Forslag til Lokalplan nr. 408 samt Tillæg nr. 71 i Troldhede N samt

Forslag til Lokalplan nr. 408 samt Tillæg nr. 71 i Troldhede N samt
miljøscreeningsafgørelse
Forslag til lokalplan og Tillæg til Kommuneplan 2013-2025, for et område til boliger og butik i
Troldhede N samt afgørelse efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Byrådet har på sit møde den 13. december 2016 vedtaget at offentliggøre
 Forslag til Lokalplan nr. 408 og
 Forslag til Tillæg nr. 71 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune for
et område til bolig- og centerformål.
Formålet med lokalplanen og kommuneplantillægget er at sikre, at området kan anvendes til
boligbyggeri foruden til butik samt tankanlæg og lastbilparkering. Planlægningen giver
mulighed for én butik i området samt både åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse.
Forslag til lokalplanen og kommuneplantillægget er vedtaget efter Planlovens § 24 i lov om
planlægning (LBK nr. 1529 af 23. november 2015).
Lokalplanen og kommuneplantillægget kan på nuværende tidspunkt ikke påklages. Først i
forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillægget kan disse
påklages.
Retsvirkning
Fra tidspunktet for ovennævnte lokalplanforslags offentliggørelse må ejendomme, der er
omfattet af planerne ikke bebygges, ændre anvendelse eller benyttes på en måde, der kan
foregribe indholdet af de endelige planer.
Byrådet kan for arealer i byzone modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Desuden kan byrådet inden for byzoner og
sommerhusområder modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af
bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med
bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Se mere i Planlovens § 12, stk. 2 og 3.
Høringsperiode
Forslag til Lokalplan nr. 408 og Kommuneplantillæg nr. 71 fremlægges i 10 uger fra den 21.
december 2016 til den 1. marts 2017.
Indsigelser
Har du indsigelse eller ændringsforslag til de fremlagte planforslag, skal de være RingkøbingSkjern Kommune i hænde senest den 1. marts 2017.
Adressen er Ringkøbing-Skjern Kommune, Land, By og Kultur, Smed Sørensens Vej 1, 6950
Ringkøbing eller [email protected]. Mærk din indsigelse ”Indsigelse til Lokalplan 408 og
Kommuneplantillæg 71”.
Planerne kan ses i Ringkøbing-Skjern Kommunes 2 borgerservicecentre samt på Videbæk
Bibliotek. Planerne kan også bestilles på [email protected]. Endelig kan du finde planerne
på kommunens hjemmeside, hvor du kan søge på ”forslag til lokalplan 408”.
Spørgsmål til planforslagene kan rettes til Marie B. Andresen på telefon 99 74 10 63.
Afgørelse vedrørende Lov om miljøvurdering af planer om programmer
Ringkøbing-Skjern Kommune har på baggrund af en miljøscreening i henhold til Lov om
miljøvurdering af planer og programmer vurderet, at den planlagte anvendelse ikke vil påvirke
miljøet væsentligt, og derfor skal der ikke udarbejdes en miljøvurdering efter lovens § 3, stk.
1. Planerne vurderes at tage højde for miljøet, idet bestemmelser i kommuneplanen og
lokalplanen er med til at sikre grundvandet og sikre at området kan håndtere mængden af
overfladevand samt at naboområdet ikke belastes med væsentlig støj fra butiksbyggeriet og
vareindlevering hertil. Ligeledes vurderes bestemmelser i lokalplanen om beplantning mod Nr.
Viumvej samt mod det åbne land at bidrage positiv til en indpasning i byen og en klar grænse
mod det åbne land. Se uddybende beskrivelse i miljøscreeningen.
Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 3. stk. 2 i Lov om miljøvurdering af planer og
programmer og kan påklages vedrørende retslige forhold til Natur- og Miljøklagenævnet.
Klagefrist
Klagefristen udløber den 18. januar 2017.
Klageberettigede
Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter Planlovens § 58, stk. 1. pkt. 4.
Der kan alene klages over retlige spørgsmål. Klageberettigede er enhver med retslig interesse
i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har
beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for
arealanvendelsen, se § 59 i Planloven.
Klagevejledning
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du
klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen
ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du kan logge på disse hjemmesider med NEM-ID.
Klagen sendes gennem Klageportalen til kommunen.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Når du klager, skal
du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og
Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om
Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det.
Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet
anmodning til kommunen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Natur- og
Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Søgsmål
Afgørelsen kan prøves ved domstolene. Sag til domstolene skal anlægges inden 6 måneder,
efter afgørelsen er offentliggjort.