Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt 2 29-09-2010 Ellen Krogh Traditionens skoleskrivningskoncept 3 29-09-2010 en isolerbar færdighed danskfagets hovedansvar, igangsættes efter faglig læring tjener primært til at dokumentere læring Ellen Krogh Skriftlighed i et udvidet perspektiv en ressource til at skabe betydning egner sig til at tænke, udforske, fastholde viden, ræsonnere, kommunikere, udtrykke sig et værktøj til at lære i alle fag kan integrere et spektrum af udtryksformer (modaliteter, repræsentationsformer) 4 29-09-2010 Ellen Krogh Det nye tekstsamfund Faglighed er sproglighed: OECD DeSeCo (2000) Kunnskapsløftet, Norge 2006 DK: Faglig læsning i folkeskolens Fælles mål ² ·1\VNULIWOLJKHG·LJ\PQDVLHWPHGUHIRUP 5 29-09-2010 Ellen Krogh Reform 2005 ± ¶Q\VNULIWOLJKHG¶ To vinkler: Bekendtgørelsens elevvinkel: skriftlighed som bidrag til studiekompetencen Læreplanernes fagvinkel: skriftlighed som led i udviklingen af faglig viden og kompetence 6 29-09-2010 Ellen Krogh Bekendtgørelserne Skriftligt arbejde er produktivt arbejde i relevante udtryksformer og medier. Skrivefunktioner: Skrive for at lære, Skrive for at dokumentere kundskab Skrive for at formidle, producere tekst Skrive for at synliggøre kvalitet, evaluere 7 29-09-2010 Ellen Krogh Justeringer i bekendtgørelser 2010 Totalt flere timers elevtid (hhx+25;; stx+20;; hf+10;; htx +10) Elevtid kan afvikles som tilstedeværelse Pulje af elevtid til elever med særlige behov og talenter. Styrket krav om varierede evalueringsformer Studieforberedende skrivekompetencer beskrives i særlige bilag i bekendtgørelserne (bilag 4/2): kompetencemål, progression, evaluering. Justeringer i læreplaner 8 29-09-2010 Ellen Krogh Skrivning i fag og samspil 9 29-09-2010 Ellen Krogh Et videnskabsretorisk perspektiv Videnskabelige data anerkendes først som videnskab når de fremlægges i en form der følger de gældende retoriske regler for argumentation i den givne videnskab. (Jensen 2004) Man bliver klogere på fagenes vidensformer når man undersøger den faglige mening med fagenes tekstnormer og skriftlige praksis. 10 29-09-2010 Ellen Krogh Nøglebegreber for skrivning i fagene 11 29-09-2010 Diskurs Genre Skrivehandling Tekst Ellen Krogh Diskurs sætter fokus på hvordan sprog i brug reguleres i bestemte kontekster fagdiskurser regulerer hvad der anerkendes som faglige udsagn at beherske diskursen er at etablere faglig identitet fagdiskurser i gymnasiet er didaktiske versioner af videnskabsfagene 12 29-09-2010 Ellen Krogh Genrer og skrivehandlinger Valg af genre lægger et fagperspektiv ned over tekster. Fagdiskurserne privilegerer forskellige opgavegenrer og typiske kombinationer af skrivehandlinger Eksempler på opgavegenrer: essay, forsøgsrapport, notat, videnskabelig afhandling/akademisk opgave. Eksempler på skrivehandlinger: beskrive, fortælle, redegøre, undersøge, analysere, forklare, argumentere, instruere 13 29-09-2010 Ellen Krogh Teksttrekanten (Dysthe et al. 2001) 14 29-09-2010 Ellen Krogh Det udvidede tekstbegreb En sammenhængende og afsluttet ytring der realiseres i et kommunikationsmedium (bog, VN UP« i et spektrum af modaliteter (verbalsprog/mundtligt, VNULIWOLJWELOOHGVSURJNURSVVSURJJUDILN« 15 29-09-2010 Ellen Krogh Generelle skrivekompetencer Praktiske skrivekompetencer på diskurs-, genre-, skrivehandlingsog tekstniveau Proceskompetencer i forhold til at skrive færdige tekster, og i forhold til at skrive for at tænke og lære undervejs i processen Metaproceskompetencer Metadiskursive kompetencer Skrivning skal desuden bidrage til almendannelse: demokratisk dannelse i en globaliseret verden ² samt til udvikling af analytiskkritisk sans og af kreative og innovative evner. 16 29-09-2010 Ellen Krogh I teksten skal eleverne demonstrere, at de: er vidende og kan bruge deres viden i forhold til et konkret sagsforhold kan håndtere den konkrete retoriske situation kan administrere forskellige roller: engageret privat person, elev og fagfælle. Teksten skal være: Korrekt, klar, appetitlig og passende © Signe Pildal Hansen Fagenes skriftlige udfordringer 17 TEKSTFAG IKKE-TEKSTFAG / INDHOLDSFAG Fokus på TEKSTKOMPETENCE Forstået som træk der konstituerer verbal-sproglige tekster: Intention, afsluttethed, sammenhæng på tekst-, afsnits- og sætningsniveau. Samt sproglig stil, variation og korrekthed. Fokus på DISKURSKOMPETENCE Dvs. træk der konstituerer den faglige diskurs: Stil/etos, tekstnormer, fagbegreber og faglige vendinger. )DVWHJHQUHQRUPHU·NRJHE¡JHU· Reformudfordring: Faglig diskurs: at begrunde genrer og faglig diskurs i forhold til en sammenhængende vidensform ² og samtidig fastholde et sprogligt dannelsesperspektiv Reformudfordring: Tekstkundskab og -kompetence: at eksplicitere og begrunde genrer og faglig diskurs i tekster, at kunne undervise og vejlede elever i at skrive tekst 29-09-2010 Ellen Krogh Skriftligt samspil i studieretninger I Et forslag til et undersøgende udviklingsprojekt Fagene beskriver deres centrale opgavegenrer og fremlægger eksempler på rettede elevtekster Gennemgående skrivehandlinger undersøges og beskrives i deres generiske og fagkulturelle former ² med gode elevteksteksempler Der tilrettelægges periodiske forløb hvor fagenes skriftlighed er i fokus og emne for undersøgelse Fagene går på opdagelse i hinandens skrivedidaktik 18 29-09-2010 Ellen Krogh Skriftligt samspil i studieretninger II Skrivedidaktiske forslag Eleverne undersøger i egne opgaver forskelle og ligheder i fagenes opgavegenrer (metadiskursiv kompetence, metasprog) I danskfaget undersøges andre fags opgavegenrer (ditto) Den vandrende opgave: fra faglig opgave i indholdsfag til formidlingsopgave i tekstfag og tilbage til indholdsfag. (Eleverne eksperter på det andet fags faglighed) 19 29-09-2010 Ellen Krogh Skoleudvikling af skriftlighed Lærere som eksperter Faglige læringsfællesskaber Ressourcer (tid, kompetence) Ledelsesstøtte µ,J\PQDVLHUHIRUPHQEOLYHUPDQQ¡GWWLODWW QNHRYHUDW timerne skal tildeles til andet end undervisning og forberedelse. Der skal altså tilknyttes nogle timer til klasserne hvor der er QRJOHO UHUHGHUJ¡UQRJHWµ Marianne Dideriksen i interview feb. 2009 20 29-09-2010 Ellen Krogh Udvikling, efteruddannelse og forskning Videnskabsretorik og skrivedidaktik. Gymnasiepædagogik 77 Ny skriftlighed. Efteruddannelseskursus over 5 dage hvor alle skoler kan sende 3-5 deltagere. Fokus: skrivning i fag og samspil, skrivedidaktik, skoleudvikling. Faglighed og skriftlighed. Fireårigt forskningsprojekt finansieret af forskningsrådet: Undersøge hvordan elever lærer sig fag gennem skriftlighed og skriftlighed gennem fag i de gymnasiale uddannelser. 21 29-09-2010 Ellen Krogh Ny skriftlighed Hvad er det nye? 22 29-09-2010 Ellen Krogh Litteratur Dysthe, O., Hertzberg, F. & Hoel, T. L. (2001). Skrive for at lære ² faglig skrivning i de videregående uddannelser. Århus: Forlaget Klim Jensen, L. Becker (2004). Fra patos til logos. Videnskabsretorik for begyndere. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Krogh, E. (red.) (2010). Videnskabsretorik og skrivedidaktik. Gymnasiepædagogik 77. Krogh, E., Christensen, T.S., Hjemsted, K. (2009). Ny skriftlighed? Evaluering af det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen. Gymnasiepædagogik 73. Syddansk Universitet 23 29-09-2010 Ellen Krogh