T raditioner, arv og juleglæde Allerede 3. juledag plejer min mand at udbryde: ”Jeg glæder mig til jul!” Og med det mener han næste jul! Han glæder sig faktisk hele året. Og det gør jeg også! Det væsentlige er glæden. Man kan have mere eller mindre tid og overskud til julens gøremål, nogle gange kan det forekomme helt uoverkommeligt, men hvis man ikke stiller for store krav til sig selv, vil det lykkes at gøre julen til en dejlig og uforglemmelig tid med sin familie. Hvis du ikke magter julebagning, så vil jeg råde dig til at lade være. Køb dejen færdig, eller køb nogle kager. Brug din energi der hvor lysten driver dig hen. Opstil kun opnåelige mål. Bevar glæden! Det er min erfaring at oplevelser og gøremål med børn i julen hurtigt bliver til traditioner. ”Sådan gjorde vi sidste år. Det vil vi også i år.” Kommer julekassen frem på en bestemt dato, hænger et hjerte på et bestemt sted … – så skal det være sådan hver jul. Glæden ved det forventede, og forventningen der opfyldes, er kernen i traditionen. Hvis man begynder at sætte risengrød på loftet til nisserne, så fanger bordet og man må være med på legen mange år frem. For alt det arbejde og energi der bruges i julen med børn og familie, får man en ubetalelig glæde og samhørighed til gengæld. Så regnskabet kan faktisk ende med at man føler en større energifølelse når julen er slut, end da den begyndte. Det man giver, får man tifold igen! Børn elsker traditioner og er på mange måder næsten reaktionære. Da vores drenge var små, forsøgte jeg et år at foreslå et mindre juletræ. Vi skulle kun være os fire juleaften, og vi ville ikke kunne nå rundt om det store træ. Desuden ville vi kunne spare lidt penge ved at købe et mindre. Det udløste et kæmpe drama fra drengene: ”Så køber vi selv et stort juletræ for vores egne lommepenge. Det bliver slet ikke en rigtig jul med et lille træ!” Vi købte selvfølgelig et træ der nåede loftet, som vi plejede, og børnenes lommepenge blev i sparebøssen. 6 7 Mine bedsteforældres juletraditioner har betydet meget for mig. Jeg arvede både min mormors og farmors spisestel, deres duge og servietter med broderier og kniplinger. Det har på en god måde forpligtet mig til at bruge arvestykkerne i deres ånd. De elskede også julen og havde deres egne traditioner. Gammel julepynt, kageopskrifter og kogebøger var også en del af arven, og de behandles nu som danefæ i vores hjem. Det er utroligt vigtigt at bruge tid sammen i familien, og julemåneden er oplagt til det. Det er en unik tid der ikke kan måle sig med andet, fordi lige præcis din jul ikke findes andre steder i verden end i dit hjem. Derfor: Skub gang i traditionerne. Søg hos bedsteforældre og anden familie for at få inspiration. Tænk tilbage på din egen barndom, måske ligger der skjulte ”skatte” gemt. Udtænk selv noget helt nyt. Eller lad dig inspirere af denne bog. 8 9 N issehistorier fra Bornholm Da vores søn Emil var omkring 3 år, opstod der en ny godnat-tradition ved juletid. Vi begyndte at digte og fortælle nissehistorier. Vi havde i sommeren 1993 været på Bornholm i et lejet sommerhus der lå meget tæt på en lille, idyllisk bondegård af den eventyrlige og gammeldags slags. Det var Emils første møde med rigtige gårddyr, og det var en stor oplevelse. Efter den tur opstod historierne om den lille dreng der besøger gården hvor der bor en masse dyr og, selvfølgelig, en gårdnisse. Nissen finder på den ene frække ting efter den anden hvis ikke grøden bliver sat ud til ham. Nissen bliver ven med drengen og sammen hjælper de dyrene og går på oplevelse i livet. Hver aften blev der digtet en ny historie, for Emil ville høre nyt fra gården. Det stimulerede i den grad hans fantasi, og han identificerede sig selvfølgelig helt med den lille dreng. Her blev grundlaget for familiens store kærlighed til nisser og behovet for historier om dem lagt. 14 D en store ultimative nissebog Bogen ”Nisser i hverdag og fest” er oprindeligt tysk, skrevet af forfatteren Will Huygen, illustreret af Rien Poortvliet og oversat af Vagn Simonsen. Vi købte bogen da drengene var små fordi deres interesse for nisser voksede. Vi har læst bogen forfra og bagfra, igen og igen. Bogen gennemgår nissers hverdag der på mange måder må siges at ligne vores. Vi kommer helt tæt på nisselivet, med praktiske gøremål og husgeråd, om deres boliger og meget andet. Nisselivet er fyldt med en utrolig glæde, styrke og kærlighed til naturen. Bogen er spækket med en skøn humor og vidunderlige tegninger. God at læse med børn eller børnebørn – også for oplæseren! Bogen kan lånes på biblioteket. 15 Naturpynt dufte og drømme 24 25 L idt historie At tage naturen ind i husene ved årsskifte er en meget, meget gammel tradition, brugt lang tid før juletræets opståen. Allerede romerne brugte det i deres nytårsfester, Saturnalierne, hvor man hængte laurbærgrene og andet grønt på dørene. Også i Norden var det tidligt skik at pynte med grene og kranse, men mest til majfesterne. Så blev der ”majet” i lo og storstue, og verbet ”at maje” opstod ganske naturligt. At maje er lig med både at pynte og at pynte sig. Vi kender udtrykket endnu fra ”at maje sig ud”. I 1800-tallet blev det at pynte op for alvor knyttet til den kristne jul, men de gamle budskaber ligger stadig gemt deri, i fint samspil med ”de nye”. Nu vender året, nu fødes alt på ny. I Sverige kaldte man kort og godt disse grønne skikke om vinteren for ”vintermaj”. Man brugte gran her i norden, men også birk, buksbom, pil og enebærkviste kunne bruges. Forfatterinden Thomasine Gyllembourg, teaterdirektør J.L. Heibergs mor, brugte i begyndelsen af 1800-tallet små grantræer i potter til at stille på bordene. Træerne var ikke pyntede, men der blev stillet lys foran dem. En smuk skik som vi har taget til os. 26 27 n vidunderlig juletradition I begyndelsen af december udvælger vi et lille bord som skal bruges specielt til juleknas. Traditionen kalder vi “De tretten desserters bord”. Tretten skåle, tallerkner eller fade findes frem, de skal hver fyldes med en “dessert” eller rettere med noget juleslik og -frugt. I løbet af julemåneden skiftes indholdet, så det hele tiden er friskt. Op mod jul bliver indholdet på de 13 fade mere “slikket” og eksklusivt. Hér smelter vores egen danske tradition med at lave juleslik og julebag sammen med en oldgammel fransk juleskik, kaldet “De tretten desserter”. Min yngste kusine er gift med med en apoteker i Montpellier, og fra vores franske familie har vi lært en del om deres måde at holde jul på, nedarvet fra slægt til slægt. Jeg bruger frækt det bedste fra begge traditioner, og glæder mig over at resultaterne af vores juletravlhed, inspireret af mine bedsteforældres opskrifter og familiens fantasi, nu har fået faste pladser på “De tretten desserters bord”. Det er muligt at lave konfekten og kagerne selv, men man kan også vælge at købe sig fra det hele. Det er muligt at lave hele bordet meget sundt med megen frugt og et minimum af sukker og fedt, eller man kan gøre lige omvendt, nemlig for én gangs skyld at slikke til den store guldmedalje. Få familiens børn med på idéen, og lad dem pynte og fylde op. 40 41 ulepynt fra 1930´erne Duerne Sværhedsgrad: Let Keglenissen, kurvenissen, de to engle og duerne er alle tegnet og lavet af min mands mor, Tut Fog, der var malerinde og keramiker. Hun lavede julepynten i slutningen af 1930´erne, og disse ting har altid haft en særlig plads i hans hjerte. Dels fordi det var hans mor der havde lavet dem, og dels fordi han genoplever sine første møder med julen og træets forunderlige eventyrverden. De røde nisser, ophængt dybt inde i den grønne dunkelhed, tiltrak hans opmærksomhed hver gang han passerede dem under dansen om træet, ligesom: “Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger”, i ”Højt fra Træets grønne top”. Vi har tegnet skabeloner til den unikke julepynt og lavet anvisninger, så de nu kan laves efter. 72 Materialer: Hvidt karton Grøn snor eller guldsnor til ophæng Farveblyant eller pen til at tegne rødt Næb og sorte øjne Saks Nål Sådan gør du: 1. Tegn skabelonen af på madpapir eller fotokopier. 2. Læg mønstret/fotokopien på det hvide karton, og tegn på figurerne så der efterlades aftryk af streger. 3. Klip de to dele ud. 4. Lav hul med nål i begge duer. 5. Klip 50 cm snor og træk det genem de to huller. Bind knude. 6. Tegn øjne og næb på alle sider. 7. Duerne hænges over en eller to grene på træet så de danner par. 73 Ingredienser: (70 stk.) Brunkager Disse brunkager udmærker sig ved at være relativt fedtfattige i forhold til andre brunkageopskrifter jeg er stødt på. De er supersprøde og har den skønneste smag af krydderier, de er indbegrebet af julesmag og duft. De er altid blevet rullet tyndt ud, skåret med en klejnespore i rombeform og pyntet med en flækket mandel. Sådan har det bare altid været, og sådan bliver det ved med at være hos os! Det tager lidt længere tid, men gør altså kagefadet mere festligt og varieret i form og farve! 94 42 g smør 80 g sukker 165 g lys sirup 4 g potaske udrørt i 2 spsk. vand revet skal af ½ økologisk citron 4 g stødt kanel 2 g stødt nellike 2 g stødt kardemomme 20 g sukat 250 g mel Pynt: ca. 20 smuttede mandler -- Smør, sukker og sirup opvarmes til kogepunktet i gryde. Tag gryden af varmen. -- Opløs potaske i 2 spsk. vand. -- Kom potaskeblanding, krydderier, sukat og revet citronskal i gryden, og rør godt. -- Blandingen køles helt af! -- Når den er blevet kold, æltes melet i. Læg dejen på køl i 2-3 timer eller til næste dag. -- Rul dejen ud enten i en plastikpose (som beskrevet under fedtebrød) eller på bordet drysset med mel. Skær med klejnespore baner på 4 cm bredde og derefter skråt på tværs i 6 cm længde, så der dannes romber (se foto). -- Flæk mandlerne i kvarte, og pynt hver kage med en kvart mandel. Lægges på bageplade. -- Bages ved 200° i ca. 6 min. til de er gennembagt, pas på de ikke branker. -- Afkøles på bagerist, og opbevares i lufttæt dåse eller glas. 95 G anske lidt dukketeaterhistorie Dukketeater er handling. Der sker en handling, når dukkeførerne har stillet deres teater op, og står med krop og sjæl og spiller, og bevæger dukkerne og får hundrede af arme som blæksprutter for at nå alt, og få alt til at fungere. Der sker en handling, når publikum finder deres siddepladser og samles foran tæppet - for at se og høre den egentlige handling, det der foregår i selve stykket. Man følger med, spørger og taler med, peger og råber, eller sidder pludselig helt stille. Dukketeatrets kerne er medoplevelsen og legen med fantasien. Dukketeatret lærer det unge publikum at skelne mellem godt og ondt, mellem sandhed og løgn, mellem rigtigt og forkert, anskueliggjort i billeder og lyd. Enkelt og ofte komisk og parodisk, men indimellem også poetisk og stille. 106 Man tænker ikke over det, når forestillingen kører - at man hér har med ældgamle traditioner og ritualer at gøre. Dukketeater handler om at fortælle en historie, et eventyr, en myte med nogle figurer der repræsenterer noget dybt i os, og derved skildrer menneskelivet og dets problemer. Det har sine rødder tilbage i oldtiden og senere i middelalderen, først opstået i det fjerne østen som religiøse gudeberetninger, f.eks. det javanesiske Wayang-teater, senere via Østen til Sydeuropa, for derefter at brede sig til hele Europa, nu som markedsgøgl, hvor det så har mistet den religiøse oprindelse, men stadig har fortællingen om dig og mig, om vores moral og etik, som rygrad. 107 uleborde til fest og familie 140 141 K lippeklistre-Festen Weekenden før juleaften holdes ”Klippeklistrefest”, et begreb der opstod, da min kusines franske mand, Bruno, skulle introduceres til de danske juletraditioner. Der blev arrangeret en lille julefest hvor vi først skulle klippe julestads og drikke gløgg. Det blev omtalt for Bruno som: ”Vi skal klippe og klistre”. Senere spiste vi juleskinke med grønlangkål og brunede kartofler. Det var et komsammen som når resten af familien og venner kommer for at ønske glædelig jul, men det blev en eksotisk oplevelse for Bruno. Franskmænd klipper ikke julestads, og de bruner ikke kartofler i sukker! Han fik det indtryk at alle danskere weekenden før juleaften holdt ”Klippeklistrefest”, som det blev døbt, svarende til ”Helligtrekongersaften” eller lignende. ”Højtideligheden” er nu blevet indført som en tilbagevendende begivenhed. Der dækkes et fint bord som med små variationer også kan bruges juleaften og nytårsaften. Udsmykningerne har et nyt tema hvert år, og det er med stor spænding at familien møder op, og lader sig overraske af årets julebord. 142 8 juleborde Vi har gennem årene arbejdet med forskellige juleborde hvor nye indfald opstår, og gamle idéer genskabes. Grundtanken er at der ikke skal ofres ekstra udgifter på projektet. Man bruger hvad man finder i sine gemmer, og sætter det sammen på en ny måde hvert år. Med disse inspirationssider håber vi at kunne skubbe gang i brugen af gamle stel der gemmer sig i skabe rundt omkring. At noget af det man får samlet fra loppemarkeder, eller arver fra familie, ikke skal ligge bortgemt, men kan blive brugt denne ene gang om året til et brag af et bord! Det er morsomt i fællesskab med sin familie at finde på årets tema; det kan være alt fra engle til musikinstrumenter, fra kongeslotte til nissehuler, farver og eventyr! Og har man duge og servietter liggende, er det nu de skal frem. 143 182 Appelsinsild ”Svensk” sild En meget frisk og original sild der er fast del af vores julefrokost. Alle kan lide den, også de der ikke er specielt sildebegejstrede. Jeg plejer at hemmeligholde ingredienserne, men nu slipper de altså ud! En dejlig måde at få frisk sild på, let at tilberede og igen en sild som alle kan lide! Kan serveres sammen med kogte kartofler, specielt lækkert om sommeren når kartoflerne er nye! 1 glas røde marinerede kryddersild 2 spiseæbler 1 lille rødløg 2 appelsiner Marinade: 2 dl tomatketchup 2 dl rapsolie ½ dl eddike 2 spsk karry 12 hele peberkorn 12 nelliker lidt sukker 400-500 g friske små sildefileter (evt. dybfrosne) Lage: 1 dl eddike 4 dl vand 1 spsk salt Dressing: 1 dl mayonnaise 5 dl creme fraiche 9 % 1 spsk dijonsennep 1 spsk hvidvinseddike 2 bundt dild salt og peber -- Ingredienserne til marinaden blandes, og røres godt sammen. -- Æblerne skrælles, skæres i tern og blandes i marinaden. -- Appelsinerne skæres i skiver. Disse skæres derefter i 6 stykker, og blandes i marinaden. -- Sildefileterne tages op og drypper af på køkkenrulle. De skæres i passende stykker, og blandes i marinaden. -- Appelsinsilden er god at lave dagen før den skal spises, og den kan holde sig i ca. 5-6 dage. -- Skær eller flå skindet af sildefileterne. Lav lagen, og lad fileterne ligge i lagen natten over. -- Lad fileterne dryppe godt af. De er nu blevet lyse af den sure lage. -- Bland ingredienserne til dressingen, og hak dilden fint, smag til med salt og peber. -- Bland dressing, dild og sild. 183