melder om at eleverne kommer med dårlige evner til
at skrive længere argumenterende tekster. En pointe vi i Dansklærerforeningen har fremhævet i
gennem mange år.
I forlængelse af denne diskussion overvejede vi om man kunne tænke sig en øgning af danskfagets elevtimer ved at styrke fagets rolle i arbejdet med den akademiske skrivning som ikke er tydelig i fagets skriftlighedsdimension. Derfor skrev vi i foråret et brev til daværende undervisningsminister Christine Antorini med overskriften: Oplagt skriftlighed. Vi skrev til ministeren at
vi meget gerne vil være med til at nytænke elevernes skriveprocesser.
Som dansklærere oplever vi at ansvaret for at løfte elevernes skrivekompetencer ude på skolerne
i realiteten ligger hos os. Omvendt er det også vores oplevelse at vi med den noget større og mere varierede elevgruppe vi modtager i det moderne gymnasium, står med en opgave der kræver
flere ressourcer hvis vi skal have alle med.
I 1g har vi et kortere forløb om skriftlighed hvor eleverne lærer de basale retningslinjer for
skriftlig kommunikation på et højere abstraktionsniveau end de er vant til. Det præsenterer
eleverne for skriveprocessen, og det lægger op til den formelle skriftlighed som vi gerne vil
lære dem de kommende tre år. Vi overvejede og spurgte ministeren om man kunne tænke sig at
dette forløb var det første af to skrivekurser som eleverne oplever i deres gymnasietid.
Vi foreslog ministeren at forløbet i 1g følges op af et forløb i 3g der samler op på den
akademiske skriveproces. Forløbet skulle sætte streg under studieforberedende skrivning og sætte de ting på plads for eleverne som de har arbejdet med i AT, DHO, SRO og kunne ligge inden
SRP.
Svaret fra ministeren kom den 16-3 2015. Ministeren skrev bl. a: “Jeg har læst jeres forslag og er
glad for, at I i Dansklærerforeningen tænker med i bestræbelserne på at forbedre gymnasieelevernes skriftlige kompetencer. Skriftlige kompetencer er en vigtig del af elevernes samlede studiekompetence, og det er en opgave, som de enkelte fag ikke kan løfte alene. Derfor er det i
gymnasiet en fælles opgave, hvor alle fag bidrager til at udvikle elevernes skriftlige kompetencer.
Et skriftlighedsforløb i dansk i 3.g indgår ikke i udspillet, da det i stedet sætter fokus på at udvikle
elevernes skriftlige kompetencer ved at omlægge en del af det skriftlige arbejde. Det sikrer, at
eleverne kan få vejledning undervejs i skriveprocessen, og hjælpe eleverne til at blive dygtigere
samlet set.”
Side 4/11
I bestyrelsen ser vi jo ikke de to ting som modsætninger - og siden er der kommet en ny regering.
Vi vil afvente med nysgerrighed hvad den barsler med.
Litteraturhistoriens stilling
Vi har i bestyrelsen bl.a på sidste årsmøde argumenteret for tematiske læsninger og brug af litteraturhistorien fx i tværfaglige samarbejder. I det forløbne år har vi været inviteret til møde i Netværk for NYlitteraturhistorie. Vi er enige med netværkets medlemmer i at litteraturhistorien er
en helt særlig vej til indlevelse og empati med en verden der er større og anderledes end nutidens. Vi er imidlertid ikke så bekymrede for litteraturhistorien som netværket er. Og vi er ikke
bekymrede for faget, vi mener at vi har et tidssvarende danskfag, der dog hele tiden bevæger sig.
Litteraturhistoriens stilling er forandret i faget, men bestemt ikke væk. En nytænkning foregår og
den vil vi gerne, bl.a ved hjælp af kurser og udgivelser, være med til at kvalificere.
Brainstorm på danskfagets status
Når vi i bestyrelsen holder møder med fagkonsulenten tillader vi os at tænke faget vidt og bredt.
Mundtlig og skriftlig eksamen:
Vi har foreslået et forsøg med bedre kobling af det mundtlige og skriftlige arbejde - kunne man
tænke sig forsøg med mundtlig eksamen i dansk hvor eleverne kom til eksamen med en portfolio
ligesom de gør i billedkunst. Med sig kunne de bringe et udvalg af skriftlige opgaver som de har
skrevet i forlængelse af de forløb som de til den mundtlige eksamen kan trække spørgsmål i.
Samarbejde på tværs af fag:
I Dansklærerforeningen er vi ikke i tvivl om at flerfagligt samarbejde er et plus for faget dansk. De
kan understøtte litteraturhistoriske nedslag, tematiske læsninger, arbejdet i fagets mediedimension og at faget går sammen med andre fag og samarbejder om udforskning af sager. Organiseringen af AT er ikke altid optimal og synopsen bliver ikke altid udnyttet som et skriftligt arbejde
der kan understøtte tænkning, faglig fordybelse og skriftlige kompetencer fx inden for akademisk
argumentation. Nogle steder bliver AT et metoderidt uden faglig grund. Det findes endda omtalt
som et metodefag nogle steder og i så fald bliver det flerfaglige samarbejde en abstrakt konstruktion. Det flerfaglige samarbejde må kunne tænkes så det styrker den faglige fordybelse, og samtidig sætter eleverne i stand til at udforske, fokusere og arbejde reflekteret med stoffet. Et perspektiv der både rummer dannelse og kompetencer.
Innovation
Hvis innovation skal ind i danskfagets læreplan skal det være tænkt sammen med fagets dele, fx
som en arbejdsmetode hvor fagets tre stofområder kan mødes i en undersøgelse. Vi tænker innovation som en kreativ og anvendelsesorienteret tilgang til danskundervisningen.
Medie-stofområdet
Mediedelen af danskfaget har været til diskussion i løbet af de senere år. Hvordan adskiller det
som danskfaget skal på det mediemæssige område sig fra andre fag, fx mediefag. I Mediefag arbejder de med fiktionsfilm og journalistik ganske som os, men mediefagligheden er alligevel en
anden. Mediefag er et æstetisk fag, denne del af mediedimensionen er også inkluderet i dansk,
men danskfagets fokus på kommunikation og medier giver et andet perspektiv. Danskfaget er det
eneste fag som arbejder med netbaseret kommunikation som et felt for sig. Her har vi en helt
særlig dannelsesrolle.
Side 5/11
Tegnsætning og sproglig korrekthed
Kommaer eller ej - en diskussion af vigtigheden af at arbejde med sprogrigtighed lægger vi op til i
slutningen af den mundtlige beretning så vi kan vende det med årsmødets deltagere. Vores holdning i bestyrelsen er at det er elevernes kommunikative færdigheder som er i fokus. Vi kunne ønske os at de kan lære at lave afsnit og sætte punktummer på en måde som skaber overblik, dynamik og klarhed i deres skrifter. Er det tidssvarende for et krav om sproglig korrekthed? Vi har i
løbet af året udtalt os til Gymnasieskolen og aviserne på spørgsmål om sproglig korrekthed og
dansklærerens rolle. Kan vi undgå at være dem med de røde streger? Hvordan kan vi indarbejde
et pragmatisk syn på sprog i brug i vores arbejde med elevernes sprogrigtighed?
Bestyrelsen 2015 og valg til en ny bestyrelse med start 2016
I bestyrelsen for Dansklærerforeningens sektion for stx og hf har gennem det forløbne år siddet
12 flittige diskussionslystne og nysgerrige danskkolleger som laver et fantastisk frivilligt arbejde
for danskfaget i gymnasiet.
Bestyrelsen mødes ca en gang om året og deltager desuden i diverse møder og konferencer med
samarbejdspartnere.
Den 1. januar 2016 konstitueres en ny bestyrelse. I ulige år er der valg til bestyrelsen. 4 tidligere
medlemmer træder ud og samtidig er der 4, der har meldt at de gerne træder ind. Det er bestyrelsens holdning at vi ikke skal spilde gode kræfter, vi håber derfor på at alle interesserede vil
kunne finde en plads i det netværk af frivilligt arbejde som er muligt i foreningen. Der er 5 regionsrepræsentanter som laver et vigtigt arbejde med kurser i regionerne ligesom Dansk Noter laves af frivillige redaktører. Tidligere har vi i sektionens bogudvalg inddraget dansklærere med lyst
til at udvikle foreningens udgivelser.
Medlemsstatus
Vi har gennem de sidste år fået nye medlemmer, men foreningen mister i øjeblikket flere medlemmer end der melder sig ind. Vi er i samme båd som de andre faglige foreninger, men det bekymrer os. Tiltrækning af flere nye medlemmer og initiativer til at holde på de gamle har været
på bestyrelsens dagsorden i de seneste år. Vi har diskuteret om medlemmerne føler de får nok
for deres kontingent, om vi skal lave ordninger med medlemstilbud. Det sidste års tid har nye
medlemmer eksempelvis modtaget en bog-gave ved indmeldelse. Vi har i øvrigt diskuteret om
foreningens hjemmeside skal lukkes for ikke-medlemmer og om adgangen til netudgaven af
Dansk Noter også kun skal være for medlemmer. Det tænker vi til dels kunne være med til at vise
værdien i det vi laver. Men bestyrelsens holdning har til nu været at det vigtigste for os - og vores
primære opgave - er at skabe netværk og sikre videndeling. Vi har indtil nu regnet det for en stor
værdi at dansklærere fx kan finde Dansk Noter på nettet sådan at Dansk Noter bliver et aktiv i
danskfagets udvikling. Derfor har vi kæmpet imod at kun medlemmer kan finde Dansk Noter.
Men vi ved ikke om dette holder i længden. At udvikle danskfaget og give mulighed for tidssvarende efteruddannelse står øverst på listen over bestyrelsens ansvarsområder. Men det kræver
sammenhold. Det kræver at der også om 1, 5 og 10 år er medlemmer, der støtter op om foreningen og udbreder budskabet om de gode kurser, bøgerne og fagbladet.
Vi har i år henvendt os til rektorerne rundt omkring på skolerne for at spørge ind til ønsker vedr.
efteruddannelsestilbud. Hvad rører sig på skolerne? Hvad mangler der? De samme spørgsmål stilles de kommende dansklærere når vi præsenterer foreningen på de fagdidaktiske kurser. I år
gennemføres Undervisningsministeriets FIP-kurser (faggruppeudvikling i praksis) i dansk. I den
forbindelse samarbejder vi med fagkonsulenten om at give ideer til arbejdet med de givne emner
og rum til vidensdeling på regionalkurserne.
Side 6/11
Side 7/11
Udgivelser
Dansklærerforeningens forlag har i 2014 og 2015 genstartet bogpakkerne til ungdomsuddannelserne og der er kommet mange fine udgivelser hvor bestyrelsen som altid har været med inde
over både udgivelsesforslag og idéudvikling. Efter nogle år med satsning på de digitale udgivelser,
vil der nu komme fyldige bogpakker igen. Salget er gået frem og bøgerne bliver flot anmeldt.
Dansklærerforeningens Forlag er ved at revidere samarbejdet med Systime med henblik på at reducere omfanget af samarbejdet og som en del af dette opdele udgivelses- og udviklingsansvaret
mellem de to forlag. I lyset af denne udvikling forventes det ikke at der antages nye projekter til
udgivelse i samarbejdet mellem de to forlag. Dansklærerforeningens Forlag vil fortsat selvstændigt udvikle og udgive bøger af høj danskfaglig og didaktisk kvalitet til alle dele af uddannelsessektoren.
Kurser
De faglige kurser står centralt i Dansklærerforeningens arbejde. Vi laver i bestyrelsen skolebaserede kurser, internatkurser med overnatning og dagskurser. Vi laver kurser i samarbejde med regionerne, med de videregående uddannelser og med ministeriet. Og vi laver kurser som bliver
udviklet af bestyrelsen i fællesskab. Vores kurser tager udgangspunkt i et aktuelt emne inden for
faget, et felt som vi mener trænger til at blive belyst. Som ambition har vi at Dansklærerforeningens kurser rummer oplægsholdere der er både praktikere og teoretikere. Det kan være gymnasielærere og forskere, journalister og forfattere. Dansklærerforeningens kurser er ikke forretning,
men de skal løbe rundt og kunne dække hele landet.
Sidste år i juni skrev vi et brev til skolernes ledelse med invitation til et samarbejde om udvikling
af relevante kurser. Flere rektorer skrev tilbage at især efteruddannelse i skriftlighed var et interessant indsatsområde. Vi har taget denne opfordring op og håber at kurserne rammer rigtigt. Vi
vil fortsat gerne i dialog med skoleledelserne om det kursusbehov de ser.
Kurser til tiden
Omlagt skriftlighed, nye responsstrategier og eksamener med internetadgang er nogle af kursusoverskrifterne i skoleåret 2015-16. Vores motto er “kurser til tiden”. Ambitionen er at tilbyde
kurser med aktuelle temaer der kan sikre fortsat kompetenceudvikling af dansklærerne og møde
behov på skolerne. Vi samarbejder med fagkonsulenterne og er for eksempel opmærksomme på
at supplere ministeriets 1-dags FIP-kurser. Dansklærerforeningens kurser kan bakke op og fylde
på hvor FIP-kurserne har inspireret til nye tiltag og igangsat faggruppen. Dansklærerforeningens
kurser er vinklede både pædagogisk og fagligt. Vi vil gerne friste med høj faglighed, og samtidig
planlægges kurserne med blik for de didaktiske udfordringer der er i gymnasieskolen nu og her.
Når vi laver et kursus, vil undervisningsforløb, arbejdsformer, elevudbytte mv blive medtænkt. Vi
har desuden som mål at kursusmateriale kan indgå som et aktiv i udvikling af praksis på skolerne.
I 2015 har vi bl.a fokuseret på kurser der kan give fornyet viden og stof til at
- aktualisere danskfaget
- skabe motivation bredt i elevgruppen
- indgå i studieretningstoninger
- udforske multimodale tekster
- udvikle nye responsstrategier og tænke skriftlighed i en ny struktur
Side 8/11
Kurser 2014-15:
Årsmøde, oktober 2014: Grænseland - Danmarksbilleder
Årsmødet 2014 fandt sted i Sønderborg, Sønderjylland. Det var 150-året for slaget ved Dybbøl og
100-året for startskuddet til 1. verdenskrig. Formålet var at undersøge grænseskabte og grænseoverskridende Danmarksbilleder. Vi udforskede stederne hvor slagene stod, og hvor litteratur og
kunst havde været med til at give mening til det lokale og historien, og vi kastede blik på hvordan
kunsten, sproget, medierne genfortæller og formidler en fælles historie.
Internatkursus, november 2014: På kanten af det tilladelige?
I november 2014 diskuterede vi med udgangspunkt i tendenser i samtidslitteraturen -og debatten hvor grænserne for hvad kunst kan, skal og bør gøre går. På kurset “På grænsen af det tilladelige” i Middelfart præsenteredes ideer til undervisning i helt aktuel litteratur og begejstringen
blandt kursets deltagere var stor. Stefan Kjerkegaard åbnede ballet med emner som ytringsfrihed
og litteratur, hvidhedsdebat og paratekstuel tekstlæsning og særligt Yahya Hassan blev brugt som
eksempelmateriale. Kamilla Löfström fortsatte og udvidede sporet om hvidheden i medierne og
anmeldelser. Hun præsenterede ligeledes begreberne paratekster og epitekster og gav konkrete
eksempler i en sammenlignende analyse af Yahya Hassan og den svenske pendant Athena Farrokhzad. Rasmus Rønlev gav et indblik i den meningsdannelse der finder sted på nettet, og afslutningsvis gav Lasse Jensen et overblik over mediernes funktion og betydning gennem årtierne.
Torsdag aften var der litteraturoplæsning ved forfatter Maja Lee Langvad.
Regionalkurser, 2015
På regionalkurserne rundt om i landet (januar-februar-marts 2015) orienterede fagkonsulent Sune Weile om nyt fra Undervisningsministeriet. Derudover var der en kursusdel der varierede fra
region til region. Fra 2016 vil der i øvrigt være sat tid af til vidensdeling og sparring i netværksgrupperne i forhold til emner under FIP (faggruppe-udvikling i praksis).
Skolebaserede kurser 2015
Dansklærerforeningens skolebaserede kurser giver faggruppen mulighed for at deltage i et fælles
kursus på skolen, der inspirerer til at arbejde med nye emner – eller kendte emner på nye måder.
Der udbydes hvert år 7-8 kurser der hver indeholder to oplæg tilknyttet et særligt emne.
I skoleåret 2014-15 er der blevet afholdt kurser om “litteraturen i dag”, “rock og rap”, “diskursanalyse”, “graphic novels”, “fiktionalitet” mm. I kursusudbuddet for 2015-16 fylder særligt skriftlighed, men der er også andre spændende og aktuelle emner i spil, såsom drama i dansk, kanonlæsning og krigen på tværs af de tre stofområder.
Censormøder, april, 2015
Hvordan bliver man en retfærdig og rummelig skriftlig censor i dansk på stx og hf? Er censorerne
enige om vægtningen af bedømmelseskriterierne, og hvordan kan vi blive det? Sune Weile, opgavekommissionerne og Dansklærerforeningen inviterede i april til to censor-dage, hvor deltagerne
gennemgik krav til besvarelserne, bedømmelseskriterierne og undersøgte hvordan man i praksis
afvejer dem.
Konference: Omlagt skriftlighed og nye rettestrategier, september 2015
I september 2015 mødtes 100 dansklærere fra hele landet på Odense Katedralskole til en debat
om skriftlighed. Formålet var at give ny inspiration til rettearbejdet. Eller snarere responsgivningen. En pointe på konferencen var netop at fokusere “retningen” og at arbejde med proces
frem for produkt alene. Oplægsholderne var Peter Heller Lützen, Karen Wagner og René A. Christoffersen der har deltaget i et udviklingsarbejde under UVM med fokus på omlagt skriftlighed,
skriftlig progression og responsstrategier.
Kurser med Politiken
Vi har i 2015 etableret et samarbejde med Politiken og kurser om journalistik.
Skrive Cup-kursus og konkurrence
I år er Dansklærerforeningen gået sammen med folkene bag SamfundsCup om at lave et tilsvarende projekt med dansk. Det hedder SkriveCup, og kørte første gang sidste år. Projektet er startet af en flok lærere fra Egå Gymnasium, og vi er meget spændte på samarbejdet.
I korte træk går SkriveCup ud på at udfordre elevernes skabende evner og sproglige nysgerrighed.
Temaet for i år er “Helte og anti-helte” som behandles gennem forskellige litteraturhistoriske og
sproglige forløb. Idéen med konkurrencen er således flersidet: På den ene side skulle den gerne
tale til elevernes innovative side, og på den anden skulle forløbet gerne være en hjælp til lærerne
som deltager idet emnet kan afvikles i forløb tilpasset undervisningen.
Kurserne sælger godt, men der er plads til endnu flere
I skoleåret 2014-15 har vores internat-, enkeltdags- og regionale kurser haft ca. 500 deltagere. Vi
har holdt 46 skolebaserede kurser fordelt i hele landet. I alt har omkring 1100 været på kurser i
foreningens regi. Det omfang kan vi godt være tilfredse med. Forhåbentlig vil hver person som
har været på et af foreningens kurser få lyst til at komme igen eller anbefale en kollega at tage
afsted. Vi kan med glæde konstatere at et øget arbejdspres efter OK13 ikke har haft betydning
for den faglige kursusaktivitet. Måske kan det dog for nogle alligevel være svært at få timer og tid
til at deltage i længere kurser, herunder årsmødet, der traditionelt har optaget 3 kursusdage. For
at gøre det muligt at deltage trods økonomisk og tidsmæssigt pres på skolerne afprøver vi i 2015
en to-delt model på årsmødet hvor det er muligt at tilmelde sig 2 eller 3 dage.
Dansk Noter
Dansk Noters 4 numre i 2015 har som temaer haft ”Krig”, ”Verdenslitteratur”, ”Nyeste litteratur –
Vendinger mod verden” og til december kommer ”Køn”, det årsmøde som du sidder til lige nu.
Temaerne for 2016 begynder også at tage form. Vi udkommer med et Islandsnummer, et nummer om didaktik, et nummer om de genrer, der fascinerer eleverne og som altid med et årsmødenummer. Det er redaktionens ambition at bringe et udsnit af de tekster inden for medier, litteratur og sprog der kapsler danskfaget og fascinerer os som undervisere.
Dansk Noter er et tidsskrift hvor universitetsforskning, formidling og kravet om rettidigt
anvendelige tekster (typisk mandag morgen) helst skal gå hånd i hånd. For fortsat at være et tidsskrift der tiltrækker et bredt kollektiv af forfattere tilbyder Dansk Noter nu fagfællebedømmelse
til de forfattere fra forskningsverdenen der ønsker det. Vi er meget glade for både at kunne tiltrække forfattere fra universiteterne og gymnasieverdenerne, og vi er i den lykkelige situation at
vi modtager mange bidrag. Kun med et varieret udbud af artikler kan Dansk Noter rumme et udsnit af de brændende platforme som danskfaget står oprejst på.
Side 9/11
Side 10/11
I 2015 har vi omlagt vores anmeldelsessektion idet vi har tilknyttet et korps af skarpe og læsestærke anmeldere. Skulle du også have lyst til at blive en del af Dansk Noters anmeldelseskorps,
modtager vi meget gerne din emailadresse og kvitterer med en, to eller uendeligt mange spændende, danskfaglige bøger alt efter ambitionsniveau. Dette arbejde er som alt andet arbejde i
Dansk Noter ulønnet og vil ikke belaste dine skatteforhold.
Vi har også i 2015 forsøgt os med en debatsektion, ”Synspunkt”, og vi modtager meget gerne
materiale til denne. Mener du fx noget om danskfagets elevtid, om sproglig afvikling, om kanonen, om fremtidens danskfag, så er det (også) os du skal skrive til.
Lederne i Dansk Noter skrives på skift af medlemmer fra de to bestyrelser for ungdomsuddannelserne for at afspejle danskfagets retning og udvikling på alle fire gymnasiale uddannelser bedst
muligt.
I redaktionen sidder Anne Mette Finderup, Ditte Eberth Timmermann, Ivar Lærkesen, Kurt
Christensen, Lisa Kaas, Birgitte Elkjær Lamb, Maja Wester og Jette Sindbjerg Martinsen. Kurt
Christensen og Lisa Kaas er billedredaktører. På Dansk Noter sætter vi billedsiden højt og har i
2015 præsenteret så forskellige kunstnere og fotografer som Kirstine Roepstorff, Cooper & Gorfer, Jan Grarup og J.F. Willumsen.
Jette Sindbjerg Martinsen repræsenterer G-bestyrelsen. Ditte Eberth Timmermann er Ebestyrelsens repræsentant. Resten af redaktionen sidder ikke i Dansklærerforeningens gymnasiebestyrelser, men indgår altså i det danskfaglige foreningsarbejde. Har andre medlemmer lyst
til at bidrage til foreningens arbejde, er der plads - også i redaktionen.
Samarbejder - bl.a UNI-netværk
Bestyrelsen har flere samarbejdspartnere. For medlemmerne er det værd at bemærke at der på
hjemmesiden linkes til andre gode inspirationskilder ift. danskundervisningen. Man finder dette
ved at følge linket: "Værd at vide".
Derudover afholdes et årligt møde i det såkaldte UNI-netværk. UNI-netværket er et samarbejde
mellem Dansklærerforeningen og universiteterne. På mødet præsenterer universiteterne hvad
der rører sig hos dem nu, og ligeledes beretter Dansklærerforeningen om hvad der rører sig på
vores område. Det kan dreje sig om hvilke kurser vi afholder i øjeblikket, og hvilke der er i støbeskeen. Formålet er at skabe en synergi imellem det der undervises i på det gymnasiale felt og på
aftagerinstitutionerne. Ud over bestyrelsesmedlemmer og repræsentanter fra universiteterne
deltager også fagkonsulenterne for stx/hf og hhx/htx. De seneste år er erhvervsskolerne også
blevet repræsenteret. Dette giver nogle gode, brede diskussioner om danskfaget og hvor danskfaget bevæger sig hen. Emnerne breder sig fra konkrete tiltag til mere abstrakte ideer.
Dansklærerforeningen samarbejder også i et netværk med danskforskere og undervisere som årligt holder kursus på Zahle Seminarieskole i København, vi har samarbejde med avisen i undervisningen og med Politiken, med LiteraturHaus og med Århus Teater og mange flere.
Nordisk samarbejde
Dansklærerforeningen/G har deltaget i det nordiske samarbejde inden for NORDSPRÅK. På arbejdsmødet Rathsacksvej, lørdag den 6.december 2014 blev der sagt velkommen til nye med-
lemmer: Torben Mundbjerg for læreruddannelsen og Mette Clausen for gymnasie-sektionen,
begge i Dansklærerforeningens regi. 12. -15. Marts 2015 var Schæffergården rammen om et velbesøgt arbejdsmøde. Mette Clausen er i mellemtiden er gået på barsel og derfor erstattet af Helle Trier. På mødet orienterede projektkoordinator Lene Reichstein Lund om de politiske rammer
for Nordspråk og bistået af Jane Nielsen blev regnskabet for 2014 fremlagt. Også i Nordspråk er
vi ramt af budgetstramninger! Efter status for 2014-kurserne rettedes fokus derefter mod arbejdet med kurser i 2015: Digits og apps i DGI-byen, sommerkursus på Island (Læselyst og den nordiske novelle), Hanaholmen, nær Helsingfors: Nordisk- et fungerende sprogfællesskab, (29.31.oktober 2015). I november afholdes der Nordspråkskonference om nordisk didaktik i København– Det nordiske klasserum: ”Nordiske sprog i funktion og De skandinaviske sprog og nordisk
kultur i undervisningen”. Kurserne i 2016 omfatter bl.a. ”Ung vrede i Norden”, Sommerkursus på
Gotland, Børne- og ungdomslitteratur og Det nordiske klasserum.
Økonomi
Dansklærerforeningens helt centrale rolle er at lave spændende, inspirerende kurser med højt
fagligt indhold. Det koster penge, og det er netop kursusudgifter der er den største post i vores
budget. Sådan skal det være. Det er vigtigt for os at vi ikke går på kompromis med kursernes kvalitet. Samtidig må vi sande at vores medlemstal stadig er dalende - omend i ganske beskeden
grad. Det er et vilkår som mange foreninger er ramt af for tiden, så dér hvor vi kan gøre en forskel
er i nytænkning af kurser. Vi arbejder hele tiden på at ramme emner der er oppe i tiden og gøre
dem relevante i en gymnasie-sammenhæng. Det gør vi i samarbejde med både gymnasier og repræsentanter fra universiteterne. Vi er kommet frem til at et område hvor vi kan spare er på lokaler. Derfor vil vi fremadrettet i højere grad benytte os af gymnasier rundt om i landet når vi skal
holde mindre kurser og workshops. Det er der både økonomisk og social ræson i. Vi sparer udgifter til dyre kursussteder, og vi kommer rundt og besøger hinanden lokalt.
En anden stor del af Dansklærerforeningens budget går til Dansk Noter. Det er et fagblad, vi er
stolte af, og vi er klar over at kvalitet koster. Bladet indeholder aktuelle artikler fra forskere og
forfattere og berører alle danskfagets aspekter. Vi mener det er vigtigt at vi har et fagligt blad
hvor medlemmerne kan finde inspiration til den daglige undervisning.
Foreningens samlede regnskab vil inden længe fremgå på foreningens hjemmeside.
Birgitte Darger/formand for Sektionen for stx og hf
Side 11/11