1. No category

KAN HØRETABET FORKLARE ALT?
OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS BØRN MED HØRETAB.
BØRN MED HØRETAB
Pia Thomsen, Associated Professor Ph D
Associated Professor, Ph.D.
Department of Language and Communication, University of Southern Denmark
p
[email protected]
@
F
Formål med mit oplæg
ål d it l
• Gennem international forskningslitteratur – og egen forskning at vise (1):
• at børn med høretab ikke er en homogen gruppe (jf. Annette Esbensen, torsdag). • at en gruppe af HL‐børn udviser sproglige karakteristika, der peger i retning af SLI/LI problematikker
• Jens & Sebatstian (sproglig kompleksitet)
• Eino: encode & processere
• at nogle børn med HL behøver specifikke interventioner, der fokuserer på deres sproglæring ( og ikke ‘kun’ høretabet ). B
Baggrund
d
• Mange studier viser at børn med HL klarer sig godt med HA, CI… d
b
d
kl
d
d
osv. (1): • mange børns sproglige (strukturelle) færdigheder udlignes ved 6‐8 års alderen (scorer 75‐85 % af typisk aldersnorm)
• MEN… • Markant individuel variation (3)
• Betydelige sprogvanskeligheder (komplekst sprogbrug)
• Sociale, emotionelle, kognitive udfordringer (4)
• Psyko‐sociale
P k
i l udfordringer i et livsperspektiv (5)
df d i
i t li
kti ( )
U d ?
Undren?
• Hvilken rolle spiller sproget for børnenes social‐kognitive udvikling? (6)
• Generelt et stort fokus på enten barnets funktionelle sprogbrug eller barnets strukturelle færdigheder.
barnets strukturelle færdigheder
Hvad sker der når vi kombinerer disse perspektiver?
• Hvad sker der, når vi kombinerer disse perspektiver?
HL påvirker ikke barnets sproglige kompetence
å
• Delange & Tuller (2007) gennemgår en række studier, der viser at HL ikke generelt kan korreleres med barnets sproglige færdigheder:
• Stort HL ikke automatisk dårligt sprog
• Moderat HL ikke automatisk mellemgodt sprog
• Lille HL ikke automatisk godt sprog (fx sammenlignet med typiske børn)
• Markant individuel variation
• Ikke en entydig aldersvariation
M k t i di id l i ti i HL
Markant individuel variation i HL‐gruppen
• På tværs af Hl grupper (og alder) er konklusionen ( 8)
• Markant individuel variation, som ikke kan forklares ud fra typiske faktorer (f i k
(fx socio‐økonomiske, input og kulturelle faktorer)
i k i
t k lt ll f kt
)
• HL
• Alder ved identifikation af høretab
• Intervention fra Tale‐høre‐konsulent
H ilk df d i
Hvilke udfordringer har børn/unge med HL
h b /
d HL
• Sproglige karaktertiska og udfordringer (udvalgte referencer):
• Morfo‐syntaktiske (Tuller & Jakubowicz, 2004)
• Leksikalske (Hansson, 2004; Gilbertson & Kamhi 1995)
• Auditiv processering
A diti i (Briscoe
(B i
et al. 2001)
t l )
• Pragmatiske sprogvanskeligheder (Gobris et al. 2012)
Ald F k i
Alder: Forskningsmodsætninger?
d t i
?
HL‐børn, hvis sprog ikke bliver bedre med alder
HL‐børn, hvis sprog på ø ,
p og p
nogle områder bliver bedre med alder
HL‐børn, hvis sprog bliver bedre med alder
To grupper børn med HL – hvilken forklaring?
HL_børn_GR_1 HL_børn_GR_2
Høretab
Høretab
Sprog‐
Muligvis en alderseffekt alderseffekt, dvs. forsinkelse (Norbury et al. 2001)
indlærings vanskeligheder (LI/SLI): Recepti t (LI/SLI): Receptivt og produktivt
Læse‐ og skriftsproglige problemer
S
Sprogtilegnelse: SLI‐børn
til
l SLI b
INPUT
BEARBEJDNING
•Auditiv identifikation/segmentering
p
g
•Auditiv processering
•Opmærksomhed (selektiv + vedvarende)
•Korttids hukommelse
•Arbejdshukommelse, særligt g
den fonologiske sløjfe
•Eksekutive funktioner
REPRÆSENTATION
•Langtidshukommelse
•Genkaldelsesfunktionen ((mobilisering)
g)
S
Sprogtilegnelse: HL_børn
til
l HL b
GR
GR_1
INPUT
BEARBEJDNING
•Auditiv identifikation/segmentering
p
g
•Auditiv processering
•Opmærksomhed (selektiv + vedvarende)
•Korttids hukommelse
•Arbejdshukommelse
•Eksekutive funktioner
REPRÆSENTATION
•Langtidshukommelse
•Genkaldelsesfunktionen
S
Sprogtilegnelse: HL_børn_GR_2
til
l HL b
GR
INPUT
BEARBEJDNING
•Auditiv identifikation/segmentering
p
g
•Auditiv processering
•Opmærksomhed (selektiv + vedvarende)
•Korttids hukommelse
•Arbejdshukommelse
•Eksekutive funktioner
REPRÆSENTATION
•Langtidshukommelse
•Genkaldelsesfunktionen
S
Sproglige karakteristika ved GR_2
li k kt i tik d GR
• Persistente vanskeligheder (Tuller & Jakubowicz 2004)
• Alle sprogområder er påvirkede, dog særligt (9)
• Morfo‐syntaks
• Ordtilegnelse (Novel
(
Words experiments))
• Nedsat hastighed og kapacitet i arbejdshukommelse (10)
• Pragmatiske sprogvanskeligheder (Itano 2011)
• Ingen (begrænset) korrelation til graden af HL
• Ingen korrelation til alder, identifikation af høretab
Det ligner….. • Specific Language Impairment (SLI)
• Language Impairment (LI)
• Bishop 2014, Reed 2005, Thomsen & Esbensen 2013
• Sprogindlæringsvanskeligheder – SLI eller LI (severe language
i
impairment) (11)
i
t) ( )
• Udviklingsbetingede sprogvanskeligheder (12)
• Faglige indlæringsvanskeligheder (13)
Hvad ved vi om disse gruppers sprogtilegnelsesprocesser?
• Svært ved • Implicit sproglæring • Identifikation (særligt fonologisk processering)
• Kategorisering (fx leksikon)
• Generalisering (på tværs af konstruktioner og kontekster) Generalisering (på t ærs af konstr ktioner og kontekster) • fx Kamhi, 2014; Eigsti, 2014; Hadley 2014, Hansson et al. 2004
Hvad ved vi om disse gruppers respons på interventioner?
1.
Svært ved ‘tilfældig læring’, fx i forbindelse med sprogstimuleringsindsatser med ‘lange pauser’
Udfordringer med den læringsmodel, der fx anvendes i Dialogisk df d
dd l
d l d f
d
l
k
Læsning 2.
•
3.
4.
Input‐ spørgsmål‐input‐spørgsmål
Forstyrres ualmindelig let af bevægelse, mimik, lydunderstøttende strategier, semantisk beslægtethed
y
g
g
Opnår hurtigt kognitiv overload
(Smeets et al. 2014)
K
Konsekvenser for HL‐Gr_”?
k
f HL G ”?
• 1. Profiterer ikke tilstrækkeligt af input‐baserede interventioner
• Lydoptimering • Input kvalificering (mere og bedre input, Lieven 2010)
K
Konsekvenser for interventioner
k
f i t
ti
• Interventioner, der fokuserer på:
• Systematiske strukturer i sproget, men funktionelt tilrettelagt pga. selvlæringsudfordringer: at lære at lære sprog
l l i
df d i
t l
t l
• Sætningsbaseret (Harley 2014)
• Recastning‐teknikker (Ebbels 2014)
• Modellering (Ebbels 2014)
• Konstruktionsbaseret intervention • Skabelon‐træning‐læring (Morgan 2013)
• Lære at lære ord:
• Systematisk arbejde med ordforråd
Ek
Eksempel på morfo‐syntaktisk intervention
l å f
t kti k i t
ti
• Barnet ser på billede
• Den voksne anvender en konstruktion (udviklingsbetinget)
• Barnet ser på lignende billede
• Barnet anvender en konstruktion B
t d k
t kti • Der måske ligner den voksnes
• Former og farver knyttes til bestemte syntaktiske funktioner ((Ebbels 2010))
Eksempel på systematisk leksikon‐intervention
p p y
Betydning?
Hvad ligner det?
Kombine
res med ?
ORDET/
SÆTNINGEN
F ki ?
Funktion?
Rimer på?
Det modsatte eller det samme?
G
Generalisering?
li i ?
• Konsolidering af de systematiske trænings‐interventioner (Kamhi
2014, Thomsen & Clausen 2009, Thomsen under udarbejdelse)
• Forældreinddragelse
ld
dd
l
• Inddragelse af dagtilbuddet, sprogvejledere, osv. • Tæt tematisk (indholdsmæssigt/strukturelt) samarbejde, som skal sikre at barnets specifikke sproglæring konsolideres
i p
p g
g
praksis/legen/samspillet…
O
Opsamling li • HL forklarer ikke alt i forhold til barnets sproglige, sociale og kognitive vanskeligheder
• Forskellige sproglige tilegnelseprofiler blandt HL børnene • Behov for markant forskellige interventionstyper
B h f k t f k lli i t
ti
t
• Hvordan spejler vores praksis denne viden?
TAK fordi I lyttede ☺
R f
Referencer
Hvis du vil have referencelisten og udvalgte artikler, så send mig en mail l
[email protected]