1. No category

KonjunkturNYT - uge 50
11. - 16. december 2016
Danmark
• Stigende beskæftigelse i 3. kvartal ifølge arbejdstidsregnskabet
• Den offentlige beskæftigelse fortsatte med at falde i 3. kvartal
• Firmaernes salg var uændret igen i oktober
• Dankortomsætningen steg i november, hvor Black Friday på ny satte forbrugsrekord
• Lille stigning i forbrugerprisindekset i november, især drevet af husleje
• Stigning i priserne på danskproducerede varer
Internationalt
• Euroområdet: Forbrugerpriserne steg 0,6 pct. i november, industriproduktionen steg
med 0,6 pct. i oktober, mens erhvervstilliden fortsat var høj i november
• USA: Inflation på 1,7 pct. i november, stigende detailsalg og høj forbrugertillid,
omvendt faldt industriproduktionen med 0,6 pct.
• Tyskland: Finansielle analytikeres vurdering af økonomien er på sit højeste niveau for
2016 i december, mens inflationen fortsat var moderat på 0,7 pct. i november
• Storbritannien: Inflationen tiltog igen i november, mens ledigheden fortsat var
historisk lav i oktober.
• Sverige: Inflationen steg for tredje måned i træk i november, mens ledigheden faldt
en smule
• Kina: Både detailsalget og industriproduktion steg med henholdsvis 10,8 pct. og 6,2
pct. i november
Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder
• Den amerikanske centralbank hævede renten 0,25 pct
• OMXC20 steg 3,6 pct
• Den effektive kronekurs steg 0,7 pct.
Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12
Henvendelse rettes til [email protected]
1. Dansk konjunkturnyt
Stigende beskæftigelse i 3. kvartal ifølge arbejdstidsregnskabet
Ifølge arbejdstidsregnskabet (ATR) steg den samlede beskæftigelse med 9.500
personer i 3. kvartal 2016, når der korrigeres for almindelige sæsonudsving. Det
afspejler primært en stigning i den private sektor, som omfatter private virksomheder og organisationer samt offentlige virksomheder, på 10.000 personer. Derimod faldt beskæftigelsen inden for offentlig forvaltning og service med 500
personer. Ifølge ATR vendte den private beskæftigelse i 4. kvartal 2012 og er
samlet set steget med 119.000 personer siden da, jf. figur 1.1. I samme periode er
beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service faldet med 3.500 personer. Nationalregnskabet viser omtrent samme udvikling.
Fremgangen i den private sektor skyldes især øget beskæftigelse i handel og transport og erhvervsservice. Erhvervsservice stod for den største procentuelle fremgang på
0,7 pct. i 3. kvartal, men også bygge og anlæg har haft en relativt stor procentuel
stigning på 0,6 pct.
Antallet af præsterede timer faldt med 0,1 pct. i 3. kvartal 2016. Siden 4. kvartal
2012 er antallet af præsterede timer samlet set steget med 3,8 pct., hvilket svarer
til stigningen i den samlede beskæftigelse. Den gennemsnitlige arbejdstid har
dermed ifølge ATR været omtrent uændret, jf. figur 1.2.
Figur 1.1
Privat beskæftigelse
Figur 1.2
Præsterede timer og gennemsnitlig arbejdstid i
privat sektor
1.000 personer
1.000 personer
Mio. timer
Indeks (2008=100)
2.150
2.150
760
103
2.100
2.100
740
102
2.050
2.050
720
101
2.000
2.000
700
100
1.950
1.950
680
99
1.900
1.900
660
98
1.850
640
1.850
08
09
10
11
Arbejdstidsregnskabet
12
13
14
15
16
Nationalregnskabet
97
08
09
10
Præsteret tid
11
12
13
14
15
16
Gennemsnitlig arbejdstid (h.akse)
Anm.: De forskellige niveauer i figur 1.1 skyldes, at der er definitoriske forskelle på de to opgørelser af beskæftigelsen,
herunder behandling af sort arbejde. I figur 1.2 er den gennemsnitlige arbejdstid udregnet som et to kvartalers
glidende gennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den offentlige beskæftigelse fortsatte med at falde i 3. kvartal
Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service faldt med 900 fuldtidspersoner i
3. kvartal, ifølge Danmarks Statistik. Den offentlige beskæftigelse har været aftagende siden 2. kvartal 2010, og er i perioden faldet med 32.300 fuldtidspersoner,
svarende til et fald på 4,3 pct., jf. figur 1.3. I årets første tre kvartaler er den offentlige beskæftigelse aftaget med 5.000 fuldtidspersoner.
De seneste års fald i den samlede offentlige beskæftigelse har været drevet af et
stort fald i beskæftigelse i kommunerne, jf. figur 1.4. I 3. kvartal faldt den offentlige beskæftigelsen i både kommunerne og staten med henholdsvis 760 og 600
fuldtidsbeskæftigede, mens beskæftigelsen i regionerne gik frem med 500. Fordelt på formål var den største stigning i generelle offentlige tjenester, som steg med
500 fuldtidsbeskæftigede, mens det største fald var inden for undervisning, som
faldt med 1.200. Der var ligeledes et fald på 500 fuldtidspersoner inden for social
beskyttelse, der er det største velfærdsområde.
De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal viste en tilbagegang i den offentlige beskæftigelse på 700 personer i 3. kvartal. Nationalregnskabet kan ikke
sammenlignes direkte med fuldtidsbeskæftigelsen i den offentlige beskæftigelsesstatistik, blandt andet fordi nationalregnskabet tæller antal personer i beskæftigelse, uanset hvor mange timer den enkelte arbejder.
Figur 1.3
Offentlig fuldtidsbeskæftigelse
Figur 1.4
Fuldtidsbeskæftigelse i stat, regioner og
kommuner
1.000 personer
1.000 personer
760
760
750
750
740
740
730
730
720
720
710
710
700
700
08
09
10
11
12
13
14
15
16
1.000 personer
1.000 personer
180
480
170
470
160
460
150
450
140
440
130
430
120
420
110
410
100
400
08
Stat
09
10
11
Regioner
12
13
14
15
16
Kommuner (h. akse)
Anm.: Antal sæsonkorrigerede fuldtidsbeskæftigede opgjort på basis af arbejdsgivernes indberetninger til
SKAT’s eIndkomst i overensstemmelse med statistikken for beskæftigede lønmodtagere. Strejken i
foråret 2008 og lærerkonflikten i foråret 2013 reducerede midlertidigt den offentlige beskæftigelse.
Kilde: Danmarks Statistik.
Firmaernes salg var uændret igen i oktober
Firmaernes samlede salg (løbende priser) faldt med 0,2 pct. fra september til oktober, når der ses bort fra energi og korrigeres for almindelige sæsonudsving, jf.
figur 1.5. Dermed er firmaernes salg på omtrent samme niveau som i 3. kvartal,
men i løbet af de første 10 måneder af 2016 er salget vokset med 1,1 pct. i forhold til samme periode sidste år.
I oktober faldt salget blandt andet inden for erhvervsservice, industrien og byggeriet,
mens det modsat steg inden for særligt finansiering og forsikring, men også handel og
transport og hoteller og restauranter. Den store stigning i salget inden for finansiering
og forsikring skyldes ifølge Danmarks Statistik hovedsageligt ekstraordinære
handler med fast ejendom i branchen.
Udviklingen i oktober dækker over et fald i det indenlandske salg på 0,7 pct. og
en stigning i det udenlandske salg på 0,8 pct., jf. figur 1.6. Det udenlandske salg
har generelt været stigende gennem 2016, mens det indenlandske salg har ligget
på nogenlunde konstant niveau.
Firmaernes salg svinger en del fra måned til måned og bliver ofte revideret,
blandt andet som følge af sene indberetninger til SKAT. Udviklingen den seneste
måned skal derfor fortolkes med en vis forsigtighed.
Figur 1.5
Firmaernes salg ekskl. energi
Figur 1.6
Firmaernes salg ekskl. energi (3 mdr. glidende
gns.)
Mia. kr.
Mia. kr.
Indeks (2010=100)
Indeks (2010=100)
130
130
120
120
270
110
110
260
260
100
100
250
250
240
240
90
90
300
300
290
290
280
280
270
230
230
10
11
12
13
14
15
16
80
80
10
I alt
11
12
13
14
15
Indenlandsk salg
Anm.: Firmaernes salg til udlandet er beregnet residualt. Energi omfatter råstofindvinding og forsyning.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
16
Eksport
Dankortomsætningen steg i november, hvor Black Friday på ny
satte forbrugsrekord
Dankortomsætningen steg med 3,0 pct. i november i forhold til oktober, når der
tages højde for udviklingen i overførsler med mobilen, almindelige sæsonudsving
og en lille stigning i priserne. Set over et tremåneders glidende gennemsnit er
dankortomsætningen forøget med godt 1 pct., jf. figur 1.7.
Stigningen i november skal ses i lyset af handelsdagene ”Black Friday” og ”Cyber
Monday” (henholdsvis 25. og 28. november). Ifølge Nets satte dette års Black
Friday igen rekord for dankortomsætning på en enkelt dag. Med fremgangen i
november er dankortomsætningen for de første 11 måneder af året godt 4 pct.
højere end samme periode sidste år, når der er taget højde for prisstigninger og
overførsler med mobilen.
En fremgang i dankortomsætningen på 4 pct. er mere, end den stigning i dankortomsætningen, der skyldes, at dankortet fortsat vinder stadigt større udbredelse og løbende anvendes til flere transaktioner. Historisk er dankortomsætningen
(korrigeret for prisudviklingen) steget ca. 2 pct. mere end væksten i det private
forbrug som opgjort i nationalregnskabet, jf. figur 1.8.
Figur 1.7
Kvartalsvis dankortomsætning, faste priser
Figur 1.8
Dankortomsætning og samlet privat forbrug
Indeks (2008M3=100)
Indeks (2008M3=100)
115
115
110
110
105
105
100
100
95
95
90
90
08
09
10
11
12
13
14
15
16
Pct.
Pct.
4
4
3
3
2
2
1
1
0
0
-1
-1
-2
-2
-3
-3
-4
-4
09
10
11
Dankort
12
13
14
15
Nationalregnskab
Anm.: Egen sæsonkorrektion af dankortomsætningen. Dankortomsætningen er renset for pengeoverførsler via
mobilen. I figur 1.7 er dankortomsætningen deflateret med udviklingen i forbrugerpriserne, mens
dankortomsætningen i figur 1.8 er deflateret med den implicitte deflator for det private forbrug i
nationalregnskabet.
Kilde: Nets, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Lille stigning i forbrugerprisindekset i november, især drevet af
husleje
Forbrugerpriserne steg 0,4 pct. i november sammenlignet med samme måned
sidste år, jf. figur 1.9. Udviklingen dækker over højere prisstigninger på tjenester
og lavere prisstigninger på varer på henholdsvis 1,1 pct. og -0,4 pct. Prisstigningerne på tjenester har været aftagende de seneste måneder, mens priserne på
varer er faldet med en lavere takt.
Set over det seneste år kommer de største positive bidrag til forbrugerprisinflationen fra husleje og tjenester ifm. kultur, på henholdsvis godt 0,3 pct.-point og 0,1
pct.-point. De største negative bidrag kommer fra teletjenester og tøj, der begge
trækker ned med omtrent 0,2 pct.-point. I forhold til oktober faldt forbrugerpriserne med 0,1 pct., hvilket især skyldes prisfald på charterrejser og benzin.
Kerneinflationen – der angiver prisudviklingen ekskl. energi og ikke-forarbejdede
fødevarer – var 0,4 pct. i november og dermed uændret i forhold til oktober, jf.
figur 1.10. Kerneinflationen og forbrugerprisinflationen har således samme niveau
for første gang siden juli 2014.
Figur 1.9
Forbruger-, vare- og tjenestepriser
Figur 1.10
Forbrugerpris- og kerneinflation
Pct.
Pct.
Pct.
Pct.
6
6
6
6
5
5
5
5
4
4
4
4
3
3
3
3
2
2
2
2
1
1
1
1
0
0
0
0
-1
-1
-1
-1
-2
-2
-2
-2
-3
-3
-3
08
09
10
Forbrugerpriser
11
12
13
Varepriser
Kilde: Danmarks Statistik.
14
15
16
Tjenestepriser
-3
08
09
10
11
Forbrugerpriser
12
13
14
15
Kerneinflation
16
Stigning i priserne på danskproducerede varer
Producentprisindekset for danskproducerede varer1 steg 0,9 pct. i de tre måneder
fra september til november i forhold til de tre foregående måneder, jf. figur 1.11. I
forhold til samme måned sidste år er producentprisindekset steget 2,4 pct. År til
år dækker udviklingen over en stigning i industri, herunder højere danske fødevarepriser, og et fald i råstofindvinding.
Importprisindekset2 faldt 0,2 pct. i de tre måneder fra september til november i
forhold til de tre foregående måneder, jf. figur 1.11. I forhold til samme måned
sidste år er importprisindekset faldet 0,8 pct. År til år dækker udviklingen over et
fald i industri, herunder lavere udenlandske fødevarepriser, og en stigning i råstofindvinding og energiforsyning.
Prisindekset for indenlandsk vareforsyning3 faldt 0,1 pct. i de tre måneder fra
september til november i forhold til de tre foregående måneder. Dette sker efter
en stigning på 0,1 pct. i de tre måneder fra august til oktober. År til år er indekset
faldet 0,2 pct., jf. figur 1.12.
Figur 1.11
Producent- og importprisindeks
Indeks (2010=100)
Figur 1.12
Prisindeks for indenlandsk vareforsyning
Indeks (2010=100)
120
120
115
115
110
110
105
105
100
100
95
95
90
90
85
85
80
80
08
09
10
11
12
Samlet dansk produktion
13
14
15
16
Indeks (2010M1=100)
Pct.
115
12
110
8
105
4
100
0
95
-4
90
-8
85
-12
08
Import
09
10
11
12
Årsstigningstakt (h. akse)
13
14
15
16
Prisindeks
Anm.: I begge figurer er anvendt et tre-måneders glidende gennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1
Producentprisindekset for dansk produktion afspejler producentpriserne på den samlede danske produktion inden for råstofindvinding, industri samt energi- og vandforsyning.
2
Importprisindekset afspejler importpriserne inden for råstofindvinding, industri og energiforsyning.
3
Prisindekset for indenlandsk vareforsyning afspejler importørernes købspriser og producenternes salgspriser ekskl. afgifter og moms.
2. Internationalt konjunkturnyt
Euroområdet
Forbrugerpriserne steg år til år 0,6 pct. i november, hvilket er den højeste stigningstakt siden april 2014, jf. figur 2.1. På tværs af euroområdet var forbrugerpriLølæøøø’ø
serne faldende i seks lande, hvor de faldt 0,8 pct. i Bulgarien og Cypern, mens
Tjekkiet og Belgien havde årlige prisstigninger på 1,7 pct. For Danmark var inflalxxxxxxx
tionen 0,1 pct. Kerneinflationen, som er inflationen ekskl. energi og uforarbejdede fødevare, har siden juli været uændret på 0,8 pct.
ssss
Figur 2.1
Inflation, euroområdet
Pct.
5
Pct.
5
4
4
3
3
2
2
1
1
0
0
-1
-1
08
09
10
11
Inflation
12
13
14
15
16
Kerneinflation
Kilde: Thomson Reuters Eikon.
Industriproduktionen steg 0,6 pct. i oktober i forhold til samme måned sidste
år, jf. figur 2.2. Stigningen skyldes en højere produktion af rå- og hjælpestoffer
samt kapitalgoder, hvor produktionen steg henholdsvis 0,6 pct. og 0,9 pct. Produktionen af ikke-varige forbrugsgoder faldt derimod med 0,9 pct. I forhold til
september faldt industriproduktionen 0,1 pct.
Erhvervstilliden, opgjort ved PMI, var uændret i december forhold til november på indeks 53,9. Udviklingen i december dækker over en stigning i PMI inden
for fremstillingssektoren på 2,2 pct. og et fald inden for servicesektoren på 1,3
pct. Erhvervstilliden i Tyskland var uændret på 54,8, mens den steg 1,4 point i
Frankrig.
Figur 2.2
Industriproduktion, euroområdet
Indeks (2008M1=100)
Figur 2.3
Erhvervstillid, euroområdet
Indeks (2008M1=100)
110
110
100
100
90
90
80
80
70
70
08
09
10
11
12
13
14
15
16
Indeks
Pct. (k/k)
65
3
60
2
55
1
50
0
45
-1
40
-2
35
-3
30
-4
08
09
10
11
12
BNP-vækst (h.akse)
13
14
15
16
PMI
Kilde: Thomson Reuters Eikon.
USA
Forbrugerprisindekset steg 1,7 pct. i november i forhold til samme måned
sidste år, og fortsætter dermed den stigende tendens, jf. figur 2.4. Således var forbrugerprisinflationen i november på det højeste niveau siden august 2014. Stigningen skyldes især højere energipriser, mens fødevarepriserne trak i modsat
retning. Kerneinflationen, der angiver forbrugerprisinflationen fraregnet fødevarer og energi, var 2,1 pct. i november, hvilket er på niveau med oktober.
Detailsalget, opgjort i løbende priser og sæsonkorrigeret, steg 3,8 pct. i november i forhold til samme måned sidste år, jf. figur 2.5. Fra oktober til november var
stigningen 0,1 pct. Kernedetailsalget, der angiver detailsalget uden byggematerialer, motorkøretøjer og reservedelsforhandlere samt tankstationer, steg 0,2 pct. i
forhold til samme måned sidste år.
Figur 2.4
Inflation, USA
Figur 2.5
Detailsalg, USA
Pct. (å/å)
Pct. (å/å)
130
130
120
120
2
110
110
1
100
100
90
90
80
80
5
5
4
4
3
3
2
1
0
0
-1
-1
-2
-2
-3
-3
08
09
10
11
12
Inflation
13
14
15
Indeks (2008M1=100)
140
6
07
Indeks (2008M1=100)
140
6
70
70
07
16
08
09
10
11
12
Total
Kerneinflation
13
14
15
16
Kernedetailsalg
Kilde: Thomson Reuters Eikon.
Industriproduktionen faldt i november 0,6 pct. i forhold til samme måned sidste år, jf. figur 2.6. Industriproduktionen er faldet tilbage siden efteråret 2014,
hvilket blandt andet kan tilskrives svage investeringer og faldende produktion i
mineindustrien (olie, naturgas og kul). Dog skyldes faldet i november især en
lavere produktion i fremstillings- og forsyningsindustrien, hvorimod minedrift
steg 1,1 pct.
Den foreløbige opgørelse af forbrugertilliden, målt ved The University of Michigans forbrugertillidsindeks, viste en stigning til 98 i oktober, hvilket er det
højeste niveau siden januar 2015. Stigningen skyldes især en forbedret vurdering
af den nuværende økonomiske situation, men også forventningerne til fremtiden
steg, jf. figur 2.7.
Figur 2.6
Industriproduktion, USA
Figur 2.7
Forbrugertillid, USA
Indeks (2007M1=100)
Indeks (2007M1=100)
110
110
105
105
100
100
95
95
90
90
85
85
80
80
07
08
09
10
11
12
13
Kilde: Thomson Reuters Eikon.
14
15
16
Indeks
Indeks
120
120
110
110
100
100
90
90
80
80
70
70
60
60
50
50
40
40
07
08
09
10
11
12
13
14
15
16
Samlet indikator
Nuværende situation
Forventninger til fremtiden
Historisk gennemsnit
Tyskland
Inflationen, opgjort efter det harmoniserede forbrugerprisindeks, HICP, var 0,7
pct. i november, jf. figur 2.8. Det er især priserne på fødevarer, der er steget det
seneste år, mens energipriserne er faldet. Kerneinflationen, der angiver inflationen ekskl. energi- og fødevarepriser, var 1,2 pct. i november.
De finansielle analytikeres vurdering af den nuværende økonomiske situation (ZEW), steg til indeks 63,5 i december, hvilket er det højeste niveau i 2016,
jf. figur 2.9. Forventningerne til de kommende seks måneder er uændret ift. november, på indeks 13,8.
Figur 2.8
Inflation, Tyskland
Figur 2.9
Tillid hos finansielle analytikere, Tyskland
Pct. (å/å)
Pct. (å/å)
4
4
3
3
2
2
1
1
0
0
-1
-1
08
09
10
11
HICP
12
13
14
15
HICP kerneinflation
16
Indeks
Indeks
100
100
80
80
60
60
40
40
20
20
0
0
-20
-20
-40
-40
-60
-60
-80
-80
-100
-100
08
09
10
11
12
13
14
15
16
Nuværende situation
Forventninger til de kommende 6 måneder
Kilde: Thomson Reuters Eikon.
Storbritannien
Forbrugerprisinflationen var 1,2 pct. i november og fortsatte dermed den stigende tendens i 2016, jf. figur 2.10. Det var især priserne på transport, herunder
brændstof, og hoteller og restauranter, der steg, mens priserne på fødevarer og
ikke-alkoholiske drikke faldt. Kerneinflationen, der angiver forbrugerprisinflationen ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer, var ligeledes 1,2 pct. i november.
Dermed er forskellen på de to opgørelser udlignet for første gang siden starten af
2014.
Figur 2.10
Inflation, Storbritannien
Pct. (å/å)
Pct. (å/å)
6
6
5
5
4
4
3
3
2
2
1
1
0
0
-1
-1
07
08
09
10
11
12
13
14
Forbrugerprisindeks
15
16
Kerneinflation
Kilde: Thomson Reuters Eikon.
Ledigheden, opgjort efter ILO-definitionen, var uændret i oktober på 4,8 pct. af
arbejdsstyrken og er dermed fortsat på et historisk lavt niveau. Beskæftigelsen
faldt med 16.000 personer for anden måned i træk, jf. figur 2.11.
Detailsalget steg 0,2 pct. fra oktober til november. År til dato er detailsalget
steget 5,1 pct. i forhold til samme periode sidste år. Detailsalget ekskl. benzinsalg
er steget 0,5 pct. fra oktober til november.
Figur 2.11
Ledighed, Storbritannien
Figur 2.12
Detailsalg, Storbritannien
Pct. af arbejdsstyrken
1.000 personer
10
150
Indeks (2011=100)
Indeks (2011=100)
120
120
115
115
110
110
105
105
-100
100
100
-150
95
100
8
50
6
0
-50
4
2
07
08
09
10
11
12
13
Ændring i beskæftigelsen (h. akse)
Kilde: Thomson Reuters Eikon.
14
15
16
Ledighed ILO
95
07
08
09
Detailsalg
10
11
12
13
14
15
16
3 mdrs. glidende gennemsnit
Sverige
Forbrugerprisinflationen var 1,4 pct. november og steg dermed for tredje måned i træk, jf. figur 2.13. Udviklingen dækker over stigende priser på elektricitet og
brændstof, fødevarer og ikke-alkoholiske drikke samt restauranter og hoteller.
Den underliggende inflation, der angiver forbrugerprisinflationen renset for renteændringer og energipriser, var 1,2 pct. og var dermed lavere end forbrugerprisinflationen, ligesom i oktober.
Ledigheden (sæsonkorrigeret) var 6,8 pct. i november, og dermed 0,1 pct.-point
lavere end oktober. Beskæftigelsen steg samtidig med 17.300 personer i november, svarende til en stigning på 0,3 pct.
Figur 2.13
Inflation, Sverige
Figur 2.14
Ledighed, Sverige
Pct. (å/å)
Pct. (å/å)
Pct. af arbejdsstyrken
5
5
10
4
4
9
3
3
2
2
1.000 personer
25
20
15
10
8
5
7
1
1
0
0
-5
6
-1
-1
5
-2
-2
4
04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16
Forbrugerprisindeks
Underliggende inflation
Kilde: Thomson Reuters Eikon.
0
-10
-15
-20
-25
07
08
09
10
11
12
13
14
Beskæftigelse m/m (gns. 3 mdr.) (h. akse)
15
16
Ledighed
Kina
Detailsalget steg 10,8 pct. i november i forhold til samme måned sidste år, hvilket er den højeste stigningstakt siden december 2015, jf. figur 2.15. Igennem 2016
har væksten i detailsalget været relativt stabilt på godt 10 pct.
Industriproduktion steg 6,2 pct. i november i forhold til samme måned sidste
år, jf. figur 2.16. Stigningen stammer især fra fremstillingssektoren og fra elektricitets- gas- og vandproduktion, der steg med henholdsvis 6,7 pct. og 9,9 pct., mens
et fald i mineproduktionen på 2,9 pct. trak i modsat retning.
Figur 2.15
Detailsalg, Kina
Figur 2.16
Industriproduktion, Kina
Pct. (å/å)
Pct. (å/å)
35
35
30
30
25
25
20
20
15
15
10
10
5
5
0
0
07
08
09
10
11
12
13
Kilde: Thomson Reuters Eikon.
14
15
16
Pct. (å/å)
Pct. (å/å)
25
25
20
20
15
15
10
10
5
5
0
0
07
08
09
10
11
12
13
14
15
16
3. Renter, oliepriser, valuta- og
aktiemarkeder
Onsdag d. 14. december afholdt den amerikanske centralbanks pengepolitiske
komite (FOMC) rentemøde. På mødet blev det enstemmigt vedtaget at hæve
styringsrenten med 0,25 pct.-point, så den ligger mellem 0,5 - 0,75 pct. med efLølæøøø’ø
fekt fra torsdag d. 15. december. Bag beslutningen ligger blandt andet fortsat
fremgang på arbejdsmarkedet, der nærmer sig fuld beskæftigelse, mens inflatiolxxxxxxx
nen bevæger sig mod inflationsmålet på 2 pct. Samtidig offentliggjorde FOMC
sin
ssssrenteprognose, der viser, at FOMC-medlemmerne nu forventer tre rentehævelser i 2017 mod tidligere to.
Udsigten til flere rentestigninger har betydet at den 10-årige statsobligation er
steget 0,2 pct.-point til 2,6 pct., hvilket er det højeste niveau i to år. De relativt
attraktive amerikanske obligationer har fået kapitalen til at strømme ind i USA,
hvilket blandt andet afspejles i en styrket dollar. Over den seneste uge er dollaren
steget 2,0 pct. mod euroen, 0,9 pct. mod den kinesiske yuan samt 3,8 pct. over
for den japanske yen. Det ledende amerikanske aktieindeks (S&P500) steg 0,7
pct. over den seneste uge.
For Danmarks vedkomne er kronen styrket over for både den japanske yen (1,7
pct.) samt den svenske og norske krone (1,2 pct. og 0,9 pct.). Samlet medfører
det, at den effektive danske kronekurs er steget med 0,7 pct.
Det ledende danske aktieindeks OMXC20 er over den seneste uge steget med
3,6 pct., hvor også det europæiske aktieindeks Eurostoxx steg 1,8 pct. og det
japanske aktieindeks steg 2,7 pct. Det kinesiske aktieindeks Shanghai composite
faldt derimod for anden uge i træk og er nu 4,7 pct. lavere end ved begyndelsen
af december.
Olieprisen steg fortsat som følge af OPEC-medlemmernes beslutning om at
begrænse produktionen og steg 0,5 dollar per tønde i den seneste uge til 52,7
dollar per tønde.
Tabel 3.1
Renter og valutakurser mv.
Danske renter og valutakurser mv.
Torsdag Ændring ift.
sidste torsdag
15/12
Renter, pct. p.a.:
3-md.
pengemarkedsrente
Stat. 10-årig
Ledende renter, pct. p.a.:
-0,43
-0,01 pct.-point
0,56
-0,04 pct.-point
Realkreditrenter:1
Kort realkreditlån
Langt realkreditlån
Nationalbankens
satser:
Diskonto
Indskud på folio
Indskudsbeviser
Udlån
Rentespænd til
Tyskland (pct.-point):
Kort (3-mdr.)
Langt (10-årigt):
Aktiekurser
(kursindeks):
Internationale renter og valutakurser mv.
Torsdag Ændring ift.
sidste torsdag
15/12
-0,35
0,01 pct.-point
2,54
0,02 pct.-point
0,0
0,0
USA (federal funds rate)
0,75
0,25 pct.-point
Japan (unc. call rate)
-0,10
0,00 pct.-point
Sverige (repo)
Euroområdet
(refinansierings-renten)
-0,50
0,00 pct.-point
0,00
0,00 pct.-point
0,25
0,00 pct.-point
0,00 pct.-point
Storbritannien (repo)
Rente på 10-årige statsobligationer, pct. p.a.:
USA
2,60
0,19 pct.-point
0,00 pct.-point
Japan
0,09
0,04 pct.-point
-0,65
0,00 pct.-point
Tyskland
0,37
-0,02 pct.-point
0,05
0,00 pct.-point
Storbritannien
1,49
0,11 pct.-point
Valutakurser:
2
-0,08
-0,01 pct.-point
JPY/EUR
0,81
-1,63 pct.
0,16
0,01 pct.-point
GBP/EUR
119,32
0,62 pct.
USD/EUR
96,04
1,95 pct.
CNY/EUR
13,84
1,01 pct.
Valutakurser:2
USD/CNY
694,10
0,93 pct.
EUR/DKK
743,50
-0,05 pct.
Aktiekurser (kursindeks):
USD/DKK
713,71
1,83 pct.
2.262
0,71 pct.
OMXC20 (3/7-89 = 100)
869,05
3,56 pct.
USA, S&P500
SEK/DKK
75,91
-1,16 pct.
Japan, Nikkei 225
NOK/DKK
82,40
-0,86 pct.
Kina, Shanghai composite
887,13
0,57 pct.
6,04
-1,69 pct.
100,41
0,66 pct.-point
GBP/DKK
JPY/DKK
Effektiv kronekursindeks
(1980 = 100)
Euroomr., Eurostoxx
indeks
Storbritannien, FTSE 100
19.274
2,71 pct.
3.118
-3,04 pct.
347
1,80 pct.
6.999
0,97 pct.
Oliepriser:
Brent (USD)
52,65
0,50 USD
Brent (DKK)
375,81
10,23 DKK
Anm.: 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange
realkreditrente består af et gennemsnit af 30-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og
med en uges forsinkelse.
2) X/Y betyder pris i valuta Y for 100 enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den
første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y).
Kilde: Thomson Reuters Eikon, Bloomberg og Danmarks Nationalbank.
Figur 3.1
Pengepolitiske renter
Figur 3.2
Kort og lang rente og rentespænd i forhold
til Tyskland
Pct.
Pct.
Pct.
Pct.-point
7
2,5
1,0
2,0
0,8
1,5
0,6
1,0
0,4
7
6
6
5
5
4
4
0,5
0,2
3
3
0,0
0,0
-0,5
-0,2
-1,0
-0,4
-1,5
-0,6
-0,8
2
2
1
1
0
0
-2,0
-1
-1
-2,5
dec 14
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16
USA
Danmark¹
apr 15
aug 15
dec 15
10-årig, rentespænd (h.a.)
10-årig, dansk
Euroområdet
apr 16
-1,0
dec 16
aug 16
3-mdr., rentespænd (h.a.)
3-mdr., dansk
Anm.: 1) Diskontoen.
Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg.
Figur 3.3
Rentespænd i forhold til Tyskland
Figur 3.4
Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og euro
Pct.-point
Pct.-point
6
6
5
5
4
4
3
3
2
2
1
1
0
0
-1
-1
apr 14 aug 14 dec 14 apr 15 aug 15 dec 15 apr 16 aug 16 dec 16
Italien
Spanien
Irland
Frankrig
Euro
Dollar
70
70
60
60
50
50
40
40
30
30
20
dec 14
apr 15
aug 15
dec 15
Euro
Portugal
apr 16
20
dec 16
aug 16
Dollar (h. akse)
Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg.
Figur 3.5
Udvalgte aktieindeks
Figur 3.6
Udvalgte valutakurser
Indeks (2005=100)
Indeks (2005=100)
210
460
195
420
180
380
165
340
150
300
135
260
120
220
105
180
90
140
75
100
60
dec 14
apr 15
aug 15
dec 15
Eurostoxx
S&P 500
Shanghai composite (h.a.)
apr 16
aug 16
60
dec 16
Nikkei 225
OMX C20 (h.a.)
Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg.
EUR/USD
JPY/USD
1,30
0,0105
1,25
0,0100
1,20
0,0095
1,15
0,0090
1,10
0,0085
1,05
1,00
0,0080
dec 14 apr 15 aug 15 dec 15 apr 16 aug 16 dec 16
EUR/USD
JPY/USD (h. akse)