1. No category

BACHELORGRUPPE!NR.!30!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
PROBLEMFORMULERING!
Hvordan(kan(pædagogen(arbejde(med(barnets(dannelse(i(den(pædagogiske(praksis?!
!
1:!BACHELORRAPPORT,!9/682015!
2:!EMNE:!BARNETS!DANNELSE!I!DEN!PÆDAGOGISKE!PRAKSIS!!
3:!FORFATTERE:!MORTEN!SAHLHOLDT!OG!CAMILLA!ØSTERVEMB!
4:!VEJLEDER:!NANNA!MØRCH!SKAARUP!!
!
!
5:!PÆDAGOGUDDANNELSEN!AARHUS,!PETER!SABROE!
6:!ANTAL!ANSLAG:!118.992!
!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
INDHOLDSFORTEGNELSE!!
INDLEDNING!......................................................................................................................!4!
PROBLEMFORMULERING!...................................................................................................!5!
METODEOVERVEJELSER!......................................................................................................!6!
BEGREBSAFKLARING!..........................................................................................................!7!
DANNELSE:!ET!HISTORISK!PERSPEKTIV!.........................................................................................!7!
PLATON!(4278347!f.Kr.)!.....................................................................................................................!8!
JEAN8JACQUES!ROUSSEAU!(171281778)!.............................................................................................!8!
IMMANUEL!KANT!(172481804)!..........................................................................................................!9!
DANNELSE!...................................................................................................................................!9!
BARNETS!NATURLIGE!UDVIKLING!(587!ÅR)!.................................................................................!11!
ET!TEORETISK!BLIK!PÅ!DANNELSE!.....................................................................................!12!
IDENTITET!.................................................................................................................................!12!
IDENTITETSFORNEMMELSE!...........................................................................................................!12!
NIVEAUER!AF!IDENTITET!...............................................................................................................!13!
FÆLLESSKAB!..............................................................................................................................!14!
KAMMERATSKABSGRUPPEN!.........................................................................................................!15!
BARNETS!LEG!............................................................................................................................!16!
LÆRING!OG!UDVIKLING!.............................................................................................................!16!
KOMPETENCE!............................................................................................................................!18!
SOCIAL!KOMPETENCE!...................................................................................................................!18!
TRANSFER!.................................................................................................................................!19!
OPDRAGELSE!.............................................................................................................................!19!
ÅBENHED!OG!KOMMUNIKATION!..............................................................................................!20!
TRIVSEL!OG!MENTAL!SUNDHED!.....................................................................................................!21!
OMSORG!...................................................................................................................................!22!
KVAS!MODELLEN!..............................................................................................................!22!
DE!FIRE!TILVÆRELSESKOMPETENCER!.........................................................................................!23!
BASAL!TILVÆRELSESNAVIGATION!..............................................................................................!25!
DE!INDERSTE!DIMENSIONER!......................................................................................................!26!
ET!MULIGT!POTENTIALE!............................................................................................................!27!
EMPIRI!.............................................................................................................................!27!
VALG!OG!BESKRIVELSE!AF!INSTITUTION!....................................................................................!27!
VALG!OG!BESKRIVELSE!AF!METODE:!DAGBOGSMETODEN!.........................................................!29!
DAGBOG!FRA!AJSTRUP!GAMLE!SKOLE!..............................................................................!29!
SPISESITUATION!1!.....................................................................................................................!30!
SPISESITUATION!2!.....................................................................................................................!31!
EN!ANALYSE!AF!HVORDAN!DANNELSE!UDSPILLER!SIG!I!DEN!PÆDAGOGISKE!PRAKSIS!.......!31!
NATUREN!SOM!OPTIMAL!RAMME!.............................................................................................!32!
TILLID!OG!OMSORG!...................................................................................................................!32!
ÅBENHED!..................................................................................................................................!33!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
2!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
FÆLLESSKABET!..........................................................................................................................!34!
BARNET!SOM!ET!HELT!MENNESKE!.............................................................................................!35!
FROKOST!SPISESITUATIONEN!....................................................................................................!35!
IKKE!EN!HOMOGEN!FLOK!..........................................................................................................!37!
LEG!OG!LÆRING!.........................................................................................................................!37!
EN!LIGEVÆRDIG!RELATION!........................................................................................................!38!
KVAS8MODELLEN:!ET!HANDLEPERSPEKTIV!.......................................................................!40!
TILVÆRELSESKOMPETENCERNE!.................................................................................................!40!
TEKNIKALITET!OG!SOCIALITET!........................................................................................................!40!
REFLEKSIVITET!OG!SENSITIVITET!....................................................................................................!41!
OPSAMLING!................................................................................................................................!41!
EN!DISKUSSION!AF!HVORDAN!PÆDAGOGEN!KAN!ARBEJDE!MED!BARNETS!DANNELSE!I!DEN!
PÆDAGOGISKE!PRAKSIS!...................................................................................................!42!
BARNETS!PERSPEKTIV!OG!FRIHEDENS!RIGE!...............................................................................!42!
FRA!KOMPETENCEBARNET!TIL!PRÆSTATIONSBARNET!...............................................................!44!
TRIVSEL!SKAL!UD!AF!LÆRINGENS!SKYGGE!..................................................................................!45!
EN!RETTIDIG!SKOLESTART!.........................................................................................................!46!
FREMTIDENS!PÆDAGOG!............................................................................................................!48!
KONKLUSION!...................................................................................................................!49!
PERSPEKTIVERING!............................................................................................................!51!
LITTERATURLISTE!.............................................................................................................!52!
BØGER!......................................................................................................................................!52!
FAGBLADE!OG!HÆFTER!..............................................................................................................!54!
ARTIKLER!...................................................................................................................................!55!
LOVE!.........................................................................................................................................!55!
HJEMMESIDER!...........................................................................................................................!55!
BILAG!1:!ARBEJDSPAPIR!AF!CLAUS!STEENSGAARD,!2015!..................................................!57!
BILAG!2:!TILLADELSE!FRA!BØRNEHAVEN!AJSTRUP!GAMLE!SKOLE!.....................................!58!
BILAG!3:!PRÆSENTATION,!OMSORGSHOLD!OG!AKTIVITETSHOLD!.....................................!59!
BILAG!4:!VISION,!MISSION!OG!VÆRDIGRUNDLAG!.............................................................!63!
BILAG!5:!MAD!OG!SPISNING!.............................................................................................!66!
BILAG!6:!INDHOLD!............................................................................................................!69!
!
!
!
!
!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
3!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
INDLEDNING!
Der! er! ifølge! professor,! Jan! Kampmann,! blevet! mindre! fokus! på! barnets!
medbestemmelse! i! daginstitutionen.! Han! mener,! at! der! siden! 1990’erne! er! kommet! et!
øget!fokus!på!læring,!forberedelse!til!skolen,!evaluering!og!dokumentation.!I!forlængelse!
heraf,! pointerer! lektor,! Eva! Gulløv,! at! der! i! 1950’erne! og! 1960’erne! var! mere! fokus! på!
den! demokratiske! borger,! som! kunne! tænke! selvstændigt! og! kritisk.! Dengang! var! det!
skolen!der!skulle!tilpasses!barnet!og!ikke!omvendt.!Her!fremhæver!Kampmann,!at!der!i!
1970’erne!i!høj!grad!udviklede!sig!kritiske!pædagogiske!tanker,!hvor!der!lå!det!i!opgøret!
med! institutionaliseringen,! at! pædagogen! skulle! se! på! børnenes! interesser:! både! som!
gruppe,!men!også!hver!for!sig.!Hertil!uddyber!Kampmann,!at!det!øgede!fokus!på!barnets!
medbestemmelse!utydeliggjorde!pædagogrollen.!I!1990’erne!skete!der!derfor!en!intern!
faglig! oprustning,! som! skulle! bidrage! til! at! tydeliggøre,! hvad! den! pædagogiske!
profession! skulle! indeholde.! Pædagogen! blev! herved! sat! i! centrum! for! arbejdet! med!
barnet.! Dette! ændrede! fokus! fjernede! opmærksomheden! omkring! barnets!
medbestemmelse.! Kampmann! pointerer! dog,! at! pædagogerne! ikke! var! alene! om,! at!
fjerne!fokus!fra!barnets!medbestemmelse!og!demokratiet!i!børnehøjde.!Det!øgede!fokus!
på! læring! og! forberedelse! til! skolen! fra! statens! side,! gjorde! det! også! sværere! for!
pædagogerne! at! basere! aktiviteter! på! barnets! ønsker.! Hertil! supplere! Gulløv! med! det!
perspektiv,! at! dårlige! normeringer! i! institutionerne! også! har! gjort! det! sværere! for!
pædagogerne!at!følge!barnets!interesser!og!ønsker!(Kamp,!2015a).!!
I! 1996! udråbte! lektor,! Steen! Larsen,! på! baggrund! af! hjerneforskning,!
daginstitutionen! som! værende! fremtidens! vigtigste! uddannelsesinstitution.! Han!
henviste!dermed!til!en!nyere!læringspsykologi,!hvor!barnet!livshistorisk!set!lærer!bedst!
i!daginstitutionen!og!at!det!i!skolen!er!for!sent!at!rette!op,!hvis!der!skulle!være!uligheder!
i! læringen! i! førskolealderen! (Larsen,! 1996;! Kristensen,! 2015).! Dette! resulterede! i! en!
tendens! med! ”tidlig! indsats”! i! daginstitutionerne,! hvor! børnenes! frie! leg! på! egne!
initiativer! og! præmisser,! blev! suppleret! med! læringsinitiativer! der! rent! politisk! var! et!
ønske!om!oppefra!(Kristensen,!2015).!Denne!tendens!blev!forstærket!med!vedtagelsen!
af! PISAMundersøgelserne! i! 2000,! som! havde! til! hensigt! at! sammenligne! 15Mårige! unges!
kundskaber! i! læsning,! matematik! og! naturfag! i! OECDMmedlemslandende:! de! lande,! der!
har!økonomisk!velstand!(Egelund,!2013).!Efter!offentliggørelsen!af!de!første!resultater,!
hvor! de! danske! unge! scorede! det,! der! svarede! til! OECDMgennemsnittet,! begyndte!
daginstitutionernes! bidrag! ift.! skoleforberedelse! for! alvor! at! komme! i! fokus.! Ifølge!
lektor,! Jens! Erik! Kristensen,! vil! der! i! stigende! grad! være! en! tendens! til! at! betragte!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
4!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
daginstitutionen! som! førskoleområdet.! Daginstitutionen! kommer! dermed! til! at! udgøre!
det! nederste! trin! i! uddannelsessystemet,! her! henviser! Kristensen! til! regeringens!
”uddannelsesMkontinuum! 0M18”,! hvor! målsætningen! er,! at! 95%! af! en! årgang! får! en!
ungdomsuddannelse!og!at!der!sættes!ind!fra!barnet!bliver!født!(Kristensen,!2015).!!
!
Kampmann! er! alligevel! optimistisk! ift.! børnedemokratiets! fremtid.! Han! oplever,! at!
pædagogerne! er! ved! at! gøre! oprør,! idet! styringen! oppefra! og! fokus! på!
skoleforberedende!aktiviteter!er!blevet!for!meget.!De!mener,!at!de!i!mindre!udstrækning!
har!mulighed!for,!at!udøve!deres!egen!dømmekraft!i!praksis.!Styringen!har!altså!ifølge!
pædagogerne! resulteret! i! en! afprofessionalisering! af! deres! fag! og! gjort! det! svært! for!
dem,! at! inddrage! børnenes! perspektiv! og! interesser! i! praksis! (Kamp,! 2015).! Ifølge!
lektor,! Claus! Steensgaard,! tillægges! dannelsesaspektet! indenfor! det! pædagogiske! felt!
mindre! opmærksomhed! (bilag! 1).! I! forlængelse! heraf! ligger! der! ifølge! professor,! Dion!
Sommer! og! forsker,! Jacob! Klitmøller,! en! udfordring! for! pædagogen! i! at! favne! hele!
barnet.! De! mener,! at! viden! og! færdigheder! i! bl.a.! sprogforståelse,! matematik! og!
naturforståelse,! på! ingen! måde! er! tilstrækkeligt.! Det! handler! altså! om,! at! have! et!
grundsyn! i! en! fremtidspædagogik,! præget! af! en! helhedsforståelse! af! barnet! og! om! at!
tage! højde! for! de! følelsesmæssige,! sociale! og! kognitive! dimensioner! og! herudfra! i!
daginstitutionen!og!skolen!”danne!og!udvikle!næste!generation!til!fremtiden”!(Sommer!
&!Klitmøller,!2015).!Vi!finder!det!derfor!aktuelt!og!spændende!at!undersøge!følgende:!
PROBLEMFORMULERING!
!
Hvordan(kan(pædagogen(arbejde(med(barnets(dannelse(i(den(pædagogiske(praksis?((
(
EMNEAFGRÆNSNING!
Ift.!den!pædagogiske!praksis,!har!vi!valgt!at!indsamle!vores!empiri!i!en!børnehave.!Hertil!
koncentrer!vi!os!om!det!5M7!årige!barn!ift.!dannelse.!Vi!er!opmærksomme!på,!at!dannelse!
som!begreb!favner!bredt!og!har!derfor!afgrænset!det!til!følgende!i!vores!teoretiske!blik!
på!dannelse:!identitet,!fællesskab,!opdragelse,!leg,!kompetencer,!læring!og!udvikling.!Her!
tillægger! vi! åbenhed,! kommunikation! og! omsorg! fra! pædagogens! side! betydning,!
hvorudover! vi! kommer! ind! på! vigtigheden! af! transfer:! både! ift.! pædagogen,! der! skal!
skabe!forudsætningerne!og!barnet!der!skal!evne!at!overføre!viden!og!kompetencer!fra!
en!sammenhæng!til!en!anden.!!!!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
5!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
METODEOVERVEJELSER!!
Vi!har!i!vores!begrebsafklaring!valgt!at!belyse!dannelse!med!et!historisk!perspektiv!og!
vil!her!komme!ind!på!tænkere!som!Platon,!JeanMJacques!Rousseau!og!Immanuel!Kant.!Vi!
har!udvalgt!disse,!idet!at!deres!syn!på!mennesket,!stadig!er!at!finde!i!den!pædagogiske!
praksis! den! dag! i! dag.! Vores! historiske! tilbageblik,! sætter! derfor! et! perspektiv! på,!
hvordan!der!arbejdes!med!dannelse.!Yderligere!beskriver!vi!dannelse!som!begreb,!for!at!
give!en!overordnet!forståelse!af,!hvad!det!bl.a.!indebærer.!Hertil!har!vi!valgt!at!supplere!
med!Wolfgang!Klafkis!teori!om!den!kategoriale!dannelse,!idet!den!giver!et!perspektiv!på!
dannelse,! der! både! favner! barnets! indre! udvikling! og! indlæring! af! et! givent! stof.! I!
forlængelse!heraf,!opridser!vi!kort!ud!fra!lektor,!Ole!Schultz!Larsens,!beskrivelse!af!hvad!
der! overordnet! sker! ift.! det! 5M7! årige! barnets! naturlige! udvikling.! Dette! gør! vi! med!
henblik! på! at! give! en! forforståelse! af,! hvad! der! bl.a.! er! på! spil! ved! barnet! i! den!
pågældende! alder.! I! vores! teoretiske! blik! på! dannelse,! har! vi! først! valgt! at! definere!
identitet,! idet! vi! ser! den! som! en! central! del! i! barnets! dannelsesproces.! Vi! anskuer!
identiet! ud! fra! professor,! Carsten! René! Jørgensens! perspektiv,! eftersom! det! rummer!
begrebet,!både!i!en!sociologisk!og!psykologisk!kontekst.!Jørgensen!fremhæver!psykolog!
Erik!Erikson!som!en!af!de!store!tænkere!inden!for!identitet.!Vi!har!her!valgt!at!beskrive!
Eriksons! begreb! identitetsfornemmelse,! idet! at! den! indebærer! barnets! indre!
fornemmelse! af! sig! selv! i! en! aldrig! afsluttet! proces,! i! den! kultur! det! er! en! del! af.! Vi!
tillægger!fælleskabet!og!legen!betydning!ift.!det!5M7!årige!barns!dannelsesproces,!dette!
henvender!sig!på!samme!måde!til!den!sociologiske!side!af!identiteten.!Vi!definere!derfor!
disse! begreber! og! kommer! dernæst! ind! på,! hvad! dette! kan! bidrage! til! ift.! barnets!
dannelse.! Vi! forholder! os! ! dernæst! til! læring! og! udvikling,! hvor! vi! bl.a.! fremhæver!
professor,! Knud! Illeris’,! forskellige! typer! af! læring,! samt! filosof,! John! Deweys!
udviklingsstadier.! Disse! perspektiver! på! læring,! kan! bidrage! til! et! bredere! syn! på,!
hvordan!barnet!kan!lære!og!derfor!udvikle!sig.!Idet!barnet!i!denne!udvikling!kan!tilegne!
sig!kompetencer,!uddyber!vi!også!dette.!Vi!forholder!os!herudover!til!social!kompetence,!
eftersom! udviklingen! for! det! meste! vil! finde! sted! i! et! samspil! med! andre! i! legen! og!
fælleskabet.! Idet! vi! ser! vigtigheden! i,! at! barnet! kan! overføre! disse! kompetencer! og!
færdigheder! fra! én! kontekst! til! en! anden,! forholder! vi! os! yderligere! til! transfer! ud! fra!
professor,! Bjarne! Wahlgren! og! lektor,! Vibe! Aarkrogs! definition.! Udover! ovenstående,!
tillægger! vi! begreber! som! opdragelse,! åbenhed,! kommunikation! og! omsorg! betydning!
ift.! pædagogens! arbejde! med! barnets! dannelse.! Vi! har! valgt! opdragelse,! eftersom!
begrebet! indebærer! pædagogens! refleksion! over! sig! selv,! hvorudfra! pædagogen! kan!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
6!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
handle! for! at! fremme! og! arbejde! med! barnets! dannelsesproces.! Det! er! vigtigt,! at!
pædagogen!kan!forholde!sig!til!forskellige!aspekter!af!opdragelsen:!vi!fremhæver!derfor!
filosof,! Johann! Friedrich! Herbart,! som! taler! om! opdragende! undervisning.! Eftersom!
barnet!dannes!alt!efter!hvem!det!er!i!relation!til,!bliver!kommunikationen!med!barnet!en!
væsentlig!del!af!pædagogens!dannelsesopgave.!Vi!har!her!valgt!at!tage!udgangspunkt!i!
forsker,! Berit! Bae,! der! taler! om! vigtigheden! af! åbenhed! i! kommunikationen! og! det,! at!
dele!kontrollen!med!barnet.!Vi!mener,!at!denne!åbenhed!er!vigtig,!idet!barnet!kommer!
tæt!på!pædagogen.!Eftersom!kommunikationen!er!central!ift.!at!skabe!trivsel!for!barnet,!
kommer! vi! ind! på! trivsel.! Yderligere! beskriver! vi! mental! sundhed! og! idet! den! både!
består! af! en! psykisk! og! en! social! dimension,! kan! der! igen! relateres! til! de! to! sider! af!
identiteten.! Vi! har! afslutningsvist! valgt! at! komme! omkring! begrebet! omsorg,! eftersom!
der! ligger! en! tredeling! i! begrebet,! hvor! pædagogen! skal! tænke,! føle! og! handle.! Vi!
tillægger!i!denne!opgave!ovenstående!teori!betydning!ift.!at!arbejde!fyldestgørende!med!
barnets!dannelse.!!
Vi! har! dernæst! valgt,! at! beskrive! professor,! Jan! Tønnesvangs! model! for!
kvalificeret!selvbestemmelse!(KvaS).!Dette!har!vi!gjort,!fordi!modellen!kan!være!med!til!
at!give!et!billede!af!hele!barnet.!Herudover!ser!vi!KvaSMmodellen!som!relevant,!idet!den!
kan!bidrage!med!redskaber!til!et!handleperspektiv!og!dermed!arbejdet!med!elementer!
af! barnets! dannelse.! Efterfølgende! præsenterer! vi! institutionen,! hvor! vi! har! indsamlet!
vores! empiri! i! form! af! dagbogsmetoden.! Begge! dele! vil! ift.! valg! og! beskrivelse! blive!
uddybet!i!disse!afsnit.!Der!vil!ligeledes!blive!introduceret!til!analysen!og!diskussionen!i!
opgaven.! Vi! har! fået! tilladelse! fra! institutionen,! Børnehaven! Ajstrup! Gamle! Skole,! til! at!
bruge!dem!som!eksempel!i!vores!opgave!(bilag!2).!!!
BEGREBSAFKLARING!!
DANNELSE:!ET!HISTORISK!PERSPEKTIV!!
Dannelsens!grundlæggende!betydning!kan!findes!helt!tilbage!i!det!antikke!Grækenland,!
hvor! dannelsestænkningen! var! grundlaget! for! alsidig! udvikling! og! uddannelsen! af! det!
enkelte! menneske.! Ønsket! for! denne! tids! dannelsesideal! var! at! danne! et! frit! og!
harmonisk! menneske,! som! fik! færdigheder! og! kundskaber! til! at! kunne! deltage! i!
samtidens! offentlige! liv! (Hansen,! 2012).! Filosoffen! Platon! var! en! af! de! første!
betydningsfulde!pædagogiske!tænkere!i!denne!sammenhæng!(Olsen,!2012).!
!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
7!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
PLATON!(4278347!f.Kr.)!
!
Ifølge!Platon,!er!menneskets!meninger!og!holdninger!formet!af!det!samfund,!som!det!er!
vokset! op! i,! men! også! omvendt.! Denne! selvrefererende! praksistradition! så! han! som! et!
problem,! idet! han! ikke! kunne! se,! hvordan! en! ændring! til! det! bedre! kunne! være! mulig.!
Derfor! præsenterede! han! i! sit! storværk! Staten! en! lære! om! opdragelse! og! didaktik,!
hvilken! også! kan! ”læses! som! en! sammenhængende! dannelsesteori! for! menneske! og!
samfund”.! Her! er! samfundet! et! produkt! af! en! arbejdsdeling,! hvor! alle! yder! deres! til,! at!
fællesskabet! gennem! deres! bidrag! former! sig! bedst! muligt,! til! gavn! for! alle.!
Pædagogikken! får! herigennem! til! opgave! at! opdrage! alle! til! en! fælles! social! etik.! Dette!
sker!igennem!en!æstetisk!opdragelse,!hvor!det!er!afgørende,!at!barnet!påvirkes!gennem!
dets!sanser.!Platon!tager!afstand!fra,!at!mennesket!er!født!til!en!bestemt!funktion!og!i!en!
bestemt!samfundsklasse.!Han!mener!derimod,!at!mennesket!bliver!dannet!og!uddannet!
gennem!en!individuel!didaktik.!Platons!pædagogik!kan!bedst!beskrives!som!dialektisk,!
idet! læringen! sker! igennem! samtalen,! hvor! den! lærende! bliver! tilpas! udfordret.! Han!
tager! derfor! afstand! fra! ”tanken! om! læring! som! påfyldning! af! kundskaber”! og! han!
understreger! at! tilegnelsen! af! viden! skal! være! drevet! af! lyst! og! foregå! i! en! livslang!
dannelsesproces.! Platon! tillægger! den! frie! og! teoretiske! refleksion! betydning,! idet! kun!
den! kan! levere! et! kritisk! perspektiv! og! derfor! stille! spørgsmål! til! en! selvrefererende!
praksistradition.!Således!må!fornuften!altså!være!det!styrende!princip!for!at!virkeliggøre!
det! fælles! bedste! og! det! gode! liv;! dette! gælder! både! mennesket! og! staten.! Platons!
dannelsesideal!er!blevet!bearbejdet!og!reformeret!af!en!række!filosoffer,!særligt!af!JeanM
Jacques! Rousseau,! som! grundlagde! en! moderne! pædagogik! i! Émile( på! baggrund! af!
Platons!opdragelsestanker!i!Staten!(Olsen,!2012).!!
JEAN8JACQUES!ROUSSEAU!(171281778)!
!
Filosof!JeanMJacques!Rousseau!anså!sanserne!som!særligt!vigtige!for!menneskets!fornuft,!
idet! fornuften! kun! udviklede! sig! gennem! det! materiale,! som! den! modtog! gennem!
sanserne.! Han! så! herudover! mennesket! som! et! tænkende! og! aktivt! væsen.! Rousseaus!
hovedværk!Émile!handler!om!en!dreng,!der!opdrages!og!undervises!af!hovmesteren!til!et!
idealmenneske,!som!er!autonomt!og!selvhjulpet.!Opdragelsen!er!indtil!det!15.!år!henlagt!
til! omgivelser! i! naturen,! langt! væk! fra! samfundets! indflydelse.! Émile! er! derfor! ikke!
underlagt! et! afhængighedsforhold! til! samfundet.! Værket! er! delt! op! i! fire! ’bøger’,! som!
omhandler! fire! forskellige! alderstrin,! hvoraf! der! på! hvert! af! trinnene! beskrives! de! tre!
opdragere:! naturen,! tingene! og! menneskene.! Hvis! opdragelsen! slår! fejl,! er! det! fordi!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
8!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
menneskene!afviger!fra!de!retningslinjer!og!metoder,!som!anvises!af!naturen!og!tingene.!
Frem!til!det!12.!år!i!opdragelsen,!går!erfaring!forud!for!belæring.!Her!henter!Émile!sin!
erfaring!fra!naturen,!ikke!fra!menneskene,!og!det!handler!om!”ikke!at!vinde!tid,!med!at!
spilde!tid”.!Rousseaus!pædagogik!bidrog!i!særlig!grad!til!opfattelsen!af,!at!børn!skulle!ses!
og!behandles!som!børn,!frem!for!små!voksne!(WintherMJensen,!2012).!!
IMMANUEL!KANT!(172481804)!
!
Ifølge! filosoffen! Immanuel! Kant! skal! der! en! disciplinering! til,! for! at! mennesket! bliver!
myndigt! og! frit,! hvor! vejen! derhen! indebærer! tvangsinstitutioner.! Han! står! dermed! i!
modsætning! til! Rousseaus! tanker! om! fri! opdragelse.! Yderligere! skelner! Kant! ikke! så!
skarpt! mellem! kultur! og! natur! som! Rousseau,! idet! han! ser,! at! kultiveringen! af!
mennesket! vil! øge! dets! duelighed! og! herigennem! få! bedre! forudsætninger! for! at! indfri!
egne! mål.! Mennesket! skal! disciplineres! ud! af! den! lovløse! natur! og! opdrages! til! et!
moralsk!fornuftsvæsen.!Her!har!mennesket!brug!for!en!civilisering,!hvorigennem!social!
opmærksomhed! og! omgangsformer! læres.! Kant! bidrog! med! sine! tanker! omkring!
disciplinering! af! mennesket! til! frihed,! til! et! pædagogisk! opdragelsesparadoks,! idet!
disciplineringen!indebærer!tvang!(Huggler,!2012).!!
DANNELSE!
!
Dannelse!er!et!livslangt!forløb!og!handler!om!måden,!hvorpå!et!menneske!bruger!sine!
evner!og!kompetencer!i!samfundet!(Tønnesvang,!2015).! Dannelse!defineres!herudover!
som! en! proces,! hvor! mennesket! tilegner! sig! en! personlig! udvikling! i! kulturen! med!
dertilhørende! normer! og! værdier! (Lauridsen! &! Carstens,! 2014).! Dannelse! har! som!
sådan!ikke!noget!begyndelsestidspunkt,!idet!vi!allerede!er!blevet!dannet!af!andre,!når!vi!
først! går! i! gang! med! at! danne! os! selv.! Dannelsesprocessen! vil! tage! afsæt! i! den! kultur!
barnet! kommer! til! verden! i! (Hellesnes,! 1999;! Tønnesvang,! 2015).! Dannelse! betegner!
den!selvforståelse,!som!mennesket!forbinder!med!sin!eksistentielle,!faglige,!og!politiske!
dømmekraft.!Dette!sker!i!en!virkeliggørelse!af!sin!livspraksis!sammen!med!andre!og!er!
derfor!på!et!semeksistentielt!grundlag.!Det,!at!kunne!træffe!et!tilpas!og!velovervejet!valg!
i! en! given! situation,! kræver! en! god! udviklet! dømmekraft! (Tønnesvang,! 2015).!
Dannelsesindholdet!er!det!stof,!der!kan!have!en!dannende!effekt.!Her!kan!dannelsen!ses!
som! målet,! der! nødvendigvis! ikke! indfries,! men! viser! en! retning.! Dannelsesprocessen!
kan!derfor!løbende!ændre!sig.!!
!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
9!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
Dannelse! står! i! modsætning! til! tilpasning.! Der! kan! her! drages! parallel! til! uddannelse,!
hvor! målet! er,! at! tilegne! sig! en! særlig! viden! og! bestemte! færdigheder,! som! gør!
mennesket!i!stand!til!at!løse!en!given!opgave!i!samfundet!(Broström!&!Hansen,!2006).!
Den! pædagogiske! forsker,( Wolfgang( Klafki,! ser! dannelsesprocessen! hos! barnet! som!
mødet! med! kulturen,! det! vokser! op! i.! Her! indeholder! kulturen! det! dannelsesstof,! som!
den! voksne! kan! vælge! at! præsentere! for! barnet.! Herigennem! bliver! barnet! åbnet! for!
verden.! Klafki! taler! i! denne! forbindelse! om! kategorial! dannelse,! hvori! han! skelner!
mellem! materiale! og! formale! dannelsesformer.! De! materiale! dannelsesformer! lægger!
vægt! på! indlæring! af! stof,! hvor! barnet! via! oplysningen! øger! sin! vidensmængde! og! får!
kendskab! til! flere! forskellige! dele! af! verden! (Brejnrod,! 2005).! Det! materiale!
dannelsesmål! vedrører! altså! lærestoffets! konkrete! indhold! (Mottelson,! 2012).! De!
formale! dannelsesformer,! lægger! derimod! vægt! på! barnets! indre! udvikling,! hvorudfra!
barnet! udvikler! sine! medfødte! evner! (Brejnrod,! 2005).! De! formale! dannelsesformer!
vedrører!på!samme!måde!de!mere!processuelle!kompetencer,!som!”evnen!til!at!sætte!sig!
ind!i,!arbejde!med!og!organisere”!sin!læreproces.!Et!menneske!med!megen!viden,!men!
uden!anelse!om,!hvordan!denne!viden!udvikles!og!anvendes,!er!ligesom!det!menneske,!
der!kun!er!i!besiddelse!af!processuelle!færdigheder,!men!ingen!konkret!viden!!og!derfor!
ikke!kan!bruge!dem!til!noget!meningsfuldt!(Mottelson,!2012).!!
Barnet! danner! sig! selv! alt! efter,! hvem! det! er! i! relation! til! i! det! omgivende!
samfund.!Dette!foregår!gennem!valg!og!på!baggrund!af!erfaringer.!Dannelse!sker!derfor!
i!et!samspil!mellem!barn!og!pædagog.!I!daginstitutionen!er!omsorg!en!del!af!dannelsen!
og! indebærer! derfor! også! udvikling! af! evnen! til! empati.! Ud! over! ovenstående! er!
samhørighed,! hjælpsomhed,! kærlighed! og! næstekærlighed! en! del! af! barnets! dannelse.!
Dette! defineres! i! pædagogikken! også! som! barnets! almendannelse! (Lauridsen! &!
Carstens,! 2014).! Den! pædagogiske! opgave! udføres! efter! et! dannelsesideal.! Heri! ligger!
målet!om!at!give!barnet!de!bedste!forudsætninger!og!muligheder!for!at!danne!sig!selv!i!
forlængelse!af!egne!evner!og!egenskaber.!Dette!foregår!i!interaktion!med!omverdenen!
(Raahauge! &! Prag,! 2014).! Det! er! afgørende,! at! der! i! dannelsestænkningen! fastholdes!
det!pædagogiske!perspektiv!på,!hvilket!slags!menneske!der!tilsigtes!(Hansen,!2012).!
!
!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
10!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
BARNETS!NATURLIGE!UDVIKLING!(587!ÅR)!
Ved!barnets!start!i!børnehaven!er!det!i!sin!udvikling!på!vej!mod!en!mere!følelsesmæssig!
uafhængighed! i! forhold! til! de! voksnes! omsorg! og! opmærksomhed.! Barnet! har! derfor!
ikke!brug!for!samme!konstante!opmærksomhed!fra!de!voksne!og!det!miljø,!der!udspiller!
sig!omkring!barnet,!skal!i!højre!grad!give!plads!til!selvudfoldelse.!Dette!sker!i!balancen!
mellem!at!møde!og!tilgodese!barnets!behov,!men!samtidig!opstille!grænser.!Barnet!har!
udviklet!sin!evne!til!indre!selvkontrol!i!børnehavealderen,!og!den!er!derfor!større,!end!
den! var! i! småbørnsalderen.! Barnet! har! altså! en! evne! til! at! følge! de! voksnes! forbud! og!
standarder,!også!selvom!de!ikke!er!fysisk!til!stede.!Dog!kan!barnet!stadig!have!brug!for!
vejledning!og!hjælp!fra!voksne.!Med!evnen!til!indre!selvkontrol!kan!barnet!både!opleve!
skyldfølelse,!hvis!det!har!gjort!noget!forkert,!men!også!stolthed,!hvis!det!har!udført!en!
vanskelig! opgave.! Ift.! oplevelsen! af! stolthed! ligger! der! barnets! voksende! evne! til! at!
”beherske! sig! selv! og! udføre! handlinger”! der! stemmer! overens! med! sine! egne!
standarder!og!forventninger.!Barnet!skal!herudover!lære!at!kontrollere!sine!følelser.!Der!
er! derfor! også! tale! om! en! emotionel! kontrol,! hvilket! eksempelvis! indebærer! det,! at!
”udholde! ventetid! eller! rimelige! krav! uden! at! blive! frustreret! og! reagere! aggressivt”.! I!
takt! med! barnets! ”stigende! evne! til! at! reflektere! over! sig! selv”,! får! det! ”en! ny! måde! at!
beherske! og! undertrykke! sine! følelser! på”.! Barnet! kan! altså! bevidst! vælge! at! skjule! en!
følelse!for!at!tilpasse!sig!sociale!regler,!såsom!at!det!eksempelvis!ikke!er!pænt!at!fryde!
sig! over! andres! nederlag.! Denne! opdagelse! af! at! følelser! kan! skjules,! giver! barnet! en!
slags!mur!mellem!et!privat!selv,!som!de!kun!selv!kender,!og!et!offentligt!selv,!hvor!dets!
”adfærd! og! følelsesmæssige! udtryk”! er! synligt! for! andre.! I! slutningen! af!
børnehavealderen!oplever!barnet!tilsvarende,!at!dets!tanker!kan!skjules!for!andre,!hvor!
barnet!er!den!eneste!i!hele!verden!der!ved,!at!det!føler!og!tænker!sådan!(Larsen,!2003).!
!
Skolen! markerer! for! barnet! en! overgang! til! en! markant! større! kontakt! til!
samfundet!udenfor!familien!på!den!måde,!at!der!stilles!krav!om!deltagelse!i!systematisk!
læring!af!et!bestemt!stof.!I!den!tidlige!skolealder!sker!der!forandringer!med!barnet,!både!
på!det!psykiske!og!det!intellektuelle!plan.!Disse!områder!er!dele!af!det,!som!folkeskolen!
vil! arbejde! med! at! fremme! og! udvikle.! Rent! socialt! tillægges! gruppen! af! jævnaldrende!
mere!betydning,!og!barnets!følelsesmæssige!binding!til!forældrene!er!ikke!lige!så!stærk,!
som!den!var!tidligere.!Det!er!i!gruppen!af!jævnaldrene,!at!barnet!udvikler!sine!evner!til!
at! løse! konflikter! og! samarbejde! med! andre.! Kammeratskabsgruppen! er! altså! af!
afgørende! betydning! for! barnets! videre! udvikling! samt! dets! evne! til! at! etablere!
”ligeværdige!sociale!relationer!med!andre!mennesker”!(ibid.).!!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
11!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
ET!TEORETISK!BLIK!PÅ!DANNELSE!
IDENTITET!
!
Begrebet! identitet! er! en! vanskelig! størrelse! at! definere,! eftersom! det! kan! have! vidt!
forskellige! betydninger! i! forskellige! sammenhænge.! Dog! refererer! ’identitet’! i! de! fleste!
sammenhænge! til! de! dybtgående! og! grundlæggende! karakteristika! ved! et! menneske!
eller!en!gruppe!af!mennesker!(Niethammer,!2003;!Jørgensen,!2009).!Identitetsbegrebet!
er!også!nærtstående!med!begreber!som!’personlighed’,!’karakter’,!’sociale!roller’,!’jeg’et’!
og! ’det! menneskelige! selv’.! Gennem! handlinger! får! mennesket! mulighed! for! at!
frembringe!et!billede!af,!hvem!det!er.((Identiteten!formes!derfor!ikke!passivt,!men!i!en!
aktiv! proces,! hvor! mennesket! får! mulighed! for! at! fremvise! sin! helt! unikke! og! særlige!
personlige!identitet!(Jørgensen,!2009).!Identiteten!kan!betragtes!som!menneskets!”indre!
arbejdsmodel! af! sig! selv”.! Her! er! fortid,! nutid! og! fremtid! sammenføjet! i! en! subjektiv!
oplevelse! af! en! sammenhæng,! som! giver! mening,! både! i! det! ”erindrede,! aktuelt!
fornemmede!og!forventede!personlige!liv”!(Volkan!2004;!Jørgensen!2009).!Menneskets!
subjektive!oplevelse!af!egen!identitet,!kan!også!ses!som!en!opfattelse!af!sig!selv,!som!en!
adskilt! og! organiseret! enhed! fra! omverdenen.! Identiteten! er! altså! også! det,! der!
kendetegner! og! afgrænser! mennesket! som! forskelligt! fra! andre! (Jacobson! 1964;!
Jørgensen! 2009).! Identitet! kan! altså! siges! at! have! to! sider:! en! subjektiv! side,! med!
menneskets! indre! fornemmelse! og! oplevelse! af! sig! selv! og! en! objektiv! side,! som!
indeholder! det,! der! udadtil! er! synligt! for! verden.! I! forlængelse! heraf! er! menneskets!
identitet! forbundet! med! dets! ”personlighed,! krop! og! biologiske! dispositioner”,! hvor!
identiteten! udvikles! i! samspil! med! andre.! Identiteten! kan! siges,! at! være! en!
grundstruktur!for,!hvorledes!mennesket!agerer!sammen!med!andre.!I!samspillet!søger!
mennesket!mere!eller!mindre!bevidst!at!få!anerkendt!sin!identitet!af!andre.!Menneskets!
identitet!er!altså!en!relationel!størrelse!(Jørgensen,!2009).(
IDENTITETSFORNEMMELSE!!
!
Erikson!taler!også!om!identitetsfornemmelse,!hvori!der!ligger!menneskets!fornemmelse!
af,! hvor! det! bevæger! sig! hen! og! ”at! livet! på! en! meningsfuld! måde! bevæger! sig! i! en!
bestemt!retning”.!Dette!forekommer!med!en!indre!tiltro!om,!at!man!bliver!anerkendt!af!
betydningsfulde! andre! mennesker.! Fornemmelsen! af! egen! identitet! kan! altså! siges! at!
være! et! produkt! af! fortidige! oplevelser! og! de! elementer,! som! mennesket! har!
internaliseret! i! samspillet! med! sine! betydningsfulde! andre.! Identitetsfornemmelsen! er!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
12!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
på!samme!måde!præget!af,!hvilken!kultur!mennesket!befinder!sig!i,!hvori!der!ligger!de!
valg!det!træffer,!samt!de!sociale!roller!det!indtager!og!refleksioner!over!sig!selv!og!sit!liv.!
Dog! fuldendes! identitetsfornemmelsen! aldrig! og! den! vil! løbende! blive! bragt! i! tvivl,!
hvorfor!mennesket!skal!kæmpe!for!at!genvinde!den.!Menneskets!identitet!er!derfor!ikke!
statisk,! men! noget! mennesket! hele! livet! må! arbejde! på! og! er! derfor! en! aldrig! afsluttet!
proces!(Erikson,!1959;!Jørgensen,!2009).!!
NIVEAUER!AF!IDENTITET!!
!
Der! kan! skelnes! mellem! fire! afgrænsede! niveauer! i! menneskets! identitet.! Det! første!
niveau!er!jegMidentiteten,!som!er!tæt!knyttet!til!menneskets!personlighedsstruktur.!Den!
udmønter! sig! i! mennesket,! i! en! subjektiv! fornemmelse! af,! hvem! man! er,! og! om! der! er!
meningsfuld! sammenhæng! mellem! fortid,! nutid! og! fremtid! i! en! selv! og! ens! liv.! JegM
identiteten! er! særlig! vigtig! ift.! menneskets! psykiske! sundhed,! hvis! dette! niveau! bliver!
beskadiget,! vil! det! påvirke! og! forstyrre! de! øvrige! niveauer.! JegMidentiteten! fungerer!
yderligere! som! et! strukturelt! grundlag! og! spiller! altså! en! rolle! ift.,! hvordan! mennesket!
fortolker!og!organiserer!sine!erfaringer!til!en!samlet!selvforståelse.!Hos!den!voksne!er!
jegMidentiteten! uforanderlig,! idet! den! i! særlig! grad! bestemmes! af! ”erfaringer! under!
opvæksten”.! Det! næste! niveau,! er! den! personlige! identitet,! som! repræsenterer!
menneskets!mere!bevidste!mål,!værdier!og!valg.!Dette!bidrager!til!menneskets!oplevelse!
af! sig! selv! som! unik! med! egen! individualitet.! Den! personlige! identitet! indeholder!
menneskets! individuelle! kendetegn! og! hvormed! det! adskiller! sig! derfor! fra! andre!
(Jørgensen,! 2009).! Næstefter! kommer! det! tredje! niveau;! den! sociale! identitet,! som!
sammenlignet! med! de! to! foregående! ’private’! niveauer,! er! den! mere! ’offentlige’! side! af!
identiteten!(ibid.).!Den!sociale!identitet!er!kendetegnet!ved,!at!mennesket!’er’!eller!’gør’!
noget!i!sociale!relationer,!hvor!bekendelsen!til!en!bestemt!social!gruppe!eller!kultur!er!
med! til! at! give! mennesket! en! identitet! (Schwartz,! 2001;! Jørgensen,! 2009).! Den! sociale!
identitet! repræsenterer! i! det! sociale! fællesskab! depersonaliserende! elementer,! der!
bevirker! menneskets! selvopfattelse,! hvor! ’jeg’! bliver! til! ’vi’! (Brewer! 1991;! Jørgensen!
2009).!Det!fjerde!og!sidste!niveau!er!den!kollektive!identitet,!som!udspiller!sig!mellem!
den! personlige! og! sociale! identitet.! Den! kollektive! identitet! kan! siges! at! være! en!
overordnet! ramme! for! udviklingen! af! de! to! identiteter,! hvortil! den! tager! sit! afsæt! i! en!
kulturel! diskurs,! som! er! socialt! funderet.! Dette! gør! sig! gældende! ved! bl.a.! sociale!
institutioner! og! sociale! grupperinger,! som! vedkender! sig! en! kollektiv! identitet,! med!
dertilhørende!ideer!og!mål.!Det!er!denne!ramme,!som!giver!gruppen!en!fællesfortælling!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
13!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
og! derved! kan! adskille! sig! af! fra! andre,! som! ikke! er! en! del! af! gruppen.! Den! kollektive!
identitet! kan! også! være! underforstået,! idet! vi! i! eksempelvis! Danmark! på! baggrund! af!
opvækst!og!socialisering!har!en!række!fælles!grundopfattelser,!uden!at!vi!er!bevidste!om!
det.!Den!kollektive!identitet!kan!derfor!fungere!som!en!tavs!ramme!omkring!de!øvrige!
identitetsniveauer!(Jørgensen,!2009).!!
FÆLLESSKAB!
!
Fællesskab!er!noget!der!fælles!skabes!og!er!dynamisk,!da!det!er!en!proces!og!noget,!flere!
mennesker!skaber!sammen.!Barnet!”lever,!lærer!og!udvikler!sig!i!forskellige!former!for!
sociale! fællesskaber”,! såsom! familiens! og! børnehavens! mange! forskellige! fællesskaber.!
Der!er!altså!både!tale!om!børnefællesskaber!og!fællesskaber!mellem!børnene!og!deres!
forskellige! voksne! (Højholt! et! al.,! 2011).! Idet! barnet! opholder! sig! en! stor! del! af! sin!
barndom! i! institutioner,! får! konstellationen! af! disse! en! betydning! for! barnets!
identitetsudvikling! (Sigsgaard,! 2010).! I! børnefællesskabet! er! børnene! ressourcer! for!
hinandens!læring!og!udvikling.!Fællesskabets!deltagere!skaber!via!indbyrdes!interaktion!
noget! ud! fra! de! muligheder! de! har,! eksempelvis! i! børnehaven.! Børnehaven! er! et!
fællesskab,! hvor! børnene! samles! om! det,! at! gå! i! den! samme! børnehave.! Heri! ligger! en!
masse! andre! fællesskaber! –! både! bestemte,! som! spisegrupper,! og! selvvalgte,! som!
venner,! lege! og! interesser.! Børn! kan! også! have! et! fællesskab,! hvis! de! har! det! samme!
legetøj!med.!Dette!er!ikke!nødvendigvis!de!dybeste!venskaber,!men!grundet!den!fælles!
interesse!vil!børnene!naturligt!have!en!vis!form!for!sympati!for!hinanden.!Alle!børn!har!
altså! brug! for! at! være! en! del! af! et! fællesskab,! da! det! er! i! samspil! mellem! børn! i!
fællesskabet,! at! det! enkelte! barn! udvikles.! Her! kan! fællesskabet! gennem! den! enkeltes!
bidrag!udvikle!sig!og!tage!form!!(Højholt!et!al.,!2011).!
Der! skelnes! mellem! kammeratskab! og! venskab.! Kammeratskab! er! kendetegnet!
ved!de!børn,!der!er!sammen!grundet!et!fælles!gruppetilhørsforhold.!Venskab!er!derimod!
ikke!betinget!af!gruppefællesskabet,!men!præget!af!lyst,!gensidighed!og!et!aktivt!valg!af!
hinanden.!Her!kan!åbne!døre!i!institutionen!være!afgørende!for,!hvor!vidt!venskab!kan!
spire!på!tværs!af!stuerne.!Venskabet! bidrager!til,!at!barnet! kan!”færdes!trygt! og!skabe!
sin! egen! verden”! og! er! særligt! vigtigt! ift.! udvikling! af! barnets! selvorganisering! og!
selvbestemmelse.! Udover! dette! er! venskabet! en! nødvendighed! ift.! at! overvinde!
individets!ensomhed.!Med!dette!menes!der,!at!barnet!før!eller!siden!vil!finde!ud!af,!at!det!
eksempelvis! er! alene! om! at! føle! sin! smerte.! Når! bl.a.! dette! er! erkendt,! er! barnets!
”afgørende!adskillelse!fra!verden!gennemført”.!Her!betyder!adskillelsen!ensomhed,!men!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
14!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
også! frihed,! hvilken! barnet! kan! bruge! til! at! ”forene! sig! med! den! verden,! som! det! er!
adskilt! fra”! (Sigsgaard,! 2010).! Fællesskaber! sætter! vilkår! for! venskaberne,! idet!
dynamikkerne!heri!har!indflydelse!på,!hvordan!børnene!er!udleveret!til!hinanden.!For!at!
barnet!skal!kunne!bidrage!til!fællesskabet!forudsættes!det,!at!andre!i!fællesskabet!tager!
imod!det!bidrag,!som!barnet!kommer!med.!Hvis!det!er!svært!at!få!lov!til!at!bidrage,!og!
betingelserne! for! at! være! med! er! for! høje,! påvirker! dette! fællesskabets! dynamik! og!
derfor!også!måden,!hvorpå!børnene!danner!relationer!(Højholdt!et!al,!2011).!!
KAMMERATSKABSGRUPPEN!
Sociologen!Ivar!Frønes!taler!om!vigtigheden!af!venskaber!ift.!den!moderne!familie,!hvor!
barnet!får!opfattelsen!af!sig!selv!som!verdens!centrum.!I!kammeratskabsgruppen!blandt!
de!jævnaldrende!er!barnet!”derimod!en!blandt!flere!andre”.!Barnet!kan!altså!lære!ikke!
udelukkende!at!tænke!på!sig!selv,!men!også!på!andre!og!prøve!at!tage!deres!perspektiv.!
Samspillet! i! kammeratskabsgruppen! mellem! jævnaldrende! giver! barnet! optimale!
muligheder! for! at! tillære! sig! sociale! færdigheder,! hvor! det! især! handler! om! barnets!
evner! til! at! løse! konflikter! og! samarbejde! med! andre.! Hertil! kommer! etableringen! af!
venskaber,!som!også!er!vigtig!for!på!længere!sigt!at!danne!ligeværdige!sociale!relationer!
til!andre.!Der!kan!skelnes!mellem!to!former!for!relationer:!vertikale!og!horisontale.!Ved!
den! vertikale! relation! er! rollerne! givet! på! forhånd,! hvor! barnet! eksempelvis! ift.!
pædagogen! er! den! lille,! og! pædagogen! er! den! med! viden! og! social! magt.! I!
kammeratskabsgruppen!er!rollerne!udskiftelige!og!ikke!givet!på!forhånd.!Dette!foregår!
bl.a.!i!leg,!hvor!barnet!både!kan!”hjælpe!og!blive!hjulpet”!eller!”lære!fra!sig!og!selv!lære!
nye! ting”.! Det! er! også! i! legen,! det! handler! om! at! skifte! og! afprøve! roller,! hvilket! gør!
kammeratskabsgruppen! til! en! god! øvebane.! Ved! den! horisontale! relation! har! barnet! i!
relationen! til! sine! jævnaldrende! altså! den! samme! sociale! magt,! og! der! er! tale! om! en!
ligeværdig! relation.! Den! placering! barnet! får! ift.! de! andre! børn,! og! den! måde! det!
befinder! sig! i! gruppen! på,! får! betydning! for! barnets! videre! udvikling.!
Kammeratskabsgruppen!kan!beskrives!som!”et!lille!samfund!i!samfundet”,!hvor!børnene!
skaber!egne!regler!og!krav!for,!hvad!der!skal!til!for!at!få!adgang!til!deltagelse!i!deres!lille!
samfund.! Dette! giver! barnet! mulighed! for! at! lære! om,! hvordan! fordelingen! og!
indtagelsen!af!ledende!og!underordnede!roller!opstår!i!det!sociale!livs!organisation.!De!
erfaringer! barnet! gør! sig! i! kammeratskabsgruppen! har! afgørende! betydning! for! dets!
videre!udvikling!og!er!en!vigtig!læring!uden!for!familien!(Larsen,!2003).!!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
15!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
BARNETS!LEG!!
”Leg! er! en! alsidig! aktivitet,! der! er! vigtig! for! alle! børn”.! Legen! har! både! betydning! for!
læring!og!socialisation,!hvorigennem!barnet!motiveres!og!engageres.!”Legen!er!social!og!
fungerer! som! arena! for! kommunikation”,! hvor! barnet! kan! udleve! sine! følelser! i!
interaktionen!med!andre.!På!samme!tid!kan!barnet!drage!erfaringer!med!at!sætte!sig!i!
andres! sted! og! derved! udvikle! evnen! til! empati.! Denne! empati! er! medvirkende! til! en!
forebyggende!effekt!ift.!det!5M6!åriges!barn!forudsætning!for!læring!i!det!første!skoleår.!!
I!forbindelse!med!overgangen!fra!børnehave!til!skole!er!legen!er!en!grundlæggende!livsM!
og!indlæringsform,!hvorigennem!det!5M7!årige!barn!kan!udtrykke!sig.!Legen!bliver!altså!
barnets! fri! arena,! hvor! det! ikke! er! bange! for! at! gøre! brug! af! dets! potentialer! og! blive!
bedømt!på!sin!opførsel.!Barnet!kan!gennem!legen!udvikle!sin!selvstændighed!og!evne!til!
at!tage!ansvar,!hvilket!er!centrale!mål!i!både!børnehave!og!skole!(Lillemyr,!2005).!!
Barnets! evne! til! forhandling! ses! som! en! væsentlighed! for! etableringen! af!
legerummet.! Antropolog! Eli! Åm! beskriver! legen! som! indeholdende! to! modpoler;!
magtspillet! og! den! dybe! leg.! Magtspillet! gør! sig! gældende! ved! evnen! til! forhandling! og!
består!af!strategisk!handling,!selvbevidsthed!og!konkurrence.!Den!dybe!leg!er!derimod!
af! spontan! handling,! interaktion! og! selvforglemmelse.! De! to! poler! udgør! hinandens!
forudsætninger!og!er!begge!nødvendige!for!forståelsen!af,!hvad!leg!er,!og!hvordan!den!
udvikler! sig.! Magtspillet! er! altså! nødvendigt! for! at! kunne! nå! den! dybe! leg.! Legeforsker!
Brian!SutMTonMSmith!forholder!sig!også!til,!at!der!udspiller!sig!en!magt!i!form!af!hierarki!i!
børns!lege.!Dette!mener!han!er!nødvendigt!for,!at!legen!skal!kunne!fastholdes!og!udvikle!
sig!(Andersen,!2002).!!
LÆRING!OG!UDVIKLING!!
!
Læring! defineres! som! en! proces,! hvor! mennesket! oplever! forandringer! i! form! af!
adfærdsM,!holdningsM!og!værdiændringer!(Hermansen!2006;!KraghMMüller,!2010).!Der!er!
altså!tale!om!læring,!når!mennesket!på!baggrund!af!sine!erfaringer!kan!forholde!sig!til!
en!given!situation!på!en!ny!og!anderledes!måde!(Berliner!&!Nielsen,!2005;!KraghMMüller,!
2010).!Barnet!lærer!hele!tiden.(Professor!Knud!Illeris!har!beskæftiget!sig!med,!hvordan!
læring! bliver! brugt! i! hverdagen.! Han! skelner! mellem! fire! forskellige! typer! for! læring.!
Den! første! type! er! det,! som! personen! har! lært,! hvor! det! lærte! er! målet! for!
læreprocessen.!Ved!den!anden!type!tillægges!processen!frem!til!målet!betydning,!og!der!
fokuseres! derfor! på! læringen! som! proces.! Ved! den! tredje! type! er! samspillet! mellem!
andre!mennesker!i!fokus,!hvori!læringen!finder!sted.!Ved!den!fjerde!og!sidste!type,!kan!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
16!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
læringen!ses!som!undervisning,!hvor!læringen!udspiller!sig!mellem!to!personer,!hvoraf!
den! ene! lærer! den! anden! noget.! Det! er! dog! vigtigt! at! skelne! mellem! begreberne!
”undervisning”! og! ”læring”,! da! det! nødvendigvis! ikke! er! givet,! at! barnet! rent! faktisk!
lærer!noget!af!den!undervisning!det!får!(Illeris,!1999;!KraghMMüller,!2010).!!
Der! kan! yderligere! skelnes! mellem! to! måder! at! lære! på,! hvoraf! den! ene! er! den!
formålsløse!og!hurtigt!glemte!læring;!eksempelvis!hvis!et!siddende!barn!lærer,!at!to!plus!
to!er!fire.!Den!anden!måde!er!den!opslugende!og!umættelige!læring,!hvor!barnet!selv!går!
på!opdagelse;!her!vil!barnet!eksempelvis!lære,!at!to!plus!to!er!fire,!imens!det!leger!med!
klodser.! Når! barnet! selv! går! på! opdagelse,! tilføres! læringen! følelsesmæssige! aspekter.!!
Disse! er! afgørende! for,! om! barnet! finder! det! meningsfuldt.! Det! der! giver! mening,! vil!
barnet! kunne! huske! (Rogers! 1994;! KraghMMüller,! 2010).! Nogle! gange! er! læring! fra!
barnets! side! bevidst,! eksempelvis! når! de! vil! lære! noget! bestemt.! Men! andre! gange,! er!
læringen! også! ubevidst! og! derfor! en! sidegevinst.! Dette! ses! bl.a.! i! børns! leg! og! omtales!
derfor! også,! som! det! største! og! mest! oplagte! udviklingsM! og! læringspotentiale! for! børn!
(KraghMMüller,!2010).!
!Når! der! læres,! er! der! ifølge! filosof,! John! Dewey,! tale! om! tre! udviklingsstadier,!
som! vil! forekomme! hos! den! lærende.! Teorien! bygger! på! hans! tanker! fra! 1900Mtallet,!
hvor! stadierne! tænkes! som! noget,! der! i! almindelighed! er! til! stede! hos! mennesket.! På!
første! stadie! er! viden,! hvor! mennesket! gennem! et! fortroligt! kendskab! til! forskellige!
materialer! og! artefakter! tilegner! sig! en! evne! til! at! handle! og! agere! på! en! intelligent!
måde.! Dette! kendskab! styrkes! gennem! sanselige! oplevelser,! som! erfares! gennem!
kroppen.! Herved! danner! mennesket! et! følelsesmæssigt! bånd! til! givne( materialer! og!
artefakter.!Viden!vil!altid!indeholde!et!spørgsmål!om!at!involvere!kroppen!aktivt!og!en!
håndtering! af! materialet.! Det! næste! stadie! er! en! forfinelse! af! den! udvikling,! der!
forekommer! første! stadie.! Dette! sker! over! tid! gennem! kommunikation! mellem!
mennesker,!hvor!viden!og!erfaringer!deles.!På!det!tredje!og!sidste!stadie!har!mennesket!
gennem!bearbejdningen!udviklet!et!fornuftbestemt!og!logisk!forhold!til!sine!erfaringer.!
Ifølge!Dewey!indeholder!erkendelsen!af!et!udviklingsforløb!en!’learning!by!doing’,!idet!
en!aktiv!brug!af!kroppen!samt!håndtering!af!materialer!og!artefakter!har!betydning!for!
menneskets! læring! og! udvikling.! Mennesket! lærer! altså! ved! at! gøre,! hvor!
udviklingsstadierne!samlet!er!et!udtryk!for!en!viden!om,!hvad!der!skal!til!for!at!realisere!
forskellige! mål.! Et! større! kendskab! bliver! til! kundskab.! Dewey! kritiserede! i! sin! tid!
uddannelsessystemet,! for! ikke! at! tilgodese! aktiv! handling! i! forbindelse! med! læring! af!
undervisningsmaterialet!(Dewey,!2005).!!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
17!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
KOMPETENCE!!
!
Kompetence! som! begreb! omhandler! det,! at! tilegne! sig! en! bestemt! viden,! som! derved!
ruster!mennesket!til!at!løse!givne!opgaver!i!samfundet.!Menneskets!evne!til!at!gøre!brug!
af!sine!færdigheder!og!talenter!indenfor!et!afgrænset!funktionsområde!er!et!udtryk!for!
dets! kompetence! (Tønnesvang,! 2015).! Kompetencer! kan! altså! være! et! udtryk! for!
menneskelige!ressourcer,!hvorpå!måden!at!takle!sin!omverden!og!dermed!blive!en!del!af!
kulturen,! bliver! et! udtryk! for! menneskets! kompetencer.! Begrebet! kompetence! er!
bredere! end! kun! at! omfatte! en! viden! og! kunnen! og! indeholder! herunder! to! aspekter,!
som! på! én! og! samme! tid! kommer! til! udtryk.! Det! ene! aspekt! er! potentialet,! hvilket!
omfatter! de! bagvedliggende! ressourcer,! som! mennesket! besidder.! Det! andet! aspekt!
kommer! gennem! handling! til! udtryk! i! det! ydre,! og! udgør! derfor! det! synlige! i!
præstationen,! som! omfatter! menneskets! praktiserede! funktionsevner.! Forudsætningen!
for!udvikling!af!disse!områder!er!menneskets!bagvedliggende!potentiale.!Fundamentet!
for! en! god! kompetenceudvikling! styrkes! af! andres! anderkendelse! og! motivation,! hvor!
menneskets!tro!på!sig!selv!og!egne!potentialer!er!grundlæggende!(Jensen,!2002).!
SOCIAL!KOMPETENCE!
!
Social! kompetence! handler! om! evnen! til! at! indgå! i! relation! med! andre! mennesker!
(Metner! &! Storgård,! 2008).! Det! er! afgørende! at! besidde! sociale! kompetencer! for! at! få!
adgang! til! fællesskaber! og! blive! værdsat! af! andre! og! herigennem! blive! integreret! i! det!
sociale! miljø! (Rasmussen! &! BangMLarsen,! 2004).! En! vigtig! forsætning! for! deltagelse! i!
fællesskabet!er!desuden!menneskets!evne!til!at!aflæse!situationen!og!herudfra!tilpasse!
sin!adfærd,!så!den!passer!til!det,!der!er!socialt!acceptabelt!i!en!given!situation.!Barnets!
udvikling!af!sociale!kompetencer!er!et!resultat!af!den!læring,!det!tilegner!sig!i!samspillet!
med! andre! (Lamer,! 2013).! Her! er! bl.a.! pædagogens! relationskompetence! vigtig! for!
udviklingen!af!barnets!social!kompetence.!Disse!to!kompetencer!udvikles!i!en!ligeværdig!
læreproces,! hvor! kvaliteten! af! relationen! afhænger! af! pædagogens! evne! til! at! se! det!
enkelte!barn!ud!fra!dets!egne!præmisser!og!herudfra!afstemme!sin!egen!adfærd.!Dette!
skal! kunne! forekomme! uden! at! pædagogen! fralægger! sig! lederskabet! og! evnen! til! at!
være! autentisk! i! kontakten! med! barnet! (Juul! &! Jensen,! 2002).! Yderligere! indebærer!
social!kompetence!det,!at!kunne!vise!empati!og!benytte!denne!til!at!løse!problemer!og!
konflikter.! Mennesket! er! heraf! indforstået! med! de! forskellige! valg,! der! er,! samt! hvilke!
konsekvenser,! der! følger.! Social! kompetence! indebærer! herudover! at! have! et! positivt!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
18!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
lager!af!tanker!og!handlemuligheder.!Mennesket!kan!derfor!i!forsøget!på!social!kontakt!
møde!en!afvisning!uden!at!gå!i!panik!(Rasmussen!&!BangMLarsen,!2004).!!
TRANSFER!!
Transfer!betyder!overføring,!hvori!der!ligger!det,!at!overføre!en!”viden!og!kunnen!fra!én!
situation!til!en!anden”.!Det!er!her!vigtigt!at!have!en!opmærksomhed!omkring,!at!der!ikke!
kun! er! tale! om! en! viden! og! kunnen,! som! mennesket! har! og! kan! bruge,! når! situationen!
kræver!det.!”Der!er!altid!tale!om!en!overføring!og!denne!overføring!kræver!tilpasning:!
transfer!er!derfor!en!proces”.!En!af!forudsætningerne!for!transfer!er,!at!mennesket!kan!
se! ligheder! i! de! forskellige! kontekster,! som! det! befinder! sig! i! eller! veksler! mellem.!
Herudover!skal!mennesket!kunne!abstrahere:!Selvom!situationerne!kan!være!forskellige!
i!deres!indhold,!kan!de!også!være!ens!i!en!abstrakt!forstand,!hvis!de!begge!omhandler!
det! samme.! Der! kan! altså! indgå! identiske! elementer! og! derfor! være! en! lighed! mellem!
situationer,! hvor! de! kan! ”indordnes! under! den! samme! kategori”.! Jo! flere! identiske!
elementer,!der!indgår,!jo!mere!transfer!kan!der!finde!sted.!Transfer!omfatter!derfor!en!
abstraktion,! hvor! ”mangel! på! abstraktion! er! en! hindring! for! transfer”.! Det! er! derfor!
vigtigt,! at! der! så! vidt! muligt! skabes! en! systematisk! ”sammenhæng! mellem! læring! og!
anvendelse”.! Der! skal! derfor! findes! ”elementer,! fællestræk! og! ligheder”! som! styrker!
sammenhængen! mellem! to! situationer.! Hvis! der! forekommer! forstyrrende! elementer,!
som! kan! fjernes,! forøges! transferen! yderligere.! Ift.! læring,! foregår! der! transfer,! når!
mennesket!bruger!sin!lærte!viden!og!kunnen!i!én!sammenhæng,!til!at!handle!kvalificeret!
i!en!anden!sammenhæng.!Transfer!kan!derfor!defineres!som!en!proces,!hvor!mennesket!
tilpasser!sin!læring!fra!én!kontekst!til!en!anden.!Denne!tilpasning!kan!både!forekomme!
som!let!eller!svær,!og!hvis!den!har!været!for!svær,!kan!det!hænde,!at!transferen!slet!ikke!
finder!sted.!Her!kan!mennesket!enten!ikke!formå!at!anvende!det!lærte!eller!anvende!det!
lærte!”på!en!forkert!måde”.!Der!kan!her!være!tale!om!negativ!transfer,!hvor!forsøget!på!
at! anvende! det,! som! mennesket! har! lært,! har! et! negativt! resultat.! Yderligere! kan! den!
negative!transfer!virke!som!en!stopklods!for!videre!læring,!men!den!kan!dog!også!være!
starten!på!en!ny!og!tilpasset!handling!(Wahlgren!&!Aarkrog,!2012).!!!
OPDRAGELSE!!
!
Opdragelse!afdækker!som!begreb!pædagogens!refleksion!over!egen!ageren!og!handlen,!
som!
igennem!
aktivitet!
gør!
det!
muligt!
for!
barnet!
at!
udvikle!
sine!
personlighedsegenskaber.! Her! indgår! bl.a.! dannelse! af! holdninger,! sociale! færdigheder!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
19!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
og! bevidsthed.! Barnet! tilegner! sig! viden! i! nogle! aktiviteter! samt! normer! og! værdier! i!
andre.!Disse!faktorer!har!indflydelse!på!barnets!handlinger!(Broström!&!Hansen,!2006).!
Der! skelnes! mellem! to! aspekter! af! opdragelse:! støtte! og! kontrol.! I! støtten! ligger! den!
kærlige!og!indlevende!adfærd!overfor!barnet,!mens!der!i!kontrollen!henvises!til!en!mere!
regulerende!og!disciplinerende!adfærd!(Barber!et!al.,!2005;!Westerling,!2012)!!!
Opdragelse! kan! i! modsætning! til! undervisning! ses! som! en! længere! proces,! der!
har! betydning! for! barnets! personlighedsmæssige! dannelse.! Ved! undervisning! tilegner!
barnet! sig! derimod! kundskaber! og! færdigheder,! som! kan! komme! til! udtryk! over! en!
umiddelbar!kort!periode.!Her!er!dog!kun!tale!om!en!begrebsmæssig!opdeling.!Hvis!der!
opdrages! uden! et! undervisningselement,! ser! filosof,! Johann! Friedrich! Herbart,!
opdragelsen! som! mangelfuld,! idet! den! ikke! indeholder! et! undervisningsaspekt.!
Eksempelvis! indeholder! det! opdragende! arbejde! i! institutionerne! også! undervisning;!
blandt!andet!når!børnene!dækker!bord!eller!tager!tøj!på.!Der!er!her!tale!om!læring!som!
universel! handling! eller! ubevidst! læring.! Altså,! børnene! lærer! uden! de! er! bevidste! om!
det.! Først! når! de! bliver! ældre,! kan! der! være! tale! om! en! større! bevidsthed! og!
målrettethed!mod!tilegnelse!af!nye!kundskaber!og!færdigheder;!eksempelvis!hvis!børn!i!
fritidsinstitutionen! vil! lære! at! bruge! et! digitalkamera.! Med! begrebet! opdragende!
undervisning! ser! Herbart! barnet! som! aktivt! handlende.! Denne! handleposition! er! en!
forudsætning! for! læring! og! udvikling! og! er! derfor! også! et! godt! læringsrum! for! barnet.!
Både! opdragelse! og! undervisning! skal! skabe! forudsætninger! for! et! læringsrum,! hvor!
børnene!under!udfordrende!omstændigheder!kan!have!mulighed!for!læring!og!udvikling!
i!en!eksperimenterende!og!aktiv!handlende!situation!(Broström!&!Hansen,!2006).!!!
ÅBENHED!OG!KOMMUNIKATION!!
Ift.!til!at!forstå!et!andet!menneske,!taler!forsker!Berit!Bae!om!åbenhed.!Dette!indebærer!
eksempelvis,!at!pædagogen!”må!stille!sig!åben!for!det”,!som!barnet!interesserer!sig!for.!
Åbenheden! er! vigtig,! idet! barnet! kommer! tættere! på! pædagogen;! dog! kan! denne!
åbenhed! ødelægges.! Hvis! pædagogen! begynder! at! stille! spørgsmål! til,! vurdere! eller!
definere!det,!som!barnet!laver,!kan!det!virke!som!en!slags!kontrol.!Dette!kan!medføre,!at!
barnet! ikke! føler! sig! ”forstået! ud! fra! egne! præmisser! og! lukker! af! for! den! videre!
kommunikation”.! På! samme! måde,! er! det! begrænset,! hvad! pædagogen! selv! vil! komme!
frem! med! og! en! kontrollerende! væremåde! medvirker! derfor! til! et! skærpet! samspil!
mellem!pædagog!og!barn.!Kontrollerende!væremåder!medvirker!altså!for!begge!parter!
til!en!lukkethed,!og!kommunikationens!udbytte!vil!derfor!blive!begrænset!mellem!dem.!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
20!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
Det!er!derfor!vigtigt,!at!pædagogen!deler!kontrollen!med!barnet.!Dette!kan!eksempelvis!
være!i!form!af!at!stille!åbne!og!undrende!spørgsmål,!så!barnet!selv!herudfra!kan!svare!
og! derfor! vælge,! hvilken! retning! samtalen! og! samspillet! skal! tage.! Barnet! kan! have! én!
form!for!associationer!til!en!oplevelse,!mens!pædagogen!kan!have!helt!andre!tankerne.!
Ved!den!åbne!og!undrende!kommunikation!er!der!plads!til!begge!parters!perspektiv!og!
pædagogen!kan!tale!om!sine!associationer,!når!de!har!talt!om!barnets.!Herved!vil!barnet!
også! være! mere! åben! overfor,! hvad! pædagogen! har! at! sige,! idet! barnet! har! følt! sig!
imødekommet!og!hørt!ift.!sin!oplevelse.!!
Pædagogens! fokus! i! kommunikationen! bliver! altså! afgørende! for! barnets!
oplevelse.!Hvis!fokusset!eksempelvis!bliver!lagt!på!at!teste!bestemte!kundskaber,!og!der!
derfor! spørges! med! henblik! på! nogle! bestemte! svar,! kan! barnet! stå! tilbage! med! en!
følelse! af! ikke! at! slå! til.! Pædagogens! har! i! sin! praksis! en! socialiserende! opgave,! hvor!
institutionen!har!sat!sig!en!række!mål.!Det!er!her!vigtigt,!at!pædagogen!formår!at!skelne!
mellem! de! langsigtede! mål,! og! hvordan! man! i! hverdagen! forholder! sig! til! herMogMnuM
situationer!hos!barnet.!En!god!måde!at!forblive!åben!over!for!børn!både!i!børnehaven!og!
skolen! er,! at! man! aktivt! forholder! sig! til! børns! leg.! Dette! kan! bl.a.! gøres! ved,! at!
pædagogen! aktivt! forholder! sig! til! og! deltager! i! børnenes! leg! på! deres! initiativ! og!
præmisser!(Bae,!1996).!!
TRIVSEL!OG!MENTAL!SUNDHED!
I! forlængelse! heraf,! er! kommunikationen! central! ift.! at! skabe! trivsel! for! den! enkelte.!
Trivsel!er!et!udtryk!for!at!have!det!godt!og!giver!følelsen!af!overskud!og!glæden!ved!at!
være!sammen!med!andre.!Trivsel!skabes!i!erfaringer!gennem!mødet!med!omgivelserne!
og! er! dermed! ikke! udelukkende! bestemt! af! mennesket! selv.! Trivsel! produceres! altså!
socialt,!i!fællesskabet!og!af!fællesskaber,!hvor!ens!alter!ego,!hvordan!man!ser!ud!i!andres!
øjne,! har! en! særlig! betydning.! Gode! relationer! og! venner! som! accepterer! ens!
tilstedeværelse! ved! at! være! lyttende,! nærværende! og! interesseret,! har! betydning! for!
barnets! mentale! sundhed.! Mental! sundhed! består! både! af! en! psykisk! og! en! social!
dimension,! hvor! det! psykiske! udgør! tanker,! følelser! og! vilje,! imens! det! sociale! udgør!
kommunikation!med!andre.!Den!sociale!dimension!er!vigtig!i!barnets!dannelsesproces,!
idet! den! har! betydning! for,! hvordan! barnet! ser! og! oplever! sig! set! i! forskellige! sociale!
sammenhænge.!Mental!sundhed!hos!mennesket!har!hertil!to!lige!vigtige!størrelser.!Først!
det,! at! mennesket! har! et! positivt! selvbillede! eller! selvopfattelse,! for! dernæst! at! få!
mulighed! for! at! deltage! i! meningsfulde! fællesskaber.! Her! kan! der! indfries! en! form! for!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
21!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
social!anerkendelse!fra!de!andre,!som!deltager!i!fællesskabet.!Der!kan!være!risiko!for!et!
negativt!selvbillede,!hvis!barnet!ikke!kan!genkende!sig!selv!i!det!miljø,!det!er!i!(Wistoft,!
2012).!!
OMSORG!!
!
Omsorg!handler!om!en!opmærksomhed,!som!er!rettet!mod!et!andet!menneske.!Det,!at!
drage!omsorg!for!et!andet!menneske!er!at!gøre!noget!aktivt,!ved!at!handle!på!tanken!om!
at! opfylde! den! andens! behov! uden! at! forvente! noget! gengældt.! Der! er! her! tale! om! en!
tredeling! i! omsorgen:! at! tænke,! føle! og! handle! (Broström! &! Hansen,! 2006).! Omsorg!
indebærer!altså!en!afhængig!relation!med!en!uegennyttig!gensidighed.!Omsorgsyderen!
sørger! her! for! den! anden! uden! at! forvente! at! få! noget! til! gengæld! (Martinsen,! 1981;!
Broström!&!Hansen,!2006).!Begrebet!omsorg!indeholder!en!følelsesmæssig!dimension,!
da! omsorg! betyder! at! bekymre! sig! og! at! bryde! sig! om.! I! voksenMbarn! relationen! er! det!
vigtigt,!at!den!voksne!har!en!empatisk!og!anerkendende!indstilling!til!barnet!(Broström!
&! Hansen,! 2006).! Kvaliteten! af! barnMvoksen! relationen! er! af! afgørende! betydning! for,!
hvorvidt! barnet! trives,! lærer! og! udvikler! sig! ! (Martinsen,! 1981;! Broström! &! Hansen,!
2006).!Der!skelnes!mellem!behovsomsorg,!hvor!barnet!får!dækket!sine!grundlæggende!
behov! så! som! at! blive! set! og! hørt! af! den! voksne.! En! udviklingsomsorg,! hvor! barnet!
gennem! tilrettelagte! udfordringer! fra! den! voksne! har! mulighed! for! at! lære! noget! og!
dermed! udvikle! sig.! Til! sidst! er! der! en! opdragelsesomsorg,! hvor! den! voksne! gennem!
støtte!giver!barnet!forudsætninger!for!at!blive!selvstændig,!hvormed!det!kan!styre!sine!
erfarede!færdigheder,!viden,!normer!og!handlemåder!(Broström!&!Hansen,!2006).!!
KVAS!MODELLEN!!
Professor,!Jan!Tønnesvang,!har!udarbejdet!KvaSMmodellen,!som!kan!indfange!forskellige!
perspektiver! på! mennesket,! hvorfra! det! er! muligt! at! arbejde! med! dannelse! på! en!
systematiserende!måde,!både!ift.!undervisning!og!pædagogiske!aktiviteter!med!børn!og!
unge.! KvaS! står! for! kvalificeret( selvbestemmelse! og! indeholder! derfor! en! slags!
dobbelthed.! På! den! ene! side! menes! der,! at! vi! som! mennesker! har! til! opgave! at! blive!
kvalificeret! til! at! fungere! i! kompleksiteten! af! den! teknologi,! der! karakteriserer! det!
tidssvarende!samfund!og!dets!omgivelser.!På!den!anden!side!har!vi!som!mennesker!til!
opgave! at! udvikle! selvbestemmelse,! så! vi! på! baggrund! heraf! kan! deltage! som!
medbestemmende! i! en! skabelse! af! ”grundlaget! for! en! meningsfuld! eksistens! og!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
22!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
sameksistens”! forbundet! til! det! tidssvarende! samfund! og! dets! omgivelser.! Der! skelnes!
yderligere! mellem! en! indadrettethed! og! en! udadrettethed! i! modellen,! og! der! er! derfor!
tale! om! endnu! en! dobbelthed! i! KvaSMbegrebet.! Forholdet! mellem! disse! fremgår,! når!
mennesket!i!sin!udadrettede!realisering!af!tilværelsen!handler!på!baggrund!af!sin!viden!
og! er! i! forbindelse! med! sin! indadrettede! person,! som! er! i! overensstemmelse! med! sig!
selv.! Dette! forhold! udspiller! sig! i! et! spændingsfelt! mellem! tilværelseskompetencerne! i!
modellen!(Tønnesvang,!2015).!
!
KVAS8MODELLEN!FOR!KVALIFICERET!SELVBESTEMMELSE!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
(Tønnesvang,(2015)(side(157(
!
DE!FIRE!TILVÆRELSESKOMPETENCER!!
Modellen! indeholder! fire! grundlæggende! tilværelseskompetencer,! som! det! enkelte!
menneske! retter! sig! imod! og! skal! udvikle! for! at! kunne! virkeliggøre! sin! tilværelse! i! et!
spændingsfelt! mellem! sig! selv! og! sine! omgivelser,! både! i! relationer,! kultur! og!
samfundets! forventninger! (Tønnesvang,! 2002;! 2015).! Med! tilværelseskompetencer!
menes! der! altså! måden! hvorpå,! man! i! relationen! til! andre! mennesker! realiserer! sin!
tilværelse.! Det! handler! derfor! ikke! kun! om! kompetence! med! nytte! og! færdigheder! ift.!
samfundet,! men! også! om,! at! skabe! og! håndtere! livets! tilværelse! som! helhed.!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
23!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
Tilværelseskompetencerne! nærmer! sig! derfor! en! dannelsestænkning.! Tønnesvang!
understreger!dog,!at!de!fire!tilværelseskompetencer!ikke!udgør!dannelse!i!sig!selv,!idet!
han!ser!kompetencer!som!de!kapaciteter!mennesket!har!mulighed!for!at!sætte!i!spil!ift.!
verden.! Derimod! handler! dannelse! om! måden! hvorpå! mennesket! udøver! sin!
dømmekraft!og!træffer!valg!ud!fra!sine!kompetencer.!Tønnesvang!indkredser!altså!med!
KvaSMbegrebet!nogle!grundkompetencer!som!forudsætningen!for,!at!dannelse!kan!finde!
sted.!!(Tønnesvang,!2015).!!
(
Øverst! i! modellen,! finder! vi! de! udadrettede! tilværelsesrealiseringer,! teknikalitet! og!
socialitet,!som!er!bestemt!af!kulturen!og!den!tid!mennesket!vokser!op!i.!Ved!teknikalitet(
er! der! henblik! på! kvalificering! og! det,! at! lære! noget! bestemt.! Der! skelnes! mellem! en!
handleside(og!en!vidensside,!hvor!det!handler!om,!hvordan!mennesket!håndterer!ting!på!
baggrund! af! sin! viden! omkring,! hvad! tingene! er,! og! hvordan! de! skal! håndteres.!
Teknikalitet! handler! altså! om! de! kompetencer,! der! skal! til,! ”for! at! håndtere!
tingsverdenen”! og! de! kvalifikationer! mennesket! skal! tilegne! sig! for! at! fungere! i! den!
kompleksitet,! som! verden! rummer.! Ved! socialitet! skelnes! der! ligeledes! mellem! en!
handleside!og!en!vidensside,!hvori!der!ligger!det,!at!have!en!viden!om,!hvad!vi!er!en!del!af!
socialt!og!herudfra!kunne!handle!med!ens!selvbestemmelse.!Socialitet(bygger!på,!at!det!
enkelte! menneske! skal! arbejde! på! at! udvikle! selvbestemmelse! for! derved! at! kunne! få!
adgang!til!medbestemmelse!i!det!samfund,!det!er!en!del!af.!Socialitet!indebærer!altså!de!
kompetencer! og! færdigheder,! der! er! nødvendige! for! at! kunne! bidrage! til! og! deltage! i!
”udviklingen!af!kulturelleM!og!sociale!processer”.!Der!er!i!denne!tilværelseskompetence!
henblik!på!det,!at!lære!sammen!med!andre!(Tønnesvang,!2015).!
Nederst! i! modellen! ligger! de! indadrettede! tilværelsesrealiseringer:! refleksivitet(
og! sensitivitet.! Ved! refleksivitet! skelnes! der! mellem! en! vidensside! og! en! værensside,!
hvilket!indebærer,!hvordan!vi!reflekterer!over!det,!vi!ved,!for!derved!at!få!et!perspektiv!
på! livet.! Refleksivitet( rummer! derfor! mange! måder! at! lære! på.! Der! ligger! også! det,! at!
kunne! vurdere! og! ændre! ens! læringsstrategier! med! det! formål,! at! mestre! nye!
udfordringer! og! opgaver,! hvorudfra! mennesket! kan! finde! relevans! og! mening.! Der! er!
henblik! på! kvalificeringen! i! denne! tilværelseskompetence.! Til! sidst! er! sensitivitet,! hvor!
der! er! henblik! på! selvbestemmelse.! Der! skelnes! ligeledes! mellem! en! vidensside! og! en!
værensside,! hvori! der! ligger! det,! at! have! en! viden! om! sine! følelser,! interesser! og!
motivation,!for!her!at!være!i!kontakt!med!sin!egen!krop!og!være!i!stand!til!at!regulere!
sine!følelser.!!Ved!sensitivitet!ligger!der!lysten!til!at!lære!(ibid.).!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
24!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
Den! vekslen,! der! udspiller! sig! mellem! væren,! viden! og! handlen,! samles! i! en!
bevægelsesdynamik!mellem!selvopsamling!og!engagement.!I!engagement!ligger!der!det,!
at!’rejse!ud’!og!gå!på!opdagelse!i!verden,!hvor!mennesket!ved!at!engagere!sig!i!noget,!kan!
drage! sig! erfaringer.! I! selvopsamling! kommer! mennesket! ’hjem! igen’! og! kan! her!
bearbejde! og! integrere! sine! indsamlede! erfaringer! sammen! med! det,! som! mennesket!
allerede!ved!om!sig!selv!og!verden,!samt!den!person!det!er!(ibid.).!!!
I! hver! af! de! fire! tilværelseskompetencer! ligger! der! tre! dimensioner,! som! på!
forskellige! niveauer! henvender! sig! til! en! bestemt! tidsperiode! i! livet.! Tønnesvang!
pointerer!yderligere,!at!hvis!pædagogen!ikke!har!forståelse!for,!at!niveauerne!er!noget!i!
sig! selv! og! blot! en! forberedelse! til! det! næste! niveau,! risikerer! pædagogen! at! svigte! sin!
dannelsesopgave.! Pædagogen! skal! derfor! have! respekt! for! det! niveau,! som! barnet!
befinder! sig! på! og! ”de! livsopgaver,! der! hører! til! det! udviklingstrin”! (ibid.).! Idet! vores!
fokus! er! børn! i! alderen! 5M7! år,! vil! vi! uddybe! det! første! grundniveau,! basal(
tilværelsesnavigation,!som!omfatter!førskoleperioden!og!de!inderste!grunddimensioner.!!
BASAL!TILVÆRELSESNAVIGATION!
Basal(tilværelsesnavigation!udgør!det!første!niveau!af!fire!og!omfatter!førskoleperioden.!
Niveauet! handler! grundlæggende! om,! at! udvikle! en! basal! tillid! til! verden! og! en! basal!
tiltro!til!sig!selv.!Herudfra!kan!barnet!navigere!i!sin!tilværelse.!Disse!basale!kapaciteter!
udvikles! i! interaktionen! med! jævnaldrende! andre! og! anerkendende! større! børn! eller!
andre! voksne.! Yderligere! indebærer! niveauet,! at! barnet! drager! erfaringer! og! herudfra!
lærer! at! blive! selvhjulpen.! Barnet! lærer! ligeledes! at! regulere! sine! følelser! og! sin!
opfattelse! af! andre.! Herudover! ligger! der! det,! at! kunne! bruge! sproget! i! sin!
kommunikation! med! andre! samt! ”deltage! i! strukturerede! og! ustrukturerede! sociale!
sammenhænge”.!
En!
grundlæggende!
forudsætning!
for!
mennesket!
i!
basal(
tilværelsesnavigation! er,! at! det! kan! fungere! som! menneske! blandt! andre.! Basal(
tilværelsesnavigation! signalerer! med! endelsen! navigation,! at! førskolepædagogikken!
”ikke! skal! underlægges! den! samme! form! for! kompetencelogik”,! som! er! aktuelt! på! det!
næste! niveau,! der! udspiller! sig! i! grundskolen:! almen( tilværelseskompetence.! Dernæst!
kommer! niveau! tre,! som! er! specificeret(tilværelseskompetence,! hvorefter! niveau! fire! er!
integral(tilværelsesrealisering((Tønnesvang,!2015).!!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
25!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
!
DE!TOLV!DIMENSIONER!I!KVAS8MODELLEN!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
(Tønnesvang,(2015)(side(163(
DE!INDERSTE!DIMENSIONER!!
Ved! basal( tilværelsesnavigation! er! de! indre! dimensioner! mere! fremtrædende! end! de!
ydre,!og!det!er!derfor!dem!vi!koncentrerer!os!om!og!uddyber!i!det!følgende.!
Ved! teknikalitet( er! den! inderste! dimension! færdighedsviden@kunnen.! Heri! ligger!
der!det,!at!have!en!viden!omkring!noget!og!at!kunne!noget!med!sin!viden.!Ved!socialitet(
koncentrerer!den!inderste!dimension!sig!om!deltagelse,!som!indebærer!det,!at!deltage!i!
fællesskaber! og! relationer! både! ”i! strukturerede! og! ustrukturerede! sammenhænge”.!
Deltagelse!handler!om,!hvordan!mennesket!kan!tilpasse!sig!ift.!sociale!koder,!for!derfor!
at!deltage!i!sociale!sammenhænge.!Ved!refleksivitet!er!den!inderste!dimension!omtanke,!
som!omfatter!det,!at!kunne!tage!andres!perspektiv!og!have!en!opmærksomhed!omkring,!
hvilke! konsekvenser! ens! handlinger! kan! have! for! andre! og! ikke! kun! én! selv.! Ved!
sensitivitet(udgør!selvkontakt!den!inderste!dimension!og!handler!om!at!kunne!rumme!og!
være! i! kontakt! med! sig! selv.! Hertil! handler! det! om,! hvordan! man! har! det! med! dette.!
Selvkontakt( omfatter! på! samme! måde! følsomheden! overfor! mavefornemmelser,! såvel!
positive!som!negative!impulser,!og!handler!derfor!også!om!måden,!man!håndterer!disse!
fornemmelser!på!(Tønnesvang,!2015).!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
26!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
ET!MULIGT!POTENTIALE!
KvaSMmodellen!kan!være!et!muligt!potentiale!ift.,!hvordan!der!kan!tænkes!i!praksis,!men!
også! praksis! i! det! hele! taget,! idet! den! muliggør! både! fagligt! og! tværfagligt! samarbejde!
omkring!barnet!på!tværs!af!forskellige!dannelsesM!og!uddannelseskontekster.!Herudover!
åbner! modellen! muligheden! for! drøftelser! omkring! de! udfordringer,! som! kan! opstå! i!
forbindelse!med!den!dannelsesopgave!pædagogen!har!ift.!barnet!(Tønnesvang,!2015).!
EMPIRI!
VALG!OG!BESKRIVELSE!AF!INSTITUTION!!
Vi! har! valgt! at! indsamle! empiri! i! børnehaven! Ajstrup! Gamle! Skole,! idet! vi! har! et! godt!
kendskab!til!og!erfaringer!med!institutionen.!Vi!har!tidligere!været!i!institutionen!for!at!
indsamle!empiri!i!forbindelse!med!vores!DKK!projekt,!”Kultur!i!natur!og!by”.!I!projektet!
sammenlignede!vi!en!institution!i!Aarhus!C!med!Ajstrup.!Vi!blev!her!opmærksomme!på,!
at! institutionen! praktiserer! en! pædagogik,! som! udskiller! sig! fra! mængden.! Denne!
smagsprøve!på!Ajstrup!gjorde,!at!den!ene!af!os!søgte!og!fik!sin!tredje!praktik!derude.!Vi!
har! derfor! en! solid! baggrundsviden! omkring! institutionen! i! forbindelse! med!
empiriindsamlingen! i! vores! bachelorprojekt.! Vi! har! besøgt! Ajstrup! to! gange,! som! var!
med!udgangspunkt!i!vores!valgte!metode.!!
!
Ajstrup! huser! 120! børn,! hvoraf! størstedelen! af! dem! kommer! fra! Aarhus! midtby! og!
transporteres! med! bus! fra! mødestedet! på! Tolbodgade! hver! morgen.! Institutionen! er!
ikke! stueopdelt,! og! børnene! er! derfor! på! tværs! af! alder! inddelt! i! forskellige! grupper,!
hvortil!der!er!knyttet!primærpædagoger.!Grupperne!har!som!sådan!ikke!nogen!funktion!
for!børnene,!det!er!blot!tænkt!som!en!struktur!for!pædagogerne.!Herved!ses!alle!og!der!
er! forudsætninger! for! et! forældresamarbejde! omkring! det! enkelte! barn.! Ajstrups!
pædagoger!og!medhjælpere!er!inddelt!i!aktivitetshold!og!omsorgshold.!Målet!med!dette!
er,!at!der,!ud!fra!de!allerede!eksisterende!fysiske!muligheder,!skabes!en!kontinuitet!og!
dermed! gode! pædagogiske! rammer! samt! en! kultur! om! det,! at! være! sammen.!
Institutionen! stræber! efter! at! skabe! rum! til! fordybelse! ved! at! udnytte! deres!
indendørsfaciliteter! på! en! givtig! måde! samt! optimere! muligheden! for! længerevarende!
udendørsaktiviteter.!Eftersom!det!er!pædagogernes!tid,!der!er!struktureret!i!hverdagen,!
kan!det!være!med!til!at!skabe!nærvær!i!forskellige!aktiviteter!eller!omsorgsopgaver!og!
på! samme! måde! minimere! uvisheden! om,! hvor! pædagogen! den! pågældende! dag! skal!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
27!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
være.! Dette! skaber! ifølge! institutionen! mere! tryghed! for! børnene,! eftersom! der! er!
tydelige! rammer! omkring! indeM! og! udekulturen.! Pædagoger! og! medhjælpere! veksler!
mellem!aktivitetsholdet!og!omsorgsholdet!fra!uge!til!uge!(bilag!3).!!
!
Ajstrup!ser!tiden!i!børnehaven!som!en!”selvstændig!periode!i!barnets!liv”.!Institutionen!
”værner!om!barnets!ret!til!barndom!og!betragter!ikke!årene!i!børnehaven!som!værende!
forstadiet! til! skolelivet,! men! et! vigtigt! udviklingsrum! i! den! proces! det! er,! at! skabe!
helhed!i!barnets!liv!i!forhold!til!at!kunne!eksistere,!fungere!og!udvikle!sig!selv!og!de!til!
enhver!tid!givne!fællesskaber!og!samfund”.!Her!får!sammensætningen!af!børnegruppen!
og!personalet!indflydelse!på,!hvad!der!fokuseres!på!ift.!barnets!udvikling.!Institutionen!
ser!barnet!som!et!unikt!og!helt!menneske,!hvor!intellekt,!følelser,!sociale!og!kropslige!
færdigheder! spiller! sammen.! Her! er! det! pædagogens! rolle! at! ”yde! omsorg! og! skabe!
muligheder! for! udfoldelse”.! Ajstrup! anser! ikke! børn! som! værende! en! homogen! flok,!
men!som!nogle!der!både!har!brug!for!at!indgå!i!sociale!fællesskaber!og!hver!for!sig!kan!
fordybe! sig! i! forskellige! interesser.! Institutionen! anser! det! som! én! af! deres! mange!
opgaver,! at! udvikle! barnets! rummelighed! og! evne! til! samspil.! Ajstrup! anser! ift.! leg! og!
læring,!legen!som!det!primære!og!læringen!som!det!sekundære!i!børnehaven!(bilag!4).!!
Ajstrup! forsøger! i! dagligdagen! at! ”undgå! afbrydelser! og! meningsløs! strukturering”.( Ift.!
frokostmåltidet! er! det! vigtigt! for! institutionen,! at! børnene! ikke! skal! afbryde! deres! leg!
eller! aktiviteter! for! at! spise! på! et! tidspunkt,! der! passer! pædagogerne.! Ajstrup! mener!
derimod,!at!børnene!kan!spise!på!det!tidspunkt,!der!passer!ind!i!deres!rytme.!Der!er!dog!
en!grænse!der!siger,!at!børnene!kan!få!frokost!i!tidsrummet!11M13.!Måltidet!kan!således!
virke!som!en!pause!i!legen!for!børnene,!hvor!institutionen!lægger!vægt!på,!at!børnene!
kan!”fastholde!de!relationer!de!befinder!sig!i”,!eksempelvis!ved!at!sætte!sig!ned!og!spise!
sammen! med! dem,! som! de! lige! er! i! gang! med! at! lege! med.! Institutionen! tillægger! det!
daglige!samvær!omkring!måltiderne!stor!betydning!og!ser!det!som!en!naturlig!pause!i!
legen!og!aktiviteterne:!”en!tid!til!at!tale!sammen,!for!vi!voksne,!en!tid!til!at!have!nærhed!
med! alle! børn”.! Der! arbejdes! i! institutionen! med! at! ”fastholde! en! god! kultur! omkring!
måltidet”!(bilag!5).!Vi!vil!derfor!se!nærmere!på,!hvordan!spisesituationen!udspiller!sig!i!
praksis.!!
!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
28!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
VALG!OG!BESKRIVELSE!AF!METODE:!DAGBOGSMETODEN!!
Vi! har! valgt! at! bruge! dagbogsmetoden,! da! vi! ser! den! som! særligt! brugbar! ift.! at! belyse!
vores! emne! med! et! konkret! fokus.! Metoden! gør! det! muligt! for! os! at! fremhæve! det,! vi!
oplever! i! institutionen! som! helhed! og! derved! få! konteksten! samt! rammen! heromkring!
beskrevet! i! en! virkelighedsnær! form.! Vi! har! på! samme! måde! gjort! os! overvejelser! ift.!
etik,! idet! vi! ikke! ’udstiller’! nogen! og! derfor! bliver! børn! og! pædagoger! gjort! anonyme.!
Metoden! giver! os! muligheden! for,! at! inddrage! tidligere! gjorte! observationer,! og! idet! vi!
har! et! kendskab! til! institutionen! på! forhånd,! kan! vi! blive! endnu! skarpere! på! det,! vi!
allerede!ved.!!
!
Dagbogsmetoden!”er!et!redskab!til!at!indsamle!primær!data”!og!udmønter!sig!i!form!af!
regelmæssig!registrering!med!et!bestemt!fokus!over!en!bestemt!tidsperiode.!Her!vil!én!
dag! typisk! være! én! tidsenhed,! men! den! kan! også! suppleres! med! andre! tidsenheder!
inden! for! samme! fokusområde.! Dagbogsmetoden! ”kan! anvendes! struktureret! eller!
ustruktureret”.! Ved! den! strukturerede! metode! har! dagbogsføreren! på! forhånd! valgt,!
hvad!der!skal!kigges!på!og!registreres.!Ved!den!ustrukturerede!metode!er!intet!fastlagt!
og! det,! der! skal! beskrives,! vælges! og! registreres! løbende.! Dagbogsmetoden! giver! bl.a.!
mulighed!for!at!beskrive!hændelser!og!handlinger.!Det!er!her!dagbogsførerens!opgave!at!
beskrive! rammen,! som! hændelsen! og! handlingerne! udspiller! sig! i.! Dagbogsmetoden!
giver! mulighed! for! at! indfange! både! indre! og! ydre! forhold,! og! herved! kan! samspillet!
mellem! person! og! omgivelser! fremgå.! Metoden! kan! yderligere! bruges! som! en!
valideringsmetode,! der! kan! styrke! observationer! indenfor! det! givne! fokusområde!
(Launsø! et! al,! 2011).! Vi! har! valgt! at! anvende! den! strukturerede! metode,! idet! vi! har! et!
konkret!fokus!i!form!af!spisesituationen.!Dette!har!vi!udført!i!praksis!ved!at!sætte!os!i!
nærheden!af!spisesituationen!og!observere!med!et!særligt!fokus!på!de!børn,!som!fik!at!
vide,! at! der! ikke! var! plads! ved! bordet.! Hertil! beskriver! vi! også,! hvad! der! sker! i!
mellemtiden!indtil!det!ventende!barn!får!plads.!(
DAGBOG!FRA!AJSTRUP!GAMLE!SKOLE!
Vi! ankommer! til! børnehaven! Ajstrup! Gamle! Skole! klokken! 10.40,! lige! inden! spisetid!
(klokken!11.00).!Børnene!og!pædagogerne!har!regntøj!og!gummistøvler!på.!Det!har!lige!
regnet,!og!der!er!store!vandpytter.!Størstedelen!af!børnene!opholder!sig!udenfor!i!den!
asfalterede!skolegård.!En!bålplads!udgør!skolegårdens!midtpunkt!og!den!er!omgivet!af!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
29!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
træstubbe,!lange!stammer!og!store!sten.!Nogle!børn!står!og!hakker!i!træstubbene!med!
deres!skovle,!imens!andre!børn!sidder!ovenpå!de!store!sten!og!balancerer!på!de!lange!
stammer.! Tæt! på! bålpladsen! er! der! en! asfalteret! fodboldbane,! hvor! en! gruppe! børn!
spiller!fodbold!med!en!voksen,!og!i!det!fjerneste!hjørne!er!der!et!gyngestativ!omgivet!af!
træer!og!græs.!Rundt!omkring!det!asfalterede!område!er!der!en!kørebane,!som!mange!af!
børnene! benytter! til! at! køre! rundt! på! mooncars,! løbehjul! og! cykler.! Den! gamle!
skolebygning!afgrænser!skolegården!fra!det!grønne!bagvedliggende!område.!For!enden!
af!bygningen!er!der!dog!en!stor!åbning!til!det!grønne!område.!Børnene!har!fået!at!vide,!
at! de! skal! være! i! skolegården! i! dag.! Klokken! nærmer! sig! 11.00! og! tre! pædagoger!
kommer! ud! med! en! kurv! hver.! De! krydser! legepladsen! og! sætter! sig! hen! til!
bordebænkesættene,!hvoraf!to!af!bordene!står!under!halvtaget!af!det!gamle!cykelskur.!
Det!tredje!bord!står!under!et!mindre!halvtag,!som!er!bygget!sammen!med!cykelskuret.!
Der!er!plads!til!1!pædagog!og!8!børn!ved!bordene.!Nogle!børn!begynder!at!nærme!sig!
bordene.! Pædagogen! lægger! dugen! på! og! stiller! kurvens! indhold! på! bordet:!
porcelænstallerkener,!glas!og!bestik.!Børnene!begynder!at!sætte!sig!ved!bordene,!og!når!
der! ikke! er! flere! pladser,! må! tilkommende! børn! vente! på,! at! det! bliver! deres! tur! til! at!
spise.!Vi!sætter!os!i!nærheden!af!bordene,!så!vi!kan!se,!hvad!der!sker!og!høre,!hvad!der!
bliver!sagt.!Der!sker!mange!ting!på!én!gang,!og!vi!fokuserer!derfor!først!og!fremmest!på,!
hvordan!de!pågældende!børn!reagerer!på!at!der!ikke!er!plads!ved!bordet!og!derfor!også!
det,!at!skulle!vente.!
SPISESITUATION!1!!
Tre! børn! (5! år)! går! hen! til! et! bord! og! spørger! pædagogen! om! der! plads.! Pædagogen!
siger,!at!der!er!én!plads!ved!bordet.!De!tre!børn!går!ud!på!legepladsen,!og!et!andet!barn!
får!den!tomme!plads.!Lidt!senere!kommer!der!endnu!et!barn!(A)!og!spørger,!om!der!er!
plads;!barnet!er!5,3!år.!Pædagogen!siger,!at!der!ikke!er!plads!og!A!spørger,!om!det!gerne!
må!vente.!Det!må!A!gerne.!A!begynder!at!synge!”jeg!venter,!jeg!venter,!jeg!venter”.!Imens!
spiser! de! andre! børn! videre! og! efter! lidt! tid,! mangler! der! mere! mad.! Et! af! de! spisende!
børn! spørger! pædagogen,! om! det! må! hente! flere! frikadeller.! Pædagogen! siger! ja,! og!
barnet!går!ind!for!at!hente!frikadeller.!Et!andet!barn!følger!med.!Der!er!nu!flere!børn,!der!
står!og!venter!bagved!A.!Pædagogen!siger!til!de!ventende!børn,!at!de!gerne!må!gå!ud!og!
lege,!og!at!der!nok!skal!blive!sagt!til,!når!der!er!plads.!A!og!de!andre!børn!løber!sammen!
ud!på!legepladsen.!!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
30!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
SPISESITUATION!2!
Barn! (B)! går! hen! til! et! bord! og! spørger,! om! der! er! plads;! barnet! er! 5,2! år.! Pædagogen!
siger,!at!der!lige!om!lidt!er!plads.!B!går!hen!til!det!næste!bord!og!spørger!om,!hvor!der!er!
plads.! Pædagogen! siger,! at! der! ikke! er! plads! lige! nu.! B! bliver! hængende.! Et! barn,! som!
spiser!ved!bordet!rører!ved!B!og!griner.!Et!andet!barn!gør!det!samme.!B!smiler!og!leger!
med.!Et!tredje!barn!vender!sig!om!til!B.!Pædagogen!siger!til!B,!at!det!kan!være,!at!der!er!
en!plads!ved!det!tredje!bord!under!det!lille!halvtag,!som!der!spises!ved.!B!bliver!stående!
og!spørger,!om!der!er!plads.!Pædagogen!siger,!at!der!ikke!er!plads!lige!nu.!B!går!væk!fra!
bordet! og! ud! på! legepladsen.! Et! barn! (4,7! år)! kommer! hen! til! bordet.! Barnet! viser! sin!
finger!til!pædagogen!og!siger,!at!det!har!slået!sin!finger.!Der!er!en!rift!på!fingerspidsen,!
og! det! bløder! lidt.! Pædagogen! vasker! barnets! finger! med! noget! vand! fra! vandkanden,!
tørrer! den! af! med! noget! køkkenrulle! og! siger,! at! barnet! kan! gå! indenfor! og! få! noget!
plaster!på!ved!elefantgangen.!Barnet!tøver!lidt,!men!begynder!så!småt!at!køre!hen!mod!
børnehavens! entré! på! sin! løbecykel.! Barnet! møder! en! pædagog! i! døren,! hun! viser! sin!
finger,!og!de!går!indenfor.!B!kommer!efter!kort!tid!tilbage!til!bordet.!B!går!lidt!frem!og!
tilbage!mellem!de!to!borde!under!det!store!halvtag.!Herefter!ender!B!ved!det!bord,!hvor!
B! havde! kontakt! med! nogle! af! de! spisende! børn.! Det! tredje! barn! fra! før! tilbyder! B! et!
stykke!rugbrød,!som!barnet!alligevel!vil!smide!ud.!B!takker!nej.!Det!tredje!barn!smider!
rugbrødet!ud!og!lægger!sit!brugte!glas!og!tallerken!i!den!tomme!kurv.!B!får!nu!plads!ved!
bordet,!får!en!tallerken!og!begynder!at!tage!mad.!
EN! ANALYSE! AF! HVORDAN! DANNELSE! UDSPILLER! SIG! I! DEN!
PÆDAGOGISKE!PRAKSIS!!
!
Vi! har! valgt! at! analysere! uddrag! af! ’det! skrevne’! fra! institutionens! side,! suppleret! med!
vores! dagbog! fra! Ajstrup! Gamle! Skole,! hvor! vi! fremhæver! udvalgte! situationer.! I!
institutionens! ’skrevne’! fremgår! Børn! og! Unges! 9! strategier! samt! de! obligatoriske!
pædagogiske! læreplaner! (bilag! 6).! Dette! har! institutionen! suppleret! med! egne!
værdigrundlag,! og! vi! har! derfor! valgt! at! kigge! nærmere! på! disse! (bilag! 4! og! 5).!
Uddragene! er! markeret! i! kursiv,! for! at! tydeliggøre! hvornår! ’det! skrevne’! fra!
institutionens! side! fremgår! direkte! i! vores! analyse.! Idet! at! institutionens! ’skrevne’! kan!
være! med! til! at! belyse,! hvordan! der! kan! arbejdes! med! ! barnets! dannelse,! ser! vi! dette!
relevant! ift.! vores! problemformulering! omkring! hvordan! pædagogen! kan! arbejde! med!
barnets!dannelse.!!(
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
31!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
NATUREN!SOM!OPTIMAL!RAMME!
Nogle(af(de(overordnede(ideer(bag(børnehaven(er(at(få(børnene(ud(i(naturen(og(naturen(
ind(i(børnenes(liv.(Ajstrups!tanker!om!naturen!som!optimal!ramme!for!børnehavebarnets!
udvikling!kan!relateres!til!de!tanker,!som!Rousseau!gjorde!sig!om!barneopdragelsen.!Her!
er!opdragelsen!henlagt!til!omgivelserne!i!naturen,!og!Émile!skulle!hente!sine!erfaringer!
derfra.! Yderligere! bruger! Ajstrup! primært! naturens! materialer! til! at! skabe! rammen!
omkring! barnets! udfoldelse! ift.! leg! med! legetøj! og! legeredskaber.! Igen! kan! dette!
relateres!til!Rousseau,!hvor!naturen,!tingene!og!menneskene!ses!som!de!tre!opdragere.!
Naturen!udgør!altså!en!stor!del!af!opdragelsen!i!Ajstrup.!Klafki!ser!dannelsesprocessen!
hos! barnet! som! mødet! med! kulturen,! det! vokser! op! i.! Her! indeholder! kulturen! det!
dannelsesstof,! som! pædagogen! kan! vælge! at! præsentere! for! barnet.! I! Ajstrup! har! de!
valgt!at!præsentere!naturen,!som!derfor!udgør!en!stor!del!af!det!dannelsesstof,!der!kan!
være!med!til!at!åbne!barnet!for!verden.!Yderligere!kan!barnet!tilegne!sig!en!personlig!
udvikling! i! kulturen,! hvor! de! bagvedliggende! normer! og! værdier! i! institutionen,! som!
b.la.!miljø!og!økologisk!bæredygtighed,!har!indflydelse!på!barnets!dannelsesproces.!Jf.!
vores! afsnit! om! dannelse,! kan! dannelsen! altså! ses! som! et! mål,! der! ikke! nødvendigvis!
indfries,!men!viser!en!retning.!I!Ajstrup!foregår!der!en!masse!aktiviteter!blandt!børnene!
på!en!og!samme!tid.!Jf.!vores!afsnit!om!læring!og!udvikling,!udspiller!den!opslugende!og!
umættelige! læring! sig! i! naturen! som! ramme,! idet! at! barnet! selv! går! på! opdagelse.!
Naturen!indbyder!i!sin!storhed!til!at!blive!udforsket,!og!da!vi!besøgte!institutionen,!så!vi!
børnenes! mange! forskellige! måder! at! bruge! udearealet! på.! Idet! barnet! selv! går! på!
opdagelse,! bringes! dets! sanser! naturligt! i! spil,! og! læringen! tilføres! følelsesmæssige!
aspekter.!Dette!kan!være!afgørende!for,!at!barnet!finder!læringen!meningsfuld.!Det!der!
giver! mening,! vil! barnet! kunne! huske.! Ifølge! Platon! er! det! i! opdragelsen! vigtigt,! at!
barnet! påvirkes! gennem! dets! sanser.! På! samme! måde! så! Rousseau! sanserne,! som!
særligt!vigtige!for!udviklingen!af!menneskets!fornuft.!Jf.!vores!afsnit!omkring!niveauer!
af! identitet,! kan! naturen! i! Ajstrup! fungere! som! en! tavs! ramme! omkring! de! øvrige!
niveauer.! Der! er! derfor! tale! om! det! kollektive! identitetsniveau,! hvor! børnene! har! en!
fælles!reference!ift.!institutionen!og!dens!omgivelser.!!
TILLID!OG!OMSORG!
Ét! af! Ajstrups! værdigrundlag! lyder! således:! tryghed,( tillid( og( omsorg( –( man( skal( have(
omsorg( for( at( føle( sig( tryg( og( tillidsfuld( overfor( sig( selv,( andre( og( omgivelserne.! De!
beskriver!altså!omsorgen!som!en!forudsætning!for,!at!barnet!kan!føle!tryghed!og!tillid.!Jf.!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
32!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
vores! afsnit! omkring! omsorg,! indebærer! omsorg! en! afhængig! relation! med! en!
uegennyttig!gensidighed.!Der!stilles!altså!et!vist!krav!til!pædagogen!om!at!kunne!sørge!
for!en!anden,!uden!at!forvente!noget!til!gengæld.!Omsorgen!udspiller!sig!eksempelvis!i!
spisesituation! 2,! hvor! pædagogen! giver! barnet,! som! har! slået! sin! finger,!
opmærksomhed.! Idet! barnet! sendes! videre! til! pædagogen! indenfor,! kan! barnet! få!
yderligere! opmærksomhed! og! omsorg.! Der! er! forudsætninger! for,! at! barnet! kan! få!
dækket! sit! grundlæggende! behov! i! situationen,! og! der! er! derfor! tale! om! en!
behovsomsorg.!Pædagogen!ved!bordet!tillægger!det,!at!slå!sin!finger,!betydning!i!stedet!
for! at! sende! barnet! ind! med! det! samme.! Herved! udviser! pædagogen! en! empatisk! og!
anerkendende! indstilling! til! barnet.! Dette! kan! have! indflydelse! på! kvaliteten! af! barnM
voksen!relationen!og!har!derfor!betydning!for,!hvorvidt!barnet!trives,!lærer!og!udvikler!
sig.!Jf.!vores!afsnit!omkring!dannelse,!er!denne!omsorg!en!del!af!barnets!almendannelse,!
hvorunder! udvikling! af! evnen! til! empati! også! ligger.! Jf.! vores! afsnit! omkring! social!
kompetence,! har! pædagogens! omsorg! ligeledes! betydning! for! barnets! social!
kompetence,!idet!den!bl.a.!også!indebærer!evnen!til!empati,!samt!hvordan!det!herudfra!
kan!handle.!Tillid,!som!er!en!del!af!institutionens!værdigrundlag,!udspiller!sig!i!form!af,!
at! børnene! på! den! pågældende! dag! har! fået! at! vide,! at! de! skal! være! i! skolegården.! Jf.!
vores! afsnit! omkring! barnets! naturlige! udvikling,! har! pædagogerne! taget! højde! for!
denne!idet!at!der!ikke!var!noget!hegn!eller!nogen!kontrol.!Herved!udviser!pædagogerne!
tillid! til,! at! børnene! i! deres! udvikling! har! evnen! til! at! kunne! følge! en! sådan! besked! –!
også!selvom!pædagogerne!ikke!er!fysisk!til!stede!ved!åbningen!til!det!grønne!område.!
Tilliden!fra!pædagogerne!giver!også!børnene!mere!plads!til!udfoldelse!i!institutionens!
omgivelser.!!
ÅBENHED!
Ajstrup! bygger! på! en( grundtanke( om( åbenhed.! Institutionen! er! derfor! ikke! stueM! eller!
funktionsopdelt,! men! pædagogerne! er! derimod! inddelt! i! primærgrupper,! teams! og!
ansvarsområder.! Jf.! vores! afsnit! omkring! fællesskab,! er! etablering! af! venskaber! blandt!
børn!er!præget!af!lyst!og!er!derved!et!aktivt!valg!af!hinanden.!Institutionens!grundtanke!
om!denne!åbenhed!kan!være!vigtig!og!få!betydning!for,!at!venskaber!blandt!børnene!på!
tværs! af! alder! kan! spire.! Venskabet! er! særligt! vigtig! ift.! udviklingen! af! barnets!
selvbestemmelse!og!selvorganisering,!idet!barnet!i!venskabet!kan!føle!sig!tryg!og!skabe!
sin! egen! verden.! Venskabet! kan! på! samme! måde! hjælpe! barnet! til! at! erfare,! at! det! er!
alene! om! sine! følelser! og! tanker,! men! på! samme! tid! hjælpe! barnet! til! at! overvinde!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
33!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
’ensomheden’!og!dermed!blive!forenet!med!den!verden,!som!barnet!er!adskilt!fra.!Idet!at!
der!er!denne!åbenhed!i!institutionen,!har!barnet!mulighed!for!interaktion!med!mange!
børn!på!tværs!af!alder.!Jf.!vores!afsnit!omkring!identitet,!har!barnet!et!større!potentiale!
for! at! kunne! få! sin! identitet! anerkendt! af! andre.! Dette! kan! få! betydning! for! den!
subjektive!side!af!identiteten,!som!indebærer!barnets!indre!fornemmelse!og!oplevelse!
af!sig!selv!og!derfor!også!den!objektive!side,!som!udgør!det,!der!er!synligt!udadtil.!Når!
barnets!identitet!bliver!anerkendt!af!andre,!påvirker!det!altså!barnets!interaktion!med!
andre.!Jf.!vores!afsnit!omkring!trivsel,!kan!interaktionen!også!have!indflydelse!barnets!
trivsel,! eftersom! den! bl.a.! skabes! i! mødet! og! kommunikationen! med! andre! i!
fællesskabet.! Her! kan! der! også! være! tale! om! Eriksons! identitetsfornemmelse,! hvor!
barnet!har!en!fornemmelse!af,!hvor!i!livet!det!bevæger!sig!hen.!Denne!fornemmelse!kan!
styrkes!i!gruppen!og!præges!af,!hvilke!valg!barnet!træffer,!samt!hvilke!sociale!roller!det!
indtager.!Gennem!refleksionen!kan!barnet!få!en!indre!tiltro!til,!at!det!bliver!anerkendt!
af!de!andre!i!sin!gruppe.!
FÆLLESSKABET!
Jf.! vores! afsnit! omkring! fællesskab,! lever,! lærer! og! udvikler! barnet! sig! i! forskellige!
former! for! sociale! fællesskaber.! Dette! udspiller! sig! bl.a.! i! børnefællesskabet,! hvor!
børnene! er! ressourcer! for! hinandens! læring! og! udvikling.! Her! interagerer! og! skaber!
børnene,! ud! fra! de! muligheder! de! har.! Eksempelvis! udfolder! fællesskabet! sig! i!
skolegården!som!ramme,!idet!at!børnene!den!pågældende!dag!har!fået!at!vide,!at!det!er!
der,!de!skal!opholde!sig.!Alle!børn!har!brug!for!at!være!en!del!af!et!fællesskab,!eftersom!
det!er!her,!det!enkelte!barn!udvikles.!Der!er!gennem!den!enkles!bidrag,!at!fællesskabet!
kan! udvikle! sig! og! tage! form.! Ajstrup! bidrager! med! sin! åbenhed! til! muligheden! for! en!
masse!
forskellige!
størrelser!
af!
fællesskaber.!
Jf.!
vores!
afsnit!
omkring!
kammeratskabsgruppen,! kan! der! drages! en! parallel! hertil,! hvor! børnene! med! egne!
regler!og!krav!bestemmer,!hvad!der!skal!til!for!at!deltage!i!gruppen.!Herudover!drager!
barnet! erfaringer! med! fordelingen! og! indtagelsen! af! roller.! Jf.! vores! afsnit! omkring!
niveauer! af! identitet,! har! barnet! gennem! disse! handlinger! en! aktiv! mulighed! for! at!
forme!og!fremvise!sin!særlige!personlige!identitet.!Eftersom!institutionen!indbyder!til!
så!mange!forskellige!former!for!fællesskaber,!giver!det!gennem!præstationen,!jf.!vores!
afsnit! omkring! kompetencer,! barnet! mulighed! for! at! udtrykke! sine! bagvedliggende!
potentialer.! Dette! kan! eksempelvis! udspille! sig! omkring! det! fællesskab,! hvor! en!
pædagog! spiller! fodbold! med! nogle! børn.! Det! kan! også! forgå! i! andre! aktiviteter,! hvor!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
34!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
børnene! med! en! pædagog! eksempelvis! samles! om! at! fodre! dyr,! klatre! i! træer! eller! at!
spille! teater.! Herved! kan! det! være! det! muligt! for! pædagogen! at! få! øje! på! barnets!
bagvedliggende! potentialer! i! forskellige! sammenhænge.! På! samme! måde! har! barnet!
mange! muligheder! for! at! udfolde! og! udtrykke! sig.! Ajstrup! er! præget! af! en!
mangfoldighed,!idet!at!der!er!plads!til!mange!fællesskaber.!!
BARNET!SOM!ET!HELT!MENNESKE!
Ajstrup!forstår!barnets!udvikling!som!en!helhed,!hvor!den!grundlæggende!opfattelse!er!
børn(som(hele(mennesker,(hver(med(deres(unikke(tilgang(til(livet(og(deres(eget(personlige(
udtryk.(Det!er!her!den!voksnes!rolle!at!yde(omsorg(og(skabe(muligheder(for(udfoldelse.(I!
forståelsen!af!barnet!som!et!helt!menneske!fremhæver!institutionen!intellekt,!følelser!og!
sociale! og! personlige! færdigheder.! Med! denne! opfattelse! af! barnet! er! der! ikke! noget!
forudbestemt.!Der!kan!derfor!relateres!til!Platon,!som!mener,!at!mennesket!ikke!er!født!
til!noget!bestemt.!Pædagogens!rolle!i!at!skabe!muligheder!for!udfoldelse,!på!baggrund!af!
det!enkelte!barns!unikke!måde!at!lære!på,!er!vigtig,!idet!mennesket,!ifølge!Platon,!bliver!
dannet! gennem! en! individuel! didaktik.! Det! kan! derfor! være! nødvendigt,! at! pædagogen!
kan! have! øje! for! det! enkelte! barn! og! herudfra! vurdere,! hvordan! mulighederne! for!
udfoldelse! bedst! muligt! kan! skabes.! Dette! kan! yderligere! relateres! til! Klafkis! formale!
dannelsesform,! hvor! der! lægges! vægt! på! barnets! indre! udvikling! og! processuelle!
kompetencer.! Jf.! vores! afsnit! omkring! niveauer! af! identitet,! får! jeget! stor! plads! ift.!
institutionens! grundlæggende! opfattelse! af! barnet.! JegMidentiteten! bestemmes! af! de!
erfaringer,!som!barnet!gør!sig!under!opvæksten.!Det!er!her,!barnets!fornemmelse!af!sig!
selv!grundlægges.!Den!frie!struktur!i!institutionen!kan!medvirke!til,!at!barnets!’jeg’!har!
flere!muligheder!for!at!udfolde!sig!i!praksis.!!!
FROKOST!SPISESITUATIONEN!!
Jf.!vores!afsnit!omkring!fællesskab,!udgør!bordet,!i!børnehavens!store!fællesskab,!rent!
fysisk! rammen! omkring! det! lille! fællesskab,! der! udspiller! sig! omkring! frokost!
spisesituationen.! En! vigtig! forudsætning! for! at! kunne! deltage! i! fællesskabet! er,! at!
barnet! kan! aflæse! situationen! og! herudfra! tilpasse! sin! adfærd.! Spisesituationen! i!
Ajstrup! indeholder! megen! læring! for! barnet,! eftersom! det! først! og! fremmest! skal!
mærke! efter,! om! det! er! sultent! og! handle! på! dette! behov.! Idet! barn! A! kommer! hen! til!
bordet! og! får! at! vide! der! ikke! er! plads,! reagerer! A! ved! at! synge! og! udviser! dermed!
overskud!i!situationen.!Jf.!vores!afsnit!omkring!barnets!naturlige!udvikling,!formår!A!at!
udholde! ventetid! og! kontrollere! sine! følelser;! dette! kan! også! ses! som! en! indre!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
35!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
emotionel! selvkontrol.! På! samme! tid! vælger! A! også! at! udtrykke! de! følelser,! som! er!
socialt!acceptable!i!situationen.!Jf.!vores!afsnit!om!social!kompetence,!kan!der!her!også!
være!tale!om!barnets!social!kompetence,!som!indebærer!det,!at!have!et!positivt!lager!af!
tanker!og!handlemuligheder.!A!kan!altså!formå!at!møde!en!afvisning!uden!at!gå!i!panik.!
Jf.!vores!afsnit!omkring!social!kompetence,!er!læringen!ift.!at!mestre!denne!situation!er!
højst! sandsynligt! sket! på! baggrund! af! tidligere! erfaringer! med! og! derfor! kendskab! til!
spisesituationen! og! rammen! heromkring.! Spisesituationen! får! derfor! betydning! for!
barnets!udvikling!af!sociale!kompetencer.!!
Idet!at!de!tre!børn!fra!spisesituation!1!ikke!vælger!at!sidde!ved!bordet,!da!der!kun!er!én!
plads,! kan! jf.! vores! afsnit! omkring! niveauer! af! identiet,! være! tale! om! barnets! social!
identitet.!Ved!social!identitet!bliver!’jeg’!til!’vi’,!hvor!bekendelsen!til!en!bestemt!social!
gruppe,! er! med! til! at! give! barnet! en! identitet.! Jf.! vores! afsnit! omkring!
kammeratskabsgruppen,!formår!børnene,!at!tage!hinandens!perspektiv,!idet!de!kan!se!
konsekvensen! af,! hvis! én! af! dem! sætter! sig.! Børnene! tænker! altså! ikke! udelukkende!
tænker! på! sig! selv.! Ift.! Illeris’! forskellige! typer! for! læring,! er! der! i! spisesituationen! to!
typer! for! læring,! som! træder! særligt! frem.! På! den! ene! side! fokuseres! der! på! læringen!
som! proces,! idet! der! fra! institutionens! side! lægges! vægt! på! at! skabe! en! god! kultur!
omkring!det!at!spise!sammen.!Der!er!altså!ikke!fokus!på!at!lære!noget!bestemt.!På!den!
anden! side! fokuseres! der! på! læringen,! som! finder! sted! i! samspillet! med! andre,! idet!
barnet!aktivt!handlende!deltager!i!spisesituationen.!!
Jf.!vores!afsnit!omkring!omsorg,!er!der!fra!pædagogens!side!i!spisesituationen!tale!om!
en! opdragelsesomsorg,! idet! barnet! gennem! støtte! gives! en! forudsætning! for! at! være!
selvstændig!i!sin!ageren!omkring!bordet.!Der!kan!her!relateres!til!institutionens!andet!
værdigrundlag:!selvstændighed(–(en(forudsætning(for(at(udvikle(selvværd(og(selvtillid.!Ud!
fra! denne! opfordring! til! selvstændighed,! kan! barnet! bruge! sine! erfaringer! og! viden!
omkring! de! normer! der! er,! når! der! skal! spises.! Ifølge! Herbart! er! opdragelsen!
mangelfuld,! hvis! der! opdrages! uden! et! undervisningselement.! Bordet! bliver! rammen!
omkring!spisesituationen,!hvor!elementer!som!dug,!porcelænstallerkner!og!glas!er!med!
til! at! sætte! en! særlig! stemning.! Disse! elementer! indeholder! en! læring! idet,! at! barnet!
som! aktivt! handlende! kommer! til! drage! erfaringer! med! at! håndtere! ting,! der! kan! gå! i!
stykker.! Dette! gør! spisesituationen! til! et! godt! læringsrum.! Jf.! vores! afsnit! omkring!
læring! og! udvikling,! ligger! der! en! ubevidst! læring! i! det,! at! barnet! skal! tage! sit! glas! og!
tallerken! af! bordet,! når! det! er! færdig! med! at! spise.! Dette! kan! med! tiden! blive! til! en!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
36!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
universel!handling,!eftersom!det!gentages!hver!dag.!Jf.!vores!afsnit!omkring!transfer,!er!
der!forudsætninger!for!transfer!i!frokostspisesituationen,!idet!den!indeholder!identiske!
elementer,! der! er! forbundet! med! det,! at! spise.! Dette! kan! få! betydning! for,! om! barnet!
kan! formå! at! overføre! denne! læring! til! andre! sammenhænge,! eksempelvis! i! hjemmet.!
Barnet!lærer!at!rydde!op!efter!sig!selv!i!spisesituationen,!og!eftersom!det!med!tiden!kan!
blive! til! en! universel! handling,! kan! det! være,! at! barnet! gennem! processen! rydder! op!
efter!sig!selv!i!andre!situationer.!!
IKKE!EN!HOMOGEN!FLOK!!
Ajstrup!vægter!børns(personlige(og(sociale(udvikling(højt.(Det(er(vigtigt,(at(vores(børn(kan(
lide(sig(selv,(evner(at(indgå(i(nære(relationer(og(trives(i(sociale(fællesskaber.!Jf.!vores!afsnit!
omkring! fællesskab,! sætter! fællesskabet! vilkår! for,! hvordan! børnene! er! udleveret! til!
hinanden!og!har!derfor!betydning!for!etableringen!af!venskaber.!Jf.!vores!afsnit!omkring!
trivsel!og!mental!sundhed,!kan!der!her!relateres!til!barnets!mentale!sundhed,!hvor!gode!
relationer! og! venner,! som! accepterer! ens! tilstedeværelse,! har! en! betydning.!
Betydningsfulde! andres! accept,! kan! altså! bevirke! den! psykiske! dimension! i! barnets!
mentale!sundhed,!som!bl.a.!indebærer!en!positiv!selvopfattelse.!Dette!får!betydning!for!
barnets!interaktion!med!andre!og!mulighed!for!at!deltage!i!meningsfulde!fællesskaber.!
De!mange!forskellige!aktiviteter,!som!foregår!i!institutionen,!er(i(respekt(for,(at(børn(ikke(
er( en( homogen( flok,( men( har( behov( for( både( at( lege( sammen( og( hver( især( fordybe( sig( i(
forskellige( interesser.( Mange! af! fællesskaberne! i! Ajstrup! kan! siges,! at! være! nemt!
tilgængelige!grundet!den!frie!struktur.!Idet!barnet!har!mulighed!for!at!deltage!i!mange!
forskellige! fællesskaber,! kan! det! blive! nemmere! for! barnet! at! bidrage! til! et! fællesskab,!
hvor!andre!vil!tage!imod!det,!som!barnet!kommer!med.!Jf.!vores!afsnit!omkring!niveauer!
af! identitet,! er! der! god! plads! til! barnets! jegMidentitet! grundet! institutionens! åbenhed.!
Gennem!jegMidentiteten!tilkommer!den!personlige!identitet,!som!vil!at!udgøre!det!næste!
identitetsniveau.! Her! bliver! barnet! bevidst! omkring! sin! unikke! identitet,! med!
individuelle! kendetegn.! Jf.! vores! afsnit! omkring! identitet,! er! der! idet! børnene! ikke! ses!
som!en!homogen!flok,!plads!til!barnets!subjektive!oplevelse!af!egen!identitet,!hvormed!
det!kan!se!sig!selv!som!en!adskilt!og!organiseret!enhed!fra!omverdenen.!!
LEG!OG!LÆRING!!
Ifølge!Ajstrup,!sker!barnets!læring!og!udvikling!i!børnehaven(dels(gennem(de(aktiviteter(
og(rammer(de(voksne(skaber(dels(gennem(børnenes(egne(lege.!Her!udvikles!barnets!evner!
og! færdigheder! til! at! kunne! håndtere! forskellige! former! for! fællesskaber! og!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
37!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
udfordringer.! Der! lægges! altså! vægt! på,! at! barnet! aktiv! lærer! ved! at! gøre.! Ift.!
udfordringerne,!udgør!denne!opfattelse!Deweys!første!stadie!”learning!by!doing”,!hvor!
barnet! gennem! kroppen! udvikler! et! fortroligt! kendskab! til! givne! materialer! og!
artefakter.!Jf.!vores!afsnit!omkring!læring!og!udvikling,!kan!der!i!fællesskabet!være!tale!
om! læringen! som! en! sidegevinst,! idet! læringen! foregår! ubevidst! i! børns! leg.! Jf.! vores!
afsnit! omkring! kammeratskabsgruppen,! udspiller! børns! leg! sig! bl.a.! i! denne,! hvilket! er!
en!god!øvebane,!idet!barnet!kan!drage!erfaringer!med!at!skifte!og!afprøve!roller.!Jf.!vores!
afsnit! omkring! barnets! leg,! kan! der! i! forbindelse! med! påtagelsen! eller! uddelingen! af!
roller!være!tale!om!et!magtspil!mellem!børnene.!Dette!magtspil!udgør!forudsætningen!
for!at!legen!kan!fastholdes!og!udvikle!sig.!Barnets!horisontale!relation!med!jævnaldrene!
bliver! altså! vigtig! for! dets! læring! og! udvikling,! som! udgør! en! betydelig! del! af! barnets!
dannelse.! Børn( lærer( for( at( lege( med.! Ajstrup! ser! her! læringen! som! en! nødvendig!
forudsætning!for!at!barnet!kan!deltage!i!legen.!Yderligere!mener!institutionen!at!det,!at(
have( lært( sig( at( deltage( i( legen( samtidig( kan( være( forudsætning( for( at( kunne( deltage( i(
læring( i( formelle( sammenhænge.! Jf.! vores! afsnit! omkring! barnets! leg,! er! det! gennem!
legen,! at! barnet! kan! udvikle! evnen! til! bl.a.! empati.! Ift.! de! formelle! sammenhænge,! kan!
der! være! tale! om! skolen.! Jf.! vores! afsnit! omkring! barnets! naturlige! udvikling,! udgør!
evnen!til!empati!én!af!forudsætningerne!for!barnets!læring!i!det!første!skoleår.!Jf.!vores!
afsnit! omkring! barnets! leg,! er! det! ligeledes! gennem! legen,! at! barnet! kan! udvikle! sin!
selvstændighed! og! evne! til! at! tage! ansvar.! Legen! er! altså! en! grundlæggende! livsM! og!
indlæringsform,!hvorigennem!det!5M7!årige!barn!kan!udtrykke!sig.!!
EN!LIGEVÆRDIG!RELATION!!
Jf.! vores! afsnit! omkring! kammeratskabsgruppen,! er! relationen! mellem! barn! og! voksen!
vertikal,!idet!rollerne!er!givet!på!forhånd.!Dog!bygger!dagligdagen!i!Ajstrup!på!en(dialog(
mellem(voksne(og(børn,(hvor(børnene(er(aktive(og(har(medindflydelse.! Dette! lægger! godt!
op! til! institutionens! tredje! værdigrundlag:! ligeværdighed( –( en( forudsætning( for( trivsel,(
respekt(og(tolerance(blandt(børn,(forældre(og(andre(samarbejdspartnere.!I!spisesituation!
2,!hvor!barnet!med!en!rift!på!sin!fingerspids!går!hen!til!pædagogen,!udfører!pædagogen!
jf.! vores! teoriafsnit! omkring! opdragelse,! den! støttende! del! af! opdragelsen! i! form! af! at!
tage! sig! af! barnet.! På! samme! tid! udviser! pædagogen! også! den! kontrollerende! del! af!
opdragelsen,! idet! barnet! får! mulighed! for! at! gå! indenfor,! imens! pædagogen! bliver!
siddende.! Jf.! vores! afsnit! omkring! social! kompetence,! gør! pædagogen! ligeledes! brug! af!
sin! relationskompetence,! idet! pædagogen! evner! at! være! autentisk! i! sin! kontakt! med!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
38!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
barnet.! Idet! pædagogen! tager! sig! af! barnets! finger! i! situationen,! i! stedet! for! at! sende!
barnet! indenfor! med! det! samme,! afstemmer! pædagogen,! sin! adfærd! ud! fra! barnets!
præmisser,!i!det!omfang!det!er!muligt.!Dog!bliver!der!sagt,!at!barnet!kan!gå!indenfor!og!
få! plaster! på! M! herved! vurderer! pædagogen! barnets! behov.! Jf.! vores! afsnit! omkring!
åbenhed! og! kommunikation,! kan! dette! virke! som! en! kontrollerende! væremåde.! Ift.!
åbenheden!over!for!barnet!kunne!pædagogen!havde!spurgt!mere!ind!til,!hvordan!barnet!
havde!det!med!riften!på!sin!finger.!Ud!fra!barnets!svar!kunne!pædagogen!så!i!et!samspil!
med!barnet!finde!ud!af,!hvad!der!skulle!ske.!Det!kunne!jo!være,!at!barnet!bare!ville!vise!
pædagogen! sin! finger,! idet! barnet! ikke! græd! i! situationen.! Pædagogens! fokus! i!
kommunikation!bliver!altså!afgørende!for!barnets!oplevelse.!Ift.!at!bevare!åbenheden!i!
kommunikationen,! og! dermed! dele! kontrollen! med! barnet,! kan! pædagogen! i! andre!
sammenhænge! aktivt! forsøge! at! deltage,! eksempelvis! i! børnenes! lege! på! deres!
initiativer!og!præmisser.!!
Jf.!vores!afsnit!omkring!opdragelse,!udspiller!den!kontrollerende!del!sig!i!form!af!måden!
at! strukturere! pædagogernes! funktionsområder! på.! Barnet! bliver! herved! opfordret! til!
selv! at! tage! stilling! til,! om! det! vil! handle! yderligere.! Den! videre! støttende! del! af!
opdragelsen!foregår!indenfor!på!elefantgangen.!Pædagogens!omsorg!udspiller!sig!altså!i!
begge! aspekter! af! opdragelsen,! men! er! dog! mest! tydelig! i! den! støttende! del,! idet!
pædagogens!opmærksomhed!er!særligt!rettet!mod!barnets!behov,!for!herved!at!handle!
aktivt! på! dette.! Idet! begge! aspekter! af! opdragelsen! udspiller! i! praksis,! er! der! gode!
muligheder! for! barnet! ift.! selvudfoldelse.! Dette! sker! i! balancen! mellem! at! pædagogen!
møder! og! tilgodeser! barnets! behov,! men! samtidig! opstiller! grænser.! I! og! med! at!
pædagogen! anerkender! og! ser! barnet! i! situationen,! kan! dette! jf.! vores! afsnit! omkring!
kompetencer,! medvirke! til! at! støtte! op! om! en! god! kompetenceudvikling! hos! barnet.!
Ifølge!Platon!sker!læringen!igennem!samtalen,!og!eftersom!pædagogen!siger,!at!barnet!
kan! gå! indenfor! og! få! noget! plaster! på! ved! elefantgangen,! kan! der! ske! en! læring! for!
barnet.! Pædagogen! kan! forsøge! at! give! barnet! en! tilpas! udfordring! og! dermed! lade!
barnets! lyst! styre! dets! videre! handling! på! sit! behov.! Jf.! vores! afsnit! omkring! dannelse,!
kan!pædagogen!have!betydning!for!barnets!dannelsesproces,!idet!dannelsen!bl.a.!sker!i!
interaktionen!og!derfor!i!relationen!med!andre.!Her!er!det!bl.a.!pædagogens!opgave,!at!
give!barnet!de!bedste!forudsætninger!og!muligheder!for!at!danne!sig!selv!i!forlængelse!
af!egne!evner!og!egenskaber.!!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
39!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
KVAS8MODELLEN:!ET!HANDLEPERSPEKTIV!!
!
Vi! har! med! vores! syn! på! dannelse! analyseret! Tønnesvangs! KvaSMmodel,! hvortil! vi! har!
suppleret! med! eksempler! fra! vores! dagbog! omkring! spisesituationen.! Vi! er!
opmærksomme! på,! at! de! erfaringer! børnene! drager! sig! her,! også! gør! sig! gældende! i!
mange!andre!sammenhænge!i!løbet!af!dagen.!Vi!bruger!altså!spisesituationen!til!at!se!på,!
hvad!der!er!på!spil,!og!hvordan!der!kan!arbejdes!med!elementer!af!barnets!dannelse.!
TILVÆRELSESKOMPETENCERNE!!
TEKNIKALITET!OG!SOCIALITET!!
Ift.!tilværelseskompetencen!teknikalitet!med!dens!inderste!dimension!færdighedsviden@
kunnen! kan! der! drages! paralleller! til! både! Rousseau! og! Dewey.! Idet!
tilværelseskompetencen!indebærer,!hvordan!mennesket!håndterer!ting,!gør!Rousseaus!
tanker! omkring! de! tre! opdragere! sig! gældende.! Ud! over! naturen,! som! udgør! en! del! af!
rammen! i! Ajstrup,! bliver! en! håndtering! af! tingene! et! opdragende! element.! I!
spisesituationen!drager!børnene!erfaringer!med!at!håndtere!ting,!som!kan!gå!i!stykker.!
Her! gør! dimensionen! færdighedsviden@kunnen( sig! gældende,! idet! børnene! aktivt! i!
spisesituationen!får!en!viden!omkring,!hvad!der!ligger!i!det,!at!spise!sammen!med!andre!
samt! det! at! vente! på,! at! det! bliver! ens! tur.! Ifølge! Rousseau,! går! erfaring! forud! for!
belæring,!og!idet!at!tilværelseskompetencen!skelner!mellem!en!handleside(og(vidensside,!
gør!Deweys!”learning!by!doing”!sig!på!samme!måde!gældende.!Her!styrkes!menneskets!
viden! aktivt! gennem! kroppen.! Dette! kvalificerer! mennesket! til! at! handle! i! og! håndtere!
tingsverdenen!på!en!intelligent!måde.!Ved!tilværelseskompetencen!socialitet(ligger!den!
inderste!dimension!deltagelse.(Fællesskabet!omkring!spisesituationen!er!en!struktureret!
ramme,! som! pædagogen! har! bestemt.! Jf.! vores! afsnit! omkring! niveauer! af! identitet! og!
social!kompetence,!kan!barnet!med!sin!sociale!identitet!i!fælleskabet!deltage!i!relationer!
med! jævnaldrene,! hvorudfra! det! kan! udvikle! sin! social! kompetence.! Ift.!
tilværelseskompetencens! handleside! og! vidensside,! er! spisesituationen,! jf.! vores! afsnit!
omkring!kammeratskabsgruppen,!en!god!øvebane!ift.!at!barnet!kan!tilegne!sig!en!viden!
omkring!det,!at!lære!sammen!med!andre.!Det!er!altså!i!samspillet!med!jævnaldrene,!at!
barnet! som! aktivt! handlende! kan! få! optimale! muligheder! for! at! tillære! sig! sociale!
færdigheder,! som! yderligere! kan! have! indflydelse! på! udviklingen! af! barnets!
selvbestemmelse.!!!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
40!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
REFLEKSIVITET!OG!SENSITIVITET!!
Tilværelseskompetencen! refleksivitet! skelner! mellem! en! vidensside( og! en! værensside,!
som!handler!om,!hvordan!vi!reflekterer!over!det,!vi!ved,!for!herved!at!vurdere!om!noget!
skal! ændres.( Jf.! vores! afsnit! omkring! identitet,! kan! der! være! tale! om! menneskets!
identitet,!idet!!bearbejdningen!af!oplevelser!og!erfaringer!i!en!indre!arbejdsmodel!bliver!
sammenføjet!til!at!give!mening!for!den!enkelte.!Hvis!det!ikke!giver!mening,!er!der!altså!
noget,!der!skal!ændres.!Tilværelseskompetencen!rummer!altså!mange!måder!at!lære!på.!
Der! kan! her! drages! en! parallel! til! Platons! individuelle! didaktik,! hvor! mennesket! på!
forskellige! måder! tilegner! sig! en! viden,! for! dermed! at! blive! dannet! og! uddannet.!
Omtanke( udgør! den! inderste! dimension! i! tilværelseskompetencen! og! omfatter! det,! at!
kunne! tage! andres! perspektiv,! samt! hvilke! konsekvenser! ens! handlinger! kan! have! for!
andre.!De!tre!børn,!som!ikke!vælger!at!sætte!sig!ved!bordet,!fordi!der!kun!er!én!plads,!
udviser! en! vis! form! for! omtanke! for! hinanden.! Jf.! vores! afsnit! omkring! social!
kompetence,! kan! der! også! relateres! hertil,! idet! børnene! er! empatiske! og! indforståede!
med!konsekvenserne!af!de!valg,!de!træffer.!De!løser!altså!problemet!ved!gå!videre.!Ved!
tilværelseskompetencen!sensitivitet(ligger!der!lysten!til!at!lære.!Idet!barn!A!får!at!vide!at!
vide,! at! der! ikke! er! plads! ved! bordet! og! reagerer! ved! at! synge! ”jeg! venter,! jeg! venter”,!
udviser!A!med!en!viden!omkring!sine!følelser!en!selvkontakt!og!regulerer!sine!følelser!
ud!fra!situationen.!Der!kan!derfor!være!tale!om!tilværelseskompetencens!vidensside(og!
værensside.! På! samme! måde! er! der! tale! om! den! inderste! dimension! selvkontakt,! idet!
barnet!formår!at!kunne!rumme!og!være!i!kontakt!med!sig!selv.!Jf.!vores!afsnit!omkring!
trivsel! og! mental! sundhed,! kan! der! relateres! hertil,! hvor! den! psykiske! dimension! af!
barnets! mentale! sundhed! med! tanker! og! følelser! bevirker,! at! barnet! i! den! sociale!
dimension!kan!kommunikere!med!andre.!Jf.!vores!afsnit!omkring!niveauer!af!identitet,!
kan! denne! selvkontakt! være! vigtigt! for! barnets! psykiske! sundhed! og! har! derfor! en!
afgørende! betydning! for! jegMidentiteten,! idet! den! fungerer! som! grundlaget! for! barnets!
øvrige!identitetsniveauer.!!
OPSAMLING!
Jf.!vores!afsnit!omkring!kompetencer,!kommer!barnets!bagvedliggende!potentialer!i!de!
indadrettede! tilværelsesrealiseringer,! refleksivitet( og! sensitivitet,! til! udtryk! i!
præstationen!i!de!udadrettede!tilværelsesrealiseringer,!teknikalitet(og!socialitet.(Jf.!vores!
afsnit!omkring!barnets!leg,!er!legen!særlig!vigtig,!idet!den!kan!fungere!som!barnets!fri!
arena,! hvor! det! ikke! er! bange! for! at! bruge! sine! potentialer! og! blive! bedømt! på! sin!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
41!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
opførsel.! Barnet! kan! altså! i! sit! engagement! drage! erfaringer! i! legen,! hvorefter! det! i!
selvopsamlingen! bearbejder! og! integrerer! sine! indsamlede! indtryk! og! erfaringer.( Ift.!
Erikson,! kan! barnets! identitetsfornemmelse! siges! at! blive! til! vekselvirkningen! mellem!
de! to! tilværelsesrealiseringer,! idet! fornemmelsen! er! et! produkt! af! de! oplevelser! og!
erfaringer! barnet! har! internaliseret! og! gjort! sig! i! samspillet! med! andre.! Eftersom!
videnssiden! indgår! i! alle! fire! tilværelseskompetencer,! kan! evnen! til! at! overføre! og!
tilpasse! sin! viden! herimellem,! jf.! vores! afsnit! omkring! transfer,! få! en! betydning! for!
barnets! dannelsesproces.! Hvis! barnet! ikke! kan! formå! at! overføre! sin! viden! eller! har!
besværligheder! med! dette,! er! det! pædagogens! opgave! at! handle! herpå.! Dette! kan! bl.a.!
være! i! form! af! at! fjerne! forstyrrende! elementer,! som! hindrer! muligheden! for! transfer.!
Det! kan! altså! være! en! forudsætning,! at! der! skal! forekomme! transfer! mellem!
tilværelseskompetencerne,!hvis!arbejdet!med!KvaSMmodellen!skal!virke!fyldestgørende.!!
EN! DISKUSSION! AF! HVORDAN! PÆDAGOGEN! KAN! ARBEJDE! MED!
BARNETS!DANNELSE!I!DEN!PÆDAGOGISKE!PRAKSIS!
BARNETS!PERSPEKTIV!OG!FRIHEDENS!RIGE!!
Med!vedtagelsen!af!FN’s!børnekonvention!i!1989,!blev!den!voksne!forpligtet!til!at!”høre!
børn!i!væsentlige!sager,!der!angår!dem”!(Levin,!1998;!Klitmøller,!2015).!Forsker!Jacob!
Klitmøller! fremhæver! barnets! perspektiv! på! eget! liv! som! en! væsentlig! og! værdifuld!
faktor! ift.! at! drage! omsorg! for! barnets! liv.! Dette! er! den! voksne! etisk! forpligtet! til! at!
varetage! (Klitmøller,! 2015).! Jf.! teoriafsnittet! om! åbenhed! og! kommunikation,! er! det!
vigtigt,!at!pædagogen!deler!kontrollen!med!barnet.!Der!kan!her!ses!en!sammenhæng!ift.!
at!lade!børnenes!perspektiv!fylde.!Det!er!her!vigtigt,!at!pædagogen!tør!ændre!sin!praksis!
efter!børnenes!stemmer!og!derved!blive!slået!lidt!ud!af!kurs!en!gang!imellem.!Børnenes!
perspektiv! skal! altså! have! lov! til! at! fylde! mere.! Dette! er! ikke! det! samme! som,! at!
pædagogen! fralægger! sig! ansvaret,! men! blot! en! anerkendelse! af,! at! børnene! ved! noget!
om!deres!liv,!som!pædagogen!ikke!ved.!Eftersom!barnet!kan!føle!sig!lyttet!til!og!dermed!
have! indflydelse! på! dets! eget! liv,! kan! dette! påvirke! barnets! trivsel! i! en! positiv! retning!
(Larsen,!2015).!!
!
Dog! kritiserer! professor,! Stig! Broström,! at! pædagogen! er! for! afventende! ift.! barnet! i!
daginstitutionen.!Han!mener,!at!pædagogen!skal!bringe!noget!ind!i!barnets!liv,!som!det!
ikke! selv! kan! formå! at! række! ud! efter.! Broström! er! tilhænger! af! en! indholdsbestemt!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
42!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
virksomhed,!hvor!børn!og!voksne!er!sammen!om!noget.!Dette!er!lektor,!Jan!Kampmann,!
kritisk!overfor!og!han!mener,!at!barnets!hverdag!i!højere!er!grad!er!blevet!mere!og!mere!
institutionaliseret.!Han!er!fortaler!for!børns!selvbestemmelse,!hvortil!barnet!kan!tilføre!
sit! eget! liv! mening! og! betydning.! Barnets! perspektiv! skal! altså! fylde! mere! og! i! højere!
grad! bestemme! institutionshverdagens! indhold! (Jensen,! 2001).! Der! kan! i! denne!
diskussion,! omkring! hvorvidt! barnets! perspektiv! skal! fylde! i! institutionshverdagen,!
drages!perspektiv!til!Rousseau!og!Kant.!Her!var!Rousseau!fortaler!for,!at!børn,!langt!væk!
fra! samfundets! indflydelse,! skulle! ses! og! behandles! som! børn,! frem! for! små! voksne.!
Rousseau!så!altså!barnet!som!et!tænkende!og!aktivt!væsen,!der!gennem!egne!sanselige!
erfaringer! i! naturen! kunne! udvikle! sig! til! et! autonomt! og! selvhjulpent! menneske.! Kant!
mente! derimod,! at! der! skulle! ske! en! kultivering! og! disciplinering! af! barnet! ud! af! den!
lovløse!natur,!for!at!det!kunne!blive!dueligt!og!herigennem!have!muligheden!for!at!indfri!
egne!mål.!Dog!fremhæver!Klitmøller,!at!selvom!børns!perspektiver!er!en!nødvendig!del!
af! en! god! pædagogisk! praksis,! er! de! ikke! tilstrækkelige! til! at! ”sikre! etisk! og!
indholdsmæssigt! forsvarlig! uddannelse”! (Klimøller,! 2015).! Kampmann! tillægger!
ligeledes! pædagogen! ansvaret! for! at! gøre! sig! overvejelser! omkring,! ”hvordan! de! kan!
være!med!til!at!skabe!mening,!sammenhæng!og!vigtighed!i!børns!hverdag”.!Det!er!altså!
vigtigt,! at! pædagogen! har! en! opmærksomhed! omkring,! hvad! der! egentlig! sker! i!
hverdagen!og!forholder!sig!kritisk!reflekterende!til!dette!(Jensen,!2001).!!!
!
Der!blev!i!2014!gennemført!en!undersøgelse,!hvor!12!børn!var!medforskere!i!et!projekt!
og! deres! 10Mårige! klassekammerater! fortalte! om,! hvad! de! huskede! fra! deres!
børnehavetid.! Dette! resulterede! i! 251! børns! perspektiver! på! det,! at! gå! i! børnehave.!
Legen!på!børnenes!egne!initiativer!og!præmisser!fremgår!bl.a.!som!det,!børnene!husker!
som!noget!godt!i!børnehaven.!Oplevelser!sammen!med!kammerater!og!gode!venner!er!
altså!noget,!der!har!været!betydningsfuldt!for!børnene.!Pædagogerne!blev!nævnt!i!75!af!
besvarelserne.! Særligt! kendetegnende! ved! dette! var,! at! pædagogerne! blev! nævnt! ved!
navn,!og!at!de!derfor!blev!husket!som!person.!Dog!fremgår!pædagogerne!også!i!resten!af!
besvarelserne,!bare!på!en!mere!indirekte!måde,!idet!børnene!nævner!ting!af!betydning!
som! aktiviteter,! dufte! og! omgivelser.! Dette! er! alle! rammer,! som! pædagogen! har! været!
med! til! at! skabe,! for! at! børnene! kunne! opnå! et! godt! børneliv.! Broström! tolker! ud! fra!
forskellige!af!børnenes!svar,!at!de!ser!børnehaven!som!et!fristed,!hvor!der!er!udstrakt!
plads! til! leg.! Yderligere! ser! han! en! gennemgående! tendens! af! svar,! der! beskriver!
børnehaven!som!frihedens!rige!(Broström,!2015).!!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
43!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
FRA!KOMPETENCEBARNET!TIL!PRÆSTATIONSBARNET!
Ifølge!professor,!Dion!Sommer,!er!der!for!tiden!et!stigende!fokus!og!pres!på!tidlig!start!i!
daginstitutionerne,! hvor! skoleforberedende! aktiviteter! præger! hverdagen.! Sommer!
omtaler!i!forlængelse!heraf!en!herskende!PISAMtestMpraksis,!der!med!sit!snævre!fokus!på!
fag! og! målinger! er! blevet! dominerende.! Her! er! antagelsen,! at! jo! tidligere! barnet! bliver!
fagligt! klar! til! skolen,! jo! bedre.! Hensigten! med! den! tidlige! skolestart! er,! at! barnet! skal!
blive! klar! til! konkurrencen! i! det! globale! videnssamfund,! og! der! er! således! sket! ”et!
paradigmeskifte! fra! kompetencebarnet! til! præstationsbarnet”.! Dette! skift! er! i! høj! grad!
præget!af!politiske!interesser!ift.!at!klare!sig!godt!på!det!transnationale!plan!(Sommer,!
2015).! Professoren! har! på! baggrund! af! 400! kvantitative! forskningsprojekter!
konkluderet!følgende:!”didaktisk,!målstyret!læring!og!instruktionsMpædagogik!fører!ikke!
til! senere! gevinst”.! De! fremtidige! kompetencer! der! er! fokus! på! ift.! PISA! styrkes! altså!
ikke,! men! forringes! (Christensen,! 2015).! Ifølge! professor! Niels! Egelund! er! det! rent!
tidsspilde,! at! lade! små! børn! lege,! fordi! ”det! stjæler! deres! tid! til! at! lære! nyttige! faglige!
færdigheder”!(Egelund,!2011;!Sommer,!2015).!Yderligere!mener!Egelund,!at!den!frie!leg!
er! ”noget! pjat! og! en! omgang! gammelromatik,! der! nærmest! ikke! er! til! at! holde! ud”!
(Egelund,!2014;!Sommer,!2015).!Egelund!er!fortaler!for!’tidlig!startMsenere!gevinst’:!”jo!
tidligere!små!børn!kommer!i!gang!med!at!lære!i!et!miljø!præget!af!voksenplanlægning!og!
struktur,!desto!mere!skoleparate!bliver!de”!(Egelund,!2011,!2012;!Sommer,!2015).!Hertil!
mener! Sommer,! at! den! tidlige! start! vil! give! et! senere! tab,! idet! han! på! baggrund! af! sin!
forskning! har! evidens! for,! at! børn! der! modtager! denne! form! for! direkte! instruktion,!
bliver! mere! stressede! og! hyperaktive.! Dette! bidrager! til! en! manglende! selvkontrol! ift.!
følelser!og!resulterer!derfor!i!en!mere!urolig!adfærd.!Sommer!taler!derimod!om!’tidlig!
startMsenere! gevinst’! ift.,! hvis! der! tages! udgangspunkt! i! det! hele! barn! med! en! legende!
læring,! hvor! ”børns! aktiviteter! og! perspektiver! er! i! centrum! med! gode! betingelser! for!
både! den! frie! og! den! vejledte! leg”.! Sammenlignet! med! Egelunds! strukturerede! tilgang,!!
er!udfaldet!det!samme!ift.!børnenes!faglige!færdigheder;!forskellen!er!bare,!at!børnene!
ved! Sommers! tilgang! ikke! er! stressede! i! samme! omfang! og! dermed! har! en! bedre!
selvkontrol! ift.! følelser! og! social! adfærd! (Sommer,! 2015).! PISAMundersøgelserne!
resulterede! ifølge! adjunkt,! Bjørn! Hamre,! i! vedtagelsen! af! de! pædagogiske! læreplaner.!
Læreplanerne!skulle!sætte!et!større!fokus!på!læring!i!daginstitutionen!og!på!samme!tid!
medvirke! til! at! bryde! med! den! negative! sociale! arv.! Ifølge! lektor,! Jan! Kampmann,!
resulterede!læreplanernes!skoleforberedende!fokus!i,!at!synet!på!det!gode!børneliv!blev!
erstattet!med!at!se!barnet!som!en!fremtidsressource.!!Kampmann!ser!læreplanerne!som!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
44!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
en! medvirkende! faktor! til,! at! der! sker! en! skolificering! af! barndommen.! Professor,! Stig!
Broström,! mener! derimod,! at! daginstitutionen! må! ses! som! en! del! af!
uddannelsessystemet.!Han!pointerer,!at!begreber!som!udvikling,!læring!og!trivsel!må!ses!
som!uadskillelige,!hvor!læreplanerne!er!det,!der!tydeliggør!denne!sammenhæng!(Kamp,!
2015b).!!
TRIVSEL!SKAL!UD!AF!LÆRINGENS!SKYGGE!
I! forbindelse! med! vedtagelsen! af! de! pædagogiske! læreplaner! i! 2004! var! en! af! de! store!
følger! og! forandringer! kravet! om! dokumentation! og! evaluering! (Sørensen,! 2014).! De!
pædagogiske!lærerplaner!tilfører!i!form!af!et!læringskrav!en!mere!systematisk!tilgang!til!
den!pædagogiske!praksis!i!daginstitutionerne.!Tidligere!fik!barnet!mere!fred!og!ro!ift.!at!
have! større! indflydelse! på! egen! læring! og! udvikling! (KraghMMüller,! 2010).! Barnets!
trivsel,!læring!og!udvikling!afhænger!af!kvaliteten!af!voksenMbarn!relationen!(Broström!
&! Hansen,! 2006).! Ifølge! lektor,! Jan! Kampmann,! er! nærværet! og! omsorgen! i! denne!
relation! under! pres,! idet! kravet! om! dokumentation! og! evaluering! fylder! mere! (Bille,!
2014).!Hertil!fremhæver!lektor,!Annegrethe!Ahrenkiel,!at!pædagogikken!bliver!påvirket!
af! at! skulle! leve! op! til! bestemte! mål! og! evaluere! dem! (Kamp,! 2014).! Idet! der! ikke! er!
blevet!tilført!ekstra!ressourcer!til!området,!kommer!pædagogen!i!tidspres!(Bille,!2014).!
Ift.! de! pædagogiske! læreplaner! har! denne! ændring! ifølge! forsker,! Maja! Plum,! haft!
konsekvenser! for! den! pædagogiske! praksis.! De! nye! krav! har! et! øget! fokus! på! det!
målbare! og! derfor! de! mere! målrettede! processer;! de! ikkeMmålbare! processer! falder!
derfor! i! baggrunden.! Yderligere! blev! det! med! vedtagelsen! af! statusM! og!
udviklingssamtaler!i!2008!muligt!at!vurdere!børns!kompetencer!og!udviklingspotentiale!
(Kamp,! 2014).! Her! mener! lektor,! Unni! Lind,! at! det! bliver! sværere! at! dokumentere! de!
små! glæder! i! hverdagen,! herunder! bl.a.! trivsel.! Hun! fremhæver,! at! trivsel! kommer! før!
læring!og!tillægger!her!barnets!lyst!betydning.!Trivsel!kan!være!med!til!at!understøtte!
en! pædagogisk! tilgang! til! læring! og! skal! derfor! frem! i! lyset! og! ud! af! læringens! skygge!
(Mehlsen,! 2013).! Det! er! derfor! vigtigt,! at! pædagogen! forholder! sig! retmæssigt! ift.!
lovgivningen,!og!at!målene!udspiller!sig!moralsk!og!etisk!forsvarligt!i!praksis!(Lauridsen!
&! Carstens,! 2014).! Det! er! altså! op! til! den! enkelte! pædagog! at! fortolke! og! forholde! sig!
kritisk!til!læreplanstemaerne!således,!at!det!enkelte!barn!så!vidt!muligt!kan!bruge!sine!
evner!og!kompetencer.!!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
45!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
EN!RETTIDIG!SKOLESTART!
I! folkeskoleloven! fremgår! der! følgende! i! §34! stk.! 2:! Kommunalbestyrelsen( kan( efter(
forældrenes( anmodning( eller( med( deres( samtykke,( jf.( §(54,( godkende,( at( et( barns(
undervisning(udsættes(til(et(år(efter(undervisningspligtens(indtræden,(når(det(er(begrundet(
i( barnets( udvikling.( Godkendelsen( kan( betinges( af,( at( barnet( optages( i( en( børnehave.! I!
forbindelse!med!den!udvidede!undervisningspligt,!blev!børnehaveklassen!obligatorisk!i!
2009.!Det!blev!her!bestemt,!at!barnet!skulle!begynde!i!skole!det!kalenderår,!det!fyldte!6!
år.! Ændringen! i! ovenstående! lov! gjorde,! at! forældrene! ikke! længere! kunne! klare! sit!
barns!skoleudsættelse!med!et!simpelt!telefonopkald!til!den!pågældende!skoles!sekretær.!
De!skulle!nu!søge!skriftligt!med!en!begrundelse!af,!hvorfor!deres!barn!skulle!vente!et!år!
med!at!komme!i!skole!(Espensen,!2012).!§34!stk.!2!udmønter!sig!eksempelvis!i!Herning!
kommune! ved,! at! forældrene! skal! udfylde! et! spørgeskema! omkring! barnet.! Yderligere!
skal! institutionen! lave! en! beskrivelse! af! barnet.! Dette! skal! så! sendes! til!
visitationsudvalget!i!Center!for!Børn!og!Læring,!som!træffer!beslutningen!om!udsættelse!
af!skolegangen!(herning.dk,!link!1).!Samme!procedure!gør!sig!bl.a.!også!gældende!i!Vejle!
kommune! (vejle.dk,! link! 2).! Antallet! af! elever! der! starter! rettidigt! i! børnehaveklassen!
har! været! stigende! i! løbet! af! de! seneste! år! (Espensen,! 2012).! Antallet! af! nystartede!
elever!og!omgængere!fordelte!sig!i!skoleåret!2011/2012!således:!!
!
!
!
!
!
!
!
!
Figur(1(
!
Omgængerne! udgjorde! i! skoleåret! 2005/2006! 2,11%,! mens! de! i! 2010/2011! udgjorde!
2,42%!af!de!nystartede!elever!(Espensen,!2012).!Der!er!altså!sket!en!væsentlig!stigning!i!
antallet! af! de! børn,! som! går! børnehaveklassen! om.! I! skoleåret! 2011/2012! udgjorde!
omgængerne!3!%!af!de!nystartede!elever.!Størstedelen!af!disse!fordelte!sig!hovedsagligt!
på! den! rettidige! skolestart! med! 82%,! mens! hele! 15%! befandt! sig! på! den! tidlige!
skolestart.! Det! er! altså! kun! 3%! af! omgængerne,! der! havde! haft! en! senere! i! skolestart.!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
46!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
Barnets! alder! ved! skolestart! kan! derfor! siges! af! have! en! væsentlig! betydning! for,! om!
barnet!risikerer!at!skulle!gå!børnehaveklassen!om.!Dette!fremgår!af!følgende!statistik:!!
(
(
(
(
(
(
(
(
(
(
(
(
(
(
Figur(2(
(
Professor,! Niels! Egelund,! hilser! udviklingen! med! den! rettidige! og! tidlige! skolestart!
velkommen.!Han!mener,!at!det!er!godt,!og!at!en!opstramning!har!været!nødvendig,!idet!
mange! børn! uden! grund! er! startet! et! år! senere.! Han! pointerer,! at! der! har! været! en!
”almindelig!holdning!om,!at!man!aldrig!kan!starte!for!sent!i!skole”.!Dog!er!formanden!for!
skole! og! forældre,! Benedikte! Ask! Skotte,! bekymret! for! denne! udvikling.! Hun! mener,! at!
forældrene! i! samarbejde! med! daginstitutionerne! bedst! kan! finde! den! rette! løsning! for!
barnet!(Ritzau,!2011).!I!forlængelse!heraf!udtaler!pædagogisk!leder,!Mariette!Fryland,!at!
hun!er!overrasket!over,!at!det!ikke!kun!er!op!til!forældrene!og!pædagogerne,!om!barnet!
skal! starte! i! senere! skole.! Hun! mener,! at! pædagogerne! er! dem,! der! er! eksperterne! i! at!
iagttage! og! vurdere,! om! barnet! er! klar! til! skolestart.! Nu! skal! de! blot! lave! et! skiftligt!
stykke! arbejde,! hvor! beslutningen! så! tages! et! andet! sted:! ”de! tager! noget! fra! os,! for! vi!
synes,! vi! kender! børnene! rigtig! godt,! og! det! gør! forældrene! også”! (Hagemann,! 2009).!
Hertil! mener! formand! for! Børnehaveklasseforeningen,! Pia! Jessen,! at! det! er! langt!
vigtigere!at!kigge!på!barnets!modenhed!frem!for!alder,!når!skolestarten!skal!vurderes:!
”modenheden! kommer! ikke! på! samme! alderstrin! for! alle! (…)”.! Formanden! mener!
ligeledes,! at! en! for! tidlig! skolestart! kan! have! omfangsrige! konsekvenser! for! barnets!
selvværd,! samt! videre! skolegang! og! uddannelsesliv! (Espensen,! 2012).! Jf.! vores! afsnit!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
47!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
omkring!barnets!naturlige!udvikling,!tillægges!gruppen!af!jævnaldrene!mere!betydning!i!
overgangen! til! skolen.! Eftersom! de! erfaringer,! barnet! drager! sig! i! denne!
kammeratskabsgruppe,! er! af! afgørende! betydning! for! barnets! videre! udvikling,! kan!
risikoen!for!at!gå!børnehaveklassen!om!have!indflydelse!herpå.!!
FREMTIDENS!PÆDAGOG!!
Lektor,! Peter! Østergaard! Andersen,! stiller! spørgsmål! til,! om! fremtidens! pædagog! er!
forsat! er! ”’barnets! bedste! ven’! eller! snarere! en! tekniker,! der! forvalter! kommunens!
systemer”.! Han! er! gennem! et! forskningsprojekt! blev! opmærksom! på! nogle! vigtige!
tendenser,!der!vil!have!indflydelse!på!daginstitutionens!fremtid.!En!af!disse!tendenser!er!
de! forskellige! modeller! og! systemer,! som! kommunerne! pålægger! institutionerne! at!
arbejde! med.! Her! mener! Andersen,! at! tendensen! er! medvirkende! til! at! udtynde!
pædagogens!skønsmæssige!faglighed.!Han!pointerer,!at!pædagogerne!”risikerer!at!blive!
teknikere,! der! skal! gå! ind! og! forvalte! nogle! pædagogiske! systemer,! som! kommunerne!
enten!har!købt!eller!selv!har!forsøgt!at!bygge!op”!(Juni,!2015).!Ifølge!professor,!Charlotte!
Ringmose,! har! dannelsen! trange! kår.! Hun! mener,! at! der! i! daginstitutionernes! formål!
fokuseres!for!meget!på!en!parathed!til!arbejdslivet.!I!og!med!at!de!personlige!kvaliteter!
nedtones,! er! der! mere! tale! om! den! materiale! dannelse.! Hun! fastslår,! at! det! er! i!
pædagogens!møde!med!barnet,!at!mulighederne!på!den!lange!bane!opstår!(Hagemann,!
2014).!Med!fokusset!på!den!materiale!dannelse,!kan!der!relateres!til!børneforsker,!Erik!
Sigsgaard,!der!taler!om!børnene!som!objekter!for!de!voksnes!opdragelse!og!uddannelse.!
Her! er! vejen! frem! at! se! børnene! som! ligeværdige! mennesker,! hvormed! de! voksnes!
lydhørhed! for! barnets! perspektiv! og! lyst! øges! (Sigsgaard,! 2003).! Endvidere! mener!
lektor,!Steen!Larsen,!at!samtiden!kalder!på!mennesker,!der!er!drevet!af!et!indre!mod!til!
at!bruge!sin!egen!forstand!uden!andres!ledelse.!Her!skal!mennesket!kunne!tåle!at!erfare,!
at!det!altid!kan!lære!mere!og!derfor!ikke!ved!eller!kan!alt.!Dannelsen!er!altså!”afkaldet!
på! at! blive! gjort! dum! og! uværdig”! (Larsen,! 2013).! I! forlængelse! heraf! er! der! ifølge!
direktør!i!tænketanken!Cura,!Karen!Lumholt,!sket!en!stor!fejl!i!det!kommunale!system,!
idet! at! det! øgede! fokus! på! bl.a.! test! er! dominerende! på! velfærdsområdet.! Dette!
fremhæver! hun! som! noget! særdeles! ressourcekrævende.! Det! tager! derfor! midler! fra!
pædagogerne! i! praksis.! Lumholdt! ser! dette! som! en! gennemgribende! systemfejl! og!
pointerer,!at!relationer!og!tillid!skal!på!banen!i!det!offentlige!system!frem!for!kontrol!og!
fejlfinding.!Pædagogerne!skal!altså!regnes!for!at!være!eksperterne!(Bille,!2014).!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
48!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
KONKLUSION!!
Vores!problemformulering!lyder:!Hvordan(kan(pædagogen(arbejde(med(barnets(dannelse(
i(den(pædagogiske(praksis?(På! baggrund! af! ovenstående! bearbejdning! af! emnet,! kan! vi!
konkludere!følgende:!Barnet!har!med!frie!og!åbne!rammer!i!institutionen!mulighed!for!
selv! at! gå! på! opdagelse,! hvor! dets! sanser! naturligt! bringes! i! spil! og! læringen! tilføres!
følelsesmæssige! aspekter.! Lysten! til! at! lære! er! dermed! af! væsentlig! betydning! og! den!
frie! struktur! og! åbenhed! i! institutionen! kan! få! betydning! for,! hvorvidt! barnet! finder!
læringen!meningsfuld.!Barnet!lever,!lærer!og!udvikler!sig!i!forskellige!former!for!sociale!
fællesskaber;! i! børnefællesskabet! er! børnene! ressourcer! for! hinandens! læring! og!
udvikling.( Alle! børn! har! brug! for! at! være! en! del! af! et! fællesskab.! Åbenheden! i!
institutionen!gør!det!på!samme!måde!muligt!for!barnet!at!deltage!i!forskellige!former!for!
fællesskaber!på!tværs!af!alder.!Idet!barnet!har!denne!mulighed,!kan!det!blive!nemmere!
for!barnet!at!bidrage!til!et!fællesskab,!hvorved!potentialet!for!at!kunne!få!sin!identitet!
anerkendt!af!andre!er!større.!Fællesskabet!åbner!muligheder!for!barnets!leg,!hvilket!er!
en!god!øvebane,!hvor!børnene!med!egne!regler!og!krav!bestemmer,!hvem!der!kan!være!
med.! Der! er! derfor! også! tale! om! kammeratskabsgruppen,! hvor! barnets! horisontale!
relation! med! jævnaldrene! bliver! vigtig! for! dets! læring! og! udvikling,! hvilket! udgør! en!
betydelig! del! af! barnets! dannelse.! Det! er! i! samspillet! med! jævnaldrene,! at! barnet! som!
aktivt! handlende! kan! få! muligheder! for! at! tillære! sig! sociale! færdigheder.! En! vigtig!
forudsætning!for!at!kunne!deltage!i!fællesskabet!er,!at!barnet!med!sin!social!kompetence!
kan!aflæse!situationen!og!herudfra!tilpasse!sin!adfærd.!Her!er!pædagogens!evne!til!at!se!
det!enkelte!barn!ud!fra!dets!egne!præmisser!vigtig,!hvorved!pædagogen!skal!afstemme!
sin! adfærd! og! være! autentisk! i! kontakten! med! barnet,! dog! uden! at! fralægge! sig!
lederskabet.! Betydningsfulde! andres! accept! kan! bevirke! den! psykiske! dimension! i!
barnets! mentale! sundhed,! som! bl.a.! indebærer! en! positiv! selvopfattelse.! Dette! kan! få!
betydning!for!barnets!interaktion!med!andre!og!mulighed!for!at!deltage!i!meningsfulde!
fællesskaber.!Hvis!børnene!fra!institutionens!side!ikke!ses!som!en!homogen!flok,!er!der!
plads!til!barnets!subjektive!oplevelse!af!egen!identitet,!hvormed!det!kan!se!sig!selv!som!
en!adskilt!og!organiseret!enhed!fra!omverdenen.!!
Pædagogen!kan!have!betydning!for!barnets!dannelsesproces,!idet!dannelsen!bl.a.!
sker!i!interaktionen!og!derfor!i!relationen!med!andre.!Her!er!det!pædagogens!opgave!at!
give!barnet!de!bedste!forudsætninger!og!muligheder!for!at!danne!sig!selv!i!forlængelse!
af!egne!evner!og!egenskaber.!Ift.!at!arbejde!med!barnets!perspektiv!kan!KvaSMmodellen!
med! dets! elementer! bidrage! til! en! god! forståelse! af! hele! barnet! og! dermed! skabe!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
49!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
muligheder!for!dets!individuelle!didaktik.!Hvis!barnet!har!svært!ved!eller!ikke!kan!formå!
at! overføre! sin! viden! mellem! tilværelseskomptencerne,! er! det! pædagogens! opgave! at!
handle! herpå.! Dette! kan! bl.a.! være! i! form! af! at! fjerne! forstyrrende! elementer,! som!
hindrer! muligheden! for! transfer.! Det! er! altså! en! forudsætning,! at! der! skal! forekomme!
transfer!mellem!tilværelseskompetencerne,!hvis!arbejdet!med!KvaSMmodellen!skal!virke!
fyldestgørende.! Det! er! ligeledes! vigtigt,! at! pædagogen! med! en! empatisk! og!
anerkendende! indstilling! til! barnet,! kan! formå! at! dele! kontrollen! og! dermed! skabe! en!
åbenhed! i! kommunikationen.! Eftersom! barnet! kan! føle! sig! ligeværdig! og! lyttet! til,! kan!
det!have!indflydelse!på!dets!eget!liv.!Dette!kan!derfor!have!indflydelse!på!kvaliteten!af!
barnMvoksen! relationen! og! dermed! betydning! for! om! barnets! trivsel,! samt! læring! og!
udvikling!påvirkes!i!en!positiv!retning.!!
(
Der! skal! relationer! og! tillid! på! banen! i! det! offentlige! system,! hvor! pædagogerne! skal!
regnes!for!at!være!eksperterne;!særligt!ift.!at!iagttage!og!vurdere,!om!barnet!er!klar!til!
skolestart.!Barnets!alder!ved!skolestart!kan!have!en!væsentlig!betydning!for,!om!barnet!
risikerer! at! skulle! gå! børnehaveklassen! om.! En! for! tidlig! skolestart! kan! have!
omfangsrige! konsekvenser! for! barnets! selvværd,! videre! skolegang! og! uddannelsesliv.! I!
forbindelse! med! vedtagelsen! af! læreplanerne,! har! det! gode! børneliv! fået! mindre! fokus!
ift.!at!barnet!mere!ses!som!en!fremtidsressource.!Barnets!perspektiv!skal!fylde!mere!og!i!
højere!grad!bestemme!institutionshverdagens!indhold.!Det!er!her!vigtigt,!at!pædagogen!
har! en! opmærksomhed! omkring,! at! nærværet! og! omsorgen! i! relationen! til! barnet! er!
under! pres,! idet! kravet! om! dokumentation! og! evaluering! fylder! mere.! Det! er! derfor!
væsentligt,! at! pædagogen! kritisk! reflekterende! med! sin! dømmekraft! fortolker! og!
forholder!sig!til!læreplanstemaerne,!idet!samtiden!kalder!på!mennesker,!der!er!drevet!af!
et! indre! mod! til! at! bruge! sin! egen! forstand! uden! andres! ledelse.! Det! er! altså! vigtigt,!at!
pædagogen!tør!at!ændre!sin!praksis!efter!børnenes!stemmer!og!derved!blive!slået!lidt!
ud! af! kurs! en! gang! imellem.! Her! skal! pædagogen! ikke! fralægge! sig! ansvaret,! men! blot!
anerkende,! at! barnet! ved! noget! om! sit! liv,! som! pædagogen! ikke! ved.! Pædagogen! kan!
altså!med!sin!kritiske!dømmekraft,!ift.!de!krav!der!stilles!til!barnet!fra!samfundets!side,!
arbejde! med! barnets! dannelse.! Dette! skal! foregå! i! en! ligeværdig! relation,! hvor! barnets!
perspektiv!også!inddrages.!!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
50!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
PERSPEKTIVERING!!
Eftersom! ! vi! i! vores! konklusion! er! kommet! frem! til,! at! fællesskabet! har! en! væsentlig!
betydning! for! barnets! dannelsesproces,! kunne! det! være! relevant! at! undersøge! mere!
omkring! fællesskabet! og! hvilke! typer! af! fællesskaber,! der! kan! gavne! barnet! yderligere!
ift.!dets!dannelsesproces.!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
51!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
LITTERATURLISTE!!
BØGER!!
Andersen,!Peter!Ø!(2002).!Børns(legekultur.(1.!udgave,!3.!oplag.!Gyldendal!Uddannelse.!
Side!39M41.!
Bae,! Berit! (1996).! Voksnes( definitionsmagt( og( børns( selvoplevelse.( Social! Kritik! nr.! 47,!
november.!Side!13M15.!
!
Brejnrod,!Poul!(2005).!Grundbog(i(pædagogik(–(oplysning,(dannelse(og(fusionspædagogik(
i( senmoderniteten.! 1.! udgave,! 1.! oplag.! Gyldendalske! Boghandel,! Nordisk! Forlag,! A/S!
København.!Side!34M35.!!!
!
Broström,! Stig! &! Hansen,! Mogens! (2006).! Pædagogik(–(didaktik,(læring(og(uddannelse(i(
daginstitutioner(og(skole.(1.!udgave,!1.!oplag.!Frydenlund!og!forfatterne.!Side!10M11,!18M
19,!49M50,!52M54,!78M80.!
!
Dewey,!John!(2005).!Demokrati(og(uddannelse.(1.!udgave.!Århus:!Klim.!Side!200M201.!!
!
Hansen,!Sune!Jon!(2012).!Introduktion(til(centrale(pædagogiske(teorier:(Dannelsesteori.(I:!
Andersen,! Peter! Østergaard! og! Ellegaard,! Tomas.! Klassisk(og(moderne(pædagogisk(teori.(
2.!udgave,!1.!oplag.!Forfatterne!og!Hans!Reitzels!Forlag.!Side!832M833.!!
!
Huggler,! Jørgen! (2012).! Introduktioner( til( centrale( pædagogiske( teoretikere:( Immanuel(
Kant.( I:! Andersen,! Peter! Østergaard! og! Ellegaard,! Tomas.! Klassisk( og( moderne(
pædagogisk(teori.(2.!udgave,!1.!oplag.!Forfatterne!og!Hans!Reitzels!Forlag.!Side!710M713.!!
!
Højholt,! Charlotte,! Larsen,! Maja! Røn! &! Stanek,! Anja! (2011).! Børnefællesskaber(–(om(de(
andre(børns(betydning.(At(arbejde(med(rummelighed(og(forældresamarbejde.(1.!udgave,!2.!
oplag.!Forfatteren!og!forlaget!Børn!&!Unge/Pædagogisk!Centrum.!Side!11,!32,!35M37.!
!
Jensen,! Bente! (2002).! Kompetence( og( pædagogisk( design.( 1.! udgave,! 2.! oplag.! Hans!
Reitzels!Forlag.!Side!27M29.!
!
Juul,! Jesper! &! Jensen,! Helle! (2002).! Pædagogisk( relationskompetence( –( fra( lydighed( til(
ansvarlighed.!3.!udgave.!Forlaget!Apostrof,!København.!Side!130M131.!!
!
Jørgensen,!Carsten!René!(2009).!Identitet(–(psykologiske(og(kulturanalytiske(perspektiver.(
2.!udgave,!1.!oplag.!Forfatteren!og!Hans!Reitzels!Forlag,!København.!Side!11,!15,!26,!28M
31,!37M40,!45,!47,!52.!!
!
Klitmøller,! Jacob! (2015).! Børns( perspektiver( på( skolegang,( undervisning( og( læring.! I:!
Klitmøller,! Jacob! &! Sommer,! Dion! (red.).! Læring,( dannelse( og( udvikling.( 1.! udgave,! 1.!
oplag.!Hans!Reitzels!Forlag.!Side!251M253,!266.!!
!
KraghMMüller,! Tanja! (2010).! Fri(leg(og(læring.(I:! KraghMMüller,! Grethe,! Andersen,! Frans!
Ørsted! og! Hvitved,! Louise! Veje! (red.)! Gode(læringsmiljøer(for(børn.! 1.! udgave,! 1.! oplag.!
Hans!Reitzels!Forlag.!Side!29.!!
!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
52!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
Lamer,! Kari! (2013).! Det( ved( vi( om( –( sociale( kompetencer.! 1.! udgave,! 1.! oplag.! Dafolo!
Forlag!og!forfatteren,!Frederikshavn.!Side!7!–!17.!
!
Larsen,! Steen! Nepper! (2013).! Dannelse(–(en(samtidskritisk(og(idéhistorisk(revitalisering.(
1.!udgave,!1.!oplag.!Forlaget!Fjordager!og!Steen!Nepper!Larsen.!Side!7.!!
!
Larsen,! Ole! Schultz! (2003).! Fem( aldre( –( udvikling( fra( fødsel( til( pubertet.( 2.! udgave,! 1.!
oplag.!Systime.!Side!103M105,!127M128.!
!
Launsø,! Laila,! Rieper,! Olaf! &! Olsen,! Leif! (2011).! Forskning( om( og( med( mennesker.(
Forskningstyper(og(forskningsmetoder(i(samfundsforskning.(6.!udgave.!Nyt!Nordisk!Forlag!
Arnold!Busck.!Side!147M148.!!
!
Lauridsen,! Søren! K.! &! Carstens,! Frede! Nielsen! (2014).! Pædagogik( –( som( viden( og(
handling.(1.!udgave,!1.!oplag.!Akademisk!Forlag.!København.!Side!25,!27M28,!74.!
!
Lillemyr,! Ole! Fredrik! (2005).! Leg@oplevelse@læring( i( børnehave( og( skole.( 1.! udgave.!
Forlaget!Klim,!Århus.!Side!51M52.!!
!
Metner,! Lene! &! Storgård,! Peter! (2008).! Kognitiv,( Ressourcefokuseret( og( Anerkende(
Pædagogik.(1.!udgave,!2.!oplag.!Dafolo!Forlag!og!forfatterne.!Side!121!–!122,!124!–!125.!
!
Mottelson,! Martha! (2012).! Pædagogik( som( teori,( kunst,( kald,( håndværk,( profession( eller(
videnskab.( I:! Andersen,! Peter! Østergaard! og! Ellegaard,! Tomas.! Klassisk( og( moderne(
pædagogisk(teori.(2.!udgave,!1.!oplag.!Forfatterne!og!Hans!Reitzels!Forlag.!Side!52.!
!
Olsen,! Anne! Marie! Eggert! (2012).! Introduktioner( til( centrale( pædagogiske( teoretikere:(
Platon.( I:! Andersen,! Peter! Østergaard! og! Ellegaard,! Tomas.! Klassisk( og( moderne(
pædagogisk(teori.(2.!udgave,!1.!oplag.!Forfatterne!og!Hans!Reitzels!Forlag.!Side!690M692.!!
!
Pedersen,! Peter! Møller! (2010).! Om( Jürgen( Habermas.( I:! Pedersen,! Peter! Møller! og!!
Olesen,! Søren! Gytz.! Pædagogik( i( sociologisk( perspektiv.! 2.! udgave,! 1.! oplag.! SpecialM
Trykkeriet!Viborg.!ViaSystime.!Side!154M156.!
!
Rasmussen,! Tove! Uhrbrand! &! BangMLarsen,! Bodil! (2004).! Fortællekredsen( –( sociale(
kompetencer(på(en(sjov(og(naturlig(måde.!1.!udgave,!2.!oplag.!Dafolo!Forlag!2003.!Side!9.!!!
!
Sigsgaard,! Erik! (2010).! Fremtidens( børneinstitutioner.( I:! Liberg,! Ulla! og! Schou,! Carsten!
(red.).! Fællesskab( i( forskellighed.( Specialisering( og( det( fælles( i( pædagogisk( arbejde.( 1.!
udgave,!1.!oplag.!Akademisk!Forlag,!København.!Side!89M90,!92M93,!95.!
!
Sigsgaard,! Erik! (2003).! Skældud.( 1.! bogklubudgave,! 1.! udgave.! Erik! Sigsgaard! og! Hans!
Reitzels!Forlag,!København.!Side!251.!
!
Sommer,! Dion! (2015).! Tidlig(i(skole(eller(legende(læring?(Evidensen(om(langtidsholdbar(
læring(og(udvikling(i(daginstitutionen.(I:!Klitmøller,!Jacob!&!Sommer,!Dion!(red.).!Læring,(
dannelse(og(udvikling.(1.!udgave,!1.!oplag.!Hans!Reitzels!Forlag.!Side!62,!67,!69M70,!74M76.!
!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
53!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
Sørensen,!Dorthe!Filtenborg!(2014).!Pædagogisk(dokumentation.!I:!Jensen,!Kastrup!Anja!
(red.).! Morgendagens( pædagoger( –( grundlæggende( viden( og( færdigheder.( 1.! udgave,! 1.!
oplag.!Akademisk!Forlag,!København.!Side!262.!!!
!
Raahauge,! Anne! &! Prag,! Jakob! Holme! (2014).! Pædagog( –( og( lærersamarbejde( i( en(
skolehverdag.(I:!Jensen,!Kastrup!Anja!(red.).!Morgendagens(pædagoger(–(grundlæggende(
viden(og(færdigheder.(1.!udgave,!1.!oplag.!Akademisk!Forlag,!København.!Side!155.!!
!
Sommer,! Dion! &! Klitmøller,! Jacob! (2015).! Børns( læring,( dannelse( og( udvikling:(
sammenfatning( og( pejlinger( mod( fremtiden.( I:! Klitmøller,! Jacob! &! Sommer,! Dion! (red.).!
Læring,(dannelse(og(udvikling.(1.!udgave,!1.!oplag.!Hans!Reitzels!Forlag.!(Side!326.!!
!
Tønnesvang,! Jan! (2015).! Dannelse( og( kompetence:( kvalificeret( selvbestemmelse( som(
grundlag(for(undervisning,(pædagogik(og(samarbejde.(I:!Klitmøller,!Jacob!&!Sommer,!Dion!
(red.).!Læring,(dannelse(og(udvikling.(1.!udgave,!1.!oplag.!Hans!Reitzels!Forlag.!Side!151M
169.!
!
Wahlgren,! Bjarne! &! Aarkrog,! Vibe! (2012).! Transfer( –( kompetence( i( en( professionel(
sammenhæng.!Forfatterne!og!Aarhus!Universitetsforlag.!Side!15M16,!89,!139M141!og!145.!!
!
Westerling,! Allan! (2012).! Familien( og( opdragelsen.( I:! Andersen,! Peter! Østergaard! og!
Ellegaard,!Tomas.!Klassisk(og(moderne(pædagogisk(teori.(2.!udgave,!1.!oplag.!Forfatterne!
og!Hans!Reitzels!Forlag.!Side!618.!!
!
WintherMJensen,!Thyge!(2012).!Introduktioner(til(centrale(pædagogiske(teoretikere:(Jean@
Jacques(Rosseau.(I:!Andersen,!Peter!Østergaard!og!Ellegaard,!Tomas.!Klassisk(og(moderne(
pædagogisk(teori.(2.!udgave,!1.!oplag.!Forfatterne!og!Hans!Reitzels!Forlag.!Side!706M708.!
!
Wistoft,!Karen!(2012).!Trivsel(og(selvværd(–(mental(sundhed(i(skolen.(1.!udgave,!1.!oplag.!
Forfatteren!og!Hans!Reitzels!Forlag.!Side!13M20,!45M50.!
FAGBLADE!OG!HÆFTER!!
!
Bille,! Marie! (2014).! Pædagogens( udfordringer.( I:! Børn! &! Unge! 20,! 20.! November,! 45.!
årgang.!BUPL.!Side!14.!!!
!
Broström,!Stig!(2015).!Børnehaven(huskes(som(et(tabt(paradis.!I:!Blik(på(år(2020.!Vera!–!
tidsskrift!for!pædagoger.!2M27,!no.!70,!marts.!BUPL!og!SL.!Side!34M39.!!
!
Egelund,! Niels! (2013).! PISA( 2012@undersøgelsen.( En( sammenfatning.( KORA! og!
forfatterne,!december.!Side!3.!!
Hagemann,!Steffen!(2014).!Den(store(ordkamp.(I:!Børn!&!Unge!17,!2.!oktober,!45.!årgang.!
BUPL.!Side!16.!!
!
Juni,!Maj!(2015).!Er(fremtidens(pædagog(tekniker(eller(menneskekender?(I:!Børn!&!Unge!
Forskning.!Nr.!27,!juni.!BUPL.!Side!16,!19.!!
!
Kamp,!Mikkel!(2015a).!Demokratiet(i(børnehøjde(er(trængt.(I:!Børn!&!Unge!Forskning.!Nr.!
26,!marts,!BUPL.!Side!4M6.!!
!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
54!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
Kamp,!Mikkel!(2015b).!Det(lærende(barn(er(nu(politisk.(I:!Børn!&!Unge!Forskning.!Nr.!27,!
juni.!BUPL.!Side!12M14.!
!
Kamp,!Mikkel!(2014).!Målinger(gør(meget(pædagogik(usynlig.!I:(Børn!&!Unge!Forskning.!
Nr.!25,!november.!BUPL.!Side!6.!!
!
Kristensen,!Jens!Erik!(2015).!Fra(daginstitutioner(til(førskoler.!I:!Blik(på(år(2020.!Vera!–!
tidsskrift!for!pædagoger.!2M27,!no.!70,!marts.!BUPL!og!SL.!Side!16M18.!
!
Larsen,!Mette!Aagaard!(2015).!Lad(børnenes(perspektiv(fylde.!I:!Børn!&!Unge!09,!21.!Maj,!
46.!årgang.!BUPL.!Side!43.!
!
Mehlsen,! Camilla! (2013).! Tal(trivsel(ud(af(læringens(skygge.! I:! Børn! og! Unge! Forskning.!
Nr.!20,!september.!Side!6.!
ARTIKLER!!
!
Christensen,!Esben!(2015).! Ny(bog:(Tidligt(læringsfokus(forringer(udbyttet(for(små(børn.(
Folkeskolen.dk,! fagblad! for! undervisere.! Den! 19.! januar,! klokken! 10.15.!
https://www.folkeskolen.dk/555858/nyMbogMtidligtMlaeringsfokusMforringerMudbyttetM
forMsmaaMboern!(Lokaliseret!d.!7/6M15,!klokken!12.00)!
!
Espensen,! Mariann! Faurholdt! (2012).! Professor:( Ny( lov( betyder( flere( umodne(
skolestartere.! Folkeskolen.dk,! fagblad! for! undervisere.! Den! 14.! maj,! klokken! 07.00.!
https://www.folkeskolen.dk/512186/professorMnyMlovMbetyderMflereMumodneM
skolestartere!(Lokaliseret!d.!6/6M15,!klokken!13.36)!
!
Hagemann,!Steffen!(2009).!Svært(at(få(udsat(skolestarten.(Børn!&!Unge,!nr.!8.!
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/0659EA1B8AEDDC76C1257
57500364894?opendocument!(Lokaliseret!d.!6/6M15,!klokken!15.39)!
!
Jensen,!Vibeke!Bye!(2001).!Kampmann(vs(Broström;(Pædagoger(skal(selv.(Børn!&!Unge,!
nr.!05.!
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/C3E7FFEF5E46C7AAC1256
9F20030ED9C?opendocument!!(Lokaliseret!d.!6/6M15,!klokken!15.13)!
!
Ritzau!(2011).!Forældre(får(ikke(lov(til(at(udsætte(børnenes(skolestart.(Politiken,!d.!8.!
august,!klokken!02.33.!
http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/ECE1355348/foraeldreMfaarMikkeMlovMatM
udsaetteMboernenesMskolestart/!(Lokaliseret!d.!6/6M15,!klokken!15.21)!
LOVE!!
Bekendtgørelse!af!lov!om!folkeskolen.!§34,!stk.!2.!
HJEMMESIDER!!
!
Figur!1:!Nikolajsen,!Line!Steinmejer!og!Molsgaard,!Mathilde!Ledet!(2012).!Notat(vedr.(
elevtal:(vedrørende(elevtal(pr.(30.(september(2011((skoleåret(2011/2012).!D.!21/11M2012.!
Side!15.!http://uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Stat/PDF12/121122%20Elevtalsnotat!
%202011_12.pdf!(Lokaliseret!d.!6/6M15,!klokken!14.00)(
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
55!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
!
Figur!2:!Nikolajsen,!Line!Steinmejer!og!Molsgaard,!Mathilde!Ledet!(2012).!Notat(vedr.(
elevtal:(vedrørende(elevtal(pr.(30.(september(2011((skoleåret(2011/2012).!D.!21/11M2012.!
Side!16.!http://uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Stat/PDF12/121122%20Elevtalsnotat!
%202011_12.pdf!(Lokaliseret!d.!6/6M15,!klokken!14.00)(
!
Link!1:!Herning!Kommune:!Børn,(unge(og(familie(!(Skolegang(!(Indskrivning.(
http://barn.herning.dk/skolegang/indskrivning!(Lokaliseret!d.!6/6M15,!klokken!13.16)!
!
Link!2:!Vejle!Kommune:!Familie,(børn(og(unge(!(Skoler(!(Skolestart(2014(!(Tidligere(
eller(senere(skolestart?!!http://www.vejle.dk/Borger/FamilieMboernMogM
unge/Skoler/SkolerneMiMVejleMKommune/Skolestart/TidligereMellerMsenereM
skolestart.aspx!(Lokaliseret!d.!6/6M15,!klokken!13.19)!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
56!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
BILAG!1:!ARBEJDSPAPIR!AF!CLAUS!STEENSGAARD,!2015!!
Et(uddrag(fra(hans(igangværende(projekt:(Dannelse(i(konkurrencestaten(((
Problemformulering
Perspektivet vil være kritisk og dialektisk.
I traditionen efter den kritiske teori må samfundsvidenskaberne opgive kravet om
stringent objektivitet i lokaliseringen af et videnskabeligt problem. Et
samfundsvidenskabeligt problem vil altid indbefatte elementer af idelogiske,
normative eller metafysiske forudsætninger, der betinger problemets karakter. Hvad
det derfor gælder om – og som i den sammenhæng vil udgøre et kriterium for
videnskabelighed - er at være helt tydelig om disse forudsætninger.
Det kritiske sigte vil i dette projekt være, at dannelsesaspektet indenfor det
pædagogiske felt til stadighed tillægges mindre opmærksomhed, og at feltet
omvendt i tiltagende grad reguleres af kvantitative og instrumentelle
styringsstrategier, der er kendetegnende for New Public Management og
konkurrencestaten.
For det andet har den kritiske teori et emancipatorisk sigte. Det emancipatoriske vil i
denne sammengæng ligge i, at feltet bør insistere på klassiske dannelsesbegreber
som myndighed, autonomi og livsmestring. En besindelse på disse begreber vil give
det pædagogiske felt, som mennesket i almindelighed, mulighed for at forholde sig
kritisk til konkurrencestatens fokus på målrettet uddannelse, incitamentsstyring,
normalitetsforventninger, (selv)evalueringer mv.
Endelig må det kunne forlanges af den kritiske teori, at det emancipatoriske
potentiale ikke er utopisk, men kan realiseres indenfor rammerne af de givende
historiske samfundsmæssige og pædagogiske vilkår.
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
57!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
BILAG!2:!TILLADELSE!FRA!BØRNEHAVEN!AJSTRUP!GAMLE!SKOLE!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
58!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
BILAG!3:!PRÆSENTATION,!OMSORGSHOLD!OG!AKTIVITETSHOLD!
Børnehaven(Ajstrup(Gamle(Skole(
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
59!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
60!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
61!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
62!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
BILAG!4:!VISION,!MISSION!OG!VÆRDIGRUNDLAG!!
Børnehaven(Ajstrup(Gamle(Skole((
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
63!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
64!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
65!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
BILAG!5:!MAD!OG!SPISNING!!
Børnehaven(Ajstrup(Gamle(Skole((
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
66!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
67!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
68!
Morten!Sahlholdt,!172460!
BARNETS(DANNELSE(I!
Pædagoguddannelsen!Peter!
Camilla!Østervemb,!172451( DEN(PÆDAGOGISKE(PRAKSIS!
!Sabroe,!den!9.!juni!2015!
BILAG!6:!INDHOLD!!
Børnehaven(Ajstrup(Gamle(Skole((
!
!
!
Vejleder:!NMSK!
!!!!!!!!!!!!!Gruppe:!PS11FBACHM30!
69!