At fremme fælleskabet gennem pædadogisk idræt
Dansk titel At fremme fællesskabet gennem pædagogisk idræt Godkendt emne Inklusion gennem idræt Udarbejdet af: Navn + studienummer Nadheema Ghani Jawhar 615237 Bachelorprojektgruppenummer 24 Årgang Måned – År Juni 2015 Vejleder: Jacob Nyborg VIA Universitet College - Campus Holstebro, Pædagoguddannelsen [Placeringer] [Adresse] [Postnummer, by] [Webadresse] 1 Denne skriftlige del af bachelorprojektet er udarbejdet af studerende ved VIA University College - Campus Holstebro, pædagoguddannelsen. Den refererer således de studerendes synspunkter og kilder og repræsenterer derfor ikke nødvendigvis uddannelsesstedets synspunkter og holdninger. VIA University College – Campus Holstebro, pædagoguddannelsen Inge Gori Uddannelsesleder 2 Indholdsfortegnelse Indledning ....................................................................................................4 Problemformulering ....................................................................................4 Metodeafsnit ..................................................................................................5-6 Pædagogisk idræt ...........................................................................................7-8 De fire fokus punkter .....................................................................................9-10 Motorisk ....................................................................................................... 11-12 Inklusion ...................................................................................................... 12-13-14 Fællesskabet ................................................................................................ 14 Piaget & Vygotsky teorier .......................................................................... 15-16-17 Legens betydning i barnets udvikling ....................................................... 17-18 Flow ............................................................................................................... 18-19 Barnets kropslighed og social relationer ..................................................... 20 Kursus 2 skema- analyse af børnenede voksne og aktiviteten i de uformelle rum ..................................................21-22-23 Differentierede fællesskaber............................................................................. 23-24 Bevægelses og krops vigtighed mellem individet og omgivelsen...................... 25 Konklusion .........................................................................................................26-27 Perspektivering .................................................................................................. 28 Litteraturliste........................................................................................................ 29-30 Artikler & Hjemmeside......................................................................................... 30 3 Indledning I dag bruger mange børn meget tid i daginstitutioner. Derfor kan man mene, at pædagoger og andre, medarbejdere har et stort ansvar for, at børnene får rørt sig hver dag. De krav, som institutioner har, omkring aktivitet og samvær i forhold til barnets motoriske udvikling virker i sig selv, som fundamentalt inkluderende eller ekskluderende. Alle aktiviteter og samværsformer i daginstitutioner stiller krav til barnets kropslige kunnen. Det vil sige, at kropslig dannelse rummer færdigheder, som er en forudsætning, man skal besidde for at gøre sig gældende i social sammenhæng. Hvis barnets motorik matcher de krav, der er indbygget i en aktivitet, vil barnet få mulighed for at inkludere og involvere sig i de opgaver, der stilles. Men hvis barnets motorik bliver en forhindrende faktor, vil barnet sandsynligvis være hæmmet i at begå sig, og være en del af læreprocessen og fælleskabet, da motorikken står i vejen for deltagelse. Gennem pædagogisk idræt styrkes børnenes fysiske, kognitive, sociale og psykiske udvikling. Derfor mener jeg, at det er interessant at tage udgangspunkt i leg og bevægelse, da disse elementer giver børnene gode muligheder for at blive en del af fællesskabet og dermed blive inkluderet. Da inklusionen, ifølge Bent Madsen, er en afgørende del af barnets trivsel, udvikling og læring, vil jeg med udgangspunkt i leg og bevægelse forklare, hvilken afgørende betydning pædagogiske idræt har. Min problemformulering bliver følgende: Problemformulering: Hvad er pædagogiske idræt, og hvordan kan vi pædagoger fremme børns inklusion gennem idræt? 4 Metodeafsnit Jeg vil i min opgave anvende nogle forskellige teoretikere og empirisk materiale for at belyse opgaven. Jeg vil bruge Grethe Sandholm i forhold til pædagogisk idræt. Hun er pædagog, lektor i idræt, og Master i læreprocesser. Hun har arbejdet med børn og unge siden 1984, herunder udsatte børn og unge, og har været underviser på en idrætsdaghøjskole. Sandholms empiriske observationer og teoretiske udsagn er med til at udbrede forståelsen om, hvordan mennesker, især børn, udvikler sig gennem aktivitet og bevægelse, i et gensidigt samspil med andre mennesket i en social verden. Det gælder på det motorisk, det kognitiv, det sociale og det følelsesmæssig område. Sandholms viden omkring menneskers kropslige læring, vil jeg kunne gøre brug af i forhold til min undersøgelse af, hvordan denne kropslige læring kan medtænkes i al pædagogisk virksomhed. Målet er at fremme børnenes inklusion gennem pædagogisk idræt. Som teoretisk udgangspunkt for bearbejdning af børns motorik, har jeg brugt bogen, idræt og bevægelse i SFO. Bogen har en bred fortolkning af motorik, og kommer også ind på vores forskellige sanser. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Bendt Madsens teori omkring inklusion, og hvad ordets egentlige betydning er. Dette har jeg gjort, da hele samfundet og institutionerne rundt om i Danmark anvender begrebet meget ofte og er meget optaget af problematikken. Jeg afgrænser min opgave til at omhandle de områder, som inklusion i min opgave handler om, og derved skabe en forståelse for emnet. For at skabe denne forståelse har jeg anvendt begrebet eksklusion, da jeg mener, at de to begreber er knyttet sammen. Derudover mener jeg, at for at have god forståelse for inklusion, skal man også have kendskab til eksklusion. For at komme omkring børnenes intellektuelle udvikling, vil jeg anvende Piagets teori, som jeg vil gøre brug af i min opgave i forhold til, hvor stor rolle pædagogen har for at fremme og udvikle børnenes udvikling generelt. Jeg er bevidst om, at Piagets teori mangler noget, og jeg vil derfor forholde mig kritisk til dette. Jeg har endvidere valgt at bruge bogen Schaffer H. Rudolph, baseret på Vygotskys teori ”zonen for nærmeste udvikling. Jeg vil beskrive pædagogen vigtige rolle i forhold til barnets udvikling med fokus på inklusion. Mine studier af Vygotskys teori, har vist mig at teorien mangler en detaljeret beskrivelse af 5 vigtigheden af, at barnets egen personlighed bidrager til sin egen udvikling. Vygotskys teori mangler ligeledes at arbejde med barnets forskellige aldres betydning for udvikling. Jeg har valgt at stille de to teorier op imod hinanden, hvor de modsiger hinanden, da jeg finder dem relevante til at belyse opgaven i forhold til barnets udvikling ud fra den inkluderende tilgang. For at belyse afsnittet legens betydnings for barnets udvikling har jeg anvendt Alis Jensen, fortolkning af forskerne Jan Kampmann og Peter Ø. Andersens teorier. Deres teorier forklarer, hvordan legen er med til at udvikle børns kompetencer, og understreger vigtigheden af børns relationer til andre i legen. Jeg har brugt Mihaly Csikszentmihalyis, psykologiprofessor, som har udviklet teorien ”flow”, som giver dybere forklaring af, hvordan barnet udvikler sig i legen. En forudsætning for denne udvikling er dog, at barnet opnår det såkaldte” flow”. Jeg vil tage udgangspunkt i Thomas Mosers teori i forhold til børns kropslig og sociale kompetence, for at belyse, hvordan pædagogen kan arbejde med idræt, krop og bevægelse som redskaber til at fremme børns inklusion. På baggrund af Mosers begreb kropslighed vil jeg beskrive kropslighedens betydning for udvikling af sociale kompetencer. Som empiriske materiale har jeg valgt at inddrage iagttagelser fra praksis og dermed fortællinger, som jeg mener især kommer omkring, hvordan idræt leg og bevægelse udvikler og fremmer børnenes sociale relationer. Herefter vil jeg analysere, argumentere og konkludere på opgaven. Jeg vil gennem opgaven komme omkring lovgivningen, og anvender den hvor nødvendigt. 6 Pædagogiske idræt Begrebet idræt kan forstås som målrettede fysiske aktiviteter, hvor man ofte konkurrerer efter bestemte regler, fx i aktiviteter som fodbold og volleyball. Det vil sige, at idræt er en del af en sport, men idræt kan også ses som undergruppe til sport, fordi idræt ikke altid dækker over konkurrenceprægede aktiviteter, fx motionsidræt som jogging, stavgang og aerobic (Wiben-Hansen &Skjøth). Gennem tiden er der udviklet et nyt begreb kaldt pædagogisk idræt. Pædagogisk Idræt er en bevidst idrætslig og pædagogiske faglig anvendelse af elementer fra idræt, leg og bevægelse. Begrebet pædagogisk idræt tager afsæt i de pædagogiske erfaringer fra praksis, kombineret med pædagogens mål med aktiviteten og den pædagogiske kontekst. Pædagogisk idræt afspejles i organisering og struktur, metoder og valg af pædagogiske handlinger i forhold til de problemstillinger og udfordringer, som kendetegner aktiviteten. (ibid.) I det pædagogisk arbejde udvælges de elementer fra idræt, leg og bevægelse, som passer ind i en pædagogisk kontekst og til det pædagogiske mål, der er med aktiviteten, og derved understøtter pædagogisk idræt børns hele udvikling. (Sandholm & Sørensen s. 22) Pædagogisk idræt skal være inkluderende. Det er ikke udelukkende aktivitetens regler, der er i fokus, men man har øje for deltagernes forskellige forudsætninger, så der gives mulighed for læring og udvikling for alle børn. Der skal skabes rammer, hvor deltagerne lærer noget ud over idrætten, såsom bevægelsesglæde, balance, samarbejde, løse konflikter, at ville vinde og kunne tabe og meget mere. (Sandholm & Sørensen s.23) En fælles aktivitet kan giver social og psykologiske erfaringer gennem samspil, koncentration og fysiske erfaringer. Man kan mærke sin egen krop i mødet med verden udenom, føle sine musklers styrke og sin balance, man kan blive forpustet og få sved på panden. Disse erfaringer bidrager til øget kropsbevidsthed og kontrol, til selvbevidsthed og kropsdannelse. (Ibid. S44) 7 I pædagogisk Idræt arbejder man med barnets primærsanser: vestibulærsansen, taktilsansen og kinæstesisansen. Disse sanser er vigtige elementer for børns motoriske udvikling og for indlæring af færdigheder senere i livet. Disser tre sanser, der til sammen med synet sikrer en god balance, som er grundelementet i den motoriske udvikling. Jo bedre et barn behersker balancen og har automatiseret forskellige motoriske færdigheder, jo mere energi kan barnet frigive til nye læreprocesser. Det vil sige, at barnets balance og motoriske færdigheder har denne grundlaget, både for barnets mulighed for indlæring af social færdigheder og kognitiv indlæring. (Steen Nilsen& Bent Vigsø. S 19). Ifølge Sandholm og Sørensen skal pædagogen ikke kun have overvejelse om, hvor meget børnene kan præstere, men han/ hun skal også have overvejelse omkring, hvordan børnenes kognitive forudsætninger er, for at forstå, hvad de er, skal, og hvorfor de skal det. Aktiviteten som bliver planlagt på denne måde, er med til at skabe fokus på barnets læring, kropsudvikling og dets sociale kompetence. Hermed kan pædagogisk idræt ses som en metode og et middel til, at kunne opnå det pædagogiske mål som pædagogen ønsker. Det vil sige, at den pædagogiske idræt indeholder mere end aktiviteten. For at idræt bliver til pædagogiske idræt, skal pædagogen ville noget med børnene, der ligger udover idrætten. Det handler altså om den didaktik, der ligger bag aktiviteten. Det vil sige, at pædagogiske idræt er brug af idræt, leg og bevægelse med et pædagogisk formål, hvilket betyder at pædagogikken altid kommer før idrætten. Idrætten, legen og bevægelsen bliver en metode, et redskab til at opnå pædagogikken. (Helle Rønholdt &Birger Peitersen). Inden for pædagogisk idræt arbejder man med fire fokuspunkter: fysisk, psykisk, social, kognitiv udvikling. Ved at arbejde med pædagogiske idræt med fokus på et af de fire udviklingsområder, kan man målrette en aktivitet til et pædagogiske mål. Desuden arbejder men i pædagogisk idræt, med to læringsrum, det formelle (voksen styrede aktivitet) og det uformelle (børnenes eget rum). I pædagogisk idræt veksler man mellem aktiviteter i de to læringsrum og man forsøger at forbinde dem med hinanden, ligesom i alt andet pædagogisk arbejde. Pædagogen arbejder med pædagogisk idræt bevidst ud fra begreberne: foran, ved siden af, bagved børnene (går den voksen foran og styre aktiviteten, er man med på lige fod som børnene, eller er man bagved og støtte). Pædagogisk idræt tager udgangspunkt i fire overordnede fokuspunkter, der dækker over barnets udvikling, den fysiske, psykiske, sociale og kognitive udvikling. Det er ikke tilfældigt at pædagogen ord bliver nævnt før idrætten, da idrætten bliver ønskede ramme om de pædagogiske målsætninger (Christensen 2012) 8 De fire fokuspunkter Fysisk Fysiske idrætslege har fokus på: motorik, balance, kropskendskab, beherskelse, kropsbevidsthed, motoriske færdigheder, kondition, styrke, kropsudtryk, kropslig kommunikation, kropslige handleformer: øve, prøve, mestre, m.m.(sandholm&Sørensen). Psykiske Psykiske idrætsleg har fokus på: selvværd, selvtillid, stabilitet, dannelse, selvindsigt, at turde, at ville, melde til og fra, positiv selvopfattelse, tage initiativ, give udtryk for følelse, tillid, vente på tur, problemlæsning, m.m.(Ibid.). Kognitiv Kognitive idrætslege har fokus på: Kreativitet, sprog, overblik, tælle, forstå en meddelelse, erkendelse, forstå og acceptere regler/normer, omstillingsevne, evne til at reflektere, bruge hukommelsen/huske, kritisk tænkning, taktik, regler, m.m. (Ibid.). Social Sociale idrætslege har fokus på: Respekt, accept, ansvar, adfærd, norm, indordne sig, være opmærksom, samarbejde, empati, medansvarlighed, forhandlingsevne, kommunikation, evne til at gå på kompromis, at føle sig solidarisk, empati, vise hensyn, m.m. (Ibid.). Eksempel på en leg drejet til fire forskellige fokuser: Eksampel med fangeleg: Fokus på det fysiske: To eller tre fanger, fanger de andre, når man er fanget bliver man selv fanger. Fokus på det Psykiske: De to fangere har lukkede øjne og bliver hver styret af en hjælper, der skal sikre at fangerne ikke slår sig. Når man er fanget går man i fangehullet. 9 Fokus på det kognitive: når man er fanget skal man stå stille. Hvis fangeren ved hvor gammel den fangede er, eller hvilket forbogstav, man begynder med, er man fanget og skal hjælpe med at fange. Kan fangeren ikke husk det/ gætte rigtigt, så er man fri igen. Fokus på det sociale: Når man er fanget skal man stå stille, man kan blive befriet af et kram fra en af de andre, eller fangerne skal holde i hånd, når de er fanget. Efterhånden som man bliver fanget, bliver slangen længere og længere. Legen kan opjusteres eller nedjusteres i sværhedsgrad alt efter børnegruppe eks: i den sociale fangleg, skal den fangede befries ved at andre samtidig rører ved den fangede, eller der kan være flere fangere på engang. Der er et kernebegreb inden for pædagogisk idræt, den er pædagogisk bagdør (Christensen 2012). Det er altid nødvendigt, i enhver aktivitet, at have en plan b, enten for et enkelt barn eller for gruppen som helhed. Den pædagogiske bagdør bliver tydeligst, hvis et enkelt barn har brug for. Den pædagogiske bagdør er en inkluderende tænkning, som foreskriver, at den voksne tilgodeser barnets behov for at være med i aktiviteten, men under andre forudsætninger. Det kan godt f.eks. være, at et barn gerne vil med til fodbold, men har svært ved at rumme de mange regler og forvirring, der er. Det får chancen for at indgå på lige for med de andre, men den voksne ser med det samme, at der opstår et problem. Barnet er i konflikt, inden der er gået 3 min. Den voksne vælger at giver barnet rollen som boldhenter for først det ene hold og dernæst for det andet hold. Aktiviteten er dermed en succes for både barnet og de andre børn. På den måde sikres det, at barnet en del af fællesskabet, og barnet opnår følelsen af at være med, og at det er sjovt og meningsfuld. Alternativet kunne have været at sende barnet ud af salen, eller at aktiviteten gik i stykker pga. mange konflikter. Man bør altid overveje sine pædagogiske bagdøre, ved enhver aktivitet. (Ibid.) I følge Nielsen og Vigsø er bevægelsesglæder et centralt begreb i pædagogiske idræt. Bevægelsesglæde er den positive fornemmelse, som mennesker har i kroppen, når lysten til bevægelse er det styrede. Dette betyder, at bevægelsesglæde opstår i bevægelse og leg, hvor børn oplever tryghed, motivation og bevæ 10 gelsesmæssige udfordringer, som giver dem mulighed for fordybelse, succesoplevelse og mestringsfølelse. Når et barn har oplevet, at det er trygt, udfordrende og sjovt at bevæge sig, så vil det i høje grad vælge at deltage i fysiske aktivitet med glæde. Derfor er bevægelsesglæde helt afgørende i forhold til at fastholde og udvikle børns bevægelsesvaner. Hermed kan man sige, at målet er idrættens inkluderende kvaliteter. Disse kvaliteter er det fysiske, det kropslige, det motoriske og det sociale. Motorik Motorikken er barnets evne til at bevæge sig på i hverdagshandlinger. Motorikkens kvalitet kan vurderes i forhold til, hvor hensigtsmæssig barnets måde at bevæge sig på, i forhold til barnets intention om handling og dermed også deltagelse i fællesskaber. Barnets evne til bevægelse har afgørende betydning for barnets udvikling. Det barn, som er motorisk dygtig, vil tit opleve en større kropslig sikkerhed, og det er med til at barnet udvikle mod, lyst og nysgerrighed til at tage de udfordringer op, som hverdagen skal stilles til, f.eks. det at udforske med sin krop, eller når det leger med andre børn. Det er vigtigt, at barnet har styr på sin krop, da det giver bedre mulighed for trivsel, læring og en god udvikling. Nogle bevægelsesmønstre bliver automatiseret, når barnet får brugt kroppen. Det giver styrke til, at barnet kan bruge mere energi til at erfare, lære og opleve, hvilken har stor betydning for dets kognitive, sociale, fysiske, psykiske udvikling. (Idræt og bevægelse 19-40). Motoriske vanskeligheder kan have mange forskellige årsager. Måske kan det skyldes, at barnet ikke har prøvet kræfter med så mange forskellige kropslige udfoldelser. Et barn, der mangler bevægelseserfaringer og bevægelseslæring kan ikke agere kropsligt kompetent i forskellige situationer. Næsten alle legaktiviteter i børns hver dag indeholder motoriske elementer. Hvis et barn har en svag automatik i sine bevægelse funktioner i hverdagsaktiviteter, f.eks., at barn skal holde balancen i en leg, bevæge sig rundt på legpladsen, klatre, osv., oplever barnet, at mangle færdigheder. Dernæst bliver det ekskluderet, fordi barnet ikke opfylder de krav, som de andre børn forventer. Barnet er nødt til at rette sin opmærksomhed mod kroppen med udgangspunkt i sansning og aktivitet og dermed for deltagelse med 11 andre børn. En svag motorik kan på den måde går ud over overskuddet til at fokusere, koncentrere sig i længere tid, og gennemføre intellektuel aktivitet. (Ibid.) Det vil sige, at det er afgørende for børns sundhed, at de bevæger sig dagligt, fordi børn opbygger deres muskler og knogler, mens de vokser. Aktive børn trives bedre og har mere energi. Bevægelse styrker børns motorik, og derved har de lettere ved at koncentrere sig og lære. Desuden tegner der sig et billede af, at stillesiddende børn har flere sociale problemer, fordi de bl.a. ikke kan følge med i de andre børns leg og dermed bliver udelukket at fællesskabet (sundhedsguiden 2010) Inklusion Inklusion er et politiske begreb, som betyder at der er to gruppe, der begge gerne vil definere hvad begrebet inklusion er, det politiske niveau og det fagligt pædagogiske niveau. Den politiske holdning tag udgangspunkt i verdenssamfundets ønsker om, at alle borgere har mulighed for at være deltagende i samfundets demokratiske processer og derigennem et ønske om, at alle borgere får lige vilkår til samfundets ressourcer og fælleskaber. Hvis vi ser på det pædagogiske niveau skal begrebet inklusion ses som et mål, hvor der skal skabes udvikling samt læringsmiljøer, hvor det enkelte individ, altså børn i alle institutioner, har ret til at blive inkluderet (Pedersen 2009) Ifølge Karsten Pedersen er inklusion en proces, i hvilken forskellighed bliver en grundlæggende betingelse for alles læring og udvikling. Det betyder at børn lærer gennem mødet med andre børn, der er forskellige fra dem selv. Børn tilbringer lang tid hver dag i selskab med andre børn, derfor har det stor betydning for deres måde at bevæge sig og opføre sig, hvordan relationen til deres jævnaldrende kammerater er. Børn som ikke er stærke motorisk, lægger stor betydning i, hvad andre børn tænker om dem, og hvordan de opføre sig overfor dem. Derfor er meget vigtigt for børnene at blive en del af fællesskab og derved bliver inkluderet, at føle sig vellidt, accepteret, og de får dermed skabt et positivt selvbillede. Hvis barnet derimod har fået fornemmelse af, at det bliver afvist i legen i en gruppe, vil det går ind i nye relationer med negative forventninger til sig. (Ibid.) 12 Når der tales om inklusion, kan man ikke lad være med at nævne begrebet eksklusion. Ifølge Mariane Larsen er eksklusion, når der ikke regnes med en, hvor ens bidrag ikke værdsættes i det man er sammen om. Ud fra teorien konkluderer jeg, at der er vigtigt for enkelte barnet at opnå inklusion i børnegrupper. Larsen har refereret til at barnet skal komme med et bidrag, som bliver værdsat af de øvrige børn. Her kan pædagogen være med til at påskønne det bidrag, den enkelte kommer med til fællesskabe. Dette kan f.eks. være, at pædagogen er med til at justere op og ned på aktiviteten til dem, som ikke oplever den sociale inklusion, f.eks. at give barnet store som små succesoplevelser i aktiviteten. Denne handling kan påvirke de øvrige børns forventninger til de børn, som har det lidt svært motorisk, i en positive retning. (Marianne Bech Larsen, Ida Kornerup, Bent Madsen) Lev Vygotesky var en russisk psykolog, der udviklede teorien om den nærmeste udviklingszone. Denne teori kan bruges til at motivere børnene til idræt og bevægelsesaktiviteter. Børnene har brug for nye udfordringer, hvis barnet føler en aktivitet er alt for let, mister det sandsynligvis interessen, og begynder at kede sig. Hvis aktiviteten derimod er alt for svær, skaber det usikkerhed, og barnet får i sandsynligvis lyst til at trække sig fra aktiviteten, barnet kan ikke følge med, og det ender med at barnet bliver ekskluderet. (Schaffer H. Rudolph). Men gennem pædagogisk idræt operer man med begrebet, der hedder bagdør. Pædagogen kan justere op og ned på aktiviteten, for at tilpasse denne børnenes niveauer, ud fra alder og motoriske niveau. Pædagogen skal være klar til at vejlede og hjælpe barnet, så kan komme videre til dets nærmeste udviklingszone. ( Ibid.) Etienne Wengers social læringsteori tager udgangspunkt i begrebet socialisation eller socialisering. Han skriver om læringsprocesser, der foregår i praksisfælleskaber, og mener at mennesket er et lærende og socialt individet, og at vi lærer gennem levede erfaringer og deltagelse i sociale praksisfælleskaber. I 13 dette forstår jeg, at Wengers mener, at læring ikke er noget, der sker individuelt hos den enkelte. Men det at være sammen med andre i en eller anden form for leg eller aktivitet, er en måde at høre til på, og er dermed også identitetsskabende. Deltagelse i et socialt fællesskab former ikke kun, hvad vi gør, men også hvem vi er, og hvordan vi fortolker det, vi gør. Wenger beskriver social deltagelse som en læreproces og en erkendelsesproces, som har fire komponenter. Fælleskab, praksis, identitet og mening. Da emnet handler om inklusion, vil jeg kun komme omkring en elementet fællesskab. (Idræt undervisning) Fællesskabet Ifølge Bent Madsen, har der tidligere været stor fokus på barnets individuelle kompetenceudvikling. Men dette fokus er nu ændret til et ideal, hvor der i dag både skal tages hensyn til individet og fælleskab. Bent Madsen har nævnt fællesskabets dannelse, som en betingelse for individets alsidige udvikling. Og omvendt er individet også en betingelse for fælleskabets udvikling og dannelse. Det kræver bestemt social kompetencer at være deltager i bestemte sociale kompetencer, samtidig med at disse sociale kompetencer er resulteret af selvsamme deltagelse på denne måde er sociale kompetence på en og samme tid udtryk for mekanismer, der både virker inkluderende og ekskluderende. Ud fra denne citat bekriver Bent Madsen, hvordan børn tilegner sig social kompetencer, gennem sociale sammenhænge, men det kræver samtidig også sociale kompetencer at indgå i disse sociale sammenhænge. Derfor kan børns sociale kompetencer både være medvirkende til inklusion og eksklusion. I dette står pædagogen i et dilemma i forhold til individ og fælleskab. Jeg mener, at pædagogen, på en side, skal have fokus på individet og fremme dets trivsel, udvikling og læring, hvilket blandt andet også står i dagtilbudsloven §7 og §837. På den anden side skal pædagogen arbejde fra inklusionsidealet, hvor der ikke bør stilles skav til individets social kompetence, der skal være tilpasse sig individet. Jeg mener derfor, at det er pædagogens ansvar og opgave at skabe gunstige forudsætninger, der giver mulighed for alles deltagelse i fælleskabet derved mulighed for individet og fællesskabets udvikling. (Pedersen 2009). 14 Piaget & Vygotskys teorier Når jeg ser på forskellen mellem Piagets og Vygoteksy udviklingssyn, vil jeg diskutere, hvilke processer barnet udvikles igennem i forhold til pædagogiske rolle for at fremme børns inklusion i fællesskaber. Piaget inddeler barnets kognitive udvikling i 3 stadier, hvor jeg kategoriserer min målgruppe til at befinde sig i den præoperationelle periode. Jeg tolker ud fra Piagets inddeling, at når barnet befinder sig i den præoperationelle periode, skal barnet anskues gennem hele perioden i børnehaven. Den viden jeg som pædagog har omkring barnet måde at optage ny læring, påvirker den tilgang pædagogen kommer med overfor det enkelte barn. (Schaffer H. Rudolph) Her vurderer jeg Piagets inddeling som stereotyp, da Piagets teori ikke tillader nogen form for kognitive udvikling igennem hele børnehavetiden. Ifølge Piaget opfatter barnet verden ud fra en egocentrisk tankegang, i hele sin børnehavetid. Denne periode, hvor barnet bevæger sig mod en social tankegang, og barnet bliver i stand til at inddrage andres opfattelser, i forsøget på at forstå verden, kommer meget sent i den præoperationelle stadie. (Ibid.) Modsat beskriver Vygotsky teorien om zonen for nærmeste udvikling, hvor jeg forstår, at pædagogen skal tage udgangspunkt i enkelte barn hver gang en aktivitet skal planlægges. Jeg ser, at pædagogen skal tage udgangspunkt i barnet på dets nuværende niveau for at støtte i den igangværende aktivitet. ( Ibid.). Ved pædagogisk idræt overvejer pædagogen at deltage i aktiviteten, for at optræde overfor barnet, som en mere kompetent bruger, f.eks. inden for det sociale. Og derved kan pædagogen videregive nogle værketøjer til barnet, så barnet selv kan gennemføre aktiviteten på senere tidspunkt. Derfor må pædagoger, skal være guidende til at starte med, for senere at give barnet plads til at hjælpe med løsning af opgaven. (Ibid.) Ved at være guidende overfor barnet, kan det give barnet en følelse af succes i aktiviteten, med det håb, at barnet kan klare det lidt senere hen i livet. Når barnet oplever at være inkluderet i legen på lige vilkår med de øvrige børn, vurderer jeg, at pædagogen har været med til at understøtte barnet i dets sociale udvikling. (Ibid.) Denne udvikling kan være for gavn for de børn, som har lidt svært socialt med at komme ind i legen, og en hjælp i deres senere liv. På den måde udvikles børnenes muligheder for at danne relationer selv, og at 15 kunne afkode de forventninger, der er i legen, fra de øvrige børn. Denne støtte kan godt bestå i at fortælle barnet hvordan forventningerne til legen er, mens der i andre aktiviteter kan være nødvendigt, at pædagogen går med ind i legen og viser barnet, hvordan man agerer inden for legens rammer. (Ibid.) Hvis barnet ikke kender læsningen af den opgave, det står overfor, kan det være vigtigt, at pædagogen guider barnet, så det kan tage skridtet videre og selv gennemføre den givne aktivitet. Efter denne proces mener Vygotsky, at barnet på egen hånd kan løse opgaven, og at det bliver til en automatiseret præstation. Ved at være støttende overfor de børn, som har de lidt svært socialt, kan vi som pædagoger være med til at forsøge at påvirke, hvordan barnet kan agere inden for børnegruppe, og hermed være med til at udvikle dets sociale kompetencer i en positiv retning. (Ibid.) I dagtilbudsloven står der bl.a: ”… udvikle barnets selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber” Ud fra dagtilbudsloven skal pædagoger arbejde hen imod, at børnene selv skal kunne indgå i forpligtende fællesskaber, og derfor ser jeg vigtigheden i at møde børnene i Zonen for nærmeste udvikling. Med denne viden, ser jeg en afgørende forskel på Piaget og Vygotsky i placeringen af pædagogens rolle. For mens Piaget mener, at pædagogen skal skabe rammerne og selv lade børnene udforske verden, mener Vygotsky derimod, at pædagogen skal støtte barnet. Dette ser jeg som en interessant debat for, hvordan pædagogen skal agere. Hvis jeg kun tager udgangspunkt i den ene af teorierne, vil der opstå nogle mangler i måde at agere på, da jeg mener, at barnet skal støttes i de situationer, hvor der er et muligt behov, mens de i andre situationer selv skal udforske verden ud fra nogle givne rammer. 16 Hvis jeg kun tager eksempelvis fat i Piaget teori, kan der opstå nogle mangler i barnets udvikling. Disse mangler kan blandt andet være, en manglende støtte fra pædagogen, i det, at pædagogen er inhabil i forhold til bl.a. den fri leg, i den forstand, at pædagogen ikke kan gå ind og påvirke den fri leg. Ved at barnet selv får lov til at udfolde sig, f.eks. i sociale relationer, kan han/hun selv danne sig erfaringer med f.eks. hvilke forventninger, der er til ham/ hende i legen. Jeg antager, at det er børnenes domæne, hvor de ud fra forskellige situationer selv oplever, hvordan det kan opleves uden en voksens indblanding. Børnene skal selv håndtere de udfordringer, som de møder og på den måde kan de bl.a. udvikle deres egen selvstændighed, medansvar og udvikling af kompetencer. På anden side, hvis jeg kun tage udgangspunkt i zonen for nærmeste udvikling, ser jeg nogle risikoer, hvis pædagogen altid går ind og støtter barnet, der hvor barnet har det svært ved at komme ind i legen og være en del af fælleskabet, og derved inkluderes. Når man som pædagog fjerner udfordringerne for det enkelte barn, kan det ramme barnet som en boomerang senere i livet, da det aldrig har været vant til at møde modgang. Derfor kan det ikke finde ud af, hvordan modgang skal håndteres, når barnet står i en modgangssituation, hvor der ikke en pædagog til at hjælpe. (Ibid.) Legens betydning i børns udvikling Leg kan betragtes på mange måde, nogle psykologer mener, at børns leg afspejler de voksnes kultur. De danske forskere Jan Kampmann og Peter Ø. Andersen betragter børns leg som et sted, hvor de udvikler sig. Det vil sige, at det ikke bare menes, at de udvikler viden om verden, men også udvikler deres sociale kompetencer. De danske forskere mener, at børnene gennem leg udvikler deres social færdigheder ved at kommunikere med andre børn. I dette mener de, at børnene styrker deres sociale kompetence ved at have gode relationer mellem hinanden. Legen kan betragtes som et forhandlingsforløb. I en børnestyret 17 leg handler det om, at børnene forhandler sig frem til, hvem skal være hvem i legen, og hvordan legen skal udvikle sig. De rammer børnene sætter, udvikler sig i legen. Gennem dette forløb dannes nye sociale strukturer mellem børnene, ud fra måden de forhandler på, og de muligheder der opstår gennem deres valg i legen. Derfor kræver det noget af børnene både psykisk og fysisk at etablere og udvikle rammerne for legen. Forhandlinger om legens udvikling og forhandlingerne af rollerne, kan skabe konflikter mellem børnene, men når konflikterne er løst, og børnene begynder at lege, bliver det indhold i legen, som der blev forhandlet frem til, det centrale. I børnenes legeverden findes en rolle, som kaldes ”iagttageren”. Det handler om børn, der ikke er klar til at deltage i legen på grund af manglende forståelse eller interesse. Ved at iagttage kan barnet finde ud af, hvad legen går ud på, og når barnet forstår legen, vil barnet muligvis være i stand til at deltage (Alis Jensen 2005). Mihaly Csikszentmihalyi er enig med Kampmann og Andersen i forhold til at legen skal passe til barnets udviklingsniveau, for at barnet videre udvikle sig gennem legen, dette kalder Csikszentmihalyi ”flow” Flow Flow teorien er udviklet af Mihaly Csikszentmihalyi. Den beskriver tilstanden, hvor børnene er fulde af koncentration og fokuseret om en aktivitet. Flow er motivationen for barnet. Barnet er i denne tilstand fuld opmærksom på aktiviteten og mister fuldstændig tidsfornemmelsen. Et barn, der oplever at blive bange ved en aktivitet, det synes f.eks., at den er for svær, har ikke mulighed for at opleve flowet, da angsten forhindrer oplevelsen. Hvis et barn oplever, at aktivitetens grad er for lav, vil det ikke kunne holde fokus, da det bliver kedeligt for barnet. Barnet oplever således flowet, når aktiviteten passer til barnets kompetence. Til alle menneskes sanser er det muligt at skabe et flowoplevelse. Det kræver dog, at din krop er holdt trænet( fysisk og/ eller mentalt), da en ”utrænet” krop bevæger sig tilfældigt og klodset. Men det er svært at skabe en flow oplevelse, hvis der ikke sanserne er med til at give børn gode og smukke indtryk. 18 Menneskekroppen er i stand til at udøve hundredevis af enkelte funktioner, som at se, løbe, høre, røre, svømme med mere, og hver af disse funktioner kan flowopleves. I virkeligheden kan ethvert sanseorgan, enhver bevægelsesfunktion bruges til at fremkalde flow, det skal dog understreges at kroppen alene i bevægelse, ikke skaber flow, det kræve at krop og sind arbejder sammen. Derfor hænger det mange gange sammen, at det man kan lide at lave af aktiviteter, er noget man er god til. For at kunne nyde det man laver og have motivationen, opmærksomheden og koncentrationen med i det, kræver det, at man kan mærke udvikling, eller at man er god til det, før man virkelig kan nyde det. (Csikszentmihalyi 2005). 19 I pædagogisk idræt har man som tidligere nævnt begrebet pædagogisk bagdør, hvor pædagogen altid skal forsøge at finde en aktivitet, hvor det er muligt for alle at deltage, uafhængigt af deres niveau. En pædagogisk bagdør kan f.eks. være, at man sætter flere fangere ind i en fangeleg, så det ikke altid er de svage, der er fangeren. Ifølge Helle Rønholt har børnene forskellige måder og lære på, derfor er det nødvendigt, at pædagogen gør sig nogle didaktiske overvejelse inden påbegyndelse af aktiviteten. Barnets kropslighed og sociale relationer Ifølge Thomas Moser, kan mennesket gennem kroppen og sanserne både forankre verden og adskille sig fra den. Gennem barnets handling bliver kropslighed grundlaget for barnets tænkning, sansning, bevidsthed og følelse, og dermed bliver kropslighed en vigtig del af udviklings, læringsprocesserne. (Moser 2007). Krop og bevægelse bør derfor ikke kun ses som adskilt fra andre kompetenceområder, men forstås som en integreret del af dem, og de bør, som allerede antydet, heller ikke betragtes udelukkende som et individuelt biologisk eller psykologisk fænomen. (Ibid.). Her mener Moser, at krop og bevægelse er et understøttende redskab til barnets udvikling af de forskellige kompetencer. Kompetencerne er en del af kroppen, men kompetencer skal udvikles, og dette sker når man vælger at arbejde med dem. Hermed opstår pædagogens meget vigtig rolle for at hjælpe børnene med at få udviklet deres kompetenceområder. For at udvikle børns social kompetence skal pædagoger lave aktiviteter, som går ind og udfordrer børnene til at arbejde og snakke sammen om opgaver eller aktiviteter. Dette vil hjælpe børnene, både med at skulle arbejde sammen, men også ved at skulle kommunikere om selve opgaven/aktiviteten. De vil kunne skabe relationer til hinanden og på den måde være med til at få skabt et godt fælleskab i institutionen. Det bliver skabt grobund for at inkludere alle børn. Her følger k 2 skemaet, som jeg lavede, mens jeg observerede børnene gennem en leg. I skemaet viser det sig, hvordan børnene er gode til at skabe en social relation med andre, selvom de ikke tit leger sammen. 20 Kursus 2 – Skema. Analyse af børnene, de voksne & aktiviteten i det uformelle rum Beskriv kort iagttagelsen, som ligger til grund for nedenstående skema. Hvor er det henne, hvad er forløbet, hvem er med m.m.) Vi befinder os i kælderen med 10 børn og en voksen. Børnegruppen er ikke homogen, men meget forskellige fra hinanden. Vi har lige gennemført en voksenplanlagt leg på en forhindringsbane. Bagefter vil børnene selv lege. Omdrejningspunktet er ”giftig gulv legen”, hvor Frederik, Marku.s, Alma og Nikolina placerer hulahopringe på gulvet, hvorefter de går på dem, og de må ikke røre ved gulvet. Andre børn er farlige fisk, som prøver at fange børnene. Fokus Børnene Mål Fysisk Psykisk Socialt x Hvad har børnene / barnet på spil det er børnenes. Målet er at have det sjovt sammen i en leg, som de selv har udviklet. Fokus punkt det sociale/ Her fokuserer jeg på det sociale, børnene skal redde hinanden, hvis der kommer store fisk i havnen og bider dem. Kognitiv Inspireret af legen som jeg har gennemført med børnene, samlede de alle ringe og puder, satte dem på gulvet og gik i gang med at gå på dem, uden at røre gulvet, som er giftig. Imens kom andre med ideen om, at der også var stor fisk i havnen, som kunne æde børnene. Hvordan deltager de? Hvordan er engagementet? Børnene var glade, spontane, ivrige og iderige. De viste tydeligt bevægelsesglæde, de afprøvede færdigheder og øvede balance. Børnene var fælles om at lave banen, forslag blev godtaget af de andre børn, og reglerne blev respekteret. Hvad motiverer i deltagelsen? Oplever barnet folw? Nærmeste udviklingszone? Hvert barn havde sin egen måde at bevæge sig på. Børnene blev inspireret af hinanden. De gjorde det, kroppen havde lyst til, og hvad de hver især formåede. Børnene søgte selv udfordringer i forhold til egen aktivitet. Børnene viste glædesytringer, de var engagerede og højlydte i deres ageren. De var i konstant bevægelse og de afprøvede kroppen hele tiden. Kropsprog Hvordan ser børnenes / barnet krop ud? 21 Rolle:_ Foran Ved siden af Bagved Hvilken rolle indtog de voksne? Den voksne var ved siden af børnene. Hun var vejledende og støttende undervejs. Hun bekræftede børnene og fulgte deres spor. Sprogligt understøttede pædagogen børnenes ageren med positive ytringer. Kroppen:_ Sprog Krop Placering Virkemidler Hvordan ser den voksne ud Den voksne var i bevægelse. Hun holdt øje med børnene, samtidig med at hun bevægede sig rundt mellem redskaber og ringe. Hun var opmuntrende, bekræftende og hjælpsom. Fokusaktiviteten Middel redskabet Idræt Lege elementer Bevægelseselementer Idræts elementer Hvilket middel består denne aktivitet af? Et stort inspirerende rum med madrassen, puder og ringe. Rummet er beliggende i en rolig kælder, adskilt fra andre lokaler i børnehaven. Hvilke elementer består aktiviteten af? Se ovenfor. Leg, bevægelse og idræt er smeltet sammen i legen. ”Krop imiterer krop”, ifølge Bynto, og børnene blev inspireret af hinanden og udfordrede sig selv. På trods af, at de ikke tit legede sammen, var alle børnene en del af fællesskaber og dermed inkluderet. Ud fra skemaet mener jeg, at for at børn får skabt en social relation til andre, skal børn have mulighed for at bruge og udvikle nogle sider af deres kropslighed. Det betyder, at børn gennem rollespil og leg kan være med til at udvikle deres identitetsdannelse, og dermed udvikle på deres kropslighed. Mosers citat fortæller at Krop og bevægelse er således ikke bare fundamentalt for at mestre det fysiske miljø, men også en forudsætninger for at forstå og mestre det sociale miljø og kulturen. Det tyder på, at 22 barnet bruger krop og bevægelse som en mestringsstrategi til at begå sig i det sociale miljø. Dvs., at barnet skal ud fra sin kropslighed mestre sin ageren i det sociale rum, op på den måde skaber barnet sin identitet ved hjælp af relationen til fælleskabet. Differentierede fællesskaber Ud fra iagttagelser, som jeg har lavet med børnene, kan jeg iagttage, hvordan differentierede fællesskaber forebygger eksklusion, og derved fremmer inklusion. Bendt Madsen har understraget, at institutionerne tager udgangspunkt i og arbejder med stuefællesskabet. I dette mener Madsen, at det kan forudsætte ekskluderende mekanismer, da der ikke altid er plads til at tilgodese alle børns forskellighed. Jeg mener derfor, at det er enormt vigtigt, at pædagogen i daginstitution også arbejder med differentierede fællesskaber, hvor der er flere mindre fællesskaber i det store fællesskab. Differerede fællesskaber er der, hvor børn har forskellige behov i forskellige situationer. Selve fælleskabet rummer forskellige muligheder for deltagelse, som derved giver muligheder for barnet til at indtage forskellige positioner, og herigennem giver det barnet forskellige deltagelsesmuligheder. Når pædagogen arbejder ud fra differentierede fælleskaber, får barnet blandt andet mulighed for at skabe erfaringer, ved at indgå i forskellige roller og positioner i daginstitutionen. (Bendt Madsen). Vygotsky mener(1976), at alle de psykiske processer udvikles to gange. (Kaj Struve). Dette første sker på det sociale niveau, og bagefter på det individuelle. Her tager Vygotsky udgangspunkt i, at vi som mennesker lærer sammen med andre, dvs., at vi som individer lærer i et socialt sammenspil med andre, og derved bliver vi inkluderet. Det betyder, at vi som individ udvikler os i et fælleskab. (Ibid.) Her har Vygotsky fokus på, at vi både lærer som en del af fælleskabet, men også for os selv som individer. Da begge niveauer er i spil, understøtter og fremmer de begge hinandens aspekter. Hvis vi tager udgangspunkt på den pædagogiske sammenhæng, kan man se, at der er to aspekter, som den pædagogiske opgave består i. Den ene af disser opgaver drejer sig om at anerkende det enkelte barns selvstændighed. Den anden pædagogiske opgave handler om at skabe muligheden for, at individet kan begå sig og være i forskellige sociale sammenspil og fællesskaber med andre, og derved blive inkluderet. (Ibid.). 23 I dette mener Vygotsky, at det er vigtigt, at pædagoger vælger et pædagogisk redskab, som kan tilpasses det enkelte barn. Dette er vigtig, da dermed kan bygges videre på barnets muligheder og kompetencer, både sociale og fagligt, samt erfaringer. (Ibid.). På den måde har barnets egne erfaringer stor betydning for en god læringseffekt. Da barnets egne erfaringer også indeholder barnets nysgerrighed, styrker det også barnets engagement. (Ibid.) Det vil sige, at behovet for at høre til, og være en del af fælleskabet, altid vil være en vigtig drivkraft for menneskets eksistens. Behovet for tidligt samvær med andre mennesker er en grundlæggende fase for vores overlevelse. Vores hjerner er kodet til at reagere med forskellige former for negativ affekt, f.eks. frustration, ensomhedsfølelse, hvis vi ikke får behovet opfyldt. (Honnet 2006). Vigtigheden ved behovet for fælleskabet er, at vi aldrig føler tilfredshed med vores selvtillid og selvværd, hvis vi står alene. (Hart 2006). Mennesker er afhængige af andre personer, for at behovet for fælleskab kan opfyldes. Vi er født med et socialt behov, men vi er ikke født med evnen til at tilfredsstille det. (Ibid.). Bevægelses og krops vigtighed mellem individet og omverden Ifølge Reinhard Stelter ses kroppen som en organisme, som er i stand til at sanse verdenen, og derfor kaldes kroppen for ”den levende krop”. I dette er kroppen grundlaget for vores menneskelige eksistens, da kroppen bliver en formidlingskilde for den omverden, børnene befinde sig i. Det vil sig, at kroppen bliver omdrejningspunkt for den proces, der sker mellem sansning og handling, for uden kroppen vil børn ikke være i stand til at sanse eller at handle. Det er også omvendt, at børnene ikke vil kunne handle uden at sanse, fordi det er en proces, hvor de to aspekter er afhængig af hinanden, og det er nødvendigt, at de begge eksisterer. For at barnet skal kunne begå sig i de sociale relationer, og blive en del af fællesskabet ved hjælp af sin kropslighed, skal barnet kunne læse de kropslige koder. Det betyder, at for at fremme inkludering, skal pædagogen være med til at lære børene, hvordan de kan agere i institutionens sociale rum. På den måde 24 kan pædagogen forbygge eksklusionsprocesser, så børnene vil ikke ende med at blive ekskluderet, men i stedet bliver inkluderet i fællesskabet. Hermed mener jeg, at pædagogen er med til at skabe kropslig læring for børn, det kan ske i bevidste og ubevidste handlinger. Det kan f.eks. være ved, at pædagogen har arrangeret en leg, hvor der skal løbes, hoppes, kravles og osv. Dette kan hjælpe børnene med opbygningen af deres egen kropslighed, men børnene kan også opleve, hvordan andre bevæger sig rundt, og på den måde opleve en andre muligheder at handle på og få udfoldet deres egen motoriske færdigheder. Konklusion Formålet med denne opgave er at definere og beskrive, hvad begrebet pædagogisk idræt er, og undersøge, hvordan pædagogen gennem idræt, leg og bevægelse kan udvikle muligheden for inklusion, børnene imellem. Under gennemgangen af de teoretiske overvejelser og min empiri har jeg fundet frem til, at arbejdet ud fra pædagogisk idræt er med til at give gode muligheder for at skabe en fælles oplevelse, da alle børn kan føle sig som en del af fælleskabet. Her tænker jeg på, at man får dannet et miljø, hvor barnet bliver mødt med anderkendelse og respekt. I en idrætsbørnehave skal det fysiske miljø opfordre børnene til at bruge kroppen på forskellige niveauer både i pædagogisk idræt, men også i børnenes fri leg. Da jeg var i min sidste praktik i idrætsbørnehaven, erfarede jeg, at der var stor forskel på pædagogers tankegang. Enkelte pædagoger var mere optaget af det fysiske miljø, end hele den pædagogiske idræts aspekt, som andre pædagoger var rummet af. 25 Idrætsbørnehavens mål er blandt andet, at børnene gennem mange forskellige aktiviteter, skal udvikle deres sociale fællesskab, og derved bliver de inkluderet. Jeg mener dog ikke, at børn, som ikke er dygtige motorisk, ville kunne indgå i en idrætsbørnehaven, da børnenes motorik er en vigtig faktor for, at børnene udvikler sociale relationer. Gennem arbejdet i opgaven kommer jeg frem til, at pædagogen kan arbejde sundhedspædagogisk gennem pædagogisk idræt, ved at styrke børnenes sociale relationer i fælleskabet gennem idræt, leg og bevægelse. Gennem pædagogisk idræt har jeg fundet ud af, at bevægelse bliver en del af børnenes legekultur, og derigennem kan børnene udvikle deres sociale fælleskab. Pædagogen skal bruge didaktiske overvejelser undervejs, da det hjælpe til at sætte de rigtige rammer og regler for at opnå det pædagogiske mål inden for pædagogisk idræt. Begrebet pædagogisk idræt gør det nemmere for pædagogen at motivere børnene og bringe dem i en flowtilstand. Det er betydningsfuldt at pædagogen tænker didaktisk, da flow er forudsætningen for, at pædagogisk idræt udvikler børnenes sociale fælleskab. Børnene bliver inspireret af pædagogen, og de har et godt positivt redskab at bruge i deres egne frie bevægelseslege, når pædagogen arbejder med pædagogiske idræt. Børnene er skabere af deres egen legekultur, hvoraf børnenes frie bevægelseslege er en vigtig del. Børnene udvikler deres egne sociale relationer gennem samarbejde i deres egen legekultur. 26 De fokuspunkter, som jeg tidligere har beskrevet i pædagogisk idræt, er med til at skabe grobund for et godt samarbejde børnene imellem i bevægelseslegene. De strukturerede aktiviteter, som pædagoger igangsætte i hverdagen, kan tilmed bidrage til, at børnene kan lære, hvordan de tackler, at alle børn har forskellige motoriske niveauer, når de leger sammen. Denne erkendelse støtter børnene og danner grundlaget for barnets sociale relationer i forhold til udvikling af de grundlægende værdier åbenhed og respekt for forskelighed. En erfaring som barnet benytter sig af hele livet. Pædagogen skal i arbejdet med pædagogiske idræt hermed forholde sig til sin magt over for børnene. Jeg mener, at pædagogen ikke skal tvinge børnene til at deltage i pædagogisk idræt. Hvis børnene tvinges til at deltage i en aktivitet, vil det sige, at børnene ikke har lyst mere fremover til at deltage. Pædagogen skal i stedt forsøge at motivere børnene til at deltage. I pædagogisk idræt kan man møde mange forhindringer, og netop hos børnehavebørn kan det være svært at overbevise dem om, at de skal være aktive, da børn i dag laver mange stillesiddende aktiviteter. Men min egen empiri i idrætsbørnehaven viste mig, at idrætten har været en god indgangsvinkel til barnet. Jeg har ofte oplevet, at metoden pædagogisk idræt i børnehaven har været med til at nedbryde forskellige barrierer hos børnene. I denne mtode kan man arbejde mere målrettet med det enkelte barn, når man ved, at man har en fælles interesse. I arbejdet med denne opgave har jeg forsøgt at finde ud af, hvordan pædagogen kan udvikle og fremme børns inklusion ved hjælp af metoden pædagogisk idræt. Jeg synes ikke, at det har været svært at finde aktiviteter, som levede op til alle børnenes motoriske niveauer, hvilket er forudsætningen for udvikling. Men når man skal se, om man når målet, så finde jeg meget svært at se, om man netop har udviklet inkluderende fælleskab mellem børn. Jeg har ikke rigtigt fundet frem til noget, der tyder på, at man helt konkret kan måle, om man har udviklet de områder eller vinkler, som man har sat som mål. Man kan dog se nogle tegn på, at barnet udvikler sig i en bestemt retning. Det er blandt andet, når man ser, at barnet deltager mere aktivt i 27 aktiviteterne, og at barnet begår sig i det sociale rum, når man ikke laver idrætsaktiviteter. Tegn på at barnet bliver inkluderet og derved bliver en del af fællesskabet, det er når man kan se, barnet er blevet bedre til at træde frem og spørge, om det må være med i legen. Barnet benytter redskaber, som det har lært i aktiviteterne. Man kan iagttage, at barnet trives bedre. Perspektivering Gennem arbejdet med denne opgave har jeg opdaget mange andre interessante perspektiver, som jeg kunne tænkt mig at arbejde med, hvis jeg har haft mere tid. Et af perspektiverne kunne være at involvere forældrene mere, for at se hvilken rolle og betydning det ville have for børns inklusion i idrætsbørnehaven. Jeg synes, at det kunne være interessant at undersøge, hvor meget forældrene kan og skal være med til i det pædagogiske arbejde i en idrætsbørnehave. Yderligere finder jeg det spændende, at sammenligne en almindelige børnehave med en idrætsbørnehave for at se på, hvilken forskel der er på børnenes sociale relationer. Herunder kunne det være interessant at gennemføre de samme pædagogiske idrætsleg i begge børnehavetyper. 28 Litteraturliste: Axel Honneth (red) af Hans Reitzels Forlag 2006. Behov for anderkendelse. Christensen, Tanja(2012): Pædagogisk idræt i vuggestuen og børnehave, Dafolo. Forlag og Forfatterne, Frederikshavn (s 5) Csikszentmihaly, Mihaly. (2005): Flow- optimaloplevelsens psykologisk forlag. Carsten Pedersen(red.) Marianne Bech Larsen, Ida Kornerup, Bent Madsen. (2009): Inklusions Pædagogik fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. 1. Udgave, 2. oplag. København. Jensen, Alis, Brockhoff, Maria (2005): Kultur og aktivitetsfag- en basisbog for pædagogisk grundlunduddannelse Munksgaard forlag. Henrik Wiben- Mogens Hansen og Mathilde Skjøth. (2009) Bevægelse og Idræt- pædagogisk assistent.1. udgave, 1. oplag, Munksgaard Danmark, Frederikshavn. Hart Susan(2006): Hjerne, samhørighed, personlighed. Hans Reitzels folag Kaj Struve. ( 2009): Inklusion Ideal og virkelighed. Special trykkeri i Viborg a-s. Printed i Danmark.1.ugave, 1.oplag. Kapitel 2. Madsen, Bent (2009): Socialpædagogik – integration og inklusion i det moderne samfund. Hans Reitzels Forlag. Moser, Thomas(2007): Børns kropslighed og sociale relationer. I Herskind, Mia: Kropslighed og læring i daginstitution. S 81-83og 94-95, 1 udgav. Billesø& Baltzer 29 Rønholt Helle og Peitersen Birger(red.) (2008): Idrætsundervisning – en grundbog i idrætsdidaktik.3. udgave, 2. oplag, forlag. Institut for Museum tusculanum.(s 214) Rudolph Schaffer H.(2005) Børnepsykologi. Hans Ritzels Forlag. København. 1 udgave, 2 oplæg. ISBN: 978-87-03-00-812-7. Sandhold Grethe& Hanne Værum Sørensen. (2009): Pædagogisk Idræt en bevægende pædagogik 1- udgave, 1. oplag. Tryk: prinfovejle. Jelling Bogtrykkeri A/S. Steen Nielsen, Bent Vigsø. (2009): Idræt og bevægelse i SFO.1. udgave, 1.oplag Dafolo A/S, Frederikshavn. Artikler http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/boern-og-bevaegelse/b-oslash;rn-skal-r-oslash;re-sig-60min-om-dagen/. 60 min om dagen (senest hentet eller vist den 15.maj2015). Internet hjemmeside https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=168340#Kap7.dagtilbudsloven Kapitel 2.§7 STK 4. https://www.google.dk/search?q=flow+modellen&biw=1366&bih=651&tbm=isch&m. 30
© Copyright 2024