Velkommen til Kolt Hasselager Dagtilbud. Dagtilbuddet består af: Pilehytten, Pilegårdsvej 89 Spiloppen, Pilegårdsvej 95 Bavnebakken, Bavnebakken 111 Labyrinten, Kolt Østervej 53 Troldehøjen, Kolt Østervej 51. Olympia Kolt Østervej 49 Kolbøtten, Koltvej 49. Dagplejen, forskellige private adresser i Kolt Hasselager. Dagtilbuddets medarbejdere og deres faglige indsats og fælles kompetenceudvikling omkring pædagogiske indsatser skal sikre og inspirere til, at der i Dagtilbuddet fortsat skabes rummelige og mangfoldige læringsmiljøer, hvor der er lydhørhed overfor børns medbestemmelse og nysgerrighed. Dagtilbuddet arbejder med den lærende leg og legende læring og tager udgangspunkt i social læring og udvikling. Dagtilbuddet prioriterer, at barnet udvikler sig og lærer gennem relation til såvel børn som voksne i et fællesskab med ansvar og forpligtigelse. Dagtilbuddets mission og vision. Dagtilbuddets mission er at tilbyde pasning af 0-6 årige børn primært fra lokalområdet, Kolt Hasselager. Børn er forskellige, derfor tilbyder Dagtilbuddets dagpleje og syv institutioner tilsammen en mangefarvet palet af forskellig pædagogisk praksis. Dagtilbuddet i bestræber sig på at skabe profiler, der giver plads til det enkelte barn og dets forældres behov i en pædagogisk ramme, hvor mangfoldighed er i højsædet. Afdelingernes forskellighed og pædagogiske profil giver det enkelte barn og dets forældre en valgmulighed i pasningstilbuddet. Dagtilbuddets vision er at være medskabere af et Dagtilbud, hvor ALLE børn, forældre og personale er trygge ved at komme, og hvor samarbejdet omkring det enkelte barn og dets udvikling er i fokus. Visionen er at skabe et pasningstilbud, hvor hvert enkelt barn glæder sig over at komme og hvor omsorg, tryghed og udvikling er i højsædet. Visionen er i det pædagogiske arbejde at inddrage børnene som medskabende og medbestemmende i forhold til alder og udvikling og under hensyntagen til de pædagogiske læreplaners strategi og handlinger. Visionen er at skabe institutionsafdelinger og dagplejehjem, hvor ”Det gode børneliv og børns livskvalitet” er i fokus. Mål og opgaver Dagtilbuddets mål og opgaver tager sit afsæt i ni ledelsesstrategier, som er besluttet for hele Børn og Unge. De ni strategier skal tilsammen sikre, at der arbejdes målrettet og hensigtsmæssigt mod at nå byrådets målsætninger. De ni strategier er: Læring og udvikling Trivsel og sundhed Rummelighed Forældresamarbejde og -samspil Ledelse Personale Organisation Drift Kommunikation Nye Udviklingspunkter for 2014-2016: Inklusion Forældreinddragelse / forventningsafstemning Kommunikation Social / psykologisk kapital Inklusion: I afdelingerne bliver der arbejdet med inklusion, rummelighed og anerkendelse, og det er kendetegnet ved at lærings- og udviklingstiltag er tilpasset det enkelte barns muligheder og ret til at være unik, samtidig med at der tages højde for at barnet kan deltage i fællesskabet. I 2014 blev Dagtilbuddets inklusionsvejleder færdiguddannet og dennes arbejde er præget af en stor grad af konsulentfunktion og support til alle afdelinger. DT inklusions grundsyn er at se inklusion i et samfundsmæssigt perspektiv og være opmærksomhed på de fællesskaber der skabes. Det handler om, at sørge for at fællesskabet orienterer sig i forhold til det enkelte barn og personalet er ansvarlig for at rette fokus imod hvad børnene taler om, og hvordan. Ordet er i centrum og der er pædagogisk vægt på kommunikative processer – hvordan taler børnene om og med hinanden Forældreinddragelse og samarbejde: I forældresamarbejdet arbejdes der ud fra anerkendende tilgange til familien. Et samarbejde der er baseret på respekt, gensidighed og åbenhed i kommunikationen. Der er fokus på de mange perspektiver: Fokus på børnenes fællesskaber. Fællesskabets betydningen for det enkelte barns trivsel og muligheder for læring. Fokus på forældrenes fællesskaber. Fordele og muligheder ved at de deler indsigt og erfaringer med hinanden. Fokus på forældreinddragelse. Målet er, at børns trivsel, rummelighed, læring og udvikling styrkes i samarbejde med forældrene. Gennem et inkluderende forældresamarbejde, bl.a. via Marlborough-metoden understøttes dette. Forældre og Dagtilbuddet har ansvar for at skabe konstruktive rammer for samarbejdet. Forældresamarbejdet udfolder sig på tre niveauer: I det daglige samarbejde om eget barn, herunder Status Udviklings Samtaler -SUS I forældrerådene omkring nære spørgsmål af betydning for børnegruppen i de enkelte afdelinger I dagtilbudsbestyrelsen med fokus på overordnede spørgsmål af principiel betydning for hele Dagtilbuddet. Bestyrelsen arbejder overordnet med politikker, praksis, drift og har fokus på udvikling, trivsel og arbejdsmiljø. Kommunikation. Målet er at sikre den optimale information og kommunikation omkring pædagogisk praksis, dagligdagen og aktuelle emner. Dette er gældende for alle interessenter: forældre, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere i Dagtilbuddet. Der arbejdes med værdi sættet: engagement, troværdighed og respekt i en åben kommunikation på medarbejderniveau, på ledelsesniveau og på dagtilbudsniveau. Indsatserne vil højne fagligheden i medarbejdernes kommunikation og derigennem styrke forældresamarbejdet, herunder forældreinddragelsen, samt højne forældretilfredsheden. Social kapital og psykologisk kapital er ressourcer, der skal fokus på og bearbejdes såvel individuelt som fælles. Med venlig hilsen Diana Steffensen Dagtilbudsleder
© Copyright 2024