1. No category

HTK-Leg&Lær
Manual
[1]
Velkommen!
Velkommen til HTK-Leg&Lær.
HTK-Leg&Lær er Høje Taastrup Kommunes fælles model, der skaber sammenhæng i
dagtilbuddenes opgaver og har fokus solidt plantet i pædagogikken med udgangspunkt i, hvad
børnene fortæller os, de har brug for.
HTK-Leg&Lær samler opgaverne, så det pædagogiske personale kan leve op til lovens krav
uden at miste fokus på det, der er fundamentet i børnenes liv, nemlig pædagogik. I denne
manual bliver modellen præsenteret og her uddybes det, hvordan vi arbejder med pædagogik
og pædagogiske opgaver i sammenhæng i Høje Taastrup Kommune.
Rigtig god læselyst!
Med venlig hilsen
På vegne af arbejdsgruppens 6 pædagoger, 6 pædagogiske ledere, 2 områdeledere og 2
konsulenter.
Dagtilbudschef Kirsten Christensen
Pædagogisk konsulent Maja Wirenfeldt Vad Pedersen
[2]
Sådan er manualen opbygget
Manualen består af to kapitler og nogle bilag.
Kapitel 1 handler om de 7 step i HTK-Leg&Lær:
 Step 1 handler om, hvordan man indsamler data om
børnegruppen og hvordan man anvender dette data til at
kortlægge børnegruppens behov.
 Step 2 handler om, hvordan man på baggrund af
børnegruppens behov formulerer en fælles udfordring.
 Step 3 handler om, hvordan man udarbejder et fælles
læringsmål for børnegruppen med udgangspunkt i SP.
 Step 4 handler om, at lave en SP analyse med opretholdende
faktorer og undtagelser.
 Step 5 handler om at kvalificere SP analysen på et møde hvor
ledelse og pædagoger mødes med kommunens konsulent.
 Step 6 handler om, at anvende mål & udviklingsplaner, som
refleksions- og planlægningsredskab i forhold til at arbejde med
konkrete indsatser, revidering af indsatser hver 6. uge og
planlægningen af arbejdet med hverdagspraksis i fokus.
 Step 7 handler om at evaluere i det daglige og på årets
læringsmål.
Kapitel 2 handler om understøttelsen af arbejdet i de pædagogiske
ledernetværk og om hvordan arbejdet med læringsmålet bindes
sammen med den overordnede kommunale ramme og loven om
pædagogiske læreplaner.
Bilag: Guides til forberedelse, processtyring og præsentationer på
netværksmøder.
[3]
Kapitel 1
De 7 steps i HTK-leg&lær
[4]
Indledning
HTK-Leg&Lær består af et årshjul, hvori der er en dataindsamlingsperiode, en proces i den
enkelte institution, to årlige møder i de pædagogiske ledernetværk hvor pædagoger og ledere
mødes med andre institutioner i området. Hertil desuden en periode med daglige indsatser
udmøntet i mål og udviklingsplaner.
I det følgende kapitel gennemgås dette årshjul – step by step.
[5]
STEP 1
Sådan kortlægger I børnegruppens
behov
[6]
Børn og børnegrupper er forskellige, da de afspejler både personlighed, hjemmebaggrund og
den kontekst og de relationer, børnene indgår i, når de er i institutionen. Institutionerne er
også forskellige. Der er forskellige pædagogiske ståsteder for pædagogikken i institutionen – fx
Reggio Emilia, pædagogisk idræt, eller kreativitet. Men under alle omstændigheder er det
daginstitutionernes ansvar at arbejde med at fremme børns trivsel, udvikling og læring, så de
er klar til at komme videre i livet.
I Høje-Taastrup Kommune betyder dette (jf. Børne- og Ungepolitikken), at alle børn skal
udfordres, så de bliver så dygtige, de kan. Derfor… - for at alle institutioner i Høje-Taastrup
kan få retning mod målet uanset den lokale kontekst, skal alle institutioner, med HTKLEG&LÆR i hånden, én gang årligt kortlægge, hvad børnegruppen er:

optaget af og ikke er optaget af - både generelt og i forhold til de 6 læreplanstemaer,

hvad de er udfordret af,

har udviklingspotentiale til og

har behov for vi hjælper dem med
Kortlægningen af de fire ovenstående skal danne grundlag for et overordnet læringsmål for
den samlede børnegruppe.
Opskrift på en kortlægning
For at lave kortlægningen, skal man bruge materiale og viden, man i forvejen har som en del
af institutionen planlægnings- og dokumentationsarbejde. Det vil sige – som minimum:
 En nyligt udarbejdet børnemiljøvurdering, der vurderer børnemiljøet i tre
dimensioner; Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø, set i et børneperspektiv 1.
 Erfaringer fra dokumentation og evaluering af sidste års pædagogiske
læreplaner/HTK-LEG&LÆR
 Informationer og viden fra sprogvurderinger af børn, 3-årsvurderinger, TRAS m.v.
 Informationer og viden fra mål- og udviklingsplaner på baggrund af SP-analyser.
1
Anvendt fx DCUMs Børnemiljøtermometerhttp://en.calameo.com/read/0002709318637abfc42d2 , men det kunne
også være børnene, der filmer det de bedst kan lide eller mindst kan lide, relationsskemaer eller andet, så længe det
overholdet kravene til børnemiljøvurderingen: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=137202#K2
[7]
 En beskrivelse af hverdagens rutiner. Beskrivelsen skal indeholde
hverdagsbeskrivelser af hvordan, der arbejdes med de 6 temaer (ikke hensigter, men
beskrivelse af fakta). Beskrivelsen af hverdagens rutiner skrives fra bunden første
gang, og herefter redigeres den årligt.
Supplerende materiale til kortlægning
 Praksisfortællinger
 Aktionslæringsskemaer eller - forløb
 Iagttagelser
 Dagbøger
 Barnets bog
 … og meget andet, man i forvejen lægger energi i at lave. I har sikkert ideer eller
lokale skemaer, modeller, redskaber og andet som fortæller noget om jeres
børnegruppe. Tag det med!
På den måde bliver der bundet en sløjfe i arbejdet, så den viden I producerer i andre
sammenhænge, får værdi for planlægningen af det pædagogiske arbejde i institutionen.
Vi har lavet 4 guides, som I kan anvende til at strukturere de forskellige forløb.

Guide 1 beskriver det forarbejde, der skal gøres, INDEN man går i gang med den
endelige proces.

Guide 2 beskriver den proces, hvor kortlægningsmaterialet skal anvendes til at lave et
overordnet læringsmål.
Det er vigtigt at pointere, at det er en forudsætning, at man har lavet sit forarbejde
(Guide1), inden man indkalder til personalemøde, idet forarbejdet er grundlaget for en
meningsfuld proces på et personalemøde. På den måde slipper vi for at spilde
hinandens tid.

Guide 3 beskriver det første møde i netværket og indeholder en konkret beskrivelse af
hvad I skal have forberedt inden mødet og hvordan det skal præsenteres på mødet.

Guide 4 ligner guide 3, men beskriver evalueringsmødet i netværket, forberedelse af
og gennemførsel af præsentation på mødet.
Du finder guiderne i bilag bagest i manualen.
[8]
Fra kortlægning til undersøgelse
Nu har I indsamlet materialet og er I klar til at starte den proces, der skal føre til institutionens
overordnede læringsmål. Det er lederens opgave at lede processen og sikre, at det
pædagogiske fundament er intakt. I kan med fordel bruge en personaledag på processen, da
god tid giver et større fælles grundlag. Mindre kan også gøre det, men I skal nok beregne
minimum tre timer til processen.
Første del af processen og dette step i manualen, handler om anvendelsen af de data, der skal
udgøre kortlægningen af børnegruppens behov. Det anbefales at fordele personalet i mindre
grupper, helst på tværs af stuer/teams. Det kan give flere forskellige vinkler på, hvad der er
interessant i det forskellige datamateriale. Det kan samtidig være en fordel, at fx
sprogvejlederen er i gruppen, der undersøger børnegruppens sprog, eller at nogle de
pædagoger, der har været med til at udarbejde børnemiljøvurderingen, er i den gruppe, der
undersøger børnemiljøvurderingen osv.
Det anbefales at give medarbejderne plancher med ud i grupperne, som de kan bruge til at
skrive relevante pointer på. Ting de gerne vil dele og drøfte med deres kollegaer.
Grupperne skal herefter undersøge datamaterialet for interessante perspektiver, der fortæller
noget om børnegruppen generelt. De skal huske at skrive pointerne ned. Det er vigtigt, at
stille sig selv hovedspørgsmålet hver gang man analyserer de indsamlede oplysninger/data:
”Siger det her noget, der er gældende for mere end et enkelt barn
og er der tale om et tema, vi også ser andre steder i huset?”
Vi skal gå fra det konkrete til det mere overordnede perspektiv. Det kræver, at vi ser på data i
et helikopterperspektiv. Herfra kan man bedre se det hele i et samlet billede.
[9]
For at komme op i helikopterperspektiv, kan I anvende disse undersøgelsesspørgsmål til at
undersøge datamaterialet:
Guidende spørgsmål til at undersøge datamaterialet
 Hvad er særligt interessant?
 Handler noget kun om ét barn, men er det samtidigt noget, vi kunne
forestille os gjaldt for flere af børnene?
 Hvad kan vi se, at børnene er særligt optagede af? Eller ikke optagede
af. Generelt og nok så vigtigt inden for de 6 læreplanstemaer.
 Hvad kan vi se, at børnene er særligt udfordrede af?
 Er der noget interessant at pege på i omgivelserne?
 Er der noget, der overrasker os i materialet?
 Kan vi se noget, der virker rigtigt godt eller mindre godt?
[10]
Den fælles proces
Når grupperne er færdige med at udarbejde plancher, mødes alle i plenum. Opgaven er nu
sammen at blive tydelige på, hvad det er der er i spil i børnegruppen. Lad hver gruppe
fortælle om deres pointer. Herefter skal resten af personalegruppen hjælpe med at kvalificere
pointerne. Det gør I ved at gennemgå plancherne én for én og hjælpe med at stille spørgsmål
til udsagnene, afvise, godkende, uddybe eller sætte eksempler på pointer og udsagn.
Eksempelvis som her:
Skal vi arbejde mere målrettet med
SPROG
Der er et fattigt sprog blandt nogle
af børnene. De rykker sig ikke.
sprog? Det kommer an på om det er
5 % af børnene, der har
udfordringer eller om det er 80 %
Der er mange børn, der græder
for at blive hørt
Gråd smitter
Hvad er det et udtryk for? Er det
svært at få taletid? Er der meget
uro? Har vi lært børnene at lytte og
tale?
SP-analyser
Manglende forståelse for ’mig’ i
fællesskabet
Børn der ikke har øje for hinanden
Hvis den, der taler højest får
opmærksomheden, kan det være en
naturlig strategi. Hvordan arbejder
vi med fællesskaber?
Manglende empati og afkodning
hos flere børn.
Pointerne på plancherne er guidende i forhold til at få mange perspektiver med, ikke at finde
frem til én sandhed. Led refleksionsprocessen, så I bliver i nysgerrighedsrummet og tilføj
yderligere overskrifter, pointer og uddybninger på plancherne. Hav undervejs øje for
sammenhænge mellem udsagnene og mulige forklaringer på disse på plancherne.
[11]
Hav et særligt fokus på at undersøge hvordan I har arbejdet med de 6 læreplanstemaer. Og på
om der er emner, som børnene ikke er optagede af, fordi de ikke er blevet præsenteret for
dem. Det skaber spændende diskussioner som både giver os viden om børnene, om
konteksten og en evaluering af indsatser.
Herunder er et eksempel på en diskussion, der involverer viden om, hvordan man er kommet
rundt om de forskellige læreplanstemaer og hvordan man kan forholde sig til dem.
Eksempel på en diskussion om læreplanstemaer:
Vi kan i vores dokumentation se, at vi har arbejdet med temaerne sprog, kultur & kulturfænomener og krop &
bevægelse:
SPROG: (Vi har arbejdet med sprog i forhold til ordforråd, men kunne vi have mere fokus på konflikthåndtering,
forhandlingskompetencer, omverdenskendskab?)
KULTUR & KULTURFÆNOMENER: (Vi arbejdet med kultur & kulturfænomener, som det at udtrykke sig kunstnerisk,
men kunne der være brug for et mere dannelsesmæssigt kulturarbejde? Fx fokus på børnekulturen i huset?)
KROP & BEVÆGELSE: (Børnenes interesse var svær at fange i gymnastiksalen. Måske var det ikke planlagt
tilstrækkeligt, men de lavede konstant noget andet. NB! De var optagede af redskaberne, som vi ikke havde valgt at
inddrage. Kunne her være noget at bygge videre på? Inddragelse af krop og samværsformer i gymnastiksalen? Kunne
fremadrettet arbejde med krop og bevægelse handle om fælles spilleregler, tydeligere strukturer i gymnastiksalen og i
bevægelseslege generelt)
STOREBØRNSPROJEKT: (Børnene har været meget optagede af vores projekt om børneskrivning. Kunne man lege
med historier om venskaber, når vi arbejder med børneskrivning?)
[12]
Kortlægningen giver altså alt i alt et overblik over børnegruppen. Hvad er de optagede af?
Hvad savner de, hvad er de mest udfordrede af? Det er også her mange opretholdende
faktorer til den kommende udfordring ligger gemt, samt mulige undtagelser og tiltag. Det er
det overblik, vi skal bruge til at finde en fælles udfordring, således at vi kan lave en SP analyse
af den samlede børnegruppes udfordring.
Kortlægningen giver altså ofte input til en SP analyse i
forhold til:





En overordnet fælles udfordring
Opretholdende faktorer
Undtagelser
Tiltag
Et overordnet læringsmål for børnegruppen.
[13]
STEP 2-4
Sådan formulerer I en fælles
udfordring, fastsætter læringsmål
og analyserer opretholdende
faktorer
[14]
Formulering af udfordring
Oven på kvalificeringen af udsagnene på plancherne skal den fælles viden anvendes i en SPanalyse. Første opgave er at udvælge én fælles udfordring for hele børnegruppen.
En kortlægning vil ofte pege i flere retninger. Vi kan ikke få alt med i en og samme udfordring.
Oftest vil vi dog kunne findes én samlet overskrift for flere udsagn, som så kan gøres til den
fælles udfordring. Det er hovedopgaven at vælge én fælles udfordring, der vedrører alle eller
store dele af børnegruppen, og som er relevant for alle børn, uanset det enkelte barns
forudsætninger.
[15]
Lad os tage udgangspunkt i et eksempel, hvor en række udsagn
trækkes sammen til en overordnet udfordring:


















Det er et fattigt sprog blandt børnene (Manglende sproglige forudsætninger skaber
dårligere betingelser for fællesskabet)
Der er mange børn der græder for at blive hørt (Der er en skæv kultur, hvor børn
oplever at man kan bruge gråd som kommunikationsstrategi)
Er der plads til vild leg og stille leg, og er det tydeligt hvor man kan hvad? (Når
rammerne er utydelige kan det blive svært at navigere hensigtsmæssigt)
Rod: Husk de voksne er rollemodeller i forhold til oprydning og udsmidning.
(Æstetikken har betydning for den kultur der er i huset. Er det her et sted hvor vi passer på
omgivelserne eller er vi ligeglade?)
Uro og larm. (Hvis der er meget larm, bliver det nødvendigt med rundsave på albuerne for
at sætte sig igennem. Det bliver ofte på bekostning af fællesskabet)
Der er børn, der kun har få venner. (Der er ikke en børnekultur, hvor man hjælper
hinanden ind i fællesskabet)
Hvordan er voksenrelationen, har vi et overblik over hele børnegruppen? (Hvis de
voksne mangler overblik over børnenes trivsel, kompetencer, udviklingspotentialer, mulige
bidrag til fællesskabet, kan de heller ikke understøtte dem. Hverken i forhold til at udvikle
eller hjælpe børnene med at bygge på deres styrker)
Det er ikke mit barn.... (Den forståelse af en børnegruppe smitter. Vores og deres skaber
ikke fællesskaber eller rum for inddragelse)
Utydelige voksne, aftaler og rammer. (Når rammerne er utydelige kan det blive svært at
navigere hensigtsmæssigt)
Lyst/ulyst betonet adfærd blandt børnene (Peger på udfordringer i fællesskabet)
Manglende forståelse for mig i fællesskabet (Peger på udfordringer i fællesskabet)
Børn der ikke har øje for hinanden (Peger på udfordringer i fællesskabet)
Manglende empati og afkodning hos flere børn. (Peger på udfordringer i fællesskabet)
Børn der har svært ved at vente på tur. (Når rammerne er utydelige kan det blive svært
at navigere hensigtsmæssigt)
Børn der vil ses. (Peger på udfordringer i fællesskabet)
Børn der ikke vil forhandle i legen. (Peger på udfordringer i fællesskabet)
Lange dage (Hvis børnene er her længe, er der brug for rum til pauser og så kan vi ikke
kun forklare udfordringerne med hjemmenes manglende opdragelse)
Manglende struktur. (Når rammerne er utydelige kan det blive svært at navigere
hensigtsmæssigt)
Her ser vi en overvægt at udsagn, der peger i retning af, at børnegruppen har en lav
fællesskabsfølelse. Vores fælles udfordring, der sættes i midten af SP-modellen lyder da:
Fælles udfordring: Der er en lav fællesskabsfølelse i
børnegruppen.
[16]
Test af udfordringens tyngde - Er der kød nok på?
Det er vigtigt, at den fælles udfordring ikke er for smal. ”Børnene kender ikke farven rød” er
nok for smalt et emne, der ikke kan arbejdes med et helt år. Dels vil størstedelen af
børnegruppen allerede kunne farven rød og den resterende har enten ikke de sproglige
forudsætninger eller også kan de lære det på en uge.
En metode til at teste om der er kød nok på en udfordring kan være at spørge: ”Hvorfor er det
et problem, at [børnene ikke kender farven rød]?”. På baggrund af svaret på spørgsmålet
stilles det samme spørgsmål igen: ”Hvorfor er det et problem, at [indsæt svar på foregående
spørgsmål]?”. Når I har gentaget dette 4-5 gange, bliver det tydeligt, om der er nok kød på til
at arbejde videre med udfordringen.
Tre eksempler på udfordringer, der rummer hele børnegruppen og som der er kød nok på:
Overordnet udfordring:
I børnegruppen er der tegn på at et eller flere børn, har svært ved at mærke sig selv og sige til og
fra i forhold til hvad de bryder sig om.
(Dette foregår på mange planer, i voldsomme lege, i forhold til legerelationer, i forhold til børns
seksuelle eksperimenteren.)
Eller
Overordnet udfordring:
Der er mange konflikter i dagligdagen.
Eller
Overordnet udfordring:
Der er en lav fællesskabsfølelse i børnegruppen.
[17]
Hvad gør vi med ”resterne”?
Der vil være nogle af udsagnene, der måske kun retter sig mod enkelte
børn eller en mindre del af børnegruppen. Der kan også vise sig opgaver,
der kun kræver få justeringer eller kan løses ved kortvarig opmærksomhed.
Det kunne fx være udsagn som:


Ida & Johan har kun meget svage relationer i børnehaven, til
både børn og voksne
Børnene er ikke særligt selvhjulpne på Bananstuen, men meget
selvhjulpne i resten af huset
Den vil endda kunne give en pejling på, at der er enkelte børn, der har brug
for en særlig opmærksomhed, eller skal tilbydes særlige rettigheder i en
periode. Særlige rettigheder, skal forstås som det, at dagtilbuddet
iværksætter særlige inkluderende tiltag, der understøtter børnenes
mulighed for at blive ligeværdige og aktive deltagere i fællesskabet.
Sørg for at prioritere i opgaverne. Vi kan ikke løse alting på en gang, og
noget er vigtigere at gribe fat i end andet.
[18]
Udarbejdelse af et overordnet
læringsmål
Som i enhver anden SP analyse skal der udarbejdes et læringsmål. Vi har valgt, at kalde det et
overordnet læringsmål, fordi det er et mål, der skal arbejdes med i mindst 9 måneder og fordi
det gælder for hele institutionens børnegruppe og altså ikke, som vi er vant til, for enkelte
børn.
Målet udspringer af udfordringen og skal på samme måde være relevant at arbejde med hele
institutionens børn under.
Det overordnede læringsmål skal kunne følgende:

Være stort nok til at rumme indsatser på tre niveauer:



Rutiner
Aktiviteter
Børnekulturer

Indeholde et emne, det giver mening at finde teori omkring

Kunne bidrage til hele børnegruppens læring, så der er noget at arbejde med for alle
børn, uanset alder og forudsætninger
NB!
Med rutiner forstås den daglige pædagogiske praksis, hvor børn kan inddrages. Dagligdagen er fyldt med rutiner, som
kan være mere eller mindre pædagogisk tilrettelagte. Rutinerne fylder ofte 80 % af dagen og det kan derfor være
meget meningsgivende at bruge en del tid på at diskutere, hvad børnene skal lære i de forskellige rutiner. Her kan
man med fordel anvende et dannelsesperspektiv. Diskussioner om hvad vi gerne vil have børnene skal lære i de
forskellige rutiner, giver os et fælles grundlag at arbejde ud fra.
Aktiviteter er de større eller mindre projekter vi har med børnene, mange steder fortrinsvis om formiddagen. Det kan
være at male eller læse dialogisk med børnene. Aktiviteter er også vigtige, her kan vi fylde på børnene indenfor de
forskellige læreplanstemaer, på en anden måde end i rutinerne. Dog fylder aktiviteter oftest kun 1-2 timer af dagen og
dermed kan vi sjælden løfte hele den pædagogiske opgave alene gennem aktiviteter.
Børnekulturer er de kulturer der er i et hus som viser noget om sammenholdet og fællesskabsfølelsen i
børnegruppen. Der er stor forskel på om børn siger de er kærester når de gynger i takt eller om de har sprogbrug der
handler om at udelukke: ”Du må ikke komme til min fødselsdag.” Her kan vi arbejde med og blive opmærksomme på
skæve eller gode samværsformer.
[19]
Mange gange vil det være meningsgivende, at vende udfordringen om så den bliver til et mål.
Eksempler på udfordringer, der kan vendes om til mål:
Udfordring:
I børnegruppen er der tegn på at et eller flere børn, har svært ved at mærke sig selv og sige til
og fra i forhold til hvad de bryder sig om.
Mål:
At børnene bliver i stand til i højere grad, at mærke sig selv og sige til og fra i forhold til hvad
de bryder sig om.
eller
Udfordring:
Der er mange konflikter i dagligdagen
Mål:
At der er færre konflikter i dagligdagen
At måle på det overordnede mål.
Når man laver så overordnet et mål, at det kan rumme en hel børnegruppe, kan det være
svært at gøre målet så konkret, at det bliver målbart. Derfor kan det ofte være relevant at
finde nogle mere målbare delmål.
Eksempel på et mål der er understøttet af delmål:
Kortlægningen viste os, at børnegruppen har brug for at udfordre sig selv mere motorisk.
Udfordring: Børnene udfordrer ikke sig selv tilstrækkeligt på det motoriske plan.
Overordnet læringsmål: At børnene udfordrer deres krop og tør afprøve nye ting.
Delmål/ Tegn på fremskridt:


At børnene tager initiativer til at afprøve deres krop på nye måder.
At børnene giver udtryk for at have lyst til at afprøve fysiske aktiviteter.
[20]
SP- analysen
Det er nu blevet tid til at lave en SP-analyse ud fra udfordring og læringsmål. Analysen
fokuserer på de tre perspektiver:
 Individ
 Aktør
 Kontekst
Analysen bidrager med en række bud på, hvad der skal til i konteksten (pædagogikken, de
pædagogiske læringsrum etc.) for at skabe de nødvendige forandringer i børnegruppen. Med
denne viden debatteres det, hvilken/hvilke pædagogiske metoder der kan medvirke til at løfte
opgaven.
Som beskrevet i afsnittet om kortlægning, vil kortlægningsplancherne ofte give input til en SP
analysen flere steder end kun omkring det at finde en fælles udfordring. Her er ofte gode
muligheder for også at høste inputs til:




Opretholdende faktorer
Undtagelser
Tiltag
Et overordnet læringsmål for børnegruppen.
Med udgangspunkt i eksemplet fra tidligere, vil vi her forsøge at skitsere, hvorledes de
forskellige inputs bidrager forskellige steder i SP analysen.
[21]
Eksemplet fra tidligere. Nu som en færdig analyse:
For at give et overblik har vi valgt, at farvekode udsagnene således:





En overordnet fælles udfordring
Et overordnet læringsmål for børnegruppen.
Opretholdende faktorer
Undtagelser
Tiltag
Bemærk! Der er ting, der peger på både en udfordring og en opretholdende faktor.


















Det er et fattigt sprog blandt børnene (Manglende sproglige forudsætninger skaber
dårligere betingelser for fællesskabet)
Der er mange børn der græder for at blive hørt (Der er en skæv kultur, hvor børn
oplever at man kan bruge gråd som kommunikationsstrategi)
Er der plads til vild leg og stille leg, og er det tydeligt hvor man kan hvad? (Når
rammerne er utydelige kan det blive svært at navigere hensigtsmæssigt)
Rod: Husk de voksne er rollemodeller i forhold til oprydning og udsmidning.
(Æstetikken har betydning for den kultur der er i huset. Er det her et sted hvor vi passer på
omgivelserne eller er vi ligeglade?)
Uro og larm. (Hvis der er meget larm, bliver det nødvendigt med rundsave på albuerne for
at sætte sig igennem. Det bliver ofte på bekostning af fællesskabet) (Der hvor vi har
voksne der styrer talerækken, hjælper børnene med at vente med at tale og opfordrer
dem til at lytte på hinanden bliver de også bedre til at vente på tur)
Der er børn, der kun har få venner. (Der er ikke en børnekultur, hvor man hjælper
hinanden ind i fællesskabet)
Hvordan er voksenrelationen, har vi et overblik over hele børnegruppen? (Hvis de
voksne mangler overblik over børnenes trivsel, kompetencer, udviklingspotentialer, mulige
bidrag til fællesskabet, kan de heller ikke understøtte dem. Hverken i forhold til at udvikle
eller hjælpe børnene med at bygge på deres styrker)
Det er ikke mit barn.... (Den forståelse af en børnegruppe smitter. Vores og deres skaber
ikke fællesskaber eller rum for inddragelse)
Utydelige voksne, aftaler og rammer. (Når rammerne er utydelige kan det blive svært at
navigere hensigtsmæssigt)
Lyst/ulyst betonet adfærd blandt børnene (Peger på udfordringer i fællesskabet)
Manglende forståelse for mig i fællesskabet (Peger på udfordringer i fællesskabet)
Børn der ikke har øje for hinanden (Peger på udfordringer i fællesskabet)
Manglende empati og afkodning hos flere børn. (Peger på udfordringer i fællesskabet)
Børn der har svært ved at vente på tur. (Når rammerne er utydelige kan det blive svært
at navigere hensigtsmæssigt. ()
Børn der vil ses. (Peger på udfordringer i fællesskabet)
Børn der ikke vil forhandle i legen. (Peger på udfordringer i fællesskabet)
Lange dage (Hvis børnene er her længe, er der brug for rum til pauser og så kan vi ikke
kun forklare udfordringerne med hjemmenes manglende opdragelse)
Manglende struktur. (Når rammerne er utydelige kan det blive svært at navigere
hensigtsmæssigt). (Når der er struktur, oplever vi færre problemer)
[22]
Dele af eksemplet set som SP analyse
Der hvor vi har voksne der styrer
talerækken, hjælper børnene med at
vente med at tale og opfordrer dem til
at lytte på hinanden bliver de også
Vi skal have mere fokus på at lære
bedre til at vente på tur.
børn sprog til at forhandle sig ind i
legen.
Vi skal hjælpe børnene med at
øve sig i at vente på tur, fx ved
Børnene mangler
sproglige
kompetencer i fht
forhandling i lege
at skiftes til at lytte og tale .
Rammerne for
god opførsel er
utydelige
Når der er struktur, oplever
vi færre problemer.
Der er en lav
fællesskabsfølelse i
børnegruppen
Vi mangler overblik
over børnenes
trivsel, kompetencer,
og
udviklingsmuligheder
Der er meget uro,
så det gælder om
at overdøve de
andre
Æstetikken
skaber en
ligegyldigheds
kultur
Vi skal vise børnene, at det er
vigtigt at passe på vores fælles
ting, blandt andet ved at være
gode rollemodeller.
[23]
STEP 5
Sådan kvalificerer vi SP-analysen
[24]
Møde om jeres overordnede læringsmål
Nu har I en færdig SP-analyse over jeres børnegruppe med et tilhørende læringsmål og nogle
delmål og tegn på fremskridt. Når I kender dette indhold, er det tid til at gå på jagt efter teori,
der understøtter jeres overordnede læringsmål.
Herefter skal I planlægge en præsentation af jeres proces, som I skal fremlægge på et møde i
områdets netværk. Mødet består af områdelederen, den pædagogiske leder og 1-2 pædagoger
fra hvert hus samt den pædagogiske konsulent. Der afsættes ca. 1 time for hver institution,
der er med på mødet. Det er områdelederens ansvar at få booket mødet så tæt på jeres
proces som muligt.
Mødet har til hensigt at skabe en platform for at;




Give gensidig sparring på tværs af institutioner, som måske kan opkvalificere det
overordnede læringsmål.
Dele viden og erfaringer om strategier og tiltag på tværs af institutioner.
Give hinanden gode ideer, samt give indspark til teori i forhold til det overordnede
læringsmål.
Sikre at I kommer godt fra start, ved at drøfte om jeres overordnede læringsmål er
relevant, klart og til at arbejde med på tværs af hele institutionen i minimum 9
måneder.
I finder en guide i bilag 3 der fortæller mere om forberedelsen til mødet og strukturen på selve
mødet.
Når I går fra mødet er I klar til at gå i gang med at organisere praksis ved hjælp af mål - og
udviklingsplaner.
[25]
STEP 6
Sådan laver I en mål- og
udviklingsplan
[26]
Fra SP-analyse til mål – og
udviklingsplaner
Mål – og udviklingsplaner som planlægningsredskab til indsatser i dagligdagen
Når man har udarbejdet sit overordnede læringsmål og har lavet delmål, tegn på fremskridt
eller tegn på læring og beskrevet opretholdende faktorer, undtagelser og mulige tiltag, og har
fået det kvalificeret på et møde i området, er man klar til at blive konkret. Dette gøres ved
hjælp af mål – og udviklingsplaner. Disse udfyldes på baggrund af de opretholdende faktorer
og tiltag, med inddragelse af den viden I får fra undtagelserne.
Mål- og udviklingsplaner udarbejdes i denne sammenhæng for grupper af børn, med
udgangspunkt i hvad der giver mening. Det kunne være, at vuggestuen valgte, at lave to
planer; én plan for de mindste vuggestuebørn og én for de største, fordi problembeskrivelsen /
udfordringen lagde op til denne aldersinddeling. Det kunne omvendt også være, at de valgte,
at lave én samlet plan for alle vuggestuebørnene, fordi problembeskrivelsen/udfordringen fx
drejede sig om dagsstrukturen og dermed involverede alle børnene i gruppen. Ind imellem vil
der være planer, der er relevante at lave for hele huset. Det kunne typisk være planer, der
omhandler struktur. Har man fx en opretholdende faktor der hedder: ”Legepladsen er kun
åben to timer dagligt” og et tiltag der hedder: ”Vi ønsker at legepladsen skal være åben fra 816 hver dag”, så vil det være naturligt at lave én mål og udviklingsplan for hele huset, da en
sådan beslutning typisk vil involvere alle børn og voksne. Har man derimod en opretholdende
faktor der hedder: ”Børnene kender ikke farverne”, så vil det være relevant at lave en mål- og
udviklingsplan der omfatter alle de børn der ikke kender farverne. Valget afhænger altså af
indholdet.
Hver mål - og udviklingsplan udarbejdes og anvendes som
pædagogisk planlægningsværktøj i 6-8 uger. Herefter evalueres
indsatsen og det besluttes, om indsatsen skal revideres eller om
der skal vælges en ny udfordring /et nyt mål, ud fra en af de andre
opretholdende faktorer fra SP-analysen.
Det er en god ide, at prioritere i listen af opretholdende faktorer, undtagelse og tiltag, så man
bliver enige om, hvor det er mest relevant, at starte med at lave en indsats. Om man starter
[27]
med en opretholdende faktor af gangen eller udvælger tre, er et spørgsmål om temperament
og om hvordan opgaven ser ud i lige præcis jeres institution. Det eneste krav er, at mål- og
udviklingsplanen skal evalueres hver 6-8 uge og at man på baggrund af denne enten
justerer/revidering indsatsen eller udarbejder en ny mål- og udviklingsplan, der gælder de
næste 6-8 uger.
I Høje Taastrup er det besluttet at vi arbejder vi med mål- og
udviklingsplaner i forhold til enkelte børn. Derfor er det også
besluttet, at anvende mål - og udviklingsplaner i forhold til HTKLeg&Lær, således at vi kun har ét skema at forholde os til.
Selvom mål- og udviklingsplanerne er genkendelige fra jeres arbejde med SP, er der alligevel
lavet nogle små ændringer, for at tilpasse dem til HTK-Leg&Lær. Følgende ændringer er lavet:

I bunden af skemaet er der indført 9 afkrydsningsfelter. Afkrydsningsfelterne
anvendes til at indsamle data over hvilke læreplanstemaer I primært har arbejdet
med i forhold til HTK-Leg&Lær. Det betyder, at når I året efter skal lave en ny
kortlægning af børnegruppen, vil I kunne tælle sammen, hvor ofte I har beskæftiget
jer med hvert af de 6 læreplanstemaer. Den viden krydserne bidrager med, har til
formål at skabe refleksioner og skal altså ikke forstås som en sandhed, men mere
være en øjenåbner.

Ligeledes er der tre afkrydsningsfelter, der alene er tænkt til at minde om, at
læreplansarbejdet både foregår i aktiviteter, rutiner og børnekulturer.

På bagsiden af skemaet er der en række hjælpespørgsmål til strategier og tiltag.
Disse hjælpespørgsmål skal kvalificere indholdet i strategier og tiltag, således at det
sikres at I har haft refleksionerne på forkant af indsatsen. Desuden hjælper de med
at organisere og strukturere indsatserne i forhold til hvem, hvad, hvornår og
hvordan.
[28]
Mål og Udviklingsplan til HTK-Leg&Lær
(Husk forudgående SP-analyse er en forudsætning)
Børnegruppe:________________________________
Problembeskrivelse
Dato:____________________
Målformulering
Strategier og Tiltag
Evaluering
Revidering
Nærmeste
Hvem gør hvad
1. I hvilket omfang er
Videreførelse af tiltag.
udviklingszone.
hvornår?
tiltaget gennemført?
eller udfordring
Konkret beskrivelse af
Evt. justering af tiltag.
adfærd og situation.
Realistisk og målbar.
Resultat af den
2. Hvad er resultatet?
pædagogiske analyse.
Deltagere i forudgående SP-analyse:______________________________________________
Dato for evaluering:_____________________
Disse temaer indgår i handleplanen:
Handleplanen refererer til følgende pæd. rum:
Sprog
Krop & bevægelse
Aktiviteter
Natur og naturfænomener
Alsidig og personlig udvikling
Rutiner
Kulturelle udtryksformer
Sociale kompetencer
Børnekulturer
og værdier
[29]
Underspørgsmål til strategier og tiltag:
Hvad vil vi
Hvorfor er
Hvordan
gøre? Hvad
det en god
og hvornår
er børnene
idé? Hvad
vil vi følge
generelt
forventer
op på og
optagede
vi, at der
vurdere,
af? Er der
kommer ud
hvad der
eksterne
noget af
af det?
er kommet
parter)?
det vi kan
Hvilke
aktiviteter vil vi
gennemføre
(Aktiviteter,
rutiner,
børnekulturer)?
Hvem er
inddraget i
aktiviteterne
(Børn &
voksne,
ud af det?
bygge
videre på?
[30]
Hvem er
ansvarlig for at
informere
børnegruppen,
forældrene,
lave
dokumentation,
der rammer
forældrene, og
kan anvendes
til evaluering af
læringsmål?
I hvilken
periode
gennemføres
aktiviteterne?
STEP 7
Sådan laver I en evaluering
[31]
Evaluering – sådan..
Når man har valgt hvilke af de opretholdende faktorer fra institutionens SP-analyse, som man
vurderer, det er vigtigst for børnegruppen, at starte med at sætte fokus på, går man i gang
med at planlægge. Dette sker som tidligere beskrevet ved hjælp af mål - og udviklingsplaner.
Se step 6.
Mål – og udviklingsplanerne hjælper jer med at huske den daglige evaluering. Skemaets
bagside beder jer tage stilling til, hvordan I vil evaluere på, hvad der kommer ud af indsatsen.
På den måde er I på forkant og ved hvad I skal indsamle af dokumentation og hvad I skal
holde øje med undervejs i forløbet.
Hver gang I udfylder en ny mål – og udviklingsplan, starter I med at evaluere den forrige.
Evalueringen danner grundlag for den nye mål – og udviklingsplan. I får her refleksioner over,
om det er meningsgivende, at arbejde videre med samme;

problembeskrivelse/udfordring,

målbeskrivelse og

tiltag/strategier.
Enten ved at beholde målet og gøre mere af det samme, eller ved at fastholde målet, men
ændre i tiltag/strategier. Hvis man derimod vurderer, at børnene har fået den tilstrækkelige
læring, så beskrives det i evalueringen. Herefter vurderes det, hvilken en af de andre
opretholdende faktorer, det nu er tid til at kaste sig over.
Når året er gået og I nærmer jer maj måned, bliver det tid til at evaluere på det overordnede
læringsmål. Her er I heldigvis godt hjulpet af de mål - og udviklingsplaner, I har arbejdet med
gennem året. Brug mål - og udviklingsplanerne som grundlag for jeres overordnede
evaluering. Hvordan er det gået med dem samlet set, i forhold til at rykke børnene mod det
overordnede mål?
[32]
Kapitel 2
Understøttelse og rammer
for arbejdet
understøttelsen af arbejdet i de pædagogiske ledernetværk og om hvordan arbejdet med
læringsmålet bindes sammen med den overordnede kommunale ramme og loven om
pædagogiske læreplaner.
[33]
Understøttelse af arbejdet med de
pædagogiske læreplaner.
En af ideerne med at udvikle et fælles koncept, var at skabe muligheder for, at pædagogisk
personale kan sparre med hinanden på tværs af daginstitutioner. I HTK-LEG&LÆR har vi valgt,
at vi står sammen om at løse opgaven. For at kunne det, er det besluttet, at vi mødes to
gange om året til fælles sparring, kvalificering og inspiration. På møderne deltager
områdelederen og den pædagogiske konsulent samt minimum tre og max seks institutioner.
Hver institution er repræsenteret af den pædagogiske leder og 1-2 pædagoger.
Områdeleder
Pædagogisk leder
INST. A
Pædagog/tovholder
pædagogiske
læreplaner
INST. A
Pædagogisk leder
INST. B
Pædagog/tovholder
pædagogiske
læreplaner
Pædagog / tovholder
SP.
INST. A
INST. A
[34]
Pædagog / tovholder
SP.
INST. A
HTL-Leg&Lær i et årshjul
Processer, møder og indsatser er lagt ind i et årshjul, blandt andet for at understøtte
muligheden for sparring på tværs. På den måde følges vi ad og kan støtte op om hinandens
processer. Årshjulet for HTK-Leg&Lær følger skoleåret. Det gør det, fordi det giver bedst
mening i forhold til børnegruppen.
Maj-august. Kortlægning og målfastsættelse.
I maj måned rykker en masse børn i SFO og det skaber store forandringer i børnegrupperne i
både vuggestuer og børnehaver. Børnene får nye positioner i gruppen, når de ældre børn
rykker fra vuggestue til børnehaven og nye børn kommer til. Ligeledes giver det mening, at
afslutte et forløb, inden man sender en stor børnegruppe videre ud i verden, hvad end det er
til skole eller til børnehave.
Vi mener, det er meningsgivende at give den nye børnegruppe tid til at vænne sig til de nye
positioner og den nye sammensætning af børn og voksne, inden vi definerer deres behov for
læring i et mål. Derfor har vi valgt, at perioden fra maj- september er en periode, hvor vi
langsomt lader børnene falde til ro, mens vi observerer gruppen. Her er det muligt, at
udarbejde en børnemiljøvurdering og lave praksisfortællinger, indhente dokumentation osv.,
således at man har et godt overblik over børnegruppen til kortlægningen.
Når vi når til august måned, er det blevet tid til at udarbejde et overordnet læringsmål, sådan
som det er beskrevet i kapitel 1.
August – september – Møde om læringsmålet
Hurtigst muligt efter jeres proces og beslutning om udfordring og læringsmål afholdes det
første møde i HTK-Leg&Lær netværket i området - typisk i august/september måned. Her
præsenterer hver institution deres kortlægningsproces og vejen frem til udvælgelsen af den
overordnede udfordring og det overordnede læringsmål. Herefter drøfter vi sammen valg af
pædagogisk metode og tanker omkring indsatser, der skal hjælpe børnene i mål. Det er tænkt
som et fælles refleksionsrum, hvor man ikke alene kan blive klogere på mål og indsatser, men
også kan give hinanden gode ideer eller få øje på nye mulige samarbejdspartnere.
[35]
September - maj
Tanken er at man som minimum arbejder med de opretholdende faktorer til sit læringsmål i
perioden september til maj, men at man selvfølgelig er mere end velkommen til at arbejde
videre med temaet efter maj måned og i øvrigt, så længe det synes relevant.
Fra proces til arbejdsredskab
Efter mødet i det forpligtende netværk, kan det reelle arbejde gå i
gang.
Men refleksionerne omkring indsatserne er langt fra forbi. Hver 6-8. uge samles pædagogisk
personale i grupper omkring SP. Da HTK-LEG&LÆR er det pædagogiske fundament, vil det
også være de opgaver eller kommende indsatser der skal sættes til refleksion på SP møderne.
På den måde vil der altid være relevant input til SP møderne, mens der på samme tid sikres tid
til at evaluere, sætte nye delmål, få øje på pædagogikken rundt om børnene og planlægge nye
indsatser for det pædagogiske arbejde. Her er man stadig ikke alene. Da HTK-LEG&LÆR er
digital er der altid hjælp at hente, hvis man løber tør for gode ideer til nye indsatser. Det er
nemlig muligt at se hvad de andre institutioner arbejder med i inspirationskasser under de 6
mål på 0-3 år og 3-6 år under de 6 temaer.
Det er altså her det undersøges:
-
Hvad kunne være relevant litteratur? Er der forskning, der siger noget om emnet?
-
Er der andre institutioner i kommunen, der har gode erfaringer med at lave indsatser i
forhold til vores overordnede læringsmål?
-
Er der medarbejdere i eget hus, i vores område eller i kommunen generelt, der har en
særlig viden om emnet, som vi med fordel kan drage nytte af?
Årshjulet
[36]
[37]
[38]
[39]
Rammer for pædagogiske
læreplaner i hverdagen
Ifølge lovgivningen skal pædagogisk personale på 0-6 års området arbejde med børn læring
indenfor de 6 temaer:






Sprog
Krop og bevægelse
Kulturelle udtryksformer og værdier
Natur og naturfænomener
Barnets alsidige og personlige udvikling og
Sociale kompetencer.
De seks temaer danner grundlaget for det pædagogiske arbejde og de pædagogiske aktiviteter
generelt set i dagtilbud og bør og kan tænkes ind i al pædagogik. Når ansatte hjælper børn
med at sætte ord på deres følelser og forstå den andens perspektiv i en konfliktsituation,
understøtter de barnet i dets sproglige udvikling. Samtidigt hjælper de barnet med at udvikle
dets personlighed og de giver barnet redskaber til at kunne fungere i en social kontekst. På
den måde kan de seks temaer sjældent skilles ad.
Pædagogiske overvejelser og refleksioner over nye veje til målet, skal altid indgå i det daglige
arbejde, i samarbejde med kollegaer og nærmeste leder. På møder, og før, under og efter i de
utallige situationer, der opstår i hverdagen. Selv den dygtigste pædagog kan blive endnu
bedre. At være i dette konstante refleksionsrum, kræver øvelse og struktur, som kan overføres
og anvendes i hverdagen, uden at det nødvendigvis behøver at være højt dokumenteret,
velbeskrevet eller sat i skema. HTK-LEG&LÆR kan anvendes til daglige refleksioner. Og med
sine digitale fordele vil det ofte opleves, at man allerede har dokumentation liggende, der
bidrager til at belyse hverdagsepisoder. Men det er ikke et krav i HTK-LEG&LÆR, at alle
hverdagssituationer, der skal bidrage til at opfylde de overordnede mål omkring de seks
temaer, skal beskrives, dokumenteres og evalueres systematisk. Tesen er dog, at når man
anvender systematikken omkring et årligt læringsmål, så vil en del af systematikken blive en
indgroet del af måden at tænke på i hverdagspraksis. Der er derfor kun krav om at
systematikken, dokumentationen og den samlede evaluering skal derfor kun inddrages i
forhold til det overordnede læringsmål. Dog skal der foreligge en overordnet beskrivelse af
hvordan den daglige praksis skal understøtte opfyldelse af de 6 mål under de 6 temaer i de to
aldersgrupper.
[40]
Der er altså en sammenhæng mellem temaarbejde, projektarbejde, arbejde med de 6
læreplanstemaer og HTK-Leg&Lær. Forskellen er blot, at vi kun har møder og dialog om de to
inderste cirkler, mens vi har en forventning om, at I overholder lovgivningen og arbejder ud
fra lov om læreplaner i dagligdagen, uanset hvad jeres overordnede læringsmål sætter i gang
af indsatser.
Indsatser i hverdagen
- Rutiner
- Aktiviteter
- Børnekulturer
Overordnet mål for
året
Den kommunale
ramme og mål for
børns læring.
At have styr på den overordnede ramme, er selvfølgelig et ledelsesmæssigt ansvar, men også
et pædagogisk ansvar. Vi er forpligtet til at lære børnene det lov om læreplaner foreskriver.
Her har vi forsøgt at udarbejde et bud på fælles mål for børns læring, set i et kommunalt
perspektiv.
[41]
De 6 temaer, et for et…
[42]
Fælles mål for børns udvikling og
læring
Pædagoger på tværs af kommunens dagtilbud har ytret ønske om, at kunne få lov at bruge
energien på den konkrete pædagogiske praksis, frem for at bruge tiden på regne ud, hvad der
forventes af dem. Det har vi taget til efterretning. Derfor er der nu sat konkrete mål for børns
læring og erfaringer indenfor de 6 temaer. Det betyder ikke, at der ikke længere er plads til
store armbevægelser, at vi ikke skal tænke selv længere eller at alle skal gøre det samme.
Tværtimod. De fælles mål er sat for at sætte overlæggeren højt. Ikke for at begrænse eller
fravælge emner udenfor målene. Vejene til målet er mindst lige så mange som før.
De fælles mål i HTK-LEG&LÆR sætter rammen for et minimum af
hvad børn bør lære, erfare eller udvikle i den tid de går i dagtilbud i
Høje Taastrup kommune.
Da der er metodefrihed på alt, hvad der foregår udenfor arbejdet med det overordnede
læringsmål, er dette tænkt som information, inspiration, og et bud på, hvordan de mange
opgaver, som kommer udefra, kan tænkes sammen. Vi har samlet lovens krav, kobling til
Morgendagens børne– og ungeliv, Børne– og ungepolitikken, overordnede ideer til indhold og
forslag til tegn på læring. Ideer kan tænkes ind i forhold til det overordnede læringsmål, men
også som projekter, temauger, i årshjul osv.
[43]
Tema – Alsidige og personlige udvikling
Indledning
Temaet alsidig og personlig udvikling handler om de grundlæggende pædagogiske værdier og
det lange seje træk i børnenes opvækst. Det handler om at inkludere alle børn i fællesskabet,
støtte venskaber og fremme den enkeltes personlige styrker gennem indgående kendskab til
børnene. Yderligere handler det om at udvikle varierede miljøer og en dynamisk pædagogik,
som hele tiden søger at imødekomme flest mulige børn og udfordre på mangfoldige måder.
Opfyldelsen af dette tema er således i høj grad et resultat af hele institutionslivet og
inddragelsen af børnene i alle de andre læreplantemaer.
Lovens krav
Lovtekstens anbefalinger:

At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få
betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer

At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer,
der selv kan tage initiativ

At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og
medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab.
Sammenhæng til HTKs Børne- og ungepolitik


Børnene mødes med anerkendelse og retten til at blive set og hørt.
Alle børn og unge lærer og udvikler positive selvbilleder.
Morgendagens anbefalinger?

Alle børn og unge skal udvikles og udfordres, så de trives og lærer mest muligt, uanset
forudsætninger.
[44]
De voksne skal

Sikre at det enkelte barn er en del af fællesskabet og udvikler venskaber.

Hjælpe barnet med at begå sig socialt og kunne løse sine konflikter konstruktivt.

Være nysgerrig på barnets læringsstile og intelligenser for at kunne videreudvikle og
udfordre dem.

Anerkende og fremhæve de positive tiltag barnet gør i forsøg på at udvikle sig.

Hjælpe barnet til at indse og give udtryk for egne følelser og stemninger.

Inddrage barnet i dagligdagen og støtte selvhjulpenhed.

Støtte barnet i at tage initiativer og bruge sin fantasi.

Inddrage barnet i beslutninger, som det kan overskue og vurdere og samtidig lære
demokratiets spilleregler, hvis andre er uenige.

Give barnet ansvar og evt. lederskab i forhold/aktiviteter, som de kan magte og gro af.

Evt. indsamle eksempler på barnets udvikling, som barnet løbende kan vende tilbage til
og reflektere over. (Portefolio/Barnets rygsæk).
Forslag til overordnede ideer til indhold.

Barnet skal udvikle selvindsigt og et godt selvværd baseret på mange udfordringer og
oplevelser, hvor barnet lykkes.

Barnet skal kunne sige til og fra på en konstruktiv måde ved at få støtte til at indse
egne behov og kunne kommunikere/argumentere dem ud.

Barnet skal udvikle selvhjulpenhed og alderssvarende fysiske evner ved ”at få lov” og
blive udfordret motorisk.

Barnet skal udvise livsmod, nysgerrighed, opmærksomhed og evne til fordybelse ved at
støtte eksperimenterende virksomhed, klare strabadser, få udpeget det specielle,
støtte lege og forfølge spørgsmål og gode ideer.

Barnet skal efterhånden kunne medvirke i ”demokratiske” afgørelser, ved at blive
inddraget, lære demokratiets spilleregler og kunne acceptere at tingene går imod en.
Tegn på læring
Det kan anbefales at vurderingen af barnet bliver en del af den systematik, som ligger i SPmodellen. Nogle børn vil være forholdsvis hurtige at vurdere, mens andre vil kræve mere
opmærksomhed og tiltag. I SP-modellens regi kan det enkelte barns udvikling følges, og tegn
på læring kan afklares for den enkelte.
[45]

Barnet er generelt glad og tilfreds og lader til at ”hvile i sig selv”

Kan indgå i sociale relationer f.eks. at have en god ven og kan melde sig ud og ind af
lege.

Barnet er nysgerrig på nye emner og vil/kan lære noget nyt om emnet.

Barnet opsøger ny viden både selvstændigt, hos de voksne og i bøger/dititalt mm.

Barnet vil gerne deltage i demokratiske afgørelser, kan give udtryk for sine synspunkter
og kan klare at flertallet går imod en.
[46]
Tema - Sociale kompetencer
Indledning:
Det kræver sociale kompetencer at indgå i de mange fællesskaber vi møder gennem livet.
Dagtilbuddenes mål for sociale kompetencer må derfor både rette sig mod de fællesskaber
børn indgår i mens de er børn, og de fællesskaber de skal kunne indgå i som voksne; Familie,
arbejds- og samfundsliv. For at indfri disse mål skal der i den pædagogiske tilrettelæggelse
skabes et læringsmiljø, hvor de sociale kompetencer kan udvikles og personalet til stadighed
støtter det enkelte barns tilknytning og inddragelse i konstruktive, anerkendende og empatiske
samværsformer.
Lovens krav
Lovtekstens anbefalinger:

Børn skal anerkendes og respekteres som de personer, de er, og de skal opleve at høre
til.

Børn skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et
dagtilbud, der er kendetegnet ved rummelighed og ved, at der tages afstand fra
mobning, drilleri samt synlig og usynlig udskilning.

Børn skal inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere, der samarbejder med
andre og er med i demokratiske beslutningsprocesser.
Sammenhæng til HTKs Børne- og ungepolitik

Alle børn og unge får mulighed for at være til stede i almenområdet og fællesskabet.

Alle børn og unge oplever, at de deltager i det læringsmæssige og sociale fællesskab

Alle børn og unge oplever at de profiterer af fællesskabet
Morgendagens anbefalinger?

Dagtilbud medvirker til uddannelse for livet

Børn oplever at indgå i relationer med nogle, der er forskellige fra en selv.
[47]
De voksne skal:

Være rollemodeller for det gode samarbejde i både ord og handling. Deres normer og
værdier for samvær afkodes af børnene.

Indrette strukturer og kulturer, som støtter det enkelte barns udvikling af social
kompetence med fokus på inklusion, rummelighed og differentiering.

Støtte venskabsopbygning, legekonstellationer og relationer samt mange
samarbejdsformer i både daglige rutiner og særlige aktiviteter.

Hjælpe børnene til konstruktivt at løse konflikter, at forhandle og blive dygtige til
samarbejde.

Støtte børnene i at mærke egne grænser og stemninger og aflæse andres humør.

Være opmærksom på børns positive forsøg på socialisering og uddel masser af
anerkendelse heraf.
Forslag til overordnede ideer til indhold.

Sæt fokus på dannelsen af venskaber og lær børnene at gøre plads til hinanden i deres
lege og aktiviteter.

Lær børnene om regler og gode talemåder, når man har konflikter og forhandler sine
ideer.

Etabler situationer, hvor børnene inddrages i overskuelige beslutninger og demokratiske
processer.

Skab lege og situationer, hvor børnene oplever værdien af samarbejde, f.eks. når
mange bidrager til et fælles projekt, rollespil, holdspil og samarbejdsopgaver.

Kombiner det sociale aspekt med andre læreplantemaer, f.eks. ved brug af musik og
sang, rytmik eller aktiviteter i naturen således, at børnene får fælles oplevelser og
udfordres sammen.
Tegn på læring

Barnet udviser empati overfor andre børn

Barnet kan indgå i relationer med andre børn og voksne, og kan magte konflikter og
forhandlinger i legesituationer.

Barnet er nysgerrigt udforskende sammen med andre og bidrager til det fælles.

Barnet sætter grænser, siger til og fra og viser andre, hvor langt det kan eller vil gå.

Barnet kan lytte til andre, deltage i fælles drøftelser, sige sin mening og acceptere hvis
det kommer i mindretal.

Barnet er åbent for andres forskellighed og undgår mobning og drillerier.
[48]
Tema - Sprog
Indledning:
Det er især gennem sproget, at vores forståelse af os selv og vores omverden kan udvikles og
lagres, at vi kan argumentere og forhandle i sociale situationer og agere i det sociale
fællesskab. Det er et mål at gribe alle muligheder i dagligdagen til at nuancere børnenes
ordforråd og sproglige kreativitet. Der kan være mange måder at udtrykke sine tanker og
følelser på f.eks. talesproget, skriftsproget, kropssproget og billedsproget. Børn skal
præsenteres for disse muligheder og påbegynde en udvikling, hvor de begynder at tilegne sig
de forskellige sprogtyper med særlig vægt på det talte sprog.
Lovens krav
Lovtekstens anbefalinger:

Børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter.

Børn skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem forskellige
genrer.

Børn skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den
skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal.

Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler, herunder have
mulighed for at arbejde med computere.
Sammenhæng til HTKs Børne- og ungepolitik

Børn og unge skal opnå viden og kompetence og mødes med ambitiøse mål og
udfordringer.

Børn og unge med særlige behov skal støttes, så de med respekt for deres
udgangspunkt har samme mulighed som alle andre børn for at udfolde og udvikle sig.

Sprog – og senere læsning – er afgørende for at indgå i fællesskaber og tilegne sig nyt.
Børn og unges sproglige udvikling og læseudvikling skal fortsat følges og vurderes
systematisk, og der skal sættes ind med støtte hos de børn og unge, der har behov for
det.

Alle børn har så vidt muligt et alderssvarende sprog, når de starter i skolen.
[49]
Morgendagens anbefalinger?

Kommunen har en læsepolitik og en handleplan for læsning.
De voksne skal

Lære børn at bruge sproget kreativt med eksempelvis rim og remser, historiedigtning
og fortællinger.

Introducere børnene for ord og begreber på mangfoldige måder: samtale, ´smage´,
sanse, lytte, gøre, tegne, male, skrive…(vi lærer på forskellige måder).

Sikre at børns sanser, oplevelser og erfaringer, der bruges i tilegnelsen af sproget
inddrages i hverdagen

Støtte børn i at udvikle deres ordforråd og begreber

Støtte børn i at udtrykke sig, blive lyttet til og forstået

Blive støttet i at aflæse andres kropssprog og mimik

Opfordre og udfordre børn til at udtrykke sig med tegninger og legeskrift

Støtte børnene i deres lyst til at skrive bogstaver og tal og danne småord
Forslag til overordnede ideer til indhold.

Tag på ture, hvor børnene kan opleve nye ting, få viden om konkrete ting og udfordre
dem til at reflektere, tegne og fortælle om deres oplevelser.

Varier dagligdagen med f.eks. at synge, læse, digte, fortælle, rime og lave teater. Se
f.eks. også om regler, ordrer og forklaringer mm. kan sprogliggøres på andre måder.

Skab situationer med ”taletid”, f.eks. både til (simple) demokratiske afgørelser,
hyggeligt samvær og i samvær barn/voksen.

Hjælp børnene med at sætte ord på deres følelser, læse andres kropssprog
kommunikere konstruktivt i f.eks. konflikter og sociale situationer.

Vær opmærksom på f.eks. emnearbejders centrale begreber og find veje til at børnene
tilegner sig disse begrebers indhold/betydning (eks: ”forår”, ”venner”, ”træer”, ”sund
mad”).
[50]
Tegn på læring

At børnene kan forbinde sin erfaringsverden med at lære nye ord

At børnene (med støtte) kan bruge sproget kreativt f.eks. rime og fortælle.

At børnene udviser opmærksomhed på sprogets variation og udvikler sit ordforråd.

At børnene kan bruge sproget som kontaktmiddel (og kan forhandle).

At børnene kan aflæse andres kropssprog og mimik.

At børnene forsøger at udtrykke sig med tegninger og legeskrift.

At børnene kender til bogstaver og tal og har lyst til at skrive bogstaver og danne små
ord.
[51]
Tema - Kulturelle udtryksformer og
værdier
Indledning
Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Gennem mødet med andre
og det anderledes, erkendes ens ståsted, rødder og udviklingsmuligheder. Børn møder verden
med lyst og nysgerrighed og jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver børns opfattelse
af sig selv, andre og omgivelserne. Børns kulturelle udvikling foregår i høj grad i børnenes eget
univers – både når de er alene og det de udvikler sammen, samt det de overleverer til
hinanden fra de store til de små. Derfor er det vigtigt, at der ud over igangsatte kulturelle
udtryksformer via personalet, også gives tid og plads til leg – til egne aktiviteter – rum og
hjørner, hvor der ikke forstyrres, fordi at skabe noget kræver respekt.
Lovens krav
Lovtekstens anbefalinger:

Børn skal møde voksne, der selv er kulturbrugere og støtter dem i at eksperimentere
med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle
udtryksformer.

Børn skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier herunder IT, som
kan bruges både i forbindelse med oplevelser og medskabende kulturel aktivitet.

Børn skal have lejlighed til at deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske
tilbud, herunder teater, musik, dans, arkitektur og udstillinger.
Sammenhæng til HTKs Børne- og ungepolitik

Læringsmiljøerne skal være udfordrende og stimulerende. De skal give plads til både
ro, fordybelse, men også fysisk udfoldelse og kreativitet.

Mødet med kunst, kultur, natur og fysisk aktivitet spiller en afgørende rolle for børn og
unges vej til at forme identitet og selvforståelse. Det udvikler deres kreative, sociale og
fysiske formåen og fremmer læring.

Børn og unges læring understøttes af digitale medier.
[52]

Børn og unge skal i langt højere grad bruge digitale medier til at lære. Digitale medier
kan være med til at fremme læring ved at motivere og stimulere en eksperimenterende
og innovativ tilgang.
Morgendagens anbefalinger?
De voksne skal

Skabe rum og rammer for børnenes egne udfoldelser og udvikling af egen kultur.

Præsentere børn for anderledes kulturer eller traditioner og historiske forhold, som kan
sætte deres vante forestillingsverden i perspektiv.

Udfordre børnene med hensyn til deres syn på kvalitet, smag og behag, f.eks. ved at
udvikle sproget herom og sammenligne kunstneriske produkter.

Give børn alsidig inspiration til at udvikle forskellige kulturelle udtryksformer.

Sikre at børn oplever kunst og kultur, så børn selv kan improvisere, omforme og
eksperimentere.

Give børn indflydelse på de fælles kulturelle aktiviteter i dagtilbuddet, inddragelse i
traditioner, valg af materialer, medier og kunstneriske oplevelser.

Sikre at f.eks. børnelitteratur og film, faglitteratur, musik, billeder mv. i forskellige
genrer står til rådighed for oplevelse og inspiration i deres hverdagsliv i dagtilbud.
Forslag til overordnede ideer til indhold.

Skab særlige kunstneriske arrangementer og udflugter til lokalområdets kulturelle
tilbud.

Lav værksteder med forskelligartede materialer og redskaber, herunder eksempelvis
digitale medier med spille-, tegne-, male- og skrivemuligheder, så oplevelser og
inspiration kan udtrykkes og omsættes i praksis.

Brug de kulturelle udtryksformer som en måde at bearbejde og reflektere over emner i
de andre læreplantemaer f.eks. tegning af naturfænomener eller samværsformer.

Etabler perioder med forberedelse og udførelse af events som f.eks. teaterforestilling,
live-rollespil, cirkusforestilling eller historisk/fortidig indlevelse.

Inddrag børnene i traditioner og højtider evt. med sammenligning af andre nationers
eller religioners perspektiv.
[53]
Tegn på læring

Barnet kender til brugen af forskellige kunstneriske materialer og forsøger at udtrykke
sig med dem.

Barnet er inspireret af igangsatte kulturelle aktiviteter, øver sig og inddrager dem i sine
lege.

Barnet kan tage stilling til kulturelle produkter med stigende ordforråd op gennem
børnehaven fra at det synes noget er pænt eller grimt til at kunne forklare om f.eks. en
tegning, er vellignende, den skaber nye tanker eller har en spændende
farvesammensætning.

Barnet bidrager til kulturelle højtider og traditioner og kan fortælle om indholdet.

Barnet er engageret i skabende aktiviteter og udvikler sin kunnen og kvalitetssans.
[54]
Tema - Krop og bevægelse
Indledning
En stor del af vores identitet udgøres af vores forhold til vores krop. Ved at tage vare på
kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Der sker
naturligt en vældig udvikling i børns motoriske færdigheder gennem vuggestue og
børnehavetiden, og vi voksne skal medvirke til at fysisk aktivitet ses som en sjov, naturlig og
vigtig del af hverdagen. Men kroppen er mere end et bevægelsesapparat. Den er også vores
sanseapparat, som vi begriber verden med – opnår erfaring med, kommunikerer med og opnår
handlekompetancer med. Mangfoldige kropslige udfoldelser og udfordringer er derfor en vigtig
del af børns læringsproces, identitetsskabelse og lyst til at gribe livet.
Lovens krav
Lovtekstens anbefalinger:

Lovtekstens anbefalinger:

Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop og ved at være i
bevægelse samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i både fri
leg og tilrettelagte fysiske udfordringer

Børn skal have betingelser, som styrker deres fysiske sundhed, herunder forhold som
ernæring, hygiejne og et aktivt liv i dagtilbuddet

Børn skal have mulighed for aktivt at udforske og tilegne sig den fysiske, sociale og
kulturelle verden gennem alle sanser

Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at
udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed
Sammenhæng til HTKs Børne- og ungepolitik

Børn og unge udfolder sig kreativt og kropsligt i kommunens tilbud (Indsats).
Morgendagens anbefalinger

Høje-Taastrup Kommunes 4.500 ansatte har i forbindelse med deres professionelle
virke en mulighed for at skabe normer for en sundere levevis blandt de tusinder af
[55]
børn, unge, voksne og ældre, de hver dag arbejder med, ved selv at optræde sundt –
ved at være rollemodeller. (Sundhedspolitikken)
De voksne skal

Bringe børnene ud i naturen og legepladsen, hvor børnene har mulighed for at bevæge
sig i forskelligt terræn og hastigheder.

Øve børnene i at gå, løbe, hoppe, klatre, balancere, trille, lave rytmik osv.

Introducere børnene for fagtesange, bevægelseslege og finmotoriske aktiviteter f.eks.
tegning og legeskrivning.

Støtte børnene til øget selvhjulpenhed f.eks. ved inddragelse i dagligdagens gøremål,
selv tage tøj på/af, hjælpe til ved måltider osv.

Styrke kroppen og kropsbevidstheden og støtte en sund levevis.
Forslag til overordnede ideer til indhold.

At bevæge sig frit, gå, stå, kravle, hoppe, danse m.v. og udfordres i dette.

At komme ud og lege hver dag og bl.a. øve regellege, sport, styrede brydekampe og
aktive rollelege.

At spise sund kost, bage og smage bl.a. på naturens ressourcer

Få viden om vores krops opbygning og indhold.

At færdes i omgivelser som giver forskellige kropslige oplevelser som skov, strand,
sand, vand, mudder, blæst, regn mm.

Lære børnene at danse til musik og udvikle deres kropssprog.
Tegn på læring

At børnene har lyst til at bevæge sig både ude og inde

At børnene udvikler finmotorik f.eks. til at tegne, klippe, holde på bestik, binde sko osv.

At børnene tør prøve noget nyt og øver sig

At børnene er nysgerrige og har lyst og energi til at gå i gang, og selv henter
oplysninger.

At børnene gerne vil smage nye ting og taler om, hvad der er sundt og usundt.

At børnene kan mærke sig selv og udvikler kropsbevidsthed, mod og skarpe sanser.
[56]
Tema - Natur- og naturfænomener
Indledning
Natur og naturfænomener er vigtig for børn af mange grunde, f.eks. som almen dannelse, som
bruger af naturen, som forstadie til skolens naturfag, som grundlæggende indsigt i sin egen
natur, som socialt mødested og fundament for psykisk og fysisk velbefindende, leg, motorik og
sundhed.
Naturen kan både være et rum for alle mulige andre læringsaktiviteter og genstand for selve
læringen om naturfænomener. Gennem spændende og undersøgende aktiviteter med naturen
og indsigt i, hvordan mennesker bruger naturen, udvikles også børnenes positive holdning til
naturen. Det sker via de engagerede og opfindsomme voksne, som både går foran i tilgangen
til naturen og skaber mange legende og frie muligheder for børnenes egne aktiviteter. Mht.
børnenes viden og forståelse om naturen foreslås det, at man ud over det konkrete indhold
(f.eks. mariehøns har pletter) også sigter mod nogle generelle træk ved de fænomener,
børnene arbejder med f.eks. årsagssammenhænge.
Lovens krav
Loven sætter krav om:

At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen

At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til og rum
for leg, oplevelse, udforskning og viden.

At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med naturen, naturfænomener og
miljø
Sammenhæng til HTKs Børne- og ungepolitik
I forhold til børne- og ungepolitikken i HTK hedder det f.eks.:

Børn og unge skal lære endnu mere: Børn og unge skal opnå viden og kompetencer og
mødes med ambitiøse mål og udfordringer.

Børn og unges naturlige nysgerrighed og lyst til at lære mere skal stimuleres i
dagtilbud…

Læringsmiljøerne skal være udfordrende og stimulerende.
[57]
Morgendagens anbefalinger?

Alle børn skal udvikles og udfordres, så de trives og lærer mest muligt, uanset
forudsætninger.
Det vil sige at de voksne skal:

Præsentere og bringe børn i kontakt med naturen/naturfænomener på mange måder
både udenfor og indenfor institutionens rammer.

Udnytte natur og udeliv i mangfoldige sammenhænge med daginstitutionens aktiviteter
både i rutiner og projekter/emneforløb.

Udfordre børnene til større opmærksomhed og gøre det oversete set og det usynlige
synligt.

Præsentere forskellige metoder, f.eks. brug af redskaber til at undersøge naturen.

Bruge mange læringsstile f.eks. motorik/leg, fortælling, rollespil/indlevelse, kreativ brug
af naturmaterialer for at skabe opmærksomhed og forståelse for naturen.

Iværksætte simple opdagelser og forsøg og følge op på børnenes egne eksperimenter.

Hjælpe børnene til at sætte ord på deres oplevelser og opdagelser, systematisere dem
og medvirke til refleksion.

Vise hvordan man kan finde mere information om de oplevede naturfænomener.
Forslag til overordnede ideer til indhold.
 Årstiderne skaber forskellige vejrsituationer med kulde og varme som påvirker dyr og
planter
 Dyr og planter har forskellige strategier for at eksistere. F.eks. at overleve vinteren. De
er ”tilpasset” på bestemte måder.
 Alt liv skal have vand og føde/stoffer
 Vand er i stadig cirkulation i naturen (ligesom andre stoffer, men for vand er det mest
synligt)
 Alt levende fødes, vokser og dør i en stadig strøm og i konkurrence med hinanden.
[58]
Tegn på læring

Udviser børnene glæde, vedholdenhed og interesse overfor natur og naturfænomener?

Udviser børnene omsorg for dyr og planter og dermed respekt for naturen?

Er børnene opmærksomme, iværksætter de selv undersøgelser og opsøger viden?

Spørger børnene efter redskaber de kender brugen af?

Kan børnene udføre simple ideer til at undersøge naturen.

Har børnene lært noget bestemt om naturen f.eks. i en temaperiode?

Har børnene f.eks. hæftet sig ved navne på dyr, opdaget ligheder og forskelle, indset
sammenhænge mellem det enkelte og det generelle?

Kan børnene fortælle, hvad de ser, tegne noget fra aktiviteter eller forklare, hvorfor
noget sker i naturen?
[59]
Bilag1
Forberedelse til proces om
overordnet læringsmål
1
Udarbejd en børnemiljøvurdering
I skal undersøge jeres fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø - ud
fra børnenes perspektiv. 2.
For at få et billede af jeres aktuelle børnemiljø skal I indsamle
datamateriale, som siger noget om børnemiljøet i jeres dagtilbud.
Datamaterialet kan fx være:

Besvarelser af et spørgeskema

Iagttagelser

Optællinger

Interview

Foto- og videodokumentation (Lad evt. børnene tage et billede
af deres yndlingssted i institutionen)

Andet.
I kan bruge flere forskellige metoder til at opnå viden om jeres
børnemiljø. Fordelen ved at bruge forskellige metoder er, at I får
forskellige typer af information om børnemiljøet. Det giver jer
mulighed for at få et helhedsbillede af jeres fysiske, psykiske og
æstetiske børnemiljø.
Der er forskellige redskaber på dcum.dk, som I med fordel kan
anvende. Her er også gode råd til hvem og hvordan det kan gøres.
Bemærk, at hvis I vælger at anvende Dagtilbudstermometeret, skal I
oprette jeres dagtilbud i systemet og der kan gå et par dage, før I får
log in oplysninger. (der bliver truffet en beslutning om fælles redskab
til effektmåling)
2
Anvendt fx DCUMs Børnemiljøtermometerhttp://en.calameo.com/read/0002709318637abfc42d2 , men det kunne
også være børnene, der filmer det de bedst kan lide eller mindst kan lide, relationsskemaer eller andet, så længe det
overholdet kravene til børnemiljøvurderingen: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=137202#K2
[60]
2
Saml resten af kortlægningsmaterialet ind
Ud over børnemiljøvurderingen er der meget andet materiale, der kan
bidrage til at kortlægge børnegruppens status, samt give jer et billede
af jeres hverdag.
Ideer til relevant kortlægningsmateriale:

Erfaringer fra sidste års dokumentation og evaluering af de
pædagogiske læreplaner/HTK-LEG&LÆR

En beskrivelse af hverdagens rutiner, set som ”sådan gør vi,”
frem for ”sådan ønsker vi at gøre.” Beskrivelsen skal indeholde
hverdagsbeskrivelser af hvordan, der arbejdes med de 6
temaer. (Hvert år redigeres den, så den er aktuel, men den
skrives ikke fra bunden hver gang)

Sprogvurderinger

SP & mål og udviklingsplaner, gerne lavet på enkelte børn

Praksisfortællinger

Aktionslæring

Iagttagelser

Dagbøger/Logbog/dagens gang

Barnets bog

Succeshistorier

TRAS

Alt andet, man i forvejen lægger energi i at lave.
Jo mere materiale I har, jo mere fyldestgørende bliver jeres
kortlægningsproces og jo mere interessant bliver det, at arbejde med
læringsmålet det næste år.
[61]
3
Forbered processen
Du kan med fordel læse procesplanen igennem. Er der noget du er
usikker på, så kontakt pædagogisk konsulent Maja Wirenfeldt Vad
Pedersen.
Det er en forudsætning for processen, at der er udarbejdet en
børnemiljøvurdering inden mødet og at der er indsamlet materiale fra
listen. Hold derfor ikke mødet, før I har indsamlet materiale til
kortlægningen. Der er for stor risiko for, at processen ikke giver
mening for personalet.
[62]
Bilag 2
Procesplan til udarbejdelse af
et overordnet læringsmål
1
Fordel personalet i grupper med
forskelligt kortlægningsmateriale
5
min.
Du kan med fordel blande personalet i grupper på tværs af
aldersgrupper, stuer og teams.
Det kan fx også være en fordel, at sprogvejlederen er i
gruppen, der undersøger børnegruppens sprog, eller at de
pædagoger, der har været med til at udarbejde
børnemiljøvurderingen, er i den gruppe, der undersøger
børnemiljøvurderingen osv.
2
Lad grupperne undersøge materialet
Grupperne skal nu undersøge materialet for interessante
perspektiver, der fortæller noget om børnegruppen. De skal
huske at skrive pointerne ned.
Guidende spørgsmål til at undersøge materialet:
-
Hvad er særligt interessant?
-
Handler noget kun om ét barn, men er det samtidigt
noget, vi kunne forestille os gjaldt for flere af
børnene?
-
Hvad kan vi se, at børnene er særligt optagede af?
Eller ikke optagede af. Generelt og inden for de 6
læreplanstemaer.
-
Hvad kan vi se, at børnene er særligt udfordrede af?
-
Er der noget interessant at pege på i omgivelserne?
-
Er der noget, der overrasker os i materialet?
-
Kan vi se noget, der virker rigtigt godt eller mindre
godt?
[63]
30
min.
Saml grupperne i plenum til
3
60
min.
fællesdrøftelse
Lad hver gruppe fortælle om deres pointer. Herefter skal
resten af personalegruppen hjælpe med at kvalificere
pointerne. Det gør de ved at hjælpe med at afvise, godkende,
uddybe eller sætte eksempler på pointer og udsagn.
Led processen og skriv overskrifter og pointer på plancher.
Undervejs har du øje for sammenhænge mellem udsagnene
eller mulige forklaringer på pointerne.
4
Udvælg en overordnet
10
udfordring for HELE
min.
institutionen
I behøver ikke vælge en udfordring, som står isoleret på
plancherne. Som oftest kan I med fordel formulere en
udfordring, som samler flere af de pointer, der er blevet
udviklet i fællesdrøftelsen.
5
Udarbejd en SP over
45
udfordringen
min.
Der udarbejdes især et tilhørende:
-
Overordnet læringsmål for året
-
Delmål
[64]
-
Tegn på læring/fremskridt
-
Opretholdende faktorer
-
Undtagelser og tiltag
[65]
Bilag 3
Forberedelse til årligt
sparringsmøde om jeres
overordnede læringsmål
Forbered et kort oplæg om jeres
proces med at finde det
1
overordnede læringsmål for hele
institutionen
Vi vil gerne have et overblik over jeres kortlægning, på
overskriftsniveau.
Eksempel:
Vi opdagede at:
-
Mange børn siger, de ikke har venner.
-
Der er en lidt for usynlig struktur.
-
Vi har mange børn, der afbryder hinanden for at fortælle deres
egen historie.
-
Der ikke er et sted, man kan få ro.
-
Etc..
-
Etc..
Dernæst skal I præsentere jeres SP-analyse:
-
Vi valgte, at sætte fokus på følgende punkter og kom frem til
denne udfordring og dette tilhørende overordnede mål.
-
Vi har følgende bud på opretholdende faktorer, tiltag og
undtagelser.
-
Hvis I har mål og udviklingsplaner, vil vi gerne se eksempler
på dem.
[66]
Desuden er vi nysgerrige på jeres foreløbige valg af teori.
Bemærk!!
Præsentationen skal suppleres med noget visuelt, så udenforstående
har mulighed for, at følge med i det I fortæller. Tænk i, at I skal
hjælpe modtageren med at få et overblik over jeres proces, mens I
fortæller. I kan fx vælge at lave plancher eller I kan præsentere det
ved hjælp af en projektor. Giv dog besked til jeres områdeleder, hvis
der anvendes digitale medier, så vi kan forberede lokalet til det.
2
Sådan forløber den fælles proces
Der sættes en time af pr. institution, som ca. fordeler sig således:

15 minutter til præsentation – se punkt 1.

15 minutter til afklarende spørgsmål om valg af mål og
udfordring fra konsulenten.

20 minutter til fælles drøftelse af valg af udfordring, mål,
opretholdende faktorer, ideer til tiltag og teori. De andre
institutioner byder ind med deres ideer og indspark til den
institution, der er i fokus.

10 minutters pause og klargøring af næste præsentation.
[67]