Generalforsamlingsreferat og budget 2014

E/F Femkanten – Referat, ordinær generalforsamling 2. april 2014
GENERALFORSAMLINGSREFERAT
E/F Femkanten
Onsdag d. 2. april 2014 kl. 19.00 afholdt ejerforeningen Femkanten generalforsamling i Østerbrohusets
mødelokaler, Århusgade 103, 2100 København Ø.
Repræsenteret var 36 ud af 181 ejere, heraf 7 ved fuldmagt, der udgjorde et fordelingstal på 2.038 ud af et
samlet fordelingstal på 10.000, eller i alt 20,38 % efter fordelingstal.
Derudover var foreningens ejendomsinspektør Richardt Hoffbeck (RH), Carsten Dollerup (CD) fra
Boligexperten Administration A/S, samt advokatfuldmægtig Mia Stubman (MS) fra BXP Advokater ApS til
stede.
________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Dagsorden var jf. indkaldelsen:
A)
B)
C)
D)
E)
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
F)
Valg af dirigent og referent
Formandens aflæggelse af årsberetning og medlemmernes spørgsmål hertil
Aflæggelse af årsregnskab med revisorpåtegning til godkendelse
Forelæggelse af budget for det kommende år samt vedtagelse af á conto bidrag til dækning af foreningens
fællesudgifter.
Der er stillet to forslag til budget af bestyrelsen. Version 1, som bestyrelsen vil følge, hvis isoleringsprojekt ikke
vedtages og alternativt budget (version 2) som bestyrelsen vil følge, hvis isoleringsprojektet vedtages.
Forslag
Etablering af gårdudvalg (ÅP 4, st. tv.).
Der nedsættes et gårdudvalg. Udvalget arbejder på en plan for gårdens fremtid og stiller med et eller flere forslag
om initiativer og ændringer på den ordinære generalforsamling 2015. Gårdudvalget får et budget på kr. 10.000 til
evt. rådgiver m.v. Bestyrelsen har oplyst, at den støtter idéen, men ikke finder et afsat beløb nødvendigt.
Ansøgning om tilladelse til opsætning af individuel altan (ÅP 2, 4. tv)
Forslaget er vedlagt.
Bestyrelsen bemyndiges til ændring af vaskeriordning / betalingsløsning (Bestyrelsen).
Foreningens aftale med Ikano Finans om leasing står for at løbe ud. Den tidligere betalingsløsning kan ikke
overtages af ny administrator uden omkostninger til både administrationsmodul og ny elektronik fra Electrolux.
Indledningsvise undersøgelser tyder på, at det måske derfor kan svare sig at skifte til ny betalingsløsning og ny
vaskeriløsning fra andre firmaer, selvom der er lidt mere end et halvt år tilbage af nuværende leasingaftale.
Bestyrelsen ønsker derfor bemyndigelse til, hvis det viser sig at give mening, at opsige leasingaftalen inden
udløb.
Tilladelse til installering af skråvinduer i taget (Bestyrelsen).
Forslaget er vedlagt som bilag.
Vedtægtsændring om valg til bestyrelsen (Bestyrelsen).
Foreningen har haft nogle trængsler tidligere ved samtidig udskiftning af hele bestyrelsen. Der stilles derfor
forslag om vedtægtsændring, for at få lidt styrket kontinuitet i bestyrelsens sammensætning fremover. Bestyrelsen
foreslår derfor ændring af vedtægternes § 8, stk. 3. Bestemmelsen ændres ved sletning af den overstregede tekst
og tilføjelse af den med fed skrift fremhævede tekst:
"Stk. 3. Hele bestyrelsen afgår hvert år på den ordinære generalforsamling. Bestyrelsesmedlemmer vælges for
to år ad gangen. Vælges alle medlemmer samme år som følge af afgang eller lignende, bestemmer
bestyrelsen ved lodtrækning eller, hvis der kan nås til enighed herom, hvilke bestyrelsesmedlemmer, der
er på valg næste ordinære generalforsamling. Består den siddende bestyrelse inkl. formand af tre
medlemmer, er minimum en på valg, består den af fire eller flere, er minimum to på valg hvert år. Genvalg
kan finde sted."
Isolering af etageadskillelse mellem kælder og stueetage kr. 350.000 (LG 26, st. tv. og KG 36, st. th.)
Forslaget er vedlagt.
Tilladelse til etablering af Velux vindue (SG 37, t. th)
Under gældende regler gives der jf. foreningens praksis individuel tilladelse af generalforsamlingen.
Ejerne af ovennævnte lejlighed har fået tilladelse hos Københavns Kommune til at lave op til 2 til 4 Velux-vinduer i
taget. Et i køkken mod gården og 1 til 3 på "6." mod gaden.
Vedtages pkt. 5 bortfalder forslaget, da der så er tilladelse.
(Ref.: Bemærk referencen er forkert, da der skulle henvises til forslag 4 og ikke forslag 5.)
Valg af formand for bestyrelsen
1/11
E/F Femkanten – Referat, ordinær generalforsamling 2. april 2014
G)
H)
I)
Valg af øvrige medlemmer til bestyrelsen samt valg af suppleanter
Valg af 2-4 bestyrelsesmedlemmer.
Valg af 2 suppleanter
Valg af revisor
Eventuelt
________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Formand Kristian Pagh Nielsen bød velkommen (KPN)
Ad A)
Valg af dirigent og referent.
CD blev på bestyrelsens indstilling enstemmigt valgt som dirigent og MS som referent.
Dirigenten redegjorde herefter for generalforsamlingens indvarsling jf. vedtægterne og konklurede, at
generalforsamlingen var indkaldt i overensstemmelse med vedtægterne og således var beslutningsdygtig.
Dirigenten forklarede herefter i forhold til dagsorden: at detaljespørgsmål til regnskabet muligvis ville skulle
besvares i referatet, henset til at der var sket administratorskifte, at pkt. 2 ville blive behandlet jf. § 3, stk. 4., da
en vedtagelse måtte anses for at skabe adgang for at kræve lignende opsat af alle andre ejere, at forslaget
derfor forudsatte 2/3 flertal og skulle, såfremt det opnåede 2/3 flertal behandles på en kommende
ekstraordinær generalforsamling, at pkt. 5, der var forslag om en vedtægtsændring ikke kunne vedtages
endeligt på aftenens generalforsamling, da der ikke var 2/3 repræsenteret efter fordelingstal, at pkt. 6. ville
blive behandlet inden budgettet (pkt. D), da bestyrelsens forslag til budget var afhængigt af om punkt 6 blev
vedtaget eller ikke. Han bemærkede endvidere, at der var en henvisningsfejl i indkaldelsen under pkt. 7, idet
der skulle henvises til punkt 4 og ikke punkt 5.
Ad B)
Formandens aflæggelse af årsberetning og medlemmernes spørgsmål hertil.
KPN gennemgik beretningen (på baggrund af skriftligt oplæg, der indgår i nærværende efter referatet).
Der var ikke videre spørgsmål til beretningen, hvorefter dirigenten konkluderede, at beretningen var taget til
efterretning.
Ad C)
Aflæggelse af årsregnskab med revisorpåtegning til godkendelse
CD gennemgik regnskabet.
Han fremhævede, at der var:
Lavet regnskabsopstilling af foreningens revisor i modsætning til tidligere, hvor administrator havde
gjort det.
Opnået anmærkningsfri revisorpåtegning,
At man var kommet væsentligt under budgetrammen på:
ƒ Forsikringer & Abonnement (pga. lavere præmie),
ƒ Renholdelse og vicevært samt
ƒ Større vedligeholdelsesarbejder, der havde været væsentligt billigere end forventet.
At foreningen på trods af overskridelse af budget til ”øvrige administrationsomkostninger” og små
40.000 til vaskeriet, havde formået at levere et underskud på blot kr. 59.491 mod et budgetteret
underskud på kr. 400.000.
Foreningen efter regnskabsafslutningen var skiftet til Nordea.
Egenkapitalen efter overførsel af resultat udgjorde kr. 969.093.
Fælleslånets rente fra 1. januar 2014 var faldet til 5,8 pga. de vilkår Boligexperten Administration havde
forhandlet med Nordea.
Revisor inkl. opstilling af regnskabet og print havde fået kr. 21.000.
Løbende vedligeholdelses største poster var:
Undertag, kr. 111.806, VVS og faldstammer kr. 161.678.
Vaskeriet havde lavet overskud på ca. kr. 56.000, hvis man tog udgangspunkt i note 9 og indtægterne,
men dertil kom vand, el og reparationer på udgiftssiden.
2/11
E/F Femkanten – Referat, ordinær generalforsamling 2. april 2014
-
Note 10 var udtryk for akkumulerede bevægelser.
Leasingaftalen vedr. vaskerimaskering var der et år tilbage af (note 13).
Forsamlingen godkendte herefter enstemmigt årsregnskabet med overførsel af underskuddet på kr. 59.491 til
egenkapitalen.
Ad D)
Forelæggelse af budget for det kommende år samt vedtagelse af á conto bidrag til dækning
af foreningens fællesudgifter.
Ref.: Dele af nedenstående blev drøftet under den forudgående behandling af pkt. 6, da prioritering af de
foreslåedes vedligeholdelsesarbejder og deres pris blev drøftet der. Drøftelserne, der vedrørte budgettet er af
overskuelighedshensyn gengivet summarisk herunder.
CD gennemgik summarisk budgettet, idet han fremhævede forskellene på budgetforslag version 1 og version
2.
Der blev spurgt til udskiftning af ventiler i kælderen. KPN henviste til RH, som forklarede, at ventiler i kælderen
ikke var nødvendige at udskifte her og nu. Argument for at medtage dem, hvis isoleringsprojektet blev
vedtaget, var at ifm. isoleringsprojektet ville man skulle ind i kælderrummene og, at det derfor gav god mening
at fremskynde udskiftningen af ventilerne. RH kendte ikke bevæggrunden for tilstandsrapportens beskrivelse af
ventilerne.
Der blev spurgt til, hvad fordelen ved udskiftningen af ventilerne var. RH oplyste, at udskiftningen ville sikre
ejendommen mod vandskader fra ventilerne, som ad åre ville skulle udskiftes, mens der dog endnu ikke havde
været vandskader fra dem.
John fra bestyrelsen anførte, at foreningen havde fået udarbejdet en vedligeholdelsesplan og tilstandsrapport,
og det var den bestyrelsen tog udgangspunkt i når man vurderede, hvad der skulle gennemføres fra år til år.
Dirigenten foreslog på baggrund af drøftelserne af ventilerne, at man bemyndigede bestyrelsen til at få
ingeniør til at kigge på, om det var nødvendigt at skifte ventilerne. Såfremt det herefter blev anset for
hensigtsmæssigt, at gennemføre udskiftningen i forbindelse med isoleringsprojektets gennemførelse, kunne
bestyrelsen iværksætte.
Punktet med kip og grater blev drøftet. RH forklarede, på spørgsmål herom, at prisen nok var sat ret højt i
vedligeholdelsesplanen. Han havde drøftet, hvad der skulle til for, at fastgøre tegl på hhv. kip og grater med
foreningens murer, der havde været oppe for at lave mindre reparationer med lift. Den pris RH anslog, at der
skulle til på baggrund af murerens vurdering, var at man formentlig kunne gennemføre fastgørelsen hele vejen
rundt for kr. ca. 50.000. Risikoen var at enkelte tegl kunne løsnes ved næste storm. Han mente således, at det
kunne gennemføres for et beløb langt under det fra vedligeholdelsesplanen.
Det blev ligeledes oplyst, at det var på tide, at få skiftet de gamle dørtelefoner, men udskiftning kunne
udskydes til senere.
Der blev herefter stillet to ændringsforslag til version 2, med (1) medtagelse af kip og grater for ca. 50.000
samt bemyndigelse af bestyrelsen til at få vurderet behovet for udskiftning af ventiler og såfremt, det var
hensigtsmæssigt at udskifte dem ifm. isoleringsarbejder i kælderen, ville dette kunne iværksættes.
Det vedtagne budget med ændringsforslagene er medtaget i bilag til nærværende.
NB: Efter generalforsamlingen, er det blevet påpeget, at budgetposten på det udsendte budgetforslag vedr.
foreningens ejerlejlighed var forkert. Der var budgetteret med en post på kr. 300.000 mod forventede kr.
11.000. Denne fejl er ligeledes rettet i bilaget (bilag 1).
Ad E1) Etablering af gårdudvalg (ÅP 4, st. tv.).
Forslagsstiller fik ordet og motiverede sit forslag.
KPN forklarede, at bestyrelsen fandt idéen god, men ikke mente at udgift til rådgiver var nødvendig. De firmaer
som gerne ville lave et projekt i gården vil nok kæmpe om at få projektet og levere noget brugbart.
3/11
E/F Femkanten – Referat, ordinær generalforsamling 2. april 2014
Forslagsstiller forklarede, at hun havde fået forslaget om en budgetramme fra CD og meningen var, at
fremlægge et egentligt forslag til gårdprojekt på en fremtidig generalforsamling. Forslagsstiller ville gerne have
tilladelse til at benytte en uafhængig rådgiver til at udfærdige et eller flere forslag for gårdens fremtidige
udformning.
Flg. meldte sig til gårdudvalget: Christina Sigvardt (som godt ville stå for udvalget), Amanda Dahl, Karin Ibsen
og Valinka Suenson.
Ved referatets afslutning har Christina Sigvardt bedt CD om, at formidle henvendelser fra interesserede videre
til hende. Der kan således skrives til [email protected], hvis man ønsker at deltage i gårdudvalget.
Forslaget inkl. en beløbsramme på kr. 10.000 til evt. rådgiver m.v. blev herefter vedtaget med overvældende
flertal.
Ad E2) Ansøgning om tilladelse til opsætning af individuel altan (ÅP 2, 4. tv)
CD redegjorde kort for, at han som administrator måtte fraråde, at man gav individuel tilladelse til en så
væsentlig ændring, og at forslaget – måtte anses for at være en tilladelse til etablering altaner for alle ejere,
der fulgte de samme retningslinjer. Han henviste til retspraksis, hvor det gjaldt at den ret, der gives den ene,
har alle som udgangspunkt.
Derfor ville en vedtagelse iflg. CD forudsætte kvalificeret flertal jf. § 3, stk. 4.
Forslagsstiller forklarede, at hun havde taget CDs forslag om et vedligeholdelsesbidrag med i sit forslag. CD
bekræftede, at bidraget vedrørte de nye altaner og ikke de altaner, som ejendommen var bygget med eller
eksisterede ved foreningens stiftelse.
En beboer foreslog at nedsætte et altanudvalg, som fx kunne indhente tilbud, kigge på altanernes mulige
udseende osv.
Det blev præciseret, at forslaget alene vedrørte en principbeslutning og ikke en beslutning om hvordan
altanerne skulle se ud. En ejer forklarede, at den pågældende fandt det uhensigtsmæssigt, at en enkelte skulle
fastsætte, hvordan alle andres altaner skulle se ud.
Bestyrelsen supplerede med, at man burde overveje det forhold, at der netop var nedsat et gårdudvalg, og
man derfor skulle have med i overvejelserne, om der skal være kontinuerlige arbejder i gården. Der blev spurgt
om stuelejlighederne også ville kunne få altaner. Tilladelsen ville som udgangspunkt gælde alle, men ville
være afhængigt af kommunens tilladelse og anvisninger. Flere både for og imod det konkrete forslag
forklarede, at de gerne så, at der blev lavet et fælles forslag. Det blev foreslået, at man nedsatte et
altanudvalg, med høringsmulighed efter samme model, som da der blev godkendt en tagterrasse.
Forslagets bestemmelse om et vedligeholdelsesbidrag mod, at foreningen vedligeholdt altanerne blev
kritiseret. CD forklarede, at det som administrator, var hans anbefaling af flere årsager, herunder, at det var
praktisk talt umuligt, at skrive og definere sig ud af, hvor altanen og dens påvirkning af bygningen sluttede. En
ejer, der oplyste, at han var advokat, oplyste, at han som advokat fandt det utilrådeligt, at foreningen overtog
vedligeholdelsesforpligtelsen og at problemerne med opdelingen kun opstod, hvor vedtægterne var uklare.
Det blev påpeget, at den seneste etablerede tagaltan, som blev godkendt på forrige generalforsamling netop
var vedtaget med den bestemmelse, at ejeren selv skulle afholde udgifterne til vedligeholdelse af denne. En
ejer mente, at der derved måtte være skabt præcedens. CD forklarede, at den afstemning lå før BXP trådte til
som administrator, og at CD ikke ville have anbefalet sådan en løsning. Han var ikke tilhænger af foreningens
praksis for individuelle tilladelser og han ville ikke anbefale, at man benyttede dem.
Nogle påpegede, at et altanforslag også burde tage højde for påvirkningen af omkringliggende lejligheder,
herunder fx beskrive betydningen for underliggende lejligheders lysindfald.
Forslaget blev herefter nedstemt med klart flertal.
4/11
E/F Femkanten – Referat, ordinær generalforsamling 2. april 2014
Dirigenten gennemførte herefter en vejledende afstemning, der gik på hvorvidt de repræsenterede kunne
forestille sig, at stemme for et fremtidigt altanprojekt (med forbehold for forslagets endelige udformning) og der
var ca. 50 % efter antal for dette forslag.
Ved referatet afslutning, har Katja Videbæk ([email protected]) oplyst, at interesserede, der vil
deltage i altanudvalget, kan skrive til hende pr. e-mail.
Ad E3) Bestyrelsen bemyndiges til ændring af vaskeriordning / betalingsløsning (Bestyrelsen).
CD forklarede, at det normalt var ligetil at overtage administration af vaskeri. Det havde det dog ikke været
ved overtagelsen af foreningen. Bestyrelsen havde været informeret løbende om resultater af undersøgelserne
og det kunne være, at der var en simpel og ligetil løsning. Den billigste ”model” for at få vaskeriet til at køre
fremadrettet, så der kunne skaffes kort til indflyttere osv. lød på ca. kr. 12.000.
Forslaget blev efter enkelte korte spørgsmål enstemmigt vedtaget.
Ad E4) Tilladelse til installering af skråvinduer i taget (Bestyrelsen).
Bestyrelsen forklarede, at man fandt det omstændeligt, at punktet skulle behandles ved hver enkelt ansøgning
på generalforsamlingen. Derfor bad man om, at generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til fremover at
godkende ansøgningerne jf. de i forslaget anførte retningslinjer (de vedtagne retningslinjer fremgår af
nærværende som bilag 2).
Forslaget blev herefter enstemmigt vedtaget.
Ad E5) Vedtægtsændring om valg til bestyrelsen (Bestyrelsen).
CD forklarede kort, at motivationen for forslaget fremgik af vedtægterne. KPN motiverede forslaget kort og
forslaget blev herefter uden videre drøftelser vedtaget enstemmigt.
Dirigenten påpegede, at der således, skulle indkaldes til ekstraordinær generalforsamling med punktet til
endelig vedtagelse indenfor tre uger, hvor det igen ville kræve 2/3 flertal, henset til at der ikke var nok
repræsenteret til at vedtage det endeligt ved førstebehandlingen.
Ad E6)
Isolering af etageadskillelse mellem kælder og stueetage kr. 350.000 (LG 26, st. tv. og KG 36,
st. th.)
Ref.: Punktet blev behandlet umiddelbart inden budgettet. Andre forslag om vedligeholdelse af ejendommen
blev drøftet i forhold til prioritering af arbejderne. Dette er af overskuelighedshensyn sat ind i behandling af.
Forslagsstiller forklarede, at det var svært at varme stuelejlighederne op, hvorfor de havde skaffet priser på, at
få etableret isolering i etageadskillelsen. Det blev oplyst, at man desværre ikke kunne benytte servicefradraget
(håndværkerfradraget), da etageadskillelsen var foreningens ejendom og ikke den enkelte ejers.
En ejer anførte, at det ikke burde være en foreningsudgift, da det kun var stuelejlighederne, der ville nye godt
af forslaget. Det ville endvidere medføre en forøgelse af stuelejlighedernes værdi. CD og KPN forklarede
begge, at projektet, hvis det skulle gennemføres, var en fællesudgift, da etageadskillelsen var foreningens.
Formanden forklarede yderligere, at det også var vigtigt, at vurdere, hvor kulden kom fra. Der var fx flere af
dørene ned i kælderen, der var meget utætte og man havde planer om at sætte børster på opgangsdørene i,
for at isolere hele ejendommen bedre. Det kunne derfor være en god idé, at vurdere mulighederne, når man
havde set, hvilken besparelse kælderdørene og børster resulterede i. Bestyrelsen mente at forslaget var en
god ide, men mente umiddelbart ikke, at det burde gennemføres i 2014.
5/11
E/F Femkanten – Referat, ordinær generalforsamling 2. april 2014
CD oplyste, at et fordelingsregnskab for varme blev udformet sådan, at det kom alle delvist til gode, hvis man
fik lukket steder med varmetab uanset, hvor i ejendommen det var. Det forholdt sig sådan, at kun en del af
forbruget blev fordelt ud fra målertal og en meget væsentlig del efter faste andele. I forhold til stuelejlighederne
ville det derfor betyde, at alle i ejendommen ville have mindre varmeudgift til fordeling, hvis der var mindre
varmeforbrug i stueetagen. CD påpegede endvidere, de, der boede på 5. sal, med tiden fik stadigt mere og
mere isolering i taget, hver gang der blev lagt nyt tag pga. nye krav til isolering, mens det ikke på samme måde
skete i stuelejlighederne.
En anden ejer foreslog, at man lod ejerne af stuelejlighederne isolere selv. CD frarådede, at man lod alle
stuelejlighederne gennemføre arbejder på foreningens bygningsdele.
Afslutningsvist anførte en, at det var mere relevant at kigge på forslaget som en general forbedring af
ejendommen, og opfordrede forsamlingen til kun at forholde sig til om man ønskede arbejderne gennemført i
2014 eller 2015.
Der blev stillet spørgsmål til bestyrelsen om finansiering, og formanden forklarede, at fællesudgifter ville blive
fastholdt selv efter evt. vedtagelse af forslaget. Der var nogle spørgsmål om de samlede udgifter, idet
forslagsstillerne oplyste, at der ikke var afsat til udgifter til det indbo, der skulle flyttes ud af kælderen mens
arbejderne var i gang. Sidste gang, der skulle ryddes kælder mente flere, at der havde været stor uklarhed om
opbevaringen og forvirring. Richardt Hoffbeck bekræftede, at udgifterne til opbevaringen ikke var medtaget i
prisen, hverken udgift til leje af containere og / eller leje af p-pladser.
Der blev gennemført afstemning ved håndsoprækning, men den var for tæt til at dirigenten kunne afgøre om
der var flertal efter fordelingstal, hvorefter forslaget ved skriftlig afstemning blev vedtaget med (efter
fordelingstal) 1057 for og 910 imod.
Ad 7)
Tilladelse til etablering af Velux vindue (SG 37, t. th)
Forslaget bortfaldt efter vedtagelsen af pkt. 4.
Ad F)
Valg af formand for bestyrelsen
KPN var indstillet på genvalg for et år jf. gældende vedtægter og blev herefter enstemmigt genvalgt for 1 år.
Ad G)
Valg af øvrige medlemmer til bestyrelsen samt valg af suppleanter.
Medlemmer
I bestyrelsen var John Pedersen, Thomas Overholdt Hansen, Anita Eskesen og Ove Andersen, som alle
stillede op til genvalg og blev enstemmigt genvalgt for et år.
Valg af 2 suppleanter
Lola Rignes meddelte, at hun havde revideret sit kandidatur og ikke ønskede genvalg.
Herefter blev genopstillede Emil H. K. Jensen, Århus Plads 4,5. tv. og Karin Ibsen, Silkeborggade 41, 3. tv
enstemmigt henholdsvis genvalgt og valgt.
Ad H)
Valg af revisor
Bestyrelsen oplyste, at den ønskede bemyndigelse til at vælge ny revisor til revision med regnskabsopstilling.
Denne bemyndigelse af bestyrelsen blev herefter enstemmigt vedtaget.
Ad I)
Eventuelt
6/11
E/F Femkanten – Referat, ordinær generalforsamling 2. april 2014
Bedre varsel af generalforsamlingen?
Nævnt under pkt. 1.
CD oplyste, hvilket bestyrelsen bekræftede, at man ville tilstræbe bedre varsel i fremtiden. CD forklarede, at
vedtægternes krav var overholdt, og at det stod enhver frit for at stille forslag om vedtægtsændring med
længere varsel på en kommende generalforsamling.
Hundeluftning i gården.
Der var set hundeluftning med efterladenskaber i gården. Det blev påpeget af bestyrelsen, at hundeluftning i
gården fortsat ikke var tilladt.
Mangel ifm. vinduesudskiftning, der ikke var udbedret.
En ejer fra 5. sal, opfordrede bestyrelsen til, at udbedre mangel ved vinduer, idet disse ikke kunne vendes, så
ydersiden kunne vaskes fra lejligheden. Ejeren oplyste, at der var gjort rettidig indsigelse også overfor tidlgere
inspektør Tom G. Jensen, men der var fortsat ikke sket noget og det var nu mere end 5 år siden entreprisen
var afsluttet. Indsigelser var sendt til både tidligere administrator og bestyrelsen, og ejeren ønskede derfor en
status på sagen. Formanden forklarede, at ham bekendt var alle indsigelser behandlet ifm. 5-års
gennemgangen og RH oplyste, at han havde været i kontakt med ejeren og at som han huskede det var der
givet svar på ejerens anbringender.
CD tog det til efterretning og oplyste, at han ville forhøre sig hos tidligere administrator vedr. indsigelsen.
Scootere i gården – er det tilladt?
En ejer havde set en scooter i gården. Bestyrelsen påpegede, at det ikke var tilladt at køre eller parkere
scooter i gården.
Herefter hævede dirigenten generalforsamlingen kl. 21.00 idet han takkede for god ro og orden.
Som dirigent,
For bestyrelsen,
________________________
Carsten Dollerup
________________________
Kristian Pagh Nielsen
7/11
E/F Femkanten – Referat, ordinær generalforsamling 2. april 2014
8/11
E/F Femkanten – Referat, ordinær generalforsamling 2. april 2014
9/11
E/F Femkanten – Referat, ordinær generalforsamling 2. april 2014
BILAG 1:
Vedtaget budget med rettelse af fejl (se note 3) og vedtagne projekter.
10/11
E/F Femkanten – Referat, ordinær generalforsamling 2. april 2014
BILAG 2:
Vedtagne retningslinjer for fremtidige tilladelse af etablering af skråvinduer.
11/11