1. No category

STATENS
SERUM
INSTITUT
forebygger og bekæmper
smitsomme sygdomme
og medfødte lidelser
Artillerivej 5
2300 København S
Danmark
Tel.: 3268 3268
Fax: 3268 3868
[email protected]
www.ssi.dk
CAD-MANUAL
Cad-manual
Side 1 af 22
31-03-2014
Indhold :
1. General
2. Arkitekt
3. VVS
4. Ventilation
5. EL
6. Landskab/terræn
7. PI-diagrammer
8. Oversigtplaner/flow
9. Aflevering
Afsnit 1: Generelt
1.1 Formål.
For at sikre, at CAD-produktioner hos Statens Serum Institut er udarbejdet så rationelt, effektivt og ensrettet
som muligt. Manualen/specifikation beskriver der, hvor SSI fraviger benyttede standarder.
1.2 Dækningsområde.
Alle tegninger, både drift og vedligehold- samt projekttegning, der produceres hos Statens Serum Institut eller af ekstern rådgiver.
1.3 Benyttede standarder:
GMP/KVA (SSI) forskrifter, Bips Cad-manualer C102+C202, C201 lagstruktur, C203 tegningsstandard 1-7 og
basisbeskrivelser er gældende, medmindre der i SSI’s cad-manualer er beskrevet andet. Fravigelser fra disse manualer må kun ske efter aftale med SSI
Alle GMP/KVA forskrifter (TEK/S, TEK/H m.m.), udleveres af SSI’s GMP afdeling.
1.4 Systemer
Der SKAL altid inden påbegyndelse af et projekt aftales, hvilken programmer/ applikationer samt versioner
som bruges.
1.5 Filbeskrivelse
SSI arbejder med 2 typer tegninger.
Projekttegninger, udarbejdedes i forbindelse med ombygning-, tilbygning- og nybygnings forslag. Når en
projekttegning er rettet til ”som udført” overgår den som Drift og Vedligeholdstegning.
Drift og vedligeholds tegninger, herunder inkluderet tegninger der indgår i GMP-kvalificering, er udarbejdet
med henblik på en succesiv opdatering af tegningsmatrialet, herunder at vise mediets virkelige placering/udformning.
1.6 Tegningsstandard, generelt.
Ved produktion af tegninger skal følgende CAD- og tegningsregler overholdes:
Alt CAD-tegningsmateriale skal betragtes som orginaldata/-tegninger. Alle rettelser i materiale skal derfor foretages på det digitale materiale.
1.6.1 Opsætning
Alle filer udføres i samme (metriske) enhedssystem. Der arbejdes i 1:1, således at en tegningsenhed = 1
mm. Vinkler angives i 360 gr. systemet. Koter angives i m. Alle øvrige mål i mm.
1.6.2 Målestoksforhold
Tegningernes målestoksforhold skal vælges i nøje overensstemmelse med den detaljeringsgrad man vil
vise og ikke større, end at tydeligheden bevares.
Generel
Side 2 af 22
21-10-2013
1.6.3 Tegningsformater
Der anvendes generelt A-format (fra A4 til A1) hvor tegningshøjde er min. 297 mm og max 597 mm, og
hvor tegningslængde er min. 210 mm, der er ingen max dog anbefales det at begrænse længden til 840
mm (svarende til A1).
PI-diagrammer tilstræbes tegnet i A3-format. Hvis dette ikke kan lade sig gøre forlænges tegningen med
ekstra folder, men højden for en A3 (297mm) bibeholdes. Kun i tilfælde, hvor det er absolut nødvendigt,
kan man øge højden på tegningen med kun til A1 format (597 mm). PI-diagrammer foldes med hullekant
(kontraktfold) til indsætning i ringbind.
1.6.4 Tegningshoved
SSI’s tegningshoved skal anvendes.
Tegningshovedet er altid placeret i nederste højre hjørne af tegningen i modelspace.
1.6.5 Layouts
Hvor det er hensigtsmæssigt, vises tegningen i Layouts.
Hvis der er brug for at vise en tegning over flere sider. Laves et layout pr. side.
Ved brug af layout, laves tegningshovedet ved anvendelse af et view over tegningshovedet i modelspace i
scala 1:1, og placerer dette så tæt på nederste højre kant som muligt. Informationer går herved igen på
alle layouts og der skal kun rettes ét sted. Derforuden indsættes en blok, i layoutet, med information om
layoutnavn i feltet med tegningsnummer, under tegningsnummeret (blok til formålet rekvireres hos TS).
Alle layouts navngives med et fortløbende nummer + en sigende tekst adskilt med en bindestreg. (eks: 1
– tekst).
Hvis 2 eller flere layouts i princippet viser samme tegning, men med forskellig tekst (eks: dansk og engelsk tekst) skal disse layout have samme nummer efterfulgt af et bogstav (eks: 1 – Dansk og 1A - Engelsk).
Symbolforklaring laves altid i modelspace efter gældende regler, men vises efter behov på layouts i et
View.
Ved projekter ændres tegningsarten til P, dog ikke når det gælder Q tegninger, de bibeholder deres oprindelige navn under hele projektforløbet, inklusive revisionsnummer.
Generel
Side 3 af 22
21-10-2013
1.6.6 Tegningsnummer- og filer.
Filnavn skal altid afspejle tegningsnummeret, tegnene Æ,Ø,Å eller;: , . + ? \ * må ikke bruges til navngivning, bindestregerne i tegningsnummeret, skal ikke benyttes i filnavnet.
Opbygning af tegningsnummer:
P 101 - AA - 22 - 344 A
P
Tegnings art
C
= Commissioning
D
= Drift og vedligehold
G
= GMP
M
= Myndighed
P
= Projekter
Q
= Qualifying
101 Bygning
000-099
= Artillerivej 5
100-199
= Hvidesten
200-299
= Artillerivej 5
300-399
= Artillerivej 5
400-499
= Hillerød
-999
AA
= Terræn
Fagkode/gruppe
Fagkoder findes under hver fagafsnit.
For komplet liste Se TEK/S-006
22
Etage
0T
= Terræn
U0
= Underkælder
00
= Kælder
U1
= Indskudt etage under etage 1
01
= Etage 1
U2
= Indskudt etage under etage 2
02
= Etage 2
U3
= Indskudt etage under etage 3
o.s.v.
99
= Flere eller alle etager
344 Løbenummer
3 bruges til at bestemme tegningstype.
0=Fri
1=Planer
2=Opstalter + 3D tegninger
3=Snit
4=Detaljer
5=Diagrammer (isometri/svejseisometri/oversigtsdiagram)
6=Skema (nøgleskema, mv.)
7=Udstyr/anlæg
8=PI-diagrammer
9=Summation (tegninger med flere typer medier el. flere tegningstyper )
44 frie cifre til fortløbende nummerering af tegninger
Der kan forekomme fastlæggelse af løbenumre. Se de enkelte afsnit.
A
Revisionsbogstav
Revisioner markeres med bogstaver (A,B,C osv.) Vedr. Q tegn. se pkt. 1.7.5
Generel
Side 4 af 22
21-10-2013
1.6.7 Tegningsliste
Der udarbejdes tidligt i projektfasen en tegningsliste, som sendes til godkendelse hos SSI.
1.7 Det grafiske udtryk
Beskriver de steder, hvor SSI afviger fra benyttet standarder.
1.7.1 Teksttype.
Al tekst udføres med tekstfont Arial.
1.7.2 Blokke/symboler
Har man symboler i tegninger, skal disse altid være defineret som blokke/objekter.
Blok hierarkier (blokke inde i blokke) må ikke forekomme. Ved blokke der indsættes fagspecifikt, kan
sidstnævnte krav modificeres.
1.7.3 Hjælpelinier
Alle hjælpelinier placeres på særskilte lag, så disse til enhver tid nemt kan sorteres fra.
1.7.4 Komponent-/betegnelsekoder/Signaturforkortelse
Alle komponent-/betegnelseskoder som fra viger SSI-TS006, kan kun oprettes, i samråd med SSI.
1.7.5 Revisioner
Revisioner skyer tegnes i et separat lag. For hver revision oprettes et nyt lag x09-R----- (x=ansvarskode)
efterfulgt af revsionsdato eller revisionsbogstav (ddmmåååå), f.eks A09-R-----03032005
Når det drejer sig om Q-tegninger bibeholdes tegningsnummer incl. revisionsbogstav i hele projektfasen.
Revisioner påføres som fortløbende numre fx Q 050RD01101 B1.
Når projektet er færdigt og tegningen overføres til Driften medtages revisionen, og ved efterfølgende revision fortsættes bogstavsmarkeringen.
Afsnit 2: Arkitektegninger/Masterfil/Bygningstegninger
2.1 Tegningstyper
Bygningsmaster(modelfil)
Bygningsmasteren (arkitektens plan) skal være en rå bygningstegning, d.v.s kun indeholde vægge, døre,
vinduer, snit- og modullinier, trapper, dør- og vinduesnummer, rumnummer + rumbeskrivelse m.m.
Installationer og indretning skal ligge på de respektive fagtegninger.
Arkitektens etageplan (og situationsplan) danner reference for en række andre fags modelfiler og benævnes: Bygningsmaster denne redegør for bygningens geometriske disponering i afdelinger og rum etage
for etage.
bygningsmaster skal indeholde alle nødvendige informationer om råhuset herunder også tekst og mål,
som danner grundlaget for arkitektens og ingeniørens/-ernes fagspecifikke modelfiler osv.
Arkitekttegning
Da bygningsmasteren er en rå-tegning, der ikke indeholder tegningshoved m.m., oprettes arkitekttegningen med følgende informationer. Arkitekttegningen skal indeholde bygningsmasteren som referencefil
samt tegningshoved, tegningsramme og note, snit og signaturforklaring som vedrører arkitekttegningen +
øvrige relevante oplysninger.
Brand og bredskab
Brandsignaturer, flugtveje m.m. skal tegnes som en selstændig fil med bygningsmaster som reference.
Fast installeret udstyr indtegnes på planerne f.eks. slangevinderskab og røgopluk. Øvrige brandsignaturer
skal findes i selvstændige fil og skal følge standard fra Dansk Brandteknisk Institut.
Generel
Side 5 af 22
21-10-2013
Indretning
Indretningsplaner skal tegnes som selvstændig fil med bygningsmaster som reference.
2.2 Tegnings layout
2.2.1 Rumoplysninger/tekst
For hvert rum oprettes polyline der viser netto arealet samt brutto arealet. Rum ID/nr.. skrives seperat,
som alm. Tekst, Rum betagelse, netto og brutto areal, ligger i en blok, som udleveres af SSI
Rum nummerering skal foretages så hensigtsmæssigt så muligt:
I nummereringen skal der tages højde for fremtidig opdeling af rum, dvs. der skal være huller i nummersystemet, jævnt fordelt i bygningen.
I nye bygninger eller ombygninger af hele etager, nummereres således, at rum til venstre henholdsvis til
højre for en gang, tildeles ulige h.h.v. lige numre.
Der nummereres endvidere således at nummeret på en af de modullinier der går gennem rummet, bliver
en del af selve rum nummeret.
Fx etage 01, rum hvor modullinie 24 går igennem = rumnr. 124 (første ciffer er lig med etagen)
Hvor der forefindes en kerne i midten af bygningen, der ikke umiddelbart kan indgå i ovenstående system.
Nummereres denne selvstændigt således at rum med adgang fra venstre side får ulige rumnr. og rum
med adgang fra højre side får lige rumnumre.
Nummerering af bygninger/etager skal altid godkendes af SSI’s Teknisk Service/Projektering og Rådgivning.
2.2.2. Døre nr.
Døre nummereres med bygnings nr. og rum nr. på de rum man går ind i, startende fra en yderdør, der er
nummereret med adgangsnummer jf. Adgangskontrol tegningerne.
Se eksempler nedenfor.
Opbygning af dør nr.:
BBB-RRR(/RRR)_x d
BBB = Bygnings nr.
RRR = Rum nr.
x = fortløbende nr.
d = angivelse af for- eller bagside
Sidder døren mellem gang og rum, skrives gangens rum nr. ikke
Eksempler:
079-115 = dør mellem gang og rum
079-115/117 = dør mellem 2 rum
079-115/117_1 = hvis der er flere døre mellem de samme rum.
079-115/117a = hvis en dør skal benævnes med en for- og bag- side
Generel
Side 6 af 22
21-10-2013
2.2.3. Tegningsnummer.
Ved projekter, hvor der er mange arkitekttegninger, kan det være problematisk at få udspecificeret tegningsnummereringen, på det af SSI opbyggede system.
Nedenstående løsning kan anvendes:
Tegnings art
Tegningsnummer
Udspecificering af tegningsnummer
Arkitekt, plan
Arkitekt, opstalt/facade
Arkitekt, snit
Arkitekt, detaljer
Loftplaner
Gulvplan
x xxx-AR-01-101
x xxx-AR-99-201
Art, bygning, arkitekt, etage, løbenummer
Art, bygning, arkitekt, flere etager, løbenr. Opstalt
x xxx-AR-99-301
x xxx-AR-21-401
x xxx-LO-01-101
x xxx-GU-01-101
Art, bygning, arkitekt, flere etager, løbenr. Snit
Art, bygning, arkitekt, SFB nr., løbenummer detaljer
Art, bygning, loftplan, etage, løbenummer
Art, bygning, gulvplan, etage, løbenummer
Ved detaljer kan etage udelades, og SFB-nummer placeres i stedet.
Løbenummer for arkitektplaner, loftplaner og gulvplaner kan grupperes, således at arkitekttegninger fx
starter ved 01, loftplaner ved 51 og gulvplaner ved 61.
Afsnit 3: VVS
3.2 Tegningslayout:
3.2.1 Tegningudforming:
Fagtegningen. Må kun indeholde 1 fag foruden tegningshoved, tegningsramme samt evt. udsnit, note og
signaturforklaring. Tegningen udformes som beskrevet i dette afsnit 4.2.6
Fællestegningen. Skal indeholde alle fagtegninger som referencefil foruden tegningshoved, tegningsramme og evt. note som vedrører fællestegningen.
Planer. Grundlaget for VVSplaner er bygningsmaster. På bygningsmaster skal der kun forekomme informationer, som er relevante for VVSplanerne. Ligeledes bør bygningsmaster nedtones til color 8.
Snit. For at lette overskueligheden på snittegninger, bør det overvejes, i hvilket omfang bygningsdelene
der ligger bag snittet, skal medtages på snittegningen.
Isometriske diagrammer. Diagrammer tegnes i vinklerne 30/60° og set fra planens nederste venstre
hjørne. For at øge overskueligheden bør det overvejes at undlade at tegne forbrugsstederne (fx blandingsbatterier eller radiatorer), men i stedet blot at angive en typebetegnelse.
Princip- og funktionsdiagrammer. Se del 8, PI-diagrammer.
3.2.2 Bogstavssymboler
Hvis forkortelser ikke er nævnt i Q11852, bruges bogstavssymbol fra bips C203
3.2.3 Nummering af luftarts tegninger
For luftartstegninger bruges 2. ciffer i løbenummeret til at angive klassificering af luftarten.
Generel
Side 7 af 22
21-10-2013
a bbb - cc - dd - efg
Emne
Løbenummer
Bygningsnr.
Fagkode
Etage
Klassificeringskode
Tegningsart
Luftart
Fagkode cc:
Klassificering
Klassificeringskode f:
O2
IL
Plus
0
IV
5.0
1
Uspecificeret
9
CO2
CX
Plus
0
N2
NI
Plus
0
NV
5.0
1
5.5
2
Uspecificeret
9
Plus
0
5.0
1
Plus
0
5.0
1
5.6
2
5.0
1
5.6
2
Uspecificeret
9
Argon
Helium
Hydrogen
AG
HE
HY
Acetylen
-
Uspecificeret
9
Mison
-
Uspecificeret
9
Svovlbrinte
-
Uspecificeret
9
Luft
LU
ATM
0
5%CO2 4.0
1
Bygas
0
Naturgas
1
Gas
GL
Klassificeringskode ef:
Blandet luftarter
Generel
BL
10%CO2+10%HY+8
0%N2
10%CO2+90%N2
01
10%CO2+10%O2+7
03
Side 8 af 22
02
21-10-2013
5% luft
96%N2+4%HY
04
7%CO2+7%H2+
86% N2
05
Afsnit 4: VENTILATION
4.1 Tegningudforming:
Planer Grundlaget for ventilaionsplaner er bygningsmaster.
Ventilationstegning udføres med én tegning pr. anlæg. Tegningen udføres så der er et layout for indblæsning og et for udsugning.
Anlæggende tegnes på hvert sit lag og i hver sin farve på følgende måde:
- Bygningsmaster, tekst m.m. skal udprintes i farven sort.
- Ventilationsanlæg tegnes i hver sin farve. Anlæggets farve skal følges bygningen igennem.
Anlæggets nummer placeres på det lag hvor på selve anlægget er placeret.
Tegningerne påføres brandsektionsafgrænsninger - altså linier, der m.h.t. stregtyper og/eller stregtykkelser tydeligt adskiller sig fra øvrige linier på tegningen.
Armaturer placeres på laget for symboler. Farven følger farven på kanalen.
Snit For at lette overskueligheden på snittegninger, bør det overvejes, i hvilket omfang bygningsdelene
der ligger bag snittet, skal medtages på snittegningen.
Princip- og funktionsdiagrammer
Se afsnit for PI-diagrammer
4.2 Tegning- og anlægsnummering
Ud over at følge retningslinierne i del 1 generel, skal løbenummeret følge anlægsløbenummeret som er
specificeret i Q11852.
Eksempel på tegningsnummre (se i øvrigt Generelt del 1)
101-VE-22-344
Bygning
Anlægsnr.
Ventilation
Etage
Tegn.type
Layout:
Der laves et layout for henholdsvis Indblæsning og Udsuging.
Layout navngives på følgende måde:
- 01 indblæsning
- 51 udsugning
Hvor 01 og 51 angiver underanlægsnummer (jævnfør TEK/S-006)
Generel
Side 9 af 22
21-10-2013
Samlingstegning:
Har man brug for at vise alle ventilationsanlæg for en etage på én tegning vil tegningsnummeret se
eksempelvis se således ud:
101-VE-22-901
Bygning
Løbenummer.
Ventilation
Etage
Tegn.type
(9 = samlingstegning)
Anlægs nummering
Ventilationsanlæg skal nummereres som forskrevet i instruks nr.: Q11852.
Generel
Side 10 af 22
21-10-2013
4.3 Lagstruktur
Forsyningsanlæg
V571 ------
0.5/Hvid
Cont.
V57V572
V572
V573
V57V57V57V57V57-
0.25/Rød
0.5/Hvid
0.5/Hvid
0.25/12
0.25/Rød
0.25/Rød
0.25/Rød
0.25/Rød
0.18/140
Cont.
Cont.
Stip1
Cont.
Cont.
Cont.
Cont.
Cont.
Cont.
Distributionsanlæg
Ventilation, alment
Ventilation, ind
Ventilation, ud
Forbrugsanlæg
Ventilation detail, ind
Ventilation detail, ud
Renluftindtag
Ventilations afkast
Ventilation, automatik
-----F----R---------F-D--R-D--N----X---------A
Farverne varierer fra anlæg til anlæg !!
Udskiftes med anlægs nummer.
Afsnit 5: El
5.1 Det grafiske udtryk
5.1.1 Dokumentation af el-tavler og el-installationer på SSI.
Ved dokumentation af el-tavler og el-installationer på SSI.:
Mærkning af el-tavler:
Eks.:
047-EL-101
Tavle nr. på etagen: 01
Etage: 1 (stuen)
Fag: EL (se afsnit 6.1.9.1)
Bygning: 047
Bemærkning vedr. etage.: Etage 0 = Kælder
Ved underetage/underkælder tilføjes et U foran etagen
Eks.: 050-EL-U001 = Etage under kælder i byg 50
085-EL-U401 = Underkælder under 4 etage i byg. 85
Ved større installationsarbejder og ændringer, hvor tavlen ikke er mærket efter ovennævnte mærkning, tilføjes tavlen den nye mærkning efter ovennævnte retningslinier, således at tavlen nu har to tavlenumre.
Eks.:
Gammelt nr.: 47.1.1
Nyt nr.:
047-EL-101
5.1.1.1 Fag koder
CS = CTS/Scada ikke valideret
CQ = CTS/scada valideret
EH = højspænding (400W)
Generel
Side 11 af 22
21-10-2013
EL = lavspænding (220-380W)
ES = svagstrøm (EDB m.m)
Alle efterflg. installationer mærkes efter nyt tavlenr.
Mærkning af installation: Eks.:
047-101-020
Gruppe nr.: 020
Tavle nr. på etagen: 01
Etage: 1 (stuen)
Bygning: 047
Mærkning foretages på alle kontakter, dåser og kabler m.v.. Ved kontakter m.v. placeret i installationskanaler, foretages mærkningen på kanalens kant over kontakterne, IKKE på lågudsnittet.
Mærkning på kabler foretages ved tilslutning i gruppeafbryderen samt ved tilgangen på alt øvrigt tilslutningsmateriel.
Ved nye installationer i enkelte rum, og hvor der i dette rum er en mangelfuld mærkning af kontakterne,
foretages mærkning af disse kontakter, samtidig med mærkning af de nye, såfremt dette er muligt uden at
afbryde for grupperne.
Dokumentation på tegninger:
Alle nye installationer og ændringer dokumenteres på tegninger, og afleveres til SSI, Projektering og rådgivning.
På tegningerne benyttes samme mærkning som på installationen, dog tilføjes et E foran mærkning af
EDB materiel.Eks. 047-101-020 = alm. 230V stikk, E047-101-010 = EDB 230V stikk.
5.2 Tegningslayout
5.2.1. Tegningsudformning
Højspændingstegnigner (EH) omfatter alt EL over 400V.
Lavspændingstegninger (EL) omfatter alt EL mellem 220 og 400V.
Svagsstrømstegninger (ES) omfatter alt EL under 220V så som EDB net, telefoner, alarmer m.m.
PDS (ES) omfatter EDB-net og telefonnet. Opbygning af stik adresser se afsnit 6.1.9
Scada/CTS omfatter valideret (CQ)og ikke valideret (CS) alarm net som tegnes på hver sin tegning. Opbygning af stikadresser se afsnit 6.1.9
Adgangskontrol (AD) udføres i sammearbejde med SSI.
Planer, tegninger skal indeholde alle symboler og føringsveje.
For hver etage udarbejdes der 3 hovedtegning som f.eks. for lavspændingstegninger.
Hovedføringsveje (XXX-EL-XX-101)
Lysinstallationer og EL-udtag ved afbryder (XXX-EL-XX-102)
Kraftinstallationer, resterende EL-udtag. (XXX-EL-XX-103)
Kredsskemaer, tegnes i PC-scematic efter gældene standarder og suppleres med Elektronisk specifikationsskema for lavspændingstavler fra BPS. Kredsskemaer tegnes enten som etstregs- eller flerstregsskemaer.
Del 6: Landskab/terræn
6.1 Generelt
Alt som står på jorden eller som kan ses fra luften skal tegnes på selvstændig tegning/situationsplan f.eks.
veje, parkering, skure, cykelstativer, træer, beplantning m.m.
Generel
Side 12 af 22
21-10-2013
Udendørs belysning, brandhane m.m. tegnes på det pågældende fag terræntegning.
Alt som befindes sig under terræn (i jord) og som ikke kan ses fra luften skal tegnes på det pågældende fags
tegninger.
Hvad der findes i direkte sammenhæng med bygningen, kan man dog tegne med på etageplanen, f.eks. altaner og terrasser.
Husk: enkelthed.
Afsnit 7: PI-diagrammer
7.1 Udarbejdelse
PI-diagrammer udarbejdes for forsyningsanlæg, ventilation og udstyr.
Der udarbejdes en tegning/tegningsserie pr. anlæg.
For ventilationsanlæg udarbejdes der én tegning for indblæsning og én tegning for udsugning.
Udformningen af PI-diagrammer lægger sig op ad den Tyske norm DIN 28 004.
Der tegnes med SNAP on på 2.5.
SSI-standard symboler anvendes. Ventilsymbolers størrelse skal svare til 5 mm i A3 format printet i 1:1. Andre symbolers størrelse afpasses herefter.
Pi diagrammer kan opdeles i Anlæg/Udstyr og Fordeling.
Anlæg/Udstyr tegnes efter ovenstående retningslinier.
Grænsen mellem anlæg/udstyr og fordeling kan være svær at definere. Som hovedregel vælges et naturligt
sted: Afspærringsventil i nærheden af anlægget, sidste ventil inden røret forlader rummet, el.lign.
Der udarbejdes som hovedregel kun én tegning pr bygning pr. etage.
Alle medier der fortsætter på en anden tegning, påføres det efterfølgende tegningsnummer på tegningen.
Af hensyn til overblikket kan en samlet oversigtstegning over et anlæg incl. forsyning udarbejdes. Nummerering af komponenter på denne tegning må kun betragtes som vejledende.
PI-diagrammer kontraktfoldes. Foldemærker indsættes på separat lag (Q09-S1----.)
Tegningsmaster med foldemærker kan rekvireres hos SSI. :
På tegninger slukkes lag med øvrig tegningsramme (Q09-S-----)
7.2 Tegningsnummerering
Løbenummeret i tegningsnummeret for PI-diagrammer fastlægges, så løbenummeret følger anlægsnummeret. Se TEK/S-006 for anlægsnummer og opdelinger, der allerede er foretaget.
Øvrige cifre i tegningsnummeret er uændret.
7.3 Lag - navngivning
7.3.1Tegningsadministration
Generel
Beskrivelse
Lagkode
Pen/farve
Linetype
Tegningshoved
Signaturforklaring
Q09-H----Q09-HY----
0.35/Grøn
0.35/rød
Cont.
Cont.
Side 13 af 22
21-10-2013
Signaturforklaring tekst
Skære og foldemærker
Skære- og foldemærker(kontraktfold)
Grundtegn., skann.tegn. x-ref
Snitlinie/pil
Revisionslinier+pil+tekst
Viewramme
Q09-HT---Q09-S----Q09-S1---Q09-G----Q09-C----Q09-R----QOFF------
0.35/rød
0.25/Rød
0.25/Rød
0.06/8
0.25/Rød
0.5/Hvid
Valgfri
Cont.
Cont.
Cont.
Cont.
Cont.
Cont.
Beskrivelse
Lagkode
Pen/farve
Linetype
7.3.2 Afløb og sanitet (52)
Afløb, sanitet
Q52-------
(-afhænger af kombination-)
7.3.3 Vand (53)
Forsyningsanlæg
Brugsvand, koldt rør
Brugsvand, varmt rør
Brugsvand, cirkulation rør
Andet vand, rør
Vand, forbrugsanlæg
Desti. vand, rør
Ionbyttet vand
Ionbyttet vand til lab.
Ionbytte vand til Desti.
Behandlet vand, frem
Behandlet vand, retur
Q531-----Q532K----Q532V----Q532C----Q532-----Q533-----Q53D-----Q53A-----Q53A---L-Q53A---D-Q53BF----Q53BR-----
-do-do-do-do-do-do-do-do-do-do-do-do-
Q541-----Q542-----Q543-----Q54-1----Q54-2----Q54PP----Q54SP----Q54-0----Q54A-----Q54H-----Q54B-----Q54N-----Q54C-----Q54G-----Q54O-----Q54R------
-do-do-do-do-do-do-do-do-do-do-do-do-do-do-do-do-
Q551------
-do-
Q552F----Q552R-----
-do-do-
7.3.4 Luft (54)
Forsyningsanlæg
Luft, rør
Luft, forbrugsanlæg
Trykluft, alm.
Trykluft, ren
Procestrykluft
Styretrykluft
Vakuum (VA)
Argon
Helium (HE)
Hydrogen (HY)
Kvælstof N2 (NI)
Kuldioxid CO2 (CX)
Gas (GL)
Ilt O2 (IL)
Røggas
7.3.5 Køling (55)
Køle, forsyningsanlæg
Distributionsanlæg:
Kølerør, frem
Kølerør, retur
Generel
Side 14 af 22
21-10-2013
Køleanlæg
Isvand, fremløb
Isvand, returløb
Køling, glykol fremløb
Køling, glykol returløb
Procesbrine, fremløb
Procesbrine, returløb
IPA-sprit, fremløb
IPA-sprit, returløb
Q55------Q55IF----Q55IR----Q55GF----Q55GR----Q55PF----Q55PR----Q55AF----Q55AR-----
-do-do-do-do-do-do-do-do-do-
Q561------
-do-
Q562F----Q562R----Q563-----Q56Y-----Q56D-----Q56D1----Q56D2----Q56D3----Q56DN---Q56DT----Q56C-----Q56CN-----
-do-do-do-do-do-do-do-do-do-do-do-do-
Q571------
-do-
Q57------Q572F----Q572R----Q573-----
-do-do-do-do-
Q581-----Q582-----Q583-----Q58------Q58FF----Q58FR----Q58S-----Q58L-----Q58O-----Q58C-----Q58CF----Q58CR----Q58CS----Q58W----Q58H------
-do-do-do-do-do-do-do-do-do-do-do-do-do-do-do-
7.3.6 Varme (56)
Forsyningsanlæg
Distributionsanlæg:
Varmerør, frem
Varmerør, retur
Forbrugsanlæg, komponenter
Radiator
Damp, alment
Damp, lavtryk
< 1 Bar
Damp, mellemtryk 1-10 Bar
Damp, højtryk
10-16 Bar
Damp, ren
Damp, teknisk
Kondensat
Kondensat, ren
7.3.7 Ventilation (57)
Forsyningsanlæg
Distributionsanlæg:
Ventilation, alment
Ventilation, ind
Ventilation, ud
Forbrugsanlæg
7.3.8 Øvrige VVS-anlæg (58)
Sprinkleranlæg, rør
Vandrensningsanlæg, rør
Specialanlæg, rør
Øvrige VVS
Freon, frem
Freon, retur
Syre
Base/Lud
Olie
CIP Generel
CIP medie, frem
CIP medie, retur
CIP medie, afløb
WFI
Hydrogen/brint, rør
Generel
Side 15 af 22
21-10-2013
7.3.9 Alment VVS
Alment
Q59-------
-do-
Skal kombineres med:
Primært flow (funktionsdiagram)
Automatik / Instrumentering
Tekst
Symboler - armaturer (ventiler m.m)
Symboler - komponenter (beholdere m.m)
Eksist. instal. (bruges kun i projekter)
Sekundært flow
Specificering af medie
******F***
******F**A
*****TF***
*****YF***
*****XF***
******E***
******F*B*
(n=1,2,3.... + supplerende tekst.)
****n*****tekst var.
0.50/Hvid
0.25/12
var.
0.35/Grøn
0.50/Hvid
Cont
Hidden
0.25/Rød
Cont
Cont.
Cont.
7.3.10 Udstyr
Beskrivelse
Lagkode
Pen/farve
Linetype
Køle/Fryse (71)
Frysetørrer
Køleskabe
Fryser
Q711-----Q712-----Q713------
(-afhænger af kombination-)
-do-do-
Varme (72)
Varmeveksler
Incubator
Varmeskab
Q721-----Q722-----Q723------
-do-do-do-
Q731-----Q7310---Q7311---Q732-----Q733-----Q734-----Q735-----Q7350----Q7351----Q7352----Q7353----Q736-----Q7350----Q7351----Q7352----Q7354-----
-do-do-do-do-do-do-do-do-do-do-do-do-do-do-do-do-
Q741-----Q742------
-do-do-
Produktion (73)
Filtrering
UF (Ultrafiltrering)
MF (Mikrofiltrering)
IVIG
Fermentor IVIG
Milipore IVIG
Virushøst
Tanke
Filtrering
Varme/køl
Mobil WFI
Oprensning
Eluentblanding
1+2 Oprensning
3 Oprensning
Syringstank
Tappe/Pakke (74)
Tappemaskine
Kapselmaskine
Generel
Side 16 af 22
21-10-2013
Sterilisering (75)
Autoklave
Vaskemaskine
Q751-----Q752------
-do-do-
Q761-----Q762------
-do-do-
Q79-------
-do-
Diverse tanke (76)
Mobiltanke
Kryobeholder
Diverse inventar (79)
Diverse
Skal kombineres med
Tekst
Skravering
Symboler
Specifikation af emne
(n=1,2,3.... + supplerende tekst.)
*****T****
*****S****
******y***
Grøn
Cont
****n*****tekst
........efter behov.......
****n*****tekst
*******OFF
*****L****
........efter behov.......
........efter behov.......
........efter behov.......
Specifikation ved komb.
(n=1,2,3.... + supplerende tekst.)
Hjælpelag (ved eks. skravering)
Hjælpelag
Afsnit 8: Oversigtsplaner/flow
8.1 Generelt.
Til brug for GMP-dokumentation og lign. kan der være brug for oversigt/flow planer. Dette er typisk planer
over bygningsetager med angivelse af forskellige informationer. Bygningsmasteren indsættes i disse tilfælde
som referencefil nedtonet til color 8, for site master files sættes referencefil til hvid.
Nogle fagkoder for denne type tegning kan være OP (oversigtsplaner) eller PF (procesflow).
OP-tegninger indeholder ofte skravering. Standard for skravering findes afsnit 9.5 i denne manual.
Tegninger med fagkode OP og PF udføres i A3. Det tilstræbes dog, at de udformes på en sådan måde, at de
også er læselige ved udprint i A4.
8.2 Nummerering af tegninger med fagkode OP (oversigtsplaner)
Ved OP-tegninger er løbenummeret i tegningsnummeret fastlagt så første ciffer angiver en klassificeringskode og sidste ciffer et løbenummer indenfor hver klassificering. Følgende opdelinger anvendes :
(løbenummere vejl., kan afviges)
Tegnings nr.
Tekst
Farve
Bygn Kode Etage Løbenr
Dansk
Engelsk
XXX
OP
XX
100
Rum oversigt
Floor plan/airlock
XXX
OP
XX
101
Indretning
Interior
XXX
OP
XX
110
Lokalefordeling
Area specification
XXX
OP
XX
120
Rumklassificering
Room classification
XXX
OP
XX
121
Rumklassificering,
Room classification,
150
EU standard
EU standard
XXX
OP
XX
122
Rumklassificering,
Room classification,
150
NASA standard
NASA standard
Generel
Side 17 af 22
21-10-2013
XXX
XXX
XXX
XXX
XXX
XXX
XXX
XXX
OP
OP
OP
OP
OP
OP
OP
OP
XX
XX
XX
XX
XX
XX
XX
XX
130
140
150
160
170
180
190
191
Trykforhold
Luftbehandlingszoner
Luftskifte
Påklædning
Målangivelse/alarmer
Bruges ikke
Rengøring
Rengøring, gasningsområder
Room pressurisation
Air handling zone
Air change
150
150
Cleaning zone
Cleaning, fumigations zone
8.3 Nummerering af tegninger med fagkode PF (procesflow)
Ved PF-tegninger er løbenummeret i tegningsnummeret fastlagt så første ciffer angiver en klassificeringskode og sidste ciffer et løbenummer indenfor hver klassificering. Følgende opdelinger anvendes:
Bygn
XXX
XXX
XXX
XXX
XXX
XXX
XXX
XXX
XXX
XXX
XXX
Tegnings nr.
Kode Etage
PF
XX
PF
XX
PF
XX
PF
XX
PF
XX
PF
XX
PF
XX
PF
XX
PF
XX
PF
XX
PF
XX
XXX
PF
Tekst
Løbenr
100
110
111
112
113
114
120
130
140
150
160
XX
161
Dansk
Diverse
Produktflow
Prøveflow
Mellem produktflow
Final lot
Proces flow
Disponibel
Disponibel
Disponibel
Disponibel
Matrialeflow / Råmateriale
Udstyr flow
XXX
PF
XX
162
Emballage flow
XXX
PF
XX
170
Affaldflow
XXX
PF
XX
180
Personflow
XXX
PF
XX
190
Rengøringsflow
* flere farver eller stregtyper kan bruges, hvis der er behov
Farve
Engelsk
Flow of product
Flow of samples
Flow of intermediates
Flow of final lot
214
21
80
74
Flow of materials / Flow of
raw materials
Flow of equipment and utensils
Flow of pacaging products
Flow of waste
Flow of personnel
Flow of cleaning
210
151
164
40
10
*91
8.4 Lag – navngivning
8.4.1 Tegningsadministration
Generel
Beskrivelse
Lagkode
Pen/farve
Linetype
Tegningshoved
Signaturforklaring
Signaturforklaring tekst
Skære og foldemærker
Skære- og foldemærker(kontraktfold)
Grundtegn., skann.tegn. x-ref
Snitlinie/pil
Revisionslinier+pil+tekst
Viewramme
Q09-H----Q09-HY---Q09-HT---Q09-S----Q09-S1---Q09-G----Q09-C----Q09-R----Q09OFF----
0.35/Grøn
0.35/rød
0.35/rød
0.25/Rød
0.25/Rød
0.06/8
0.25/Rød
0.5/Hvid
Valgfri
Cont.
Cont.
Cont.
Cont.
Cont.
Cont.
Cont.
Cont.
Side 18 af 22
21-10-2013
Oversigtstegninger :
Oversigtsplaner
Procesflow
Q830-----Q831------
4.0/130
0.7/Magenta
Cont
Cont
PI (placering af Trykmålere)
Q84-------
0.5/Hvid
Cont.
Skal kombineres med
Tekst
Skravering
Symboler
Specifikation af emne
*****T****
*****S****
******y***
Grøn
Cont
(n=1,2,3.... + supplerende tekst.)
****n*****tekst
........efter behov.......
****n*****tekst
*******OFF
*****L****
........efter behov.......
........efter behov.......
........efter behov.......
Specifikation ved komb.
(n=1,2,3.... + supplerende tekst.)
Hjælpelag (ved eks. skravering)
Hjælpelag
8.5 Skravering af OP-tegninger
Tegninger med fagkode OP, kan vise rumanvendelse i en bygning.
Ved plot i sort/hvid, skal man kunne se forskel på skraveringerne.
Der anvendes prikskravering i forskellig ”tæthed” afhængig af, hvor mange forskellige skraveringer, der er
nødvendig.
Generel
Side 19 af 22
21-10-2013
8.6 Streg/linetype/farver
Alle flow tegnes i Polylines med fed stregtykkelse som passer til tegningen (100/150/200)
Hvis der er flere flow på samme tegning, bruges følgende linietyper:
Continous
Hidden/Dashed eller lignende
Center eller lignende
Dot eller lignende
DHW eller lignende
Farver for flow, farver nr. er i autocad
Del 9: Udveksling/Aflevering
Indhold:
9.1 Format.
9.2 Udvekslingsplan.
9.3 Dokumentation af filer.
9.4 Udveksling af referencefil.
9.5 Aflevering og afslutning af projekt, udveksling af dokumentation til SSI.
9.6 Kvalitetsstyring af CAD-data.
9.7 Datastruktur.
9.8 Dokumentation.
9.9 Datasikkerhed.
9.1 Format
Generel
Side 20 af 22
21-10-2013
Udveksling af CAD-filer mellem rådgiver og SSI, SKAL ske på CD-rom, harddisk eller via mail.
Er filen for stor skal komprimeringsprogrammet WINZIP benyttes. Alle data skal være fri for virus.
9.2 Udvekslingsplan
Til hvert projekt skal der udarbejdes en udvekslingsplan, hvor det skal fremgå, hvem der har interesse i de
udvekslede data og hvor ofte der skal udveksles.
9.3 Dokumentation af filer
En tegningsfil skal altid ledsages af en følgeseddel som beskriver hvad der udveksles.
Der skal også medfølge en tegning (plot) af hver fil som udveksles (det juridisk gyldige materiale).
Disketterne, CD eller harddisken skal være forsynet med afsender, projekt, indhold, filnavn, dato, filtype, AutoCAD version m.m.
9.4 Udveksling af referencefil
Når referencefiler/modelfiler udveksles arkitekt/ingeniør imellem, må filnavnet på referencefil/modelfilen ikke
ændres i løbet af projekteringsfasen, ligesom indsætningspunktet skal forblive det samme gennem hele projekteringsfasen. Det skal tydeligt fremgå hvordan referencefiler/modelfiler er sammensat.
9.5. Aflevering og afslutning af projekt, udveksling af dokumentation til SSI.
Inden aflevering, fremsendes en komplet tegningsliste over alle tegninger/skister som er brugt i projektet.
Tegninger skal afleveres ”som udført/as built” i ht. nærværende cadmanual.
Ved ”as built” bibeholdes revisionsbogstavet, der er brugt under projektet. Revisionen nulstilles altså ikke.
Der skal afleveres 1 papir sæt og 1 digitalt sæt af tegninger rettet efter udførelse. Rådgiverne har ansvar for
at koordinere og evt. tildanne underentreprenørers tegninger således at materialet stemmer overens med
SSI’s stillede krav.
Alle tegninger og referencefiler udleveres ifølge nærværende CAD-manual, i digital form på CD-rom eller
harddisk.
Ved ombygninger og ny byggeri skal der til alle rum laves polylines for brutto og netto arealer til brug for
SSI’s areal beregning.
Alle udvekslinger/afleveringer af digitalt medie, skal leveres sammen med en følgeseddel, hvor indholdet
fremgår.
9.6 Kvalitetsstyring af CAD-data
Alle CAD-filer som indeholder mere end foreløbige skitser skal kvalitetssikres, uanset om de anvendes internt eller udsendes til eksterne parter.
Alle hovedtegninger (situationsplaner, etageplaner, snit og facader) udarbejdes digitalt på CAD. Hovedtegninger for alle fagdiscipliner udføres og vedligeholdes digitalt.
Endvidere udføres alle teknikdiagrammer, nøgleskemaer, tavletegninger mv. digitalt.
9.7 Datastruktur
Ansvaret for kontrol af datastruktur skal pålægges en CAD-kyndig person, som er forskellig fra den, som har
skabt filen.
I tegningshovedet skal der anføres initialer på de fagligt ansvarlige.
- på den, som har lavet tegningsgrundlag, skitser, beregninger.
- på den, som har udført tegningen på CAD.
Den CAD-tekniske kvalitetskontrol omfatter følgende 10 punkter.
- Filstruktur: at tegningen og filen er fordelt i model- og tegningsfiler.
- Filnavngivning: at filen/tegningen er navngivet i henhold til regler for tegningsnummerering og filnavngivning.
- Lagstruktur: at CAD-data er placeret på de rigtige lag, og at lagene er korrekt navngivet. Alle lag skal være
tændt og tøet op ved aflevering og tomme lag fjernet.
Generel
Side 21 af 22
21-10-2013
- Filindhold, detaljering: at detaljeringsgraden ikke er højere end nødvendigt i forhold til valgt målestoksforhold.
- Fjernelse af overflødig information: Tegninger skal give alle de til formålet nødvendige anvisninger vedrørende den pågældende bygningsdel. Tegningen må ikke på tilfældig eller usystematisk vis give anvisninger,
der er den pågældende bygningsdel uvedkommende. Tegningen eller modelfilerne skal med andre ord have
det indhold som er nødvendigt. Der må ikke lægges unødige informationer på filerne.
- Objekter, blokke og symboler: at aftalte regler for objekter og blokke er overholdt, herunder at blokforekomster er relevant opdateret og at symboler er gengivet i henhold til SSI standard.
- Tekst: at tegningen er påført tekst iflg. standarden og i en teksthøjde, som er tilpasset plotforhold.
- Målsætning: al målsætning er foretaget iflg. standard og med dynamisk målsætning og i øvrigt på læsbar
vis.
- Generelle CAD-tegneregler: at der i øvrigt er anvendt farver, linietyper, fonte, enheder og skalering som foreskrevet i afsnit 5 samt at ubrugte tegningsobjekter er fjernet.
9.8 Dokumentation
Udvekslede CAD-filers indhold skal dokumenteres i form af medsendte papirplot, logfiler, datafiler, print af
lagstruktur, ASCII-tekstfiler, påtegninger i tegningshoved mv.
9.9 Datasikkerhed
9.9.1 Viruscheck
Alle leverandører af CAD-dokumentation til SSI skal sikre sig, at materialet er checket for virus. SSI skal
ved projektstart og inden første modtagelse af CAD-materiale være gjort bekendt med, hvilket viruscheckprogram og versionsnummer materialet er blevet checket med. Viruscheckprogrammet skal godkendes af Instituttets IT-afdeling.
Mistanke om virus SKAL ØJEBLIKKELIG MEDDELES SSI, så foranstaltninger kan foretages.
Generel
Side 22 af 22
21-10-2013