Beskrivelser af workshops til dlf.org/lærertræf Fælles oplæg Formiddag: Vicedirektør Katja Munch Thorsen, Danmarks Evalueringsinstitut Eftermiddag: Uddannelseschef Bjørn Hansen, Tænketanken Cevea Workshops formiddag 1.1 Fra kommunikative aktiviteter til task-baseret engelskundervisning for indskoling og mellemtrin 1.2 Workshop i engelsk for mellemtrin og udskoling – beskrivelse følger 1.3 Begynderundervisningen i tysk – sprog i bevægelse 1.4 Sprogfag i et inklusionsperspektiv - om sproglig opmærksomhed som didaktisk princip i fransk 1.5 Evaluering af elevers matematiske kompetencer 1.6 Hvordan kan afgangsprøven i idræt være med til at understøtte det faglige arbejde i udskolingen? 1.7 Inspiration til designprocesser i håndværk og design 1.8 Håndværk og design – hvordan gør vi praksis? 1.9 VIS-rutinen – et fagdidaktisk værktøj til den faglige læseundervisning i historiefaget 1.10 Styr på mål 1.11 Sproglig udvikling i fagene 1.12 Få inspiration til, hvordan du kan få mere bevægelse ind i din matematikundervisning Workshops eftermiddag 2.1 Systematisering, styrketræning og integrering af ordforrådstilegnelse i engelsk i indskolingen og på mellemtrin. 2.2. Language activities for teenagers 2.3 Tidligere sprogstart i tysk: centrale praksisanbefalinger med fokus på sproglig opmærksomhed 2.4 Autentisk sprogundervisning i fransk – beskrivelse følger 2.5 Matematik og undervisningsdifferentiering – beskrivelse følger 2.6 Hvordan kan vi i idrætsfaget arbejde med læringsmål for undervisningen med udgangspunkt i de nye fælles mål? 2.7 Kreativitetsfremmende designprocesser – hvordan og hvorfor? 2.8 Innovation og entreprenørskab i håndværk og design 2.9 Hvad er der sket med historiefaget? 2.10 Styr på mål 2.11 Sproglig udvikling i fagene 2.12 Få inspiration til, hvordan du kan få mere bevægelse ind i din sprogundervisning LærerTræf Odense 29. oktober 2015 Workshop Fælles oplæg Formiddag: Vicedirektør Katja Munch Thorsen, Danmarks Evalueringsinstitut Oplægget handler om betydningen af at have høje forventninger til alle elever. Om hvordan man kan arbejde professionelt med at fastholde høje forventninger til alle elever – og om risikoen for og konsekvensen af at lærerne kommer til at sænke forventningerne til grupper af elever eller enkelte elever. Oplægget bygger primært på EVA’s rapporter Høje forventninger til alle elever (2013) og Motiverende undervisning. Tæt på god undervisningspraksis på mellemtrinnet (2014). Eftermiddag: Uddannelseschef Bjørn Hansen, Tænketanken Cevea Sammenhold, styrke og resultater Danmark har brug for stærke fællesskaber, der understøtter og udvikler vores profession, vores skole og vores velfærdssamfund. Samtidig lever vi i en tid, hvor vilkårene for sammenhold og fællesskaber forringes, og udviklingsmulighederne for lærerene og for skolen udfordres. Hvis vi skal styrke velfærdssamfundet og genetablere det som rum for udvikling af fælleskab og nye ideer, kræver det en indsats fra os alle sammen. Hvordan kan vi – i en svær tid – styrke sammenholdet? Hvordan kan vi sammen arbejde for at skabe den skole, som både børn og lærere fortjener? Hvilke indsatser kan vi sammen igangsætte? Workshops formiddag Titel 1.1 Fra kommunikative aktiviteter til task-baseret engelskundervisning for indskoling og mellemtrin Fag Engelsk – indskoling og mellemtrin Underviser Karoline Søgaard, Professionshøjskolen UCC Beskrivelse Forskning viser, at hvis elever skal blive så gode som muligt til et fremmedsprog, er det nødvendigt, at læreren helt fra starten fastholder et fokus på både ordforråd og grammatik samtidig med, at fokus på sprogets kommunikative indhold og funktion fastholdes. Task-baseret undervisning er en tilgang til undervisning i fremmedsprog, som lader læreren arbejde integreret med både elevernes kommunikative kompetencer, sproglige korrekthed og sproglige præcision. Den task-baserede tilgang nævnes i FFM som en særlig arbejdsmåde i faget. På workshoppen vil der blive vekslet mellem oplæg, der introducerer den taskbaserede tilgang til engelskundervisningen, og hands-on aktiviteter, som giver deltagerne inspiration og idéer til at arbejde task-baseret i den læringsmålstyrede undervisning med fokus på elever fra indskoling og mellemtrin LærerTræf Odense 29. oktober 2015 Workshop Titel 1.2 Fag Engelsk – mellemtrin og udskoling Underviser Nicolai Schartau, Professionshøjskolen UCC Beskrivelse Beskrivelse følger Titel 1.3 Begynderundervisningen i tysk – sprog i bevægelse Fag Tysk Underviser Tanja Jessing, cand.pæd i tysk, læreborgsforfatter og forlagsredaktør for fremmedsprog Beskrivelse Workshoppen vil give deltagerne viden om, inspiration og ideer til praktiske aktiviteter og forløb i den tidlige tyskundervisning med udgangspunkt i nyere forskning. Helt centralt for begynderundervisningen er arbejdet med ordforråd. Uden ord intet sprog. Eleverne skal derfor tilegne sig et ordforråd, som er klart til at blive brugt. Med afsæt i et kommunikativt sprogsyn vil workshoppen fokusere på sprogtilegnelsen gennem kombination af leg og læring med bevægelse, rim og remser, sange og rollespil, som kan bruges i den daglige undervisning. På den måde kan eleverne få en oplevelse af succes og sproglig selvtillid, der motiverer, engagerer og giver lyst til at lære tysk. Vi vil bl.a komme ind på: • Konkrete aktiviteter med bevægelse • Rollespil og tekster • Sange • Organisering af varierede sproglige aktiviteter • Tilrettelæggelse af forløb • Læringsstrategier Workshoppen vil bestå af en vekslen mellem oplæg, diskussion og afprøvning af konkrete øvelser og aktiviteter. Titel 1.4 Sprogfag i et inklusionsperspektiv - om sproglig opmærksomhed som didaktisk princip i fransk Fag Fransk Underviser Annette Søndergaard Gregersen, Professionshøjskolen UCC LærerTræf Odense 29. oktober 2015 Workshop Beskrivelse Oplægget diskuterer sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur. I oplægget stilles spørgsmål og der gives svar – som oplæg, workshops og hands-on øvelser til inspiration og direkte anvendelse i og udenfor klasserummet på skolen: Hvorfor er en metalingvistisk viden nødvendig for elever i grundskolen? • Eleverne bliver i stand til at overføre viden fra et sprog til et andet • Eleverne bliver opmærksomme på sprog og sprogbrug i diverse sociale kontekster • Eleverne bliver sprogligt opmærksomme på forskellige sprogsystemer • Eleverne bliver opmærksomme på funktionelle forskelle i brug af tale og skriftsprog Følgende grundprincipper introduceres og afprøves. • Der reflekteres over sprog og sproglæring vha. aktiviteter, der skal få eleven til at opdage sproglige fænomener i kendte og ukendte sprog • Der dannes hypoteser om hvordan sprog fungerer • Eleverne anvender deres sproglige viden på tværs af sprogene Titel 1.5 Evaluering af elevers matematiske kompetencer Fag Matematik Underviser Thomas Kaas, Professionshøjskolen UCC Beskrivelse Hvordan kan læreren løbende evaluere elevers besiddelse af matematisk kompetence? Dette har været en udfordring for mange matematiklærere siden Fælles Mål 2009, hvor matematiske kompetencer blev en integreret del af målene for elevers matematiklæring. Workshoppen giver konkrete ideer til, hvordan matematiklærere løbende kan skaffe sig information om deres elevers besiddelse af matematisk kompetence og bruge disse informationer fremadrettet i undervisningen. Der indgår både teori om - og praksiseksempler på evaluering af elevers matematiske kompetencer. Workshoppen er rettet mod alle klassetrin. Titel 1.6 Hvordan kan afgangsprøven i idræt være med til at understøtte det faglige arbejde i udskolingen? Fag Idræt Underviser Birgitte Hedeskov, Professionshøjskolen UCC Beskrivelse Afgangsprøven i idræt er en fantastisk mulighed for at få set nærmere på vores fag og blive skarpe på, hvad eleverne egentlig skal lære. LærerTræf Odense 29. oktober 2015 Workshop På workshoppen vil vi med udgangspunkt i prøvens form og krav, undersøge hvilke konsekvenser den har for måden at arbejde med faget. Hvordan kan arbejdet med temaer og læringsmålstyret undervisning være med til at folde faget ud, og hvordan kan en samlet årsplanlægning for 8. og 9.klasse være basis for både en god idrætsundervisning og samtidig forberede eleverne til prøven? Titel 1.7 Inspiration til designprocesser i Håndværk og design Fag Håndværk og design Underviser Merete Weimann, Professionshøjskolen UCC Beskrivelse Hvilken rolle skal design spille i det nye fag Håndværk og design? Hvordan har designbegrebet udviklet sig, og hvordan er spændingsfeltet mellem håndværk og design? Hvad mener vi med design, hvad ligger der i dette begreb, når vi anvender det i forbindelse med undervisning? Hvordan rammesættes og igangsættes en god designproces? Hvordan bliver processen innovativ og entreprenant? Der zoomes ind på konkrete metoder til inspiration og idéudvikling, og der vises eksempler fra konkrete undervisningsforløb. På hvilke måder kan det være relevant at inddrage IT og medier i en designproces? Hvilket potentiale og faldgruber kan der være i de forskellige redskaber og medier, og hvordan kan de fx inddrages i forbindelse med inspiration, idéudvikling og eksperimenter. Der lægges op til at deltagerne undervejs bidrager med input, egne synspunkter og idéer. Titel 1.8 Håndværk og design – hvordan gør vi praksis? Fag Håndværk og design Underviser Britta Thorlann, lærer, forfatter og kursusholder ved CFU i håndværk og design Beskrivelse Hvad skal det nye fag indeholde og hvordan gør vi i praksis? Hvordan kan fine intentioner i fagformålene som skitsering, design, sproglig udvikling, målstyret undervisning, innovation, entreprenørskab mm komme til at fungere i undervisningen? Det er jo rigtig godt, det vi allerede gør, men hvad er det så, vi også skal som fungerer i børnehøjde? Hvad er værd at ønske, hvis man får midler til at ændre lokalernes indretning i sløjd LærerTræf Odense 29. oktober 2015 Workshop og håndarbejde? Hvordan kan man strukturere undervisningen, så man kan få flere lærer og færre elever i undervisningen? Hvor kan man finde inspiration til undervisningen og lave faglige netværk? Hvad sker der i den faglige forening i forbindelse med sammenlægningen af håndarbejde og sløjd til de nye 11 kredse og hvad med fagbladet? Titel 1.9 VIS-rutinen – et fagdidaktisk værktøj til den faglige læseundervisning i historiefaget Fag Historie Underviser Elisabeth Arnbak, lektor DPU Beskrivelse Læsning af forskellige fagtekster indgår som en væsentlig del af undervisningen i faget historie, og allerede fra 3. klasse møder eleverne nye typer tekster, der er helt anderledes end de tekster, de læser i danskundervisningen. I workshoppen sættes der fokus på de faktiske læsekrav i faget historie og på, hvordan historielæreren kan integrere undervisning i tekstforståelsesstrategier, fagligt ordkendskab og begrebsforståelse i historieundervisningen, så det fagsproglige arbejde understøtter elevernes historiefaglige læring. Deltagerne præsenteres for VIS-rutinen og dens aktiviteter og de erfaringer, vi har gjort os med VIS-rutinen i Projekt VIS. Titel 1.10 Fag Nye Fælles Mål, tværfagligt Underviser Bodil Nielsen, Ph.d. Beskrivelse Nye Fælles Mål skal omsættes til årsplaner og til tydelige læringsmål og tegn på læring i de enkelte undervisningsforløb. Faglige niveauer og faglig progression skal beskrives. Hvordan kan man formulere læringsmål og tegn for et forløb på nogle uger, sådan at de bliver hensigtsmæssige styringsredskaber for både lærer og elever, og hvordan kan man beskrive forskellige faglige niveauer? Hvordan kan man sammenfatte, hvad det vil sige at være god til fag X, i nogle få hovedområder, som er velegnede til at sammenfatte en længere periodes evalueringer af elevers fremskridt i forhold til fagets mål? LærerTræf Odense 29. oktober 2015 Workshop Titel 1.11 Sproglig udvikling i fagene Fag Sproglig udvikling, tværfagligt Underviser Birgitte Holck Bækgaard, læringskonsulent, Undervisningsministeriet Beskrivelse Med forenklede Fælles Mål er der indført et nyt tværgående tema, sproglig udvikling. Hermed er sproglig udvikling med sproglige mål skrevet ind i alle fag. Det er blevet faglærerens ansvar ud over at sætte faglige mål også at sætte sproglige mål. Vi skal se på, hvordan det kan gøres, og hvordan sproglige mål kan præcisere og konkretisere de faglige mål. Titel 1.12 Få inspiration til, hvordan du kan få mere bevægelse ind i din matematikundervisning Fag Matematik, bevægelse Underviser Christian Ditlevsen og Nicole Hummelgaard, Dansk Skoleidræt Beskrivelse Kom og få inspiration til, hvordan du kan få mere bevægelse ind i din undervisning. Hjerner og- kroppe har brug for at komme i bevægelse, fordi det skaber bedre forudsætninger for at lære, koncentrere sig og bevare motivationen. Fysisk aktivitet kan hjælpe eleverne til at fastholde koncentrationen gennem skoledagen. På denne workshop vil du få gode idéer til, hvorledes fysisk aktivitet kan fremme en motiverende undervisning, der udfordrer den enkelte elev og styrker læringsprocessen. Du vil blive præsenteret for forskellige øvelser, som du straks kan anvende i din undervisning. Deltagerne prøver på egen krop en række praksisøvelser fra Sæt Skolen i Bevægelses inspirationskatalog. Øvelserne integrerer bevægelse og aktivitet i faget matematik. Oplægget giver svar på: Hvorfor skal man bevæge sig også i matematik? Hvordan kan man inddrage bevægelse så den giver mening for faget? Hvad kan man konkret tage fat på, som matematiklærer? LærerTræf Odense 29. oktober 2015 Workshop Workshops eftermiddag Titel 2.1 Systematisering, styrketræning og integrering af ordforrådstilegnelse i engelsk i indskolingen og på mellemtrin. Fag Engelsk – indskoling og mellemtrin Underviser Louise Wandel, Professionshøjskolen UCC Beskrivelse Danske børns engelske ordforråd er ikke stort nok. Med de nye Forenklede Fælles Mål skal eleverne lære flere ord. I Fælles Mål 2009 skulle eleverne kunne 2000 ord. Nu er målet, at når eleverne går ud af 9. Klasse, så skal deres sproglige rygsæk rumme de 3000 mest brugte ord. Dette er en væsentlig forøgelse, og målet kan kun nås, hvis der arbejdes systematisk med elevernes ordforråd. Effektiv ordforrådstilegnelse kræver eksplicit bearbejdning af ord gennem kommunikativ og samtidig også form-fokuseret undervisning. På workshoppen vil der blive vekslet mellem oplæg om ordforrådstilegnelse og hands-on aktiviteter, som giver deltagerne inspiration og idéer til at arbejde med ordforrådstilegnelse i den læringsmålstyrede undervisning med fokus på elever fra indskoling og mellemtrin. Titel 2.2 Language activities for teenagers Fag Engelsk – mellemtrin og udskoling Underviser Lena Smith Boysen, folkeskolelærer og engelskvejleder på Bredagerskolen i Jelling Beskrivelse Hvordan aktiverer, motiverer, overtaler, lokker og udfordrer vi som undervisere de ældste elever til at lære og bruge engelsk som classroom language? Få nye ideer og inspiration til engelskundervisningen med de ældste elever. Der vil blive mulighed for at blive introduceret til – samt selv afprøve en række aktiviteter og øvelser, der kan anvendes til teenagere. Workshoppen tilbyder inspiration og ideer til generelle øvelser og aktiviteter, der kan anvendes meget bredt og således ikke er tilknyttet et bestemt emne. Der fokuseres først og fremmest på mundtlig kommunikation samt bevægelse i undervisningen. Titel 2.3 Tidligere sprogstart i tysk: centrale praksisanbefalinger med fokus på sproglig opmærksomhed Fag Tysk LærerTræf Odense 29. oktober 2015 Workshop Underviser Petra Daryai Hansen, Professionshøjskolen UCC Beskrivelse Målet med workshoppen er at give et kort overblik over centrale praksisanbefalinger for den tidligere sprogstart i tysk samt at klæde deltagerne på til at kunne arbejde struktureret og integreret med sproglig opmærksomhed i den kommunikative fremmedsprogsundervisning. I workshoppen diskuterer vi centrale praksisanbefalinger inden for feltet tidligere sprogstart. Forskning viser, at hvis elever skal blive så gode som muligt til et fremmedsprog, er det bl.a. nødvendigt at arbejde fokuseret med sproglig opmærksomhed på alle alderstrin. Der skal arbejdes struktureret med både ordforråd og grammatik samtidig med at fokus på sprogets kommunikative indhold og funktion fastholdes. Workshoppen bruger den task-baserede undervisning som et eksempel på en tilgang til undervisning i fremmedsprog, som lader læreren arbejde integreret med både elevernes kommunikative og interkulturelle kompetencer og deres sproglige korrekthed og præcision. Titel 2.4 Autentisk sprogundervisning i fransk Fag Fransk Underviser Mie Schroeder, lærer på Distriktsskole Smørum og formand for opgavekommissionen i fransk Beskrivelse Titel 2.5 Matematik og undervisningsdifferentiering Fag Matematik Underviser Michael Wahl Andersen, Professionshøjskolen UCC Beskrivelse Beskrivelse følger Titel 2.6 Hvordan kan vi i idrætsfaget arbejde med læringsmål for undervisningen med udgangspunkt i de nye fælles mål? Fag Idræt Underviser Jesper Maar Lange, Professionshøjskolen UCC Beskrivelse I denne workshop vil vi arbejde med aktuelle og relevante spørgsmål i forhold til LærerTræf Odense 29. oktober 2015 Workshop idrætsfagets nye betingelser omkring de forenklede Fælles Mål og en idrætsundervisning med udgangspunkt i mål: • • • Hvordan kan vi bruge de nye fælles mål i vores undervisningspraksis? Hvad betyder det for idrætsfaget, at vi skal have større opmærksomhed på læringsmål for undervisningen? Hvordan kan vi finde eksempler på gode læringsmål for idrætsundervisningen? Titel 2.7 Kreativitetsfremmende designprocesser – hvordan og hvorfor? Fag Håndværk og design Underviser Bolette Kremmer Hansen, Professionshøjskolen Metropol Beskrivelse Kreativitet, innovation og entreprenørskab har fået en fremtrædende rolle i faget håndværk og design, idet faget skal udvikle elevernes innovative kompetencer. Kreative kompetencer er fundamentale for at være innovativ, men kreativitet forbinder sig også til den faglige ramme, som kompetencen udfoldes i. På denne workshop vil vi fokusere på, hvordan man kan styrke elevernes kreative kompetencer gennem håndværk og designprocesser på 4. – 5. klassetrin. Her vil indgå eksempler på idéskabende øvelser, dogmer og brugerorientering, som kan understøtte alle elevers deltagelse. Teoretiske perspektiver på kreativitets – og innovationsforståelser inddrages til fælles refleksion over det nye fags metoder og processer. Titel 2.8 Innovation og entreprenørskab i håndværk og design Fag Håndværk og design Underviser Ove Eskildsen, University College Lillebælt Beskrivelse Innovation og entreprenørskab har en særlig plads i håndværk og design. I workshoppen vil vi forsøge at udrede begreberne og der vil blive givet konkrete eksempler på hvordan innovation og entreprenørskab kan implementeres i faget. Endvidere vil der blive drøftet, hvordan HD-lokaler kan indrettes, så der iscenesættes innovativ og entreprenant undervisning. LærerTræf Odense 29. oktober 2015 Workshop Titel 2.9 Hvad er der sket med historiefaget? Fag Historie Underviser Jens Aage Poulsen, lektor, Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Beskrivelse Workshoppen tager afsæt i nogle resultater af og udfordringer i aktuelle undersøgelser – bl.a. om lærere og elevers forståelse af historiefaget og brug af læremidler. På workshoppen drøftes også: • Færdigheds- og vidensmål i Forenklede Fælles Mål er rettet mod kompetencer (Vide hvordan …) og peger ikke mod bestemte emner og temaer. Hvordan kan de så forstås og bruges i tilrettelæggelse af undervisningen. • Konkrete ideer til varierede måder at undervise og lære på i historiefaget • Afprøvning korte eksempler på opgaver/øvelser, der kan styrke elevernes kompetencer til historisk refleksion og være aktive medskabere af historie. Titel 2.10 Fag Nye Fælles Mål, tværfagligt Underviser Bodil Nielsen, Ph.D. Beskrivelse Nye Fælles Mål skal omsættes til årsplaner og til tydelige læringsmål og tegn på læring i de enkelte undervisningsforløb. Faglige niveauer og faglig progression skal beskrives. Hvordan kan man formulere læringsmål og tegn for et forløb på nogle uger, sådan at de bliver hensigtsmæssige styringsredskaber for både lærer og elever, og hvordan kan man beskrive forskellige faglige niveauer? Hvordan kan man sammenfatte, hvad det vil sige at være god til fag X, i nogle få hovedområder, som er velegnede til at sammenfatte en længere periodes evalueringer af elevers fremskridt i forhold til fagets mål? Titel 2.11 Sproglig udvikling i fagene Fag Sproglig udvikling, tværfagligt Underviser Birgitte Holck Bækgaard, læringskonsulent, Undervisningsministeriet Beskrivelse Med forenklede Fælles Mål er der indført et nyt tværgående tema, sproglig udvikling. Hermed er sproglig udvikling med sproglige mål skrevet ind i alle fag. Det er blevet faglærerens ansvar ud over at sætte faglige mål også at sætte sproglige mål. Vi skal se på, hvordan det kan gøres, og hvordan sproglige mål kan præcisere og konkretisere de faglige mål. LærerTræf Odense 29. oktober 2015 Workshop Titel 2.12 Få inspiration til, hvordan du kan få mere bevægelse ind i din sprogundervisning Fag Sprogfag, bevægelse Underviser Christian Ditlevsen og Nicole Hummelgaard, Dansk Skoleidræt Beskrivelse Kom og få inspiration til, hvordan du kan få mere bevægelse ind i din undervisning. Hjerner og- kroppe har brug for at komme i bevægelse, fordi det skaber bedre forudsætninger for at lære, koncentrere sig og bevare motivationen. Fysisk aktivitet kan hjælpe eleverne til at fastholde koncentrationen gennem skoledagen. På denne workshop vil du få gode idéer til, hvorledes fysisk aktivitet kan fremme en motiverende undervisning, der udfordrer den enkelte elev og styrker læringsprocessen. Du vil blive præsenteret for forskellige øvelser, som du straks kan anvende i din undervisning. Deltagerne prøver på egen krop en række praksisøvelser fra Sæt Skolen i Bevægelses inspirationskatalog. Øvelserne integrerer bevægelse og aktivitet i sprogfag Oplægget giver svar på: Hvorfor skal man bevæge sig også i sprogfag? Hvordan kan man inddrage bevægelse så den giver mening for faget? Hvad kan man konkret tage fat på, som sproglærer? LærerTræf Odense 29. oktober 2015 Workshop
© Copyright 2024