Optimereret kvælstofgødskning af løg
tema - gødning Karina Frandsen, GartneriRådgivningen A/S, [email protected] Peder Krogsgård Optimereret kvælstofgødskning af løg Resultater af forsøg med kvælstofgødskning af løg med det tyske KNS-system viser, at systemet fungerer, men at der skal foretages tilpasninger i forhold til kulturtid, udsædsmængde og forventet udbytte I Tyskland er brugen af det såkaldte KNSsystem meget udbredt i grønsagsproduktionen. Den gennemsnitlige besparelse i mængden af udbragte kvælstofgødninger (N) på konventionelle grønsagsbedrifter ligger i gennemsnit på omkring 50 procent. KNS-systemet (KulturbegleitendenNmin-Sollwert-System) går ud på, at man løbende bestemmer N-indholdet i jorden og tilpasser N-mængden og tilførselstidspunktet til den aktuelle afgrødes behov på dens forskellige udviklingstrin. På den måde kan man sikre sig, at afgrøden altid er optimalt forsynet med N, og at den hverken er under- eller overforsynet med N. Løbende jordprøvetagning For at anvende KNS skal der udtages jordprøver flere gange i løbet af vækstsæsonen. Man kan vælge enten at gøre det selv eller lade sin konsulent foretage analyserne ved hjælp af en hurtigtest, eller jordprøverne kan indsendes til et laboratorie. Projektet ”I dybden med rødderne” har fået støtte af Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter (GAU). Ved hjælp af KNS-systemet kan man gøde sine løg optimalt med kvælstof – her økologiske planteløg. 36 Gartner Tidende 2 / 2015 Ulempen ved sidstnævnte er, at der i højsæsonen, hvor tingene går hurtigt, kan ske en uhensigtsmæssig forsinkelse, før tallene når frem. Resultaterne fra marken kan betyde, at gødningsplanerne skal revideres flere gange i løbet af sæsonen, hvis jordens N-indhold er ændret på grund af mere eller mindre mineralisering (kraftig nedbør, tørke, køligt vejr med videre). Dette stiller krav til både driftslederen og den tilknyttede planteavlsrådgiver. Test i såløg Såløg blev valgt som testafgrøde, fordi den ikke bruger ret meget kvælstof i starten af vækstsæsonen. Ofte vil man opleve, at for tidlig udbragt kvælstof bliver udvasket fra rodzonen, inden den når at blive optaget af løgene. Løg er jo kendetegnet ved at have et lille rodnet, som ikke går ret langt ned i jorden. Endvidere er løg følsomme overfor at få udbragt for store mængder kvælstof på forkerte tidspunkter, hvilket kan give kvalitetsforringelser og et større svind på lageret. Hos en udvalgt løgproducent blev der gennemført gødskning af løg på baggrund af KNS-systemet, som blev sammenlignet med den traditionelle gødskningsstrategi på ejendommen. Til bestemmelse af nitrat i jorden blev der anvendt en RQeasy nitrattester samt laboratorieanalyser til sammenligning. Som hjælp til beregning af resultaterne er der lavet et styringsredskab i form af et excel-regneark. Mineralisering forsyner kulturen I 2014 var foråret tidligt og lunt, og som følge heraf, kom sæsonen tidligt i gang. Mineraliseringen af N har i hele sæsonen ligget over middel, og derfor har løgene haft rigeligt N til rådighed (se figuren). Løgene blev etableret med en NP-startgødning udlagt ved såning. N og P har stor betydning for, at kulturen kommer godt i gang og får en ensartet udvikling, hvilket igen har stor betydning for, at de kan sprøjtes hurtigt og skånsomt med herbicider. Hvis løgene i denne fase er uens, dør mange af planterne, og hvilket kan betyde et mindre udbytte samt uens løgstørrelse. KNS-systemet fungerer i løg KNS-systemet fungerer i løg. Dog skal man være opmærksom på forskelle i dagog kulturlængden i Danmark i forhold til Tyskland, hvilket har betydning for, hvornår N-gødningen skal tildeles. I Danmark starter løgdannelsen omkring Skt. Hans. Ved at bruge KNS-systemet har man løbende kontrol med den tilgængeligt N i jorden og kan derfor tilpasse den tilførte N-mængde i forhold til mineraliseringen på arealet. Ofte vil man kunne reducere N-tildelingen, hvis der er ”gammel strøm” i jorden (forfrugt, efterafgrøder, brug af husdyrgødning med videre). I løg betyder det, at man kan undgå udfordringer Kns i forhold til ugentlige målinger 250 25,0 200 20,0 150 15,0 målt N-min Kg N/ha Målinger igennem hele kulturtiden har vist, at mineraliseringen af N i jorden langt hen ad vejen har været nok til at forsyne kulturen. Fra kulturstart og frem til anden eftergødskning er der blevet anvendt 71 kilo N pr hektar. Anden eftergødskning skulle ikke have været udført ifølge planen, idet der var 34 kg N for meget i forhold til den beregnede norm på 130 kilo N til at gøre løgene færdige (se figuren). Ved en fejl blev der dog tilført 54 kilo N pr hektar. Behov Tildelt N 10,0 jordtemp 100 50 5,0 0 0,0 Løgmarkens indhold af nitratkvælstof i løbet af vækstsæsonen 2014. Startgødningen er givet ved etablering i uge 15 (36 N), 1. eftergødskning (+ 35 N) er foretaget i uge 21 – og ved en fejl blev 2. eftergødskning (+ 54 N) foretaget i uge 25. Den beregnede N-norm til løg i aktuelle mark er 130 kilo. med manglende afgroning, halsløg og som følge heraf gråskimmelangreb på lageret. Samtidig vil det kunne give nogle pæne besparelser på dækningsbidraget. Omvendt kan man ved en vurdering af arealet også tildele mere N, hvis der potentiale til et højere udbytte. n THE GREEN WAY TO GROWTH Plantemaskiner til speedling, 4-kant potter og barrodsplanter Alt i specialmaskiner til gartnerier og planteskoler • Jordbearbejdning • Såmaskiner • Rækkefræser • Plantemaskiner • Plastnedlægger • Gødningsudstyr • Redskabsbærer • Radrenser • Sprøjteudstyr Ydinggade 39A DK-8752 Østbirk Tel. +45 7578 2230 www.ydingsmedie.dk Gartner Tidende 2 / 2015 37
© Copyright 2024