Procesplan for udarbejdelse af ny sportslig strategi og handleplan for Dansk Svømmeunions Sportsafdeling Sportsafdeling marts-april 2015 Side 1 af 5 1. Indledning og baggrund Dansk Svømning har gennem de seneste år været inde i en rigtig god udvikling. Senest har de sportslige resultater i 2014, blandt andet som næstbedste nation ved EM i Berlin, vist os, at vi på mange områder er lykkedes med at indfri et højt ambitionsniveau, og at vi er på den helt rette vej. Dette stærke fundament skal fastholdes og videreudvikles, så dansk svømning også i årerne frem mod OL i 2020 og 2024 kan være med blandt de allerbedste i den stigende internationale konkurrence. Sportsafdelingens sportslige strategi og handleplan er den overordnede ramme for Sportsafdelingens arbejde og prioriteringer. Den skal være med til skabe fundamentet for stærke sportslige præstationer ved både EM, VM og OL frem mod 2020 og bidrage til en stærk og kontinuerlig udvikling af talenter med internationalt resultatperspektiv på seniorniveau frem mod 2024. Den nye strategi og handleplan vil tage udgangspunkt i den nugældende ”Dansk Svømmeplan 2016” og bygger videre på dansk svømmesports øjeblikkelige styrkepositioner. Samtidig bliver der vigtigt at skabe sammenhæng mellem de overordnede målsætninger for svømmesporten i Dansk Svømmeunions politiske program og Sportsafdelingens strategi og handleplan. Arbejdet med at udvikle og beskrive en ny sportslig strategi til afløsning for ”Dansk Svømmeplan 2016” igangsættes i første halvår 2015, så rammen for sportsafdelingens arbejde ligger klar i god tid inden, den nye strategi skal træder i kraft fra januar 2017. Til at kvalificere den nye sportslige strategi og handleplan inviteres samarbejdspartnere, centrale aktører og alle andre, der er vigtige for, at dansk svømmesport fortsat kan udvikle sig, til at bidrage med input undervejs i processen. Det har stor betydning for, om strategiens mål bliver omsat til praksis, at alle vigtige samarbejdspartnere og svømmesportens centrale aktører tager ejerskab til strategie og handleplanens indhold, og bidrager konkret i forhold til de roller og det ansvar hver enkelt aktør har i forbindelse med implementeringen. Når strategi, mål og handlinger smelter sammen, bliver der skabt gode rammer for en stærk og sammenhængende udvikling. Det vil give en fælles retning for dansk svømmesport, rum til alle involverede partere til at udfolde kompetencer samt bidrage til gensidig respekt mellem alle, som er involveret i arbejder med at fortsætte en ambitiøs udvikling af svømmesporten i Danmark. Side 2 af 5 2. Proces Processen frem mod en ny sportslig strategi består af tre hoveddele som angivet i figuren herunder. Analyse Udvikling Implementering Sportsafdelingens sportslige strategi og handleplan Styrker Ad. Analyse – 1. delproces Analysedelen tager afsæt i best practice og udviklingsområder i forhold til "Dansk Svømmeplan 2016" med henblik på at identificere de øjeblikkelige styrker og svagheder i dansk svømning: Hvilke styrker er med til at sikre succes? Hvilke svagheder vil I adressere først? Svagheder Hvilke styrker kan være med til at skabe yderligere fremdrift? Hvilke svagheder begrænser vores mulighed for succes? Side 3 af 5 Ad. Udvikling – 2. delproces Processens anden del handler om at definere fremtidige nationale og internationale udviklingstendenser i svømmesporten – ”futurepacing” – der kan bidrage til en fortsat ambitiøs udvikling af dansk svømning. På baggrund af de øjeblikkelige styrker og svagheder i dansk svømning (analysen) og de centrale fremdige udviklingstendenser fastlægges 3-5 strategiske pejlemærker for dansk svømmesport frem mod 2024. De strategiske pejlemærker kan desuden indtænkes i Dansk Svømmeunions kommende politiske program for perioden 2017-2020. Ad. Implementering – 3. delproces Sidste del af processen er den konkrete operationalisering af de strategiske pejlemærker gennem udarbejdelse af konkrete mål og handlinger for perioden 20172020. Herunder en tids- og handleplan for centrale målsætninger og en klar rolleog ansvarsfordeling for de involverede parter. Side 4 af 5 3. Tidsplan Marts-Juni 2015: Best practice og udviklingsområder i forhold til "Dansk Svømmeplan 2016" med inddragelse af eliteklubledernetværk, trænernetværk, Team Danmark, samarbejdspartnere, sportsafdelingens medarbejder og frivillige m.v. 24. april 2015: Bestyrelsesmøde. Orientering om processen og drøftelse og godkendelse af overordnede temaer og bestyrelsens involvering i den videre proces frem mod en ny sportslig strategi og handleplan. Juni-Oktober 2015: Futurepacing og fastlæggelse af 3-5 strategiske pejlemærker for dansk svømmesport frem mod 2024 med inddragelse af eliteklubledernetværk, trænernetværk, Team Danmark, samarbejdspartnere, sportsafdelingens medarbejder og frivillige m.v. September-Oktober 2015: Sportslig evaluering af 2015 (Masterplan) November 2015-Januar 2016: Høringsfase. Mulighed for skriftlige kommentarer frasvømmere, klubber, trænere og vigtige samarbejdspartnere til de strategiske pejlemærker frem mod 2024 Februar/Marts 2016: Bestyrelsesmøde. Drøftelse og fastlæggelse af de strategiske pejlemærker frem mod 2024. Marts-Maj 2016: Udarbejdelse af konkrete mål og handlinger for perioden 20172020 med afsæt i strategiske pejlemærker og høringsfasen med inddragelse af eliteklubledernetværk, trænernetværk, Team Danmark, vigtige samarbejdspartnere, sportsafdelingens medarbejder og frivillige m.v. Maj 2016: Orienterings- og dialogmøde med alle interesserede klubber på sportsafdelingens områdemøde. Juni-August 2016: Høringsfase. Mulighed for skriftlige kommentarer fra svømmere, klubber, trænere og vigtige samarbejdspartnere til de konkrete mål og handlinger for perioden 2017-2020 September-Oktober 2016: Sportslig evaluering af perioden 2013-2016 (Masterplan) Oktober-December 2016: Implementering af eventuelle organisatoriske og strukturelle afledninger af den nye sportslige strategi og handleplan. 1. januar 2017: Ny sportslig strategi og handleplan træder i kraft. Side 5 af 5
© Copyright 2024