1. No category

Pædagogens normer og værdiers betydning
i arbejdet med omsorg og magt.
(Socialpædagogen, u.å)
Anna Johansson
Studienummer: 22112227
Vejleders navn: Christa Berner Moe
Censors navn: Birgit Oest Boelskov
Bachelorperiode: 20. april – 23. juni 2015
Uddannelsessted: Pædagoguddannelsen - University College Lillebælt
Antal tegn: 74.419
Indhold
Resume ....................................................................................................................................... 2
Indledning ................................................................................................................................... 3
Problemformulering ................................................................................................................... 4
Emneafgrænsning ....................................................................................................................... 4
Argumenteret metodevalg .......................................................................................................... 4
Omsorg og omsorgssvigt ............................................................................................................ 6
Magt .......................................................................................................................................... 11
Dilemmaerne omkring omsorg og magt ................................................................................... 16
Samfundets betydning for dilemmaerne ................................................................................... 18
Pædagogens menneskesyns betydning for dilemmaerne.......................................................... 20
Pædagogens normer og værdiers påvirkning af dilemmaerne omkring omsorg og magt ........ 21
Pædagogers forskellige normer og værdiers betydning for borgeren....................................... 27
Metoderefleksion ...................................................................................................................... 28
Konklusion ............................................................................................................................... 31
Perspektivering ......................................................................................................................... 33
Litteraturliste ............................................................................................................................ 34
Bilag 1 ...................................................................................................................................... 35
1
Resume
Denne bacheloropgave omhandler pædagogers forskellige normer og værdier, og hvordan
disse normer og værdier spiller ind, når pædagogen skal håndtere et dilemma omkring omsorg
og magt. Derudover omhandler den også om, hvordan pædagogernes normer og værdier kan
påvirke borgeren.
Opgaven indeholder teori og analyse af, hvad omsorg og magt er samt, hvad et dilemma er.
Der gennemgås også teori om, hvad normer og værdier er. Opgavens empiri er indhentet
gennem interviews med to borgere med sindslidelser og en pædagog med erfaring med inden
for området mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, og består derudover af
praksisfortællinger fra mine egne erfaringer.
Dilemmaerne omkring omsorg og magt bliver analyseret og koblet sammen med pædagogens
normer og værdiers betydning for dilemmaet. Opgaven indeholder også et afsnit om
menneskesyn og menneskesynets betydning for håndteringen af dilemmaerne med omsorg og
magt.
2
Indledning
Hvilken betydning får det, når pædagoger på en arbejdsplads ikke er enige om, hvordan et
dilemma skal håndteres i praksis? Dette spørgsmål blev relevant for mig efter, at jeg i
forbindelse med min pædagogikeksamen havde analyseret, hvordan man som pædagog kan
håndtere dilemmaer omkring omsorg og magt. Efter udarbejdelsen af pædagogikopgaven blev
jeg opmærksom på, at det kunne være interessant at anskue dilemmaet fra pædagogens vinkel
og se på, hvordan den enkelte pædagogs holdninger, der er påvirket af værdier og normer, kan
påvirke et dilemma.
Jeg har i praksis ofte oplevet, at der i forskellige situationer fra pædagogernes side er handlet
forskelligt alt efter hvilken medarbejder, der har håndteret en problematik. Jeg har oplevet
personalemøder, hvor der har været diskussioner om, hvordan det er korrekt at håndtere
forskellige problematikker, og jeg har under diskussionerne kunnet mærke, at pædagogerne
kæmpede for at få den løsning igennem, som de foretræk. Det kunne i nogle tilfælde virke
som om, at pædagogerne valgte at kæmpe for forskellige løsningsmodeller ud fra deres egne
behov og værdier, og i dermed kunne borgerens bedste blive sat lidt i baggrunden.
Det har været en stor udfordring for mig som f.eks. studerende eller ny medarbejder at lytte til
forskellige kollegaer, som ofte kan have forskellige holdninger til, hvordan det er rigtigt eller
forkert at agere i en given situation. Når jeg herefter har skullet træffe en beslutning om,
hvordan en problematik har skullet løses, har det været forvirrende at skulle vælge, hvilken
pædagogs metode eller råd, som jeg skulle følge.
Jeg har reflekteret over, at når jeg som studerende kan blive udfordret og forvirret over
forskellige meninger må dette i højere grad påvirke især ressourcesvage borgere, hvis
pædagogerne støtter og vejleder i forskellige retninger.
Jeg har især lagt mærke til, at diskussionerne og uenighederne er kommet til udtryk, når
problematikken har omhandlet magt- og omsorgsbegreberne. En forklaring på dette kan være,
at jeg selv er meget optaget af, hvordan jeg som pædagog kan håndtere disse problematikker
med magt og omsorg mest hensigtsmæssigt. Begrundelsen for dette er, at jeg ofte har oplevet
at stå i dilemmaerne omkring omsorg og magt. Derudover er det begreber, som jeg selv synes
er problematiske at håndtere i praksis, da jeg ofte har følt mig splittet mellem omsorg og
magt, fordi jeg har kunnet se fordele og ulemper ved begge måder at håndtere dilemmaerne
på. Det kunne derfor være interessant at opnå større viden omkring emnet.
3
Jeg mener, at jeg ved at undersøge og analysere ovenstående problemstillinger, kan blive
klogere på mig selv som pædagog og forhåbentlig opnå redskaber til at agere professionelt,
hvis jeg senere vil stå i lignende situationer, som uddannet pædagog.
På baggrund af ovenstående og min interesse for emnet er jeg kommet frem til nedenstående
problemformulering.
Problemformulering
Hvordan kan pædagogens normer og værdier påvirke håndteringen af dilemmaerne omkring
omsorg og magt, og hvilken betydning har dette for borgeren?
Emneafgrænsning
Jeg har valgt at afgrænse min opgave til at omhandle specialområdet. Dette valg har jeg
truffet fordi, at opgaven ville blive for omfattende i forhold til det forventede omfang, hvis jeg
skulle forholde mig til normalområdet også. Derudover har jeg selv erfaring fra
specialområdet, og det er der, jeg har kunnet finde min empiri fra fagpersoner og borgere.
Jeg har valgt at fokusere på pædagogernes normer og værdier og ikke andre faggrupper og
deres håndtering af dilemmaerne med omsorg og magt. Dette valgt har jeg truffet fordi, det er
den pædagogiske praksis, der er omdrejningspunktet i opgaven og for at sikre, at der er tale
om pædagogiske værdier og ikke værdier knyttet til andre faggrupper.
Emnet er derudover begrænset til at handle om dilemmaer omkring omsorg og magt, da det er
disse dilemmaer, som jeg finder interessante at undersøge på baggrund af mine overvejelser i
indledningen.
Argumenteret metodevalg
Jeg vil i dette afsnit forklare, hvordan denne opgave er opbygget, hvorefter jeg vil gennemgå
den metode, som jeg har valgt til at indsamle empiri. Til sidst i dette afsnit vil jeg lave en kort
præsentation af mine interviewpersoner.
Denne opgave er bygget op på følgende måde. Jeg gennemgår løbende centrale emner, som
jeg mener, er nødvendige for at kunne besvare min problemformulering. Jeg begynder hvert
afsnit med en begrundelse for, hvorfor netop dette emne er relevant at belyse i forhold til min
4
problemformulering. Jeg vil i hvert afsnit gennemgå relevant teori, hvorefter jeg der hvor det
er relevant, fremlægger min empiri og laver en analyse af emnet ud fra teori og empiri.
Opgaven afsluttes med en refleksion over min metode samt en konklusion og en
perspektivering.
Til indsamling af empiri har jeg benyttet mig af kvalitative undersøgelser i form af interview
med to borgere og en uddannet pædagog. Derudover benytter jeg mig af praksisfortællinger i
analysen baseret på min egen erfaring fra praktikker og jobs.
Jeg har valgt interview, da det giver mulighed for at få indblik i interviewpersonernes
synspunkter, og det giver mulighed for at få uddybet de praksisfortællinger og synspunkter,
som interviewpersonerne kommer med i løbet af interviewet. Dette sker igennem den
kommunikation, der er mulighed for i et ansigt til ansigt interview, hvor jeg kan spørge ind til
de emner, som interviewpersonen kommer ind på i besvarelsen af mine interviewspørgsmål.
Jeg har benyttet mig af semistrukturerede livsverden interviews, hvor jeg på forhånd har
planlagt spørgsmål og emner, som jeg ønsker at komme ind på i interviewet, og som jeg
ønsker belyst. (Kvale og Brinkmann, 2009)
Det semistrukturerede livsverden interview giver mig mulighed for at berøre forskellige
emner, men også mulighed for at spørge mere ind til specifikke praksisfortællinger og emner,
som kommer frem under interviewet. Derudover er rækkefølgen på mine spørgsmål ikke så
vigtig, hvilket bevirker, at jeg har kunnet ændre rækkefølgen, hvis det er relevant i
interviewsituationen. (Kvale og Brinkmann, 2009)
Jeg havde på forhånd forberedt, at jeg ville komme ind på, hvad omsorg og magt er, og om
interviewpersonerne kunne komme med eksempler på de forskellige emner. Derudover
stillede jeg spørgsmål til borgerne om, hvordan de har oplevet pædagogers forskellige
værdier, og hvordan det påvirker dem, hvis pædagoger ikke har samme værdier som dem,
eller har samme værdier i personalegruppen. Her stillede jeg også uddybende spørgsmål for at
få eksempler fra praksis. Interviewspørgsmålene er vedlagt som bilag. (Bilag 1)
Jeg vil i mit afsnit med metoderefleksion komme nærmere ind på, hvilken betydning mit valg
af metode har for de data, som jeg har indsamlet.
Jeg har interviewet to borgere omkring emnet. Jeg kalder de borgere, som deltog i
interviewene for R og M.
5
R er 27 år og har diagnosen skizofreni og biopolar affektiv lidelse, som gør, at R svinger
mellem at være manisk eller depressiv. Han bor på nuværende tidspunkt i egen lejlighed, men
har tidligere boet på et botilbud og været indlagt på psykiatrisk afdeling.
M er 25 og har også en skizofrenidiagnose. Han bor på nuværende tidspunkt på et botilbud,
og har også tidligere været indlagt på psykiatrisk afdeling.
Begge mine interviewpersoner kommer på et anonymt værested for mennesker med en
sindslidelse, og det er igennem mit frivillige arbejde på stedet, at jeg har mødt dem. Jeg vil i
metoderefleksionen reflektere over, hvilken betydning mit kendskab og min relation til R og
M kan have for den empiri, der er blevet indsamlet.
Pædagogen, som jeg har interviewet, kalder jeg C. Hun er uddannet pædagog og arbejder med
mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Hun har arbejdet på både botilbud og
dagtilbud for denne målgruppe.
Omsorg og omsorgssvigt
Jeg vil i dette afsnit forsøge at analysere mig frem til, hvad omsorg i pædagogisk arbejde er.
Jeg vil gennemgå teori omkring både omsorg og omsorgssvigt samt medtage empiri omkring
begge begreber. Jeg mener, at det er nødvendigt også at forholde til omsorgssvigt, når jeg
definerer omsorg for at gøre det synligt, hvilken betydning for meget eller for lidt omsorg fra
pædagogen har for borgeren. Denne viden vil jeg benytte i min analyse af dilemmaerne
mellem omsorg og magt.
Overordnet kan omsorg beskrives som hjælp og støtte til borgeren i hverdagen, og det
defineres af Egelund og Jakobsen (2006) på følgende måde: ”Det er praktiske sysler udført
med omhu og omtanke af en følelsesmæssig person”
Denne definition lægger op til, at pædagogen støtter borgeren i hverdagen med praktiske ting,
og at denne støtte er udøvet med pædagogiske overvejelser om, hvad der er godt for borgeren
i en given situation.
Omsorg består derudover af, at der tages hensyn til borgerens ret til at bestemme over eget liv,
og muligheden for at borgeren får det liv, som borgerens selv ønsker. Det gode liv defineres i
forbindelse med omsorg ud fra borgerens egne værdier. (Egelund og Jakobsen, 2006)
I forhold til begrebet omsorgssvigt er pædagogens omsorgspligt er beskrevet i Lov om social
Service. Pædagogen skal ifølge Lov om Social Service tilbyde støtte til voksne med nedsat
6
fysisk eller psykisk funktionsevne og voksne med særlige sociale problemer. Formålet med
støtten er f.eks. at forbedre borgerens muligheder for livsudfoldelse, hvorigennem omsorg
beskrives som et middel til dette. Derudover skal pædagogen forbygge, at borgerens
problematikker forværres og forsøge at forbedre borgerens muligheder for udvikling. (Lov om
Social Service § 81)
Hvis en borger ikke kan tage vare på sig selv og varetage egne interesser, skal pædagogen
hjælpe borgeren med dette på trods af, at borgeren ikke har givet sit samtykke. Pædagogen må
dog ikke anvende fysisk tvang til at hjælpe borgeren i de sammenhænge, hvor borgerens
interesser skal varetages. (Lov om Social Service § 82).
Hvis man som pædagog ikke følger ovenstående, vil det lovmæssigt blive betragtet som
omsorgssvigt, og Kermenoglou og Sørensen (2000, s.76-79) kalder dette for formelt
omsorgssvigt, da det går mod samfundets synlige opsatte regler. Ifølge Kermenoglou og
Sørensen (2000, s. 77-78) findes der også subjektivt omsorgssvigt. Det subjektive
omsorgssvigt er, når enten borgeren selv føler, at der er tale om omsorgssvigt, eller hvis
pædagogen føler, at hun udøver omsorgssvigt på trods af, at hun handler ud fra de formelle og
synlige retningslinjer. Der kan også være en 3. person, der føler, at der er sket omsorgssvigt
overfor en borger. (Kermenoglou og Sørensen, 2000, s. 77-78). Dette kunne f.eks. være
pårørende eller medierne, der sætter fokus på en problematik, og mener, at der er tale om
omsorgssvigt.
Når der tales om omsorgssvigt, nævnes også omsorgstvang, som handler om, at borgeren
bliver tvunget til at modtage en omsorg, som han ikke mener, er omsorg, men som
pædagogen mener, er nødvendig. Omsorgstvangen omhandler også situationer, hvor
pædagogen yder en omsorg, der forhindrer borgeren i at benytte egne ressourcer til at opnå
udvikling, og dermed gør borgeren afhængig af pædagogen uden, at dette er nødvendigt.
(Kermenoglou og Sørensen, 2000, s. 78)
Jeg har spurgt R og M om, hvad de mener, er pædagogisk omsorg. (Bilag 1) De er begge
enige om, at omsorg er, når pædagogen lytter til, hvad borgeren siger, og hvad deres
holdninger er, og møder borgeren i øjenhøjde. R lægger stor vægt på, at det er vigtigt, at
pædagogen ikke har en skjult dagsorden og er ærlig.
Hvis pædagogen f.eks. er urolig omkring noget R gør, er det omsorg for R, at pædagogen
fortæller, at hun er urolig, og forsøger at forklare konsekvensen af de valg, som R tager eller
7
vil tage. Derudover ser R det som omsorg, at pædagogen holder de aftaler, som R og
pædagogen har lavet, og handler på disse aftaler.
R nævner samtidig, at et kram eller lignende fysisk berøring også kan være en positiv
pædagogisk omsorg. Det skal dog udelukkende være, hvis han har behov for det.
R beskriver, at han har prøvet episoder med for meget omsorg fra personalets side. Han
fortæller, at personalet på psykiatrisk afdeling gav medicinen til hans far i stedet for ham i
forbindelse med udgang. R mente, at han i dette tilfælde selv kunne klare at håndtere sin
medicin. Det at personalet automatisk udleverede medicinen til hans far uden at tale med R
om det, fik ham til at føle sig mindre værd og ikke lyttet til.
M beskriver samme følelse, hvis han oplever situationer, hvor han ikke føler, at han bliver
lyttet til. Han har dog ikke et konkret eksempel, men han beskriver, at han bliver ked af det i
de tilfælde, hvor han selv har ressourcer til at håndtere det, som pædagogerne gør for ham.
R taler i interviewet lidt om omsorgssvigt i forbindelse med, at han fortæller om omsorg. Han
beskriver, at hvis han har lavet en aftale med en pædagog om, at R ikke skal være
selvskadende, er det vigtigt, at pædagogen handler ud fra deres aftaler, hvis R bliver
selvskadende. Hvis pædagogen ikke gør dette, mener R, at der er tale om omsorgssvigt.
Pædagogen C har også beskrevet, hvad hun ser som omsorg i det pædagogiske arbejde. Hun
beskriver omsorg som, at pædagogen tænker og handler ud fra borgerens behov, selvom
pædagogen ikke selv har samme behov.
Hun beskriver en situation på et bosted for mennesker med diagnosen autisme og
udviklingshæmning. På dette bosted var der en regel om, at der ikke måtte tales ved bordet,
når de spiste for at skabe ro omkring måltiderne og undgå, at borgerne blev selvskadende eller
forvirrede. Dette var svært for C, da hun var vant til at tale ved bordet, og synes det var svært
med stilheden. Hun respekterede dog dette tiltag, da hun så stilheden ved bordet som omsorg
for borgerne.
C beskriver også omsorg som engagement og nærvær fra pædagogen i hverdagen. Omsorg
kan efter Cs mening også være at skabe hyggelige stunder for en borger.
C nævner, da vi taler om pædagogisk omsorg, at det er omsorgssvigt, hvis en pædagog stiller
en borger over for et valg, som borgeren ikke magter at træffe. Hun beskriver en situation,
hvor en borger bliver sat overfor et valg mellem to slags sodavand, men da han ikke magter at
8
træffe valget, bliver han meget ked af det og forvirret, selvom det var hensigten fra
pædagogens side at give ham mulighed for selvbestemmelse og medindflydelse.
Hvis man ser på mine interviewpersoners beskrivelser af, hvad omsorg er, kan man se at de
lægger sig op ad Egelund og Jakobsens (2006) mening om, at borgeren skal have ret til at
bestemme over eget liv, og det er vigtigt at lytte til, hvad borgerne selv mener, er bedst for
dem.
Dette syn på omsorg kan dog komme i karambolage med lovgivningen omkring
omsorgspligten, hvor pædagogen skal hjælpe borgeren til at træffe afgørelser og opnå
forandring, hvis borgeren ikke selv er i stand til det på trods af, at borgeren ikke ønsker at
give samtykke.
Hvis borgere som R og M mener, at det er altafgørende, at de har ret til at bestemme over eget
liv, kan pædagogens mål med at undgå formelt omsorgssvigt ved at handle ud fra
lovgivningen resultere i, at borgeren føler sig krænket og ikke føler, at der er tale om omsorg.
R og M beskriver begge, hvordan de har oplevet omsorgstvangen, hvor de ikke er enige med
pædagogen i, at de ikke selv kan træffe afgørelser i eget liv, og dermed føler, at omsorgen
bliver benyttet negativt.
Man kan i R og Ms fortællinger se hvilken konsekvens omsorgstvangen har for M og R, når
pædagogens tolkning af loven og dermed tolkning om, at der er tale om formelt omsorgssvigt
ikke stemmer overens med M og Rs behov. M reagerer med at blive ked af det i situationen,
hvor han ikke bliver lyttet til og R føler, at han er mindre værd, fordi personalet ikke mener, at
han selv kan tage vare på sin medicin. Borgerens og pædagogens forskellige syn på, hvad der
er omsorg i en given situation kunne blive problematisk i en situation, hvor borgeren er
psykotisk og giver udtryk for selv at kunne bestemme, men hvor pædagogen ud fra egen
faglighed træffer en beslutning om at handle uden borgerens samtykke. Omvendt kan disse
tilfælde også resultere i subjektivt omsorgssvigt følt af pårørende, hvis pædagogen lader
borgeren træffe afgørelser over eget liv selv, hvor de pårørende ikke mener, at borgeren selv
er i stand til det.
Eksemplet fra C viser i forbindelse med omsorg i form af retten til selvbestemmelse, hvilken
betydning det kan have for en borger at blive sat over for valg, som borgeren ikke magter at
tage og ikke kan se konsekvensen af. Dette eksempel viser vigtigheden af, at der pædagogen i
udførelse af omsorg også er opmærksom og handler ud fra omsorgspligten beskrevet i Lov
om Social Service.
9
Ud over retten til selvbestemmelse handler omsorg også om at være nærværende og være
ærlig, som også definitionen fra Egelund og Jakobsen (2006) beskriver i sætningen om, at
støtten til borgeren udføres med omtanke, og overvejelser om, hvad der er bedst i en given
situation.
R beskriver dette scenarie godt i fortællingen om, hvor vigtigt, der er for ham, at pædagogen
står ved sine aftaler og handler ud fra det aftalt. Dette ser jeg som respekt for R og nærvær, da
pædagogen har hørt, hvad R mener og ønsker, og handler ud fra dette. C viser også
vigtigheden ved respekten i situationen ved middagsbordet, hvor hun respekterer borgernes
hverdag, og hvad der er bedst for dem på trods af, at det ikke følger hendes egne værdier.
Tager man udgangspunkt i min teoris definition af omsorg, hvor der også bliver lagt vægt, at
det er omsorg at yde støtte til praktiske ting i hverdagen, er dette ikke noget, som mine
interviewpersoner taler om.
Jeg vil dog ud fra egen erfaring vurdere, at dette også skal indgå i min konklusion af, hvad
omsorg er. Jeg har oplevet en borger med OCD i praksis, som ikke selv magtede f.eks. at gøre
rent og få ryddet op i egen lejlighed pga. for mange systemer og regler for, hvad der skulle
smides ud osv. Da jeg støttede og hjalp borgeren med at få ryddet op og gjort rent, gav han
udtryk for, at han efterfølgende var lettet og bedre kunne overskue hverdagen. Jeg mener, at
dette eksempel viser vigtigheden i, at pædagogen i hverdagen yder omsorg i form af støtte til
praktiske ting som Egelund og Jakobsen (2006) betegner som praktiske sysler.
Jeg vil ud fra ovenstående analyse konkludere, at omsorg kan være mange ting, og kan være
afhængigt at det enkelte menneskes værdier. Jeg vil dog konkludere, at omsorg i denne
forbindelse er at give borgerens mulighed for at bestemme over eget liv i det omfang, som de
magter det, og at pædagogen lytter til borgerens ønsker. Herunder at pædagogen har respekt
for det enkelte menneske og kan være nærværende som pædagog. Jeg ser det også som
omsorg, at pædagogen er i stand til at undgå omsorgssvigt ved at handle i de situationer, hvor
borgeren ikke selv har de nødvendige ressourcer til at træffe en beslutning eller handle på en
problematik. Derudover vil jeg konkludere, at omsorg også kan handle om små oplevelser og
kram i hverdagen, samt støtte til praktiske gøremål.
10
Magt
Jeg vil i dette afsnit beskrive forskellig teori omkring magt, da begrebet både kan opfattes
som negativt og positivt. Herefter vil jeg analysere mig frem til, hvad magt er, og denne viden
vil jeg benytte mig af i afsnittet omkring dilemmaerne omkring omsorg og magt.
Først vil jeg gennemgå, hvordan Socialstyrelsen beskriver magt på deres hjemmeside om
magtbegrebet. Jeg har valgt dette, da det er en styrelse, der er relevant for den pædagogiske
praksis.
Socialstyrelsen (u.å.a) beskriver på deres hjemmeside i deres opslag Omsorg og magt –
begreb og principper magt som:
”En persons eller en samfundsmæssig institutions evne til at sætte sin vilje
igennem eller nå sine mål ved at kontrollere, påtvinge, manipulere, overtale eller
på anden måde øve indflydelse på andre adfærd, uanset om dette sker frivilligt
eller ej.”
Socialstyrelsen (u.å.a.) beskriver efterfølgende, at formålet med et pædagogisk magtindgreb
skal være positivt for at tage hensyn til borgerens bedste eller forhindre, at borgeren udøver
skade på sig selv eller andre.
Reglerne om magtanvendelse beskriver også, at pædagogen skal handle på den mindst
indgribende måde, og det skal foregå åbent, så borgeren ved, hvorfor pædagogen har truffet
den beslutning, som hun har. (Socialstyrelsen, u.å.a)
Socialstyrelsen (u.å.b) beskriver dog også en konstruktiv mere positiv magt fra
Socialpædagogernes Landsforbund i opslaget Omsorg og magt – kultur, rammer og struktur:
”Magtbegrebet er ikke et entydigt begreb. Magt kan forstås som en kraft, der er
indlejret i enhver social relation, og enhver relation er derfor også en
magtrelation. Magten kan således ses som et forhold, der forårsager, påvirker og
forandrer. Magt kan dermed ikke forstås som værende noget entydigt negativt
eller destruktivt, men nærmere som en produktiv kraft, der er en
grundkomponent i sociale relationer.”
Denne definition lægger op til, at magt kan bruges konstruktivt til at opnå udvikling og
forandring for borgeren, og ses som en del i de sociale relationer borger og pædagog imellem.
11
I forlængelse af dette har jeg valgt at komme ind på Foucaults syn på magt, da han taler om
den usynlige magt, der kan opstå mellem borger og pædagog, og som sker i deres relation.
Foucault mener, at magt opstår i relationerne mellem mennesker, og den bliver udøvet i vores
handlinger. Pædagogen forsøger i denne magtteori at lede borgerens handlinger ud fra
pædagogens egen handling, men denne magtteori giver også borgeren mulighed for at gøre
modstand mod pædagogens ledelse og magt. Borgeren kan gøre modstand ved at handle på en
måde, som ikke passer til pædagogens handling. Dermed kan der i tilfælde, hvor pædagogen
får borgeren til at handle være tale om en konstruktiv og positiv magt, der udøves til
borgerens bedste, og som er med til at sikre udvikling. (Fallov og Nissen, 2010 s. 154-161)
Pædagogens magt kommer ifølge Foucault gennem viden, da pædagogen har en speciel viden
om specifikker emner og områder. Det er med udgangspunkt i og gennem denne viden
pædagogen leder borgeren til en handling, som pædagogen vurderer hensigtsmæssig ud fra
den specielviden, som pædagogen har. (Fallov og Nissen, 2010 s. 154-161) Pædagogens
specielviden kunne være en viden om, hvordan et menneske med en speciel sindslidelse er,
eller hvilken adfærd, der er normal for et menneske med diagnosen autisme.
Pædagogens specialviden kan dog være medvirkende til at sætte mennesker i bestemte kasser
ud fra f.eks. diagnoser, og kan i nogle tilfælde være stigmatiserende og misvisende. Borgeren
kan ved sine egne handlinger forsøge at gøre modstand mod den viden, som pædagogen har,
hvis borgeren ikke er enig, og dermed forsøge at ændre den magt, som er i deres relation.
Viden om diagnoser, der sætter borgeren i en bestemt kasse kan også være medvirkende til, at
pædagogen kan udføre en positiv magt i Foucaults forstand, da denne specialviden kan hjælpe
pædagogen til at støtte borgere i at handle hensigtsmæssigt med hensyntagen til de
problematikker, som diagnosen medfører. (Fallov og Nissen, 2010, s. 154-161)
Foucault benytter sig også af begrebet magtteknologier, som er redskaber eller procedure i
f.eks. pædagogisk arbejde, som pædagogen kan benytte til at styre borgerens handlinger.
Magtteknologierne kan dermed have en produktiv magt, som kan anvendes positivt.
Anvendelsen af diagnoser ses som en magtteknologi, da det er redskaber for en pædagog til at
kunne forudsige en borgers handlinger ud fra diagnosen. En anden magtteknologi i form af
pædagogisk redskab kunne være, at pædagogen benytter sig af forskellige samtaleteknikker
som f.eks. narrativ praksis eller den motiverende samtale. (Fallov og Nissen, 2010, s. 154161)
12
M havde i interviewet svært ved at beskrive pædagogisk magt, men han kom med et
eksempel, som han følte var meget grænseoverskridende, og som gjorde ham ked af det. M
har et ugeskema, som skal udarbejdes hver uge i et samarbejde mellem ham og pædagogerne,
så han kan følge med i hvilke aftaler og gøremål, som han har i løbet af en uge. Han har
oplevet, at pædagogerne har lavet dette skema uden, at han har været til stede. Dette føler han
som meget grænseoverskridende, fordi det er aftalen, at det skal laves sammen med ham.
R beskriver magt, som at pædagogen går ind i en autoritetsrolle. Han føler, at det er magt,
hvis der bliver truffet afgørelser om noget i hans liv, og han ikke selv er involveret i disse
afgørelser. Han beskriver en episode på et bosted, hvor han har boet. På dette bosted var der
en beboer, hvor personalet ved denne beboers fraflytning fandt maddiker i hans køleskab.
Dette resulterede i, at alle beboere på bostedet jævnligt skulle have tjekket deres køleskab for
maddiker. R følte det meget grænseoverskridende, da han ikke havde noget valg omkring
dette, og han følte sig straffet for en andens fejl. Derudover oplevede han, at køleskabstjekket
foregik på pædagogernes præmisser i den forstand, at der blev tjekket når pædagogerne havde
tid, hvilket også kunne være når R ikke havde tid eller ikke var hjemme. R blev i disse
situationer meget vred og aggressiv.
R fortæller også om den fysiske magt i interviewet, som han oplevede i form af bæltefiksering
på psykiatrisk afdeling. Dette følte han var meget ydmygende, og kalder det magtanvendelse
på det groveste.
R havde smadret et værelse under sin indlæggelse og blev derfor bæltefikseret i 5 dage. R
mente, at det han havde gjort ikke var så slemt, at han skulle bæltefikseres, da han ikke havde
gjort noget mod sig selv eller andre mennesker.
Under Rs bæltefiksering følte han, at personalet prøvede at tale positivt og godt omkring
bæltefikseringen, hvilket han følte som en magt over ham, da han oplevede dette som et
forsøg på at omvende ham til at være positiv omkring, at han var bæltefikseret. R følte
derudover ikke, at det personale, som skulle overvåge ham lyttede til hans behov.
Nogle personaler valgte at sidde med ryggen til R og ikke svare, når R talte til dem. Han
måtte ikke gå på toilettet, men skulle tisse i et bækken, hvilket han forsøgte at protestere imod
ved at tisse ved siden af. Han fortæller også, at han under episoden ikke fik mulighed for at
klage over den afgørelse, som der var truffet om bæltefiksering, og da han efterfølgende
opsøgte personalet for at klage, talte personalet ham fra at klage ved at sige, at han aldrig ville
få noget ud af at klage over det, der var sket.
13
C beskriver magt som manipulation. Derudover mener hun, at ordet magt lyder negativt, men
at det ikke nødvendigvis behøver at være det. Hun mener, at det er vigtigt for en pædagog at
finde balancen i magten, så der ikke bliver udøvet for meget eller for lidt magt, og dermed
sker omsorgssvigt. Derfor skal magt forvaltes med omhu. Hun fortæller om en episode, hvor
hun har benyttet magt for at få en beboer til at stå op. Her har hun taget beboerens dyne,
hvilket resulterede i at beboeren blev sur og stod op.
Som teorien lægger op til, kan der både være tale om en synlig magt f.eks. i form af fysisk
magt, men der kan også være tale om en mere usynlig magt, der foregår i mødet borger og
pædagog imellem. Derudover kan magt både ses som positivt og negativt.
Den først beskrevne definition fra Socialstyrelsen (u.å.a.) vurderer jeg har en negativ klang,
og kan få magt til at lyde udelukkende negativt. Socialstyrelsen forsøger dog efterfølgende at
dæmpe den negative klang ved at beskrive, at magten skal være med et positivt formål, da
pædagogen udelukkende skal bruge magten, hvis det er til borgerens bedste, eller hvis
borgeren er til skade for sig selv.
I Ms eksempel om, at pædagogerne havde lavet hans ugetavle kunne det være en mulighed, at
pædagogerne vurderede, at der var behov for at udøve positiv magt, fordi M ikke selv
magtede at lave tavlen. Omvendt resulterede det dog i, at M oplevede det som en negativ
magt, der overskred hans grænser og gjorde ham ked af det.
Da R er bæltefikseret, er der tale om fysisk magt, hvor personalet har vurderet, at det er til
hans eget bedste, og at han er til fare for sig selv eller andre. Jeg mener dog, at eksemplet også
viser, at der bliver anvendt magt i form af manipulation fra personalets side, da de forsøger at
tale positivt om bæltefikseringen for at få R til at acceptere situationen. Derudover anvendes
der overtalelse som magt, da R ønsker at klage, men tales fra det.
Jeg mener, at manipulationen og overtalen har en negativt konsekvens for R, og derfor ikke
harmonerer med Socialstyrelsens formål omkring, at magten skal anvendes til borgerens
bedste.
C beskriver også manipulation som magt, i det tilfælde hvor hun tager dynen fra en borger for
at få borgeren til at stå op. Her kan det også diskuteres, om det er til borgerens bedste, at C
handler på denne måde, eller om det er for at lette Cs arbejde med borgeren. Jeg har selv
oplevet lignede eksempel, hvor jeg har flyttet rundt på ting i en borgers lejlighed for at få ham
til at stå op. Jeg vidste, at han ville reagere på, at tingene ikke stod korrekt, og at borgeren
14
dermed ville stå op for at rette på tingene og komme videre. Jeg har efterfølgende reflekteret
meget over dette, og er kommet frem til, at jeg har anvendt magt i form af manipulation for at
få borgeren til at stå op og følge den plan, som jeg havde lagt.
De to ovenstående eksempler, hvor der er anvendt manipulation fra pædagogens side, kan
også analyseres ud fra Foucaults teori om, at pædagogen styrer borgerens handlinger ved
hjælp af egen handling. Foucault (Fallov og Nissen, 2010) mener dog, at det er muligt for
borgeren at bryde denne magt ved ikke at handle, som pædagogen ønsker. Her kan man
diskutere, om alle borgere er i stand til at handle mod det, som pædagogen mener. I nogle af
eksemplerne er der tale om mennesker med diagnosen autisme og udviklingshæmning, der
måske ikke har ressourcer til at handle mod pædagogens magt. I Rs eksempel forsøger han at
handle mod personalets magt for at vende magtbalancen ved, at han tisser på gulvet i stedet
for at gøre det i et bækken. Borgeren kan også handle mod pædagogens magt ved at nægte at
udføre forskellige opgaver, som borgeren ikke er enig med pædagog i skal løses.
I situationen hvor R får tjekket sit køleskab, kan man vurdere, at pædagogerne anvender deres
viden til en generalisering af, hvordan borgerne på dette bosted er og har sat dem i kasser.
Dette gør, at de handler med magt ud fra deres egen viden, som i dette tilfælde bliver en
negativ oplevelse for R.
Den positive magt, som beskrives i relationerne, og som kan benyttes til udvikling vurderer
jeg er relevant i de tilfælde, hvor borgeren ikke selv er i stand til at træffe en beslutning, og
pædagogen ud fra en faglig refleksion beslutter at handle på borgerens vegne. I Cs. eksempel
fra tidligere, hvor en borger ikke selv kunne træffe valget mellem hvilken sodavand, han
ønskede, ser jeg en positiv magt i, at pædagogen træffer beslutningen for ham. Den positive
magt vurderer jeg derfor kan beskytte borgeren mod nederlag i hverdagen, hvis den benyttes
fagligt. Den positive magt ses også i Foucaults magtteorier (Fallov og Nissen 2010), hvor
pædagogen kan bruge sin viden og forskelige elementer til at guide borgeren i en retning, der
er hensigtsmæssig.
Jeg vil ud fra min analyse konkludere, at magt både er positivt og negativt. Magt kan være
synlig i form at fysisk tvang, men også i form af manipulation og overtalelse. Derudover
konkluderer jeg, at magt er i relationer, hvor pædagogen har magt i sin viden. Her er det
pædagogens opgave at anvende denne magt positivt. Magt i den positive forstand ses ved at
15
pædagogen leder borgeren til handlinger, der sikrer udvikling for borgeren, og dette vurderer
jeg også er relevant i forhold til min endelig konklusion af, hvad magt er.
I forhold til magt bliver det også klart, at begrebet magt og anvendelsen af magt kan være
afhængig af, hvordan pædagogen tolker en situation, og denne tolkning kan være styret af
pædagogens værdier og menneskesyn. Dette vil jeg komme ind på i afsnittene omkring
menneskesyn og pædagogens normer og værdier.
Dilemmaerne omkring omsorg og magt
Jeg vil i dette afsnit begynde med at argumentere for, hvorfor der er tale om dilemmaer i
situationer, hvor pædagogen kan handle ud fra omsorg og magt, hvorefter jeg vil lave en
analyse af de dilemmaer, der kan opstå i det pædagogiske arbejde med omsorg og magt.
Denne viden skal jeg benytte videre i mit afsnit omkring pædagogens normer og værdiers
betydning for dilemmaerne.
Et dilemma opstår, når f.eks. en pædagog befinder sig i en situation, hvor det er muligt at
handle på flere forskellige måder, og hvor der ikke er en endegyldig og rigtig løsning på
problematikken. Det er i et dilemma muligt for pædagogen at handle ud fra to værdier, der
umiddelbart er hinandens modsætninger, men er lige betydningsfulde og både udelukker og
komplementerer hinanden. Et dilemma kan dermed ikke løses, men skal håndteres på den
måde, som er mest optimal for borgeren. Det at dilemmaer omhandler værdier, og at den ene
værdi vælges frem for den anden gør det problematisk for pædagoger at håndtere
dilemammer, da den fravalgte værdi trues. (Schou og Pedersen, 2006, s. 21-25)
I dilemmaerne omkring omsorg og magt står omsorg og magt som to modsætningsfyldte
værdier, som truer hinanden, når pædagogen vælger den ene værdi frem for den anden.
Jeg vil belyse, hvilke konsekvenser der er, når pædagogen håndterer disse dilemmaer, og
vælger den ene værdi frem for den anden ved hjælp af et kort praksiseksempel. Dette
praksiseksempel omhandler en episode, hvor jeg oplevede, at det var svært at komme frem til,
hvordan jeg skulle handle.
Jeg har arbejdet i socialpsykiatrisen på et bosted for mennesker med sindslidelser. På dette
bosted boede en borger, der havde diagnosen skizofreni, og derfor var præget af psykoser med
hallucinationer. Denne borger havde ofte svært ved at tage sig sammen til at lave praktiske
ting i hverdagen, og sad ofte i sin lejlighed. I lejligheden stod der tit tallerkner med madrester
16
og fyldte askebægre, og borgeren var svær at motivere til at få ryddet op og gjort rent i
lejligheden. Borgeren havde også svært ved den personlige hygiejne pga. initiativløshed.
Jeg reflekterede meget over dilemmaet omkring, hvornår jeg skulle gå ind i lejligheden og
rydde op for borgeren, og hvornår jeg skulle lade ham bestemme selv, og dermed stod jeg i et
dilemma omkring omsorg og magt.
Hvis jeg i ovenstående dilemma vælger at handle ud fra, at omsorg i form af at borgeren har
ret til selvbestemmelse, er den rette værdi at lægge vægt på i håndteringen af problematikken,
bliver værdien magt tilsidesat.
Dilemmaet ville skulle håndteres ud fra, at jeg som pædagog skal spørge borgeren, om han
ønsker støtte til oprydning, og om han selv har ressourcer til det. Hvis borgeren giver udtryk
for, at han ønsker pædagogens hjælp, vil pædagogen handle ud fra tanken om, at omsorg er at
hjælpe med praktiske ting i hverdagen. Hvis pædagogen ikke er opmærksom på, at der kan
være risiko for, at borgeren ikke selv kan træffe denne beslutning, kan der ske omsorgssvigt,
og dermed er dilemmaet ikke håndteret på en optimal måde.
Konsekvensen for borgeren kan blive, at han i en psykotisk tilstand giver udtryk for, at han
selv vil bestemme over sit eget liv, men i realiteten ikke er enig i dette, når han ikke er
psykotisk. Dette kan resultere i, at borgeren kommer til at leve i en lejlighed, som han ikke
mener, er en lejlighed, der er værdig og optimal at bo i. Hvis dette er tilfældet, kan borgeren
risikere at føle subjektivt omsorgssvigt, fordi han ikke er blevet støttet optimalt.
Der kan i visse tilfælde ske omsorgstvang, hvis pædagogen handler med for meget omsorg, og
får lavet en fejlvurdering af, at borgeren ikke har ressourcer til at gøre rent. Hvis borgeren
alligevel har dette, sker der omsorgstvang, hvilket kan være krænkende overfor borgeren.
Derudover mener jeg, at man kan se omsorgstvangen som en slags magt, hvilket fører over til,
hvordan dilemmaet påvirkes hvis værdien magt vælges frem for omsorg.
Vælger pædagogen at håndtere dilemmaet ud fra værdien magt, vil pædagogen gå ind og
rydde op for borgeren, også selvom borgeren ikke har givet samtykke til det. Pædagogen vil
gå ud fra, at borgeren har behov for og ret til støtte og hjælp i hverdagen, og hvis der udøves
magt have besluttet, at borgeren ikke er i stand til at tage vare på sig selv. Derfor går
pædagogen ind og bruger fysisk magt i form af, at pædagogen gør rent i lejligheden med et
positivt formål. Borgeren kan på den ene side opleve dette som positivt, hvis pædagogen har
ret i, at borgeren ikke kan tage vare på det selv, og ikke selv har ressourcer til det. På den
17
anden side kan borgeren føle det som en negativ magt, hvis borgeren selv mener, at han har
ret til selvbestemmelse i eget liv, og selv bestemme om eller hvornår der skal gøres rent.
Magten i dette dilemma kan også komme gennem manipulation eller overtalelse fra
pædagogen, hvis pædagogen forsøger at overtale borgeren til, at det er bedst, at borgeren
ordner lejligheden. Her kan pædagogen igennem sin relation til borgeren forsøge ud fra sin
viden at redegøre for fordelene ved at gøre rent. En risiko ved dette kan være, at borgeren
føler det grænseoverskrivende, og bliver manipuleret til at handle på den måde, som
pædagogen ønsker. Derudover er det heller ikke sikkert, at pædagog og borger har samme
værdier omkring, hvordan et hjem skal se ud, og hvornår der er beskidt nok til, at der skal
gøres rent.
Pædagogen kan også benytte sig af magtteknologier for at udøve en positiv magt i dilemmaet,
og dermed få borgeren til at gøre rent. Pædagogen kan f.eks. benytte sig af motiverende
samtale til at få borger motiveret til at gøre rent, og måske derigennem komme
initiativløsheden til livs.
Som analysen viser, er der fordele og ulemper, når pædagogen vælger at håndtere dilemmaet
enten ud fra værdien magt eller værdien omsorg. Jeg vil i afsnittet omkring værdier og normer
analysere, hvordan pædagogens egne normer og værdier spiller ind i forhold til dette
dilemma.
Samfundets betydning for dilemmaerne
Jeg vil i dette afsnit komme med et bud på, hvilken betydning samfundet har for pædagogens
håndtering af et dilemma omkring omsorg og magt. Jeg vil forsøge gennem to beskrivelser at
belyse, hvordan medierne og omkringliggende samfund kan påvirke pædagogens måde at
handle på. Der kan dog også være andre faktorer fra samfundet som f.eks. politikkers
udtalelser, hvor samme reaktion fra pædagogen kan gøre sig gældende.
Med mit første eksempel vil jeg vise, hvordan lovgivningen og interne arbejdsgange på et
bosted disharmonerer med den opfattelse som naboerne i det omkringliggende samfund til en
institution har, samt hvordan det kan påvirke en personalegruppe.
I det omkringliggende samfund ved en institution kan der opstå uro, hvis institutionen handler
på en måde, som ikke passer til naboernes mening om, hvad der skal gøres, og det
omkringlæggende samfund oplever en følelse af subjektivt omsorgssvigt overfor en borger.
Jeg har oplevet at arbejde på et bosted for mennesker med diagnosen autisme, hvor naboerne
18
pludselig fik en rolle i dagligdagen for mig som pædagog.
Der var på bostedet en borger, som flere gange dagligt forlod matriklen og gik til den
nærliggende Brugs. Han havde intet sprog og gik noget af ruten midt ude på vejen, samtidig
med at han spiste cigaretskodder og sten. Han gik ikke væk fra vejen selvom, at der kom biler
bagved ham, og bilerne måtte derfor kører udenom ham. Det var ikke muligt for os som
personale at stoppe borgeren, da han, hvis vi forsøgte, blev udad reagerende og kunne skade
den person, der forsøgte at bremse ham. Udmeldingen fra ledelsen var, at pædagogerne skulle
køre til Brugsen og gå borgeren i møde, og følge ham indtil ham kom til Brugsen og var klar
til at køre med tilbage til institutionen. Disse situationer skabte ofte klager fra naboerne og
andre borgere i byen, som ikke forstod, at det ikke var muligt at stoppe borgeren. Naboerne
efterspurgte dermed, at pædagogerne brugte mere magt overfor borgeren end pædagogerne i
forhold til lovgivningen og interne retningslinjer havde mulighed for. Flere pædagoger blev
opsøgt på gaden af oprørte personer. Jeg følte på mig selv og personalegruppen, at naboerne
fik en betydning for, hvordan vi tænkte om situationen, og gjorde os usikre på, om vi
handlede, som vi skulle. Derudover fik uroen fra naboerne flere pædagoger til ikke at have
lyst til at være sammen med borgeren.
Mit andet eksempel omhandler den magt, som pressen kan have i forhold til pædagogisk
arbejde.
Medierne kørte på et tidspunkt en sag omkring bostedet Strandvænget, hvor skjulte optagelser
viste, at pædagoger anvendte for meget magt overfor borgerne, end der var socialt
acceptabelt, og pædagogerne blev hårdt kritiseret for deres måde at arbejde på. Denne sag har
for mig som pædagog gjort, at jeg tænker meget over hvordan, jeg handler i forhold til magt,
og jeg mener, at den kan gøre, at nogle pædagoger ikke tør udøve den nødvendige magt i frygt
for at blive hængt ud på samme måde i medierne. Omvendt hører vi ofte i medierne, hvordan
plejepersonale ikke tager sig nok af de ældre, hvilket kan påvirke pædagoger til at yde for
meget omsorg og dermed udsætte borgeren for omsorgstvang, og mindske deres ret til
selvbestemmelse. Dette for ikke at risikere, at de bliver beskyldt for at yde for lidt omsorg.
Disse to eksempler viser, at der er forskellige holdninger til problematikker, og at samfundets
holdninger kan blive styrende for pædagogen, og gøre pædagogen usikker på sin faglighed og
i sit arbejde. Jeg mener, at det kan være medvirkende til, at pædagogens værdier bliver truet af
samfundets værdier. Jeg vil i afsnittet om normer og værdier definere værdier og normer mere
konkret.
19
Pædagogens menneskesyns betydning for dilemmaerne
Jeg har valgt et afsnit omkring menneskesyn, da jeg mener, at den enkelte pædagogs
menneskesyn har betydning for, hvordan pædagogen ser borgeren, og hvordan pædagogen
vælger at handle i dilemmaerne omkring omsorg og magt.
Jeg vil gennemgå to forskellige menneskesyn, hvorefter jeg vil analysere, hvordan pædagogen
vil håndtere et dilemma omkring omsorg og magt afhængigt af, hvilket menneskesyn, som de
har.
Susanne Idun Mørch (2010, s. 16-18) beskriver to modsatrettede menneskesyn. Hun taler om
det mekaniske menneskesyn og det systemiske menneskesyn. Disse to menneskesyn
repræsenterer to ydrepunkter.
I det mekaniske menneskesyn er der fokus på, at pædagogen kan styre og planlægge en
udvikling for en borger. Hvis der opstår et problem, som skal løses, fokuseres der på at finde
årsagen til problemet, og hvordan man kommer årsagerne til livs og løser problemet.
Pædagogen bliver i dette menneskesyn ekspert, og der forventes, at borgeren agerer ud fra de
løsninger, som pædagogen finder frem til.
Det systemiske menneskesyn er ifølge Susanne Idun Mørch (2010, s. 16-18) idealet for det
pædagogiske arbejde. Borgeren ses en del af en helhed, hvor delene påvirker hinanden, og
derfor har relationer stor betydning i dette menneskesyn. Der er fokus på i hvilken
sammenhæng et problem er opstået, og at problemet skal løses i samspil med andre og
gennem borgerens egne ressourcer. Pædagogen er i dette menneskesyn vejleder, og forsøger i
samarbejde med borgeren om at finde en løsning på problemet. (Mørch, 2010, s. 16-18)
Hvis jeg ser på Susanne Idun Mørchs (2010) forskellige menneskesyn, vil jeg vurdere, at den
måde som pædagogen handler på i dilemmaerne omkring omsorg og magt vil være påvirket
af, hvilket menneskesyn pædagogen har.
Hvis en pædagog har et menneskesyn, som lægger sig op af den mekaniske tankegang, vil
pædagogen forsøge at finde årsagen til, hvor og hvorfor dilemmaet er opstået, og der kan
derfor i arbejdet med dilemmaer være risiko for, at pædagogen ikke får reflekteret over,
hvilken løsning der er mest hensigtsmæssig at arbejde ud fra, da der fokuseres meget på
årsager. Pædagogen vil være tilbøjelig til at være eksperten på borgerens liv og
problematikken som dilemmaet omhandler, og dermed har borgeren ringere mulighed for
selvbestemmelse over eget liv, når der skal findes den mest optimale måde at handle på. Jeg
20
vurderer, at pædagogen med dette menneskesyn vil være mere tilbøjelig til at anvende magt i
håndteringen af dilemmaet, da der er fokus på, at pædagogen er eksperten, og dermed vil
skulle overtale borgeren til at vælge at handle ud fra, hvad pædagogen mener, er bedst. Dette
menneskesyn kan kombineres med den magt, som Foucault omtaler i form af magt gennem
viden (Fallov og Nissen, 2010), og dette menneskesyn kan derfor også være positivt i forhold
til magt.
I tilfælde hvor borgeren ikke selv magter at handle eller træffe en beslutning, er der behov for
at pædagogen er eksperten og træffer en beslutning på borgerens vegne. Pædagogen anvender
her sin viden som magt, for at kunne handle mest hensigtsmæssigt i forhold til borgeren og
den situation, som borgeren er i.
Hvis pædagog hælder til det systemiske menneskesyn, vil håndteringen af dilemmaet ske ud
fra et syn om, at det er borgeren, der kender sig selv bedst og dermed ved, hvad der er bedst
for ham. En håndtering af dilemmaet vil ske i en dialog, hvor pædagogen lytter til borgeren og
derigennem forsøger at komme frem til den mest optimale håndtering af situationen.
Pædagogen vil igennem relationen forsøge at guide og vejlede borgeren til udvikling ved at
have fokus på borgerens egne ressourcer til at håndtere situationen.
I dette menneskesyn vil pædagogen umiddelbart have størst fokus på omsorgsdelen, da jeg
vurderer, at der i dette menneskesyn er mulighed for stor selvbestemmelse for borgeren,
hvilket er et tegn på omsorg. Der kan dog være risiko for, at der kan ske omsorgssvigt, hvis
pædagogen ikke er opmærksom på, om borgeren har de fornødne ressourcer til
selvbestemmelse.
Der ses på baggrund af analysen både positive og negative sider af de to yderpunkter af
menneskesyn, og jeg vurderer derfor, at det er vigtigt som pædagog at være bevidst om,
hvilket menneskesyn man har, så man undgår de negative konsekvenser. De forskellige
menneskesyn indeholder forskellige værdier, som der handles ud fra, hvilket fører frem til
næste afsnit omkring pædagogens egne normer og værdier, og deres betydning for
håndteringen af dilemmaerne.
Pædagogens normer og værdiers påvirkning af dilemmaerne omkring
omsorg og magt
I dette afsnit vil jeg gennemgå teori omkring, hvad normer og værdier er. Herefter vil jeg
analysere, hvilken betydning pædagogens værdier og normer har for pædagogens håndtering
21
af dilemmaerne omkring omsorg og magt. Jeg vil udover min empiri inddrage
Socialpædagogernes kerneværdier, da jeg mener, at de også har eller burde have betydning for
det pædagogiske arbejde med dilemmaer og værdier.
Værdier kan defineres på følgende måde:” Værdier er stabile mål, idealer og prioriteringer,
som kommer til udtryk gennem velovervejede verbale udsagn og/eller handlemønstre”
Værdier udtrykker det, som er værdifuldt for et menneske, og som mennesket ønsker at
beskytte og arbejde for at opnå. De kommer til udtryk gennem det, som pædagogen siger, og
den måde hvorpå pædagogen handler i en given situation. (Aaland, 2005, s. 164-165)
Værdier kan være spredt over mange forskellige faktorer, og der kan skelnes mellem
instrumentelle og grundlæggende værdier. De instrumentelle værdier er værdier, der er
medvirkende til at opnå de grundlæggende værdier. Grundlæggende værdier kan f.eks. være
sundhed, kærlighed, tillid og lighed. (Aaland, 2005, s. 165)
Et eksempel på dette kan være, at spise sund mad er en instrumentel værdi for at opnå
sundhed, som den grundlæggende værdi.
Nogle værdier kaldes subjektive, hvilket vil sige, at de er vigtige for en person, men ikke så
vigtige for andre personer, hvor andre værdier er objektive, og er værdier som er vigtige for
flere personer som f.eks. samfundets værdier eller værdier i en gruppe. Der kan i forskellige
tilfælde opstå sammenstød mellem de objektive og de subjektive værdier. (Aaland, 2005, s.
165)
For at komme fra sine værdier til en konkret handling beskriver Aaland (2005, s. 167) at,
normer en hjælp til dette.
Normer er: ”Normer er påbud eller regler, som udpeger den rette handling på et givet område
med henblik på at fremme eller værne om værdier.”
Som definitionen beskriver handler normer om, hvilke regler og påbud der er, og normerne
kan både være formelle og uformelle, men også sagte eller usagte. En usagt norm kan være en
norm på en arbejdsplads, som alle følger, men der aldrig er blevet sagt højt. (Aaland, 2005, s.
167-169) F.eks. kan der på en arbejdsplads være uskrevne regler eller usagte normer om, at
nogle faggrupper har mere at sige end andre. Dette uden at det er sagt højt, men at det ligger i
kulturen på arbejdspladsen.
Ofte kan der opstå modsætninger af normerne, som kan føre til dilemmaerne omkring omsorg
og magt, som er beskrevet tidligere. Jeg vil senere i dette afsnit komme nærmere ind på,
hvordan normerne og værdierne påvirker dilemmaerne omkring omsorg og magt.
22
Værdier kan både være åbenlyse, men der kan også findes skjulte værdier. De åbenlyse
værdier er værdier som udtrykker, hvad vi ønsker for os selv, og er ofte mål og idealer for,
hvordan vi ønsker af leve vores liv. Det er ofte værdier, som der er en bred enighed om i
samfundet er gode værdier. Dette kan være værdier omhandlende kærlighed til ens familie
eller værdier omkring menneskerettigheder og retten til selvbestemmelse. (Aaland, 2005, s.
187-189)
Når man som pædagog står i et dilemma, er det også vigtigt, at man reflekterer over, om der
kan være skjulte værdier, som påvirker ens måde at handle på.
De skjulte værdier er værdier, som er skjulte og ofte ubevidste, og som kan underminere de
åbenlyse og korrekte værdier. Hvis en pædagog har åbenlyse værdier som ligeværdighed og
retfærdighed, men at disse værdier i en situation ikke fører det det resultat, som pædagogen
ønsker, kan de skjulte værdier være årsagen til det. F.eks. kan en pædagog, der har værdien, at
ligeværdighed blandt andre mennesker og dermed borgerne er vigtigt, komme til at handle ud
fra en anden skjult værdi i forhold til at skulle vælge mellem to borgeren. Pædagogens skjulte
værdi kunne passe bedre til den ene at borgernes liv, og dermed kunne pædagogen handle ud
fra, at denne borger var vigtigere, da borgerens liv passer bedre til pædagogens egne værdier.
De åbenlyse og de skjulte værdier kan derfor modarbejde hinanden ved at tage hensyn til
forskellige ting. (Aaland, 2005, 187-189)
Når pædagogens værdier kommer i karambolage med hinanden, kan der være behov for en
afklaring af hvilken værdi, som pædagogen skal handle ud fra. Udvælgelsen af værdien, som
pædagogen vælger, sker på baggrund af en fortolkning af den situation som pædagogen står i,
og en prioritering af pædagogens egne værdier, omkring hvad der bør gøres. (Aaland, 2005, s.
170) Dette er relevant i forhold til håndteringen af dilemmaerne omkring omsorg og magt, når
pædagogen skal udvælge, hvilken værdi hun ønsker at håndtere dilemmaet ud fra.
En fortolkning af en situation eller en problematik er afhængig af det, som pædagogen
observerer som er fakta og pædagogens forforståelse. Pædagogens forforståelse er den
bestemte forventning, som pædagogen møder verden eller situationen ud fra. Forforståelsen
og forventningerne er skabt af pædagogens tidligere erfaringer, og bliver derfor en rettesnor
for, hvordan pædagogen tænker om lignende sammenhænge. Forforståelsen kan i situationer,
som forløber som tidligere erfaringer blive bekræftet og dermed styrket, men kan også blive
udfordret hvis situationen ikke forløber som forventet. Hvis sidstnævnte sker, kan der blive
dannet en ny forforståelse. Tolkningen og pædagogens forforståelsen lægger op til, at
23
pædagogen efterfølgende kan lave en prioritering af de værdier, som er på spil. (Aaland,
2005, s. 170)
Socialpædagogernes Landsforbund (2015) beskriver i deres etiske værdigrundlag for
socialpædagoger fire grundværdier ud fra den grundlæggende opfattelse af borgerens ret til at
være menneske. De har derudover en femte grundværdi omhandlende faglig professionel
integritet i det socialpædagogiske arbejde. Professionel integritet er i den pædagogiske praksis
pædagogens evne til at handle selvstændigt, ærligt og i overensstemmelse med de etiske
principper.
De fire grundværdier er værdighed, social retfærdighed, medmenneskelig og frihed.
Værdighed forstås som borgerens krav på respekt fra andre. Social retfærdighed er, at der sker
en fordeling af sociale goder til borgerne ud fra deres behov, og hvor der tages hensyn til de
svageste borgere i samfundet.
Menneskelighed er, at pædagogen viser forståelse, er engageret og tager ansvar for hvert
enkelt menneske, der hvor der er behov for det.
Frihed er borgerens ret til at bestemme over sit eget liv såfremt, at det ikke skader andres ret
til at bestemme over sig selv. (Socialpædagogernes Landsforbund, 2015)
I interviewet med pædagogen C spurgte jeg ind til, hvilke værdier, der er afgørende for hende
i hendes arbejde som pædagog. C nævnte, at det er en værdi for hende at have hjertet med i
hendes arbejde, og vigtigt med en høj faglighed. Derudover nævnte hun selvbestemmelse som
en vigtig værdi i det omfang, som borgeren selv magter det.
I situationer hvor C har oplevet, at der i en personalegruppe var forskellige holdninger til,
hvordan en problematik skulle håndteres, vælger hun at være loyal overfor den beslutning, der
bliver truffet i personalegruppen. Også selvom beslutningen ikke harmonerer med hendes
værdier. Hun beskriver en episode, hvor en borger forstyrrede de andre borgere ved bordet,
når de spiste. Her var der diskussion i personalegruppen om, om borgeren skulle flyttes, og at
en anden borger skulle flyttes med, selvom den sidstnævnte borger ikke generede de andre.
Her besluttede C at være loyal overfor det besluttede, selvom hun ikke selv var enig i, at den
borger der ikke generede de andre også skulle flyttes. Hun fortæller, at hun vil se det som
omsorgssvigt overfor borgerne, hvis hun valgte ikke at være loyal overfor den trufne
beslutning.
24
Hvis man ser på dilemmaet ud fra instrumentelle og grundlæggende værdier, er dilemmaet
afhængig af, hvilke grundlæggende værdier, som pædagogen har. Jeg vurderer, at det er
relevant, at pædagogen er bevidst om egne grundlæggende værdier, da det er dem, der handles
ud fra- Dog er det også vigtigt, at pædagogen reflekterer over de instrumentelle værdier, da de
også vil have betydning for, hvordan dilemmaet håndteres. Hvis pædagogen har en
grundlæggende værdi omkring, at mennesker har ret til selvbestemmelse, vil pædagogen
benytte omsorg som den instrumentelle værdi som middel til at håndtere dilemmaet så
borgeren får størst mulig selvbestemmelse. Har pædagogen derimod en grundlæggende værdi,
der hælder til menneskesynet om, at pædagogen er eksperten i borgerens liv, vil den
instrumentelle værdi være magt. Derfor vil dilemmaet blive håndteret enten med overtalelse,
eller med magtteknologier, hvor pædagogen igennem dem forsøger at lede borgeren i den
retning, som passer til pædagogens værdier.
De normer, som kan være styrende for en pædagogs værdier, kan også have betydning for,
hvordan pædagogen håndterer dilemmaerne. Der kan på det bosted, hvor dilemmaet er opstået
være formelle normer, der beskriver, hvordan lignende situationer skal håndteres. Her bliver
pædagogen påvirket af de formelle normer, og der forventes, at pædagogen handler ud fra
dette. De formelle normer kan dog disharmonere med pædagogens egne normer og værdier,
hvilket kan resultere i, at pædagogen bryder de formelle normer og handler ud fra egne
normer og værdier. Hvis pædagogen vælger dette, kan der være risiko for, at der bliver
forskellige måder at håndtere dilemmaerne på, hvilket jeg vurderer, kan have betydning for
den borger, som problematikken omhandler. Derfor vurderer jeg, at det er vigtigt, som C
beskriver, at pædagogen er loyal overfor de trufne beslutninger og formelle normer på
arbejdspladsen.
De uformelle normer kan også få betydning for pædagogens håndtering af dilemmaet. Der
kan på arbejdspladsen være uformelle normer om, hvilke pædagoger der har mest at sige og
ved bedst, og jeg vurderer, at pædagogen kan blive påvirket af dette ubevidst og følge de
uformelle normer på trods af, at pædagogen måske ikke er enig, og har værdier der ikke
passer til de uformelle normer. Der kan også være uformelle normer, om at det ikke er
acceptabelt at anvende magt, og pædagogen vil dermed være tilbøjelig til at anvende omsorg
som redskab til at håndtere dilemmaet. I Cs eksempel med at der var forskellige holdninger
til, om en borger skulle flyttes fra bordet, kan der være uformelle normer på spil, når
25
beslutningen træffes, hvis der i den personalegruppe er pædagoger, der uformelt har mere at
sige end andre i hverdagen.
På samme måde som de formelle og uformelle normer vurderer jeg, at de åbenlyse og de
skjulte værdier kan påvirke pædagogen til at handle på specielle måder. Pædagogen kan have
åbenlyse og accepterede værdier omkring borgeren har ret til selvbestemmelse over eget liv,
men samtidig have nogle skjulte værdier, der kunne være værdier omkring hvordan et hjem
skal se ud. Pædagogen kan derfor komme til at handle anderledes i dilemmaet, end de
åbenlyser værdier lægger op til, og derfor handle med magt for, at borgerens hjem passer til
pædagogens skjulte værdier. Jeg vurderer derfor, at det er vigtigt, at pædagogen bliver bevidst
om de skjulte værdier. Dette kan ske gennem refleksion over situationer, hvor pædagogen har
handlet i et dilemma omkring omsorg og magt.
Gennem refleksionen kan pædagogen lave en afklaring af, hvilke værdier som er optimale at
handle ud fra. Denne refleksion kan være vigtig for at kunne optimere pædagogens håndtering
af lignende dilemmaer i fremtiden.
Pædagogen skal derfor i dilemmaet tolke situationen ud fra fakta og sin egen forforståelse og
værdier. Jeg vurderer, at det i problematikker hvor magt og omsorg gør sig gældende, kan
være svært at reflektere i situationen, da sådanne problematikker ofte skal håndteres i nuet
eller hurtigst muligt. Jeg mener derfor, at pædagogen skal reflektere efter, at pædagogen har
stået i et dilemma og dermed lave en tolkning af dilemmaet og blive bevidst om sin egen
forforståelse og dennes betydning for måden, som pædagogen håndterede dilemmaet på.
Ser man på ovenstående, er der mange faktorer på spil, når pædagogen skal håndtere et
dilemma, og reflektere over egne værdier og normer.
En rettesnor til en værdiprioritering til pædagogen kan være, at pædagogen retter sig efter de
værdier, som Socialpædagogerne Landsforening (2015) har beskrevet er grundværdierne i det
socialpædagogiske arbejde. Det er dog meget overordnede ord, der også kan tolkes ud fra
pædagogens forforståelse og værdier, og dermed kan en handling ud fra grundværdierne også
blive individuel.
Det, at den enkelte pædagog er påvirket af egne værdier og normer eller arbejdspladsens og
samfundets normer kan medfører, at hver pædagog handler forskelligt, og jeg vurderer, at det
kan have en indflydelse på borgeren. Dette vil jeg belyse i næste afsnit.
26
Pædagogers forskellige normer og værdiers betydning for borgeren
Dette afsnit begynder med praksisfortællinger, som jeg herefter analyserer ud fra teori, som er
gennemgået tidligere.
R fortæller, at der var stor forskel på, hvordan personalet behandlede ham, da han var
bæltefikseret på psykiatrisk afdeling. Nogle talte til ham og sad med front mod ham,
hvorimod andre sad med ryggen til og ikke ville lytte til ham. Han fortæller, at det var
ydmygende med de pædagoger, som sad med ryggen til ham. Han beskrev nogle som rare og
andre som meget regelrette.
Fra hans tid på bosted fortæller han, at hvis der blev handlet forskelligt personale til personale
rettede han sig efter, hvad hans kontaktperson sagde, og holdt fast i dette for ikke at blive
forvirret.
M har også prøvet, at pædagogerne ikke var enige om, hvordan en situation skulle håndteres. I
sådanne situationer forsøger M at prøve begge løsninger, men det gør ham ofte forvirret.
Derudover beskriver han det som en stressfaktor i hverdagen, når pædagogerne ikke handler
ens, men M føler selv, at han er god til at konfrontere pædagogerne i tilfælde, hvor de ikke
handler ens.
M beskriver også, at han har prøvet, hvor pædagogen har en anden holdning til, hvad der er
godt for ham, end han selv har. Dette har han prøvet i forbindelse med, at han har haft det
dårligt. Her mente pædagogerne, at han skulle indlægges, men M mente selv, at han ikke var
dårlig nok til dette endnu. Dette gjorde ham meget irriteret, da han følte at pædagogerne kom
med gode råd, som ikke passede til hans opfattelse af situationen.
Da jeg spørger R om han har prøvet, at pædagoger har en anden holdning til, hvad der er godt
for ham, kommer han med et lidt omvendt eksempel. Han fortæller, at han på et bosted havde
taget meget på og var begyndt at ryge. Han ønskede at tabe sig og stoppe med at ryge, men
han oplevede en forstander på stedet, der selv røg og var overvægtigt, og R følte at
forstanderen accepterede Rs livsstil og ikke forsøgte at motivere R til at opnå sine egne mål.
Dette var meget demotiverende for R.
C har en praksisfortælling, der fortæller om, hvordan en borger blev påvirket af forskellige
holdninger fra pædagogerne. Hun beskriver, at der i personalegruppen var lavet en aftale om,
at en borger skulle have et stille ur i sine pauser. En anden pædagog vælger at tage stille uret
27
væk i en af borgerens pauser. Da C herefter skal vil tage stilleuret frem, reagerer borgeren
kraftigt mod C, og han bliver aggressiv og virker meget forvirret.
Som man kan se af alle eksemplerne, er det forvirrende for borgerne, når pædagogerne ikke
handler ens. Det bliver forvirrende, når pædagogerne har forskellige værdier, som de handler
ud fra. I C eksempel er det klart, at pædagogen som tager stille uret væk, har andre værdier
end dem, der er truffet beslutning om stille uret ud fra. Her reagerer borgeren også aggressivt,
og det har en negativ konsekvens, at pædagogerne ikke handler ens.
Da R er bæltefikseret, er det også tydeligt, at personalet har forskellige værdier og normer
omkring, hvordan de skal agere, når de sidder sammen med en borger, der er bæltefikseret.
Om det er normen, at personalet skal sidde med ryggen til eller ej, er ikke til at vide, men det
viser, at der er noget af personalet, der handler mod de formelle normer, og laver deres egne
uformelle normer, som de handler ud fra. Jeg vurderer, at det her også handler om, hvilke
værdier det enkelte personale har.
I Ms eksempel med pædagogernes forskellige måder at handle på, vælger han til at starte med
at lade sig lede af pædagogerne og gå med til deres magt. Han vælger dog, hvis han bliver alt
for forvirret at skifte retning, og går imod pædagogernes magt ved at konfrontere dem.
Jeg vurderer, at det også påvirker borgeren i situationer, hvor det er borgeren og pædagogen,
der har forskellige værdier og normer.
Da R møder forstanderen, som er demotiverende for ham, vurderer jeg, at der er tale om, at
forstanderen har nogle skjulte værdier om, at det er okay at ryge og veje lidt for meget. Dette
vurderer jeg ud fra, at det er den måde, som R opfatter situationen. Man kunne forestille sig,
at forstanderen har nogle åbenlyse værdier om, at rygning er usundt, fordi det er en generel
holdning i samfundet, men da han selv ryger, og ikke har en plan om at stoppe, bliver det de
skjulte værdier der vinder.
Jeg kan ud fra eksemplerne og min analyse vurdere, at borgeren bliver påvirket negativt, hvis
pædagogerne handler ud fra forskellige værdier i hverdagen. Det kan være demotiverende,
forvirrende og derudover være en stressfaktor, som kan udløse, at borgeren bliver aggressiv.
Metoderefleksion
Jeg vil i dette afsnit reflektere over mit valg af metode, og hvilken betydning disse valg har
for min konklusion. Jeg vil reflektere over, hvordan udvælgesen af interviewpersoner og mine
28
egne værdier kan have indflydelse på de data, som jeg har fået. Jeg vil lægge vægten på mine
borgerinterview i refleksionen. Derudover vil jeg se på, om min dataindsamling er valid,
pålidelig og generaliserbar.
Jeg har som tidligere beskrevet benyttet mig af kvalitative metoder i form af interviews, som
giver mig mulighed for at få fortællinger fra mine interviewpersoner, og giver mig mulighed
for at spørge ind til emner, der er interessante. Hvis jeg havde valgt at udføre en kvantitativ
undersøgelse i form af spørgeskemaundersøgelser, ville det være enklere at sammenligne
mine data. Jeg ville med spørgeskemaer også have mulighed for at komme ud til flere
mennesker og høre deres mening. Jeg ville dog med spørgeskemaundersøgelse have
problemer med at få samme dybde i min undersøgelse, da jeg ikke har mulighed for at spørge
ind til de ting, som der er svaret. Da min opgave er bygget op omkring praksisfortællinger,
mener jeg at interviews er mere brugbart end spørgeskemaer i denne sammenhæng.
Inden jeg interviewede borgerne, gjorde jeg mig mange overvejelser om, hvordan jeg på bedst
mulig måde kunne udføre interviewet uden, at der skete en ændring i vores relation i
fremtiden, og hvordan jeg skabte et rum til, at de kunne være ærlige og trygge i interviewet.
Jeg startede med at spørge R og M, om de havde lyst til at deltage i interviewet. Jeg fortalte
dem lidt om emnet, og begge ville gerne deltage. Jeg oplyste, at de var anonyme, og at deres
svar udelukkende blev brugt til min opgave.
Derefter gjorde jeg det klart for dem, at de sagtens kunne sige nej, hvis de ikke havde lyst, og
at jeg havde forståelse for, hvis de valgte dette. Begge ønskede stadig at deltage.
Jeg har efterfølgende reflekteret over begrebet magt i denne forbindelse. Jeg har overvejet, om
R og M har følt, at de havde en mulighed for at sige nej pga. vores relation og min egen
position i forhold til dem, da jeg er frivillig på det værested, hvor de kommer. Min rolle i
forhold til dem kunne have den betydning, at de følte sig forpligtede til at deltage i
interviewet.
Både R og M virkede dog trygge både under interviewet og efterfølgende, så jeg vurderer, at
det i denne situation ikke var relevant, men at det er en overvejelse, som jeg vil tage med mig
i andre sammenhænge. Jeg vurderer, at min relation til R og M har haft en positiv indflydelse
på interviewet, da jeg vurderer, at de har åbnet sig mere, end de ville gøre, hvis der sad en
fremmed foran dem.
29
Jeg valgte ikke at optage interviewene, da jeg mente, at det ville give R og M en større
tryghed ved interviewet. Dette vurderede jeg, da jeg kender borgerne i forvejen, og i
fremtiden vil møde dem igen i mit frivillige arbejde. Hvis jeg optog interviewet, mener jeg, at
der kunne være risiko for, at de følte sig usikre på, hvem der hørte det, og om optagelserne var
blevet slettet. Ulempen ved at jeg ikke optog mine interviews er, at der er risiko for, at der er
noget viden og fortælling, der er gået tabt, da det ikke er sikkert, at jeg har fået noteret hele
svaret ned.
Jeg har efter interviewene med R og M reflekteret over, om de uddybende spørgsmål, som jeg
stillede, var farvet af mine egne værdier omkring, hvad magt og omsorg er. Jeg blev især
opmærksom på denne problematik i forbindelse med, at jeg ville have R og M til at definere
omsorg. En af mine egne værdier og holdninger er, at fysisk berøring som et kram kan være
omsorg. Jeg lavede under interviewet med R et underspørgsmål, om et kram kunne være
omsorg, da han ikke nævnte fysisk berøring. Til dette spørgsmål svarede R, at et kram også
kan være omsorg. Man kan efterfølgende derfor diskutere, om han reelt mener dette, eller om
mit ledende spørgsmål påvirkede ham. Dette har medført, at jeg har reflekteret over, om nogle
af mine informationer fra interviewene er blevet påvirket af mine egne værdier og normer.
Dette er ligeledes en erfaring, som jeg i fremtiden vil være mere bevidst om, hvis jeg skal
gennemføre et interview.
Min relation til pædagogen C kan både have fordele og ulemper. Det at jeg kender C, og
kender nogle af de borgere fra hendes fortællinger gør, at jeg kan sætte mig bedre ind i
situationer, og der er ikke risiko for, at jeg ser situationer forkert. Ulempen kan dog være, at
jeg kan komme til at konkludere noget om historierne ud fra min baggrundsviden om
borgerne, som C måske ikke er enig i. Jeg vil dog vurdere, at det i dette tilfælde er en fordel
med mit kendskab til de informationer, som C kommer med.
Validitet eller gyldighed (Jacobsen, Schnack, Wahlgren, og Madsen, 1999, s. 127) omhandler,
hvor sikkert de data, som jeg har indsamlet beskriver det, som jeg ønsker svar på.
Jeg har i mine interviews fået svar på, hvad omsorg og magt er, og hvordan mine
interviewpersoner har oplevet det i praksis. Jeg vurderer derfor, at der i mine data er en høj
gyldighed. I nogle af de historier som R og M fortæller, kan det dog være usikkert, om der er
tale om en pædagog eller en anden faggruppe, når de taler om personalet. Jeg kan derfor ikke
30
være sikker på, at alle de omtalte personaler er pædagoger, hvilket kan mindske min
gyldighed.
For at data skal være gyldige, at det vigtigt, at de også er pålidelige, og derfor vurderer jeg, at
det er relevant at se på mine datas pålidelighed. Pålidelighed er blandt andet, hvor i høj grad
de data, som jeg har indsamlet er blevet påvirket af tilfældigheder. (Jacobsen et al, 1999, s.
131) Jeg vurderer, at pålideligheden af mine data er stor, da jeg som tidligere beskrevet ikke
har den opfattelse, at R og M har været påvirket af vores relation i forhold til de ting, som de
har svaret i interviewet. Derudover oplever jeg høj pålidelighed i interviewet med C, da det
foregik i en tryg situation, og jeg kender til nogle af de borgere, som C omtaler. Dermed ved
jeg, at hendes praksisbeskrivelser er pålidelige. Det kan dog være svært helt at måle
pålideligheden af mine data, da jeg ikke ved hvilke data, der ville komme, hvis jeg havde
interviewet personer, som jeg ikke havde en relation til.
Det sidste jeg vil komme ind på i min metoderefleksion er, i hvor høj grad min opgave kan
generaliseres, og dermed har høj generaliserbarhed. Generaliserbarheden beskriver, om den
empiri og de data, som der er indsamlet kan generaliseres til andre områder. (Jacobsen et al,
1999, s. 133)
For at styrke generaliserbarheden i opgaven kunne jeg have udarbejdet flere interviews fra
pædagoger og borgere for at få indsamlet flere data. Jeg kunne derudover have interviewet
borgere med forskellige problematikker og med f.eks. forskellige køn. Derudover kunne jeg
have interviewet pædagoger fra forskellige institutioner. Jeg mener dog, at
generaliserbarheden styrkes af min teori, da denne giver flere vinkler på emnet.
Konklusion
Jeg kan konkludere, at der er mange elementer, der gør sig gældende, når der tales om, hvad
omsorg og magt er. Jeg er kommet frem til, at omsorg er retten til selvbestemmelse over eget
liv, og pædagogens evne til at lytte til og respektere borgeren. Det handler om praktisk støtte i
hverdagen, og fysisk berøring i de tilfælde, hvor borgeren har behov for det. Omsorg er også,
at der undgås omsorgssvigt.
Det kan konkluderes, at magt både kan være positivt og negativt, og være synlig og ikke
synlig. Magt kan foregå gennem tvang, manipulation og overtalelsen, men kan også foregå i
relationer mellem mennesker, hvor viden ses som magt, og der kan anvendes magtteknologier
til at lede en borger til en handling, som pædagogen mener, er hensigtsmæssig.
31
Jeg kan konkludere, at der både ved magt og omsorg kan være individuelle værdier på spil,
når det skal defineres. Der kan i et dilemma derfor være forskellige muligheder, og det kan
være svært at opsætte retningslinjer for rigtig og forkert håndtering af dilemmaerne. Når der
vælges mellem omsorg og magt, har begge værdier fordele og ulemper, og det er derfor
vigtigt, at pædagogen reflekterer over egen praksis for at optimere sine handlemuligheder til
næste gang, hvor pædagogen står i et dilemma.
Samfundet har også en betydning, når pædagogen skal håndtere et dilemma og kan påvirke
pædagogens egne normer og værdier. Derudover har den enkelte pædagogs menneskesyn en
betydning for, hvordan pædagogen vælger at håndtere et dilemma.
Pædagogens værdier, samt de formelle og uformelle normer, der er på en arbejdsplads,
påvirker pædagogens måde at handle på i et dilemma omkring omsorg og magt. Pædagogen
kan være styret af sine egne åbenlyse værdier, men kan også blive styret af de skjulte værdier,
som kan stå i vejen for den åbenlyse og socialt accepterede værdier.
Alt efter hvilken værdi, som pædagogen handler ud fra, vil det have konsekvenser for
håndteringen af dilemmaer.
De formelle og uformelle normer spiller også en rolle, når pædagogen skal håndtere et
dilemma, da pædagogen kan være tilbøjelig til at følge de normer, der er på arbejdspladsen på
trods af, at de ikke harmonere med pædagogens egne værdier.
Det er vigtigt, at pædagogen bliver bevidst om, hvilke værdier, der er vigtige, hvilket kan
afklares ud fra en vurdering af den enkelte situation sammen med pædagogens forforståelse.
Når pædagogen har analyseret forforståelsen og den enkelte situation kan pædagogen blive
bevidst om, hvilke værdier der er vigtigst at handle ud fra.
Jeg kan konkludere, at det har stor betydning for borgeren, når pædagoger handler forskelligt
og ud fra forskellige værdier, eller pædagoger har andre værdier, end borgeren har. Her
reagerer borgeren med at blive forvirres, ked af det og aggressiv.
Til slut vil jeg konkludere som beskrevet i min metode, at denne opgave og de data, som jeg
har indsamlet kan være påvirket af mine egne værdier og normer, og at det kan være
problematisk udelukkende at handle fagligt og ikke lægge sine egne værdier til side.
32
Perspektivering
Jeg har i min opgave udelukkende fokuseret på pædagogens normer og værdier og måde at
handle på. Det kunne være interessant at undersøge, om det vil være samme værdier og
håndtering af et dilemma som ville gøre sig gældende, hvis jeg spurgte andre faggrupper som
f.eks. social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker eller socialrådgivere. Jeg mener, at dette
er en relevant og interessant vinkel, da borgeren ofte møder de forskellige faggrupper, og der
ofte på f.eks. bosteder er flere faggrupper ansat.
Min opgave tager udgangspunkt i specialområdet, men jeg vurderer, at jeg vil kunne benytte
min viden inden for normalområdet også. Jeg vurderer, at der på normalområdet også kan
opstå dilemmaer som skal håndteres, og der i disse personalegrupper også kan være
forskellige normer og værdier.
33
Litteraturliste
-
Aaland, E. (2005) Etik – dilemma og valg. Psykologisk Forlag A/S
-
Egelund, T. og Jakobsen, T. (2006) Behandling i socialt arbejde, Begreb og praksis.
Kbh.: Hans Reizels Forlag
-
Fallov, M. og Nissen, M. (2010) Relationel magt – om forholdet mellem professionel
og borger. I: Hansen, S. Professionelle i velfærdsstaten. (s. 138-176) Kbh. Hans
Reitzels Forlag
-
Jacobsen, B., Schnack, K., Wahlgren, B. og Madsen, M. (1999) Videnskabsteori.
København: Gyldendal
-
Kermoenoglou, B. H. og Sørensen D. (2000) Omsorg og magt – i det professionelle
arbejde med mennesker, der har brug for særlig støtte. Frederikshavn: Dafolo Forlag
-
Kvale, S. og Brinkmann, S. (2009) Interview. Introduktion til et håndværk. (2. udgave)
København: Hans Reitzels Forlag
-
Lov om Social Service, nr. 573, af 24. juni 2005
-
Mørch, S. I. (2010) Kommunikationskultur. Samtaler i pædagogisk arbejde. Kbh.:
Hans Reitzels Forlag
-
Schou, C. og Pedersen, C. (2006) Samfundet i pædagogisk arbejde - Et sociologisk
perspektiv. (2. udgave) København: Akademisk Forlag
-
Socialpædagogen (u.å.) Det er ikke rimeligt, at vi skal lave noget ulovligt for at passe
vores arbejde. Lokaliseret d. 10/6 2015 på
http://www.socialpaedagogen.dk/Arkiv/2010/16-2010/Domfaeldteudviklingshaemmede-Det-er-ikke-rimeligt.aspx
-
Socialpædagogernes Landsforbund (2015) Etisk værdigrundlag for socialpædagoger.
Lokaliseret d. 9/6 2015 på
http://www.sl.dk/da/Fag%20og%20uddannelse/Etik/Hvorfor%20arbejde%20med%20
etisk%20vaerdigrundlag.aspx
-
Socialstyrelsen (u.å.). Omsorg og magt – Begreb og principper. Lokaliseret d. 2/6
2015 på http://www.socialstyrelsen.dk/omsorgogmagt/magtanvendelse/principper-formagtanvendelse
-
Socialstyrelsen (u.å.) Omsorg og magt – Kultur, rammer og struktur. Lokaliseret d.
2/6 2015 på http://socialstyrelsen.dk/omsorgogmagt/kultur-og-forebyggelse/kulturrammer-og-struktur
34
Bilag 1
Interviewspørgsmål til borgerinterview
1. Hvad er god omsorg fra en pædagog?
2. Har du prøvet for meget omsorg fra en pædagog i situationer, hvor du godt selv kunne
klare problematikken?
Kan du beskrive dette?
3. Hvordan vil du beskrive pædagogisk magt?
4. Har du været udsat for magt fra en pædagog?
Kan du beskrive dette?
5. Har du oplevet, at pædagoger på f.eks. et bosted har været uenige om, hvordan de
skulle støtte dig?
Hvis jeg hvordan påvirkede det dig?
Kan du give eksempler?
6. Har du oplevet, at pædagoger har haft andre meninger end dig om, hvad der er godt
for dig?
Hvordan påvirkede det dig?
Kan du give eksempler?
Interviewspørgsmål til pædagoginterview
1. Hvad er pædagogisk omsorg?
2. Kan du beskrive situationer, hvor du har benyttet dig af pædagogisk omsorg?
3. Hvad er pædagogisk magt?
35
4. Kan du beskrive situationer, hvor du har benyttet dig af pædagogisk magt?
5. Hvilke værdier er afgørende for dig i dit arbejde?
6. Har du prøvet en personalegruppe, der var uenige om, hvordan en situation eller en
borger skulle behandles? Kan du beskrive det?
7. Hvad gjorde det ved måden du handlede på?
8. Har du prøvet, at du havde en anden mening om hvad der var godt for en borger en
borgeren selv havde? Kan du beskrive det?
36