Læreplan sfo 19-9-11

Ny skriftlighed
Gymnasiedage 30. september 2010
Ellen Krogh
Syddansk Universitet
Hvad jeg vil tale om
ƒ Skriftlighed i det nye tekstsamfund
ƒ Skriftlighed i fag og samspil
ƒ Skriftlighed som udviklingsprojekt
2
29-09-2010
Ellen Krogh
Traditionens skoleskrivningskoncept
ƒ
ƒ
ƒ
ƒ
3
29-09-2010
en isolerbar færdighed
danskfagets hovedansvar,
igangsættes efter faglig læring
tjener primært til at dokumentere læring
Ellen Krogh
Skriftlighed i et udvidet perspektiv
ƒ en ressource til at skabe betydning
ƒ egner sig til at tænke, udforske, fastholde viden,
ræsonnere, kommunikere, udtrykke sig
ƒ et værktøj til at lære i alle fag
ƒ kan integrere et spektrum af udtryksformer
(modaliteter, repræsentationsformer)
4
29-09-2010
Ellen Krogh
Det nye tekstsamfund
Faglighed er sproglighed:
ƒ OECD DeSeCo (2000)
ƒ Kunnskapsløftet, Norge 2006
ƒ DK: Faglig læsning i folkeskolens Fælles mål ²
·1\VNULIWOLJKHG·LJ\PQDVLHWPHGUHIRUP
5
29-09-2010
Ellen Krogh
Reform 2005 ± ¶Q\VNULIWOLJKHG¶
To vinkler:
ƒ Bekendtgørelsens elevvinkel: skriftlighed som bidrag
til studiekompetencen
ƒ Læreplanernes fagvinkel: skriftlighed som led i
udviklingen af faglig viden og kompetence
6
29-09-2010
Ellen Krogh
Bekendtgørelserne
Skriftligt arbejde er produktivt arbejde i relevante
udtryksformer og medier.
Skrivefunktioner:
ƒ Skrive for at lære,
ƒ Skrive for at dokumentere kundskab
ƒ Skrive for at formidle, producere tekst
ƒ Skrive for at synliggøre kvalitet, evaluere
7
29-09-2010
Ellen Krogh
Justeringer i bekendtgørelser 2010
ƒ
ƒ
ƒ
ƒ
ƒ
Totalt flere timers elevtid (hhx+25;; stx+20;; hf+10;; htx +10)
Elevtid kan afvikles som tilstedeværelse
Pulje af elevtid til elever med særlige behov og talenter.
Styrket krav om varierede evalueringsformer
Studieforberedende skrivekompetencer beskrives i særlige
bilag i bekendtgørelserne (bilag 4/2): kompetencemål,
progression, evaluering.
ƒ Justeringer i læreplaner
8
29-09-2010
Ellen Krogh
Skrivning i fag og samspil
9
29-09-2010
Ellen Krogh
Et videnskabsretorisk perspektiv
Videnskabelige data anerkendes først som videnskab
når de fremlægges i en form
der følger de gældende retoriske regler for argumentation
i den givne videnskab. (Jensen 2004)
Man bliver klogere på fagenes vidensformer
når man undersøger den faglige mening
med fagenes tekstnormer og skriftlige praksis.
10
29-09-2010
Ellen Krogh
Nøglebegreber for skrivning i fagene
ƒ
ƒ
ƒ
ƒ
11
29-09-2010
Diskurs
Genre
Skrivehandling
Tekst
Ellen Krogh
Diskurs
ƒ sætter fokus på hvordan sprog i brug
reguleres i bestemte kontekster
ƒ fagdiskurser regulerer hvad der anerkendes
som faglige udsagn
ƒ at beherske diskursen er at etablere faglig
identitet
ƒ fagdiskurser i gymnasiet er didaktiske
versioner af videnskabsfagene
12
29-09-2010
Ellen Krogh
Genrer og skrivehandlinger
ƒ Valg af genre lægger et fagperspektiv ned over tekster.
ƒ Fagdiskurserne privilegerer forskellige opgavegenrer og
typiske kombinationer af skrivehandlinger
ƒ Eksempler på opgavegenrer: essay, forsøgsrapport,
notat, videnskabelig afhandling/akademisk opgave.
ƒ Eksempler på skrivehandlinger: beskrive, fortælle,
redegøre, undersøge, analysere, forklare, argumentere,
instruere
13
29-09-2010
Ellen Krogh
Teksttrekanten
(Dysthe et al. 2001)
14
29-09-2010
Ellen Krogh
Det udvidede tekstbegreb
ƒ En sammenhængende og afsluttet ytring
ƒ der realiseres i et kommunikationsmedium (bog,
VN UP«
ƒ i et spektrum af modaliteter (verbalsprog/mundtligt,
VNULIWOLJWELOOHGVSURJNURSVVSURJJUDILN«
15
29-09-2010
Ellen Krogh
Generelle skrivekompetencer
ƒ Praktiske skrivekompetencer på
diskurs-, genre-, skrivehandlingsog tekstniveau
ƒ Proceskompetencer i forhold til at
skrive færdige tekster, og i forhold
til at skrive for at tænke og lære
undervejs i processen
ƒ Metaproceskompetencer
ƒ Metadiskursive kompetencer
ƒ Skrivning skal desuden bidrage til
almendannelse: demokratisk
dannelse i en globaliseret verden ²
samt til udvikling af analytiskkritisk sans og af kreative og
innovative evner.
16
29-09-2010
Ellen Krogh
I teksten skal eleverne demonstrere, at
de:
ƒ er vidende og kan bruge deres
viden i forhold til et konkret
sagsforhold
ƒ kan håndtere den konkrete
retoriske situation
ƒ kan administrere forskellige roller:
engageret privat person, elev og
fagfælle.
Teksten skal være:
ƒ Korrekt, klar, appetitlig og
passende
© Signe Pildal Hansen
Fagenes skriftlige udfordringer
17
TEKSTFAG
IKKE-TEKSTFAG / INDHOLDSFAG
Fokus på TEKSTKOMPETENCE
Forstået som træk der konstituerer
verbal-sproglige tekster:
Intention, afsluttethed, sammenhæng på
tekst-, afsnits- og sætningsniveau. Samt
sproglig stil, variation og korrekthed.
Fokus på DISKURSKOMPETENCE
Dvs. træk der konstituerer den faglige
diskurs:
Stil/etos, tekstnormer, fagbegreber og
faglige vendinger.
)DVWHJHQUHQRUPHU·NRJHE¡JHU·
Reformudfordring:
Faglig diskurs:
at begrunde genrer og faglig diskurs i
forhold til en sammenhængende
vidensform
² og samtidig fastholde et sprogligt
dannelsesperspektiv
Reformudfordring:
Tekstkundskab og -kompetence:
at eksplicitere og begrunde genrer og
faglig diskurs i tekster,
at kunne undervise og vejlede elever i at
skrive tekst
29-09-2010
Ellen Krogh
Skriftligt samspil i studieretninger I
Et forslag til et undersøgende udviklingsprojekt
ƒ Fagene beskriver deres centrale opgavegenrer og fremlægger
eksempler på rettede elevtekster
ƒ Gennemgående skrivehandlinger undersøges og beskrives i deres
generiske og fagkulturelle former ² med gode elevteksteksempler
ƒ Der tilrettelægges periodiske forløb hvor fagenes skriftlighed er i
fokus og emne for undersøgelse
ƒ Fagene går på opdagelse i hinandens skrivedidaktik
18
29-09-2010
Ellen Krogh
Skriftligt samspil i studieretninger II
Skrivedidaktiske forslag
ƒ Eleverne undersøger i egne opgaver forskelle og
ligheder i fagenes opgavegenrer (metadiskursiv
kompetence, metasprog)
ƒ I danskfaget undersøges andre fags opgavegenrer
(ditto)
ƒ Den vandrende opgave: fra faglig opgave i indholdsfag
til formidlingsopgave i tekstfag og tilbage til
indholdsfag. (Eleverne eksperter på det andet fags
faglighed)
19
29-09-2010
Ellen Krogh
Skoleudvikling af skriftlighed
ƒ
ƒ
ƒ
ƒ
Lærere som eksperter
Faglige læringsfællesskaber
Ressourcer (tid, kompetence)
Ledelsesstøtte
µ,J\PQDVLHUHIRUPHQEOLYHUPDQQ¡GWWLODWW QNHRYHUDW
timerne skal tildeles til andet end undervisning og forberedelse.
Der skal altså tilknyttes nogle timer til klasserne hvor der er
QRJOHO UHUHGHUJ¡UQRJHWµ
Marianne Dideriksen i interview feb. 2009
20
29-09-2010
Ellen Krogh
Udvikling, efteruddannelse og forskning
ƒ Videnskabsretorik og skrivedidaktik. Gymnasiepædagogik 77
ƒ Ny skriftlighed. Efteruddannelseskursus over 5 dage hvor alle
skoler kan sende 3-5 deltagere. Fokus: skrivning i fag og samspil,
skrivedidaktik, skoleudvikling.
ƒ Faglighed og skriftlighed. Fireårigt forskningsprojekt finansieret
af forskningsrådet: Undersøge hvordan elever lærer sig fag
gennem skriftlighed og skriftlighed gennem fag i de gymnasiale
uddannelser.
21
29-09-2010
Ellen Krogh
Ny skriftlighed Hvad er det nye?
22
29-09-2010
Ellen Krogh
Litteratur
ƒ Dysthe, O., Hertzberg, F. & Hoel, T. L. (2001). Skrive for at lære ² faglig skrivning
i de videregående uddannelser. Århus: Forlaget Klim
ƒ Jensen, L. Becker (2004). Fra patos til logos. Videnskabsretorik for begyndere.
Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.
ƒ Krogh, E. (red.) (2010). Videnskabsretorik og skrivedidaktik.
Gymnasiepædagogik 77.
ƒ Krogh, E., Christensen, T.S., Hjemsted, K. (2009). Ny skriftlighed? Evaluering af
det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen. Gymnasiepædagogik 73. Syddansk
Universitet
23
29-09-2010
Ellen Krogh