1. No category

Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin
Maj-juni
Institution
International Business College – Fredericia - Middelfart
Uddannelse
Hhx
Fag og niveau
Samtidshistorie B
Lærer(e)
Kaj Habekost
Hold
Fs3hh sh
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det moderne Danmark bliver til
Titel 2 Mellemkrigstiden – USA og Tyskland
Titel 3 Den kolde krig
Titel 4 Kolonialisering – afkolonialisering – globalisering
Titel 5 Kina – fra uland til global magt
Titel 6 Danmark i det globale samfund efter 1989
Side 1 af 9
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Det moderne Danmark bliver til
Indhold
Ebbe Kühle: Danmarks historie i et globalt perspektiv.2009. s. 135-140, 150154, 171-183, 204-206 og 211-218.
Bo Beier Thorup: Forfatningskampen. (kopi)
Tim Knudsen: Danmark på randen af borgerkrig. Information 2.4.2008.
Lars Bille: De politiske partier (kopi)
Familien Ammentorps saga (udvandring)
Omfang
Anvendt uddannelsestid
Særlige fokuspunkter
– demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling inden for de seneste ca. 200 år og reflektere over samspillet mellem
disse niveauer
– dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og
menneskerettigheder
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund
– demonstrere indsigt i udviklingen i kulturelle og sociale forhold, nationalt
og globalt
Kernestof
– hovedlinjer i danmarkshistorien og verdenshistorien
– udviklingen af demokrati og menneskerettigheder i nationalt og internationalt perspektiv
– kultur og levevilkår i nationale og globale sammenhænge.
Tidsmæssig placering
– før 1920
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/gruppearbejde/pararbejde
Side 2 af 9
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 2
Mellemkrigstiden – USA og Tyskland
Indhold
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914. 2006. s. 81-85, 89-93 og 100-109
Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til verdenshistorien: Verdenshistorien
1750-1945. 2001. s. 110-111, 202-208 og 224-227 (Frances Perkins: Om social tryghed og Charles Eaton: Kritik af sociallovene.)
Peter Frederiksen: Det tredje rige. 1999. S. 38 og 55-56
Thomas Theodor Heuss: Versailles. Simplissimus 3. Juni 1919 s. 132 (tegning)
Youtube:
Hyperinflation in Germany
The Dawes Plan of 1924
Roosevelt and the New deal. Part 1
Omfang
Anvendt uddannelsestid
Særlige fokuspunkter
– demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling inden for de seneste ca. 200 år og reflektere over samspillet mellem disse
niveauer
– dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og
menneskerettigheder
– demonstrere forståelse af konflikters opståen og deres løsning samt internationale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund
– demonstrere indsigt i udviklingen i kulturelle og sociale forhold, nationalt
og globalt
Kernestof
– hovedlinjer i danmarkshistorien og verdenshistorien
– væsentlige konflikt- og samarbejdsrelationer i det 20. og 21. århundrede
– kultur og levevilkår i nationale og globale sammenhænge.
Tidsmæssig placering
– mellem 1920 og 1960
Væsentligste arbejdsformer
Retur til forside
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/gruppearbejde
Side 3 af 9
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 3
Den kolde krig
Indhold
Carl-Johan Bryld og Harry Haue; Den nye verden 1945-2000. 2000. s.10-12
(De ændre magtforhold efter 1945)
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914. 2006. s.155-156 og 157-158
Kai Otto von Barner: Den kolde krig.2011. s.31-41 og163-170
Fremstilling af den kolde krigs udbrud.
(http://nyestetid.systime.dk/index.php?id=102)
Henrik Bonne Nielsen og Torkil Smitt: Verden i Nyeste tid. 2008. s. 20-33
Winston Churchill; Fultontalen 5. marts 1946
Nikolai Novikov 27. september 1946
Trumans tale 12. marts 1947
Marshalls tale 5. juni 1947
Omfang
Anvendt uddannelsestid
Særlige fokuspunkter
– demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling inden for de seneste ca. 200 år og reflektere over samspillet mellem disse
niveauer
– forklare samfundsmæssige forandringer som et samspil mellem kontinuitet
og brud samt forholde sig reflekterende til periodeopdeling af danmarks- og
verdenshistorien inden for de seneste ca. 200 år
– dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og
menneskerettigheder
– demonstrere forståelse af konflikters opståen og deres løsning samt internationale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund
– forklare udviklingen i den globale velstand med inddragelse af udviklingsteorier
– demonstrere indsigt i udviklingen i kulturelle og sociale forhold, nationalt og
globalt
– anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger
samt forholde sig kritisk til historiske kilder og fremstillinger.
Kernestof
– hovedlinjer i danmarkshistorien og verdenshistorien
– væsentlige konflikt- og samarbejdsrelationer i det 20. og 21. århundrede
– væsentlige elementer i den politiske og økonomiske udvikling i Europa efter
1945
– udviklingen af demokrati og menneskerettigheder i nationalt og internationalt
perspektiv
– forholdet mellem rige og fattige regioner og udviklingen i den globale arbejdsdeling
– kultur og levevilkår i nationale og globale sammenhænge.
Tidsmæssig placering
– før 1920
Side 4 af 9
– mellem 1920 og 1960
– mellem 1960 og 1990
– efter 1990.
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/gruppearbejde
Retur til forside
Side 5 af 9
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 4
Kolonialisering – afkolonialisering – globalisering
Indhold
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. 2006. s. 9-18, 183190, 196-200, 212-214, 245-272
Dadabhai Naoroji Fordelene ved det britiske styre af Indien
Nehru tale 4. marts 1949.
The New Neo-Colonialism in Africa. The Global Policy Journal. 19.08.2014
Er Kina Afrikas ven ? Information 20.11.2013
Henrik Bonne Larsen og Torkil Smitt: Verden i nyeste tid. 2008. sider: 147167
Morten W. Bülow: Globalisering - samfundsvidenskabelige perspektiver.
2009. s. 30-33 og 106-109.
Omfang
Anvendt uddannelsestid
Særlige fokuspunkter
– forklare samfundsmæssige forandringer som et samspil mellem kontinuitet
og brud samt forholde sig reflekterende til periodeopdeling af danmarks- og
verdenshistorien inden for de seneste ca. 200 år
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund
– forklare udviklingen i den globale velstand med inddragelse af udviklingsteorier
– demonstrere indsigt i udviklingen i kulturelle og sociale forhold, nationalt og
globalt
Kernestof
– hovedlinjer i danmarkshistorien og verdenshistorien
– væsentlige konflikt- og samarbejdsrelationer i det 20. og 21. århundrede
– udviklingen af demokrati og menneskerettigheder i nationalt og internationalt
perspektiv
– forholdet mellem rige og fattige regioner og udviklingen i den globale arbejdsdeling
– kultur og levevilkår i nationale og globale sammenhænge.
Tidsmæssig placering
– mellem 1960 og 1990
– efter 1990.
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/gruppearbejde/elevfremlæggelse
Væsentligste
arbejdsformer
Retur til forside
Side 6 af 9
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 5
Kina – fra uland til global magt
Indhold
Mette Holm: Kina - fra kejserdømme til kapitalisme; 2014.s. 13-22, 73-97
H. Bonne Larsen og T. Smitt: Kina efter 1840. Riget i midten i fokus på ny.
Systime 2010. s. 103-106, 108-109 og 128-133
Mogens Hansen (red): Kinesiske perspektiver. Kbh. 2013. s. 50-61
Carsten Boyer Thøgersen og Wusheng Yu: Massive reformer på vej i Kina.
Berlingske Tidende 29.11.2013
Omfang
Anvendt uddannelsestid
Særlige fokuspunkter
– demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling inden for de seneste ca. 200 år og reflektere over samspillet mellem disse
niveauer
– forklare samfundsmæssige forandringer som et samspil mellem kontinuitet
og brud samt forholde sig reflekterende til periodeopdeling af danmarks- og
verdenshistorien inden for de seneste ca. 200 år
– dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og
menneskerettigheder
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund
– forklare udviklingen i den globale velstand med inddragelse af udviklingsteoer
– demonstrere indsigt i udviklingen i kulturelle og sociale forhold, nationalt og
globalt
Kernestof
– hovedlinjer i danmarkshistorien og verdenshistorien
– udviklingen af demokrati og menneskerettigheder i nationalt og internationalt perspektiv
– forholdet mellem rige og fattige regioner og udviklingen i den globale arbejdsdeling
– kultur og levevilkår i nationale og globale sammenhænge.
Tidsmæssig placering
– mellem 1960 og 1990
– efter 1990.
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/gruppearbejde/pararbejde
Væsentligste arbejdsformer
Side 7 af 9
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 6
Danmark i en globaliseret verden
Indhold
Mod en ny verdensuorden.
(http://www.denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Gr%C3%A6nser_forsvinder/
I_markedets_tegn/Efter_den_kolde_krig/Mod_en_ny_verdensuorden)
Ebbe Kühle: Danmarks historie i globalt perspektiv. 2009. s. 318-324, 326-340
Martin C. Rasmussen, m.fl.: Danmarkshistorie. Det 20. og 21. århundrede. 2014;
s. 156-160
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danskudviklingsbistand-gennem-50-aar/danmarkshistorien.dk/leksikon
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-neoliberalevending-i-udviklingspolitikken/
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/godregeringsfoerelse-i-dansk-udviklingsbistand/
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/sikkerhed-ogudviklingspolitik-efter-2001/
Uffe Elleman Jensen: Fodfejl. 2004. s.291-293.
Lov om forsvaret 1993
Folketingsdebatten 13. 12. 2001
Martin Lidegaard: Vi skal føre en proaktivistisk udenrigspolitik. Politiken
14.10.2014
Omfang
Anvendt uddannelsestid
Særlige fokuspunkter
– demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
inden for de seneste ca. 200 år og reflektere over samspillet mellem disse niveauer
– forklare samfundsmæssige forandringer som et samspil mellem kontinuitet og
brud samt forholde sig reflekterende til periodeopdeling af danmarks- og verdenshistorien inden for de seneste ca. 200 år
– demonstrere indsigt i udviklingen i kulturelle og sociale forhold, nationalt og
globalt
– anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger samt
forholde sig kritisk til historiske kilder og fremstillinger.
Kernestof
– hovedlinjer i danmarkshistorien og verdenshistorien
– væsentlige elementer i den politiske og økonomiske udvikling i Europa efter
1945
– kultur og levevilkår i nationale og globale sammenhænge.
Side 8 af 9
Væsentligste
arbejdsformer
Retur til forside
Tidsmæssig placering
– efter 1990.
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/gruppearbejde/pararbejde
Side 9 af 9